DANSK
A
TØ
NI
AM
NG
DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF
IS K E R F O
RE
Muslingeopdræt deler vandene Er muslingeopdræt i storskala en tikkende bombe under vandmiljøet i de indre farvande, eller er det et nødvendigt og helt naturligt renseanlæg? Forskerne er uenige, og det undersøgte jeg i februar som freelancejournalist for magasinet Zetland. Vi bringer her en forkortet udgave af artiklen. Af Rikke Bolander Som spise er blåmuslinger noget af det allermest bæredygtige. Faktisk udleder de ifølge Concitos Klimadatabase omtrent ligeså meget CO2 som gulerødder, og samtidig fjerner de en masse overskydende næringsstoffer fra vandet. Alligevel skaber de små skaldyr stor debat, for de seneste år er der dukket såkaldte smartfarms op, hvor muslinger bliver dyrket i meget stort omfang. Mens tilhængerne fremhæver alle muslingernes positive egenskaber, så mener modstanderne omvendt, at der ophober sig store mængder slam under anlæggene, og at effekten derfor bliver den stik modsatte af hensigten.
Mad eller virkemiddel
For at forstå, hvad uenigheden handler om, må man forstå, hvad muslingeopdræt er for noget. Siden 2002 har været muligt at få tilladelse til at dyrke muslinger enten på muslingebanker eller på liner. Både muslingeskrab fra banker og opdræt på liner sker med det formål at sælge muslinger til moules frites, spaghetti marinara og andet godt fra havet. En væsentlig anden form for muslingeopdræt er på de såkaldte smartfarms. Her bliver muslinger ikke dyrket for at
Ud over ophobningen af slam frygter mange fiskere og sejlere, at smartfarms mindsker adgangen til fjordene. Foto: Lars Skytt Nielsen for Hedeselskabet ende på middagstallerkenerne, men specifikt med det formål at fjerne kvælstof og fosfor fra vandmiljøet. Det er det, politikere og eksperter kalder et “marint virkemiddel”. Ifølge en rapport, som Aarhus Universitet, SDU og DTU Aqua sammen udgav i april 2020, har marine virkemidler som for eksempel muslinger meget stor effekt, når niveauet af kvælstof i vores farvande skal mindskes. Ifølge rapporten vil muslingeopdræt kunne fjerne op mod 5.000 tons kvælstof fra de indre
danske farvande hvert år. På smartfarms vokser muslingerne på net fastgjort til tykke plastikrør, der ligger ovenpå vandet. Blå Biomasse, der er ejet af Hedeselskabet, er den største spiller på markedet herhjemme lige nu og har seks anlæg i Limfjorden, der tilsammen fylder godt 100 hektar og producerer godt 7000 tons muslinger årligt.
Politisk ønske
Netop nu forhandler Folketingets partier om Danmarks før-
I et lille forsøg viser DTU Aqua/Dansk Skaldyrscenter, hvordan muslinger på ganske kort tid kan rense et kar for alger. Screenshot fra video.
ste havplan, og hvis det udkast, der var i høring indtil 30. september 2021, bliver godkendt, vil 312.500 hektar af de danske farvande blive udlagt til opdræt af muslinger. Det svarer til et område større end Fyn. Det er dog vigtigt at bemærke, at fordi et område bliver udlagt til skaldyrsopdræt, er det langt fra sikkert, at det også kommer til rent faktisk at blive brugt til det. Men muligheden er der, og har givet anledning til bekymring hos både privatpersoner og foreninger blandt andre Danmarks Naturfredningsforening (DN), Danmarks Sportsfiskerforening og DAFF. I 2019 satte Fiskeristyrelsen ellers midlertidigt stop for ansøgninger til muslingeopdræt, fordi der på kort tid kom næsten 50 ansøgninger om enten muslingeanlæg eller -banker. Men det betyder nu ikke, at Fiskeriminister Rasmus Prehn har mistet troen på muslingernes potentiale. “Jeg håber, at produktionen stiger i de kommende år. Men den kommende periode bruger
21
