Samlet vurdering af de fem forslag Samlet vurdering af de fem forslag Der er i vurderingsudvalget stor anerkendelse af det høje niveau, der kendetegner de fem forslag. Alle fem forslag har med deres meget forskelligartede tilgange til opgaven i betydelig grad bidraget til vurderingsudvalgets overvejelser om hvilket hovedgreb og strategier, der skal ligge til grund for en endelig helhedsplan for området. Udviklingen af Jernbanebyen er en opgave med ambitiøse visioner, stor kompleksitet, et stort antal planmæssige og tekniske forudsætninger og væsentlige, offentlige interesser. Vurderingsudvalget anerkender derfor i høj grad den intensive og store indsats, der er lagt i udarbejdelsen af forslagene i alle fem teams. Alle forslag rummer helhedsplaner for de primære arealer ejet af DSB Ejendomsudvikling A/S og Freja Ejendomme A/S såvel som for parallelopdragets perspektivarealer, som dels omfatter perspektivarealer for fremtidig byudvikling i den nordlige del af Jernbanebyen, dels en evt. fremtidig overdækning af Metroens CMC-område. Der er ikke truffet grundejerbeslutninger om byudvikling på perspektivarealerne og over CMC, men potentialerne her indgår i forslagene i et helhedsyn på området. Forslagenes hovedgreb og bærende idéer Alle fem teams har taget udgangspunkt i grundejernes visioner for Jernbanebyen, og for alle forslag er udgangspunktet og tilgangen afspejlet i valget af titel på forslaget: ”Jernbaneøen”, ”Jernbanehaven”, ”Jernbanebyen - en grøn oase”, ”På sporet af en grøn bæredygtig bydel” samt ”En grøn og kreativ bastion for jernheste og de som elsker byliv med sjæl og karakter”. Fælles for forslagene er, at hovedgrebene opererer med det grønne som den bærende struktur for området og definerer klare kvarters-dannelser i et styret landskab. Alle med et ønske om at finde balancen mellem at skabe en unik og særlig bydel og samtidig knytte bydelen til de tilstødende naboområder. Fokus på kulturmiljøer, bevaring og transformation Forslagene har i høj grad taget afsæt i de kvaliteter, der ligger i kulturmiljøet og de bevaringsværdige bygninger. Transformationen af den nordlige del af Jernbanebyen har været afsæt for hovedstrategierne i forslagene. Alle forslagene med ønsket om at bevare det eksisterende gennem forskellige grader af transformationer og genanvendelse. Fra intensive ombygninger med nye programmer til nedrivning og genanvendelse af materialer. Der er med forslagene udviklet værktøjer og analysemodeller for aflæsning af de industrielle bygningers særlige arkitektoniske kvaliteter. Værktøjer anvendt i fortætnings- og bygningsudlæg i både udviklingen af den nordlige del af Jernbanebyen, men ligeledes til at forankre formgivningen i det sydlige område. 12
Alle teams foreslår, at der etableres skole i en del af Vognværkstedet. Med skolen som omdrejningspunkt udfoldes centralområdet med en blanding af bylivsskabende programmer som f.eks. kreative miljøer og fællesskaber, med eller uden nye, tilførte bygninger. Fascinationen af de eksisterende bygningsanlæg, den industrielle karakter og de enkelte bygningers konstruktive kendetegn, har inspireret til udviklingen af et nyt vokabular for udviklingen af nye bygninger og bygningsdele. I den sydlige del af Jernbanebyen er den overordnede disponering vokset ud af læsningen af områdets historiske spor, kombineret med ønsket om at relatere til kvaliteterne i de industrielle bygningsanlæg i nord. Der er gravet dybt for at finde reflekterende spor som basis for bystrukturen og de grønne områder. Den markante bygning, Toldkammerbygningen, i den sydlige del af Jernbanebyen er i alle forslag delvis bevaret som fodaftryk og har fungeret som omdrejningspunkt og styringsredskab for bydelens disponering. Mødet med Vasbygade og Metroens Klargøringscenter CMC Trafikstøjen fra Vasbygade er udfordrende for den sydlige del af Jernbanebyen. Her adskiller projekterne sig i helt eller delvis landskabelige svar. Landskabet bidrager i alle forslagene med forskellige aftryk, fra en rytmisk bevægelse mellem gavle, over støjdæmpende voldanlæg i flere størrelser til begrønnede bygningsstrukturer med støjskærme, vertikale parkstrukturer og drivhuse. Jernbanebyens støjmæssige situation har været central for den samlede formgivning mod Vasbygade, den omgivende jernbane og mod Metroens Klargøringscenter CMC. Alle projekterne har på forskellige niveauer vist bygningsvoluminer og arkitektoniske svar på udfordringen mod Vasbygade. Fælles for besvarelserne har projekterne kæmpet med og anvist forskellige svar på disse udfordringer. Alle med det fælles mål at skabe sammenhæng til den omkringliggende by og ikke ende med en massivt lukket væg. Variationen mellem opløste bygningsstrukturer, landskabselementer og transparente skærmvægge og drivhuse er i spil. Mod jernbanearealerne i nord afventes til dels perspektivarealernes fremtidige udvikling og her anvendes landskabsprofiler som støjafskærmning. På samme vis ses CMC-områdets afgrænsning som en landskabelig udfordring med flere detaljerede bearbejdninger. De fem forslag er mere eller mindre tæt bebygget med bygningsformationer ind mod CMC. Der har været overvejelser omkring hvor mange boliger det er fornuftigt at placere langs den nordlige side af CMC-arealet. Placeringen kan på grund af solorienteringen forringe altanophold på øvre liggende etager.
Vurderingsrapport
