Frie Skoler 7, 2022

Det faglige arbejder fortsætter for mange pensionister i Frie Skolers Lærerforening.

De første erfaringer med arbejdstidsaftalen er positive, fortæller foreningens forhandlingschef.

1 2 3 4 5

Tillidsrepræsentant Steen Niemann Christoffersen (tv.) og skoleleder Jesper Vognsgaard er enige om, at bedre løn- og arbejdsforhold giver et bedre arbejdsmiljø. Derfor har lærerne på Nyborg Friskole fået et markant lønløft.

DERFOR ELSKER JEG MIT FAG

Anders Hansen brænder for idræt og mere bevægelse i skolen. Læs om seks læreres passion for deres fag.

GRATIS KURSUS

FSL.DK/KLIMA

Den 7.-8. november kan du få ny inspiration til at arbejde med klima og bæredygtighed i din undervisning. Det gratis medlemskursus afholdes på Hornstrup Kursuscenter.

MARKANT LØNHOP TIL LÆRERNE

Højskolen Grobund har vendt den traditionelle højskole-tankegang på hovedet.

Udskolingseleverne får lov til at sove længe

Eleverne i udskolingen på Th. Langs Skole i Silkeborg har efter sommerferien kunnet sove en time længere om morgenen. Skolen har med det nye skoleår nemlig indført, at eleverne i 7.-10. klasse først møder klokken 9.

»Vi har læst os til, at forskningen siger, at unge menneskers døgnrytme forskydes, og når det sker, er de ikke helt klar om morgenen, som vi andre er. Det vil vi gerne tage alvorligt«, sagde skoleleder Tine Kristiansen i forbindelse med skolestarten til TV Midtvest.

For at få skoleskemaet til at gå op er lektionerne skåret ned fra 65 til 60 minutter, mens fredagen bliver en time længere, og eleverne kommer derfor ikke til at gå glip af undervisning. De sene mødetider bliver et forsøg på tre år på Th. Langs Skole.

I Frie Skoler i januar beskrev vi, hvordan de har gjort det samme på Efterskolen True North, hvor dette foto er fra. Her starter første lektion først klokken 10.30 • ARKIVFOTO MARTIN DAM KRISTENSEN.

SIDEN SIDST

Debatten om antallet af elever på de frie skoler

»Alle de skoler, vi har i kommunen, er funktionsdygtige, og så længe de er det, er jeg tilfreds. Jeg har ingen interesse i, at der kommer konkurrence mellem privatskolerne og folkeskolerne. Hvis børn og forældre er tilfredse med de tilbud, der er, så er jeg også tilfreds« •

Formand for børne- og skoleudvalget i Tønder Kommune, Kim Printz Ringbæk (S) til Skolemonitor.

»Problemstillingen er ikke opstået på grund af selvcentrerede curlingforældre, som ikke gider folkeskolen« •

Nana Clemensen, hvis datter går på en fri skole, bakker principielt op om folkeskolen, men mener, at den er blevet et politisk projekt, som hun ikke er enig i. Til Politiken.

4.900

unge mellem 18-29 år blev i 2020 iværksættere og startede egen virksomhed. Det er ny rekord og en stigning på 62 procent i forhold til 2010. Dermed udgør unge 21 procent af den samlede andel af iværksættere i 2020.

Kilde Danmarks Statistik

Anonyme ansøgninger som forsøg i Aarhus Kommune

De næste to år bliver ansøgninger til en række jobs i Aarhus Kommune anonymiseret. Det sker for at undgå diskriminering på baggrund af alder, navn, køn og etnicitet. Derfor bliver disse oplysninger fjernet manuelt af en af kommunens konsulenter som led i ansættelsesprocessen.

Ansøgningen bliver således anonymiseret, hvis man søger en stilling i Borgmesterens Afdeling eller i Kultur og Borgerservice, mens selve samtalerne stadig foregår ansigt til ansigt.

Forsøget strækker sig over de næste to år • ILLUSTRATION ISTOCK

To af tre finalister til pris er friskoler

Når Undervisningsmiljøprisen 2022 skal uddeles af Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i uge 43, er to frie grundskoler blandt de tre finalister.

Kegnæs Friskole i Sønderborg er nomineret på baggrund af forskellige trivselsindsatser. Udover trivsel på skolen sætter den fokus på børnenes hele liv og samspillet med forældrene.

Salix Skoles Elevråd er nomineret for dets store arbejde med at skabe sammenhængskraft, ejerskab, glæde, tryghed og engagement for skolens elever. Prisen består af 100.000 kroner

FOTO ISTOCK

•

Vidste du det?

60.761 børn stod indskrevet til at starte i 0. klasse, da det ringede ind efter sommerferien. Mange af dem hedder formentlig Sofia, Alma, Noah og Victor, som var de mest populære navne til nyfødte i 2016. Forældrene til dem er i gennemsnit 38,9 år (fædre) og 36,3 år (mødre)

•

Kilde Danmarks Statistik

Derfor elsker jeg MIT FAG

Anatomi og fysiologi, tyske verber, permakultur, matematiske beviser eller musikhistorie og nodelære. Der er vidt forskellige interesser og kompetencer på skoleskemaet på de frie skoler.

Læs om seks læreres passion for deres fag.

»Allerede i 3. klasse vidste jeg, at jeg ville være dansklærer«

Yasemin Kilic har tyrkiske rødder og underviser i dansk på en muslimsk privatskole. Hun har selv haft svært ved faget dansk, da hun gik i skole, men en god dansklærer ændrede hendes syn på faget.

Tekst Mette Søndergård Foto Martin Dam Kristensen

Derfor elsker jeg

DANSK

//YaseminKilic, 35 år, Vejle P riva t s k ole

Hvad er det allerbedste ved dansk?

Det bedste er, at jeg kan gøre en forskel i børnenes liv. Mange af mine elever er tosprogede og har svært ved dansk, selvom de er født og opvokset i Danmark og har gået i en dansk institution. Jeg holder mere og mere af faget, jo flere strategier, jeg selv får for at fange de forhindringer og blokeringer, der er i deres sprogtilegnelses-proces. Jo mere, jeg kan prikke, skubbe og hjælpe dem, jo mere kan jeg se, at det gør en kæmpe forskel i deres hverdag og skoleliv. At gøre noget ved deres kernesprog, så de kan komme videre i samfundet, og så de kan lære sproget på lige fod med de andre, er det, jeg brænder for.

Hvorfor valgte du at undervise i dansk?

Jeg havde selv svært ved dansk i folkeskolen. Jeg havde svært ved at være udadvendt, selvom jeg godt kunne sproget. Men så fik jeg en sød dansklærer, som vendte op og ned på mit liv. Hun hjalp mig i gang med at sige mere på dansk, og jeg opdagede, hvor dygtig jeg egentlig var. Så allerede i 3. klasse vidste jeg, at jeg ville være dansklærer. Jeg vil også hjælpe børn, som har svært ved faget dansk.

Hvad elsker du allermest at undervise i?

Læsning og god litteratur. At snakke med børnene om en god bog, en god forfatter, en læseoplevelse. Når jeg får børn til at bli -

ve helt afhængige af at læse, så er jeg i den syvende himmel. At åbne op for deres læsemotivation, er det bedste.

Hvad er dit yndlingsspørgsmål fra eleverne?

Når de spørger: ”Hvad betyder det her?” eller ”Hvordan skal jeg forstå det her?” For så er det, fordi de tilegner sig ny viden. Så sætter jeg mig ned og hjælper dem med at forstå det, og så kan jeg glemme resten af verden. Når jeg ser et engagement i det, de ikke har kunnet, og når de viser en interesse for at forstå, så sætter jeg mig ned og griber den –uanset om jeg har pause, eller om jeg har fri. Jeg elsker, når de stiller mig de spørgsmål.

Hvilke fordele har dansk?

Hvis man klarer sig godt i faget dansk, har man stor chance for at kunne klare sig godt i de andre fag. Danskfaget er et kernefag på skoleskemaet. Det er der, de skal have succes for at få succes i de andre fag. Dansk er døren, der skal åbne for de andre fag, hvis børn skal kunne klare sig.

I hvilken retning ændrer faget sig?

Faget er under pres og kan blive fortabt i tiden, fordi så mange begynder at bruge deres eget sprog eller opfinder et helt nyt sprog. Der kommer meget engelsk slang eller andre sprog med ind over. Vi er alle sammen omringet af nye sprog og bliver bombarderet på sociale medier og påvirket af vores omgangs -

kreds. Og det udfordrer både udtalen og den skriftlige formidling i dansk. De udfordringer tror jeg, man har, uanset om man arbejder med et- eller tosprogede børn.

Hvad håber du allermest, eleverne tager med? Nogle gode sprogtilegnelses-vaner, og at de har fået læsning ind under huden, så det bliver en fast del af deres liv. Jeg håber, de at oplever det som en succes at lære dansk på den rigtige måde, for så bliver det også lettere, når deres tredje og fjerde sprog, engelsk og tysk, kommer på skemaet.

Hvad kan andre lærere lære af dansk?

Fordi jeg arbejder meget med dansk som andetsprog som en fast del af min undervisning, har jeg et stort fokus på ord og begreber, der kan blokere for forståelsen. Derfor arbejder jeg meget med forforståelse af en tekst eller et emne. Vi piller ord og vendinger ud og snakker om dem, inden vi går i gang med den endelige tekst eller temaet. Det kunne man måske også have glæde af i andre fag.

Hvis du må ændre noget ved faget, hvad vil du så ændre?

Jeg kunne godt tænke mig at ændre indholdet i danskfaget. Gøre det lidt mere spændende og attraktivt, tilpasset nutiden og unges interesser. Selvfølgelig skal de have kendskab til kanontekster og mange forfattere. Men

jeg kunne godt tænke mig lidt mere hverdagslitteratur, som måske fanger deres interesser bedre og gør danskfaget mere aktuelt, når man ser på læseplanernes indhold.

Hvad er den bedste ide, du har fået i dit fag?

At lade eleverne komme til orde og lade dem overtage undervisningen. Hvis vi for eksempel skal i gang med at læse en bog, så beder jeg en elev præsentere bogen eller undervisningen. Giver ordet til en elev. ”Nu får du muligheden for at være lærer og præsentere bogen – kan du gætte, hvad den handler om?”. Det gør det sjovere, at de får lov til at styre undervisningen, i stedet for at det kun er mig. De bliver mere motiverede og engagerede.

Det bliver også sjovere, når man vender det hele og bytter rollerne lidt om. Men at se dem opleve en succes er det bedste –så får man virkelig lyst til at tage på arbejde hver dag.

Hvad har du gjort, som du aldrig kommer til at gentage?

I en periode lagde jeg læringsstilene fra mig og kørte tavleundervisning. Det fandt jeg meget hurtigt ud af, at det skulle jeg aldrig gøre igen. Børn lærer på forskellige måder, og det skal der være plads til. Det må man aldrig glemme. At have en taske med forskellige læringsstile med til hver undervisning. Det er så vigtigt. Men det kan man nemt glemme, når man er ny. ■

IDRÆT

erfor

Anders Hansen har dyrket atletik på eliteniveau, gennemført en ironman og kalder sig selv en supermotionist. Han har læst på Institut for Idræt ved siden af sin læreruddannelse.

Foto Mette Søndergård

Foto Alex Tran

D

elsker jeg

// Anders Hansen, 50 år, Sdr. N æ rå F riskole , Fyn

»Det er ren optur, når man får vendt elevernes idrætsforskrækkelse«

Hvad er det allerbedste ved idræt?

At bevægelse og motion kan så meget. Man kan blive klog på sig selv og udvikle sin intelligens ved andet end at kigge i en bog. Og så kan idræt gøre meget for personlig udvikling og for fællesskaber. Man kan ryste sammen og få folk ud af deres komfortzone, især der hvor det sociale er udfordret. Der sker både noget med individualisten og gruppen som helhed i idræt.

Jeg brænder især for at få de elever, der er udfordrende eller har det svært med at bevæge sig, med. At få alle inkluderet i fællesskabet. Alle kan være med – drengen, der vejer 20 kilo for meget, kan faktisk godt. Den stille pige, som aldrig sagde noget og bare puttede sig i et hjørne, fandt pludselig ud af, at hun pissegod til at løbe. Det er ren optur, når man får vendt elevernes idrætsforskrækkelse. Jeg arbejder meget med, at så længe man gør det så godt, som man kan, så har man gjort det godt.

Hvorfor valgte du at undervise i idræt?

Jeg er vokset op med idræt og har selv dyrket eliteidræt i rigtig mange år. Så fysiologi, anatomi, træningslære og sund kost ligger på

min rygrad, og jeg nørder det stadig, selvom jeg er blevet 50 år.

Jeg ved, hvad idræt kan give både fysisk, personligt og socialt. Jeg ved, hvad det kan gøre for samarbejde og personlig udvikling. Det jeg selv har oplevet på egen krop, vil jeg gerne give videre, og så ved jeg også, at jeg er god til det. Og når man er begejstret, og eleverne kan mærke, at man er fagligt stærk, så smitter det.

Hvad elsker du allermest at undervise i?

Jeg elsker at rykke ved grænser og ved den selvopfattelse, eleverne har. For eleverne kan meget mere, end de tror. Om det så er ham, der er tyk, ham, der er god til at løbe, eller ham, der skal forbedre en salto i trampolin. Jeg elsker at rykke grænser, og jeg har stor succes med det.

Hvad er dit yndlingsspørgsmål fra eleverne?

Når eleverne stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor vi skal lave det, vi gør. Det viser interesse, forundring, nysgerrighed. Det er SÅ fedt, når de spørger: ”Hvad kan jeg bruge det her til?” eller ”Hvorfor skal vi det her?”

Hvilke fordele har dit fag? Det har alle fordele, for du får et

menneske i bevægelse. Og et menneske i bevægelse er tvunget til at tænke. Hvor bevæger jeg mig hen og hvorfor? Hele systemet bevæger sig – både krop og hjerne. I det øjeblik du kan røre, mærke, sanse og opleve, samtidig med at du tænker, så lærer du bedre. Og så kan du ikke gemme dig i idræt. Du er nødt til at arbejde med dig selv. Det bliver tydeligt for alle, hvad du er god til, og hvad du skal arbejde med. Dans er et godt eksempel. Der står jeg altid forrest oppe ved spejlet sammen med alle drengene. For jeg er også elendig. Men du kan også miste nogen, når der er meget på spil, og dem skal man være klar til at gribe.

I hvilken retning ændrer faget sig?

Faget har ændret sig meget, i og med det er blevet et eksamensfag. En eksamensvejledning er nem nok at lave, indtil du står med den i hånden og måske ikke har de nødvendige faciliteter. Jeg har en hal, så jeg er heldig. Nogle skoler har bare en lille gymnastiksal eller slet ingenting. De har ikke en jordisk chance for at leve op til målene. Derfor bliver retningen meget individuel på den enkelte skole. Jeg har været ude som censor, og det kan være svært at bedømme,

fordi vilkårene og forudsætningerne er så forskellige på skolerne.

Hvad håber du allermest, eleverne tager med fra faget?

At de har lært noget om sig selv og om, hvad fællesskab kan give. Jeg håber, de har lært, hvad motion kan gøre, hvorfor det er godt, og hvorfor det kan betale sig. Hvorfor de ikke bare skal ryge og drikke sig i hegnet hver weekend. Hvorfor det er en god ide at gå til en idrætsgren eller bare gå en tur. Jeg håber, de får hele pakken med i en eller anden form.

Hvad kan andre lærere lære af dit fag?

At bevægelse kan gøre meget for det sociale – både for de klasser, der fungerer godt, men også for de klasser, der ikke fungerer godt. Det kan noget med at være sammen i fællesskab, samarbejde, give hinanden gode råd, plads og tage hensyn i et rum, hvor alle får lov til at være sig selv.

Hvis du må ændre noget ved faget, hvad vil du så ændre? Timetallet. Jeg drømmer om fire-fem lektioner om ugen. Og det skal ikke bare være idræt frem mod eksamen – ikke bare til at nørde teori og så ud i praksis, men mere bevægelse generelt. ■

»Det er svært at lave musik, hvis man er trist og sur«

Marianne Duus underviser i musik på Nr. Lyndelse Friskole. Hun spiller også til al sang og musik på skolen.

Foto Mette Søndergård Foto Alex Tran

Derfor elsker jeg MUSIK // Marianne Duus, 53 år, Nr. L y ndelse Friskole , Fyn

Hvad er det allerbedste ved musik?

Glæden. Musik spreder glæde. Det er svært at lave musik, hvis man er trist og sur. Man bliver glad i låget. Det gør de fleste elever også. Intentionen er at opnå den der fornemmelse ”nu kører det”, og at vi er nødt til at gøre det sammen. Det giver en fællesskabsfølelse, når sammenspil lykkes. Man bliver helt høj, og det gør eleverne også.

Hvorfor valgte du at undervise i musik?

Jeg har altid spillet musik. Min mor var også musiklærer, og jeg har spillet klaver, siden jeg var helt lille, og jeg har sunget i mange kor. Der har altid været musik i mit hjem. Så det lå i kortene, at jeg også skulle arbejde med musik, og derfor har jeg musik som linjefag.

Hvad elsker du allermest at undervise i?

Sammenspil. Det er der, det bliver fedt, når det hele går op. Men det er også kaotisk. Man skal hele vejen rundt til alle elever, da de ikke ved, hvad og hvordan de skal spille. Der er mange bolde i luften. Men når det ender med, at vi kan spille sammen og det lykkes, så er det megafedt. I en klasse er der jo altid forskel på, hvor meget eleverne kan, men her er man en del af fællesskabet, uanset hvor meget man kan. Vi er afhængige af hinanden, og det er fedt.

Hvad er dit yndlingsspørgsmål fra eleverne?

”Hvad skal vi spille i dag?” Når eleverne stiller det spørgsmål, så er det, fordi de håber, at vi skal op i musik og spille sammen. De vil gerne spille, og det er der noget engagement i. Da jeg begyndte på skolen, var der måske 70 procent af eleverne, som spillede i musikskolen. Vildt mange elever kunne en masse. Sådan er det ikke i dag. Det kan man godt mærke.

Hvilke fordele har musik?

Der er mange fordele. En af dem er, at det er et kreativt skabende fag, og det er altid godt. Eleverne kan være med til at sige: ”Det kunne være bedre, hvis vi gør sådan her” eller ”Hvis vi lige ændre introen eller lægger en solo ind her”. De kan være mere med i arbejdet med sammenspillet end i en tekst i dansk. Det kan jeg godt lide. Og så er der hele sangskatten. Vi har altid sunget det første kvarter, fordi jeg synes, det er vigtigt, at de lærer kulturskatten omkring alle sangene at kende.

Hvilke udfordringer er der ved musik?

Ventetid. Sammenspil med 22 elever er mange, for oftest er man alene, og så bliver der meget ventetid. Det kunne være bedre, hvis man var to musiklærere, som kunne sætte i gang. For der bliver ventetid, når man skal rundt til alle og fortælle, hvad de skal gøre, når ikke ret mange kender noget til musik.

De skal vente på, at læreren kommer rundt. Især de små elever har ingen musikdisciplin. De vil gerne bare spille, så snart de sidder med et musikinstrument.

I hvilken retning ændrer faget sig?

Hvis man vælger musik som valgfag, er der indført en prøve i 8. klasse. Det ændrer faget, for så skal der mere teori på. Hvis man skal ruste dem bedre, skal de kende lidt musikhistorie og have lidt rytme- og nodekendskab. I starten var det rent sammenspil og ikke andet. Nu er man nødt til at indføre lidt andet også, og det er lidt ærgerligt. Det er fint nok med mere teori ind over, men nogle gange skal de også bare have lov til at være kreative. Mange dygtige musikere er ikke nødvendigvis blevet undervist i teori, og jeg synes ikke, de kreative fag behøver være så boglige. Det skal man i hvert fald passe på med.

Hvad håber du allermest, eleverne tager med? Glæden ved at spille, glæden ved musik, og at de opdager nye genrer, som de ellers ikke ville have lyttet til eller ville have spillet. Og så at de har lært nye sange. Og lært at turde synge sammen med andre.

Hvad kan andre lærere lære af musik?

At turde springe ud i noget. At turde det der kaos, som det er. Og at det alligevel ender i noget fedt. Turde satse lidt en gang i mellem.

Hvis du må ændre noget ved faget, hvad vil du så ændre? Flere musiktimer på skemaet. Og så er det vigtigt, at vi har uddannede musiklærere, som kan spille et instrument, og som brænder for faget. Det betyder meget, at læreren brænder for faget, for det er hårdt at have musik – og fedt på samme tid.

Hvad er den bedste ide, du har fået i musik?

Måske er der mange, der gør det, men jeg vil fremhæve, at vi på skolen også øver salmer med de yngste elever. En time om ugen har de sang på skemaet. Nogle gange går vi over på plejehjemmet og synger for de ældre, og det er enormt rørende. Dels at de små børn har lært salmer, men også at se de gamle, som sidder og synger med. At se hvad musikken gør ved folk. Det kan bare et eller andet. De ældre bliver så rørte, at vi er nødt til at forklare børnene, at de gamle græder af glæde, og at det ikke er, fordi de ikke kan lide det.

Hvad har du gjort, som du aldrig kommer til at gentage?

Nu ved jeg, hvad jeg skal gøre, fordi jeg er erfaren, men tidligere kunne jeg sige: ”Nu sætter I jer bare hen til instrumenterne”. Så går det jo galt. Man skal være meget tydelig i musik. I hvert fald når man har de små. Der er nødt til at være nogle regler, men det lærer man ret hurtigt. ■

I faget bryggers er der fokus på at være selvforsynende og producere bæredygtigt. Faget benytter ikke køl eller frost. Derfor skal alt være tørret, syltet, henkogt, fermenteret eller på anden måde konserveret.

Her står Kristoffer Brun med et stykke saltet modnet lammekølle.

Tekst Mette Søndergård Foto Astrid Dalum

»Det sjove er jo, når de ligesom små børn bliver ved med at spørge: "Hvorfor det?"«

Hvilke fordele har bryggers?

Jeg kan fedte med noget, jeg ellers skulle have fedtet med i min fritid. Jeg kan arbejde med landbrug, dyr, fermentering, ting, som alligevel interesserer mig. Jeg kan være ude, hvis jeg vil det, eller inde, hvis jeg vil det. Jeg bliver klogere på ting, som interesserer mig. Hvert skoleår lærer jeg noget nyt.

Hvad håber du allermest, eleverne tager med fra faget?

Jeg håber, at de bliver motiveret til at tænke på klima i forbindelse med fødevarer. Tænke mere co2neutralt, når de køber ind. Og så vil jeg gerne have, at de eksperimenterer lidt selv. Måske kan de have høns, der hvor de bor, eller tomater i vindueskarmen. Hvis de for eksempel kan lære at sætte pris på et produkt som sukker og bruge det med mådehold, fordi det er gået op for dem, hvilken proces det har været at producere, fordi de selv har været med til i min undervisning at rive 20 kilo roer, presse dem, koge dem og så ende med en sirup med en maltagtig bismag. Når vi har kæmpet så meget for det, bruger vi det med omtanke.

Hvad er det allerbedste ved bryggers?

At det er en legeplads. Jeg udlever

mine personlige færdigheder på et ideologisk og et didaktisk plan. Jeg er ikke underlagt et pensum, jeg ikke selv har lavet. Unge mellem 20 og 25 år er så up to date med klimaudfordringer, at selv om det er mit arbejde, så bliver jeg også udfordret. De ved godt, at vi ikke skal dyrke jorden konventionelt. Det er fedt at give dem nogle konkrete redskaber og lære dem at reflektere over den måde, vi producerer og forbruger fødevarer på.

Hvorfor valgte du at undervise i bryggers?

Det er, fordi jeg selv på et personligt plan er interesseret i regenerativt jordbrug. Jeg tror, det er gået så galt med klimaet, at vi ikke er reddet, fordi vi stopper med at lukke CO 2 ud. Vi er nødt til i kæmpe skala at gå under nul. Hive CO 2 ud igen. Det motiverer mig på et personligt plan til at arbejde med bæredygtigt landbrug og til at forbedre vores klima.

Hvad elsker du allermest at undervise i?

Det er mest tilfredsstillende, når eleverne får en ahaoplevelse, eller de er i et flow, hvor det bare er fedt. Det er særligt tilfredsstillende, når de begynder ubevidst at tænke på at maksimere de parametre, som faget sigter mod.

Når de, uden jeg har sagt: ”Tænk på, hvordan vi minimerer CO 2 -udslippet i den her proces”, selv finder frem til, at vi kan erstatte gær fra køleskabet med noget fra bunden af vores vin, som står og gærer.

Hvad er dit yndlingsspørgsmål fra eleverne? Spørgsmål af didaktisk karakter vil jeg helst have. Der bliver jeg selv bedre. Det sjove er jo, når de lige som små børn bliver ved med at spørge: ”Hvorfor det?”, indtil jeg selv bliver udfordret og ikke kan svare. Så kan jeg undersøge det til næste uge, eller jeg kan stille dem opgaven: ”Det skal I finde ud af og fortælle mig”.

Hvilke udfordringer er der ved bryggers? Det er ekstremt bøvlet at være i et køkken med 20 mennesker, der alle skal gøre meget, og når der er gået tre timer, skal alle have lært noget, og de skal også have vasket op. Logistisk er det vanskeligt at have fire grupper, der hver laver noget forskelligt. Vi har for eksempel kun ét bryganlæg til øl.

I hvilken retning ændrer faget sig? Det bliver mere og mere aktuelt, fordi det rammer ind i klima-

dagsordenen, men der er også gået lidt populærkultur i den. De unge har hørt om fermentering i fjernsynet eller læst om det i Ud & Se og er meget fokuseret på at producere noget. Men vi kan ikke bare producere fermenteret hvidkål i hyldemeter. Især fordi mange unge mennesker slet ikke kan lide det. De synes, det har en prutsmag. Vi kan godt fermentere, men de skal smage på noget først. Og så skal de lære fermenteringen rent metodisk.

Hvad kan andre lærere lære af bryggers?

Vi falder hele tiden tilbage til tavle, powerpoint og mundtlig formidling. Det er nemt for os som lærere, men vores mål er jo ikke at have sagt ting, men at eleverne har brugt det. Vi ved jo først om de har forstået en andengradsligning, når de 11 år senere står og har lagt fliser på deres badeværelsesgulv. Vi skal holde fast i at bruge teorien i praksis, og det gør jeg hele tiden i mit fag. Vi falder nemt tilbage til, at når noget har forladt vores mund, så har eleverne lært det. ■

or elskerjeg TYSK

»Man kan godt mærke, at man skal kæmpe for faget. Vi er nogle gange dem, der bliver kørt ud på et sidespor. Men der bliver jeg lidt en terrier«, siger tysklærer Mette Kjær Nielsen. »Vi vil også behandles med respekt og på samme niveau som de andre fag«.

Foto Mette Søndergård

Foto Maria Tuxen Hedegaard

// M e t te Kjær Nielsen, 55 år, Bramming Gymnastik- og Idrætseftersko le

er fedt, når de får den der "aha, er det bare sådan? "

Hvad er den bedste ide, du har fået i tysk?

For mange år siden lavede jeg et skriveunderlag, hvor jeg har sat det mest simple og nødvendige tyske grammatik op på et A3-ark. Den grammatik, jeg mener, man skal kunne. Og så fik jeg det printet og lamineret til eleverne. Jeg var træt af, at eleverne ikke kunne hitte rede i de mange forskellige grammatikbøger. Nu har jeg fundet ud af, at mange tysklærere bruger det rundt om i landet, og jeg ved også, at det bliver brugt i Norge og Sverige.

Hvad er det allerbedste ved tysk?

Det er glæden ved at se de elever, som kommer med holdningen ”tysk er røvsygt” eller ”tysk er kedeligt” – når de finder ud af, at ”hov, det kan faktisk godt være sjovt”.

Mange kommer vitterligt med holdningen ”jeg gider ikke tysk”. Men når de får fornemmelsen af, at de rykker, og de får noget med sig fra timen, så får de blod på tanden og oplever, at tysk måske ikke er så svært, som folk siger.

Det er det fedeste og det bedste, når de elever får vendt bøtten. Og dem er der heldigvis mange af – måske fordi vi gør det på den måde, vi gør det hos os. For mange år siden begyndte vi at niveauinddele i tysk. Så kan eleverne udvikle sig med nogen, de er

på niveau med. Det får skuldrene ned, og alle føler, de kan være med.

Tysk er jo virkelig ikke det fedeste sprog i befolkningen. Jeg satte mig som mål, allerede da jeg valgte tysk som linjefag på seminariet, at der ikke var nogen, der skulle frygte eller have ondt i maven over at have tysk. Jeg har selv oplevet at have tysklærere, som udelukkende kørte det på frygt, kæft, trit og retning.

Hvorfor valgte du at undervise i tysk?

Jeg har altid været glad for tysk og været bedre til tysk end til engelsk. I sommeren mellem 1.g og 2.g tog jeg seks uger til Schweiz og boede hos en tysktalende familie, som så efterfølgende fandt en familie til mig, som jeg kunne være au pair hos i et år. Her lærte jeg virkelig nuancerne i sproget, og det gav mig blod på tanden. Jeg elsker de forskellige regioner i Tyskland, Østrig og Schweiz. Jeg elsker at nørde i forskellen i dialekterne. Grine lidt af de enkelte ord. Sådan rigtig nørderi.

Da jeg begyndte på seminariet, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle have tysk som linjefag. Og så vidste jeg også, at jeg var sikret arbejde for ever, for mange kolleger vil ikke røre faget med en ildtang.

Hvad elsker du allermest at undervise i?

Jeg kan godt lide, når vi dykker

ned i det skriftlige og udvikler elevernes skriftsprog med grammatik og ordstilling. Det er fedt, når de får den ”aha, er det bare sådan?” Ja, det er bare sådan. Så finder de som regel ud af, at tysk både grammatisk og sprogligt er lettere end engelsk, selvom engelsk ofte er deres foretrukne. Mange får øjnene op for, at det faktisk er meget let, når man først får det lært.

Jeg synes også, det er fedt at gøre det lidt anderledes. En opgave kan for eksempel godt afleveres på TikTok med bevægelse og ord. Det giver også et boost til undervisningen, og eleverne synes, det er sjovt med nogle skøre ideer.

Hvad er dit yndlingsspørgsmål fra eleverne? Hvis de undrer sig over et sjovt ord, de har hørt. ”Kan vi ikke lige finde ud af, hvor det kommer fra?” Det kan være noget slang fra en tekst eller en film, og så nørder vi i det, og hvor det kommer fra.

Hvilke fordele har tysk?

At det er nemt at komme til at tale sproget, fordi du støder ind i nogle, som taler sproget. Der er ikke ret mange i Region Syddanmark, som ikke har haft brug for at tale med en tysker. Og så er det er nemt at komme til et tysktalende land, og det er vigtigt, for man skal ud at bruge sproget i hverdagen.

Hvilke udfordringer er der ved tysk?

At vende stemningen hos eleverne. Jeg har altid haft et kæmpe ønske om, at forældre dog bare ville droppe snakken om deres egne dårlige oplevelser med tysk og tysklærere. Snak positivt om faget, for så kommer eleverne ikke med de der fordomme. Dem skal vi starte med at bryde ned for at bygge op igen.

I hvilken retning ændrer faget sig?

Vi går nok mere og mere væk fra udenadslære og terperi, hvilket er godt for faget. Det skal ikke være sådan, at man kun skal kunne nogle færdigheder, fordi læreren beder om det. Man skal kunne se nytten af det. Især når vi snakker grammatik og skriftlighed.

Hvad håber du allermest, eleverne tager med fra tysk?

At eleverne får oplevelsen af, at det er fedt at have tysk. At de får den oplevelse, at man er sej, hvis man kan tysk. Alle kan engelsk. Det danske svømmer i engelsk fra spil, film og så videre. Men at kunne tysk og være god til det, det er fedt og noget helt særligt.

Hvis du må ændre noget ved tysk, hvad vil du så ændre? Flere timer på skemaet. Vi kan bare ikke få nok. Jo flere timer, jo bedre. ■

»Det

«

»Matematik er sproget for, hvordan tingene virker«

Rasmus Andersen har lavet 270 film med matematiske gennemgange til eleverne, og han har ideer til mindst 1000 film. Han bruger dem både i undervisningen, som lektier og til de elever, som ikke har været til stede, eller som har brug for flere gentagelser.

Tekst Mette Søndergård

Foto Henning Hjorth

skerjeg MATE M A T I K //

Hvad er det allerbedste ved matematik?

At jeg brænder for det. Og når man selv brænder for det, så kan man se alle mulighederne og får en masse inspiration, så børnene får en ahaoplevelse og siger: ”Ej, hvor spændende”. Det er det fedeste ved matematik.

Det næstfedeste er, når man får omsat det til noget i praksis. Hvis man for eksempel beder børnene om at hænge ti T-shirts op på en tørresnor med et overlap mellem hver T-shirt, så man sparrer på klemmerne. Hvor mange klemmer skal man så bruge? Og hvad så, hvis vi har 10.000 stykker tøj? Når man giver børnene sådan nogle opgaver, så vækker man deres nysgerrighed på at udforske matematikken.

Hvad elsker du allermest at undervise i?

Jeg kan bedst lide mundtligt matematik. I den skriftlige kan det være svært at redegøre for sine ræsonnementer. Det får man i den mundtlige del af matematik. Jeg kan bedst lidt matematiske beviser og ræsonnementer – altså en række af uigendrivelige matematiske argumenter. Det har vi ikke meget i grundskolen, men jeg synes, eleverne selv skal finde ud af ”hov, den

her formel duer jo til at regne det her ud”. Man husker det langt bedre, når man selv regner det ud i stedet for at få at vide, at ”sådan her gør du”.

Hvad er dit yndlingsspørgsmål fra eleverne?

Når de siger: ”Jeg kan ikke se, hvordan vi kan argumentere for, hvordan det her er, som det er”. Så opstår der en matematisk refleksion over, at man prøver at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen.

Hvilke fordele har matematik?

Matematik har den fordel, at matematik indgår i alting. Det skaber en logisk tankegang, som man kan bruge rigtig meget i sit privatliv. Hvor langt kan man køre i bilen, og hvor langt er der mellem tankstationerne? Hvordan virker en cd-afspiller? Matematik er noget af det mest hverdagsrelaterede, der findes, og er sproget for, hvordan tingene virker. Matematik er alt det faglige indhold, der ligger bag vores hverdag.

Hvilke udfordringer er der ved matematik?

Nogle lærere holder igen fagligt og har større fokus på klassedynamik og trivsel end på faglig-

Rasmus

Andersen, 39 år, Køge Private Realskole

hed. Trivsel er også afgørende for læring, men jeg oplever omvendt, at faglighed giver trivsel, og at høj faglighed er med til at opretholde ro. Det er en udfordring for vores fag, hvis man holder igen rent fagligt, for så bliver niveauet for lavt. Jeg omsætter svær matematik til noget nemt forståeligt.

Unge mennesker skal opleve, at ting ikke behøver være så komplicerede. Vi skal omsætte problemerne til noget, vi kender, så vi kan forholde os til det og regne det ud. Mange lærere tager bare bogen og gør det, der står i stedet for at omsætte matematikken til hverdagen og tage nogle lidt større bidder. Det ærgrer mig. Og det ærgrer mig, at der ikke er højere krav, for eleverne kan sagtens. Min 6. klasse består alle sammen folkeskolens afgangsprøve til en rigtig pæn karakter allerede nu.

I hvilken retning ændrer matematik sig?

Det ændrer sig meget i en it-retning, og det kommer til at handle mere og mere om, hvilke it-redskaber man skal bruge. For eksempel Excel, som kan regne det ud for os, i stedet for at vi lærer det i hånden. Det betyder, at eleverne bliver dårligere til at forholde sig til resultater. Elever kan skrive, at Storebæltsbroen er fire centimeter lang. Tidligere var eleverne mere tilbøjelige til at sige;

”Hov, kan det passe? Jeg må have lavet en fejl”. Nu skriver de bare det, programmerne kommer frem til.

Jeg bliver ked af at se lommeregnere allerede i 3. klasse. Hvis de får lov til at bruge for meget lommeregner, bliver de dårligere til hovedregning. Det er værst for de svage elever. De magter ikke kampen med hovedregning. Alle dem, der har svært ved det, tager bare lommeregneren, og det er synd.

Hvad håber du allermest, eleverne tager med fra dit fag?

Når jeg afslutter en klasse, har eleverne en lille opskriftsbog med sig. Her har vi løbende skrevet ned, hvad vi har lært. Mit mål er, at de fortsætter med at arbejde på den måde. At de kan sortere i matematik. Hvad er vigtigt? Hvad skal jeg skrive ned?

Det er mit hjertebarn. Jeg har stadig min egen fra 9. klasse, og jeg bruger den stadig. Jeg viser den nogle gange til eleverne. De får også lov til at skrive i min bog, hvis vi har lært noget nyt. Den er bundet ind tre gange, så det er helt højtideligt, når vi tilføjer noget. De børn, som bruger den, bliver rigtig gode. De kigger i bogen – ”Er der noget, vi kan bruge til at løse vores problem?” Og så finder de et redskab.

Det er lidt ligesom, når mekanikeren modtager bilen på værkstedet. Hvilket værktøj skal vi bruge, når vi skal have hjulboltene af? Sådan er det også med

matematik-værkstedet. Det skal være fyldt med værktøj, som vi kan bruge, når vi får en udfordring.

Hvis du må ændre noget ved matematik, hvad vil du så ændre?

Jeg vil gerne have mere matematik ind på læreruddannelsen. Alt for mange lærere følger bare bogen og mangler inspiration. Der skal meget mere matematik ind på læreruddannelsen, så man får mere inspiration til faget. Jeg ved godt, at jeg er nørdet og vil for meget, men børnene bliver så glade, når man virkelig brænder for det.

Hvad er den bedste ide, du har fået i matematik?

Den bedste undervisningside er, at ”vi gør det i fællesskab”. At inddrage eleverne i, hvordan tingene skal løses. Så føler de også, at det er deres metode.

Jeg bliver enormt stolt, når jeg forklarer noget, og der så både går noget op for mig og for eleverne. For så har de været med til at udvikle en metode. Når vi sammen kaster os ud i noget nyt, og jeg siger: ”Det aner jeg ikke, men lad os gå ud i værkstedet og se, hvad vi har af værktøjer”.

Men jeg er også enormt glad for, at jeg opdagede effekten af de små matematik-film, jeg laver til eleverne. De er blevet en kæmpe succes. ■

Rasmus har lavet 270 film med matematik – og har ideer til 1000

Beviset for at der er 180 grader i en trekant, hvad er forskellen på et kvadrat og et rektangel, hvordan ganger man ind i en parentes og fire trin til at finde en fællesnævner.

Det og 266 andre film med matematiske gennemgange, kan man finde på YouTube, og de er alle lavet af Rasmus Andersen. Det startede under corona, hvor han skulle hjemmeundervise. Men da han opdagede, hvor meget både eleverne og han selv fik ud af det, blev han ved. Det er nu blevet til 270 matematiske gennemgange, hvor han tegner og forklarer.

»Jeg bruger filmene på alle mulige måder. Nogle gange beder jeg eleverne se en film på forhånd som en lektie. Andre gang kan de se filmen sammen med deres forældre derhjemme, hvis det er svært. Så ved forældrene også, hvilken metode vi bruger, og så finder de ud af det sammen«, fortæller Rasmus Andersen.

Han bruger det også i undervisningen, hvor han nogle gange sætter en film på i stedet for at stå ved tavlen.

»Det giver mig meget mere tid og overskud til SvendBent, der er ked af det, eller andre som har brug for støtte. Det giver mig også mere tid til at hjælpe dem, som har svært ved matematikken. Når nogen er syge, kan jeg sende et link ud, og så kan eleverne se det lige så mange gange, de vil«, forklarer han.

Det tager tre-fire timer at lave en film på otte minutter med et matematisk bevis. Rasmus Andersen bruger lang tid på at sætte sig ind i stoffet og finde den bedste måde at forklare det på, så det bliver enkelt for eleverne.

»De fleste beviser hører ikke til i grundskolen, og det rækker også langt ud over min uddannelse, men det er min motivation at oversætte det, så børnene kan forstå det og den matematiske måde at argumentere på, og at jeg også selv lærer noget«. ■

Rasmus Andersen bliver motiveret af at gøre vanskeligt stof let forståeligt, så det ikke kun er eleverne, som lærer noget nyt, men også ham selv.

Kald os bare lærere

arbejdere på alle fire områder.

Jeg foreslår, at vi øjeblikkeligt vælter den gryde af bålet og kigger på de fire uddannelser hver for sig. For ligesom sygeplejerskerne har deres professionelle stolthed, så har lærerne også deres, og vi har ikke taget en uddannelse for at blive ”velfærdsmedarbejdere” – vi er lærere, og vi er eksperter i vores fag.

gang eleverne vælger noget andet end det, som staten ønsker sig.

Iden varme sommerdebat om ansøgninger og optag på de videregående uddannelser, er lærerne i år blevet puttet i en gryde sammen med sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger, og på låget står ”velfærdsuddannelser”. Sammenfattende er konklusionen, at der er alt for få, som ønsker at komme i den gryde, og det vil i fremtiden betyde, at vi kommer til at mangle kvalificerede med -

Lærerfaget har altid været båret af en god portion faglig stolthed, og måske er en af årsagerne til den faldende opbakning til læreruddannelsen og lærerfaget, at det kniber med respekten for den professionelle lærer. Ja, faktisk har man sommetider fornemmelsen af, at det ligefrem kniber med tilliden til, at læreren selv kan tage ansvar for undervisningen.

I hvert fald har skiftende politikere i en årrække haft rigtig travlt med at detailstyre skolen og undervisningen, hver gang der er opstået usikkerhed om elevernes resultater, eller hver

De frie skoler og lærerne i de frie skoler rammes i sagens natur ikke af detailstyringen i helt samme grad som folkeskolen, men når der f.eks. indføres nye nationale test og uddannelsesparathedsvurderinger i folkeskolen, så kommer de også til de fleste frie skoler. Og når tilslutningen falder til læreruddannelsen, så vil den lærermangel, som ses i flere og flere folkeskoler, også komme til de frie skoler, hvis det ikke lykkes at vende udviklingen. Når det regner i folkeskolen, drypper det i den frie skole.

I Frie Skolers Lærerforening har vi vedtaget et professionsideal, hvor vi gør det klart, at vi er kompetente, vi er loyale, vi tager stilling, og vi tager ansvar. Det er ikke raketvidenskab, men vi mener det.

Skolen er helt afgørende for et samfunds udvikling, og på mange måder står lærerne hver

MONICA LENDAL JØRGENSEN

dag med fremtiden i hænderne. Lærerarbejdet er unikt. Men hvis vi i de kommende år skal kunne tiltrække tilstrækkeligt mange unge til lærerfaget, så kræver det en attraktiv læreruddannelse, det kræver ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og det kræver respekt for vores fag.

Og respekten ligger blandt andet i det sprog, vi bruger – så kald os bare lærere. ■

Tidsbegrænset ansættelse ?

Ajour og nyt fra foreningen Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 2

14. september på Hotel Horisont, Aarhus. Kl. 10-14: TR 1 . Kl. 16-20: Informationsmøde for nyansatte – alle nyansatte lærere i kreds 2 og deres tillidsrepræsentanter er velkomne. 20. september kl. 16-21: Møde for kredsens tillidsrepræsentanter på Frijsenborg Efterskole. Oplæg om FSL-klub og medlemmernes engagement, ved kredsbestyrelsen, netværksmøder. 11. oktober kl. 16-21: Møde for TR/AMR/TR-suppleanter på Klank Efterskole. ”Vær klædt på, når relationer går skævt, og konflikter opstår blandt kolleger”, ved intern konsulent, netværksmøder.

KREDS 3

6. september kl. 9-14: TR 1 , Vildbjerg Sports- og Kulturcenter.

5. oktober kl. 16.30-20: Medlemsmøde med foredrag af Tommy Krabbe under titlen: ”Tænd ildsjælen, og gør en forskel” og efterfølgende spisning, Laugesens Have i Videbæk.

KREDS 3 (FORTSAT)

6. oktober kl. 9-15: TR-E og netværksmøde, Hornstrup Kursuscenter.

3.-4. november: Efterskoletræf på Hornstrup Kursuscenter.

24. november kl. 16.30-18.30: Infomøde for høj- og efterskolelærere, Engelsholm Højskole, Bredsten. Tilmelding og nærmere information findes på Nemtilmeld og kredsens hjemmeside.

KREDS 6

7. september kl. 13-17: TR-1, Allindelille Friskole, Ringsted.

15. september kl. 14-20.30: TR-træf og medlemsmøde, Hotel Vinhuset, Næstved. Træffet er for kredsens tillidsrepræsentanter. Forhandlingschef Jette Morsing holder oplæg om loyalitetspligten og om opsigelse af tillidsvalgte. Fra kl. 17.30 er der middag og foredrag med Nana Vaaben med oplæg om Trivsel og Motivation i lærerfaget. Middag og foredrag er for alle medlemmer.

Spørgsmål:

Jeg er lige startet på en ny skole, hvor jeg er midlertidig ansat, fordi ledelsen er usikker på, om der vil være lige så mange elever næste skoleår. Er det okay?

Svar:

Tidsbegrænset ansættelse betyder, at der allerede ved ansættelsens start er sat dato for, hvornår ansættelsen ophører. Og nej, det er ikke OK at ansætte tidsbegrænset, fordi ledelsen er usikker på antallet af elever næste skoleår.

Ansættelse på en fri skole finder normalt sted uden tidsbegrænsning. Kun hvis der fra starten af ansættelsesforholdet er helt konkrete årsager, der begrunder, at jobbet slutter på et bestemt tidspunkt, kan der aftales tidsbegrænset ansættelse.

De konkrete årsager kan være vikaransættelse for en fastansat lærer, som i en bestemt periode ikke er på skolen for eksempel ved barselsorlov, orlov til uddannelse eller andet. Det kan også være tilfælde, hvor en lærer er sygemeldt i længere tid, og hvor den tidsbegrænsede ansatte vikarierer i den sygemeldtes stilling. Endelig kan der være tale om varetagelse af en bestemt opgave, hvor opgaven ikke længere skal varetages efter udløbet af den tidsbegrænsede stilling.

Usikkerhed omkring antallet af elever kan aldrig begrunde en tidsbegrænset ansættelse – heller ikke hvor der er tale om ansættelse til varetagelse af specialundervisningsopgaver. Vi hører også ofte om begrebet ”årsvikarer”, hvor en lærer ansættes for et skoleår ad gangen uden nærmere begrundelse. Det er heller ikke i orden.

Du skal derfor ansættes i en fast stilling uden udløb af kontrakten. Hvis det så viser sig, at der næste skoleår er behov for at reducere i antallet af lærere på grund af fald i elevtallet, må skolen foretage en vurdering af, hvilke lærere der bedst kan undværes, og foretage de nødvendige opsigelser. Hvis valget falder på dig, skal du herefter have tre måneders opsigelsesvarsel, og vi vil sammen med dig kunne vurdere, om der er tale om en saglig begrundelse for opsigelsen. ■ Kontakt sekretariatet, hvis du er i tvivl om din ansættelseskontrakt.

Med venlig hilsen Jette Morsing, forhandlingschef

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

»Hvis lærerne trives, så er det også nemmere at få børnene til det«, er tillidsrepræsentant Steen Niemann Christoffersen (tv.) og skoleleder Jesper Vognsgaard enige om. Derfor har de hævet lærerlønnet på Nyborg Friskole markant som del af en større pakke, hvor arbejdsforhold og arbejdsmiljø er blevet forbedret.

Højere løn har forbedret lærernes arbejdsmiljø

Nyborg Friskole har hævet lærerlønnen markant efter flere års lønefterslæb. Det har forbedret arbejdsmiljøet og skal gøre det lettere at fastholde og rekruttere lærere.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO ALEX TRAN

Hvis man vil lave god skole og have glade medarbejdere, så skal lønnen være i orden.

Det er skoleleder Jesper Vognsgaard og tillidsrepræsentant Steen Niemann Christoffersen fra Nyborg Friskole enige om.

Derfor har skolen sat lærerlønnen markant op fra 1. august. Helt præcist får hver lærer næsten 1800 kroner mere i lønningsposen hver måned. Næste år venter cirka 700 kroner mere, så lærerne har hentet efterslæbet på cirka 2500 kroner i måneden, som de var efter den gennemsnitlige lærerløn på folkeskolerne i Nyborg Kommune.

»Det er selvfølgelig mange penge, men vi er enige om i bestyrelsen og blandt ansatte, at det er en nødvendig investering, hvis vi vil have en god skole også om to år og om fem år. På den måde er det jo ikke dyrt«, fortæller skoleleder Jesper Vognsgaard.

Han trådte til som ny skoleleder ved årsskiftet, og en af hans første opgaver var at skabe arbejdsro på skolen, som havde været igennem en omskiftelig tid med tre lederskift på tre år samt opsigelser og langtidssygemeldinger hos personalet.

»Ambitionen er at lave god skole, og så

skal vi også have gode mennesker, og vi skal kunne fastholde og rekruttere. Jeg kom til en skole med mange lidt pressede medarbejdere og en måde at strikke en kur sammen på er at

forbedre arbejdsforholdene, vilkårene og dermed også lønnen. Jeg tror på, at det skaber et rum, hvor folk bliver lidt gladere, fordi de føler sig værdsat«, siger den nye skoleleder.

Blev overrasket over lønefterslæb Kun en måned tidligere end den nye skoleleder blev tillidsrepræsentant Steen Niemann Christoffersen ansat på Nyborg Friskole, hvor han havde været ansat og tillidsrepræsentant tidligere.

Da de skulle indlede samarbejdet om bedre vilkår og forhold på Nyborg Friskole blev de begge overraskede over, hvor skidt det egentlig stod til. Der var ingen lokalaftaler,

»Vi kunne ikke gøre det her, hvis ikke bestyrelsen havde været med til at tage en dyb indånding. Det er mange penge, men vi var enige om, at det var en nødvendig investering i fremtiden«.

Skoleleder

Jesper Vognsgaard

og de lokale løntillæg var ikke blevet hævet i mange år. Derfor var den samlede lærerløn sakket cirka 2500 kroner bagud i forhold til folkeskolelærerne i kommunen, som de ønsker at stå mål med.

»For mig handler det ikke kun om penge. Det er hele synet på hinanden som mennesker. Penge er selvfølgelig vigtige for den enkelte, for man kan ikke købe rugbrød for gode intentioner, men for mig er det lige så meget, at vi skal behandle hinanden ordentligt. Jeg vil gerne have ordentlighed. Laver man fejl, så må man indrømme og rette op. Og det har været en fejl, at man ikke har fået den rigtige løn, og at der ikke har været en lokalaftale, og så måtte vi rette det«, siger Jesper Vognsgaard.

Lidt mere i lønningsposen og en gennemsigtig arbejdstidsaftale var det første skridt. Nu venter en fornyelse af personalepolitikken og herunder en seniorpolitik og en efterog videreuddannelsespolitik. Skolelederen og tillidsrepræsentanten blev enige om at se det hele som en samlet pakke, og de har overfor medarbejderne været åbne om, hvad de arbejder på, og hvad det næste bliver.

Det har allerede fået arbejdsroen til at sænke sig på skolen. Alle sygemeldte er kommet tilbage, og så er der blevet ro til at arbejde og udvikle skolen.

»Som tillidsrepræsentant er det rart at få en skoleleder, som er med på, hvad der er god personalepolitik, og hvad der giver et godt arbejdsmiljø, men også en bestyrelse som har forståelse for, hvad der er med til at gøre, at personalet på Nyborg Friskole trives. Penge gør ikke alt, men det gør noget. Og en gennemsigtig arbejdstidsaftale gør også noget. En gennemsigtig personalepolitik gør noget tredje«, siger Steen Niemann Christoffersen, som allerede har mærket effekten af, at arbejdsforholdene er blevet forbedret.

»Jeg har oplevet en kollegaflok, som stille og roligt har sænket skuldrene og begynder at slappe af og bare kan passe deres arbejde efter

TRE GODE RÅD

Steen Niemann Christoffersen giver ud fra sine egne erfaringer disse råd til tillidsrepræsentanter, der skal forhandle løn- og arbejdsvilkår:

1. Når man kommer med oplæg, skal det være gennemskueligt, ordentligt, og man skal være åben om, hvilke parametre der kan få tingene til at ændre sig. Lad være med at forlange det hele på én gang. Lav en plan med spiselige bidder, så skolen kan nå at rette økonomien ind. Tænk taktisk, så dit oplæg både er spiseligt for leder og bestyrelse. Lad være med at stille det konfrontatorisk op. Stil det op i nogle mulige scenarier.

2. Tag måske forhandlingerne bredere ud end bare lønforhandling. Tag for eksempel arbejdstidsaftalen med. Se det som en samlet pakke. Det skal læne sig op ad hinanden. Man giver lidt det ene sted og får noget et andet sted.

3. Brug dit netværk, hvis du føler det er en svær opgave. Ring til en tillidsrepræsentant-kollega, hvis du har mødt en, som du tænker har rigtig god forstand på det. Søg sparring, hvor du kan søge sparring.



nogle år med turbulens og frustration. De føler sig ikke stressede i samme omfang som før, selvom de selvfølgelig har travlt indimellem«, fortæller Steen Niemann Christoffersen.

Et konkurrenceparameter

Baglandet omkring Nyborg Friskole med cirka 320 elever og godt 30 lærere har et ønske om at skærpe sin profil som friskole og få den særlige friskoleånd til at træde tydeligere frem. Derfor er en renovering, der skal give skolen flere kreative undervisningslokaler og miljøer, blandt andet på tegnebrættet.

Og nu hvor der er kommet styr på arbejdsforhold og arbejdsvilkår, er der sat et arbejde i gang med at udvikle skolen og tænke store tanker for fremtiden. Her er den truende lærermangel med til at øge bevidstheden om at være en attraktiv arbejdsplads.

»Hvis vi gerne vil fastholde den del af lærergruppen, som bliver ældre, så er det også nu, vi skal kigge på at gøre det lidt mere attraktivt at arbejde her. Så kan det være, at man holder et år eller to mere. Der bliver mere og mere kamp om de kvalificerede, engagerede og dedikerede lærere, så vi er nødt til også at tænke lidt strategisk og med langt lys«, siger Jesper Vognsgaard og tilføjer:

»Det bliver nemmere at fastholde og rekruttere, hvis der er orden på de indre linjer med arbejdsforhold, seniorpolitik, løn og så videre«. ■

MANGE SKOLER OG DAGTILBUD STÅR OVER FOR AT SKULLE MODTAGE BØRN PÅ FLUGT

Det stiller særlige krav til dig som fagperson.

Besøg Red Barnets tilbud taggodtimod.dk, hvor du finder gratis rådgivning til dig som fagperson. Fx podcastserien, ’Tag godt imod børn på flugt’, hvor to af vores psykologer giver konkrete råd om, hvordan du kan være med til at give børn på flugt en god og tryg hverdag i Danmark . Du finder også videoer med gode råd, artikler med viden, relevante links og materialer.

Alt sammen inspiration til dig, som er fagperson, og som arbejder med børn og familier på flugt.

Se mere på taggodtimod.dk

NOTER

Videoer mod ulovlig billeddeling

Det Kriminalpræventive Råd har lavet et nyt undervisningsforløb med forskellige videoer, der skal være med til at stoppe ulovlig billeddeling blandt unge. For hvad skal man egentlig gøre, når man modtager et

ulovligt nøgenbillede eller video, man ikke har bedt om?

Undervisningsmaterialet er målrettet 9. og 10. klasse og giver lærerne redskaber til at tale om grænser, samtykke, lovgivningen og konsekvenserne ved

billeddeling. ■ JLG / FOTO DET KRIMINALPRÆVENTIVE RÅD

Du kan hente materialet gratis på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside www.dkr.dk .

Udlodningspulje på 29 millioner åben for ansøgninger

Lige nu og frem til den 15. september 2022 kan I søge om midler fra Børne- og Undervisningsministeriets udlodningspulje til udvikling af undervisningsmaterialer og indsatser. I år er der fokus på indsatser, der styrker undervisningen for ordblinde eller svage læsere, så de rustes til at kunne komme igennem uddannelsessystemet.

Der kan også søge midler til projekter eller initiativer, der kan hjælpe til, at alle elever bevæger sig i undervisningen og får styrket deres motorik og trivsel gennem leg, kropslig dannelse og gode vaner. Der er især behov for undervisningsmaterialer og indsatser, der støtter udsatte elever, elever med psykiske udfordringer eller motoriske vanskeligheder, og fokus på at fremme bevægelse og motorik i børnehaveklassen og indskolingen. ■ JLG / ISTOCK

Fordelingen af tilskud sker i december 2022, og du kan læse mere og ansøge på www.uvm.dk

Ny bog til de nye lærere

Praksischokket rammer mange nyuddannede, når de starter livet som lærer. Det vil forfatter Pia Rose Böwadt gøre noget ved med sin bog "Ny i Lærerjobbet". Pia Rose Böwadt er cand.theol., ph.d. og docent ved Institut for Læreruddannelse og har undervist på læreruddannelsen siden 1998. Bogen er blevet til på baggrund af en lang række empiriske undersøgelser af lærere og lærerstuderende, hun har lavet siden 2016. Bogen giver viden og hjælp til blandt andet etiske dilemmaer i lærerjobbet, forældresamarbejde, lærergerningen mellem teori og praksis og professionel dømmekraft og autoritet. ■ JLG

I bogen ”10 tanker om digital dannelse” vender og drejer forsker og forfatter Stine Liv Johansen et af tidens hedeste samtaleemner: Digital dannelse. En af opfordringerne fra bogen lyder blandt andet, at der skal skrues ned for skærmskammen og den dårlige samvittighed og i stedet fyres op for nysgerrigheden, indsigterne og forståelsen, så dialogen kan komme nogle vigtige spadestik dybere. Formålet med bogen er at inspirere til mere refleksion og flere nuancer i samtalen – både i børne- og voksenhøjde.

Stine Liv Johansen er ph.d. i medievidenskab, lektor ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Medierådet for Børn og Unge. ■ MSO

Tag skærmene frem ved middagsbordet

VICESKOLE- / PÆDAGOGISK LEDER

VIL DU VÆRE MED I ledelsen af en levende og værdiforankret skole? Pr . 1. december eller snarest derefter søger vi en viceskoleleder, der er også er pædagogisk leder for 5.-9. årgang. Ledelsen på Sct Joseph Søstrenes Skole består af skoleleder, viceskoleleder og indskolingsleder.

VI SØGER en leder, der er læreruddannet, har lærererfaring og vil nærvær i forhold til børnene. Har flair for forældresamarbejde, udviser autoritet og empati, har stærke relationellekompetence og er bevidst om kommunikationens betydning.

VI ER en skole med en engageret forældrekreds, et tæt og stærkt ledelsesteam og er en skole med et defineret menneskesyn. Vi er også en skole, som vil enhed i mangfoldigheden og kontinuitet i forandringen, har en klar forventningsafstemning mellem forældre, elever, ansatte og ledelse.

LÆS HELE OPSLAGET PÅ FSL.DK/JOB22082

Sankt Joseph Søstrenes skole er en katolsk skole i Ordrup nær Ordrup Station, oprettet i 1888 af Sct. Joseph Søstrene. Vi har450 eleverog en medarbejdergruppe bestående af 35 lærere og 10 pædagoger.

Yderligere information: Kontakt viceskoleleder (kommende skoleleder) René Engell på 3020 1282 eller indskolingsleder Karen Møller på 2679 1046. Ansøgning med relevante papirer stiles til skolens bestyrelse og sendes på mail eller som almindelig post. Ansøgningsfrist: 7. oktober kl. 12.00. Ansættelsessamtaler: løbende. Adresse: Sct. Joseph Søstrenes Skole. Skovkrogen 19, 2920 Charlottenlund. Tlf: 39641282. Mail: info@sct-joseph.dk. Web: www.sct-joseph. dk. Ansættelsesforhold: Ansættelsen sker på lederaftale i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC.

søger en barselsvikar

pr. 1. november 2022

På Balle Friskole i Bredsten ved Vejle søger vi en dygtig og motiveret lærer, der har linjefag eller tilsvarende kvalifikationer i dansk og engelsk. Derudover forventer vi at høre fra dig, der brænder for dine fag og motiveres af at give denne begejstring videre til eleverne.

Følgende fag skal dækkes: Dansk, engelsk og klasselærerfunktion på mellemtrinnet. Engelsk og idræt i overbygningen.

Du kan læse hele jobopslaget på fsl.dk/job22083

Har dette fanget din interesse, så send en ansøgning til friskoleleder Stine Grønnerup Knudsen stine@balle-mail.dk. Ansøgningsfristen er mandag den 19. sept. 2022 kl. 12.00, og der afholdes ansættelsessamtaler i starten af uge 39.

Ansættelsen er et vikariat fra 1. november til 1. juli, men med mulighed for forlængelse. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Bliv medlem!

Højskolen Grobund vender Grundtvig på hovedet

Den veluddannede befolkning mangler fundamentale bæredygtige livsfærdigheder, mener initiativtagerne til Højskolen Grobund. Derfor lærer kursisterne at bygge huse, skaffe mad og dyrke jorden – det hele i en klimavenlig version.

Nikoline Munch havde aldrig holdt en rundsav i hænderne, så hun var nervøs, da hun skulle save, og fik hjælp af Sofie Tolstrup (tv.), der havde gjort det dagen før.

AF MIKKEL HVID OG METTE SØNDERGÅRD · MHV@FSL // MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

»D

u skal stoppe, når klingen kommer hertil«, siger Sofie Tolstrup og peger på blyantstregen på stolpen, som ligger hen over de to bukke.

Nikoline Munch nikker. Hun tager høreværnet på og fører forsigtigt rundsavens klinge hen til enden af stolpen. Hun har aldrig før brugt en rundsav og er lidt nervøs.

Hun stopper, skubber høreværnet væk fra ørerne.

»Der er en knast lige der«, siger hun og peger. Blyantstregen, som hun skal save efter, går gennem en knast.

»Det skal nok gå«, siger Sofie Tolstrup. Hun var også en del af byggesjakket i går og var med til

at skære snit i stolper. »Bare skær roligt«, fortsætter hun.

Nikoline Munch nikker, sætter høreværnet på plads og tænder rundsaven, hvis øredøvende hvin blander sig med larmen fra skruemaskiner, andre rundsave og værktøj.

Sofie Tolstrup og Nikoline Munch er i gang med skære snit i en af de cirka ti stolper, som skal udgøre skelettet i Højskolen Grobunds nye auditorium. Andre af de 25 kursister gør stolper klar, måler af, rejser og fæstner stolper, mens andre sikrer bundremmen og sørger for, at topremmen er forsvarlig.

Det er Højskolen Grobunds første fireugers-hold, der er i gang med sin tredje arbejds- og byggedag. Efter planen skulle de

have rejsegilde i dag, men det bliver udskudt til dagen efter –projektet er lidt forsinket.

En omvendt Grundtvig Højskolen Grobund ligger som en del af arbejdsfællesskabet Grobund tæt ved havnen i Ebeltoft. Arbejdsfællesskabet ligger på en 10.000 kvadratmeter stor erhvervsgrund, og det er foreningens gamle fabriksbygninger, højskolen låner til fællessamlinger og lignende, for højskolen er startet uden egne faciliteter.

Tanken er, at hvert elevhold skal bygge noget til højskolen. Derfor bor eleverne på det første hold i telte, mens de bygger et auditorium til højskolen. Det næste hold kommer måske til at bygge elevfaciliteter.

Højskolelærer Jakob Holgersen, der er en af drivkræfterne bag den bæredygtige højskole, understreger, at selv om Højskolen Grobund er speciel, tænker den sig som en del af højskoletraditionen.

»Vi holder utroligt meget af højskolerne og det, de giver. Så vi har også morgensang og -samling. Vi etablerer meningsfulde fællesskaber som de andre højskoler, og vi arbejder med et bredt dannelsesbegreb«.

Alligevel er Højskolen Grobund ikke helt som de andre. For Højskolen Grobund vender Grundtvig på hovedet, siger Jakob Holgersen:

»Grundtvig ville danne og uddanne 1800-tallets bønder og almue. I Danmark har vi i dag hi -

Jakob Holgersen, som har været højskolelærer flere steder, står for højskoledelen af Højskolen Grobund og er en af initiativtagerne til skolen.

HØJSKOLENS PRINCIPPER

Højskolen deler adresse og værdier med arbejdsfællesskabet Grobund i Ebeltoft.

Skolen har tre bærende principper:

• Affaldsfrihed. Alt skal genanvendes og bruges. Intet må gå til spilde. Højskolen producerer ikke affald. Toilet-

terne, for eksempel, er komposteringstoiletter, og de bruges som gødning på højskolens permakulturlandbrug.

• Gældfrihed. Højskolen forsøger at være gældfri, så den kan bevare sin uafhængighed af kreditorer.

• Off grid. Højskolen vil være uafhængig af offentlige forsyningssystemer og selvforsynende med energi mv.

Før kursisterne går i gang med dagens byggearbejde, gennemgår de, hvad de arbejdede med i går, og hvad de lærte. På den måde lærer de af hinandens erfaringer.

storiens højest uddannede befolkning. De unge ved alt muligt om Bourdieu og dekonstruktivisme. Men de ved meget lidt om det praktiske liv. De ved ikke, hvordan man dyrker markerne og skaffer mad, heller ikke, hvordan man bygger huse, hvordan man opvarmer dem og kommer af med sit affald. Vi har en generel aflæring af at bruge hænderne, så vi ender med at mangle de fundamentale bæredygtige livsfærdigheder, der er brug for i den grønne omstilling«, siger Jakob Holgersen.

Det kan kursisterne lære på Højskolen Grobund, hvor de bliver inddelt i tre hold. Det ene arbejder med permakulturlandbrug, det andet laver grøn mad, mens det tredje bygger.

Holdene skifter, så alle kursister i løbet af de fire uger, som kurset varer, kommer til at dyrke jorden, lave mad og bygge på huset.

Får konkrete redskaber

Det er Højskolen Grobunds første hold, men nye hold er allerede på tegnebrættet, selvom skolen er udfordret af, at højskolen skal have dispensation for at få statstilskud. I en vejledning til tilskudsbetingelserne står der blandt andet, at en højskole skal have to personaleboliger på 110 og 90 kvadratmeter, og det rimer dårligt på tiny houses og skolens mål om at forbruge mindre og nedsætte CO 2 -aftrykket.

»Der er noget i højskolelovgivningen, som strider mod vores tanker om bæredygtighed«, siger Jakob Holgersen.

Han håber, at de finder en vej, for der er brug for en højskole som Grobund, mener han:

»Vi giver vores kursister nogle helt konkrete færdigheder, så de kan arbejde sig ud af den hand-

lingslammelse, som klimakrisen giver. Mange vil gerne gøre noget for at løse klimaproblemerne, men ingen ved, hvad de skal gøre, og så bliver de modløse og sætter sig til at binge Netflix. Men på Højskolen Grobund lærer vi vores kursister, hvordan de helt konkrete kan leve bæredygtig og gøre noget for klimaet«.

Statstilskud eller ej, så er gruppen på syv idemagere bag højskolen ikke i tvivl om, at højskolen skal køre videre, siger Jakob Holgersen.

»Vi har en fælles frustration og bekymring over den retning, vores samfund bevæger sig i, og derfor har vi skabt en højskole, som lærer folk at gøre en forskel i forhold til at kunne leve klimaneutralt. Vi vil gøre noget ved den følelse af afmagt, vi alle sammen bliver ramt af på et eller andet tidspunkt«. ■

HØJSKOLENS TILBUD

Højskolen Grobund har tre linjer: Bygger – hvor kursisterne bygger bæredygtige tiny houses.

Permakulturlandbrug – som producerer grøntsager og mad til højskolen. I permakulturlandbrug pløjer man ikke markerne op, men planlægger vekselbrug, så forskellige afgrøder tilføjer jorden næringsstoffer.

Grøn madlavning – hvor kursisterne lærer at lave bæredygtigt mad. En stor del af højskolens mad skraldes eller sankes.

Ud over de tre gennemgående fag tilbyder højskolen traditionelle højskolefag og -traditioner: morgensamling, morgensang plus ti valgfag. Eleverne kan blandt andet vælge filosofi og international politik og bueskydning inspireret af 1600-tallets kinesiske buetradition.

er uddannet i bæredygtigt byggeri, står

David Westervik (th.), der er arkitekt, og Jonas Høj, som

for byggelinjen på Grobund. Første byggeri er et auditorium til højskolen.

Fællesskabet fortsætter, når arbejdslivet slutter

Selvom man ikke længere er på arbejdsmarkedet, kan man godt være fagligt aktiv. Det var 140 pensionerede medlemmer af Frie Skolers Lærerforening, som deltog i det årlige pensionisttræf.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

En gang om året mødes pensionisterne i Frie Skolers Lærerforening til træf på Hornstrup Kursuscenter. For mange har foreningen haft så stor betydning, de føler, et stærkt fællesskab med hinanden.

Det fortæller Bente Haugaard, formand for pensionistudvalget i Frie Skolers Lærerforening.

»Det er jo et fagligt fællesskab, som har stor betydning, selvom man ikke længere er på arbejdsmarkedet. Mange lærere her på træffet har været tillidsrepræsentanter eller på anden måde været fagligt aktive, og det er der stadig et stort fællesskab omkring«, fortæller Bente Haugaard, som selv er tidligere lærer og tillidsrepræsentant samt næstformand i Frie Grundskolers Lærerforening.

»Snakken går meget på, hvordan arbejdsbetingelserne har ændret sig for lærerne, og hvordan der er ulige betingelser for folkeskolen og de frie skoler. Der er stadig en stor

samhørighed med skolerne og lærergerningen, men der er også diskussioner om blandt andet skoleudvikling, pædagogik og politik«, siger formanden.

»Mange her kunne ikke forestille sig et liv uden en fagforening. Frie Skolers Lærerforening har spillet en stor rolle for de fleste«, forklarer hun.

Men for mange deltagere på træffet har den sociale del også en stor betydning. For nogle kan det næsten være lige meget, hvad udvalget sætter på programmet, for det er fællesskabet omkring det at have været lærer, der betyder noget.

»Vi er her, fordi vi er lærere, og fordi vi har noget sammen, selvom vi ikke arbejder mere«, siger Bente Haugaard.

Hornstrup føles som hjem Pensionisttræffet afvikles hvert år i uge 32, og for en gruppe af tidligere kolleger fra Sct. Michaels Skole i Kolding, er det især fælles -

VALG TIL PENSIONISTUDVALGET

skabet, det sociale og gensynsglæden med hinanden, der gør, at de har et stort kryds i kalenderen fra år til år. Det fortæller Elisabeth Nørulf:

»Vi har et særligt sammenhold og følger med i hinandens liv. Og så kan vi jo næsten Hornstrups historie, fordi vi er kommet her så meget«, fortæller hun.

Hendes tidligere kollega Solveig Alminde er enig.

»Det er altid et godt program, men det er jo samværet og fællesskabet med hinanden, vi kommer for«, siger Solveig Alminde.

Selvom det er nogle år siden, de stoppede med at arbejde, føler de stadig, at de har et særligt forhold til Frie Skolers Lærerforening og til Hornstrup Kursuscenter, siger Elisabeth Nørulf:

»Jeg er kommet så meget som kursist på Hornstrup gennem årene, så jeg føler, jeg kommer hjem, når jeg kommer her«. ■

1 Pensionisttræffet finder sted hvert år i uge 32. I alt deltager 140 pensionerede medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. I pauserne mellem det faglige og sociale program går snakken lystigt om lærerlivet, tidligere kolleger og elever og ikke mindst børnebørn, rejser, frivilligt arbejde og helbredet.

2 Bente Haugaard, formand for pensionistudvalget, aflagde udvalgets beretning på årsmødet. »Vi, der er her, har alle en stærk fagforeningsidentitet, og vi er ambassadører for at have været med i en god fagforening«, sagde hun blandt andet i sin beretning.

3 Hugo Brøndum (th.), der har været ansat på Randers Realskole, og Svend Hasring, der har været ansat på Nørre Aaby Realskole, kendte ikke hinanden på forhånd, men mødte hinanden over en kop kaffe. Og det er ikke svært at finde noget at snakke om, når man har lærergerningen gennem mange år til fælles.

4 Fra venstre er det Anna-Lise Rønholt, Solveig Alminde, Elisabeth Nørulf og Susan Nielsen. De er tidligere kolleger fra Sct. Michaels Skole i Kolding og mødes nu som en tradition til pensionisttræf i Frie Skolers Lærerforening. De glæder sig hvert år til samværet, fællesskabet og gensynet med tidligere kolleger.

Som en del af pensionisttræffet blev der afviklet årsmøde med valg til pensionistudvalget. Ny i udvalget er Erik Dalbro Møller (kreds 2). Som suppleanter blev Betty Weinschenck

(kreds 4) og Eva Larsen (kreds 2) valgt. Udvalget består derudover af formand Bente Haugaard (kreds 8), Bo Trelborg (kreds 3) og Annie Storm (kreds 8).

NOTER

Stor interesse for efterårets minikurser

Mere end 150 medlemmer har allerede tilmeldt sig de i alt ti minikurser, foreningen afholder i løbet af efteråret. Kurserne er et gratis tilbud til medlemmer, og fælles for alle minikurserne er, at deltagerne får konkrete værktøjer, som kan bruges i undervisningen dagen efter.

Alle minikurser løber fra klokken 16.30 til 19.00, og deltagerne får sandwich og drikkevarer undervejs. Ved redaktionens afslutning var der stadig ledige pladser på otte minikurser.

Bevægelse i undervisningen

• 7. september, Rønne

• 11. oktober, Glamsbjerg

Foldebøger i sprogfagene

• 11. oktober, Silkeborg

• 14. november, Odense

• 24. november, Aabenraa

Grafisk facilitering

• 13. oktober, Aalborg

• 26. oktober, Næstved

• 27. oktober, Aarhus (engelsk)

Du finder minikurserne sammen med alle aktuelle kurser på fsl.dk/kurser. ■ JFC

De første erfaringer med arbejdstidsaftalen er positive

De nye regler for arbejdstiden på de frie skoler er nu trådt fuldt ud i kraft. Arbejdstidsaftalen, der var en del af OK21-resultatet, slår blandt andet fast, at lærere og børnehaveklasseledere skal have en opgaveoversigt senest fem uger før, et nyt skoleår begynder.

Lige før sommerferien undersøgte Frie Skolers Lærerforening derfor, om medlemmerne havde modtaget deres opgaveoversigter inden fristens udløb den 27. juni. Og tilbagemeldingerne var bedre, end forhandlingschef Jette Morsing havde turdet håbe på.

Kun ganske få tillidsrepræsentanter gav udtryk for problemer med opgaveoversigten på deres skole, og det samme gjaldt for medlemmer uden tillidsrepræsentant.

»Det tager jeg som et udtryk for, at vi sammen med skoleforeningerne har fået sat den nye arbejdstidsaftale på dagsordenen, og at både skoler og tillidsrepræsentanter har taget fristen på de fem uger alvorligt«, siger Jette Morsing. Hun opfordrer både medlemmer og tillidsrepræsentanter til at henvende sig til foreningen, hvis de endnu ikke har modtaget en tilfredsstillende opgaveoversigt. ■ JFC

Frie Skolers Lærerforening gennemfører i efteråret en grundig evaluering af de første erfaringer med den nye arbejdstidsaftale. Svar fra både medlemmer og tillidsrepræsentanter kommer til at indgå i en fælles evaluering med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som arbejdstidsaftalen er indgået med.

Faglighed og fællesskaber

– Den børnevenlige skole

Torsdag den 29. september 2022 · Helnan Marselis Hotel, Aarhus C

Faglige oplæg og workshopper

Louise Klinge – Skældudfri skole

Michael Wahl Andersen – Arbejdshukommelse og læring Manu Saren – Hører du overhovedet efter, Manu?

Workshopper: Deltagelsesmuligheder i undervisningen – Projektbaseret tilgang til undervisningen – Bære- og væredygtige rum i skolen – Hvordan teknologi kan bidrage til den inkluderende skole – Den børnevenlige skole har visuel struktur

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

Læs mere og tilmeld dig på viacfu.dk/fællesskaber

Vi skal snart til valg

I skrivende stund tyder alt på, at der snart bliver udskrevet folketingsvalg. Hvad der bliver valgkampens hotte emner, ved vi ikke endnu, men du kan få lov til at præge, hvordan vi skal dække valget her på redaktionen.

Så hvad fylder hos jer på din skole? Hvilke skolepolitiske emner, diskuterer I hos jer? Hvilke spørgsmål vil du gerne have, at vi sender videre til politikerne? Og hvad vil du ændre på, hvis du var en del af den nye regering eller måske var den nye børne- og undervisningsminister? Skriv til mso@frieskoler.dk. ■

En kæmpe passion på de frie skoler

Der brænder en ild af engagement, passion, kreativitet og gode ideer på de frie skoler. Det har været tydeligt at mærke i forbindelse med dette magasins tilblivelse, hvor seks lærere fortæller om, hvorfor de elsker deres fag. Mange har ønsket at medvirke, og mange har peget på en kollega, der brænder for et fag.

Derfor lader vi serien ”Derfor elsker jeg mit fag” forsætte i magasinet, så har du et fag eller et forløb, du har en særlig kærlighed for, så lad os høre om det og lad det blive til inspiration for andre. Det gælder også, hvis du har et tip om en kollega. ■

Fuld tryghed