DET BIOGRAFISKE BLIK
Prolog
DET BIOGRAFISKE BLIK Fra et Fjæld, som vi i dag møjsommelig sled os op over, fik vi en mægtig Udsigt ud over en vild, og imponerende Canyon, som vi døbte Djævle-Kløften. Paa begge Sider falder 500 m. høje Fjælde stejlt ned i en gold, brunlig Dal, hvorigennem en lille melankolsk Elv snor sig. Bræen folder sig øverst oppe ud over Afgrundene som Bølger, der er stivnede i Rædsel over den stumme Uhygge, der hviler over det sælsomme Landskab her midt inde i den evige Vinter. Intet Tegn paa Liv, ikke en Fugl, ikke en Plante mildner Indtrykket af dette yderste Øde, hvor kun nogle fattige Likener har faaet Kraft af Solens Varme til her og der at klæde de bare, skarpe Sten med deres graalige Dække. Aldrig synes jeg, at jeg har oplevet noget saa fjærnt og isoleret som dette vilde Landskab, der kæmper sin ensomme, seige Kamp med Bræerne, der fra alle Sider truer med at skylle ned over dem og skjule deres nøgne Sider for Solen. Saaledes forandre det sig. – Alt mens Sekler følger paa Sekler; thi vi finder store, smukke fossile Koralstokke, der vidner om, at der selv her i Vinterens Hjærte en Gang var et tropisk Klima – hvor et levende Havs Bølger, drevet af lune Vindes Pust, skyllede muntert hen over disse stejle Jætterester af en Tid, som svandt …1
rejseberetninger vandt så stor popularitet i samtiden, som
Denne bog er en rejse med Knud Rasmussen ind i vinte-
helm Rasmussen, var præst; han var kommet til Grønland
rens hjerte. Den er et forsøg på at forstå, hvad der drev
som missionær nogle år tidligere. Der havde han i 1875
ham ud i det yderste øde, og på at begribe, hvorfor hans
giftet sig med Sofie Louise Susanne Fleischer, der var datter
de gjorde. Med alle sine Thule-ekspeditioner vandt Knud Rasmussen sig efterhånden også et ry som forsker, men hvad var det for en tid og et samfund, der så ham som en slags bannerfører for mere omfattende ideer? Hver af Knud Rasmussens ekspeditioner havde et mål; vi ved fx, at han søgte efter spor af liv på netop den 2. Thule-ekspedition, hvorfra ovenstående citat stammer, og hvor hans egen opgave var at optegne ruiner eller rester af eskimobopladser.2 Formålet var altså klart nok, også hvad angik de øvrige af hans ekspeditioner, men hvad var motivet? Hvad var de drivende kræfter bag Knud Rasmussens stadige forsøg på at betvinge det sælsomme landskab i den evige vinter og forstå dets spredte beboere? Og ikke mindst, hvordan hang disse kræfter sammen med tidens tilstand og samfundets drømme. Den danske polarforsker var ikke alene barn af sin tid, som det gælder for alle mennesker, men i høj grad også af det koloniale Grønland. Knud Rasmussen blev født i 1879 i Jakobshavn i Grønland, hvor hans far, Christian Vil-
11
