Finkultur og mangfoldighed

Page 34

34  F I N K U LT U R

O G M A N G FO L D I G H E D

bat i oktober 1963 sagde Bomholt, at regeringens kulturudvalg, som Krag havde nedsat i 1962, arbejdede med et forslag til en samlet støtteordning for skabende kunstnere, som han håbede ville kunne vinde almindelig politisk tilslutning.

Regeringens kulturudvalg Regeringens kulturudvalg havde fået 19 medlemmer, hvoraf de fem udgjorde et koordinerende arbejdsudvalg. De fire landsdækkende oplysningsforbund havde hver fået en repræsentant, mens de øvrige 15 medlemmer var udpeget “alene ud fra deres personlige kompetencer og placering i kulturlivet”. En af dem var Aage Damgaard, tekstilfabrikant og kunstmæcen fra Herning, der blev udnævnt til formand. I sin erindringsbog fortæller Damgaard, at det ikke var noget ”stramt program”, der var lagt op til, da Bomholt sammen med departementschefen Henning Rohde præsenterede ham for opgaven. Bomholt og Rohde ønskede, at vilkårene for skabende og udøvende kunst i alle former blev kortlagt, og at frie drøftelser i udvalget skulle fremkalde ideer og forslag, der kunne bringe ”kunst og kultur ud til alle befolkningsgrene”.30 Pressen mente imidlertid, at udvalgets sammensætning var for smal, for finkulturel og for københavnsk.31 Kritikken var ikke uberettiget. Bortset fra formanden og de fire repræsentanter for oplysningsforbundene kom medlemmerne fra kunsteliten og de store kulturinstitutioner, og på nær to var de alle københavnere. I januar 1963 holdt udvalget sit første lange møde, der foregik over en weekend på Herning Højskole. Medlemmerne præsenterede hver deres forslag til opgaver, som udvalget burde tage op, og der blev nedsat arbejdsgrupper til at tage sig af de opgaver, som var mest påtrængende. Den første, der fik ordet, var filosoffen K.E. Løgstrup. Han foreslog, at staten oprettede tidsbegrænsede stipendier, som kunne give yngre kunstnere arbejdsro til at udvikle deres talent over en længere periode uden at være under økonomisk pres. Stipendierne skulle skabe optimale betingelser for fortsat produktion. Formålet var at skabe ny kunst, men fejlinvesteringer ville være uundgåelige, mente

Finkultur og mangfoldighed.indd 34

13.07.2021 13.09


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.