INDLEDNING
Bogens opbygning Bogens første kapitel skitserer en forståelsesramme for resten af bogen og introducerer de videnskabelige paradigmer og overordnede teoretiske modeller, som lever i fysioterapien i dag, og som er nødvendige for at få en tilbundsgående forståelse af fænomenet massage. Der, hvor det for alvor bliver praktisk, er i kapitlerne 8, 9 og 10: her beskrives, hvordan du kommer i gang med at massere. Kapitel 13 handler om gode grunde til at lade være med at massere – læs også det, inden du for alvor går i gang. Kapitel 2 og 3 handler om den menneskelige betydning af berøring set ud fra forskellige videnskabelige perspektiver. Når du har læst dem, ved du, at berøring både bliver tillagt menneskelig fortolkning og betydning, og at der parallelt med det sker nogle forandringer i kroppens fysiologi. Kapitel 5 er dedikeret det, som sker med mennesker, når de føler sig i underskud af menneskelig berøring, og her diskuteres, hvordan vi forholder os til dette som fysioterapeuter. Kapitel 11 handler om, hvad evidensen siger om den kliniske effekt af massage, kapitel 7 beskriver, hvorfor folk får ondt i muskler, og kapitel 12 gennemgår den nyeste smerteteori, som er vigtig at forstå for at kunne hjælpe patienter, der klager over smerter. Bogens kapitler 14 og 15 handler om nogle særlige specialer inden for fysioterapi: palliativ fysioterapi til alvorligt kronisk syge og døende samt helhedsorienteret kropsterapi. Disse specialer introduceres i denne bog, fordi deres måde at benytte massage og anden terapeutisk berøring på måske kan inspirere fysioterapeuter og studerende til at tænke mere helhedsorienteret i deres egen praksis. Men vil man praktisere disse specialer, skal man sætte sig mere grundigt ind i dem. Kapitel 16 indeholder nogle cases, som kan bruges i undervisning som oplæg til diskussioner om virkningsmekanismer og praksis. Den studerende kan også på egen hånd læse dem, og svare på refleksionsspørgsmålene. For læsevenlighedens skyld bliver modtageren af den fysioterapeutiske behandling benævnt patient, selv om det mange steder hedder borger, og fysioterapeuten benævnes som “hun”, mens patienten benævnes “han”. Det er en af bogens hovedpointer, at vi rører ved mere end patientens krop, når vi lægger hånd på patienten. Som den danske filosof K. E. Løgstrup siger: “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.” Der kan vi som fysioterapeuter supplerende sige: “Den enkelte holder aldrig et andet menneske i sin hånd, uden at hun har med noget af dets liv at gøre”. God fornøjelse med både læsning, refleksion og praktisk øvning. København Nicolas Kjerulf
19
