Iskort giver sikkerhed i Grønlands farvande
Selvom det ikke behøver at gå lige så galt, som det gjorde for Titanic, er der mange farer forbundet med sejlads i de isfyldte have omkring Grønland. Derfor har DMI en Istjeneste, som producerer iskort til bl.a. Forsvarets skibe.
AF LÆRKE INA KROGAARD, DMI
Havisen omkring Grønland skiftevis smelter og fryser til. Den bryder op i store isbjerge og små skosser, driver med strømmen, flyttes af et stormvejr eller pakker sig tæt sammen i smalle fjorde. Størstedelen af et isstykke kan ikke engang ses, men lurer lige under vandspejlet – parat til at hugge en køl eller klippe et skrog. Vigtig iskortlægning Kortlægning af isen er vigtig, fordi det sænker risikoen ved sejlads i farvandene omkring Grøn land. Keld Quistgaard, specialkonsulent og isekspert i DMI’s Istjeneste, forklarer: ”Kortlæg ningen giver kaptajnen information, som han ikke selv umiddelbart kan aflæse fra broen af skibet eller via skibets radar. Kortene er så at sige hans forlængede øjne, fordi de fortæller ham hvad, der befinder sig 100200 km længere forude.” Iskortene er til hjælp for alle slags aktiviteter, der foregår på havet omkring Grønland, f.eks. vare levering, fiskeri, krydstogter, forsyning og inspek tionsopgaver. Forsvaret har et bredt spektrum af operationer i farvandene i Nordatlanten, som inkluderer suverænitetshåndhævelse, redningsaktioner,
16
GEOFOR U M • SEPTEM BER 2020
oprydning efter oliespild, ekspeditioner med forskere og overvågning. Forsvaret får isinfor mation fra flere steder, men DMI er den primære leverandør. På spørgsmålet om, hvornår isoplysninger er mest kritiske, lyder svaret fra geofysiker og kontorchef i Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse, Charlotte Havsteen: ”Det er altid mest kritisk! Vi kan pludselig blive kaldt ud på eftersøgninger eller redningsaktioner, måske endda i ukendt farvand. Issituationen ændrer sig konstant.” Is-æg og tidspres Iskortlæggerne på DMI er trænede i at klassificere is ud fra de radardata, de modtager fra satellitter. ”Det betyder, at man finder frem til isens udbre delse, koncentration, tæthed, type, hvor, iskanten går, og flagestørrelsen. Der er kæmpestore sæsonvariationer for disse parametre”, fortæller Keld Quistgaard. De nævnte karaktertræk beskrives i ”isæg”, som er et internationalt, standardiseret format. Der arbejdes med isbegreber, som de færreste nok >>
