Frie Skoler 7, 2021

TEMA

LØN

Kvinder har indhentet mænd på lokale løntillæg. Læs om løn som tabu, 22 års lønkamp, og hvordan lærer Lone Vestergaard fik hævet sin løn og efterbetalt 50.000 kroner.

Side 06-22

Nyt skoleår: I skal fortsætte med at passe godt på hinanden, skriver formand Uffe Rostrup.

Sommerhøjskole er blevet populært. Frie Skoler tog med to højskolelærere på arbejde.

Som tysklærer må man lægge øre til lidt af hvert. Lærer Charlotte Vang er træt af at forsvare sit fag.

Som medlem kan du stille op som både formand og næstformand til repræsentantskabsmødet.

FOKUS PÅ LØN

Løn, det er ikke noget, vi rigtig snakker om på højskolerne.

Løn er et tabu i Danmark, men der kan være flere gode grunde til at blive bedre til at tale om løn. Læs hvorfor i dette tema.

FSL.DK

Nu kan du tilmelde dig gratis minikurser

Til efteråret starter en ny sæson med gratis minikurser, hvor du på 2,5 time får inspiration og værktøjer, du kan bruge dagen efter i klasseværelset. Du kan allerede nu tilmelde dig tre forskellige kurser:

· Post-corona didaktik

– nye værktøjer til elevinddragelse

· Skab bedre trivsel i klassefællesskabet

· Den gode morgensamling

Find et minikursus nær dig på fsl.dk/minikurser

LONE VESTERGAARD

Alle i ordblindeklasse fik 12 i dansk

Tilbage i juni måned var der særligt højt humør i 10.C på Rågelund Efterskole ved Odense. I klassen går der ni elever, som alle er ordblinde, og da skoleårets danskeksaminer var overstået, var der delt ni 12-taller ud. Et til hver elev.

»Det var helt fantastisk. Jeg har aldrig prøvet at få 12 før, men jeg kan også mærke det på den måde, vi bliver undervist på. Vi går i en ordblindeklasse, så vi har de samme udfordringer, så derfor bliver det også nemmere at være her«, siger Alberte Bahne Jul til TV 2 Fyn.

Klassens dansklærer Karin Elisabeth Ravn, som sammen med censor uddelte 12-tallerne, var også svært glad:

»Det er jo fantastisk for det første at få lov til at give dem de her gode karakterer, men det er jo, fordi de er fortjente. De har arbejdet med deres synopse og deres selvvalgte prøve her den seneste måneds tid og har virkelig arbejdet koncentreret, fokuseret og målrettet på, at de rigtig gerne vil gøre det her godt«. •

SIDEN SIDST

Ny rengørings-nudging i aarhusianske skoler

Efter sommerferien er 12 folkeskoler i Aarhus mødt frem til klasselokaler med en ny, intelligent rengøringsteknologi, der skal sikre et sundere og renere indeklima. Virksomheden Zurface Group har udviklet en digital serviet-dispenser, der med lysblink gør elever og lærere opmærksomme på, hvornår det er tid til at

aftørre de overflader, som udgør risiko for smitteoverførsel. Herefter skal elever og lærere bruge de medfølgende engangs-vådservietter. Pilot-projektet har vist, at 82 procent af overfladerne var urene ved frokosttid uden brug af løsningen og blot 3 procent var urene, når børnene blev guidet vha. teknologien •

Tilbage på efterskolen efter 40 år

»Når du siger farvel til sådan et sted, er du vokset med fire etager« •

TV-vært Puk Elgård om sit ophold på Mellerup Ungdomsskole for 40 år siden i programmet ’Tilbage til Efterskolen’ på TV2

Her fejrer klassen de overståede eksaminer med en grillaften i haven hos klasselærer Karin Elisabeth Ravn; »Jeg er stadig pavestolt af dem, men det havde jeg nu været uanset resultatet«. FOTO KARIN ELISABETH RAVN

… er optaget på læreruddannelsen i 2021. Det er 141 færre end i 2020, men tilsvarende niveauet i 2019

Ny vandrerute binder natur og højskoler sammen 46 kilometer – så lang er den nye Højskolerute, der strækker sig fra Odder og snor sig langs kysten til det nordlige Aarhus. Højskoleruten er et samarbejde mellem Idrætshøjskolen Aarhus, Rude Strand Højskole og Odder Højskole, og tanken er, at den skal gøre østjyderne klogere på den natur, kultur og historie, der omgiver dem. Der er placeret 12 poster på ruten, og hver post har et skilt med en QR-kode, der leder videre til en video, hvor en højskolelærer fortæller en historie om det sted, man står. Så på med vandrestøvlerne! •

Serien ’Efterskolen’ hiver hjerter, stjerner og smukke ord hjem Kort før sommerferien var der premiere på DR3-dokumentarserien ’Efterskolen’. Instruktør Thora Lorentzen har fulgt en håndfuld elever fra Klejtrup Musikefterskole på tæt hold fra skolestart i august 2019 til pandemi-nedlukningen i foråret ’20 og frem til den tårevædede afsked, da sommerafslutningen tikker ind alt for tidligt. Serien får i flere anmeldelser ros for at tage ungdommen alvorligt og skildre de mange teenagefølelser ’spot on’ • FOTO DR

Sport som lærermester

»Gennem sportens verden får du en fuldstændig unik uddannelse, og det er virkelig vigtigt, at vi værner om det. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at støtte vores unge og specielt vores børn i, at lige meget om du vinder eller taber, så er det her noget, som du lærer virkelig meget af –og også noget du ikke lærer i skolen« •

Olympisk guldvinder i badminton Viktor Axelsen, da han 9. august 2021 blev hyldet på Odense Rådhus

Kvinder har indhentet mænd på lønnen

For ti år siden løb mændene med tillæggene og tjente cirka 7.000 kroner mere om året end kvinderne på de frie grundskoler. I dag er forskellen udlignet, og på efterskolerne er kvinderne lønførende.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION JUNIE

7.000 kroner mere om året i gennemsnit. Så meget mere var der i lønningsposen til mændene i forhold til kvinderne på de frie grundskoler for ti år siden. I nogle aldersgrupper var forskellen næsten 9.000 kroner i gennemsnit, selvom arbejdstiden var den samme.

Det skrev medlemsmagasinet Frie Skoler i 2011.

Dengang skulle forklaringen findes i, at mændene snuppede tillæggene – mens kvinderne underviste lidt mere og havde en anelse højere undervisningstillæg.

Sådan forholder det sig ikke i dag, viser et lignende tjek i lønstatistikkerne, som medlemsmagasinet Frie Skoler har lavet. Kvinderne har indhentet mændene, så der i dag er ligeløn på de lokale løntillæg.

På en årsindkomst er der kun 106 kroner i forskel på mænd og kvinders gennemsnitlige lokale tillæg, og det er i kvindernes favør.

På årsbasis er kvindernes lokale løntillæg i gennemsnit 31.497 kroner, mens mændenes i gennemsnit er 31.391 kroner. Tallene er fra 2020 og dækker det frie grundskoleområde. Efterskoler og højskoler er altså ikke med. 2021-tallene forventes at være højere.

Mændene tog posterne

I 2011 var det særligt i aldersgruppen 30-40 år, at det største løngab var at finde. Her tjente mændene i gennemsnit 9.000 kroner mere om året end kvinderne.

Mændene sad på posterne som IT-ansvarlig, lærerrådsfor-

Hvis man taler om lønnen, så sker der også noget med lønnen.

TORBEN LØVSCHALL

mand, tillidsrepræsentant, klasselærer og lignende tillægs-udløsende poster, mens kvinderne underviste lidt mere og i gennemsnit havde 173 kroner mere om året i undervisningstillæg.

Sådan ser det ikke ud i dag, hvor der stort set er ligeløn.

Summen af funktions- og kvalifikationstillæg – altså de lokale løntillæg – er næsten den samme for kønnene. Det er ikke muligt at dykke længere ned i tillæggene og se, hvad de bliver givet for, og hvor meget de enkelte tillæg udløser.

Kvinderne marginalt i front På efterskolerne har kvinderne overhalet mændene lønmæssigt. Her tjener kvinderne i gennemsnit en månedsløn på 34.870 kroner eksklusive pension, mens mændene i gennemsnit tjener 34.520 kroner i måneden eksklusive pension. Hvordan de tal så ud for ti år siden, var ikke en del af undersøgelsen i Frie Skoler i 2011, hvorfor det er svært at sige noget om udviklingen.

Men hvordan kan kvindernes løn-hop i tillæggene forklares?

En af årsagerne kan være, at tillæggene bliver smurt mere jævnt ud over lærerværelset i stedet for at give tillæg til bestemte funktioner, fortæller Torben Løvschall, konsulent i Frie Skolers Lærerforening.

»Vi ser en tendens til, at de lokale tillæg er mere jævnt fordelt, og det kan være med til at forklare, at kvinderne har indhentet mændene«, siger han.

Flere kvindelige tillidsrepræsentanter En forklaring kan også være, at flere kvinder har meldt sig til posterne, der udløser et tillæg. For eksempel er flere kvinder blevet valgt som tillidsrepræsentant, hvilket typisk er en funktion, der udløser et tillæg.

I 2011 var 45 procent af tillidsrepræsentanterne i Frie Skolers Lærerforening kvinder. I 2020, hvor løn-tallene er fra, var fordelingen af tillidsrepræsentanter mellem kønnene 50/50.

Peter Houlberg Salomonsen, konsulent i Frie Skolers Lærerforening, tror, det kan være en af forklaringerne.

»Flere kvindelige tillidsrepræsentanter medfører i hvert fald flere funktionstillæg for den opgave til kvinderne. Og måske er der også er kommet flere vejleder-opgaver til, som kvinderne i højere grad end mændene påtager sig og dermed får funktionstillæg«, siger han.

De understreger begge, at der er tale om ganske små forskelle, og at det kan være svært at sige noget generelt om udviklingen.

Torben Løvschall vurderer, at uddannelse også kan spille ind på kvindernes løn-hop de seneste ti år.

»Måske er der flere kvinder, som tager en efter- eller videreuddannelse, for eksempel en PD som læsevejleder, engelskvejleder eller lignende. På samme vis som vi kan se, at der er flere unge kvinder, der tager lange videre -

gående uddannelser. Dermed vil kvinderne i lidt højere grad end mændene løbe med funktions- og kvalifikationstillæg. Det kan også være en forklaring, men det er ikke noget, vi har statistik på«, siger han. ■

DET TJENER LÆRERNE

PÅ DE FRIE GRUNDSKOLER 1

Kvinderne får i gennemsnit 36.119 kroner/måned (ekskl. pension).

Mændene får i gennemsnit 36.062 kroner/måned (ekskl. pension).

På grundskolerne udgør kvinderne 68 procent, mens mændene udgør 32 procent.

PÅ EFTERSKOLERNE 1

Kvinderne får i gennemsnit 34.870 kroner/måned (ekskl. pension).

Mændene får i gennemsnit 34.520 kroner/måned (ekskl. pension).

På efterskolerne udgør mændene 53 procent, mens kvinderne udgør 47 procent.

PÅ HØJSKOLERNE

²

En højskolelærer tjener i gennemsnit 34.554 kroner/ måneden (ekskl. pension).

1Kilde: www.loenoverblik.dk (Løndata stammer fra forhandlingsdatabasen på det statslige område i 2. kvartal 2020).

² Kilde: Lønundersøgelsen, Frie Skolers Lærerforening foråret 2021. Tallene er baseret på medlemmernes besvarelser.

Central løn, lokal løn, basisløn og tillæg:

Forstå, hvor dine lønkroner kommer fra

Som lærer på en fri skole er din løn en sammensat størrelse, og det afspejler sig ofte i en lønseddel, der er svær at få overblik over. I guiden her bliver du klogere på de forskellige dele af lønnen.

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION JUNIE

LØNDELE SOM FORHANDLES VED CENTRALE OKFORHANDLINGER

Basisløn

Basislønnen udgør langt hovedparten af din løn, og det er din samlede anciennitet, der afgør, hvilket løntrin du er på. Der findes i alt fire basisløntrin, og de tre første gælder hver for fire års ansættelse. Efter tolv års anciennitet er du på basisløntrin 4. Det er ikke udelukkende din anciennitet som underviser, der kan tælle. Anden erhvervserfaring, kurser og uddannelser kan også medregnes.

Områdetillæg

Afhængig af hvilken kommune du arbejder i, kan du modtage et såkaldt områdetillæg/stedtillæg. Områdetillægget er indført for at kompensere for højere leveomkostningen omkring de større byer, og tillægget er derfor størst omkring København. Arbejder du i Aarhus Kommune, får du et områdetillæg på 325 kroner om måneden, mens tillægget er på 1.150 kroner, hvis du arbejder i Frederiksberg Kommune. Arbejder du i f.eks. Holstebro Kommune, får du ikke områdetillæg.

Undervisningstillæg

Undervisningstillægget får du på baggrund af dit samlede antal undervisningstimer i løbet af

skoleåret. Tillægget udbetales månedligt med 1/12 af det samlede tillæg for skoleåret. Størrelsen på tillægget afhænger af din ansættelse og hvilken skole, du er ansat på. Som lærer på en efterskole får du f.eks. ikke undervisningstillæg for de første 639 undervisningstimer på et skoleår. Og for børnehaveklasseledere er taksterne mindre end for lærerne. Du kan se taksterne på fsl.dk/tillæg.

OK08-, OK13- og OK18-tillæg

OK-tillæggene varierer i størrelse, men har det til fælles, at de stammer fra midler under overenskomstforhandlinger, som ikke er fordelt ved de generelle lønstigninger. Størrelsen på OK08-tillægget afhænger af din anciennitet og bortfalder helt på basisløntrin 4, da det her er overgået til trin-4-tillægget. OK13- og OK18-tillægget er ens for alle basisløntrin.

Gruppelivstillæg

Du er automatisk tilmeldt en gruppelivsforsikring, som er betalt af din arbejdsgiver. Præmien for forsikringen lægges til din løn, og forsikringen betales derfor også via lønnen.

LØNDELE SOM FORHANDLES LOKALT PÅ SKOLEN

Kvalifikationstillæg

Efter aftale med din leder og tillidsrepræsentant kan du modtage et kvalifikationstillæg på grundlag af dine faglige og personlige kvalifikationer og kvaliteten i din opgavevaretagelse. Tillægget kan også tildeles for at skabe balance i lønnen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse. Hvis du modtager et kvalifikationstillæg, vil det som hovedregel være et varigt tillæg, men det kan også aftales som et midlertidigt tillæg. Det skal fremgå tydeligt af aftalen, hvis aftalen er midlertidig.

Funktionstillæg

Hvis du modtager funktionstillæg, vil det typisk være for at honorere bestemte og konkrete funktioner, du varetager på skolen. Et funktionstillæg er typisk tids- eller opgavebegrænset, og vil derfor bortfalde, når du ikke længere varetager den funktion, der gav tillægget. Du kan modtage funktionstillæg som et fast månedligt beløb eller for de konkrete timer, du udfører funktionen i.

Vær opmærksom på, at de lokalt aftalte funktionstillæg og kvalifikationstillæg kan have forskellige betegnelser på din skole. Så på din lønseddel kan der stå ”ny løn”, decentral løn, klasselærertillæg eller andet. ■

Undervisningstillæg

2.048 kroner

Gruppelivstillæg 108 kroner

OK13 259 kroner

OK18-tillæg 83 kroner

OK08 731 kroner

Områdetillæg 325 kroner

Kvalifikationstillæg* 1.389 kroner

Funktionstillæg* 1.157 kroner

Basisløn 30.155 kroner

Månedsløn i alt: 36.395 kroner (+pension på 6.095 kroner).

*Gennemsnit for grundskolelærere på fuld tid

LØNDELE, SOM IKKE ER MED I EKSEMPLET

Trin 4-tillæg

Lærere, der havde mere end 12 års anciennitet pr. 31. marts 2013, fik beregnet og fastlåst et såkaldt trin 4-tillæg. Hvis du modtager trin 4-tillægget i dag, skal du være opmærksom på, at det ikke følger med, hvis du skifter job. Det er derfor, trin 4-tillægget også går under navnet ’stavnsbåndstillægget’.

Kostskoletillæg

Hvis du arbejder på en efterskole eller en fri kostskole, skal du hver måned modtage et fast tillæg som godtgørelse for arbejde på ’ubekvemme tidspunkter’. Pr. 1. april 2021 er kostskoletillægget på 1.740,61 kroner om måneden.

Ulempegodtgørelse

Som lærer i grundskolen skal du have et tillæg på 25 procent af din nettotimeløn, hvis du arbejder i tidsrummet fra kl. 17.00 til kl. 06.00 på hverdage, eller hvis du arbejder i weekender. Det samme gælder, hvis du arbejder efter kl. 12.00 på grundlovsdag og juleaftensdag. Du kan

også aftale med din leder, at ulempegodtgørelsen bliver udbetalt som afspadsering.

Øvrige centrale tillæg

Afhængig af din ansættelse kan du modtage en række yderligere tillæg, der er aftalt centralt. Det gælder for eksempel, hvis du har ansvar for elever, skolen modtager ekstra tilskud til. Du kan se alle centrale tillæg og deres aktuelle satser på fsl.dk/tillæg. Her kan du også se, hvilke tillæg der er pensionsgivende.

Engangsvederlag/resultatløn

Et engangsvederlag vil du typisk modtage, hvis der er tale om en efterfølgende honorering af en særlig indsats. Resultatløn vil typisk blive udbetalt, hvis du personligt eller sammen med kolleger har opnået nogle på forhånd definerede mål inden for en given periode. Resultatløn udbetales som udgangspunkt som et engangsvederlag. ■

SÅDAN ER VI KOMMET FREM TIL LØNNEN I EKSEMPLET:

∙ Ansættelse: Lærer på fuld tid

∙ Anciennitet: 10 år (basisløntrin 3)

∙ Skole: Grundskole i Aarhus Kommune

∙ Undervisningstimer: 750 (gennemsnit for grundskolelærere på fuld tid)

∙ Beløb: Afrundet til nærmeste hele tal

∙ Kilde: Tal for undervisningstillæg og lokale tillæg kommer fra Fordelingssekretariatet, som har til formål at fordele tilskud til friskoler og private grundskoler i henhold til Friskoleloven.

∙

Tjek din egen løn: På fsl.dk/beregn kan du tjekke, om du selv får den rigtige basisløn og de rigtige tillæg. Du kan også se, hvad en sammenlignelig lærer i folkeskolen tjener i samme kommune.

Løn – det er ikke noget, vi taler om… eller er det?

Jalousi, misundelse, mindreværd og retfærdighedsfølelse. Løn er et samtaleemne, der kan sætte gang i svære følelser, og derfor er det noget, mange ikke taler om. Det tyder dog på, at unge er ved at bryde tabuet.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION JUNIE

Selvom man er smaddergod til det, man laver, og løser en kerneopgave, er man ikke altid synlig. Men for ledelsen kan synlighed være afgørende i forhold til løntillæg. Det opfatter mange som uretfærdigt, og det forstår jeg godt.

FORBRUGERØKONOM ANN LEHMANN ERICHSEN

Svaret falder prompte og uden tøven, da forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen bliver spurgt: Ja, løn er et tabu i Danmark. Og det er det på mange måder, mener hun.

»Prøv kort at overveje, hvor mange der egentlig svarer ærligt, hvis du spørger, hvad de får i løn? Det er meget få«, siger hun.

Sygeplejerskekonflikten er et godt eksempel på noget, der tales højt om nu, men stadig er et tabu. For når man snakker højt om sin løn som sygeplejerske, kan det også skabe konflikter på tværs af jobbrancher, mener forbrugerøkonomen.

»Løn kan både være et tabu i en specifik gruppe og mellem grupper som eksempelvis jobbrancher, men det kan også eksistere mellem mennesker generelt. Lønnen eller en samtale om den kan skabe et skel mellem ellers ligeværdige venner, der knokler lige meget i hver deres job. Det handler om, at lønnen giver adgang til forskellige rettigheder og muligheder«, siger Ann Lehmann Erichsen.

En følelsesmæssig rutsjebane

Siden Ruder Konges tid har løn været et meget privat anliggende eller i hvert fald kun et forhold mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren, siger Morten Emmerik Wøldike, der er sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling. I 2017 lavede instituttet en rapport, der netop undersøgte danskernes åbenhed om løn på arbejdspladsen.

Den viste, at seks ud af ti medarbejdere ikke taler med deres kolleger om, hvad de tjener. Samtidig var det tydeligt, at den holdning eller kulturelle norm er noget, de fleste har med fra forældre eller tidligere generationer. Derudover spillede janteloven også ind:

»Rapporten var meget tydelig: De fleste begrunder deres ulyst til at tale om løn med, at det er en privat sag, at løn er kompliceret, og at det er upassende at tale om løn med andre«, siger Morten Emmerik Wøldike.

Ifølge Ann Lehmann Erichsen er en af de store grunde til vores fælles tavshed, at folk er nærtagende. Man kan nemlig blive ked af det, jaloux, føle misundelse og mindreværdsfølelse, når snakken falder på løn – og så bliver der hurtigt en akavet stemning.

»Den enkelte kan være ked af at fortælle, hvad hun får, for hvis hende ovre til højre får mere, så jeg er ikke lige så meget værd. Det sætter gang i følelserne. ”Jeg har bare knoklet”, tænker man måske. Men man har jo ret til at sige sin egen løn«, understreger hun.

Unge bryder tabuet Rapporten fra Institut for Menneskerettigheder viste nemlig også, at der var mange, der ikke var klar over, at de havde ret til at sige deres løn højt. Og derfor mener Ann Lehmann Erichsen, at ansvaret for at bryde tabuet ligger hos flere parter.

»Arbejdsgivere i Danmark råber jo heller ikke højt, at man gerne må sige sin løn højt. Hvis der er nogen, der har været til lønforhandling, og man spørger ”Nå, fik du så lønforhøjelse?” – så ender svaret typisk bare ved et ”ja”. For løn er ikke noget, vi taler mere om. Både lønmodtagere og arbejdsgivere i Danmark er derfor med til at bibeholde løn som tabu«, siger hun.

For et par år siden undersøgte Ann Lehmann Erichsen udviklingen i løn som tabu, hvilket gav meget stagnerende resultater. En ting, hun dog kunne se, var, at jo yngre man er, desto mindre synes tabuet omkring løn at være.

»Tabuet er ikke stort blandt unge, fordi lønningerne generelt er mindre der, eftersom man heller ikke har anciennitet endnu. Men når du bliver voksen, vokser uligheden også – og så vokser tabuet med. Især midaldrende mænd er ikke særlig glade for at tale om løn. Hvis man finder ud af, at man tjener mindre end sine venner – så er man ikke helt så meget mand«, siger hun.

Samme tendens blandt unge fandt DM (tidligere Dansk Magisterforening, red.), der

ved årsskiftet lavede en undersøgelse blandt privatansatte medlemmer om, hvorvidt de talte med deres kolleger om løn. Hvert andet medlem, der havde 0-5 års erfaring, svarede ja. Blandt dem med 10-20 års erfaring var det kun hver fjerde, der talte om løn med deres kolleger. Det tyder på, at unge er i gang med at bryde tabuet, siger Morten Emmerik Wøldike:

»Men de unge møder også den modvilje og norm om, at det er upassende at tale om løn eller spørge til løn. Konsekvensen af den manglende lønåbenhed er jo, at vi forhindres i at sikre ligeløn. Derfor er det vigtigt, at de ansatte ved, at de ifølge ligelønsloven har ret til at drøfte løn og udveksle lønoplysninger med hinanden.«

Samtalekultur i grupper er vejen frem Løn er kompliceret og sammensat af blandt andet anciennitet, erfaring, kompetencer og opgavefordeling. Det kan være svært at sammenligne, men kendskab til andres løn er vigtigt for at vurdere, om en lønforskel er ulovlig, mener Morten Emmerik Wøldike. Hvis man deler lønoplysninger med sine kolleger, kan man se, om der er lønforskelle, og det er muligt at vurdere, om en lønforskel er ulovlig ved at rejse en sag om ligeløn.

»Det er nemmere at skabe en kultur for at tale åbent om løn, hvis man tager det op som emne i sin faglige gruppe og blandt sine kolleger frem for selv at begynde at tale om sin egen eller spørge til andres løn. Det gør det også lettere at rejse emnet over for arbejdsgiveren og spørge ind til, hvordan arbejdsgiveren fastsætter lønniveauer«, siger Morten Emmerik Wøldike.

Ann Lehmann Erichsen mener også, at vi skal blive bedre til at sige vores løn højt i alle sammenhænge. Også selvom dem med de gode lønninger ikke er interesseret i det.

»Mange i det private får måske lige lidt rigeligt i løn. Det må man snakke om, så usunde strukturer kan komme frem i lyset«, siger hun. ■

SPURGTE VI VORES

FØLGERE:

Siger du, hvad du får i løn, hvis du fx sidder til middag med venner, familie eller kolleger og bliver spurgt?

Nej, løn er privat. Men jeg fortæller gerne, at efterskolelærere får mindre end folkeskolelærere, hvilket kommer meget bag på alle!

Selvfølgelig gør jeg det. Hvorfor skulle man skjule det?

Hvis mine elever spørger, fortæller jeg det også.

Selvfølgelig skal løn ikke være en privatsag – så får man aldrig gjort noget ved lønforskelle imellem faggrupper (eller mellem friskoler og folkeskolerne). Se bare sygeplejerskernes lønkamp – det bliver brugt imod dem, men ingen med tilsvarende uddannelsesniveau argumenterer ud fra egen løn. Jeg bruger i øvrigt også ofte min egen (modificerede) lønseddel i undervisningen om skat, AM-bidrag mm. i 8.-9. kl. Men jeg undrer mig over, hvor mange jeg kender, der generelt mener, at al økonomi er en privatsag – også lønchecken. Især højtuddannede. Jeg lavede på et tidspunkt en opgave med en klasse, hvor de skulle interviewe deres egne forældre om baggrund, uddannelse og job – og stort set ingen ville fortælle, hvad de tjener, ikke engang til deres egne teenagebørn.

Følg Frie Skolers Lærerforening på Facebook

Deltidsansættelse har store konsekvenser for livsløn og pension

En ansættelsesgrad på 80 procent koster over et arbejdsliv cirka 3,5 millioner kroner i løn og cirka 3.500 kroner i pensionsudbetaling hver måned.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION JUNIE

3.232 lærere på frie grundskoler er ansat på deltid – 32 timer eller derunder ugentligt.

Det viser en opgørelse fra Fordelingssekretariatet. Her kan man se, at det er i alderskategorien 40-50 år, at de fleste er på deltid, og at 72 procent af de deltidsansatte er kvinder.

Men det kan være dyrt at gå så meget ned i tid, og især hvis det er over et helt arbejdsliv.

Beregninger viser, at man ved at gå ned på en ansættelsesgrad på 80 procent over et helt 40-årigt arbejdsliv mister cirka 3,5 millioner kroner i lønningsposen samt 3.500 kroner i udbetalt pension om måneden efter endt arbejdsliv.

»Det koster på bundlinjen at gå ned i tid, og det skal man have med i sine overvejelser«, siger konsulent i Frie Skolers Lærerforening Torben Løvschall.

Konsulenterne ved Frie Skolers Lærerforening advarer om, at man ikke bør gå ned i tid, fordi man føler sig utilstrækkelig i sit arbejde, eller fordi man føler, at forberedelsestiden er for kort. For det er ikke meningen, at det skal være grunden til, at man går ned i tid.

»Der kan være en tendens til, at nogle kvinder går ned i tid, fordi de føler, at de har for meget om ørerne og ikke når det, de gerne vil. Måske føler de sig lidt stressede og tænker, at deltid kan være løsningen«, siger konsulent i Frie Skolers Lærerforening Jacob Teglgaard og peger på, at løsningen måske kan findes ved at kigge på arbejdstiden og på

opgaveoversigten. Det samme siger konsulent Torben Løvschall:

»Mange lærere sætter en ære i at gøre det så godt som muligt og føler ikke, de har nok tid til at forberede sig. Derfor vælger de at gå ned i tid, men så risikerer man at komme til at arbejde gratis«, siger han.

Tal med din leder Deltidsansættelse kan være en god ide og give god mening for den enkelte. Men man skal overveje, hvorfor man gør det, siger også forhandlingschef Jette Morsing.

»Hvis det er for at have bedre tid til sine børn, til at gå i haven, til at gå til mavedans, kor, eller hvad man nu har lyst til, så kan det være en rigtig god ide. Der er ikke noget i vejen med at sige, at man ikke vil arbejde så meget, men man skal gøre op med sig selv, hvorfor man gør det«, siger hun.

Er det, fordi arbejdstiden bliver gjort forkert op, at man har for mange opgaver, mangler hjælp til prioritering, føler sig utilstrækkelig og forbereder sig ud i det uendelige, så er der andre muligheder.

»Så skal man gå til sin leder, sin tillidsrepræsentant eller henvende sig til os og bede om hjælp til at finde en løsning. Det har vi stor erfaring i«, siger Jette Morsing.

Ønsker man at arbejde deltid, anbefaler hun, at man gør det i en tidsbegrænset periode, for eksempel to år, så man ikke risikerer, at man ikke kan komme på fuldtid igen, når man ønsker det. ■

DELTID ER DYRT

Det koster en 80 procents ansættelse på lønnen: Gennemsnitsløn uden pension (alle grundskoler) 36.091 / 80 procent = 28.873 Månedlig nedgang i løn: 7.218 kroner Årlig nedgang: 86.616 kroner

Over et 40-årigt (fra 28 år til 68 år) arbejdsliv: 3.464.640 kroner.

Beregnet ud fra vægtede gennemsnit på baggrund af løndata fra Forhandlingsdatabasen. Der ikke er taget højde for barsel, orlov, renter, inflation.

Beregninger: Frie Skolers Lærerforening

Det koster en 80 procents ansættelse på pensionsudbetalingen: Alder ved første pensionsindbetaling: 28 år – sidste indbetaling 68 år

Livsvarig pension, årligt: 120.960 kroner (80 %) / 151.341 (100 %) = forskel 30.381 kr.

Ratepension, årligt ti år: 47.361 kroner (80 %) / 59.256 (100 %) = forskel 11.895

I alt årlig pensionsnedgang 42.276 kroner / 12 = 3.523 kroner i måneden.

Beregninger: Lærernes Pension, 2019

Ni ud af ti højskolelærere har aldrig taget initiativ til en lønforhandling

Ny undersøgelse viser, at det også som højskolelærer kan betale sig at tage initiativ til en lønforhandling. Undersøgelsen viser også, at mange ikke får tillæg for den anciennitet, de har optjent.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION JUNIE

Iforåret sendte Frie Skolers Lærerforening et spørgeskema ud til samtlige medlemmer på højskolerne. Den skulle kortlægge højskolelærernes lønforhold, og det er der kommet flere påfaldende ting ud af.

Undersøgelsen viser blandt andet, at knap halvdelen af højskolelærerne ved deres ansættelse er blevet indplaceret på basisløntrin 1, til trods for at 87 procent svarer, at de havde relevant undervisningserfaring forud for deres ansættelse.

Lærerne i undersøgelsen angiver, at de i gennemsnit havde 4,5 års undervisningsanciennitet ved ansættelsen, men alligevel blev indplaceret på basisløntrin 1, og dermed kunne der altså have været mulighed for at hæve lønnen, fortæller Simon Astrup, konsulent i Frie Skolers Lærerforening.

»Det er væsentligt, at højskolelærerne tjekker deres CV igennem, da ansættelsesbekendtgørelsen fastslår, at relevant undervisningserfaring skal tælles med. Der er dermed god grund til at tjekke, om man får løn for det, man skal«, siger han.

Meget få modtager tillæg

Undersøgelsen viser også, at meget få højskolelærere modtager et lokalt tillæg som kvalifikations- eller funktionstillæg, som er et meget brugt tillæg på både efterskoler og grundskoler.

Kun 11 procent af højskolelærerne modta-

ger et kvalifikationstillæg, mens 16 procent modtager et funktionstillæg, hvilket er mar kant færre end på de øvrige skoleformer.

»Der er nok mange højskolelærere, som ikke har kendskab til, at man kan tage initiativ og forhandle sig til et lokalt løntillæg. Men det er altså en mulighed«, siger Simon Astrup.

»Når man har fokus på lønnen, så sker der ofte noget med den«.

Initiativ betaler sig 89 procent af medlemmerne på højskolerne svarer, at de aldrig har taget initiativ til forhandling om løntillæg.

»Over halvdelen af dem, som modtager løntillæg, har selv taget initiativ til forhandlingen. Det tyder altså på, at det kan betale sig at tage initiativ«, siger Simon Astrup.

Blandt dem, som får et tillæg, angiver højskolelærerne i gennemsnit at modtage 2.453 kroner i kvalifikationstillæg, mens funktionstillægget i gennemsnit giver medlemmerne 1.967 kroner. En stribe medlemmer angiver at have modtaget et engangsvederlag for en særlig og betydningsfuld indsats. Her er der i gennemsnit givet et vederlag på 8.378 kroner.

Beløbene på tillæggene skal tages med forbehold, da det kun er en en lille gruppe, der modtager et tillæg.

Cirka halvdelen af foreningens medlemmer på højskolerne har svaret på lønundersøgelsen. ■

Da der ikke er en overenskomst på området, er højskolelærernes løn fastlagt i fire basisløntrin og vedtaget af Folketinget.

De fire løntrin for en fuldtidsmedarbejder: ∙ Basisløntrin 1 (1-3 år): 28.886,75 Basisløntrin 2 (4-5 år): 29.997,78 Basisløntrin 3 (6. år): 32.219,84

∙ Basisløntrin 4 (7. år og følgende år): 34.441,90

Dertil kommer et kostskoletillæg til alle på 1.453,59 kroner.

I ansættelsesbekendtgørelsen står følgende:

Dette SKAL udløse anciennitet: Undervisningserfaring fra f.eks. højskoler, efterskoler, friskoler, folkeskoler, højere læreanstalter.

Dette KAN udløse anciennitet: ∙ Praktisk erfaring som anses for at være relevant for din stilling. F.eks. erfaring som journalist, musiker, træner, håndværker, kunstner m.fl.

PÅ FACEBOOK SPURGTE VI VORES FØLGERE:

Siger du, hvad du får i løn, hvis du fx sidder til middag med venner, familie eller kolleger og bliver spurgt?

Ja da – men når størstedelen af ens vennekreds også er lærere... Så er det lidt et kedeligt emne til middagsselskab. Derimod kan snakken om anciennitet og lønforskellen der være interessant.

Jeg snakker også gerne om det, da jeg ikke rigtigt har forstået, hvorfor det skal være en stor hemmelighed.

Frie Skolers Lærerforening på Facebook

Jeg fortæller det både, hvis jeg bliver spurgt, og hvis jeg ellers synes, det giver mening. Jeg forstår slet ikke, at det skal være en privat sag eller ligefrem hemmeligt... Det er jo bare penge, og jeg synes, det er ret interessant at høre om løn i forskellige brancher og også indenfor samme branche.

Følg

Det er paradoksalt, at vi som højskolelærere elsker at undervise i demokratisk dannelse, men vi er ikke voldsomt optaget af de demokratiske forestillinger, der knytter sig til arbejdslivet og vores egne arbejdsforhold.

LONE VESTERGAARD

Lone sendte en mail og fik 50.000 kroner retur

Højskolelærere taler helst ikke om løn, fortæller højskolelærer Lone Vestergaard. Men nogle gange giver det mening at tale om de tal, der står på lønsedlen, har hun erfaret.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK

FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Lone Vestergaards månedsløn som højskolelærer er blevet 5.000 kroner højere, efter at hun tog kontakt til Frie Skolers Lærerforening.

Som højskolelærer taler man ikke om løn. Det er ikke lønnen, der giver arbejdet mening – det er den demokratiske dannelse af eleverne, og som højskolelærer arbejder man, fordi man elsker det. Det er en livsstil, fortæller højskolelærer Lone Vestergaard.

»Det er det narrativ, vi bruger om os selv og arbejdet. Løn, det er ikke noget, vi går op i eller taler om«, siger hun.

Alligevel undrede den 48-årige cand.mag. og designer sig over tallet nederst på lønsedlen. Og især over, at tallet ikke voksede.

Lone Vestergaard blev ansat som højskolelærer i 2016, og da hun underskrev sin kontrakt, fik hun at vide, at lønnen først ville stige efter syv år. Hun studsede over det, men tænkte: OK, hvis det er sådan, det er i højskoleverdenen, hvor de ikke har en overenskomst, så er det sådan, det må være, og hun var glad for sit nye, faste arbejde.

Men hun kunne ikke slippe sin undren. Hun vidste, at andre faggruppers løn steg med faste mellemrum. Hvorfor stod hendes stille? Var der mon nogle kvalifikationstillæg, hun kunne gå efter, og for hvad?

Lone Vestergaards mand, der tidligere havde været ansat i en fagforening, var ikke overbevist. Han fastholdt, at det ikke kunne passe. Han vidste godt, at højskolelærerne ikke har en overenskomst, men han troede ikke på, at man kan være ansat syv år uden at stige i løn.

»Skriv til Frie Skolers Lærerforening og spørg dem, hvilke muligheder de ser«, sagde han.

Det er da en fejl

Der gik mindre end to minutter, fra Lone Vestergaard trykkede 'send' til mailen, til mobilen brummede. Det var konsulent Simon Astrup fra Frie Skolers Lærerforening, og han var paf: »Hvad er det her da for noget?«, spurgte han.

Simon Astrup fik Lone Vestergaards lønsedler og kontaktede skolen. Det betød, at Lone Vestergaard fik efterbetalt omkring 50.000 kroner, og at hendes månedsløn i skoleåret 2021/22 er 5.000 kroner højere, end den ville have været, hvis hun ikke havde ringet.

For det var en fejl. Ansættelsesbekendtgørelsen beskriver ganske rigtigt et syvårigt lønforløb for højskolelærere, men lønnen skal stige i løbet af de syv år. Men de automatiske stigninger, som Lone Vestergaards kolleger nød godt af, var ved en fejl ikke kommet med, da Lone Vestergaard blev oprettet i skolens lønsystem. Lærere lever også af løn Ud over pengene er der også læring i sagen for Lone Vestergaard.

»Jeg har lært, at selv om vi som højskolelærere ikke har en overenskomst, er der nogle regler, som skolerne skal overholde. Og jeg har lært, at det er en god idé at have en fagforening, som kan hjælpe til med, at reglerne bliver formuleret og efterlevet«.

Og så har hun lært, at man sagtens kan være en både passioneret og dygtig lærer, samtidig med at man er opmærksom på det beløb, der tikker ind på lønkontoen. ■

års kamp mod løngabet

I 1999 tjente folkeskolelærerne og lærerne på de frie skoler cirka det samme. I dag er lærerne på de frie grundskoler 8.000 kroner efter den årlige gennemsnitsløn i folkeskolen, og efterskolelærerne er cirka 19.000 kroner efter folkeskolelærernes årlige gennemsnitsløn.

2016 Grundskolelærernes løn ligger 18.000 kr. under folkeskolelærerne/år. Efterskolelærernes løn ligger 28.800 kr. under folkeskolelærernes/år.

2020 Grundskolerne er 8000 kr. efter/år Efterskolerne er 19.000 kr. efter/år

Efterskoler Frie grundskoler Folkeskolen LØNUDVIKLING 19992020

2017 Grundskolerne er 18.000 kr. efter/år Efterskolerne er 29.000 kr. efter/år

2015 Grundskolelærernes løn ligger 20.400 kr. under folkeskolelærerne/år. Efterskolelærernes løn ligger 32.100 kr. under folkeskolelærernes/år.

Zigzag indikerer periode, hvor præcise lønforskelle ikke er beregnet

1999 Lærerne på de frie grundskoler og efterskolerne får samme løn som folkeskolelærerne.

Foreningen får revisionsfirmaet BDO til at undersøge lønforskellene på det frie skoleområde. Rapporten viser, at lærerne på de frie skoler tjener mindre end i folkeskolen, og at det især er mindre og nye skoler, som er nærige med lokallønnen. Foreningen laver en happening, hvor lønsystemet bliver hængt til tørre: Foreningens tillidsrepræsentanter skriver på en seddel, hvad de mener, der er galt med lønsystemet. Sedlerne hænges op på en tørresnor. Alle sedler afleveres til innovationsminister Sophie Løhde (V). 2020 Tal fra CFU viser, at lærerne på de frie skoler har udviklet den lokale løn mere end alle andre grupper på statens område. 2021 Overenskomstaftalen indeholder et projekt, hvor de centrale parter skal endevende Ny Løn-systemet og overveje, om det fungerer godt nok, om det kan justeres, eller hvad der skal ske. En flot fjer i hatten for Frie Skolers Lærerforening, mener foreningens formand, Uffe Rostrup. ■

gen forsøge at vride så meget ud af Ny Løn-systemet som muligt, så længe det er der. Foreningen udruller lønkampagnen med busreklamer og onlinereklamer henvendt til forældre og bestyrelser, med debatindlæg og omfattende støtte til tillidsrepræsentanter: en lønforhandlingstelefon, forskellige argumentark, lønberegnere, som viser, hvor skolen ligger i forhold til naboskolerne osv. Foreningen søsætter hjemmesiden www. fairlærerløn.dk, som viser, hvilke frie skoler der udbetaler fair lærerløn. De centrale overenskomstparter på statens område sætter Ny Løn-systemet til debat på en stor konference. Frie Skolers Lærerforening har presset på for at få spørgsmålet taget op. Flere foreninger bakker op om Frie Skolers Lærerforenings kritik. 2017 Foreningens lønkampagne har siden 2015 hævet den gennemsnitlige lokalløn med 7.000 kr./år/lærer. Bestyrelsen for Rynkeby Friskole vil sætte lærernes lokalløn ned med 18.000 kr. om året. Hvis lærerne ikke accepterer, bortfalder hele deres tillæg på 33.000 kr. om året. Frie Skolers Lærerforening arrangerer demonstration foran skolen. I læserbreve og debatindlæg ses sagen på Rynkeby Friskole som et udtryk for, at Ny Løn-systemet ikke fungerer. Forældrene vælter bestyrelsen og vælger en ny, som fastholder de tidligere lokale løntillæg.

2011 Den nyvalgte formand Uffe Rostrup kaldte på repræsentantskabsmødet Ny Løn for en total fiasko. Gerda Hjørne fra Gladsaxe Privatskole opfordrer til, at foreningen kommunikerer direkte til forældre og bestyrelser. Forældrene aner ikke, at lærerne på deres børns skole tjener mindre end lærerne i folkeskolen, og hvis de vidste det, ville de blive forarget, siger hun. Sanne Thor Pohl fra Sct. Joseph Søstrenes Skole foreslår, at man laver en rangliste over skolerne, efter hvor meget lokalløn de udbetaler, og smider listen på hjemmesiden.

2003 Foreningens lønundersøgelsen viser, at kun 216 ud af 480 frie grundskoler udbetaler lokalløn. Og de lærere, som får lokale løntillæg, får i gennemsnit 7000 kr. om året. Det svarer til to procent af lønnen. Det er meget lavere end det beløb, arbejdsgiverne havde stillet i udsigt. De første kritiske røster lyder på repræsentantskabsmødet.

Efterskoler Frie grundskoler Folkeskolen

1999

2004 Opbakningen til Ny Løn begynder at smuldre. Skolerne udvikler ikke den lokale løn, som de skal. Derfor vokser løngabet til folkeskolen.

2011 Omregner vi råderummet fra 2008 til 2011-kroner, bør skolerne udbetale 6,9 procent i lokal løn stigende til 8,7 procent i 2013. Det gør de meget langt fra. 2014 Repræsentantskabsmødet vedtager resolution, som opfordrer skoleforeningerne til at tage ansvar og hjælpe med til at få lønnen hævet. 2015 Lønforskellen er større, end nogensinde før. Foreningen indleder lønkampagnen #fairlærerløn 2016 Repræsentantskabsmødet beslutter, at foreningen skal gå på to ben: Den skal kræve et nyt lønsystem med centralt aftalt løn. Samtidig vil forenin

2005 På repræsentantskabsmødet kritiserer flere tillidsrepræsentanter Ny Løn.

Gitte Jørgensen fra Nyborg Private Realskole kræver, at foreningen ved overenskomstforhandlingerne arbejder for en minimumsudmøntning af lokal løn.

Overenskomstaftalen, som indfører Ny Løn på statens område, vedtages med over 75 procent af de afgivne stemmer fra medlemmerne på statens område. Foreningens daværende formand, Arne Pedersen, siger, at lærerne på de frie skoler aldrig har ønsket sig det nye lokale lønsystem, men man sagde ja til arbejdsgivernes ønske af frygt for ellers at sakke bagud i forhold til de andre grupper på statens område I Ny Løn-systemet aftales hovedparten af lønudviklingen centralt ved overenskomstforhandlingerne, men en mindre del af lønnen forhandles af tillidsrepræsentanterne som lokale løntillæg. Folkeskolelærerne fik et lignende lønsystem. Men den centralt aftalte lønudvikling er højere, og den lokale løn forhandles med kommunerne, og den skal udbetales. De frie skoler er ikke forpligtet til at udbetale lokalløn. Det presser tillidsrepræsentanterne på de frie skoler: De skal forhandle sig til gode lokale løntillæg for at holde trit med folkeskolen.

2008 Lokale lønforhandlinger vanskeliggøres af, at der mangler pålidelig lønstatistik. Tillidsrepræsentanterne ved ikke, hvad lærerne på de andre skoler tjener. Især på efterskolerne er det et stort problem, fordi mange efterskoler indberetter forkert.

Parterne laver et rådighedspapir, hvor det fremgår, at tilskuddet burde give skolerne rum til at udbetale en lokalløn, som udgør 4,1 procent af den samlede løn stigende til 5,1 procent i 2011.

2001 Repræsentantskabet pålægger foreningen at undersøge, hvordan de lokale løntillæg bliver fordelt på skolerne. Der tales blandt tillidsrepræsentanter og politikere om hanaber og hunaber –hanaberne er dem, som får de høje lokale tillæg, mens hunaberne underviser meget og sikrer deres lønniveau med højere undervisningstillæg. Undersøgelsen skal kortlægge, om det er korrekt.

Uffe Rostrup om efterskolelærernes lønefterslæb:

»Vi gør alt, hvad vi kan, men det er som at slå i en dyne«

Formand Uffe Rostrup forstår efterskolelærernes frustration over lønsystemet og over at være 19.000 kr. efter folkeskolelærerne på den årlige gennemsnitsløn.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION JUNIE

Det kommer som en overraskelse for de fleste, at efterskolelærerne i gennemsnit ikke får det samme i løn som lærerne på de frie grundskoler eller som kollegerne i folkeskolen.

Det har Karin Elisabeth Ravn, tillidsrepræsentant på Rågelund Efterskole på Fyn, ofte erfaret.

»Mange tror, vi får mere i løn, fordi vi både arbejder aften, weekend og helligdage, så det kommer som en stor overraskelse for mange, at vi ikke får det samme i løn«, siger tillidsrepræsentanten.

Hun understreger, at hun er glad for sit arbejde og skoleformen.

»Det er jo et aktivt valg, jeg og andre efterskolelærere har truffet om en skoleform, vi gerne vil, selvom man typisk går lidt ned i løn«.

Og derfor er lønnen heller ikke et samtaleemne, der fylder meget på lærerværelset. Til gengæld er snakken nogle gange faldet på, at efterskolelærerne kan føle sig overset af fagforeningen.

»Vi føler ikke, der har været så meget fokus på efterskolelærernes løn. Og vi snakker også nogle gange om, at det er et problem, at vi selv skal forhandle lønnen. Hvorfor er det ikke som i folkeskolen, at 'den her løn får I'?« spørger hun.

Lønsystemet er håbløst Formand Uffe Rostrup forstår til fulde frustra-

tionen fra efterskolelærerne, og han er også selv frustreret.

»Det statslige lønsystem har for de frie skoler været elendigt fra første dag. Men når det er sagt, så er vi siden 2017 med den massive indsats fra både foreningen og tillidsrepræsentanterne lykkedes med at løfte lærernes løn, så vi er kommet tættere på folkeskolelærernes løn end tidligere«, siger han.

Tal fra 2020 viser, at den gennemsnitlige lærerløn på efterskoler årligt er 19.000 kroner efter den gennemsnitlige lærerløn på folkeskole.

Frie Skolers Lærerforening mener dog, at efterskolelærerne burde tjene 5.000 kroner mere om året end folkeskolelærerne på grund af deres arbejde om aftenen og i weekenderne.

Hvorfor har foreningen ikke gjort mere for efterskolelærernes løn?

»Jeg synes, foreningen har gjort ekstremt meget for at løfte efterskole- såvel som grundskolelærernes løn. Udfordringen er, at vi har et udueligt lønsystem, som består af to dele: det centralt og lokalt aftalte. Selvom vi som regel lykkes med at sikre reallønsudviklingen ved de centrale forhandlinger, så skal der hvert år forhandles om yderligere midler lokalt. Der er ikke tal på, hvor meget arbejdsgiverne er forpligtet til at udmønte, og det er helt håbløst.

Hvordan vil foreningen løse det?

»Foreningen har flere gange forsøgt at få lavet det statslige lønsystem om, og ved den seneste overenskomst, er det også – på vores initiativ – aftalt, at lønsystemet i de kommende to år skal evalueres, og der skal muligvis laves forsøg med at indrette lønsystemet anderledes. Det vil vi selvfølgelig arbejde meget aktivt for«.

Hvad skal der til for at hæve efterskolelærernes løn?

»Så længe vi har det eksisterende lønsystem, må vi omfavne det og få det bedste ud af det, selvom vi ikke kan lide systemet. Det betyder, at vi centralt såvel som lokalt skal stille ambitiøse lønkrav«.

Kan efterskolelærerne selv gøre noget?

»Vi skal lægge kravene væsentligt over det, vi tror, vi kan få. Vi skal give udtryk for ved enhver given lejlighed, at det er vigtigere at få lærernes løn på niveau med den lokale folkeskole, end det for eksempel er at få vilde ture ud af huset, nye bøger, iPads, læringsplatforme eller andet. Og så skal lærergruppen stå sammen.

Jeg tror, at mange lærergrupper undervurderer, hvor stor magt de har, som samlet gruppe, hvis de i fællesskab formulerer og forfølger deres krav«. ■

• En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

• Øvebog, 92 sider, 69 kr.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

Forlaget Andrico

• Stifinderen i-bog,

Samme niveaudelte grammatik som i “Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik”. Helt nye interaktive øvelser med point ved rigtige svar og rettelser ved forkere svar.

Videoer repeterer de vigtigste grammatiske regler. Vælg selv danske eller latinske betegnelser. Elevlicens: 27 kr for 6 mdr, 38 kr for et skoleår.

Rabat i 2021: Ved køb af papirbogen i klassesæt medfølger 1 års gratis skolelicens af i-bogen.

ekskl. moms)

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: “STIFINDEREN”

Lad os håbe, at det bliver bedre end de seneste to

gensang, koncentreret mumlen fra klasselokalerne og lugt af madpakker efter spisefrikvarteret.

Der skal fortsat passes på. Og måske er en af de ting, som vi har lært af coronakrisen, at der skal være større fokus på hygiejne, når vi er mange sammen.

Men vi kan komme i skole igen, og det skyldes ikke mindst den høje vaccinationsprocent blandt danskerne.

sig teste i forbindelse med arbejde. Det var en ulykkelig sag med mange aspekter, som den slags ofte er. Men generelt må vi anerkende, at det er i arbejdsgivernes umiddelbare interesse, at alle lader sig teste, sådan at arbejdspladsen kan være så tryg som mulig.

Fredag inden skolerne genåbnede, kom de nye retningslinjer for, hvordan der skal holdes skole i dette skoleår. Som udgangspunkt er det slut med nedlukninger af hele skoler og hjemsendelser af hele klasser i tilfælde af et enkelt coronatilfælde. På denne måde er vi langsomt men sikkert på vej tilbage til den skole, som vi holder af. En skole, hvor vi kan mødes ansigt til ansigt, og hvor skolerne kan genlyde af løbende fødder på gangene, høje hvin i frikvarterne, dedikeret mor-

I foreningen har vi valgt at lægge os tæt op ad sundhedsmyndighedernes anbefalinger, når det kommer til corona. Ingen i foreningen er læger, virologer eller andet af den slags godtfolk, der på saglig vis kan anfægte den coronaplan, der er lagt for Danmark. Det betyder også, at vi hele vejen igennem forløbet har forholdt os til, at det skal være trygt at gå på arbejde. Og vi vil fortsætte den kurs i den kommende tid, men denne gang stærkt hjulpet af, at langt de fleste af os efterhånden er vaccineret. Vi er som forening sat i verden for at passe på de svageste, og det vil vi fortsat gøre.

I foråret havde vi vores hidtil eneste sag om afskedigelse af en lærer, der ikke ønskede at lade

Nu kan det ske, at vi fremover får sager, der omhandler lærere, der ikke vil lade sig vaccinere. Og på dette punkt mener vi ikke, at arbejdsgiverne kan bestemme. Det er op til den enkelte selv at vælge, om man vil lade sig vaccinere, men ikke desto mindre, må en ikke-vaccineret lærer forvente, at hverdagen bliver gjort betydelig mere besværlig, end hvis vedkommende var vaccineret. En afskedigelse begrundet i manglende vaccination vil efter vores opfattelse som udgangspunkt ikke i sig selv være saglig, men det kan ikke udelukkes, at der kan være konkrete omstændigheder omkring afskedigelsen, der kan ændre på dette udgangspunkt. Der er imidlertid ingen tvivl om, at det vil være betydeligt lettere at holde skolen kørende, hvis alle ansatte er vaccineret, men ingen kan altså blive det pålagt.

UFFE ROSTRUP

Jeg håber, at vi er kommet så langt i coronakrisen, at vi fremover kun vil se mere genåbning af samfundet og reetablering af vores menneskelige frihedsgrader, og derfor skal en sidste opfordring i denne velkommen-tilbage-hilsen også være, at I skal fortsætte med at passe godt på hinanden.

Jeg ønsker jer alle en rigtig god skolestart, og jeg håber, at ferien har fået batterierne tilbage på grønt niveau, så der er kræfter til at være lige præcis den fantastiske lærer, som du ønsker at være i det kommende skoleår. ■

FORMAND FOR FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Vi er som forening sat i verden for at passe på de svageste, og det vil vi fortsat gøre.

KREDSARRANGEMENTER

HÅNDTERING AF KRÆNKELSER

et krav fra din skoles sides, skal du kunne dokumentere, at der er en lægelig begrundet årsag til, at du ikke kan lade dig teste. Det fortæller forhandlingschef Jette Morsing.

Ajour

Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

19.-20. november: Medlemstræf –tid, sted og invitation udsendes senere.

KREDS 6

2. september kl. 10-14: TR1, TR-uddannselsmodul, Jakobskolen.

2. september kl. 15-19: TR-netværksmøde for alle tillidsrepræsentanter, Jakobskolen. Tilmelding via Nemtilmeld.

8. september kl. 10-16: TR5, TR-uddannselsmodul for tillidsrepræsentanter, Klank Efterskole.

8. september kl. 17-20: TR6, opfølgningsmøde for tillidsrepræsentanter, Klank Efterskole.

30. sep.-1. okt.: TR-træf kl. 10.00 torsdag til 14.00 fredag på Knudhule Badehotel i Ry. Tilmeldning via Nemtilmeld.

KREDS 3

31. august kl. 9-13: TR-1 (nye TR'er, der starter uddannelse i 2021). September: Netværksmøder for alle TR'er. Tid og sted meddeles senere via hjemmesiden.

13. oktober: Møde for alle nye medlemmer om løn og arbejdsforhold.

28. oktober: Formøde til rep. mødet 4.-5. november: TR-E: A21 og rep. møde for alle TR'er.

11. november: Møde for AMR om

2. september kl. 13-17: TR-1 for TR’er uden uddannelse. Afholdes på Tybjerg Privatskole, Herlufmagle.

15. september kl. 14-17: TR-6 med efterfølgende middag. Kurset er for de TR’er, der blev uddannet i september 2020. Afholdes på Karrebæksminde Fjord, Karrebæksminde.

30. september kl. 14-20.30: TR-netværk, formøde og foredrag. Netværksmødet er for TR’er, formøde, spisning og foredrag er for alle medlemmer. Afholdes på Karrebæksminde Fjord, Karrebæksminde.

KREDS 7

1. september: TR-uddannelsens modul 1 på Vartov

16.-17. september: Efteruddannelsesdage for TR og AMR

KREDS 8

8. september kl. 10-16: TR5 på Kolle Kolle Konferencehotel

17.-18. september: Kaskettræf for TR, AMR og TR-suppleanter på Metalskolen Jørlunde ■

Hvis du som arbejdsmiljørepræsentant skal håndtere sager om krænkelser, er der nu ny hjælp at hente: På siden for arbejdsmiljørepræsentanter på fsl.dk har foreningen udgivet helt nyt materiale, der kan hjælpe og inspirere til håndtering og forebyggelse af krænkelser på din skole.

Krænkende handlinger dækker som betegnelse også mobning og chikane, herunder seksuel chikane, og håndteringen afhænger af, hvem der udøver krænkelserne. Derfor er inspirationsmaterialet todelt: krænkelser fra kolleger og ledere samt krænkelser fra elever og forældre. ■ SKA

I foråret havde foreningen en sag med et medlem, der blev afskediget, fordi medlemmet ikke kunne dokumentere, hvorfor vedkommende ikke kunne lade sig teste for corona. Det var et krav fra skolens side, grundet et smitteudbrud på skolen, og dermed var det ikke en uberettiget afskedigelse.

»Det er vigtigt, at du med en lægeerklæring kan dokumentere, hvis du af en bestemt grund ikke kan lade dig teste, hvis din skole kræver det«, siger Jette Morsing. ■ MSO

Hen over sommeren har den første kandidat til næstformandsposten meldt sig. Det er hovedbestyrelsesmedlem Rikke Josiasen, som har meddelt, at hun stiller op til den ledige post, der skal besættes ved repræsentantskabsmødet til november.

Fristen for at melde sig som kandidat til både formandsposten og næstformandsposten er 7. oktober. ■ MSO

Hvis du af en bestemt årsag ikke kan lade dig coronateste, og det er

KREDS 2

LÆRER AFSKEDIGET FOR MANGLENDE CORONATEST

FØRSTE KANDIDAT TIL NÆSTFORMANDSPOSTEN

Spørgehjørnet

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer.

Her bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som andre medlemmer også kan have glæde af.

Jeg er gravid og IKKE vaccineret, jeg underviser på indskoling og mellemtrin, skal jeg være bekymret for at få covid -19, og hvordan skal jeg forholde mig?

Svar: Mange gravide lærere oplever, at det er meget vanskeligt eller ligefrem umuligt at overholde afstandskravet på to meter til eleverne i undervisningen. Det gælder både i opgaveløsningen, når elever skal trøstes eller ved konflikthåndtering.

Som gravid er du i øget risikogruppe, og skolen har derfor pligt til at sikre dit arbejdsmiljø.

Det betyder, at dit arbejde skal indrettes, så du kan overholde generelle råd om hygiejne og minimum to meters afstand til eleverne. Afstandskravet gælder fortsat for alle, der er i risikogruppe og ikke er færdigvaccineret.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal du kontakte din egen læge, som kan lave en konkret vurdering af dit arbejdsmiljø.

Arbejdsmedicinsk Klinik har i flere omgange afgjort, at gravide er i øget risikogruppe i forhold til Covid-19, og at lærere skal omplaceres eller fraværsmeldes, hvis ikke afstandskravet på to meter kan overholdes.

Derfor er mange gravide lærere under pandemien blevet helt eller delvist fraværsmeldt i uge 28+0 efter barselslovens §6 stk. 2. Når du fraværsmeldes på denne måde, har du krav på sædvanlig løn, og skolen får refusion fra første fraværsdag.

Hvis du påbegynder vaccination, skal du tale med din læge om, hvornår du ikke længere er i risikogruppe, og hvordan du skal forholde dig i den mellemliggende periode. ■

Venlig hilsen

Kirsten Roed Lauridsen, konsulent

?REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk

Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk

Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

Journalist • Simone Kamp (SKA) • ska@frieskoler.dk

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

ANNONCER AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk

UDGIVELSER Nr. 8 - uge 38 / Nr. 9 - uge 43 2021 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT 11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111

OPLAG 10.796 stk. 2020 Oplag kontrolleret af DMO

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i "Foreningen mener "

FORMAND Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82

SEKRETARIATET T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse

Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95

Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37

Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11

Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52

Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11

Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97

Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15

HERLEV PRIVATSKOLE søger tysklærer til udskolingen

Vi søger en dedikeret og didaktisk dygtig tyskunderviser til 7.-9. klasse, gerne med kombination af andre fag i grundskolen. Mulighed for fuld tid. Fastansættelse pr. 1. sept. eller snarest muligt derefter. Læs mere på FSL.DK/JOB117

MINDEORD

Lis Niemann Aalborg

Vi har fået den triste meddelelse, at Lis Niemann Aalborg er afgået ved døden 3. juni 2021 efter længere tids sygdom, 68 år gammel.

Lis boede i Korsør og var ansat i den nu hedengangne Efterlønskassen i omkring 30 år. Hun vil være kendt af de mange lærere og ledere i efterskolen og friskolen, som var ansat med en tjenestemandslignende pensionsordning. Altid på medlemmernes side. Hun var vejleder for mange gennem de ofte snirklede regler, der gjaldt for deres pensionering, og hun var tålmodig i sin sagsbehandling. Hun var aldrig styret af et stopur.

Lis var stadig ansat i Efterlønskassen, da den lukkede i 2013, og hun fortsatte derefter en kort tid i Moderniseringsstyrelsen, som Efterlønskassen blev overført til, hvor hun også arbejdede med de samme medlemmer, der fulgte med. Kollegialt var hun altid imødekommende og hensynsfuld.

Hun vil blive savnet.

Niels Frandsen, pensioneret forretningsfører i Efterlønskassen

FORMAND

Lærer Morten Kvist Refskov

HOVEDKONTOR

Kompagnistræde 32 Postboks 225 1208 København K

Tlf: 7010 0018 Fax 3314 3955 www.laka.dk

KONTAKTOPLYSNINGER

Regionskontorerne har kun åbent for personligt fremmøde efter aftale

Du kan booke aftale med din job- og karrierekonsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os

REGIONSKONTORER

ODENSE

Klaregade 7, 1. 5000 Odense C · Tlf: 7010 0018

ESBJERG Skolegade 81, 3. 6700 Esbjerg · Tlf: 7010 0018

ÅRHUS - RISSKOV Ravnsøvej 6 8240 Risskov · Tlf: 7010 0018

AALBORG C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg · Tlf: 7010 0018

KØBENHAVN

Hestemøllestræde 5 1464 København K · Tlf: 7010 0018

ÅBNINGSTIDER I KØBENHAVN

Mandag - torsdag: 09.00–15.30 Fredag: 09.00–14.30

lærernes a • kasse tlf: 7010 0018

Kaffegrums og havbad flytter grænser på sommerhøjskole

Mens de fleste holder ferie, er mange højskolelærere på arbejde. Sommerkurser på højskoler er nemlig populære.

På Egmont Højskolen syd for Aarhus udfordrer kursisterne sig selv i fag som 'Skriv dig ud af skuffen' og 'Vand'.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO HANS CHRISTIAN JACOBSEN

ȁ

ååh, det er koldt«, gisper Tia Solomon Jensen og træder et skridt op på badebroens trappe, mens tænderne klaprer afsted.

Iklædt badetøj og en klistret blanding af kaffegrums og honning, drejer hun rundt om sig selv på det lille trappetrin, mens hun står i vand til knæene. Hvis ikke hendes mor, Anne Mette Jensen, havde stået lige bag hende – også smurt ind i kaffe og honning fra top til tå – var Tia allerede på vej tilbage mod stranden.

På Egmont Højskolens sommerkursus i uge 30 har flere af kursisterne et fysisk handicap og derfor en hjælper med, der kan hjælpe dem i det fag, de har valgt at følge gennem ugen. I faget ’Vand’ handler det om at blive fortrolig med vandet og være nysgerrig efter at skubbe til sine grænser, fortæller højskolelærer Søren Bojer Kristensen.

»Havet kræver en større robusthed end svømmehallen, og meget af det, vi laver, skal føles som en leg. Derfor er det nødvendigt at have god tid, komme ned i tempo og føle sig tryg i gruppen«, siger han.

På de lange højskoleophold i løbet af året kan der

»Først får kursisterne et bad i kaffegrums og honning, så et havbad fra den 170 meter lange badebro, og til slut står den på saunatur og smoothie.

Her

Lone Schmidt har meldt sig til sommerkurset på Egmont Højskolen, fordi hun gerne ville lære, hvordan hendes krop opfører sig i vand. Hendes balanceevne er blevet noget anderledes, efter hun fik amputeret sit ben. Derfor har hun en hjælper med nede i vandet.

»Selvom man er omgivet af venner og kolleger på et rart sted, er det også lange dage og mange timer, man er på som lærer. Det kræver meget energi, så når jeg kører hjem, skal jeg bare have stilhed og slappe af. Det ved familien godt, så de er tit taget ud, når jeg arbejder på sommerkurser«, siger højskolelærer Søren Bojer Kristensen.

lægges en plan for de udeliv- og håndværksfag, Søren Bojer Kristensen underviser i, men på sommerkurset er der meget lidt fastlagt på forhånd. Han har en idéplan, men det endelige program bliver lagt løbende, når de kender vejrudsigterne og sammensætningen af kursister.

»På sommerkurserne må jeg gå mere på kompromis. Folk har ferie, så de kommer efter noget, og de skal have det godt. Det, og om næste skridt er det rigtige, er jeg mere opmærksom på her«, siger han.

Ned i dybet

Tia Solomon Jensen elskede at være i svømmehallen Vandhalla for to dage siden. Nu vandrer hendes blik mellem den gråblå havoverflade og den medindsmurte kursist Lone Schmidt, der sidder i kørestol, og om lidt skal køres ned i vandet via badebroens særlige handicapelevator: Et lille, kvadratisk plateau med en bænk og omkransende vægge med vandhuller, der sænkes ned i havet, så vandet trænger igennem stille og roligt.

Pludselig tager Lone Schmidt sig til øret. Noget, der mest af alt lyder som en sækkepibesolo, overdøver al samtale. Elevatoren er i gang med at bringe havoverfladen tættere og tættere på hendes ben.

»Det… er… overhovedet… ikke koldt«, siger Lone Schmidt, da hun sidder i vand til navlen. Hun smiler stort, men Tia tror ikke helt på hende.

Poesi og spoken words

Ikke langt fra stranden og de kaffeindsmurte badenymfer er skri-

hjælper Lone Schmidt sin medkursist Tia Solomon Jensen med at få lårene grundigt smurt ind i kaffegrums. Højskolelærer Søren Bojer Kristensen tjekker, at alle har det godt i udfordringen.

»Jeg får hold på mine følelser ved at skrive. Så kan jeg putte dem i en kasse og tilbage i hjernen igen«, siger kursist Elin Kyhl Svendsen.

veholdet ’Skriv dig ud af skuffen’ i gang med en øvelse, hvor de skal sidde et sted i naturen for sig selv, være i nuet og beskrive det, de ser, sanser, føler og hører. Gennem ugen har de arbejdet med at skrive, men også formidle deres tekster, fortæller højskolelærer Morten John Mathiasen.

»Der er stor forskel i alderen på de her sommerkurser, og det giver noget helt andet end de lange kurser. Det kan også ses i teksterne. Ældre har for eksempel meget sværere ved at skrive vrede tekster end unge«, siger han.

På de lange kurser kan han bedre bygge en kursists faglighed op og lære vedkommende at kende. Sommerkurset er lidt flygtigt og præget af nedslag, mener Morten John Mathiasen. Men det er også sjovt, fordi det er intenst. Og det er helt fint at arbejde, mens mange andre har ferie.

»For mig er det her en ferie fra bleskift og opvask. Jeg har jo holdt ferie med min familie«, siger Morten John Mathiasen, da skriveholdet begynder at vende tilbage.

»Ih, hvor det rykker«

En af skribenterne er Elin Kyhl Svendsen. Hun er taget på sommerkursus, fordi hun »trængte til noget til hjernen og noget fysisk«. Hendes hjerneskade, der kom efter en hjerneblødning, gør, at hun kun kan bade i meget varmt vand – og det har Vandhalla.

»Men jeg valgte også det her kursus, fordi jeg gerne ville udfordre mig selv. Jeg drømmer om på et tidspunkt at komme til at skrive om de ting, jeg har oplevet

efter min hjerneblødning. Det at skrive giver mig hold på mine følelser«, siger hun.

I dag har hun skrevet om milde bølger og en sol, der glimter i det grå hav.

»Men skyerne bliver der, hvor de er kommet til / Det drypper nu / Og jeg må tilbage på skriveholdet, som jeg er heldig at være på i denne uge / og jeg nyder det i fulde drag«, læser hun.

»Mit liv går videre / Hurra! Ih hvor det rykker«.

»Fedt! Har du skrevet det? ’Ih hvor det rykker’?«, spørger Morten John Mathiasen. »Ja«, svarer hun og smiler. ■

Resten af året underviser højskolelærer Morten John Mathiasen primært i retorik på højskolen.

På kurset’Skriv dig ud af skuffen’ skal kursisterne lave en øvelse, hvor de skal sidde et sted i naturen for sig selv, være i nuet og beskrive det, de ser, sanser, føler og hører.

Berlin 4 dg./3 nt. | Tog | kr. 1.125,- 3 dg./2 nt. | Bus | kr. 695,- 4 dg./3 nt. | Fly | kr. 1.040,-

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 935,- 3 dg./2 nt. | Bus | kr. 825,- 4 dg./3 nt. | Flixbus | kr. 925,-

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 1.948,- 6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.663,- 5 dg./4 nt. | Fly | kr. 2.545,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.895,-

»Det er jo aldrig sejt at være tysklærer«

Tysklærer Charlotte Vang er træt af at skulle forsvare sit fag. Hun taler om tysklærerne som en marginaliseret gruppe, og den evindelige debat om faget går hende på.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK

»Jeg synes, det er mega trættende, at jeg skal forsvare mit fag hele tiden«, siger tysklærer Charlotte Vang.

Når Charlotte Vang underviser sine elever i tysk på Viby Efterskole på Fyn, begynder de timen med at danse og synge på tysk. De synger til et stykke musik, og Charlotte Vang skruer så højt op, at eleverne hverken kan høre hinanden eller deres lærer.

»Så vrikker vi med bagdelen og synger højt. Udgangspunktet er ikke, at eleverne skal udtale ordene perfekt, men at de synger med, så godt de kan«, siger Charlotte Vang.

Metoden lyt-syng-dans handler om at få løsnet eleverne op, så de får lyttet til tysk og brugt sproget selv. De skal ikke tænke på, om de forstår alle ordene, og de skal ikke lytte efter bestemte passager i teksten, så de kan svare på en masse spørgsmål efterfølgende. Missionen er at fjerne alle forbehold og skabe et miljø, hvor eleverne kan være helt trygge.

»Alt for mange elever har ‘ondt i tyskfaget’. De forstår ikke, hvad de skal bruge tysk til, og mange af dem har dårlige oplevelser med tysklærere. Og når jeg borer lidt mere i deres lede ved faget, så handler det mindst lige så meget om omgivelsernes snak om faget, lærer-

ne og Tysklands historie«, siger den 52-årige lærer, der også underviser i fransk, dansk og engelsk.

En trættende debat

I foråret blussede debatten om tysk i grundskolen op endnu engang, og debatten kulminerede, da en folkeskolelærer – der ikke selv underviser i tysk – i Aftenshowet på DR argumenterede for at afskaffe tyskfaget.

Diskussionen om tysk og fagets relevans er ikke ny, men hvert stød er med til at hærde det forsvar, som eleverne møder op med til de første timer, siger Charlotte Vang. Hun kan høre, at eleverne er påvirket af medierne, men også af forældre, bedsteforældre og andre med en mening.

»I starten af et skoleår handler det ekstremt meget om at trænge igennem elevernes forsvar. Mange af dem siger allerede fra start, at det er “mega kedeligt”, eller “min far siger også” og så videre«, siger hun.

Charlotte Vang er medlem af flere Facebook-grupper, hvor tysklærere fra både frie skoler og folkeskolen diskuterer faget, deler vi -

CHARLOTTE VANG 52 år og underviser i tysk, dansk, fransk og engelsk på Viby Efterskole i Nørre Åby på Fyn. Uddannet fra Jelling Statsseminarium, men har også læst virksomhedskommunikation og er cand. mag.

Mange elever møder tyskundervisningen med et forbehold. De forstår måske ikke, hvad de skal bruge faget til og er blevet præget af den negative snak, der ofte er i samfundet om tyskfaget, oplever tysklærer Charlotte Vang.

SKRIV TIL REDAKTIONEN

Har du oplevelser eller tanker om dit fag, som du vil dele? Skriv til redaktionen@frieskoler.dk. Du må også meget gerne skrive et læserbrev.

den og metoder. Rigtig mange er ansat på en skole, hvor der ikke er andre tysklærere.

»Det kan være et ensomt job at være tysklærer. Samtidig skal du undervise rigtigt mange hold og klassetrin og dermed spænde over mange aldre og kundskaber, og det betyder, at der er rigtigt mange elever, som har mulighed for at have holdninger til en tysklærer«, siger hun.

»Hvis du for eksempel er matematiklærer, så kan du sgu noget! Men det er jo aldrig sejt at være tysklærer. Hvis man er tysklærer, så er man marginaliseret«.

Skal forsvare sit fag

Et af de store problemer for tyskfaget er ifølge Charlotte Vang, at de faglige kompetencer er blevet nedprioriteret

"helt vildt meget", som hun siger. Kravene til de lærerstuderende, der vælger tysk, er for ringe.

»Der er skåret ind til marven af knoglen på læreruddannelsen, og undervisningen er underprioriteret. Og det sker, selv om vi har et erhvervsliv, der igen og igen råber højt, fordi Danmark mangler tyskkyndige mennesker«, siger hun.

Charlotte Vang ville ønske, at den offentlige debat handler om, hvordan eleverne kan lære tysk på den bedste måde, og ikke om, hvorvidt de overhovedet skal lære tysk.

»Jeg synes, det er mega trættende, at jeg skal forsvare mit fag hele tiden. At jeg ikke bare kan få lov til at undervise eleverne og få dem op på et niveau, hvor de kan kommunikere på tysk på et vist plan«. ■

»Debatten om tyskfaget er meget dansk«

Joachim Schade har de seneste 10 år undervist studerende i tysk på Den frie Lærerskole. Han er selv født i Tyskland og kalder debatten om tyskfagets relevans for »meget dansk«.

I foråret argumenterede en lærer i DR’s Aftenshowet for afskaffelse af tyskfaget.

»Der sker så utroligt mange gode ting ude i tyskklasserne, og så udtaler én lærer sig negativt. Og så kommer det i Aftenshowet. Undertonen er altid: Skal vi overhovedet beskæftige os med tysk? Og det er fuldstændig vanvittigt«, siger Joachim Schade.

»Det er en meget dansk måde at tænke på. Dansk er et meget lille sprogområde, så selvfølgelig skal vi lære så mange sprog som muligt. Svensk og tysk burde vi alle tale på første klasse«.

Den 64-årige underviser er lige gået på pension, og forrige år forlod han sit job som tysklærer på privatskolen Haahrs Skole i Svendborg efter 32 års ansættelse.

Flere grin i tysktimerne

Mens antallet af elever har ligget stabilt, er der sket en mindre ændring i de elever, der kommer på Lærerskolen: Færre end tidligere kommer med tysk på A-niveau fra gymnasiet. Men det gør ikke noget, for tysk er “legende nemt” for danskere at lære, mener Joachim Schade.

Han forsøgte at undervise på en måde, som de studerende kunne overføre direkte fra timerne ude på skolerne. Det handler om fascination og flere grin.

»Tysk kultur – eller Landeskunde – er nøglen til det tyske sprog. Er man begejstret eller optaget af det, er det også meget nemmere at lære sproget«, siger han og tilføjer:

»Arbejder man til gengæld med kedelige, irrelevante emner – hvorfor skal eleverne så interessere sig for sproget? Der grines for lidt i tyskundervisning, og jeg kan love dig, at vi har grinet rigtig meget sammen i vores timer«.

Tysklærer Joachim Schade:

Hver tysktime starter med en dans og en sang på tysk. Formålet er at få lyttet til sproget og brugt det uden at tænke på, om eleverne forstår alle ordene eller udtaler dem korrekt. »Syng med, så godt I kan«, siger Charlotte Vang.

Torsdag den 30. september 2021 · Helnan Marselis Hotel, Aarhus C

Temadag om udfordrede elever i normalundervisningen og tiltag der virker

Faglige oplæg og workshopper for alle de store fag

Leo Komischke-Konnerup - Gentagelsens pædagogik Kjeld Fredens - Sund fornuft Rasmus Alenkær - Børn og unge anno 2021

Workshopper: Faglig læsning i matematik og naturfag - Skriftsprogsvanskeligheder i sprogfag - Stilladsering og skabelonerBookcreator som stilladserende redskab - Børn med overbliksvanskeligheder

Læs mere og tilmeld dig på viacfu.dk/fællesskaber

Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler

Repræsentantskabet skal vælge nye formænd

Alle repræsentantskabsmøder er specielle på deres egen måde. Repræsentantskabsmødet, som holdes den 5. og 6. november 2021 i Nyborg, er specielt på sin helt egen måde.

For det første, fordi formand Uffe Rostrup ikke genopstiller. Det er i sig selv usædvanligt, at foreningen skal vælge ny formand. Det er ti år siden sidst, så det er bestemt ikke en hverdagsbegivenhed. For det andet, fordi foreningens næstformand, Monica Lendal Jørgensen, har meddelt, at hun stiller op som formandskandidat. Hun har også meddelt, at hvis hun ikke bliver

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK

valgt som formand, ønsker hun ikke at fortsætte som næstformand. Det, mener hun, vil ikke være fair over for en ny formand.

I praksis betyder det, at foreningen skal vælge ny næstformand, uanset hvad der sker. Et næstformandsvalg er ikke hverdagskost i Frie Skolers Lærerforening, men det er helt specielt, at et repræsentantskabsmøde både skal vælge ny formand og ny næstformand.

Sådan stiller du op Alle medlemmer kan stille op til posten som formand eller næstformand for foreningen – dog må man ikke samtidig være

valgt som bestyrelsesmedlem i en skoleforening på det frie skoleområde og heller ikke som bestyrelsesmedlem med stemmeret i bestyrelsen for en fri skole.

Hvis du ønsker at stille op til en af de to poster, skal du senest den 7. oktober 2021 meddele sekretariatet, at du stiller op. Senest samme dag skal du indsende en såkaldt stillerliste – det vil sige en liste, hvor 20 almindelige medlemmer skriver under på, at de opstiller dig til posten. Og du skriver under på, at du stiller op.

Du finder stillerlisten og oplysninger om repræsentantskabsmødet på www.fsl.dk/ rep21. ■

Skal børnene have mere af den gode skærmtid i undervisningen?

Nogle gange synes voksne, børn kigger lidt for meget på skærm. Medmindre de lærer noget.

I skolen kan tv og film være med til at styrke undervisningen. Styrke den digitale dannelse. Og måske endda gøre både timerne i klassen og lektierne lidt sjovere. Skolen får blandt andet mulighed for at bruge masser af undervisningsrelevante tv-udsendelser, kortfilm og dokumentarfilm med det, vi kalder TVIS-aftalen (tv/ internet/streaming) og masser af spillefilm med Spillefilmsaftalen. I får også mulighed for at give eleverne tv og film for som lektier.

Med aftalerne kan lærere og elever streame fra mitCFU, hvor der også er pædagogiske vejledninger til undervisningsbrug, der ligesom udsendelserne er udvalgt af fageksperter.

Vil du vide mere om din skoles muligheder med tv og film? Læs mere på copydan-avumedier.dk eller scan QR-koden.

AF PETER KROGH ANDERSEN PKA@FRIESKOLER.DK

AT...

Vores valg af partner mindsker social mobilitet

Vi gifter os med nogen, som ligner os selv. Det gælder både intellekt og uddannelse, viser dansk og international forskning.

Og tendensen med at finde en partner, der ligner os selv, hæmmer den sociale mobilitet i samfundet, fortæller den skotske professor i økonomi, Gregory Clark. Han har sporet familier tilbage i tiden i lande som Sverige, England, USA, Chile og Kina. Den lave sociale mobilitet eksisterer i såvel Skandinavien som i et mere hierarkisk samfund som England.

»En af de ting, der ville give meget mere social mobilitet, er: Hvis vi dog bare kunne stoppe med at gifte os med folk, som næsten er kloner af os selv«, siger professoren i podcasten Persuasion.

Forskning fra det danske nationale videnscenter VIVE viser de samme mønstre.

Her peger et studie af 30 års ægteskabsmønstre på, at lavtuddannede gifter sig med lavtuddannede, og højtuddannede gifter sig med højt-

uddannede – det gælder særligt dem med universitetsuddannelser.

Generelt vælger folk normer, værdier og kultur over indkomst. Tendensen med at vælge en partner med samme uddannelsesniveau, er svagt dalende siden 1980’erne, men folk er stadig »meget mere tilbøjelige« til at vælge en partner på samme uddannelsesmæssige niveau.

»Da ægte- og partnerskab ofte ender med børn, er der desuden stor sandsynlighed for, at denne ulighed forsætter til de næste generationer«, skriver forskerne bag VIVE-undersøgelsen.

Professor Gregory Clarks studier fra forskellige lande viser, at det kan tage ti generationer for en gruppe i samfundet at gå fra under gennemsnittet til gennemsnitlig. Det betyder dog ikke, at vi skal opgive at skabe et samfund, hvor flere mennesker har samme muligheder.

»Vi kan ikke ændre på vinderne i det sociale lotteri, men vi kan ændre værdien af deres gevinster«, siger han. ■

VIL DU VIDE MERE?

Find undersøgelsen 'Vi gifter os med dem, der ligner os' på vive.dk, og hør Gregory Clark fortælle om ægteskabet og den sociale arv i podcasten 'The Good Fight'.

EPILOG

Danmark er langt fra ligeløn

Kvinder har indhentet mænd på de lokale tillæg, så der nu kun er marginal forskel på lønnen på de to køn på frie grundskoler. Det skriver vi i dette magasin - men sådan forholder det sig ikke generelt i Danmark.

EU-kommissionen har i marts 2021 fremsat et nyt ligelønsdirektiv, som skal behandles i EU. Baggrunden er, at der på tværs af EU’s 27 medlemsstater er en lønforskel mellem mænd og kvinder på 14,1 procent. Danmark er ikke meget bedre med en generel lønforskel mellem mænd og kvinder på 14 procent.

Vi skriver også, at løn blandt mange danskere er et tabu.

Sådan et brød skuespiller Birthe Neumann, da hun for nylig i Politiken indikerede, hvad hun havde fået i løn for sin store rolle i Bille Augusts Karen Blixen-film 'Pagten'. I kølvandet på den debat kom det blandt andet frem, at mandlige danske skuespillere tjener 35 procent mere end kvinderne ifølge en lønstatistik fra Dansk Skuespillerforbund.

Jeg håber, at du i dette tema om løn har fundet både viden og inspiration og måske fået mod til at være med til at bryde tabuet om løn. Du kan beregne din egen løn og tjekke dine løn og tillæg på fsl.dk/lønberegner.

■

En anden start

Usikker, nervøs, overdynget med arbejde og udfordringer med forældre, inklusion og konflikthåndtering?

Måske er du ny lærer og synes, det er svært at finde dine ben at stå på. Måske har du flere års erfaring nu, men kunne godt have drømt om en anden start på arbejdslivet som ung og nyuddannet. Uanset hvilken baggrund du har, så vil vi gerne høre om, hvordan har du oplevet det at være ny i lærerfaget, ny på en skole og hvad der kunne have gjort det nemmere.

Det kan også være, at I på din skole gør noget særligt for at hjælpe de nyuddannede godt i gang – det vil vi også meget gerne høre om.

Skriv til redaktionen på mso@frieskoler. dk. Hvis du helst vil skrive dine ideer og tanker uden selv at skulle medvirke, er du også velkommen til det. ■

Kreativitet med mening

Vær på forkant med planerne for næste skoleår og giv dine elever et forløb med udsyn og mening. Du kan bestille gratis tegnekit til hele klassen ved at skrive til camilla.paarup@drc.ngo.

Kampagnen kører fra 13. september til 1. december. Læs mere på tegnethjem.dk

meld din klasse til gocook smagekassen

Deltag i GoCooks eksperimenterende og tværfaglige forløb om kål. Lær fx om kåls sæson, smag, brug i køkkenet og bæredygtighed. Eksperimenter med udenlandske og danske retter med kål.

I uge 39 modtager du GRATIS undervisningsmaterialer og opskrifthæfter til hele klassen til 8 undervisningsgange. I uge 43, 44 eller 45 henter du en GRATIS smagekasse* med råvarer til øvelser og to retter til 24 elever i en lokal Coop-butik.

TILMELD DIN KLASSE PÅ SKOLEKONTAKTEN.DK

Du kan ændre eller annullere din tilmelding frem til 5. sep. 2021.

*Du må regne med op til 200 kr. til ekstra råvarer til de 2 retter i Smagekassen.