Danske Fritidsfiskere nr. 3-2022

Page 29

DANSK

A

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · JUNI 2022 RF

IS K E R F O

RE

Lækket notat viser 10 tiltag mod klapning Miljøministeriet er ved at udarbejde en række forslag, der skal forhindre skadevirkninger ved klapning, men ekspert kalder tiltagene “et meget lille skridt” Af Rikke Bolander Mens debatten om klapning i Køge Bugt raser, har Altinget fået fat på et såkaldt fagligt notat der er blevet lækket fra Miljøministeriet. I notatet er der listet 10 initiativer på klapområdet inddelt i tre hovedkategorier: Øget hensyn til natur og miljø, strammere krav til ansøgning og bedre mulighed for kontrol samt mere gennemsigtighed. Notatet er tilsyneladende blevet til i forbindelse med drøftelser om den nye havstrategi og har altså ikke noget direkte med opførelsen af den kunstige halvø Lynetteholm at gøre.

Ekspert dømmer tiltagene ude

Altinget har talt med Mogens Flindt, der er lektor ved Syddansk Universitet. Han er ikke udpræget imponeret over forslagene. ”De her forslag rammer ret meget uden for skiven. Det hjælper da lidt på problemerne med klapning, men det er kun et meget lille skridt, der lægges op til,” siger han til onlineavisen. Et af forslagene går på at lave restriktioner i forhold til klapning på vanddybder under seks meter, og det er et af de steder, som ifølge Mogens Flindt ikke rammer skiven. ”Det er fint nok, at man nu ikke vil tillade klapning i vanddybder under seks meter. Men det havde været bedre med fokus på, at benytte dybe klappladser, hvor det dumpede mudder ikke hvirvles op, og spreder sig til resten af havmiljøet,” siger han.

Minister lover handling

Miljøminister Lea Wermelin afviser overfor Altinget at kommentere de ti forslag, med henvisning til, at der er forhandlinger i gang. Men til dagbladet Politiken har hun for nylig sagt, at der skal ske noget på området. ”Vi ønsker at stramme de generelle regler. Vi skal kigge på, hvor man klapper henne, og at man sikrer sig, at det er naturog miljømæssigt forsvarligt,” har hun sagt uden dog at lægge helt konkrete forslag frem. Det er siden kommet frem, at et alternativ til den aktuelle klapning i Køge Bugt, kan blive at dumpe slammet, der hvor halvøen alligevel skal bygges. (Læs mere på s. 26-28).

Forslag til initiativer på klapområdet Øget hensyn til natur og miljø: 1.

Restriktioner i forhold til klapning på vanddybder under 6 m. 2. Ændre aktionsniveauer til grænseværdier for miljøfarlige stoffer 3. Øget miljøhensyn til områder med iltsvind 4. Tydeliggøre hensyn til rødlistede arter og naturtyper i vejledningen

Strammere krav til ansøgning og bedre mulighed for kontrol: 5. 6. 7. 8. 9.

Skærpede krav til hyppighed af prøvetagning Krav til opmåling af dybdeforhold efter endt klapning Hjemmel til at kræve udbedring ved overtrædelser Krav om analyse for kornstørrelsesfordelingen Krav til ansøgers redegørelse for nyttiggørelse

Mere gennemsigtighed: 10. Offentliggørelse af ansøgninger på hjemmesiden

Et lækket notat viser, hvad Miljøministeriet vil gøre for at forhindre negative konsekvenser ved klapning, men ekspert kalder det “meget små skridt”. Foto: Miljøorganisationen NOAH

29


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.