Armstrong & Gagarin
Neil Armstrong, 1969.
Rumkapløbet
Af Cecilie Sand Nørholm
Vi befinder os ombord på Apollo 11. Vi er kun få minutter fra et skelsættende øjeblik i men neskets historie. Rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen er måske ved af nå sin afslutning. De to amerikanske astronauter Neil Arm strong og Edwin “Buzz” Aldrin opdager, at der under dem er fyldt med dybe kraterhuller på Månens overflade. De er så tæt på, at de kan se rumfartøjets skygge i den grå og støvede over flade. Men kan de lande? Kan de som ønsket skrive verdenshistorie? De opdager samtidigt, at de er ved at løbe tør for brændstof. Arm strong overtager styringen af Apollo manuelt, og Aldrin kalder Houston. Kalenderen siger den 20. juli 1969. Fra Jor den overvåger NASAs kontrolcenter i Houston alle bevægelser ned til mindste detalje, og på verdensplan følger flere hundrede millioner mennesker med i de tre rumrejsendes færd. Bare fire dage forinden blev Michael Collins, Aldrin og Armstrong sendt afsted fra Jordens overflade, siddende i et mikroskopisk modul sammenlignet med den Saturn V-raket, der havde til opgave at løfte dem fri af Jordens tyngdekraft. En raket så kraftig, at der stadig den dag i dag ikke findes større.
Rumkapløbet og månerejsens begyndelse Hele rejsen begynder dog noget længere tilbage. Den Kolde Krig efterlader USA med
6
en bekymring omkring nationens militære og tekniske kunnen sammenlignet med datidens anden stormagt, Sovjetunionen. En bekymring, som John F. Kennedy deler og har fokus på i den kampagne, der får ham valgt ind som præsident i 1960. Her lover han blandt andet det amerikanske folk overlegenhed over Sovjetunionen, ikke bare inden for militæret, men også i rummet. Måne landingen i 1969 stod dog ikke skrevet i kortene fra start, og især NASAs budget til en bemandet månemission skulle efter sigende have vakt skep sis hos den nyvalgte præsident. Den skepsis bli ver dog hurtigt lagt på hylden, da sovjetiske Yuri Gagarin, som det første menneske nogensinde, sendes i kredsløb om Jorden den 12. april 1961. Opsendelsen af Gagarin og Vostok 1 resulterer i forundring og begejstring ver den over, men er også brænde på bålet for den amerikanske frygt for at sakke bagud. Med opsendelsen af Sputnik 1, en sonde på Månen og nu altså også en mand i kredsløb om Jorden, fører sovjetrusserne rumkapløbet 3‑0. Selvom den første amerikanske astronaut, Alan Shepard, sendes i rummet blot få uger efter Gagarin, er mellemrummet mellem de to nationer stadig ikke udlignet. Den amerikanske reaktion på rumkap løbets udvikling bliver det mest ambitiøse rumprogram til dato; Apollo-programmet skal ikke bare slå bro over kløften mellem USA og Sovjetunionen, men stadfæste USA’s position
