Danske Fritidsfiskere nr. 3-2022

Page 26

DANSK

A

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

RE

Klapning resulterer i næser til to ministre Folketinget har besluttet at uddele næser til Trine Bramsen og Lea Wermelin på baggrund af håndteringen af det gigantiske byggeri Lynetteholmen. Arbejdet er udskudt i mindst et år. Af Rikke Bolander Før Regeringens prestigeprojekt om den 275 hektar store halvø, Lynetteholm, kan blive til virkelighed, skal 2,3 millioner kubikmeter slam dumpes i Køge Bugt. Det var i hvert fald den oprindelige plan, en plan der fra starten er blevet mødt af kras kritik fra mange sider. Svenske politikere på den anden side af Øresund er nogle af dem, der er stærkt utilfredse med udsigterne til den omfattende klapning, og det resulterede d. 12. maj indirekte i næser til to danske ministre, nemlig miljøminister Lea Wermelin (S) og transportminister Trine Bramsen (S). Samtidig ser det ud til, at den massive kritik betyder, at projektet vil blive udskudt og vil blive markant dyrere.

Fortiede svensk kritik

Den formelle kritik af de to ministre grunder i et brev, som den daværende svenske miljøminister, Per Bolund, i maj

2021 sendte til sin danske kollega. Her bad han utvetydigt ministeren om at droppe planerne om klapning i Øresund. Brevet blev ifølge DR fulgt op af et møde mellem de to ministre samt daværende transportminister Benny Engelbrecht (S), men beslutningen blev altså ikke ændret. Da det knap et år senere kom frem i danske medier, hed transportministeren Trine Bramsen. Hun blev mødt med stor kritik, da det samtidig blev gjort klart, at Folketinget ikke var blevet oplyst om den svenske protest mod klapningen. Trine Bramsen afviste kritikken med henvisning til, at hun var ny på posten. Siden har både hun og Lea Wermelin både undskyldt og kaldet det “en fejl”, at folketinget ikke var blevet informeret om brevet fra den svenske miljøminister, men “fejlen” har nu alligevel fået et flertal bestående af SF, De Radikale, Frie Grønne og alle partierne i blå blok ud over Liberal Alliance til at give de to

Trine Bramsen får næsen på vegne af Benny Engelbrecht, der var minister, da den svenske miljøminister sendte sit opråb. Foto: Socialdemokratiet

Miljøminister Lea Wermelin mener ligesom Trine Bramsen, at der skal findes et alternativ til klapning i Køge Bugt. Foto: Socialdemokratiet

ministre hver en næse. Det får ingen reel betydning, men er naturligvis noget, der giver en politiker ridser i lakken.

undersøgt, om der findes alternativer til klapningen. I samrådet, der senere endte med to næser, sagde ministeren, at undersøgelsen bliver færdig senest i juni 2022, men at det allerede nu er hendes holdning, at det vil være bedst at finde et alternativ til klapningen. Også selvom det formentlig vil få store, økonomiske konsekvenser for byggeriet. Efter samrådet kunne BT erfare, at alternativet kan blive, at slammet skal dumpes på selve Lynetteholmen. Hvis forligskredsen bliver enige om den løsning kan det betyde, at arbejdet kommer til at gå i stå. Ifølge BT vil det nemlig betyde, at der vil gå et år længere, før fase 2 af projektet kommer i gang, ligesom det vil gøre projektet 160 millioner kroner dyrere. Fase 1, der indebærer den første mindre del af halvøens omrids fortsætter imens.

Arbejdet udskudt

Den massive kritik fik i foråret 2022 transportminister Trine Bramsen til at indvillige i at få

Den store kritik af klapningen i Køge Bugt betyder med stor sandsynlighed, at arbejdet bliver sat på pause i et år. Foto: Miljøorganisationen NOAH

26


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.