21
Kulturoffensiven 1961-1972
Da Viggo Kampmann (S) som leder af den socialdemokratisk-radikale mindretalsregering i 1961 oprettede et kulturministerium med partifællen Julius Bomholt som den første kulturminister, var det startskuddet til en kulturoffensiv, som længe havde været undervejs. Bomholt havde først i 1930’erne med bogen Arbejderkultur forsøgt at formulere et bud på en kulturpolitik, der skulle skabe det socialistiske menneske, men ifølge den socialdemokratiske partihistorie stod bogen for en ideologi, der var ved at ebbe ud, allerede da den udkom.1 Partiet, der sad på statsministerposten fra 1929 til 1942, valgte en anden kurs, som kom til udtryk i bogen Kulturen for folket, som Socialdemokratiets oplysningsforbund AOF udsendte i 1938. Bomholt bekendtgjorde kursskiftet i forordet: “Vi talte i 1930 om arbejderkultur. Vi arbejder i dag under mottoet: Kulturen for folket”.2 Der skulle ikke være tvivl om, at partiets leder, Thorvald Stauning, ikke var statsminister kun for arbejderne, men for hele befolkningen. I 1945 vedtog Socialdemokratiet med partiprogrammet Fremtidens Danmark, at formålet med den økonomiske politik var “at skabe Muligheder for en Udvikling og en Uddybning af Folkets kulturelle Liv”, og dette blev uddybet i en række krav til det offentliges støtte til kunst og videnskab og til at give den brede befolkning adgang til kunst og kultur.3 Bomholt blev fortaler for en kulturpolitik, der skulle støtte de skabende kunstnere og udbrede kunsten som en integreret del af velfærdsprojektet. Det var dengang Undervisningsministeriet, der havde
Finkultur og mangfoldighed.indd 21
13.07.2021 13.09
