Idrætsliv. juli. 2021

Page 1

#ALLFORDENMARK

JULI 2021 NR. 2 - OL/PL SPECIAL

DANMARK ER KLAR TIL DE HISTORISKE OLYMPISKE OG PARALYMSKE LEGE I TOKYO




INGEN VINDER ALENE!

Mads Mensah OL-guldvinder, Rio 2016

VI STÅR BREDT OG NÅR HØJT. 22! Så mange medaljer vandt danske atleter til OL og Paralympiske Lege i Rio 2016. Og det gjorde os faktisk til en af de mest vindende nationer i verden, målt pr. indbygger. Vi gør nemlig noget helt specielt i Danmark. Vi tager både foreningsidræt og eliteidræt seriøst. Og så lader vi arbejdet med foreningernes 2,5 millioner

medlemmer hænge tæt sammen med det unikke elitearbejde. Eller sagt på en anden måde: Vi står bredt og når højt! Se godt på billedet af Mads Mensah og alle de personer, som har været med til at forme ham, så han i dag kan kalde sig både OL-vinder og verdensmester. Fordi ingen vinder alene.

DEL DIN OPBAKNING PÅ OL.DK


Overskuddet går lige i fællesskabet. Har du nogensinde tænkt over, hvem der vinder, hver gang du taber? Hos Danske Spil er det os alle sammen. For Danske Spil er ejet af staten. Dig og mig. Derfor går overskuddet fra vores lotterier via udlodningsmidlerne til alle mulige projekter, der har brug for fællesskab. Fra handicapatleter til voldsramte kvinder. Og sidste år var der faktisk over en milliard kroner at gøre godt med. Heldigvis. Men ikke tilfældigvis.

Overskuddet fra Danske Lotteri Spil A/S går til udlodningsmidlerne.


HISTORISK Da jeg var en ung knægt i folkeskolen, skrev jeg min - på det tidspunkt suverænt længste opgave nogensinde. Den handlede om OL’s historie. Jeg kastede mig primært over projektet, fordi jeg elskede sport og var dybt fascineret af tidens olympiske superstjerner som Carl Lewis, Sergej Bubka og Michael Gross. Dem, der vandt alt og bare gjorde det på en ’hurtigere, højere og stærkere’ måde. Men mens jeg skrev skoleopgaven, gik det for alvor op for mig, at De Olympiske Lege ikke bare er resultater og rekorder, men også verdenshistorie, der afspejler tiden og det internationale samfund på godt og ondt. Jeg undrede mig over Den Kolde Krigs store indflydelse på legene i 1980 og 1984. Det ikoniske Black Power-billede i Mexico 1968 satte også gang i nogle tanker. Og jeg lærte for første gang, hvad ordet ’terrorangreb’ betød, da jeg læste om tragedien ved OL i München 1972. Når kommende generationer måske dykker ned i fascinationen, historien og myten omkring OL, står Tokyo 2020/2021 naturligvis og blinker vildt og voldsomt, eftersom legene kommer til at foregå under en global pandemi og er de første nogensinde, der er blevet udskudt. Det er intet mindre end historisk – på den knapt så fede måde, desværre. Men med til historien hører også, at OL- og PL-festen nu gennemføres, og trods diverse corona-udfordringer er jeg sikker på, at konkurrencerne bliver lige så fantastiske som altid, og at den unikke olympiske stemning består.

70

Midt i det hele står omkring 100 danske atleter og 25 PL-atleter toptunede med hver deres drøm om at gøre det godt i Tokyo. Dem sætter vi spot på i dette olympiske- og paralympiske særnummer af Idrætsliv. Vi har forsøgt at nå godt omkring og håber, I vil tage godt imod magasinet. God sportssommer

42

Jacob Bech Andersen Ansvarshavende redaktør

IDRÆTSLIV

Idrættens Hus 2605 Brøndby Telefon 43 26 20 29 idraetsliv@dif.dk

6

IDRÆTSLIV JULI 2021

DIF's OL/PL-magasin udgives af DIF og udkommer til alle DIF's idrætsforeninger, 62 specialforbund, haller, klubhuse, pressen, idrættens beslutningstagere samt til gratis uddeling på Experimentarium.

Redaktion Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 43 26 20 29

Skribenter Siska Bengtsson, Louise Dyring Mbae, Jakob Draminsky, Lars Hestbech, Morten Bolvinkel, Jakob Melgaard, Anne Wolf, Christian Mohir Boisen, Kristian Bang Layout Formegon ApS 1508

Abonnementer Sarah Christine Olesen sco@dif.dk 43 26 28 06 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund.

Oplag 20.000

Tryk KLS PurePrint

Forside Kadaver

Annoncer FL Reklame fl@flreklame.dk Tlf. 70 22 18 70


INDHOLD 36 56

76

100

8 14 16 22 24 26 28 32 34 38 42 44 46 48 50 54 56 58 59 60 62 66 70 74 76 82 84 90 94 100 102 104 106 108 114

UPDATE OL-RETRO – TOKYO 1964 OL I BENSPÆND ATLETER KLÆDT GODT PÅ TV – OL I DØGNDRIFT FANEBÆRERNE HVOR ER DU FRA? HOLD ØJE MED BADMINTON: VIKTOR AXELSEN SVØMNING: PERNILLE BLUME BORDTENNIS: PETER ROSENMEIER RONING: SVERRI NIELSEN KØRESTOLSRUGBY: LANDSHOLDET RIDNING: CATHRINE DUFOUR BUESKYDNING: MAJA JAGER LÆS, KLIK OG HØR (NYE OL-UDGIVELSER) TÆT PÅ…CECILIE UTTRUP LUDWIG TÆT PÅ…TOBIAS TORNING TÆT PÅ… HELENA ROSENDAHL BACH TÆT PÅ…ABDI ULAD HURTIGERE, HØJERE OG STÆRKERE JAGTEN PÅ DETALJEN INTERNATIONALT: KONGENS EFTERFØLGER INTERNATIONALT: STJERNEREGN OVER TOKYO NYE SPORTSGRENE PÅ PROGRAMMET FRAGT: SKIBET ER LADET MED INTERVIEW: MØRKØV OG NORMAN IINTERVIEW: EMMA AASTRAND JØRGENSEN INTERVIEW: BRØDRENE LANDIN INTERVIEW: NANNA KOERSTZ MADSEN PARTNERE: INGEN VINDER ALENE MEDALJESTATISTIK GYLDNE MINDER DET GLÆDER VI OS TIL LEDER: DIF’S FORMAND

IDRÆTSLIV JULI 2021

7


UPDATE HÅNDBOLD TIL MORGENKAFFEN Du skal stå tidligt op, gå sent i seng eller holde en lang frokostpause, hvis du vil se de forsvarende danske OL-mestre i herrehåndbold kæmpe om et nyt sæt gyldne OL-medaljer. Tokyo er syv timer foran Danmark, og kamptidspunkterne for håndboldkampene med dansk deltagelse bliver på alle tider af døgnet. Eksempelvis spiller Danmark mod Egypten den 26. juli kl 7.15 dansk tid. Landstræner Nikolaj Jacobsen håber – på trods af de anderledes kamptidspunkter – at folk hepper med fra de danske stuer, så det kan mærkes helt til den japanske hovedstad: ”Til VM spillede vi i tomme arenaer, men vi kunne virkelig mærke den store støtte, vi modtog på TV og via sociale medier. Nu er det selvfølgelig nogle mærkelige tidspunkter af døgnet, som vi skal spille på i Tokyo, men vi håber, at man vil følge og støtte os fra morgenmadsbordet, i skolen eller på arbejdet,” siger Nikolaj Jacobsen.

8

IDRÆTSLIV JULI 2021


UPDATE Det her gentager sig forhåbentligt i Tokyo. Men vær forberedt på. at kampene spilles på alle tider af døgnet.

IDRÆTSLIV JULI 2021

9


UPDATE #ALLFORTOKYO Vil du gerne holde dig opdateret om, hvad der sker i Tokyo og i særdeleshed, hvad der sker med de danske atleter? Så skal du følge DIF og Team Danmarks officielle OL-kanaler ’Danmark til OL’ og ’Danmark til PL’ på både Instagram og Facebook. Eller hjemmesiderne ol.dk og paralympiskelege.dk. Her får du indblik i alt fra atleternes forberedelser til nyhedsopd­ ateringer og meget andet. Under OL tager vi dig med bag scenen i OL-byen med unikke billeder og kommentarer fra atleterne samt et overblik over de danske OL- og PL-højdepunkter i Tokyo. Derudover kan du selvfølgelig også følge de fleste danske atleters personlige profiler på Instagram og Facebook og derigennem få et endnu større indblik i, hvordan livet tager sig ud i Tokyo. #AllForTokyo.

KOM TIL OL- OG PL-FEST PÅ EXPERIMENTARIUM Mærk pulsslaget fra verdens største sportsbegivenhed, se transmissionerne på storskærm og prøv kræfter med olympiske og paralympiske sportsgrene, når specialforbund under DIF kommer på besøg. Og krydrer det hele med forfriskninger fra små foodtrucks. Experimentarium bliver stedet, hvor du kommer tættest på de danske OL- og PL-atleter i Tokyo. DR’s OL-studie bliver en del af oplevelserne på Experimentariums 2.000 m2 store tagterrasse, som indrettes stemningsfyldt med inspiration fra værtsbyen Tokyo og med mulighed for leg og bevægelse. Der er fri adgang til tagterrassen, når besøget bookes på forhånd. Adgang til resten af Experimentarium; herunder den olympiske og paralympiske udstilling ’Lad Legene Begynde’, kræver køb af entrébillet. Se mere på experimentarium.dk

Skole OL gik virtuelt Over 1.500 elever fra landets 0.-8. klasser deltog i år til Skole OL, som grundet coronarestriktionerne var omdøbt til De Virtuelle Skole Olympiske Lege. Den virtuelle finale blev sendt fra LEGO House i Billund, og inden da havde eleverne gennemført 11 sjove og udfordrende konkurrencer sammen på deres skoler. Da finalen var overstået, var der fundet ni vindere, da alle blev belønnet med en oplevelsestur. Vinderne blev: Kornmarkskolen 0.S, Blåvandshuk Skole 1.A, Kornmarkskolen 2.S, Asnæs Skole 3.B, Klostermarksskolen 4.D, Fuglsanggårdsskolen 5.D, Hærvejsskolen 6.C, Frederiksberg Skole 7.A, Risskov Skole 8.C.

Foto: Experimentarium

10

IDRÆTSLIV JULI 2021


UPDATE

Foto: Simon Bruty for OIS/IOC

FRA KONFLIKT TIL KONKURRENCE

Ibrahim Al Hussein, flygtet fra Syrien, deltog ved PL i 2016.

Rundt omkring i verden er der sportsfolk, der på grund af konflikt og forfølgelse er blevet frataget muligheden for at repræsentere deres land og i det hele taget dyrke sport. Med det såkaldte ’Refugee Team’ til både OL og PL ønsker FN’s Flygtningeorganisation og IOC at rette verdens opmærksomhed mod de knap 80 millioner mennesker, der i dag på verdensplan er fordrevet fra deres hjem. Således vil de to hold fungere som et symbol på håb for flygtninge verden over. Første gang et ’Refugee Team’ deltog var i Rio 2016.

PLADS TIL TILSKUERE

Foto: IOC

Til OL er vi vant til fyldte tribuner, klapsalver og hujende kvinder og mænd fra hele verden. Sådan bliver det ikke i Tokyo, hvor internationale tilskuere ikke har adgang på grund af coronarestriktionerne. Heldigvis bliver OL ikke afviklet foran tomme tribuner. De japanske myndigheder besluttede i slutningen af juni, at 50 procent af tilskuerkapaciteten på de forskellige konkurrencesteder må udnyttes - der må dog maksimalt lukkes 10.000 tilskuere ind.

BÆREDYGTIGE TOKYO Sommerens OL og PL bliver de mest bæredygtige nogensinde. Ikke alene har Tokyo tænkt bæredygtigt ved at genbruge/modernisere mange af faciliteterne fra OL i 1964. Under konceptet ’Be better, together’ vil Japan også forsøge at passe bedre på planeten. Det gør arrangørerne blandt andet gjort ved at have samlet 78.000 elektroniske genbrugsmaterialer sammen til skabelsen af medaljerne i bronze, sølv og guld. Derudover vil der være førerløse el-busser til at fragte atleter, delegerede og besøgende rundt i OL-byen døgnet rundt. Ligeledes er de mange senge til atleterne i OL-byen bygget af genbrugspap, mens madrassen indeholder genbrugsplast. Podierne, hvorpå de vindende atleter skal fejres, er sågar også bæredygtige og bygget af genbrugsplast, der er indsamlet af lokale japanere.

TALKSHOW I DEN SKÆVE GENRE Hvordan kommer du op på hesten, når du ikke har ben? Og hvad hedder ’Kan du være sød at tørre lorten af mit dæk’ på japansk? Det er nogle af de interessante spørgsmål, der bliver stillet i det nye talkshow, ’Benspænd’. Med humor, uhøjtidelighed og skæve koncepter bliver der sat fokus på nogle af de danske atleter, der kæmper om en plads til de Paralympiske Lege (PL) i Tokyo til sommer. Værten er den paralympiske guldvinder i bordtennis, Peter Rosenmeier, der i stor stil bidrager med sin twistede humor, personlige erfaringer og ikke mindst evnen til at skubbe lidt til berøringsangsten. ’Benspænd’ kan blandt andet ses på facebooksiden ’Danmark til PL’.

IDRÆTSLIV JULI 2021

11


Foto: Scanpix/ Ritzau

UPDATE

MASKOTTERNE Intet OL og PL uden maskotter. I år hedder de Miraitowa (OL-maskotten) og Someity (PL-maskotten). Præcist, hvad de forestiller, er vanen tro uklart, men processen i ’fødslen’ af de to maskotter var grundig, idet hele 205.755 japanske skoleklasser var med til at finde OL 2020’s to maskotter via en gigantisk design-konkurrence.

DANMARKS ENESTE FRIVILLIGE I TOKYO Julie Brøggler er Danmarks eneste frivillige ved Legene i Tokyo. Egentlig må udenlandske frivillige slet ikke være en del af OL i år på grund af coronavirus, men Julie er en undtagelse. For hver nation har nemlig fået lov at tage et antal assistenter med, og Danmark har fået tildelt tre pladser. To af disse er givet til japanere, der kender Danmark og dansk kultur, men den sidste plads er givet til Julie Brøggler, der skal fungere som leder af det frivillige korps af japanere, der er blevet stillet til rådighed for den danske delegation. Julie Brøggler var også frivillig under OL i Rio i 2016, hvilket i den grad var med til at sikre hende pladsen som superfrivillig i Tokyo.

MEDALJER UDLØSER BONUS Det bliver forhåbentlig en dyr sommer for Team Danmark. De atleter, der kommer på podiet i Tokyo, får ikke kun en medalje med hjem til Danmark. De kan også se frem til, at der tikker en medaljebonus ind på kontoen som anerkendelse for deres præstation. En guldmedalje udløser 100.000 kr. i bonus, sølv giver 75.000 kr, mens der er 50.000 kroner til de atleter, der tager bronze. Medaljebonussen for holdsport fordeles så der er 750.000 til deling ved guld, 500.000 kr ved sølv og 250.000 til deling ved bronze. Folketinget vedtog i øvrigt i 2017 at gøre medaljebonussen skattefri.

Citatet: ”På vegne af alle atleter lover vi at deltage i disse olympiske lege med respekt og lydighed over for de regler, der styrer dem, og i ånden af fairplay. Vi forpligter os alle til sport uden doping og snyd. Vi gør det for at hædre sporten, til ære for vores hold og i respekt for de grundlæggende olympiske principper." Den olympiske ed, som fremsiges ved hver åbningsceremoni.

12

IDRÆTSLIV JULI 2021


UPDATE

L ARS MØLLER

L ARS HESTBECH

40 MILLIONER GAV ARBEJDSRO Ekstraordinær donation sikrede optimale forberedelser for OL- og PL-atleterne i kølvandet på coronakrisen.

D

e danske atleter har, coronaomstændighederne taget i betragtning, haft gode forberedelser frem mod Tokyo-legene. Årsagen til dette er blandt andet en ekstraordinær donation på 40 millioner kroner fra Salling Fondene (15 millioner), Kulturministeriet (15) og KIRKBI (10), som blev givet i april 2020 – godt en måned efter, at hele Danmark blev lukket ned, og tre uger efter, at OL var blevet udskudt. Donationen gjorde det muligt at opretholde det professionelle set-up med trænere og specialister i endnu et år, få nye træningslejre i kalenderen, optimere materiel i endnu

et år og fortsat understøtte atleterne økonomisk, så de kunne prioritere deres træning og konkurrenceaktivitet.

NEM BESLUTNING Hvis det ikke havde været for den hurtige donation, så havde atleterne ikke haft de samme muligheder for at forberede sig. Per Bank, administrerende direktør i Salling Fondene, fortalte dengang, at det faktisk havde været en nem beslutning at donere ekstra midler til OL-forberedelserne ”Ikke mindst i en tid som denne er det vigtigt at huske, hvor langt vi kan nå sammen.

Om nogen minder Danmarks bedste atleter os netop om styrken ved sammenhold og store præstationer. Derfor er vi fra Salling Group og Salling Fondenes side glade for at kunne fortsætte vores langsigtede samarbejde med dansk eliteidræt og i en tid fuld af usikkerhed for atleterne hjælpe dem til klarhed over deres muligheder frem mod OL og PL næste år,” sagde Per Bank ved offentliggørelsen af donationen.

Per Bank fra Salling samt cykelrytterne Michael Mørkøv, Mads Pedersen og Amalie Dideriksen ved annonceringen af den store donation.

IDRÆTSLIV JULI 2021

13


DIF

OL-RETRO

MORTEN BOLVINKEL

LEGENE DER ÆNDREDE TOKYO

Tokyo var også OL-vært i 1964, hvor byen forvandlede sig fra en krigshærget storstad til en moderne metropol på få år.

N

år den japanske hovedstad byder velkommen til OL og PL denne sommer, er det ikke første gang i historien. Tokyo skulle faktisk have været vært for OL allerede i 1940, men da Japan invaderede Østkina i slutningen af 30’erne og 2. Verdenskrig brød ud et par år senere, blev både værtskab og OL aflyst. Efter krigen gik der en årrække, før Japan igen kunne komme på tale som værtsnation, så det var med stolthed og store forventninger, da Tokyo i 1964 endelig kunne byde velkommen til de første moderne Olympiske Lege i Asien gennem tiden. Her erklærede Kejser Hirohito legene for åbne, mens den olympiske ild blev tændt af den japanske student Yoshinoro Sakai, der blev født den 6. august 1945 nær Hiroshima. Dagen, hvor atombomben faldt over hans fødeby. Det var et symbol på håb og nye tider for ’Solens

14

IDRÆTSLIV JULI 2021

Rige’, hvor man i den grad havde forberedt sig på det udstillingsvindue, som OL er. Før åbningsceremonien var gået et ekstremt omfattende byggearbejde, hvor japanerne løftede storbyen ud af efterkrigstidens tristhed med en ambitiøs modernisering. Her blev meget revet ned, mens lufthavne blev opgraderet og nye motorveje og baner til futuristiske lyntog, sportsarenaer, hoteller og meget andet blev opført. Det var første gang, at verden for alvor fik et glimt af den avancerede japanske teknologi, som i de efterfølgende årtier kom til at kendetegne landet.

Kæmpe symbolsk betydning Efter nederlaget i 2. verdenskrig havde japanerne ikke den største stjerne i verdenssamfundets optik. Og da Tokyo blev valgt som værtsby i 1959, var store dele af byen

Sejleren Henning Wind fører Danmark an på det olympiske stadion i Tokyo ved de succesrige olympiske lege i 1964. Danmark vandt i øvrigt seks medaljer ved legene.

endnu ikke genopbygget efter det bombardement, som den blev udsat for i foråret 1945. Der var næsten ingen hoteller af international standard, store dele af vejnettet var elendigt og kun en femtedel af befolkningen havde rindende vand i deres toiletter. Men med værtskabet for De Olympiske Lege i udsigt, forvandlede japanerne på bare fem år deres hovedstad fra et kaotisk levn fra fortiden til en ren, spændende og moderne storby med appel til hele verden. Legene endte med at blive en kæmpe succes, som boostede japanernes tro på sig selv og derfor stadig har en kæmpe symbolsk betydning for landet. Der blev transmitteret til hele verden, der var flere deltagende nationer med end nogensinde før og et hav af rekorder blev sat. Samtidig var det faktisk første gang, at de Olympiske og Paralympiske Lege blev afholdt af samme by.


Hygge-BMX med Simone Tetsche, OL deltager

Hos Toms støtter vi en balanceret livsstil og en aktiv hverdag fyldt med sport og bevægelse til glæde for børn og voksne. Toms bakker op omkring de danske atleter til OL i Tokyo. Vi glæder os til at følge dem! Vi giver danskerne mulighed for ekstra hygge i vores store sommerkonkurrence. Se mere på Facebook.

STOLT SPONSOR AF DE DANSKE OL ATLETER


STARTSKUDDET

RITZAU/SCANPIX

JACOB BECH ANDERSEN OG JAKOB DRAMINSKY

OL I ’BENSPÆN

16

IDRÆTSLIV JULI 2021


ÆND’

Den store udskudte olympiske og paralympiske fest i Tokyo står for døren. Atleterne har ventet i over et år på at komme i gang, og nu sker det endelig. Men invitationen til festen i Tokyo rummer også en lang række restriktioner og benspænd. Hvad skal vi forvente af historiens første udsatte OL og PL?

D

a Danmarks ambassadør i Japan, Peter Taksøe-Jensen, tilbage i februar 2020 serverede OL-kage for en dansk delegation fra Danmarks Olympiske Komite, var stemningen høj og forventningsfuld. Der var lagt i ovnen til et formidabelt OL og PL, og japanerne stod klar til at vise sig fra deres bedste side inden for teknologi, bæredygtighed og generelt menneskeligt overskud.

Nøjagtigt som man gjorde ved De Olympiske Lege i 1964. Et OL, der i øvrigt var med til at revolutionere ’Solens Rige’ og ikke mindst give Japan et stærkt image over for resten af verden. Jo, jo, den der corona-virus var så småt begyndt at drille verdenssamfundet tilbage i februar 2020, men at forestille sig, at OL og PL skulle udskydes eller aflyses var totalt utænkeligt. Men sådan gik det som bekendt, og 24. marts 2020 meldte Den Internationale Olympiske Komite (IOC) ud, at legene var udskudt for første gang i verdenshistorien. Den eneste rigtige beslutning lød det samstemmende fra de fleste deltagere verden over - inklusiv DIF og Danmarks Olympiske Komite.

Sammenhængskraft I dag godt et år senere har IOC og de japanske værter besluttet at gennemføre verdens største sports- og mediebegivenhed. Banerne er kridtet op, og omkring 11.000 OL-atleter og 4.000 PL-atleter er klar til at sætte sporten i centrum.

IDRÆTSLIV JULI 2021

17


”I over 15 måneder har vi haft en pandemi i sidevognen” Søren Simonsen, olympisk chef de mission

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvilken type olympiske og paralympiske lege vi skal forvente os i lyset af en global pandemi, som ikke er raset ud endnu. Til det siger DIF’s nyvalgte formand for DIF og Danmarks Olympiske Komité, Hans Natorp, blandt andet: ”Kombinationen af udsættelse, få tilskuere og opdeling i ’bobler’ er uden fortilfælde. Alligevel har OL som verdens største sportsbegivenhed potentialet til at skabe mere sammenhængskraft og begejstring på tværs af landegrænser end nogensinde før. Verden har brug for OL og PL efter en lang og hård pandemi,” lyder det i Hans Natorps leder længere fremme i dette magasin. DIF’s formand slår samtidig fast, at han tror på, at OL og PL bliver kæmpe stort: ”Det kommer til at give gåsehud. Og det bliver en oplevelse for livet. For atleterne og for alle, der følger med på tv-skærme over hele verden.”

Ualmindeligt krævende OL-forberedelserne har således kørt på ekstraordinært højtryk i den seneste tid, og selvom der nu generelt er stor optimisme verden over i forhold til afholdelsen af OL og PL, så erkender OL-holdets Chef de mission, Søren Simonsen, at det har været ualmindeligt krævende at gøre den danske delegation hundrede procent OL-klar. ”Man kan godt sige, at det forgangne år har været et slags OL i benspænd. Vi har knoklet for at skaffe det fornødne overblik og skabe de optimale rammer for det danske OL- og PL-hold under forhold, vi selvfølgelig aldrig havde forestillet os, vi skulle arbejde under. Corona har mildest sagt gjort arbejdet ekstremt udfordrende, og vi har nærmest på dagligt plan skulle forholde os til nye regler, udmeldinger og restriktioner fra Japan og IOC.”.

18

IDRÆTSLIV JULI 2021

DIF's chef de mission Søren Simonsen er optimist for OL.

Når det så er sagt er Søren Simonsen også optimist, inden det går løs i Tokyo. ”Jeg synes, vi står et godt sted lige nu, og vi er hamrende godt forberedte,” siger Søren Simonsen. I forhold til det rent sportslige og forventningerne til, hvor mange medaljer Danmark skal hive hjem, siger han: ”Ved det seneste OL i Rio i 2016 var de danske atleter ikke bare dygtige, men ’ramte også stolpe ind’, når vi ser tilbage på legene i en dansk medaljeoptik. Danmark erobrede historiske 15 OL-medaljer, og når de afgø-

rende slag skulle slås, de sidste skridt skulle løbes og de sidste tråd skulle tages i pedalerne, så tippede det i stort set alle tilfælde til dansk fordel. Det var ikke held, men dygtighed. Og det samme kan ske i Tokyo,” siger Søren Simonsen. Han erkender samtidig, at man i DIF og Team Danmark er mere usikre på, hvor Danmark står som samlet dansk hold denne gang i forhold til for fem år siden. ”I over 15 måneder har vi haft en pandemi i sidevognen, som har været årsag til et hav af aflyste internationale sportskonkurrencer. Så hvor står vi internationalt? Vi har nogle


kvalificerede bud på svaret, men de bud er mere usikre end normalt op til et OL. Det store spørgsmål er, hvem der er kommet bedst gennem den svære coronanedlukning og dermed, hvis side marginalerne tipper til denne gang. Jeg har generelt en god mavefornemmelse,” siger Søren Simonsen.

Paralympisk kvalitet Omkring tre uger efter De Olympiske Lege i Tokyo afholdes De Paralympiske Lege. Også denne operation har naturligvis været præget af corona-udfordringer. Paralympisk chef de mission Nicklas Bjaaland siger: ”I den danske PL-trup har vi virkelig dygtige verdensklasseatleter kombineret med nogle unge talenter, som alle kan gøre det godt, og jeg har høje forventninger til dem,” siger Nicklas Bjaaland, som håber på, at De Paralympiske Lege kan være drivkraft for, at danskerne får øjnene endnu mere op for parasport. ”Vi danskere hungrer jo virkelig efter de her gode, samlende oplevelser, og jeg håber, at rigtig mange vil følge med, når det går løs.” OL finder sted fra 23. juli til 8. august. PL finder sted fra 24.8 til 5.september.

OL I TAL 11.090… .. atleter deltager i Legene.

4.400 atleter… ..atleter deltager ved PL.

28… …OL-medaljer, heraf 23 af guld, har svømmeren Michael Phelps vundet. Dermed er den amerikanske svømmer den atlet, der har vundet flest OL-medaljer og flest OL-guld-medaljer nogensinde.

339… OL-guldmedaljer og 540 PL-guldmedaljer skal der kæmpes om i år.

28… gange tidligere har der været afholdt sommer-OL. Den første blev afholdt i 1896 i Athen.

33.. .. sportsgrene vil der blive dystet i under dette års OL.

206… … lande vil deltage ved legene i Tokyo.

38 millioner… …indbyggere bor der i Tokyos storbydistriktet. Det er verdens største byområde.

6. millioner… … gamle og udslidte mobiltelefoner er der brugt til at lave bæredygtige OL-medaljer til de kommende OL-vindere.

IDRÆTSLIV JULI 2021

19


RITZAU/SCANPIX

JACOB BECH ANDERSEN OG JAKOB DRAMINSKY

KLAR TIL KAMP I CORONAJUNGLEN Annemarie Haahr Kristensen skal føre Danmarks OL-delegation sikkert gennem en milliard corona-regler.

O

L i Tokyo bliver en indædt kamp for de danske atleter om medaljer og om at præstere deres ypperste. Men for et af medlemmerne i den danske OL-stab, bliver OL en kamp for, at de danske OL-deltagere overholder coronarestriktionerne og ikke glemmer en temperaturindberetning, en test eller en oplysning i deres personlige aktivitetsplaner. Det er Annemarie Haahr Kristense, der skal føre Danmark sikkert igennem corona-junglen. Vi har fanget den danske coronaofficer Annemarie Haahr Kristensen kort før afgang til Tokyo. Hvad er din rolle til OL i Tokyo? ”Min officielle titel er Covid-19 liaison officer (CLO). På dansk er det coronaofficer, og det betyder, at det er mig, der skal håndtere de restriktioner, som de japanske myndigheder lægger på OL-delegationerne og få restriktionerne formidlet til den danske delegation. Japan er et bureaukratisk land, så der er rigtig meget, der skal dokumenteres.” Hvorfor skal der overhovedet være en CLO? ”Alle 206 lande skal have en CLO. Det er et krav fra den japanske regerings side. Det er selvfølgelig første og forhåbentlig også sidste gang, at det bliver nødvendigt. Det handler både om, at regeringen vil beskytte atleterne, men det handler i mindst lige så høj grad om at beskytte lokalbefolkningen. Regeringen vil gerne være i kontrol og have så få indgange til hver lands delegation som muligt. Hvis ikke hvert land har en CLO, som overholder deadlines, indsender papirer mv., så bliver man simpelthen ikke lukket ind i Japan eller til sin konkurrence.”

20

IDRÆTSLIV JULI 2021

Hvad skal du konkret lave under OL? ”Der bliver rygende travlt!. Jeg skal for eksempel sørge for, i samarbejde med den øvrige stab, at alle atleter, trænere og ledere dagligt indberetter deres kropstemperaturer, jeg skal håndtere daglige test, og det bliver en større logistisk opgave, for testning skal ikke kollidere med træning og konkurrence, som jo er årsagen til, at vi er til OL. Og så får jeg en vigtig rolle, hvis en dansker – det håber jeg naturligvis ikke – testes positiv under

legene. Så begynder isolation, karantæne, smitteopsporing mv.” Alle fra den danske delegation er forventet vaccinerede under OL, og så er din rolle vel overflødig? ”Nej, så nemt er det ikke. Japanerne har med god grund forlangt, at rammerne og restriktionerne er de samme for alle lande, uanset om man er vaccineret eller ej. Det er mest fair for alle. ”


Sverri Sandberg Nielsen - Roer

Hver gang du handler i Bilka, Føtex eller Netto gør du en forskel for hele Danmark. En del af vores overskud går nemlig tilbage til danskerne gennem donationer fra Salling Fondene. Salling Fondene har doneret 140 millioner kr. til Team Danmark og de danske atleters forberedelser frem mod OL i Tokyo. Det er den største private enkeltdonation til Team Danmark nogensinde, som skal være med til at sikre, at danske atleter får de bedst mulige betingelser for forberedelse, kvalifikation og deltagelse ved OL. For hos Salling Group ved vi, at vi kan nå endnu højere, når vi står sammen.

VI STØTTER OP OM DANSK IDRÆT

IDRÆTSLIV JULI 2021

21

Forbehold for trykfejl

Ingen vinder alene


BESTSELLER

KOLLEKTION

OL-HOLD KLÆDT GODT PÅ

JAKOB DRAMINSKY

”Atleternes input er afgørende for os:” Anders Gram, Bestseller

BESTSELLER har endnu en gang leveret en tøjkollektion særligt udviklet til Danmarks olympiske og paralympiske atleter.

L

igesom ved OL i Beijing, London og Rio har BESTSELLER og to af dets brands, JACK & JONES og VERO MODA, designet tøjet til de danske OL- og PL-atleter. Det er Danmarks hidtil mest bæredygtige olympiske og paralympiske kollektion. Også denne gang har flere af de danske atleter deltaget i designprocessen for at sikre, at kollektionen imødekommer deres behov bedst muligt. ”Atleternes input er afgørende for os. Vores motivation er at skabe den bedste OLog PL-tøjkollektion nogensinde. Tøjet skal bidrage til atleternes følelse af stolthed, når de repræsenterer Danmark og få dem til at føle sig som en del af et hold og et stærkt fællesskab,” siger Anders Gam, ansvarlig for BESTSELLERs olympiske og paralympiske designteam og fortsætter: ”Vi er stolte af vores langvarige partnerskab med DIF – og af at kunne støtte DIF og de danske atleter på bedste vis.”

De bedst klædte De danske atleter vil bære BESTSELLERs kollektion ved alle lejligheder uden for konkurrencerne i Tokyo 2020 – inklusiv åbningsceremonierne og de forhåbentligt mange optrædener på medaljeskamlen. ”Det var en ret nem beslutning for os at forlænge vores partnerskabsaftale med BESTSELLER til Tokyo 2020. De tilbagemeldinger, som vi har modtaget fra vores atleter

22

IDRÆTSLIV JULI 2021

fra de forrige tre olympiske og paralympiske lege, har været, at de danske hold har været blandt de bedst klædte,” siger Søren Simonsen, chef de mission for det danske OL-hold: ”BESTSELLER har bevist at de ved, hvordan man skaber en iøjefaldende kollektion og meget vigtigt, så har de vist, at de forstår, hvad atleterne ønsker,” lyder det videre fra Søren Simonsen.

Flere danske atleter har besøgt BESTSELLER i Brande og kommet med indspark til designet af den nye OLog PL-kollektion. Her er det svømmeren Pernille Blume og håndboldspilleren Lasse Svan Hansen (nederst), der giver input.


Vi står bag de danske paraatleter

HELD OG LYKKE MED DE PARALYMPISKE LEGE!

www.elsassfonden.dk Følg os   


OL I DØGNDRIFT

L ARS MØLLER

MORTEN BOLVINKEL

OL PÅ SKÆRMEN: SÅDAN FØLGER DU MED En sommer med store OL-øjeblikke venter lige om hjørnet, og der er rig mulighed for at følge verdens største sportsbegivenhed på tv og tablets. Her får du overblikket over, hvor du skal tune ind.

24

IDRÆTSLIV JULI 2021


H

åndboldherrerne, Pernille Blume, Jacob Fuglsang og alle de andre atleter er toptrimmede og klar til at præstere, når OL skydes i gang i Tokyo den 23. juli. Og med masser af danske medaljehåb og en tidsforskel på syv timer er der nok at holde styr på, når kæmpeeventet ruller. Heldigvis står DR og Discovery standby med en omfattende tv-dækning af legene. De to mediekoncerner deler nemlig retten til at transmittere direkte fra den japanske hovedstad. Den gamle statsradiofoni serverer deres del af rettighedskagen på DR1, DR2 og DRTV, hvor åbnings- og afslutningsceremonierne blandt andet bliver vist. Discovery sender deres OL-program på Kanal 5, Eurosport 1, Eurosport 2 og ikke mindst online på Discovery+, hvor seeren kan få det fulde overblik. Streaming-tjenesten er nemlig det eneste sted, hvor man kan se hvert minut af OL-programmet live såvel som on demand. Derudover kan begge udbydere vise highlights og forskudte transmissioner på deres hjemmeside, streamingtjeneste og på flow-tv.

Lov til at juble Der er med andre ord rigtig gode muligheder for at følge med, når de mange OL-slag skal udkæmpes. Og i begge medielejre har man svært ved at vente til den olympiske flamme tændes i Tokyo efter en tid, hvor det meste rampelys har været slukket på grund af Corona-virus. ”OL bliver den sportsbegivenhed, der for alvor igen vil samle hele verden oven på en svær tid med en brutal pandemi. Nu skal vi have lov til at juble sammen og hylde atleterne, og vi glæder os helt vildt til at komme i gang. Vi møder velforberedte op, og rent redaktionelt arbejder vi med fem olympiske ringe: Overblik, oplysning, overraskelse, oplevelse og overskud. De pejlemærker kombineret med et spændende hold af værter og eksperter, tror vi på, vil give seerne et fedt OL hos Discovery”, siger sportsdirektør Søren Klæstrup.

”OL bliver den sportsbegivenhed, der for alvor igen vil samle hele verden ovenpå en svær tid med en brutal pandemi” Søren Klæstrup, sportsdirektør, Discovery

HVEM VISER HVAD? Her kan du se en oversigt over, hvilke sportsgrene der vises på henholdsvis DR’s og Discovery’s tv-kanaler: DR

Discovery

Ceremonier

Landevejsløb

Atletik

Banecykling

Sejlsport

Svømning

Badminton

Golf

Kvindefodbold

Tennis

Håndbold (danske kampe + semifinale og finale)

Håndbold (alle kampe uden dansk deltagelse frem til semifinale)

Dressur

Herrefodbold

Gymnastik – Artistics

Udspring

Skydning

Beach Volley

Bordtennis

Roning

Bueskydning

Klatring

Kano/Kajak

Basket

Volley

Mountainbike

Boksning

Basketball 3x3

Synkron svømning

Skateboard

BMX

Kano – Slalom

Brydning – Græsk/ romersk

Hockey

MASSIV PL-DÆKNING

Vægtløftning

Taekwondo

De Paralympiske Lege får også massiv dansk tv-dækning. Når vores paralympiske stjerner som Daniel Wagner og Lisa Kjær Gjessing skal i aktion, bliver det således DR, der dækker begivenhederne fra Tokyo med live-sport, baggrundsudsendelser og meget andet på alle DR’s platforme. Følg med på DR fra 24. august til 5. september.

Karate

Trampolin

Triathlon

Surfing

Baseball/Softball

Rugby

Vandpolo

Fægtning

Ridesport – spring

Military

Rytmisk Sportsgymnastik

Judo

Moderne Femkamp

Brydning - Fri

Glæder os helt vildt Forventningens glæde er altså ikke til at tage fejl af i Discovery-lejren, når det kommer til udsigterne til at dække OL. Og i DR stemmer man i med enslydende ordlyd: ”Vi glæder os også helt vildt," begynder Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder med ansvar for sport, og fortsætter: ”Det er jo intet mindre end den største sportsbegivenhed i verden, som samler nationen i fælles håb om dansk succes, og det er vi glade for at kunne bakke op om. Vi er sikre på, at vores dækning vil have noget for alle danskere - uanset om man er typen, der sluger det hele og har flere skærme kørende samtidig, eller om man først stiger helt på, når der kæmpes om guldet. Anders Kern Boje fremhæver desuden charmen ved, at OL både byder på de brede og fællesskabsskabende sportsgrene, men også de lidt smallere af slagsen. Sportsgrene, som får en masse fokus under legene og dermed mulighed for at vise sig frem for et større publikum.

IDRÆTSLIV JULI 2021

25


ÅBNINGSCEREMONI

L ARS MØLLER, BESTSELLER FOR DIF OG TEAM DANMARK

LOUISE DYRING MBAE, JAKOB DRAMINSKY

FANE­ BÆRERNE For første gang nogensinde er der mulighed for at stille op med både en mandlig og en kvindelig fanebærer til åbningsceremonien ved de olympiske- og paralympiske lege. Den mulighed har DIF og Danmarks Olympiske Komité udnyttet i diversitetens tegn. Så her er de fire danske atleter, der skal holde fanen højt for Gud, konge og fædreland.

Caroline Wozniacki med fanen højt ved OL i Rio 2016.

26

IDRÆTSLIV JULI 2021


Sara Slott Petersen

Jonas Warrer

Lisa Kjær Gjessing

Daniel Wagner

Olympisk fanebærer Den 34-årige atletikudøver Sara Slott Petersen har haft en fantastisk karriere. Som helt ung vandt hun guld i 400 meter hæk ved Ungdoms OL i Paris 2003. Siden er det blevet til blandt andet EM-guld i 2017 og ikke mindst sølvmedaljen ved OL i Rio 2016.

Olympisk fanebærer Den 42-årige sejler Jonas Warrer vandt sammen med sin makker Martin Kirketerp i 49’er-båden guld ved OL i Beijing 2008 efter et drama, der involverede lånte både, knækkede master og skrivebordsafgørelser. Jonas Warrer skal til OL for tredje gang.

Paralympisk fanebærer Den 43-årige para-taekwondokæmper har vundet stort set alt, hvad hun har rørt ved i de sidste otte år. Det er blandt andet blevet til fire VM-guld og fem EM-guld. I Tokyo PL-debuterer Lisa Kjær Gjessing, da para-taekwondo er på programmet for første gang.

Paralympisk fanebærer Den 28-årige atletikudøver er efterhånden en etableret stjerne på den internationale para-atletikscene, hvor han blandt andet har vundet både sølv og bronze ved PL og guld ved VM 2019. Daniel Wagner stiller op i 100 meter og længdespring.

”Det største som sportsudøver er at komme med til OL. Når man har prøvet det, så er det største at vinde en medalje. Det sidste, der så er tilbage på rangstien, er at være fanebærer. For det er en anerkendelse af ens niveau, men det er mindst lige så meget en anerkendelse af ens person og virke udenom sporten. Jeg er meget stolt over at være udvalgt til fanebærerrollen, for jeg har en fornemmelse af, at man skal vise noget udover sine resultater for at komme i betragtning. Det er en kæmpe ære.”

”Hvis du kommer først til målstregen i sejlsport, så har du vundet. I forhold til fanebærerrollen har der siddet nogle mennesker og vurderet, at jeg ville være egnet til det her fanebærerhverv. Det er noget nyt, og det er stort. Det er jeg virkelig glad for. Det er lidt en anførerrolle at være fanebærer. Man skal være et godt eksempel for de andre, gå forrest og vise holdet udadtil. Den rolle tager jeg helt klart på mig. Jeg synes, at det er fedt at se OL-holdet som et samlet dansk hold.”

”Mit hjerte bankede helt vildt, da jeg fik at vide, at jeg skulle være fanebærer. Det er en kæmpe drøm for mig. En drøm jeg ikke engang vidste, at jeg havde. Selve åbningsceremonien fylder faktisk også meget i den drøm, jeg har om PL. Drømmen handler naturligvis om det sportslige, men ceremonien er også helt speciel for mig at kunne være en del af. Det bliver mega stort. ”

”At være fanebærer er noget, de fleste atleter drømmer om. Den der nationalfølelse kommer virkelig frem i mig. Man er samlet på tværs af sportsgrene og under Dannebrog. At skulle være en af dem, der går forrest med Dannebrog og være med til at føre holdet frem til forhåbentlig et godt PL, det har stor betydning. Det kommer til at betyde rigtig meget for mig.”

SENESTE FEM DANSKE OL-FANEBÆRERE VED SOMMER-OL

SENESTE FEM DANSKE PL-FANEBÆRERE VED SOMMER-PL

2016, Rio de Janeiro 2012, London 2008, Beijing 2004, Athen 2000, Sydney

2016, Rio de Janeiro 2012, London 2008, Beijing 2004, Athen 2000, Athen

Caroline Wozniacki Kim Wraae Knudsen Joachim B. Olsen Eskild Ebbesen Jesper Bank

Tennis Kajak Atletik Roning Sejlsport

Annika Lykke Dalskov Risom Peter Rosenmeier Jackie Christiansen Rene Nielsen Thomas Wetche

IDRÆTSLIV JULI 2021

Dressur Bordtennis Atletik Atletik Goalball

27


FORENINGSLIV

L ARS MØLLER OG PRIVAT

JACOB BECH ANDERSEN

HVOR ER Alle danske OL-atleter har mere eller mindre fået deres sportslige opdragelse i det danske foreningsliv. En af verdens bedste sejlsportskvinder Anne-Marie Rindom er ingen undtagelse. Her ser hun tilbage på de første år af sejlerkarrieren.

28

IDRÆTSLIV JULI 2021


R DU FRA? V

i har alle rødder et sted. Det har Anne-Marie Rindom også. For hende begyndte sejlsportseventyret på havnen i Horsens Sejlklub. Det kunne næsten ikke være anderledes, for hendes familie var en rigtig sejlerfamilie. ”Jeg tror, jeg var med ude at sejle første gang, da jeg var 14 dage gammel, så det faldt ret naturligt, at jeg også ville sejle, da jeg blev lidt større. Jeg begyndte i klubben, da jeg var omkring seks år,” siger Anne-Marie Rindom. Ligesom så mange andre store danske sejlsportsstjerner gennem tiden lærte hun at sejle i en optimistjolle. ”Det var et lille badekar. En fin rød båd, som min far havde købt til mig for omkring 50 kroner eller noget i den stil,” siger Anne-Marie Rindom med et stort smil. ”Jeg var meget nervøs første gang, at jeg skulle ud at sejle i optimistjollen. Det var skræmmende at sidde alene ude i sådan en jolle. Men da jeg kom ind igen, var jeg vildt stolt af mig selv,” siger Anne-Marie Rindom, som hurtigt begyndte at vise talent på vandet. ”Da jeg var 11 år, blev jeg udtaget til EM i optimistjolle. Det var ligesom et lille gennembrud. Der kan jeg huske, at jeg første gang tænkte: ’Wow, det er vild det her’.”

Verdensmesterskaber Vildt er det da også blevet for Anne-Marie Rindom. ’Badekarret’ fra de unge år er skiftet ud med en hurtig laser radial jolle, og hun har haft en hæsblæsende karriere, der blandt andet tæller to verdensmesterskaber: Den erfarne laser radial-sejler vandt i Rio 2016 bronze, og spørgsmålet er, om den medalje nu skal skiftes ud med en medalje af endnu mere gylden karat. ”Man skal altid passe på med at sige, at man går efter guld – især i sejlsport – hvor der er så mange forskellige faktorer, der kan påvirke det endelige resultat. Men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan for at levere et godt resultat. Hvis alt klapper, så kan jeg godt være med helt fremme i Tokyo,” siger Anne-Marie Rindom.

ANNE-MARIE RINDOM Sportsgren: Sejlsport, laser radial Født: 14. juni, 1991 Klub: Horsens Sejlklub Bedste resultat: VM-guld i 2015, og 2019. OL-bronze i 2016. Kåret til World Sailor of the Year af den international sejlsportsunion World Sailing i 2019. OL-deltagelse: 2016 i Rio, 2012 London

”Det var skræmmende at sidde alene ude i sådan en jolle”

IDRÆTSLIV JULI 2021

29


PRIVAT

JACOB BECH ANDERSEN

POSTKORT FRA Her begyndte karrieren for nogle af de danske OL-atleter.

Lasse Norman Hansen

Mads Mensah Larsen

Lasse Norman Hansen, cykling

Mads Mensah Larsen, håndbold

Første klub: Odense Cykelklub ”Jeg har altid syntes, at det var sjovt at cykle, så det begyndte jo lidt på vejen derhjemme på en gammel slidt mountainbike. På et tidspunkt mente min onkel, at jeg skulle begynde rigtigt i en klub, og så gav han mig en racercykel, og jeg blev meldt ind i Odense Cykelklub. Vi kørte på landevejscykler på Odense Cykelbane, som dengang var en udendørs bane. Her fandt min allerførste cykeltræning sted i 2005. Mine forældre satte mig af ved banen, og så hentede de mig tre timer senere med bevidstheden om, at vi havde haft det utrolig sjovt med hinanden.”

Første klub: Holbæk Håndboldklub ”Jeg begyndte, da jeg var fem år i Holbæk Håndboldklub. Min bror trænede der, og jeg lavede alt, hvad han lavede. Det var sjov og ballade hele vejen. Jeg kan huske, min første træner hed Eva. Noget af det vigtigste for mig, ud over det skal være sjovt at vinde, har altid været at komme til træning hver dag sammen med nogle mennesker, man godt kan lide. Uden at have kammeratskabet som drivkraft i min håndbold, havde jeg nok ikke drevet min karriere til det, den er i dag. ”

30

IDRÆTSLIV JULI 2021


RØDDERNE

Anders Antonsen Emma Aastrand Jørgens

en

MIN BEGYNDELSE Anders Antonsen, badminton Emma Aastrand Jørgensen, kajak Første klub: Maribo Kajakklub ”Jeg begyndte i 2005 som ni-årig i Maribo Kajakklub. Min storesøster var allerede begyndt i klubben, og hvad storesøster gør, gør lillesøster naturligvis også. Der gik ikke så lang tid, før jeg vandt over nogle, der var ældre end mig, og som 13-årig blev jeg nordisk mester. Herefter begyndte folk vist at holde lidt øje med mig.”

Første klub: Aahus Badmintonklub ”Som dreng var mit hoved altid fyldt op med badminton. I skolen sad jeg og glædede mig til, at jeg skulle ned og spille badminton i hallen, hvor min far var og er halinspektør. Så længe, jeg kan huske, har jeg rendt rundt og leget i den hal med en ketsjer. Jeg vidste fra starten, at det var det her, jeg ville, og jeg havde faktisk en klar vision om, at jeg en dag skulle blive en af verdens bedste badmintonspillere.”

Vil du se mere til flere OL-atleters første år som ’sportsstjerner’, så tjek ’Danmark til OL’ ud på Facebook. DIF har i samarbejde med den olympiske toppartner Bridgestone lavet en række videoer, der sætter spot på atleternes foreningsmæssige ophav. Mød i serien ’Min begyndelse’ blandt andre Christina Juhl Johansen (roning), Sara Slott Petersen (atletik) og Jonathan Groth (bordtennis)

Jonathan Groth

IDRÆTSLIV JULI 2021

31


HOLD ØJE MED

L ARS MØLLER, HÉLÉNE WIESENHA AN, RITZAU/SCANPIX

JAKOB MELGA ARD OG JACOB BECH ANDERSEN

Danmark sender et stort og stærkt hold til både OL og PL i Tokyo, og der vil være masser af intense oplevelser, højdepunkter og chancer for medaljer undervejs. Her er seks atleter, du med fordel kan tjekke ud.

MIA BLICHFELDT BADMINTON

FREDRIK BJERREHUUS

BRYDNING

KRISTEL WALTHER

Vil du se dansk OL-succes, så er badmintonbanen altid et godt sted at starte. Seks ud af de syv gange, hvor badminton har været på OL-programmet, har vi fået danske medaljer med hjem. I Tokyo er OL-debutanten Mia Blichfeldt et godt bud på en god placering i kvindernes singlerække. Mia Blichfeldt tordnede ind på den danske badmintonscene som bare 15-årig. I dag er hun 23 år og ligger nummer 12 på verdensranglisten. Hun vandt European Games i 2019, og i de seneste år, har Mia Blichfeldt i den grad vist, at hun er klar til at tage kampen op mod den spanske verdensstjerne Carolina Marin og det store felt af asiatiske badmintonkvinder.

Det er femte OL i træk, at danske brydere er med på måtten, og senest blev det til en formidabel sølvmedalje til Mark O. Madsen i Rio. 29-årige Fredrik Bjerrehuus er OL-debutant, men han har bevist, at han sagtens kan løfte den tunge arv i den græsk-romerske 67 kilos-klasse. Han nåede semifinalen ved seneste VM, og så er der ikke langt op til medaljeskamlen. “ Det, jeg forbinder med OL, er guld. Der skal tages guld til Danmark. Det kræver blod, sved og tårer, og det er jeg klar til at levere,” lyder det selvsikkert fra Fredrik Bjerrehuus. ”Fredrik Bjerrehuus kvalificerede sig til OL ved at levere en heroisk præstation via en flot semifinaleplads til VM.

Hun siger selv, at hun ikke er høj nok, og at hun har for korte arme til at være en rigtig diskoskaster, men Kristel Walther kompenserer ved at være perfektionist, når hun træner. Det gør den underbensamputerede PL-atlet så godt, at hun blev nummer fire ved VM sidste år. Kristel Walther, der i sin hjemklub Odense Atletik går under kaldenavnet ’køllen, fordi hun elsker at træne biceps, har i øvrigt noget at leve op til: Hendes tipoldefar Aage Walther vandt sølv i gymnastik ved sommer-OL i 1920. 33-årige Kristel Walther har proklameret, at karrieren som eliteatlet stopper efter legene i Tokyo. Målsætningen er at sætte et mindeværdigt punktum på karrieren og gerne forbedre 9. pladsen fra PL i Rio.

32

IDRÆTSLIV JULI 2021

PL-ATLETIK


JONATHAN GROTH

LÆRKE BUHL-HANSEN

JESPER HANSEN

Hold øjnene på bolden - for det kommer til at gå hurtigt, når 27-årige Jonathan Groth giver sig 100 procent ved OL i Tokyo. Jonathan Groth blev allerede udtaget til OL før corona-pausen efter at have leveret en fremragende præstation ved European Games i Minsk 2019. Her slog den danske bordtennisstjerne blandt andet legenden Timo Boll fra Tyskland. Jonathan Groth har således stået OL-klar i kulissen længe, og han er klar til at forbedre det fine debutresultat fra legene i Rio, hvor han nåede tredje runde. Måske kan det give Jonathan et ekstra boost, at legene i Tokyo bliver hans sidste som ’single’: Efter OL skal han nemlig giftes med sin kæreste Anne-Sophie Jean.

Den 29-årige windsurfer har tilsyneladende ramt noget nær den perfekte bølge på vejen mod Tokyo. Ved både EM og VM i løbet af foråret er det blevet til top 10-placeringer i konkurrence mod nogle af de allerbedste windsurfere i verden Da Lærke OL-debuterede i Rio endte hun som nummer 15 - men nu peger formen mod de et-cifrede placeringer. Følg med, når Lærke Buhl Hansen stævner ud på sit ’toptunede’ RS:X-surfbræt, som i øvrigt har et navn: ”Mit surfbræt hedder ’Pip’, fordi jeg blev kaldt ’Pip’, da jeg var lille. Og fordi jeg hedder Lærke, og en lærke siger pip,” har Lærke Buhl Hansen tidligere udtalt i Idrætsliv.

De japanske lerduer kan godt begynde at ryste i fjerene! Den rutinerede skeet-skytte Jesper Hansen har tidligere vundet både VM, EM og World Cup-stævner, og nu skal det være ved den 40-årige skyttes tredje OL i træk: Som OL-nybegynder i London blev han nummer 26, med erfaringen kom en femteplads i Rio - og nu har han lagt an til tredje skud i OL-bøssen, og her sigter han mod en dansk medalje. ”Jeg har haft fiaskoer og succeser, så jeg har en helt anden rutine at trække på. OL er et kæmpe cirkus, og det skal man kunne forholde sig til,” sagde Jesper Hansen, da han allerede i 2019 blev officielt udtaget til OL i Tokyo.

BORDTENNIS

WINDSURFING

SKYDNING

IDRÆTSLIV JULI 2021

33


INTERVIEW

K ADAVER, BESTSELLER FOR DIF OG TD OG SCANPIX/RITZAU

JACOB BECH ANDERSEN

FACTS: Navn: Viktor Axelsen Født: 4. januar 1994 Udvalgte resultater: Vandt U/19-VM i 2010 som den første europæer nogensinde og har siden vundet en lang række store internationale turneringer, herunder All England i 2020, VM i 2017 og EM i både 2016 og 2018. Tidligere OL-deltagelser: 2016 i Rio (bronze)

”JEG GLÆDER MIG ENORMT” Viktor Axelsen er klar til at forsøge at forbedre sit bronzeresultat fra Rio 2016.

34

IDRÆTSLIV JULI 2021


”De olympiske ringe giver en helt fantastisk stemning og atmosfære under turneringen”

H

an har efterhånden prøvet lidt af hvert, den gode Viktor Axelsen. Ungdomsverdensmester som purung teenager, seniorverdensmester syv år senere, OL-bronzevinder, europamester, og sejrherre ved All England. Hvis den 27-årige badmintonspiller efterhånden er svær at imponere, er det helt forståeligt. Alligevel virker det bestemt som om, at Viktor Axelsen mener det, når han kalder OL for ’noget helt specielt” og ”det største, man kan vinde”. Fokus er da også rettet hundrede procent mod legene i Tokyo, hvor han sammen med en god håndfuld andre ketsjerstjerner – deriblandt den danske kollega Anders Antonsen - regnes for at være blandt dem, der har muligheden for at se sin nations flag stryge til tops efter finalen. ”Sportsligt sigter jeg højt, og jeg er klar til at forsøge at forbedre mit bronzeresultat fra Rio 2016,” siger Viktor Axelsen.

IDRÆTSLIV JULI 2021

35


Stærkt hold Danmark sender vanen tro et ualmindeligt stærkt badmintonhold til OL. For otte ud af ni deltagere gælder det dog, at de er OL-debutanter. Eneste spiller, der tidligere har repræsenteret Danmark ved OL, er netop Viktor Axelsen, ”OL i Tokyo bliver en stor og anderledes oplevelse for såvel mig personligt som for hele vores hold, og jeg glæder mig enormt til at repræsentere Danmark og hele det danske olympiske hold,” siger Viktor Axelsen, som samtidig kommer med et lille tip til sig selv såvel som til resten af badmintonlandsholdet: ”De olympiske ringe giver en helt fantastisk stemning og atmosfære under turneringen, men når man står på banen og skal levere resultater, så handler det selvfølgelig om at kunne koble hjernen lidt fra al

den olympiske ’hype’, når det gælder,” siger Viktor Axelsen.

Corona Forberedelserne til OL har ifølge Axelsen været rigtigt gode - med den ’lille’ undtagelse, at badmintonstjernen blev smittet med corona i foråret, og derfor ikke var i stand til at spille EM-finalen mod Anders Antonsen. I stedet for at sidde i karantæne i op mod to uger i Ukraine, valgte Viktor Axelsen på egen regning at komme hurtigt hjem til Danmark i privatfly. ”Det var selvfølgelig ærgerligt, at jeg fik corona ved EM, men jeg er glad for, at jeg blev hurtigt klar igen. Jeg har ikke haft nogen senfølger af corona overhovedet, og min træning er tilbage, hvor den skal være.”

DANMARKS SPILLERE: De ni danske spillere ved OL i badminton er: • Mia Blichfeldt, (damesingle) • Anders Antonsen, (herresingle) • Viktor Axelsen, (herresingle) • Sara Thygesen og Maiken Fruergaard, (damedouble) • Anders Skaarup Rasmussen og • Kim Astrup, (herredouble) • Alexandra Bøje og Mathias Christiansen, (mixeddouble)

MOMOTA SKAL MENNESKELIGGØRES Omfattende analysearbejde skal ruste singleherrerne Axelsen og Antonsen til kampen mod den japanske hjemmebanefavorit Momota.

H

an er verdensranglistens nummer 1. Han er dobbelt forsvarende verdensmester. Og han er på hjemmebane. Japanske Kento Momota ligger mildest talt lunt i svinget til at gøre en god figur på Tokyos badmintonbaner. Derfor har Badminton Danmark sammen med Team Danmark søsat et større analysearbejde af Momota, således at Axelsen og Antonsen kan være rustet til at slå verdensetteren ved OL.

Overskud ”Vi har aldrig tidligere analyseret en modstander så dybt. Vi har haft overskud til mere grundighed, da der på grund af corona ikke har været så mange turneringer,” siger landstræner Kenneth Jonassen til Ritzau. I analysen har man blandt andet fokuseret på de forskellige typer af dueller, som Momota primært spiller. Jonassen fortsætter: ”Projektet er meget rettet mod OL, da vi ved, at man formentlig skal slå ham, hvis man vil vinde guld. Med det niveau Momota har og har haft de sidste par år, så kan det ikke være anderledes.”

36

IDRÆTSLIV JULI 2021


Bliv uddannet eller DIF træner 2 er på æn tr DIF diplom jskole hø ts or Sp Aalborg

Nogle ting kan ikke forklares - de skal opleves. Som det at få et godt og bredt grundlag, der udvikler ens evner og færdigheder som personlig træner. Oplev følelsen på sportshojskolen.dk


SVØMNING

K ADAVER OG BESTSELLER FOR DIF OG TEAM DANMARK

CHRISTIAN MOHR BOISEN

GULD VINDEREN Trods en ”dugget corona-hjerne” og en brækket hånd har den forsvarende OL-guldvinder i svømning Pernille Blume en god mavefornemmelse før OL. Her fortæller hun om at lære at føle ro under maksimalt pres, om at være hvermandseje, når man er et privat menneske, og om at være den fødte optimist.

E

n sommeraften for fem år siden ændrede Pernille Blumes liv sig radikalt. På 24,07 sekunder. Så kort tid tog det, før Pernille Blume som den første slog hånden ind i enden af det olympiske bassin i finalen ved OL’s korteste svømmedisciplin – 50 meter fri. Dermed blev hun Danmarks første guldmedaljevinder i svømning ved et OL siden 1948. Du blev superstjerne på lidt over 20 sekunder. Hvordan var det - og hvordan er det? ”Det var ret vildt, for at være ærlig. Og det er det nok stadig. Det er lidt svært for mig at huske, hvordan tingene var før. Det hele skete så pludseligt og uden overgang, og det var ret hårdt at være i for mig bagefter –

38

IDRÆTSLIV JULI 2021

blandt andet at skulle tackle medierne. Jeg havde ikke redskaberne til at stå i sådan en situation, hvor jeg pludselig var allemandseje. Efterfølgende fik jeg hjælp til at navigere i det, og det har virkelig gjort en stor forskel i forhold til at kunne være i det, for jeg er egentlig et meget privat menneske.” Ingen havde nok regnet med, at du skulle vinde guld i Rio. Havde du selv det? Nej! Nej, slet ikke, det var en meget, meget stor overraskelse, som jeg ikke havde set komme på nogen måde. Jeg havde lidt håbet på en finale og tænkte også, at det var realistisk. Før OL 2016 havde jeg aldrig været god til at performe internationalt. Det var altid sådan, at jeg performede nationalt, men

ved internationale stævner svømmede jeg ikke ret godt.” Der er nogle andre forventninger til dig denne gang. Hvordan har du det med dét? ”Egentlig fint nok. Jeg er ret afslappet omkring forventninger. I sidste ende er det ikke forventninger, jeg kommer til at stå og tænke over, når jeg skal hoppe i vandet. Der tænker jeg kun på mig selv, og hvad jeg skal gøre. Det er mere tiden op til. Men jeg oplever oftest, at når jeg lige får snakket med nogle mennesker omkring mig om det og får sat det i perspektiv, så finder jeg ud af, at forventninger jo egentlig bare er en ting, der foregår inde i ens hoved.”


FACTS: Navn: Pernille Blume Alder: 27 år (14. maj 1994) Disciplin: 50 og 100 meter fri samt 4x100 meter fri Bopæl: Frankrig Klub: Sigma Swim, Birkerød Udvalgte resultater: Forsvarende olympisk mester på 50 meter fri og vinder af 26 medaljer ved EM/VM/OL siden 2011.

”Det hele skete så pludseligt og uden overgang”

Hvad så med dine egne forventninger? ”Jeg forventer, at jeg kommer til at gøre det godt. Hvor det så bringer mig hen er svært at sige. Men min mavefornemmelse siger mig, at jeg vil gøre det godt, og så må vi se, om det rækker til noget metal.” Har du et konkret succeskriterium? ”Nej. Jeg har aldrig været god til at have en helt bestemt målsætning og sige, at hvis jeg ikke opnår dét, så er jeg ikke glad. For mig er det vigtigste hele processen og oplevelsen. At kunne nyde ikke bare mine resultater, men også alle de andre ting. Det er helheden, der er med til at bære mig igennem, hvis jeg så ikke får det resultat, som jeg havde håbet på. Jeg kan ikke gøre mere end mit bedste, men jeg ved, at hvis gør mit bedste, så kender jeg også mit niveau - og det er højt. Det er bare stadig svært, for selv om jeg svømmer en rigtig hurtig tid, kan det blive afgjort på hundrededele. Så jeg kan stå uden medaljer og stadig svømme helt fantastisk. Jeg prøver at lade være med at tænke for meget over det.”

Flipper ikke ud Lærte du noget ved sidste OL, som du kan bruge denne gang? ”Ja! OL er bare et stævne. Det er større, fordi alle atleter er samlet på ét sted, og alle er her af samme årsag. Derfor kan det føles virkelig, virkelig stort, men vilkårene er jo de samme, som hvis det var EM. Når noget er så stort, kan det få de fleste mennesker til at flippe helt ud. Og jeg har bare lært, at det gør jeg ikke. Jeg flipper ikke ud over det. ” Hvad betyder det ellers for dig, at du har prøvet det før? ”Jeg har erfaringen med mig. Jeg ved, hvilken energi og stemning, der kan være, selv om Tokyo desværre ikke bliver så intenst og stort som i Rio pga. corona og restriktionerne. Men alle OL er forskellige. Mit første OL (2012, red. ) og andet OL var meget forskellige oplevelser, og jeg tror også, dette bliver en meget anderledes oplevelse i forhold til de andre. ”

IDRÆTSLIV JULI 2021

39


”Jeg forventer, at jeg kommer til at gøre det godt”

Op i gear Du er flyttet til Frankrig? Hvad har det betydet for dig? ”Det er en anderledes hverdag og har været en god udfordring, som jeg tror, jeg havde behov for, hvis jeg fortsat skulle udvikle mig som svømmer. Tiden var bare kommet til, at der skulle ske nogle andre ting. Først tog jeg til Tyrkiet og trænede, men på grund af corona blev træningsprogrammet lukket ned dér. Så blev det Frankrig i stedet. Min kæreste, der også er svømmer (Florent Manaudou, red.) er fra Marseille, så det gav ligesom sig selv, at det var der, vi skulle være.”

40

IDRÆTSLIV JULI 2021

Du havde corona i vinter. Har det påvirket din form og dine forberedelser op til OL? ”Jeg skulle lige op i gear, og jeg kan godt mærke, at jeg har haft tre uger ude af vandet. Det var en hård start på året, for måneden før jeg fik corona, brækkede jeg hånden, så der har ikke været meget sammenhængende træning. Det kan jeg godt mærke. Jeg føler lidt, at jeg mangler grundformen, men omvendt synes jeg også, at min krop har været rigtig god til at komme tilbage. Jeg synes faktisk, at både min krop og jeg selv har været rigtig god til at komme tilbage til et rigtig godt niveau. Det har jeg været meget imponeret over. ”

Kan du peake på det rigtige tidspunkt? ”Jeg har haft gode resultater, siden jeg kom tilbage, bedre end jeg kunne drømme om, så det har været virkelig fedt. Og jeg har også hele tiden haft det sådan under hele det her corona, at der ikke var grund til panik. Tingene er, hvad de er. Jeg har tænkt, at det er en risiko, der lige nu eksisterer, og så må man bare gøre sit bedste. Da jeg fik corona, vidste jeg ikke, at der kom vacciner, så jeg tænkte, at det er da bedre, at jeg får det nu end lige inden OL.” Så du er optimistisk i forhold til dine chancer ved OL? ”Ja, men jeg er også den fødte optimist.”



BORDTENNIS

K ADAVER OG BESTSELLER FOR DIF OG TEAM DANMARK

LOUISE DYRING MBAE

JAGTER BACK-TOBACK SEJR I TOKYO De Paralympiske Lege er i rivende udvikling og profileringen af parasport er vokset markant de seneste år. Bordtennisspilleren Peter Rosenmeier har været med hele vejen. Nu skal han til PL for femte gang, hvor han skal forsvare titlen som paralympisk mester.

Der er kun ét godt resultat i Tokyo. Det er, hvis jeg vinder. Jeg kommer som regerende mester, så selvfølgelig skal jeg gå efter guldet. ” Sådan siger PL-bordtennisstjernen Peter Rosenmeier, der allerede kvalificerede sig til de Paralympiske Lege (PL) i Tokyo tilbage i 2019. Peter Rosenmeier har deltaget i bordtennis ved PL siden 2004, og selv om han går efter guldet i Tokyo, så er der særligt fire andre atleter, der kan gøre sig gældende helt i toppen. ”Det er lidt for mange til, at jeg synes, at det er bekvemt,” griner Rosenmeier. ”Men jeg plejer at være god, når det gælder.”

42

IDRÆTSLIV JULI 2021

Tosset med fodbold Peter Rosenmeiers interesse for bordtennis er ifølge ham selv lidt atypisk. Han kommer fra Nordjylland, og da han var barn, var bordtennis noget, man spillede i Sverige. Ja, ifølge Peter fandtes der ikke et eneste bordtennisbord i byen, så som de fleste andre drenge begyndte han i stedet sit foreningsliv på grønsværen. ”Som så mange andre var jeg tosset med fodbold og begyndte, da jeg var ung. Men jeg kunne godt se, at jeg ikke blev den næste på landsholdet. Hverken fysikken eller talentet var til stede. Det var faktisk lidt ved et tilfælde, at jeg endte med at spille bordtennis, men jeg fandt ud af, at fysikken inde for parabordtennis ikke spiller den største rolle.

For selvom jeg har et relativt stort handicap, kan jeg stadig være med i toppen.”

Vejen til medaljeskamlen Rosenmeier, der i dag bor i Malmø med sin kone og to døtre, har været i gamet i mange år. Blandt de danske atleter, der deltager ved dette års PL, er han den, der har deltaget flest gange. Og han ved, hvad det kræver at gå hele vejen: ”Det handler rigtig meget om mind set. At kunne tåle at tabe, kunne tåle at vinde og aldrig være tilfreds. For når du bliver den bedste, så skal du blive ved med at have motivationen og energien med dig. Jeg tror ikke, at du bliver ved med at være den bedste, hvis ikke du har de ting, jeg nævner. Du kan træne


FACTS: Navn: Peter Rosenmeier Sportsgren: Parabord­ tennis Født: 1984 Klub: Hillerød Bord­ tennisklub, FIFH Malmö, Bergen HIL Udvalgte resultater: PL guld i 2008 og 2016, PL-bronze i 2012, VM-guld i 2010 og 2018

”Der har jeg jo den kæmpe fordel, at jeg ser rimelig fucking handicappet ud” og have talent, men den mentale balance er lige så vigtig,” siger Peter Rosenmeier, der til daglig træner i Team Danmarks lokaler i Idrættens Hus.

Den største oplevelse Da Peter Rosenmeier vandt guld i Rio 2016 var det ikke den første gang, han stod øverst på podiet. Det samme skete i 2008, men alligevel adskiller oplevelserne sig gevaldigt fra hinanden. ”At vinde PL-guld i Rio i 2016 var for mig den største sportslige oplevelse. Det var første gang, hvor medierne var rigtigt til stede, da jeg vandt. I 2008, hvor jeg også vandt guld, var der nærmest ingen mediedækning, og det blev stort set ikke nævnt. Det var en smule uforløst i forhold til det arbejde, jeg havde lagt i det. Og det gør altså en forskel, for man er jo ude efter noget anerkendelse. Det var der intet af,” fortæller Peter Rosenmeier, der siden hen er blevet en af mediernes go-to atleter, når der laves interviews om PL.

Tredjestørste sportsevent i verden De meget forskellige oplevelser fra Beijing til Rio er bevis på det kæmpe løft, som de Paralympiske Lege har fået gennem årene. Både på globalt plan, hvor PL nu er verdens tredjestørste sportsevent – men også i Danmark, hvor DR sender live og dækker begivenheden med en seriøsitet og solid sendeplan, som ikke var til stede, da Rosenmeier startede karrieren. En udvikling, der er sket langsomt, men som tog et stort hop ved legene i London og igen under PL i Rio. ”I Rio blev alle mine kampe vist på DR, og mit interview efter finalen blev set af over en halv million. Det var en kæmpe kontrast. Det har været specielt at opleve, og jeg sætter måske endnu mere pris på opmærksomheden, fordi jeg har prøvet det modsatte,” fortæller Rosenmeier, der kunne have set frem til et udsolgt stadion under PL i Tokyo, hvis ikke coronaen havde blandet sig.

Et stort savn Lige præcis publikum er en af de store ting, som Peter Rosenmeier i den grad kommer til at savne ved dette års PL – afhængig af, hvad arrangørerne ender med at beslutte. ”Når man er til et PL, så sidder der tusinder af mennesker og ser finalen. Kun få er fra finalisternes lande, så størstedelen er som udgangspunkt objektive, men vælger jo alligevel side. Så du kan have hele flokken i ryggen eller imod dig. Det har en ret stor indvirkning. Og der har jeg jo den kæmpe fordel, at jeg ser rimelig fucking handicappet ud, så det vil sige, at de tit tager mit parti,” griner nordjyden, der er kendt for sin uhøjtidelige jargon. Om Peter Rosenmeier skal undvære tilskuerne og den enorme energi, han får af dem, er endnu ukendt i skrivende stund, men håbet om guld og gode oplevelser står højt på listen – også blandt fanskaren, der kipper med dannebrog hjemmefra.

IDRÆTSLIV JULI 2021

43


RONING

K ADAVER OG BESTSELLER FOR DIF OG TEAM DANMARK

SISK A BENTGSSON OG JACOB BECH ANDERSEN

’WATTMONSTERET’ FRA FÆRØERNE Der bliver holdt godt øje fra såvel Danmark som Færøerne, når rokonkurrencerne går i gang i Tokyo. ’Klippen’ Sverri Nielsen sigter nemlig efter en topplacering.

I

Team Danmarks sportsfysiologiske testcenter går roeren Sverri Nielsen konsekvent under kaldenavnet ’Watt-monsteret’. For når den færøske ’klippe’ Sverri Nielsen bliver høvlet igennem af Team Danmarks eksperter, så har han det med at få alle til at måbe, når han slår den ene rekord efter den anden i udholdenhed og fysisk formåen. Det er med andre ord en vanvittigt stærk atlet, som Danmark sender til OL i Tokyo. Bomstærke Sverri Nielsen har været en del af det danske rolandshold og den absolutte verdenstop i roning i en årrække, men det er første gang, at den 27-årige færing skal prøve kræfter med verdens største idrætsbegivenhed. ”Jeg er mega glad for, at jeg er udtaget til OL. Det bliver helt sikkert en stor og ander-

44

IDRÆTSLIV JULI 2021

ledes oplevelse, og jeg glæder mig utroligt meget til at repræsentere Danmark og Fær­ øerne i Tokyo,” siger Sverri Nielsen. Han er født og opvokset på Færøerne, men har siden 2011 boet i Bagsværd i Danmark, hvor han har satset på en karriere i singlesculleren. ”I begyndelsen af min karriere var det nok lidt mærkeligt at repræsentere to nationer på en gang. Var jeg færing eller dansker? Men jeg synes, det giver fin mening nu,” siger Sverri Nielsen.

Forventninger Med flere internationale medaljer i bagagen vil mange sikkert holde et ekstra øje med Sverri Nielsen, når medaljerne skal fordeles i Japan. Men Sverri Nielsen ser ikke nødvendigvis sig selv som olympisk medaljefavorit.

”Jeg ville ikke bruge så meget tid og energi på det her, hvis jeg ikke altid gik efter at vinde. Det gør jeg selvfølgelig, men når det så er sagt, så er OL en kæmpe og hel speciel begivenhed, hvor alt kan ske. Og der er mange utroligt stærke navne, der vil kæmpe med om medaljer, så det bliver svært,” siger Sverri Nielsen: Om et eventuelt forventningspres lyder det fra den færøske dansker: ”Jeg prøver at undgå alt for meget forventningspres. Der er mange, der har fortalt mig, at OL er noget helt andet end de store stævner, jeg ellers er vant til, og det forsøger jeg at forberede mig på. Jeg synes, der er lagt en rigtig god plan frem mod OL, og den holder jeg mig til. Så må vi se, hvad der sker,” lyder det roligt fra Sverri Nielsen.


”Jeg ville selvfølgelig ikke bruge så meget tid og energi på det her, hvis jeg ikke altid gik efter at vinde”

UNGT BLOD OG RUTINE Danmark bliver traditionen tro stærkt repræsenteret i roning. Vi stiller til start med i alt ni roere fordelt på fire både. For første gang i umindelige tider bliver de kommende olympiske lege uden letvægtsbådene, som er taget af OL-programmet. Dermed har vi også set den gode gamle Guldfirer vinde guld til Danmark for sidste gang ved OL. Til gengæld er der andre spændende både at følge. I den seneste tid er nye idéer blevet prøvet af og posen rystet på flere fronter på det danske rolandshold. Eksempelvis skal den tidligere OL-sølvinder og normale singlesculler-roer Fie Udby Erichsen ro i den stærke dametoer sammen med Lærke Berg Rasmussen.

Stor rolle

FACTS: Navn: Sverri Nielsen Sportsgren: Roning, singlesculler, M1x Født: 14. oktober, 1993 Klub: Danske Studenters Roklub Bedste resultat: VM-sølv i 2019. EM-guld i 2020., EM-sølv i 2021 OL-deltagelse: Debutant i Tokyo 2021

I herretoeren stiller de to OL-debutanter Joachim Sutton og Frederic Sebastian Vystavel til start, mens damefireren består af Christina Juhl Johansen, Trine Dahl Pedersen, Frida Sanggaard Nielsen og Ida Gørtz Jacobsen. ”Dansk roning har spillet en stor og succesfuld rolle ved de seneste mange olympiske lege. OL i Tokyo er det første, siden letvægtsbådene blev taget af programmet, og derfor glæder det mig, at vi fortsat stiller med et stort og stærkt hold. Det bliver virkelig spændende at følge deres præstationer på vandet,” siger DIF’s OL chef de mission, Søren Simonsen.

IDRÆTSLIV JULI 2021

45


KØRESTOLSRUGBY

LEESFOTO.NET OG L ARS MØLLER

KRISTIAN BANG L ARSEN

TACKLINGER I TOKYO

Det danske landshold i kørestolsrugby debuterer ved De Paralympiske Lege i Tokyo. Men spillerne tror på, at de kan tackle sig til noget stort i denne hæsblæsende og actionpacked sport.

46

IDRÆTSLIV JULI 2021


T

o forstærkede kørestole brager så voldsomt ind i hinanden, at den ene vælter. Publikum på lægterne gyser og jubler, mens to hjælpere løber ind på banen for at få den forulykkede spiller på højkant. Den slags scener vil der være mange af, når turneringen i kørestolsrugby løber af stablen ved De Paralympiske Lege (PL) i Tokyo, der afholdes den 24. august til 5. september. For første gang med dansk deltagelse. ”Jeg ser sindssygt meget frem til legene. Det har været min drøm siden jeg kom på landsholdet, og de sidste tre år har vi opbygget noget unikt,” fortæller forsvarsspiller Sofie Skoubo.

Krigsveteran i kørestol Kørestolsrugby er en hård holdsport for mennesker med svære handicap. Man skal have nedsat funktion i både arme og ben for at deltage, og mange af spillerne er kommet til skade ved fald- eller trafikulykker. Eller i krig, som 38-årige Mark Peters, der som udsendt dansk soldat mistede begge ben, da han i 2009 trådte på en vejsidebombe i Helmand-provinsen i Afghanistan. ”Det er en fysisk og hård sport, og så er det bare sjovt at køre ind i andre med en kørestol,” siger det danske angrebs-es. Sport har betydet meget i Mark Peters liv, efter han mistede benene. Han har tidligere været en del af DIF Soldaterprojekt for skadede soldater, men har nu fuldt fokus på kørestolsrugby. ”Af al sport, jeg har prøvet, efter jeg kom til skade, så har rugby været det fedeste. Det er altid sjovt at komme til træning, lige meget hvor hårdt det er,” siger han.

Taktik og tacklinger Kørestolsrugby spilles fire mod fire på en bane på størrelse med en basketballbane. Man får point ved at køre med bolden over modstanderens mållinje, og der er mange scoringer. Der er op til 12 spillere i truppen, og ligesom eksempelvis i ishockey bliver der skiftet flittigt ud i løbet af kampene. Her er der den særlige detalje, at spillerne har forskellige grader af handicap. Derfor har hver spiller en sportsklassificering, der går fra 0,5 for spillere med størst handicap til 3,5, for spillere med mindst handicap. Spillernes sammenlagte pointtal på banen må højst være 8, hvad der gør udskiftninger til et taktisk puslespil for træneren.

Spillerne har forskellige roller på banen og rugbystole, der er bygget dertil. Lavpointspillere har defensive roller, og deres stole har en form for kofanger-krog, der kan låse offensivspillernes stole. Højpointspillere er offensivt orienterede, og deres kofangere er buede og glatte, så de kan undvige lavpointstolenes greb. ”Som lavpointer kan man ikke køre så hurtigt og kaste så langt som højpointerne. Det tvinger én til at fokusere på at screene og placere sig rigtigt. Jeg går ekstremt meget op i det taktiske,” fortæller Sofie Skoubo, der med en klassificering på 0.5 er blandt de sværest handicappede på landsholdet. Hun har muskelsvind og meget lidt funktion i arme og ben.

”Af al sport, jeg har prøvet, efter jeg kom til skade, så har rugby været det fedeste” Mark Peters, landsholdsspiller, kørestolsrugby Sofie er også kvinde, og i kørestolsrugby spiller mænd og kvinder på samme hold, med den detalje, at holdet kompenseres med et halvt klassificeringspoint for hver kvinde på banen. ”Jeg lægger ikke så meget mærke til, at jeg er den eneste pige på holdet,” siger Sofie Skoubo der pt. er eneste høne i landsholdets hanegård.

Vindermentalitet Nu venter kørestols-vikingernes hidtil største opgave i Tokyo. Otte hold er kvalificeret, og Danmark er i en hård indledende pulje med blandt andre de forsvarende mestre fra Australien. Kun landstræner Jason Regier, der i 2008 vandt guld med USA, har tidligere deltaget ved PL. ”Når du har den erfaring som spiller, så kender du rytmen, du ved, hvordan det hele forløber. Det er vigtigt, for De Paralympiske Lege er større end noget andet, vi har prøvet,” siger han. Jason Regier tror på, at de undertippede danskere kan levere noget stort i turneringen, der bliver kort og intens. To sejre i gruppespillet, og man er i en semifinale. ”Vi vil prøve at spille så aggressivt, som vi kan. Jeg har sagt til spillerne, at vi har alt, hvad der skal til. Hvis alt går op i en højere enhed, kan vi levere noget stort.”

Fra ’murderball’ til kørestolsrugby Kørestolsrugby blev opfundet i Canada i 1976 under navnet ’murderball’. Sporten er målrettet svært handicappede kørestolsbrugere. Der spilles i specialbyggede rugbykørestole, og målet er at score ved at køre bolden over modstanderens mållinje. Det er lovligt at tackle hinanden i stolene, men egentlig kropskontakt er ikke tilladt.

IDRÆTSLIV JULI 2021

47


K ADAVER OG BESTSELLER FOR DIF OG TD

DRESSUR

JAKOB MELGA ARD

DUFOUR DRØMMER STORT I VARMEN Den danske dressurstjerne Cathrine Dufour er ikke bange for at sætte barren højt, selvom Tokyos høje temperaturer risikerer at drille hesten. Dufour går efter at få medaljer ved sit andet OL.

I

2016 opnåede en ung og relativt uerfaren Cathrine Dufour sit helt store drømmemål. Hun blev udtaget til OL i Rio, selvom hun aldrig før havde deltaget i en turnering på seniorplan. Nu skriver vi 2021, og den 29-årige Cathrine Dufour er klar til sit andet OL. Og drømmene? De er vokset til med årene. “Vi skal fandme have metal med hjem. Om det så er med holdet eller individuelt,” siger den efterhånden erfarne dressurrytter med den vægt, som en stribe internationale topplaceringer de senere år har givet hende. Cathrine Dufour er blevet et meget større navn siden Rio, men hun er stadig ikke bange for at sætte sig kæmpe mål. “Jeg tør godt drømme stort. Ja, så får man måske et slag over nallerne, men man skal gå efter store mål: Man skal gribe efter stjernerne,” siger hun.

Dorske i varmen I Tokyo skal Cathrine Dufour ride på Bohemian, en 11-årig Westfaler, som ifølge Cathrine selv er en hest med masser af fart i. Og det er lige præcis, hvad der er brug for i Tokyo, hvor dressurkonkurrencerne skal finde sted under høje temperaturer. “De ældre heste kan godt blive dorske i varmt vejr, men vi har unge og friske heste, så for os burde det kun være en fordel. Og Bohemian har meget ‘go’,” siger den danske dressurrytter.

48

IDRÆTSLIV JULI 2021

”Den er ekstremt frisk. På papiret er Bohemian i top tre til fem. I OL kommer det an på dagsformen, og der kan ske en masse, når vi kommer til Tokyo, men lige nu er han i topform. Og han har vist rigtigt gode resultater de sidste 12-24 måneder.”

Medalje-vibe Sidste gang Danmark fik dressurmedalje ved et OL, var i Beijing i 2008, da det blev til dansk bronze i holdkonkurrencen. Så måske er det lige sagen, at OL nu igen finder sted i Asien. “Vi håber, at noget af den medalje-vibe er blevet derude. Vi har et mega stærkt landshold, og hvis alt går som det skal, så er muligheden der,” siger Cathrine Dufour optimistisk, og tilføjer, at to af de bronze-vindende ryttere fra dengang faktisk træner landsholdet i dag. Cathrine Dufour bliver selv trænet af landstræner Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, mens også Andreas Helgstrand er med på trænerbænken. Det er dog først og fremmest Cathrine Dufour selv, som har høstet masser af erfaringer de senere år. Og måske kan det gøre forskellen mellem en 13. plads i Rio og en topplacering i Tokyo. “Rio var min allerførste turnering på seniorplan, og jeg var slet ikke så etableret. Nu kender vi opgaven langt bedre,” siger hun og gentager sin drøm: “En OL-medalje er det ultimative for mig. Jeg vil have metal en dag.”


FACTS: Navn: Cathrine Dufour Alder: 29 år Hest: Skal i Tokyo ride på Bohemian Tidligere OL-deltagelse: Tokyo er hendes andet OL - i Rio 2016 blev hun individuelt nummer 13 og nummer 6 i holdkonkurrencen. Detaljen: Har redet siden hun var 5 år. Kom på pony-dressurlandsholdet som 12-årig.

"De ældre heste kan godt blive dorske i varmt vejr, men vi har unge og friske heste."

IDRÆTSLIV JULI 2021

49


K ADAVER OG BESTSELLER FOR DIF OG TEAM DANMARK

BUESKYDNING

JAGER JAGTER TOPPEN ”Ja, der er mange om buddet, men det er da drømmen, og så kan man lige så godt sigte efter det”

50

IDRÆTSLIV JULI 2021

JAKOB MELGA ARD


Nu drømmer hun om endnu en dansk guldmedalje: “Ja, der er mange om buddet, men det er da drømmen, og så kan man lige så godt sigte efter det,” siger hun, og tilføjer, at mindre nu også kan gøre det.

Skuffelsen

Tålmodig og ambitiøs. Maja Jager var den allerførste dansker, der blev udtaget til OL i Tokyo. Hun drømmer om at få sin tålmodighed belønnet med medaljer.

H

un har ventet og ventet, og så har hun lige ventet lidt længere, siden hun som den første dansker blev udtaget til OL i Tokyo for over halvandet år siden. Det var før, der var nogen, der havde hørt om Covid-19 og corona-pandemi. Men NU er bueskytten Maja Jager klar til at udløse spændingen - og pilen. Og hun sigter mod midten af skiven og toppen af skamlen. “Det er små detaljer, der afgør det, så det er svært at forvente noget i bueskydning. Men jeg har prøvet at stå på toppen, så det er da det, jeg drømmer om igen,” siger den 29-årige fynbo, der i 2013 blev verdensmester i Tyrkiet.

Maja Jager fik sin OL-debut i London, mens hun ikke kvalificerede sig til OL i Rio. Og skuffelsen over ikke at komme med sidste gang gør, at hun sætter ekstra stor pris på at være med i Tokyo. “Jeg tror, at det gør, at det er endnu federe at være med denne gang, fordi jeg ikke formåede at komme med sidst. Det gør, at jeg ved, at det her ikke er noget, man bare lige gør. Så OL har fået mere værdi for mig,” siger hun. Siden London 2012 er Maja Jager blevet både ældre og mere erfaren, og det satser hun på at drage nytte af i Tokyo. “Det er en fordel, at jeg ved nogenlunde, hvilket setup det er. Jeg har prøvet det før, det her med at være en del af den olympiske by, og en stor dansk delegation. Jeg tror, at jeg har gode erfaringer, som gør, at jeg står skarpere til det her OL end til OL i ‘12. Erfaring er en stor del af bueskydning, og det er ikke så fysisk præget som andre sportsgrene. Så at man er ældre og klogere, det gør kun en bedre,” siger hun. Det er dog ikke kun erfaringen, der tæller til Maja Jagers fordel. I Tokyo er der stor risiko for, at bueskytterne kommer til at kæmpe med vinden. Og det vil være fint. “Min trackrecord i vind er ret god. Alle skyder ringere, når det blæser, og det er lidt mere tilfældigt, men generelt har jeg en stærk teknik til at skyde i vind,” fortæller hun - og krydser fingre for, at vinden blæser hendes vej.

FACTS: Navn: Maja Jager Alder: 14. oktober, 1993 Sportsgren: Bueskydning, recurve Tidligere OL-deltagelse: London 2012 Udvalgte resultater: VM-guld individuelt 2013, VM-bronze hold 2013, European Games-sølv individuelt 2015, EM-sølv individuelt 2018, European Gamesbronze hold 2019 Priser: Årets Sportsnavn i Danmark 2013

IDRÆTSLIV JULI 2021

51


E TJEN

SE HER

TIL KLUBBEN

PENGE

SÆLG

500 LODDER OG

TJEN

7000 KR

Sælg skrabelodder for Diabetesforeningen 9. august december Lodderne kan sælges fra 10. februartiltil17. 5. juni 2020 2021 Læs mere eller tilmeld jer på diabetes.dk/lotteri eller ring på telefon 63 12 90 17

STØT BØRN MED

30 kr.

DIABETES OG VIND Drømmerejse værdi

50.000 kr.

Skrab og se dit

Lykkenummer 3 ens logoer giver gevinst Mere end 7.300 gevinster til en samlet værdi af

1,1 million kr.

Overskuddet støtter blandt andet børn med den kroniske sygdom type 1-diabetes

SKRAB

3 ENS OG

VIND IKKE KONTROLFELT – SKRAB

FORÅR 2020


Kære foreningsleder:

3.000 foreninger 00Over foreninger

Danmark kører arki kører tusConventus

– for det har gjort administrationsnistrationsere og arbejde 5 gange nemmere og 10 gange hurtigere.

Conventus Event:præsenterer GetEvent: okingEt – nyt GRATIS booking – betalingssystem til dem em tilog dem allerede er med på vognen” med påder vognen” GetEvent kan bringe ledig kapacitet i spil GetEvent kan bringe ledig kapacitet i spil Opret og Opret og bring ledige sportsfaciliteter og arrangementer i bring ledige sportsfaciliteter og arrangementer i spil.atGør det hurtigt, enkelt og nemt for alle brugere at booke spil. Gør det hurtigt, enkelt og nemt for alle brugere booke og betale – det hele i perfekt samarbejde med Conventus. og betale – det hele i perfekt samarbejde med Conventus. Webappen GetEvent er nøglen til Webappen GetEvent er nøglen til frihed og fleksibilitet i en travl hverdag frihed og fleksibilitet i en travl hverdag Via GetEvent kan brugeren søge på eks. sportsarrangeVia GetEvent kan brugeren søge på eks. sportsarrangementer, menter, ledige sportsfaciliteter og kulturarrangementer i ledige sportsfaciliteter og kulturarrangementer i og - uafhængigt af medlemsskab - at booke nærheden, og - uafhængigt af medlemsskab - at nærheden, booke og betale hvor som helst og når som helst. og betale hvor som helst og når som helst. giver mulighed for at dyrke sin sport, når man er på Det giver mulighed for at dyrke sin sport, når manDet er på farten og på skæve tidspunkter, hvor der typisk erfarten ledigeog på skæve tidspunkter, hvor der typisk er ledige faciliteter. faciliteter. Så kom igang med Conventus og GetEvent i skøn forening! Så kom igang med Conventus og GetEvent i skøn forening!

Se meget mere på conventus.dk Se meget mere på conventus.dk og kontakt os på salg@conventus.dk og kontakt os på salg@conventus.dk eller på Tlf. 7070 1308 eller på Tlf. 7070 1308

Conventus

Conventus

Sinding Hovedgade 3 • 7400 Herning

Sinding Hovedgade 3 • 7400 Herning


OL-UDGIVELSE

LÆS, KLIK OG HØR …

Kan du ikke få OL og PL nok? Her er et par tip til mere underholdning og information i ringenes tegn.

RISING PHOENIX ”Der er ikke noget bedre i verden end sport, der kan bringe dig tilbage til livet fra selv de mørkeste perioder.” Sådan lyder det fra prins Harry i den storslåede dokumentarfilm ’Rising Phoenix’. Den engelske prins er blandt de mange personer, som i dokumentaren er med til at sætte perspektiv på De Paralympiske Lege. Dokumentaren tager os med hele vejen fra anden verdenskrig og frem til i dag – en rejse

OLYMPISKE VÆRDIER OG KONFLIKTER Set gennem de idrætspolitiske briller rummer den olympiske historie mange interessante dilemmaer. Særligt fra 60’erne til 80’erne var de olympiske værdier og den Internationale Olympiske Komité (IOC) under et gevaldigt pres. I dén periode havde danske Ivar Vind sæde i IOC, hvor han blev den formodentlig mest magtfulde danske idrætspolitiker nogensinde. Med udgangspunkt i Vinds epoke giver de tre forfattere et lærerigt indblik i konfliktfyldte områder som doping, kønsidentifikation, amatørspørgsmålet og de olympiske idealer. Mange af datidens konflikter er stadig aktuelle, og bogen analyserer konflikterne fra dengang til i dag. ”Olympiske værdier og konflikter – Ivar Vind, en dansk frontkæmper” er skrevet af Else Trangbæk, Søren Riiskjær og Morten Mølholm Hansen. Vejledende pris 249 kr. Reduceret pris t.o.m. OL i Tokyo: 199 kr.

54

IDRÆTSLIV JULI 2021

der med stærke personlige fortællinger, viser den udvikling, som De Paralympiske Lege har gennemgået. ’Rising Phoenix’ stiller ikke kun skarpt på atleternes sportspræstationer, men er en stærk og vedkommende dokumentar om handicap, diversitet og menneskeligt potentiale. ’Rising Phoenix’ kan streames på Netflix.

CHARIOTS OF FIRE

OLYMPIC CHANNEL

Chariots of Fire – eller på dansk Viljen til sejr er en ældre sag fra 1981, men ikke desto mindre en fremragende film med afsæt i De Olympiske Lege 1924. Filmen fortæller historien om de to olympiske atletikudøvere Eric Lidde og Harold Abrahams. Den ene er hengiven skotsk kristen, der løber til ære for Gud, mens den anden er engelsk jøde, som løber for at overvinde fordomme. Filmen blev nomineret til syv Oscars og vandt fire, herunder ’Bedste film’, og ’Bedste manuskript’ og ikke mindst ’Bedste musik’ for det ultimative ’løbe i langsom gengivelse’-nummer Chariots of Fire af Vangelis.

Der er rig mulighed for at dykke ned i guld fra arkiverne hos IOC’s officielle tv-kanal Olympic Channel. Med velproducerede film og flotte fortællinger gør kanalen god brug af de enorme mængder råbånd fra tidligere lege. De nostalgiske tilbageblik er heldigvis krydret med gode og relevante serier, der giver et blik ind i nutiden og fremtidens stjerner. Er du til klassiske sportseventyr, så er der masser af underholdning i serien ’Against All Odds’, mens der i ’Heroes of the Future’ er mulighed for at lære nogle af fremtidens store stjerner bedre at kende.

Chariots of fire kan lejes på Blockbuster.dk

Find de to serier og meget andet OL-guf på www.olympicchannel.com.


Kan købes Kan købes på apoteket på apoteket og online og online apoteker apoteker

® Actimove Actimove® SPORTS EDITION SPORTSEDITION

Støtteprodukter Støtteprodukter udviklet personer, udviklettiltilpersoner, der pådraget harpådraget derhar sig sportsskader, sigsportsskader, eller ønsker somønsker ellersom atatforebygge nye forebyggenye

Bo Spellerberg BoSpellerberg Professionel Håndboldspiller ProfessionelHåndboldspiller 245 Danmark forDanmark A-landskampefor 245A-landskampe

skader. skader.

• Kompressionsegenskaber støtte sikrerstøtte • Kompressionsegenskabersikrer ogogstabilitet, medatat hjælpermed somhjælper stabilitet,som lindre smerte og reducere hævelse. hævelse. reducere og lindre smerte • Actimove Sports Edition erer fremstillet fremstillet Edition Sports • Actimove ® ® AIR-teknologi, ogog med COOLMAX logi, AIR-tekno COOLMAX med erer designet tiltil atat tørre hurtigt med med hurtigt tørre designet enestående åndbarhed, så huden huden så , enestående åndbarhed forbliver afkølet ogog tør under brug. brug. under tør afkølet forbliver

Knæstøtte Håndledsstøtte Knæstøtte Håndledsstøtte Åben patella patella Åben

Justerbar Justerbar

Albuerem Albuerem

Varme/kulde indlæg indlæg Varme/kulde

• Actimove Sports Edition erer lavet afaf lavet Edition Sports • Actimove slidstærkt ogog åndbart materiale som som materiale åndbart slidstærkt hverken indeholder neopren, bomuld hverken indeholder neopren, bomuld eller latex. latex. eller


TÆT PÅ:

BESTSELLER FOR DIF OG TEAM DANMARK

SISK A BENGTSSON OG JAKOB DRAMINSKY

CECILIE UTTRUP LUDVIG Humørbombe, udadvendt, men først og fremmest vanvittig hurtig på cykel. Mød OL-debutanten Cecilie Uttrup Ludwig. Vejen til verdensklasse kræver… ”… en blanding af hårdt arbejde, disciplin og en blanding af at være viljefast og tålmodig. For tingene kommer ikke af sig selv, og de kommer måske ikke altid, når man lige regner med det. Derfor kræver det også, at man venter på, at de gode ting kommer til én.” OL i Tokyo er… ”… et stort mål for mig. Det vil jo være en drøm at komme med. Siden jeg var en lille pige, har jeg dyrket sport og at kunne sige, at man skal repræsentere Danmark til et event, hvor alle sportsgrenene er samlet, det er bare sindssygt stort.” At give følelsesladede interviews til tv er…. ”…en del af mig. Jeg er meget emotionel og holder ikke så meget tilbage. Det er uden filter. Jeg håber dog ikke, at jeg skal blive ved med at være kendt for de her interviews. Danskerne skal hellere snakke om, at jeg laver spændende og hårde cykelløb, og at jeg kan angribe. Jeg vil hellere have, at det er mine ben, som taler. Men jeg er som jeg er.” Når jeg cykler op ad de stejleste bjerge, så tænker jeg…. ”….på at komme først til toppen.” Forskellen på kvinde- og mandecykling er… ”…desværre stadig stor. Hvis jeg skal nævne nogle få ting, så har kvinderne endnu ikke en minimumsløn, kvinder får ikke den samme tv-tid, og så er der stor forskel på ruterne.”

56

IDRÆTSLIV JULI 2021

Danmark er… ”…et dejligt land, ligesom Shu-bi-dua synger det. Jeg elsker Danmark, det er et skønt land. Fyldt med smukke, glade og dejlige mennesker. ” I vidste ikke om mig, at jeg… ”… har fået lavet fire nye fortænder efter et grimt styrt på cyklen. Corona er… ”… noget lort. Punktum.” Hvis jeg skulle lære én sætning på japansk, vil det være… ”… hvor ligger byens bedste sushirestaurant. Jeg er nemlig ret stor fan af sushi.”

FACTS: Navn: Cecilie Uttrup Ludwig Alder: 25 år Bopæl: Spanien Hold: FDJ-Nouvelle Aquitaine-Futuroscope Bedste resultater: Nr. 1 ved Giro dell’Emilia Internazionale Donne Elite i 2020 Nr. 1 ved Grand Prix de Plumelec-Morbihan Dames i 2019 Nr. 3 ved Flandern rundt i 2019 Nr. 4 ved Giro d’Italia i 2020 og nr. 6 i 2018 Nr. 3 ved den kvindelige udgave af Tour de France, La Course, i 2019 Dansk mester i enkeltstart i 2016, 2017 og 2018


Velliv støtter de danske atleter I Velliv ønsker vi held og lykke til de danske atleter, der snart er på vej mod OL og PL. Vi er stolte af at være en del af holdet og give tilbage til de atleter, trænere og ildsjæle, der inspirerer os alle til større trivsel og mental sundhed gennem et aktivt liv, så endnu flere får mere ud af livet.

Om Velliv

I Velliv er vi mennesker, der hjælper mennesker. Vi ved, at alle vores kunder er forskellige, og at det gode liv kommer i mange former. Derfor arbejder vi for at give dig overskud til at leve det liv, der er godt for dig, og for at du kan få mere ud af livet. Velliv er et af Danmarks største kundeejede pensionsselskaber med mere end 360.000 medejere. Velliv er ejet af Velliv Foreningen, der har som mål, at overskuddet fordeles som kontant bonus til medlemmerne og til projekter, der styrker danskernes mentale sundhed.


TÆT PÅ:

BESTSELLER FOR DIF OG TEAM DANMARK

SISK A BENGTSSON

TOBIAS THORNING Ambitionerne er store hos den unge para-dressurrytter Tobias Thorning, der drømmer om medaljer ved PL i Tokyo. At være pararytter i verdensklasse er… ”… et fællesskab. Man er på lige fod med de andre ryttere, og jeg oplever, at vi kan dele problemer, tips og generel sparring med hinanden. For mig handler det at være pararytter i verdensklasse også om, at jeg gerne vil være bedst hver dag.” Min største oplevelse på banen var… ”… EM i 2019, hvor jeg vandt guld i Rotterdam. Det havde været et turbulent stævne med en ny hest, men det var en kæmpe forløsning, da jeg fik medaljen om halsen. Men jeg må indrømme, at jeg hurtigt begyndte at tænke på De Paralympiske Lege, da EM var slut, for nu var jeg jo guldfavorit.” PL i Tokyo er… ”… Jeg har høje målsætninger om medaljer, og det skal gerne være i guld. Det bliver ekstremt stort, og jeg er så heldig at have min mor med. Hun kender systemerne og ved, hvordan De Paralympiske Lege foregår. Det kommer klart til at give mig en tryghed, for hun er god til at få talt rammerne ned for mig, og få mig til at se det, som skulle jeg til stævne i Brande. Hvis jeg ikke var pararytter, så var jeg… ”… professionel gamer. Jeg har altid spillet computer, og det er fedt at sidde med den følelse, at jeg er på lige fod med alle andre. Det er ikke mit handicap, man ser på først, og det kan til tider være rart.” Når jeg ikke træner, så… ”… studerer jeg i Kolding, hvor jeg læser en HF og regner med at være færdig i 2022. Ellers ses jeg med mine venner, så meget vi nu kan ses i øjeblikket. Og ja, så kobler jeg også af fra træningen ved at spille computer.”

58

IDRÆTSLIV JULI 2021

Danmark er… ”… mit hjem og et land med mange muligheder for paraatleter.” Corona er… ”… en mulighed for at gå i tænkeboksen sammen med mit team. Alle dem der er rundt om mig får kigget igennem, hvor vi kan udvikle os. Og den her pause har rykket både os og mig enormt meget. For selvom der ikke har været stævner, så har det været en særlig mulighed for at finde motivationen, og et år hvor jeg har kunnet tillade mig at fokusere endnu mere på udviklingen og et stærkere samarbejde med min hest Joline.” Hvis jeg skulle lære én sætning på japansk, vil det være… ”… hvor er toilettet? Det er en sætning, som jeg er sikker på bliver nødvendig, og så undgår jeg da også en pinlig situation for alle parter.”

FACTS: Navn: Tobias Thorning Sportsgren: Dressur Født: 6. februar 2000 Hjemby: Give Klub: Blue Hors og Billund Rideklub. Handicap: Muskelsvind Udvalgte resultater: Dobbelt europamester i 2019 Tidligere PL-deltagelse: Debutant


TÆT PÅ:

BESTSELLER FOR DIF OG TEAM DANMARK

SISK A BENGTSSON

HELENA R. BACH Svømmeren Helena Rosendahl Bach begyndte for alvor at drømme om OL, da hun som ung pige havde Lotte Friis som sit store idol. Nu er Hele Rosendahl Bach selv klar til sit første OL.

Vejen til verdensklasse kræver… ”… benhårdt arbejde, dedikation, disciplin og en masse mennesker, som vil én det bedste og hjælpe – både når det går godt og skidt. For man kommer ikke alene til toppen. Det kræver samtidig, at man vil det selv 100 procent. Det skal være ens egen drøm og ikke andres.” Min største oplevelse i vandet var… ”… nok, da jeg kvalificerede mig til OL. Det var det vildeste, og jeg var fyldt med lykke og glæde. Det var også lidt en lettelse, at alt det, jeg har arbejdet på, lykkedes. Det var ren glæde, der løb gennem kroppen, og alle har været så enormt søde. OL i Tokyo er… ”… det fedeste. Det er min drøm, som pludselig ser ud til at gå i opfyldelse. Men det er nok ikke gået helt op for mig endnu. Det tror jeg først, det gør, når vi står i OL byen. Samtidig så foregår OL i Tokyo, hvor jeg aldrig har været, så det bliver også stort at komme til en del af verden og opleve en kultur, der er anderledes end vores egen.” I vidste ikke om mig, at jeg… ”… er meget overtroisk, når det kommer til stævneritualer. Jeg har mit stævnehåndklæde, som burde være smidt ud og er godt slidt. Det har altså nogle år på bagen. Det skal selvfølgelig siges, at det bliver vasket hver gang. Men det håndklæde har jeg altid med mig.”

Hvis jeg vandt 10 millioner kroner i Lotto, ville jeg… ”… have en pool i haven. Og give pengene til et godt formål som at hjælpe syge og udsatte børn i Danmark.” Corona er… ”… noget møg.. Jeg fik selv corona i december, men jeg havde heldigvis ikke de store bivirkninger. Men jeg kunne mærke, da jeg var til DM tidligere i år, at min krop ikke var der, hvor den burde være. Jeg havde ikke været i vandet i halvanden uge, og det har stor betydning for en svømmer, hvis man har været ude af vandet længe.” Min største rollemodel er… ”… Lotte Friis. Jeg har altid fulgt hende og set hende i fjernsynet. Jeg så hende til OL sammen med mine forældre i 2012. Hun var på vores skolemælk, kan jeg huske, og jeg havde klistermærker på min madkasse af hende. Og så svømmer jeg 1.500 meter fri, som hun også gjorde.” Hvis jeg skulle lære én sætning på japansk, vil det være… ”… Tak for mad. Alle atleter er glade for mad, og vi kommer til at spise en del under OL for at holde os i gang, så tænker det vil være på sin plads at være høflig.”

FACTS: Navn: Helena Rosendahl Bach Sportsgren: Svømning, 1.500 m fri Født:12. juni 2000 Udvalgte resultater: Fjerdeplads ved EM på langbane i 2021 på 200 fly. EM-finalist j

IDRÆTSLIV JULI 2021

59


TÆT PÅ:

BESTSELLER FOR DIF OG TEAM DANMARK

ABDI ULAD

”Lad os nu bare komme i gang,” siger maratonløberen Abdi Ulad, der er klar til sit andet OL. Min største oplevelse var… ”… helt klart OL i 2016, selvom jeg ikke opnåede det bedste resultat. Det var en stor inspiration at se de andre sportsgrene og være sammen med så mange forskellige atleter.” OL i Tokyo er… ”… drivkraften. Det er det, jeg tænker på, når det hele ind imellem er surt og hårdt. Jeg håber, at jeg opnår et brugbart resultat i Tokyo. Det var noget af en mavepuster i marts sidste år, da OL blev udsat.” Corona er…. ”… en motivationsdræber, uforudsigelig og frygtindgydende.” Danmark er… ”… det bedste land at leve i. Vi er meget privilegerede i Danmark, og som ung har man så mange muligheder, at der næsten er for meget at vælge mellem sammenlignet med andre verdenssamfund, hvor de ikke en gang får mad på bordet to gange om dagen. Når jeg stiller op med Dannebrog på brystet, føler jeg mig virkelig privilegeret. Vejen til verdensklasse kræver… ”… kontinuerligt arbejde, fokus og målrettethed. Man skal tro på processen og følge sin plan, også når der kommer bump på vejen.” Når jeg ikke træner, så… ”… står den på Toffifee og kaffe. Jeg er ikke så fanatisk omkring min kost, for jeg træner så meget. Så hvis jeg spiser et stykke kage, så løber jeg bare videre. For mig er velvære og livskvalitet vigtigt, og det får jeg gennem den slags ting. Jeg er selvfølgelig også sammen med min familie, men jeg prioriterer at restituere og slappe af, så jeg har energi til næste træning. Jeg forsøger at lave så lidt som muligt, når jeg ikke træner.”

60

IDRÆTSLIV JULI 2021

I vidste ikke om mig, at jeg… ”… blev kaldt for ’skildpadden’ i skolegården, fordi jeg var så langsom. Men øvelse gør mester.” Hvis jeg vandt 10 millioner kroner i Lotto, ville jeg… ”… give dem til ungdomsarbejde i sportens verden. Sport er noget helt særligt og giver os noget, vi ikke får af at sidde og læse bøger. Det kan samle en hel befolkningsgruppe som for eksempel, da håndboldherrerne vandt VM-guld, og det sætter nationen på verdenskortet.” Min største rollemodel er… ”… min moster. Det er hende, der har vist vejen for mig og holdt mig i ørerne. Hun har lært mig at løse problemer, som da jeg i folkeskolen pjækkede, fordi jeg ikke kunne dansk og havde svært ved at lave lektier. Da sagde hun til mig, at jeg aldrig lærer tingene ved at blive væk. Man er nødt til at sige: ”Det her kan jeg ikke finde ud af” for at få hjælp. Hun har også lært mig at forstå andre mennesker og har altid sagt: ”I stedet for at jagte gode karakterer, skal du jagte en god karakter.” Hvis jeg skulle lære én sætning på japansk, vil det være… ”Lad os nu bare komme i gang!”

FACTS: Navn: Abdi Ulad Sportsgren: Atletik, maraton Født: 14. juni, 1991 Klub: Hvidovre AM Bedste resultat: Nr. 13 ved VM-maraton 2017 Bedste maratontid: 2.11.03 timer OL-deltagelser: 2016 i Rio Detaljen: Siden 2011 har Abdi været dansk statsborger efter at være kommet til Danmark fra Somalia i en alder af 11 år.

EVA KRISTINA HINDBY KOSZYCZAREK


3(+ 6: :;ࠫ -69 +05 5 :;, ;9 505.:3,19 0 263+05. .VSM OrUKIVSK MVKIVSK RHQHR IHKTPU[VU [LUUPZ Z]¥TUPUN T ]

;9 505.:3,19 4,+ /,3;

5@, 4<30./,+,9

࠮ Træning på en af Danmarks bedste kunstgræsbaner i Bramdrupdam, Kolding ࠮ Planlægning af sociale events ࠮ Overnatning i moderne og indbydende værelser på Danhostel Kolding ࠮ Mulighed for afslapning i Dronning Dorotheas Badstue ࠮ Varmvandstræning og sauna i SlotssøBadet ࠮ Træningsophold inde, ude og i luften

BRAMDRUPDAM SPORTS- & MØDECENTER - EN DEL AF SLOTSSØBADET

DANHOSTEL KOLDING

Sports- og idrætsophold for både eliten som bredden. Kontakt os - så strikker vi præcis det program sammen du ønsker!

www.bsmc.dk www.ssbad.dk KONTAKT SLOTSSØBADET / EDVARD KØHRSEN TLF. 28450159 - MAIL EK@SSBAD.DK

SLOTSSØBADET

DRONNING DOROTHEAS BADSTUE


REKORDER

L ARS MØLLER OG TEAM DANMARK

JACOB MELGA ARD OG JACOB BECH ANDERSEN

HURTIGERE, HØJERE OG STÆRKERE 62

IDRÆTSLIV JULI 2021


Atleterne bliver ved med at sætte rekorder. Udviklingen inden for træning, behandling og restitution gør, at der til stadighed bliver sat olympiske rekorder.

D

en menneskelige fysik er som udgangspunkt præcis den samme som ved de første moderne lege i Athen i 1896. Alligevel har man siden de første lege og frem til i dag set løbende forbedringer af atleternes fysiske formåen og præstationer. På herrernes maratondistance, en af OL’s mest klassiske discipliner, er der eksempelvis barberet næsten en halv time af den tid, som verdens bedste maratonløbere kunne præstere for små 100 år siden ved OL i Paris 1924. Det er blandt andet måden atleternes kroppe bliver behandlet på før, under og efter de store konkurrencer, der har medvirket til, at atleternes kroppe er blevet stærkere og i princippet kan yde mere. Og der er stadig flere parametre, man kan skrue på i forhold til at opnå ’hurtigere, højere og stærkere’ resultater. Det mener blandt andre Peter Møller, som er sportsfysiolog hos Team Danmark. ”Jeg tror stadig på at vi sammen med trænere og atleter kan blive bedre til at forstå, hvordan vi bedst sammensætter træning, alt efter atletens niveau, baggrund og arbejdskrav. Det er bunden af isbjerget. Men andre forhold end træning optimeres der også løbende på. Vi bliver for eksempel bedre til at varme op, til at holde folk varme og til at køle dem ned før eller efter aktivitet, hvis det er nødvendigt: Alle de her ting, der ligger rundt om præstationen, bliver vi bedre til,” siger Peter Møller Christensen.

der passer atleterne i hverdagen,” fortæller Michael Ries Dünweber. Team Danmark holder til i Idrættens Hus i Brøndby, hvor blandt andet også de bedste badmintonspillere træner til daglig. Det er meget praktisk, for så er der rig lejlighed til at holde snor i Viktor Axelsen og de øvrige elitespillere. Og mens almindelige motionister som regel først søger hjælp hos fysioterapeuten, når skaden ER sket, så bliver små problemer hos eliteatleterne taget før de bliver store. ”Fordelen her er, at atleten har mulighed for at komme hver eneste dag. For eksempel kan Viktor Axelsen altid få fat i mig. Selv når det bare er småting, så får vi adresseret det og taget problemet i opløbet,” siger Michael Ries Dünweber.

Flere rekorder Peter Møller Christensen fra Team Danmark er sikker på at vi ikke har set den sidste olympiske rekord endnu. ”Når man kigger på historiske rekorder, så kan man ganske vist se, at vi er på den flade del af kurven, men der bliver stadig slået rekorder,” siger han. Og det er altså ikke kun, fordi atleterne får bedre sko at løbe i. Det er også fordi atleterne selv bliver bedre. ”Vores arvemasse har mig bekendt ikke ændret sig meget på 100 år, så de unikke talenter har altid været der,” siger Peter Møller Christensen, som alligevel tror at atleterne kan blive endnu bedre. Også selv om den enkelte atlet har helt samme fysiske og

Små ting gør os bedre Michael Ries Dünweber er ligeledes en af dem, 'der skruer' på atleternes kroppe i det daglige. Han er sportsfysioterapeut og ansat som ekspert i Team Danmarks sportsmedicinske team, hvor han er hovedansvarlig for de danske badmintonspillere. ”Jeg rejser rundt i verden med atleterne. Til EM, VM, OL. De allerstørste turneringer. Men vi har også det lange seje træk, for det er os,

”Vores arvemasse har mig bekendt ikke ændret sig meget på 100 år” Peter Møller Christensen, sportsfysioterapeut iTeam Danmark

IDRÆTSLIV JULI 2021

63


fysiologiske udgangspunkt som for eksempel danske Viggo Jensen, der vandt guld i vægtløftning ved de første lege i Athen i 1896, eller 'Lille henrivende Inge', der svømmede sig til bronze i Berlin '36. Det handler nemlig ikke om atleternes fysiske udgangspunkt, men om alle de små ting man kan skrue på i sekunderne, minutterne, dagene, ja selv i årene der går før startskuddet lyder.

De vigtige tjek Michael Ries Dünweber lever af at flytte små promiller. Både når de store turneringer ER

”Mængden af belastning er afgørende” Michael Ries Dünwebers, sportsfysioterapeut i Team Danmark

64

IDRÆTSLIV JULI 2021

i gang og atleterne bliver skadede, slidte, trætte og skal behandles både før under og efter kampene, og når - eller måske især når det kun gælder rutinetjek, hvor der ikke på forhånd er noget galt. ”Når Viktor Axelsen kommer ind, så er det vigtigt at jeg ikke kigger mig blind på at han bare skal ind og have standardpakken, selv om jeg kender ham ud og ind. Jeg er nødt til at undersøge ham ordentligt. Jeg går hans hofter, knæ, fødder, ankler og så videre efter,” siger Peter Møller Christensen. ”Du kan godt have ondt i knæet, men det kan måske være fordi du har en ankelskade i den modsatte side, som gør at du har aflastet med højre ben. På den måde er det vigtigt at gennemgå hele kroppen i forhold til at alle led har fri og fuld bevægelse, at der ikke er nogen restriktioner. Kigger jeg kun på knæet og glemmer at kigge nord og syd for problemet, så misser jeg noget af det der er med til at forstærke eller vedligeholde problemstillingen,” forklarer han.

Teamwork og balance En af de ting, der ofte er med til at gøre en atlet til en af verdens bedste, er viljen til at træne meget. Men man kan også træne FOR meget, og her er det vigtigt at der er god kommunikation mellem atletens forskellige trænere: Hvis både fysioterapeuten, den tekniske træner og den fysiske træner ordinerer træningsøvelser, så er der pludselig risiko for, at atleten bliver overbelastet. Derfor handler en vigtig del af Michael Ries Dünwebers arbejde om at sidde med ved skrivebordet når atleternes træning skal tilrettelægges. ”Mængden af belastning er afgørende. Vi har et område vi kalder 'load monitoring', hvor vi holder øje med atleternes samlede belastning. Det er derfor det er vigtig med en klar kommunikation imellem det team, der er omkring atleterne”, siger han.

Dele af denne artikel har også været bragt i magasinet Krop & Fysik www.krop-fysik.dk


Daniel Wagner

Össur er stolt af at være samarbejdspartner med DIF

World Class Paralympian and Team Össur Athlete

OSSUR.COM


TEAM DANMARK

PRÆSTATIONER

JAKOB MELGA ARD

JAGTEN PÅ Cykelhjelmen. Masten. Buen. Svømmedragten. Skoene. De danske OL-atleter skal ramme topformen ved OL – og det skal deres udstyr også. Jagten på det optimale udstyr minder nærmest om et våbenkapløb mellem de internationale konkurrenter.

N

år startskuddene lyder ved OL i Tokyo, så er det ikke kun atleternes fysiske og mentale form, der skal være helt i top. OL er nemlig også kulminationen på et årelangt og grundigt arbejde med at optimere atleternes udstyr og ikke mindst jagte den lille bitte detalje, der kan betyde sejr eller nederlag på banen. En af dem, der søger for, at de danske atleter ikke går ned på udstyret, hedder Andreas Top Adler. Han hjælper Danmarks OL-atleter med alt, hvad der har med materiel, udstyr og teknologi at gøre. Andreas Top Adler er ansat som præstationsingeniør hos Team Danmark med særlig fokus på OL-atleternes udstyr, lige fra baneholdets hjelm og dragter, over sejlernes master til roernes årer. ”Min helt store opgave er at eliminere tilfældigheder: At skabe de bedste forudsætninger for, at atleterne ikke er bagud allerede, når de står på startstregen eller startskamlen. Om det så er badehætten, åren eller smørel-

sen på kæden, så har vi gjort et eller andet for at teste, om vi kunne have gjort det bedre,” siger han.

100 forskellige stoffer Andreas Top Adler er ikke alene om opgaven. Han trækker på ressourcer både hos private samarbejdspartnere og hos forskere på universiteterne, som skaber ny viden inden for relevante områder. ”Vi har nået et niveau, hvor vi arbejder med de små detaljer som almindelige tilskuere ikke kan se. Men er man inde i miljøet, så er der meget stor forskel,” siger han og forklarer som et eksempel, at skuldrene på banerytternes dragter er lavet af en anderledes stoftype end resten af dragten.” ”Vi har kigget på måske 100 forskellige stoffer, og på hvordan man kan bruge syninger til at guide vinden attraktive steder hen. Vi er nede i små detaljer, men mange små detaljer gør en forskel,” siger han.

"En forskel der måske nok kun kan måles i bittesmå brøkdele af sekunder, kan udgøre forskellen mellem guld, sølv, bronze – eller ingenting.” Andreas Top Adler, præstationsingeniør i Team Danmark

66

IDRÆTSLIV JULI 2021


DETALJEN

IDRÆTSLIV JULI 2021

67


“En forskel der måske nok kun kan måles i bittesmå brøkdele af sekunder, kan udgøre forskellen mellem guld, sølv, bronze – eller ingenting.” Eftersom Danmark eksempelvis har tradition for gode resultater i banecykling på den olympiske velodrom, så kan der let være et meget håndgribeligt udbytte af bestræbelserne i detaljejagten i form af medaljer om halsen på de danske cykelryttere. Det samme gør sig gældende i de sportsgrene, der foregår på vandet. Også her har Andreas Top Adler godt fat. Både årer og skrog er der nemlig arbejdet minutiøst med. ”Om det så er roning, kajak eller sejlsport, så er bådens overfladebehandling nøje udvalgt. Reglementet siger, at man ikke må

VIDSTE DU AT... …den tekniske udvikling på sportsområdet påvirker vores hverdag? Eksempelvis er meget af den teknologi, der sidder i moderne biler i dag, i første omgang blevet udviklet til Formel 1-biler.

68

IDRÆTSLIV JULI 2021

påklistre noget på bådens overflade. Man må for eksempel ikke sætte hajskind på siger han, før han nærmest skælmsk tilføjer: ”Men det er ikke ulovligt at polere og voksbehandle båden med en voks, der indeholder elementer og partikler som ikke slipper båden. På den måde kan det ikke udelades at man kan vokse en struktur på båden,” siger præstationsingeniøren.

Rumforskning Når Andreas Top Adler fortæller om sit arbejde, så minder han lidt om den omtalte voks på båden. Han strejfer nemlig kun overfladen og går ikke i dybden. Jagten på detaljerne og det optimale udstyr til atleterne er således omgivet af stort hemmelighedskræmmeri. ”Jeg er jo ikke interesseret i, at England og Australien og de andre også kan få den hundrededel af et sekund. Og vi kan se, at det ikke er alle lande, der roder med det samme som os. Det er et lille lukket våbenkapløb,” siger han med et grin. Hver gang den olympiske ild bliver slukket, kommer alle hemmeligheder dog frem i lyset. “Efter OL bliver der udgivet artikler fra universiteterne om de forskellige opfindelser. Så kan alle læse dem og få fat i udstyret

"Det er et lille lukket våbenkapløb” Andreas Top Adler, præstationsingeniør i Team Danmark

selv, og det er så det nye niveau. Og så kan alle prøve at løfte niveauet igen ved næste OL”, siger han. Og når alle eliteatleterne har fået nye højteknologiske løbesko, lettere kajakker og bedre hjelme til cykelturen, så kan helt almindelige mennesker også nyde godt af udviklingen fra den øverste hylde. ”Elitesporten er ligesom rumforskningen. Det er der hvor materiellet, udstyret og teknologien bliver presset til det yderste. Og så kommer det i sidste ende alle til gode,” siger Andreas Top Adler.

Dele af denne artikel har også været bragt i magasinet Krop & Fysik www.krop-fysik.dk

Svømmedragter er blandt de effekter som har udviklet sig en del gennem årene i jagten på bedre resultater.


TRE STÆRKE OPFINDELSER FRA ELITESPORTEN Hajdragter:

Carbon:

Supersko:

Haj-svømmedragterne var inspireret af virkelighedens hajskind, som har en ru overflade. De revolutionerede svømningen og sørgede hurtigt for et hav af verdensrekorder i 2007 og 2008. Indtil dragterne igen blev forbudt ved konkurrencer, fordi de blandt andet øgede svømmernes opdrift og nedsatte vandmodstanden.

Cykler, robåde, sejlbåde, årer… Der er nærmest ikke en sportsrekvisit der ikke er lavet af carbon i dag. Det er et lettere og stivere materiale med meget bedre mekaniske egenskaber.

Det er det nye hotte inden for atletikken. Før var sko en komfortting, nu er det en performanceting med de nye såkaldte supersko, der har meget eftergivelige carbonsåler. Sålerne i skoen øger elasticiteten i atletens fod, så der går mindre energi tabt hver gang man sætter foden ned.

3D-PROTESE HJÆLPER ROSENMEIER Peter Rosenmeier kan slippe protese-bekymring efter det er lykkedes at digitalisere og producere en tro kopi af hans protese. SCANPIX/RITZAU

D

TEAM DANMARK

en regerende europamester, verdensmester og paralympisk mester i bordtennis Peter Rosenmeier har altid haft en bekymring siddende i baghovedet, når han skulle spille store turneringer. Den 37-årige paraatlet spiller med en protese, der gør, at han kan holde fast på bordtennisbattet. Uden den kan han ikke spille. Han kan heller ikke spille med en anden lignende protese, for hvis den afviger bare en lille smule fra originalen, vil det påvirke hans skud for meget. Protesen er håndlavet af en bandagist, så det har ikke været muligt at lave en tro kopi af den. Så hvad ville der ske, hvis protesen en dag gik i stykker under en kamp? ”Hvis protesen gik i stykker, så kunne jeg gå over på den anden side af bordet og sige tak for kampen, for jeg havde ikke noget alternativ,” fortæller Peter Rosenmeier. Den bekymring kan han nu parkere. Det er nemlig lykkedes forskere at digitalisere og producere en tro kopi af Peter Rosenmei-

ers protese. Ved at trykke på en knap kan de producere en mere. Og en mere. Og en mere. Der er faktisk ikke længere en grænse for, hvor mange kopier af protesen de kan producere. Derfor kan Peter Rosenmeier nu have fire kopier liggende i tasken, når han spiller turneringer.

CT-scanne, datasegmentere, lave en CAD-model, 3D-printe en form og sprøjtestøbe den,” siger Daniel Minzari, Specialist Engineer hos IPU.

Tro kopi Det er IPU, der har ledet den faglige del af projektet, og sammen med DTU har de digitaliseret Peter Rosenmeiers protese. På samme tidspunkt fik IPU en henvendelse fra AddiFab, der er Danmarks eneste 3D-printer producent. Virksomhedens flagskib er en printer, der kan håndtere print af støbeforme. Dermed kan de forvandle et 3D-print til et fysisk objekt. Den teknologi ville de gerne prøve af, og det var lige præcis, hvad der var brug for, hvis det skulle lykkes at producere en tro kopi af Peter Rosenmeiers protese. ”Det her er temmelig innovativt. Det er første gang, man har lavet forløbet med at

IDRÆTSLIV JULI 2021

69


L ARS MØLLER

STJERNER

Vi skal have en ny olympisk mester på 100-meteren. Usain Bolt er trådt tilbage efter tre OL-guld på stribe, men hvem skal så tage over? Danske eksperter vurderer ‘kronprinserne’ til OL’s kongedisciplin.

70

IDRÆTSLIV JULI 2021

JAKOB MELGA ARD


Ingen over og ingen ved siden af Usain Bolt. Her vinder han sit første OL-guld i Beijing 2008.

IDRÆTSLIV JULI 2021

71


D

e fleste OL-entusiaster husker vist første gang, at Usain Bolt på 9,69 sekunder stemplede ind ved De Olympiske Lege i 2008. I finalen på herrernes 100-meter-distance sprintede jamaicaneren afsted, stoppede op et par meter foran målstregen, kiggede på sine modstandere, slog sig på brystet og sikrede sig øjeblikkelig olympisk udødelighed. Ikke alene vandt han guldet. Han satte også verdensrekord i suveræn og nærmest pralende stil. Men nu mangler De Olympiske Leges kongedisciplin en konge. Efter 12 års uafbrudt styre er Usain Bolt abdiceret. Verdens hurtigste mand stiller ikke op ved OL i Tokyo, og for første gang siden Beijing 2008 skal der derfor kåres en ny vinder af den vel nok mest ikoniske OL-disciplin af dem alle. Men hvem er kronprinserne, der er klar til at tage over efter kongen af 100-meteren?

72

IDRÆTSLIV JULI 2021

Mange kronprinser

Kongens nye sko

Ifølge Jakob Larsen, direktør i World Athletics og tidligere direktør i Dansk Atletik Forbund, er kandidatfeltet så bredt, at vi skal over 15 år tilbage for at se noget lignende. “Ved VM-finalen i 2003 var der kun 15 hundrededele mellem de seks første, og det er lidt den samme situation, vi står i her før OL i Tokyo. Billedet er uklart, og nu hvor kongen er væk, er der mange kronprinser,” siger Jakob Larsen. Bo Overgaard er sportschef i Dansk Atletik Forbund, og han er enig i, at der ikke er én kandidat, der overstråler alle andre. Han tror, at den næste konge på 100-meteren kan blive ham, der er bedst til at håndtere coronaen. “Der er mange om buddet om medaljerne i 100 meter-finalen. Og jeg tror, at det bliver et element, hvem der er bedst til at håndtere de restriktioner, som coronaen medfører,” forudser Bo Overgaard.

Udover corona-håndtering og ikke mindst evnen til at kunne løbe vanvittigt hurtigt, så er der mange andre elementer på spil i en olympisk 100-meter-finale. Ved OL skal sprinterne eksempelvis levere flere toppræstationer på kort tid, og derfor er det helt essentielt, at den enkelte sprinter også er lynhurtig til at restituere, så kroppen - og hovedet - hurtigt er klar til start igen. “Du skal løbe tre runder på to dage. Herunder en semifinale, hvor man ikke bare kan være sikker på at gå videre. Der skal også løbes til i en semifinale. Så er der typisk nogle timer, og så er der OL-finale. Det er noget andet end bare at hive en enkelt kanin op af hatten til et endagsstævne,” siger Jakob Larsen. En anden joker i spillet om at blive ’kongens efterfølger’ på 100-meteren, er de nye såkaldte ’super-sko’. De er udstyret med


UNDER 10 I ‘21 Her er de lynhurtige atleter, der har været under de magiske 10 sekunder i 2021. Den aktuelle verdensrekord blev sat i 2009. Den lyder på 9,58 og ejes af Usain Bolt. 9.88 Trayvon Bromell, USA 9.91 Fred Kerley, USA 9.94 Ronnie Baker, USA 9.94 Jo’Vaughn Martin, USA 9.94 Tlotliso Gift Leotlela, Sydafrika 9.95 Lamont Marcell Jacobs, Italien 9.96 Cravon GILLESPIE, USA 9.97 Benjamin Azamati-Kwaku, Ghana 9.97 Kyree King, USA 9.98 Justin Gatlin, USA 9.98 Bingtian Su, Kina (-0,9) 9.99 Akani Simbine, Sydafrika (-3,0!!) 9.99 André De Grasse, Canada 9.99 Isiah Young, USA

eftergivelige carbonsåler, som øger elasticiteten i atletens fod, så der går mindre energi tabt, hver gang foden rammer løbebanen. ”De nye sko gør, at verdensrekorderne på 100 og 200 meter ikke nødvendigvis er helt så holdbare, som man indledningsvis troede. Og man kommer jo et stykke nærmere at være ‘kongens efterfølger’, hvis man tager kongens rekord,” siger Jakob Larsen.

Trayvon Bromell er blandt favoriterne til at vinde 100-meterfinalen i Tokyo.

EKSPERTERNES BUD PÅ EN NY KONGE Trayvon Bromell, USA “Hvis jeg kun måtte pege på én, så ville jeg pege på Trayvon Bromell. Tendensen er den rigtige. Han har været væk i nogle år med skader, og så er han kommet tilbage og har løbet fornuftige løb indendørs. Det ser altså rigtigt lovende ud for ham,” mener Jakob Larsen. Chris Coleman, USA “Mit bedste bud er Chris Coleman fra USA. Han er nummer et på verdensranglisten, og har et stabilt højt niveau. Han vandt også VM i Doha i ‘19, hvilket i sig selv peger på, at han har det, der skal til,” mener Bo Overgaard. Akani Simbine, Sydafrika “Det der er specielt med sydafrikanere er, at de meget tit løber i højderne i den tynde luft. I World Relays i maj løb Akani Simbine den hurtigste delstrækning af alle. Han er medaljekandidat på 100-meteren. Helt klart!,” siger Jakob Larsen. Lamont Jacobs, Italien “Manden med det ikke særligt italiensk-klingende navn er europamester indendørs på 60-meteren. Han løb så utroligt hurtigt ved EM-inde, at det fik mig til at sige ‘Hov! Der er noget i støbeskeen her. Ham skal vi lige holde øje med,” siger Jakob Larsen. Andre de Grasse, Canada “Andre de Grasse er en af de lidt yngre, der er på vej frem. Der er enormt meget pres på, når man står og skal performe i en stor finale, og derfor betyder det enormt meget, at man har stået der før,” siger Bo Overgaard. Bingtian Su, Kina “Kineserne har fået en amerikansk sprinttræner, og jeg vil være meget overrasket, hvis ikke Bingtian Su er med i finalen. Og der ser jeg ham også kæmpe med om medaljerne,” siger Jakob Larsen.

IDRÆTSLIV JULI 2021

73


STJERNER

BOB MARTIN/ RITZAU/ SCANPIX

JAKOB MELGA ARD OG LOUISE DYRING

STJERNEREGN OVER TOKYO De Olympiske Lege samler nogle af verdens største idrætsstjerner. Her er en stribe af de allerstørste.

ROGER FEDERER, SCHWEIZ

JESSICA LONG, USA

MEGAN RAPINOE, USA

Tennissportens svar på Mozart, Einstein og Laudrup i en og samme schweiziske gentleman. Ja, det er svært ikke at hive de store ord frem, når det gælder Roger Federer. Han har på mest elegante vis slået alt og alle og vundet alt, hvad der er værd at vinde op til flere gange, men alligevel hører du ingen tale ondt om Roger Federer. Han fylder 40 år under OL, og hvem kunne ikke unde ham en OL-medalje i fødselsdagsgave? Han har godt nok to OL-medaljer i forvejen, men det ER jo altså også Roger Federer, vi taler om.

Jessica Long er en af de mest vindende paralympiske atleter i amerikansk historie. Hun debuterede som blot 12-årig til PL i Athen 2004, hvor hun vandt tre guldmedaljer. Til dato tæller det paralympiske medaljeskab hos den amerikanske svømmer 23 medaljer – heriblandt 13 guldmedaljer. Den storvindende svømmer er født med “fibular hemimelia”, hvilket betyder, at hun ikke havde knogler i læggene, og hverken ankler eller hæle. Da hun var 18 måneder gammel fik hun derfor amputeret begge sine ben lige under knæet og gennemgik flere end ti operationer.

Megan Rapinoe, anfører for USA’s fodboldlandshold, er ekstremt dygtig på grønsværen, hvor hun har været med til at vinde VM to gange, OL-guld en enkelt gang, og så også lige titlen som verdens bedste fodboldspiller (Ballon d’Or) i 2019. Men Megan Rapinoe vækker mindst lige så meget opsigt uden for stregerne. Hun kalder sig selv ‘fodboldspiller og aktivist’, og hun kæmper utrætteligt og højlydt for ligeløn og lige rettigheder til alle uanset farve, køn og seksuel orientering. Og så kan hun i øvrigt prale af at være den eneste fodboldspiller - mand som kvinde - der har scoret direkte på hjørnespark ved et OL.

TENNIS

74

IDRÆTSLIV JULI 2021

PL-SVØMNING

FODBOLD


Og som om det ikke var nok… … så kan du også glæde dig til dem her: Kento Momota, Japan, badminton. Neymar, Brasilien, fodbold Rafael Nadal, Spanien, tennis Rune Glifberg, Danmark, skateboard Roger Federer, Schweiz, tennis Naomi Osaka, Japan, tennis Katie Ledecky, USA, svømning

Armand Duplantis, Sverige, stangspring Nate Ebner, USA, rugby Teddy “-Bjørn” Riner, Frankrig, judo Katie Ledecky, USA, svømning Armand Duplantis, Sverige, stangspring Nate Ebner, USA, rugby Tadej Pogacar, cykling

RORY MCILROY, IRLAND

SIMONE BILES, USA

STEPHEN CURRY, USA

Meldte afbud til legene i Rio for fem år siden, da han var bange for Zika-virussen, og sagde desuden, at han hellere ville se svømning og atletik i tv. Det har han siden fortrudt, og nu glæder han sig til at stille op for Irland. Rory hører til i toppen af verdensranglisten og toppen af leaderboardet. Han er bestemt et seriøst bud på en medalje i Tokyo. Og så har han efter halvandet års titeltørke fundet OL-formen i tide: Med et par måneder til OL vandt han små ni millioner kroner for sin 19. turneringssejr på PGA Touren.

Det er faktisk utroligt, at så lillebitte en kvinde, kan være så kæmpestor en stjerne! Simone Biles er bare 142 centimeter høj, men den 24-årige gymnast bruger hver en centimeter til perfektion, når hun dyrker gymnastik: Ved OL i Rio tog hun fire guldmedaljer og en enkelt af bronze. Og som om det ikke var nok, så tilføjede hun for nyligt et nyt spring til sit repertoire, da hun som den første kvinde nogensinde udførte en ‘dobbelt Yurchenko’. Hold øje med Simone biles - det bliver stort.

Der er dem, der mener, at ‘Steph’ Curry har forandret basketball. Den 33-årige point guard er simpelthen så sikker, når han skyder tre points-scoringer, at det hold han spiller på, for alvor kan satse på langskuddene, mens de hold han spiller imod, er tvunget til at dække mere op for dem. Steph spiller normalt for Golden State Warriors, hvor han blev ligaens topscorer i den seneste sæson: Tokyo bliver hans første OL, så han vil være opsat på at gå efter sin første OL-medalje.

GOLF

GYMNASTIK

BASKETBALL

IDRÆTSLIV JULI 2021

75


NYE SPORTSGRENE

JAN SOMMER OG L ARS MØLLER

JAKOB MELGA ARD

DE NYE ELEVER I OL-KLASSEN OL i Tokyo byder på en række nye sportsgrene - opgaven er ikke mindst at fange interessen hos nye generationer af fans og tv-seere. Danske Rune Glifberg stiller op for Danmark i skateboarding.

76

IDRÆTSLIV JULI 2021


IDRÆTSLIV JULI 2021

77


D

er er masser af gamle traditioner, som er de samme hver eneste gang den olympiske ild skal brænde på et nyt olympisk stadion. Det er et afprøvet koncept, som har virket og begejstret i over 100 år men for at sikre at nye generationer også bliver fanget af OL-ånden, må der fornyelse til. For, som det ser ud lige nu, så er OL mere og mere en tv-begivenhed for det ældre publikum. Fra 2012 til 2016 forsvandt næsten hver tredje amerikanske seer mellem 18 og 34 år, og i 2012 var gennemsnitsalderen i forvejen helt oppe på 48 år. Derfor skal de fem nye sportsgrene ved legene i Tokyo først og fremmest lokke nye og yngre fans til. Fem sportsgrene, som ifølge

78

IDRÆTSLIV JULI 2021

Thomas Bach, præsidenten for Den Internationale Olympiske Komite (IOC), både er ungdoms-fokuserede og populære i Japan. “Vi vil bringe sporten til ungdommen,” som Thomas Bach stolt proklamerede, da de fem nye sportsgrene blev præsenteret. “Med de mange muligheder, som unge mennesker har, så kan vi ikke længere forvente, at de automatisk vil komme til os. Vi må komme til dem,” sagde han.

Megastort Blandt de nye i klassen er ikke mindst karate populært i Japan, og her var Danmark ganske tæt på at få en deltager med. Desværre missede Katrine Pedersen fra Ishøj kvalifikationen i sidste øjeblik. Alligevel synes hun, at det er stort for sporten, at den nu kan kalde sig olympisk.

“Det er megastort. Det betyder helt generelt enormt meget for karatesporten. “Der er ikke så mange, der ved præcist, hvad karate går ud på, desværre,” siger hun. “Når man siger karate, så tænker folk generelt kun på ‘Karate Kid’ og på at slå mursten i stykker,” tilføjer hun - med henvisning til de populære Hollywood-film fra midten af firserne. “Karate til OL kan være en øjenåbner, så folk kan se, hvad karate er, og hvor meget hårdt arbejde og sindssygt mange timer, der ligger i det,” siger hun. Katrine Pedersens mange timer i træningslokalet rakte desværre ikke til OL-kvalifikation, og dermed er Rune Glifberg eneste danske OL-deltager i de nye discipliner.


DE NYE Klatring Helt ny i OL-sammenhæng, men en hastigt voksende sport, der også er populær i Danmark. Der klatres på lodrette klatrevægge med greb til hænder og fødder. Ved OL skal 20 mænd og 20 kvinder dyste i disciplinerne hurtig-klatring: Hvem klarer hurtigst en 15 meter høj væg? Højde-klatring: Hvem kommer højst inden for tidsgrænsen? Og klippe-klatring: Hvem klarer flest forhindringer på færrest forsøg?

Surfing Mens windsurfing har været på OL-menuen siden 1984 i Los Angeles, så har surfing uden sejl aldrig været med før i år, hvor 20 mænd og 20 kvinder skal surfe på stillehavsbølgerne uden for Tokyo. Der dystes i heat á fire deltagere, hvor de to bedste går videre. Dommeren giver point ud fra manøvrernes sværhedsgrad, fart, kraft og flow. Der gives strafpoint, hvis surferne generer hinanden.

Skateboard Har aldrig været på OL-programmet før. Der dystes i to konkurrencer: Street og park. I ‘street’ kører skaterne enkeltvis og viser tricks på trappetrin, gelændere, kantsten, bænke og så videre. Der gives point efter sværhedsgrad, højde, fart, originalitet og komposition. I ‘park’ køres der på ramper, og her skal vi krydse fingre for at danske Rune Glifberg får succes.

Karate FACTS: Navn: Rune Glifberg Alder: 46 år Bosiddende: København Sportsgren: Professionel skateboarder siden 1992 Detaljen: Vandt sin første pro-konkurrence, Slam City Jam i Vancouver i 1996. Har vundet et hav af medaljer ved X Games, blandt andet to af guld i 2008 og 2009. Er medstifter af tegnestuen Glifberg + Lykke, som designer skater-baner over hele verden.

En ældgammel japansk sport, der underligt nok aldrig har været med til OL før. Der kæmpes i to discipliner: Kata og kumite. Kata er en solo-disciplin, hvor deltagerne bedømmes på deres udførelse af slag, spark og bevægelser, mens kumite er kamp, som du kender det fra filmens verden. Kumite er inddelt i tre vægtklasser ligesom boksning .

Baseball og softball Baseball og softball har været OL-sport mange gange før. Senest i Beijing i 2008. Begge discipliner er avancerede udgaver af folkeskolens rundbold. Forskellen er, at i softball er afstanden mellem kaster og batter kortere, bolden er større, og der kastes kun med underhånd. Og så selvfølgelig den helt centrale forskel, at baseball ved OL kun er for mænd, mens softball kun er for kvinder.

IDRÆTSLIV JULI 2021

79


LEGENDEN

Rune Glifberg er en levende legende inden for skateboarding. Han har vundet, hvad der er at vinde og udført alle tænkelige tricks på sit bræt gennem de sidste tre-fire årtier. Nu skal han også være olympisk atlet i en alder af 46 år. Skateboarding har ikke så meget brug for OL,” lyder det fra Rune Glifberg, der lige om lidt er en del af det første olympiske skateboarding-kuld nogensinde. Det citat understreger meget godt, at der er en ny og fræk dreng i klassen, som er klar til at sparke OL-døren ind for de unge tv-seere: Dem, der vil have sporten serveret på en ny og frisk måde: On demand, når og hvor og hvordan de føler for det. “Alt er on demand i dag. Netflix, nyheder, instagram eller hvad du nu vil have i dit liv. Vi er i et samfund, hvor vi i meget større grad selv vælger, hvornår vi vil gøre tingene, og det er en frihed, som skateboarding altid har haft og altid vil have,” siger Rune Glifberg og fortsætter: “Du skal ikke stå og vente på træneren, der kun er der mellem 15 og 17 eller mellem 17 og 19. Du skal ikke vente på, at ‘nu skal de blå bånd op af bassinet’... Næh, skateboarding: Der tager du bare dit bræt og kører på det, når du har lyst,” siger han.

Frisk pust Mens det for mange sportsgrene er altafgørende at komme ind i den olympiske varme, så er det nærmest omvendt for forholdet mellem skateboarderne og den olympiske familie, mener Rune Glifberg. “Skateboarding kommer med et helt frisk pust til OL. Det er en moderne aktivitet, som mange unge beskæftiger sig med,” fortæller han. “Der er nogle sportsgrene ved OL - og nu vil jeg helst ikke pege på nogen - som måske ikke rigtigt fanger den unge generation, hvis du spørger en på 25 år eller derunder,” siger han. Så er skateboarding meget bedre in tune med tidsånden, end mange af de ‘gamle’ sportsgrene, og Rune Glifberg har også selv skatet siden han var 11 år gammel.

80

IDRÆTSLIV JULI 2021

Dengang ledte han efter noget, som han var god til, og som samtidigt kunne gøre ham lidt anderledes end kammeraterne. Og det viste sig, at han var rigtig god til at køre og udføre tricks på brættet med gummihjul under. Så god, at han stadig kan kalde sig professionel skater den dag i dag.

Verdens bedste Rune Glifberg har vundet guld ved X Games flere gange, og han har været rangeret som verdens bedste. Og nu er han altså en del af den første olympiske skater-generation. Selv om Rune Glifberg umiddelbart lyder lidt OL-skeptisk, så er han faktisk positiv, og han tror på, at sporten kan varme sig ved den olympiske ild uden at miste sin egen særlige karakter. “Der er mange meninger om, hvorvidt vi hører til ved OL, men det mener jeg bestemt, at vi gør.

Jeg mener, at OL vil bringe et nyt sportsmæssigt niveau til skateboarding, men skateboarding vil stadig have sin kulturelle værdi, og det vil stadig være en aktivitet, som er drevet af, at den kommer fra gaden,” siger han. Skateboardings rødder ‘på gaden’ gør også, at mange slet ikke kalder det for en rigtig sport. “Skateboarding går ikke kun ud på at skate hurtigst, at flyve højest, at lave de fleste tricks, det er slet ikke det, som skateboarding er. Så for mig har det med at kvalificere mig til OL også været et spørgsmål om at at vise verden, at skateboarding er noget med kultur og plads til forskellige stilarter og aldersgrupper. Der er ikke nødvendigvis et facit. Det er ikke kun at sparke bolden i mål, det er måden du sparker bolden i mål på,” forklarer han.

12-årig deltager Midt i al snakken om at skateboarding er for de yngre, så er det lidt paradoksalt, at Rune Glifberg selv hører til i den ældre ende af spektret: Mens England stiller med en bare 12-årig pige - Skye Brown - så er Rune Glifberg 46 år, når OL går i gang. Men det viser kun, at alder slet ikke er vigtigt, når man skater. “Jeg kan vise, at alder ingen betydning har i det her game. At det meget mere handler om kunst,” siger han. Hvor langt Rune Glifbergs erfaring, stil og perfektionisme rækker i sidste ende vil vise sig, den 5. august, hvor mændenes park-konkurrence finder sted. “Min sportslige målsætning er at komme i finalen blandt de otte bedste. Men igen: At kvalificere mig til OL handler ikke kun om det sportslige, men også om at vise skateboarding frem på en værdig måde: At vise kulturen frem.


Danmarks største udvalg af svømmeudstyr og konkurrencedragter til de billigste priser! +45 3672 0707 • www.svoemmespecialisten.dk ®

godt udstyr bedre oplevelser R FRA ARC’TERYX 20% MEDLEMSRABAT* I KÆMPE UDVALG AF NYHEDE

*Rabatten kan ikke kombineres med andre tilbud eller rabataftaler. Rabatten er gældende ved fremvisning af gyldigt medlemskort. Besøg os i København, Field’s, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Århus, Randers & Aalborg eller på www.friluftsland.dk


JACOB BECH ANDERSEN

FRAGT

SKIBET ER LADET MED... Det er en gigantisk logistisk operation for DIF at sende et OL-hold med udstyr afsted til Japan. Atleterne og specialforbundene medbringer selv ketchere, våben til skydekonkurrencerne, surfbrætter og hvad de ellers skal bruge i aktion. Men derudover har DIF også sendt et skib afsted til Tokyo. Og her er lasten ladet med lidt af hvert.

107

topmadrasser

35

17.000

cykler

mundbind

1

2

6

hø-damper til ridning

160

20

4

ruller sportstape

600

massagebrikse

6

drikkedunke

3

kajakker

10

150 kg

vindblæsere

cykelværktøj

2

spinningcykler

250

romaskiner

plakater

5

300

Playstations

kortspil

IDRÆTSLIV JULI 2021

både

flag

tv-skærme

82

8

400

kaffemaskiner

heste

køleskabe

1

3

isbade

6

3

kummefryser

Christianiabikes

900 kg hestefoder

5

kasser kontorudstyr


FRIHED SKAL VÆRE FOR ALLE FRIHED SKAL VÆRE FOR ALLE Selvstændighed, frihed og værdighed; det er, hvad fleksible indretningsløsninger kan give dig. Med den rette løsning får du muligheden for at skabe det frirum, der gør dig mere og giver en nemmere Selvstændighed, friheduafhængig og værdighed; det dig er, hvad fleksiblehverdag. indretningsløsninger kan give dig. Med den rette løsning får du muligheden for at skabe det frirum, der gør dig mere uafhængig og giver dig en nemmere hverdag. www.pressalit.com, info@pressalit.com, T: 8788 8788


INTERVIEW

L ARS MØLLER

L ARS HESTBECH

I PARLØB MOD OLGULDET Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv vil vinde guld i parløb ved OL i Tokyo. Fundamentet blev lagt for mange år siden på udendørs cykelbaner under ledelse af frivillige foreningsledere.

84

IDRÆTSLIV JULI 2021


N

år OL-parløbet skal afvikles i velodromen i japanske Izu den 7. august, så er et dansk par guldfavoritter. Det lægger Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv ikke selv skjul på, og selvom de forsøgte, så ville de ikke slippe godt afsted med det. De var nemlig helt suveræne, da de ved det seneste store banemesterskab, VM i februar 2020, blev iklædt regnbuestribede trikoter efter at have sat samtlige konkurrenter noget så eftertryggeligt til vægs. Hvad er så hemmeligheden bag de to cykelrytters succes? Den skal formentligt findes blandt frivillige ildsjæle i det danske foreningsliv. Mørkøv og Norman havde sandsynligvis ikke fået muligheden for at dyste på den fineste scene ved OL, hvis det ikke havde været for nogle driftige foreningsfrivillige i henholdsvis Ordrup og Odense. De stod klar til at modtage de ryttere, som i dag er stjerner, men dengang bare var et par unge knægte, som endnu ikke var sikkere i trafikken. Mørkøv: ”Jeg prøvede banecykling første gang på Ordrupbanen tilbage i 1996, da jeg var 11 år. Når man er drengerytter, så er det begrænset, hvor meget man kan køre i trafikken, men så var banen der. Hver onsdag var der masser af aktivitet. Det var utrolig godt organiseret af de frivillige kræfter, og jeg har enormt gode minder fra den tid og banen.” Norman: ”Jeg kan fortælle stort set samme historie, men fra Odense Cykelbane, som dengang var en udendørs bane. Her fandt min allerførste cykeltræning sted i 2005. Dengang trænede vi på landevejscykler. Mine forældre satte mig af ved banen, og så hentede de mig tre timer senere med bevidstheden om, at vi havde haft det utroligt sjovt med hinanden.”

”Lige nu er det mest perfekte parløbspar i verden Michael og jeg” Lasse Norman

IDRÆTSLIV JULI 2021

85


Om parløb

Hemmelighedskræmmeri

• Herrerne kører 50 kilometer og kvinderne 30 kilometer (hhv. 200 og 120 omgange). • Holdene består af to ryttere • Holdet med flest point vinder • Der afvikles en sprint hver 10. omgang, som giver 5, 3, 2 og 1 point til de første fire par over stregen • Sidste sprint tæller dobbelt • Hvis man indhenter de andre med en omgang, får man 20 point

I dag er Danmark blandt verdens allerstørste banenationer, og ved de seneste tre OL har banecykelrytterne leveret medaljer til Danmark. Og når man befinder sig i Ballerup Super Arena, mens Mørkøv og Norman træner tempo og skift bag en motorcykel, så fornemmer man det topprofessionelle set up. Fra cyklerne, hvis design er omgærdet af et hemmelighedskræmmeri, til de dybt koncentrerede trænere, som følger med i alle tal og kurver, som rytternes præstationer kaster af sig. Men det hele startede altså med landevejscykler på udendørs cykelbaner.

Norman: ”Hemmeligheden bag den danske banesucces findes i vores foreningsliv. Alle os på banelandsholdet har haft det sjovt på banen som børn via vores cykelklubber. Efterfølgende har jeg altid kunnet vende tilbage til banen og opleve glæde og succes, hvis det er gået lidt skævt med min landevejskarriere. Her på banen er jeg blandt mennesker, som vil mig det bedste, og hvor det er rart at være – også selv om der er et stærkt konkurrencemiljø på banen.” Mørkøv: ”I Ballerup, i Odense og i Aarhus bliver der gjort meget for banesporten. Alle, der har lyst, kan prøve at køre på banen fra barnsben. Desuden har seksdagesløbene og de mange danske medaljer ved de store mesterskaber

”Hemmeligheden bag den danske banesucces findes i vores foreningsliv” Lasse Norman

86

IDRÆTSLIV JULI 2021


holdt interessen i kog. Jeg anbefaler alle unge ryttere, der har mulighed for det, at blive en del af baneprojektet. Som ung rytter på et landevejshold kan man hurtigt blive glemt og føle sig overset. Så er det bedre at udvikle sig på banen, hvorefter man kan skifte over på landevejen lidt senere.”

Drømmen opstår Michael Mørkøv vandt sølv i holdløb ved OL tilbage i 2008 i Beijing, mens Lasse Norman Hansen vandt guld i omnium ved Londonlegene i 2012 og bronze i både holdløb og omnium ved det seneste OL i Rio. Nu går de begge efter en medalje i parløb, som i Tokyo får comeback efter ni års fravær som OL-disciplin. VM-guldet i 2020 var en fantastisk generalprøve for makkerparret, men drømmen om en guldmedalje i Japan formede sig allerede i hovedet på Michael Mørkøv en dag i juni 2017, hvor det blev annonceret, at parløb kom på Tokyo-programmet. Mørkøv: ”Den dag kørte jeg en bjergetape i Criterium Dauphine. Jeg kan stadig huske, hvordan jeg kørte op ad etapens sidste stejle bjerg og tænkte, at nu ville jeg vinde guld i Tokyo. Parløb har altid være hoveddisciplinen i dansk banesport. Jeg var selv verdensmester med Alex Rasmussen i 2009, og vi blev nummer seks i parløb ved OL i 2008. Så det var en streg i regningen, dengang disciplinen blev taget af OL-programmet.”

Mareridt Da det blev annonceret, at parløb kom tilbage, blev det samtidig vedtaget, at formatet for omnium skulle laves om. Mange af de individuelle discipliner, som Lasse Norman Hansen er så god til, blev pillet ud af omnium, og så begyndte han er kigge i retning af parløbet.

”Jeg anbefaler alle unge ryttere, der har mulighed for det, at blive en del af baneprojektet” Michael Mørkøv

Norman: ”Jeg har altid godt kunnet lide at køre parløb. Da det igen blev en OL-disciplin, tændte det en ild i mig, og den ild blev kraftigere, da Michael stemplede ind og ville satse på OL.”

Mareridt Drømmen om guld i Japan kan dog ende med at blive et mareridt. Det er begge ryttere bevidste om, selvom de udstråler stor selvtillid og omtaler sig selv som verdens bedste par. I parløb kan man have nok så gode ben, men hvis man ikke slår til på de rigtige tidspunkter i løbet, eller hvis andre par kører taktisk på danskerne, så kan Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv ende med at stå tomhændede tilbage efter løbet. Mørkøv: ”Parløb er noget mere nervepirrende end holdløbet, for du kan være det stærkeste par og komme hjem uden noget som helst. Hvis du ikke taktisk kan stå imod, hvad de andre par kaster imod dig, så lykkes du ikke. Der er også større risiko for styrt, og man kan træffe en forkert beslutning. Det er så komplekst, og derfor er glæden også endnu større, når man lykkes med at vinde i parløb.”

Lasse Norman Hansen Født: 11. februar 1992 Tidligere OL-deltagelser: London 2012 og Rio 2016 Udvalgte resultater på banen: OLguld i omnium 2012, OL-bronze i omnium og holdløb, 2016, VM guld i holdløb og parløb 2020, VM-sølv i omnium 2013, VM-sølv i holdløb 2014, VM-bronze i omnium 2012, VM-bronze i holdløb 2013, 2016 og 2019, EM-guld i holdløb og parløb, 2019, EM-sølv i holdløb 2011 og 2015, EM-sølv i omnium 2019. VM-guld individuelt 2013, VM-bronze hold 2013, European Games-sølv individuelt 2015, EM-sølv individuelt 2018, European Games-bronze hold 2019

Michael Mørkøv Født: 30. april 1985 Tidligere OL-deltagelser: Beijing 2008, London 2012 Udvalgte resultater på banen: OL-sølv i holdløb 2008, VM-guld i parløb 2020 og 2009, VM-bronze holdløb 2007, VM-bronze i parløb 2008, EMguld i holdløb 2019, EM-sølv i holdløb 2011

Den sjette sans Ingen par kan gå efter alle spurter i pointløbet og konstant forsøge at hente omgange. Så ’dør’ man lynhurtigt, og man ser tit, at de par, som har ført efter de første to spurter, ender med at blive kørt agterud. Man skal finde de rigtige ’momenter’. De kan ligge i begyndelsen af løbet, men omvendt også til allersidst. Eller måske midt i løbet? Det kan man ikke sige på forhånd – det er noget, de to ryttere skal fornemme i løbet af konkurrencen. Mørkøv: ”Det er en slags sjette sans. Hvis der har været kørt hårdt i en periode, og vi fornemmer, at de andre par bliver lidt trætte, så skal vi lægge pres på. Vi skal kunne acceptere, hvis vi bliver slået i de første par spurter, og det kan selvfølgelig være svært, når man som os stort set altid stiller op som favoritter. Vi har dog vist igen og igen, at vi kan afgøre løbet i den sidste fase, og det skal vi huske på, så vi ikke går i panik.”

Norman: ”Et parløb kræver løbsintelligens. Man kan aldrig vide, hvordan et parløb kommer til at foregå. Det kan blive afgjort med det samme, midt i løbet eller helt til sidst. Det er umuligt at sige på forhånd.”

Taktik Når først løbet er i gang, så er der ikke de store muligheder for at drøfte taktiske overvejelser. Der er højest plads til nogle få kommandoer i forbindelse med skiftene. Michael Mørkøv er den mest erfarne baneryttere, så hans kommandoer vejer nok tungest, men de kan begge tage initiativet og træffe beslutninger i momentet. Og de har den store fordel, at de har færdighederne til at kunne reagere på hvilket som helst scenarie.

IDRÆTSLIV JULI 2021

87


Norman: ”Lige nu er det mest perfekte parløbspar i verden Michael og jeg. Vi kan begge spurte og køre tempo. Michael har nok det bedste overblik, men jeg er heller ikke helt dum, hvad det angår. Så ingen af os falder igennem på nogen af parametrene. Det betyder, at de andre par ikke kan køre på en svaghed hos os, for vi er gode hele vejen rundt.” Den samme naturlige selvtillid findes hos Michael Mørkøv, der i øjeblikket også nyder stor anerkendelse om den nok bedste lead out-rytter i det det professionelle landevejsfelt. Mørkøv: ”Jeg betragter både Lasse og mig som to af de bedste individuelle parløbsryttere i verden, og dermed har vi en rigtig god forudsætning for at lave et topresultat. Jeg har lidt mere erfaring end Lasse, og derfor tager jeg måske mest teten, men Lasse er selv så erfaren og har vundet så meget, at jeg ikke behøver sige særlig meget.

DANSK CYKLING KLAR TIL AT LEVERE I JAPAN Dansk cykling står rigtig stærkt forud for legene i Japan og er repræsenteret i både banecykling, landevejscykling, mountainbike og BMX.

V

ed OL i Rio blev det til tre medaljer (sølv til Jakob Fuglsang i landevejsløbet, bronze i holdløbet og bronze til Lasse Norman Hansen i omnium). Hos Danmarks Cykle Union (DCU) erklærer de sig klar til at levere medaljer igen, når legene bliver afviklet i Japan. ”Vi har en samlet målsætning om, at cykelsporten skal levere to medaljer ved OL, og de kan sagtens komme på banen. Vi vinder ikke fem medaljer på banen, men vi kan gøre os gældende i alle disciplinerne. I og med at herrerne vandt guld i både holdløbet og parløbet ved VM, så er det nok der, vi har de største medaljemuligheder,” siger Morten Bennekou, der er elitechef i DCU.

88

IDRÆTSLIV JULI 2021

Han peger også på Jakob Fuglsang som en medaljemulighed. Astana-rytteren gav i Rio det danske hold en fantastisk start ved at vinde sølv i landevejsløbet på den første konkurrencedag.

Fulgsang med fokus Jakob Fuglsang har lige siden triumfen ved Copacabana-stranden haft blikket rettet mod OL-løbet i Japan, hvor rytterne skal prøve kræfter med 5.000 højdemeter op ad blandt andet Fuji-vulkanen. ”Oplevelserne fra Rio giver mig en enorm motivation. OL i Tokyo er et kæmpe mål for mig, og et endnu større mål end Rio-legene var. Det bliver et super hårdt løb, som favori-

serer dem, der kan køre opad, og ruten passer mig godt,” siger Jakob Fuglsang, der bagefter Rio-løbet kunne se, hvordan de danske OL-atleter vandt yderligere 14 medaljer. ”Det var fedt at følge med i de andre atleters præstationer. Måske var jeg med til at give lidt motivation og inspiration med min sølvmedalje. Jeg fik i hvert fald vist, at selvom man ikke er storfavorit, så kan alt lade sig gøre, hvis man kæmper med alt, hvad man har.”


Al Mælk er en nAturlig kilde til protein, soM er Med til At øge og vedligeholde MuskelMAsse

ARLA ER NATIONAL OLYMPISK PARTNER

VI STØTTER DE DANSKE ATLETER TIL OL I TOKYO 2020


RITZAU/SCANPIX

KAJAK

JACOB BECH ANDERSEN

”FANTASTISK DAG MÅ GERNE GENTAGES” Kajak-roeren Emma Aastrand Jørgensen tog fusen på alle, da hun vandt OL-sølv i Rio. Emma Aastrand Jørgensen var i sit es, da OL-medaljen var i hus, og hun ser gerne, at oplevelsen gentager sig.

H

usker du den 18. august 2016? Det gør undertegnede, for jeg var der selv i medaljeorkanens øje. En dag i Rio, som endte med at blive et vidunderligt stykke dansk sportshistorie. Det var nemlig dagen, hvor Danmark skovlede hele fire OL-medaljer hjem inden for få timer. Egentligt burde dagen kåres til dansk national kvindedag, idet samtlige medaljer blev vundet af danske kvinder. Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen tog sølv i badminton, sejlsportsparret Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen fik en bronzemedalje på vandet i 49’er FX-klassen, og Sara Slott Petersen løb sig til sølv i 400 meter hæk. Og så var der jo Emma Aastrand Jørgensen. En ung pige fra Maribo, der bragede ind fra højre og vandt sølv i kajak. Kort tid efter sølvet var sikret, var hun omringet af journalister, venner og familie, der havde taget turen til Rio for at følge kajaktalentet, som blev mødt af kys, kram, en enkelt fadøl og OL’s underligste spørgsmål fra en dansk journalist: ”Hvilken maling vil du anbefale til et vådrum?” blev Emma Aastrands Jørgensen

90

IDRÆTSLIV JULI 2021

spurgt om med henvisning til hendes uddannelse som maler. Emma Aastrand Jørgensen grinte over hele femøren med medaljen svingende rundt om halsen og så ud til at nyde den enorme pludselige opmærksomhed.

Europamester I dag fem år efter ser Emma Aastrand Jørgensen stadig tilbage på medaljedagen i Rio med et smil. ”Det var da en fantastisk sjov og følelsesladet dag, og jeg gjorde alt for at nyde den. Og så må den da på en eller anden måde godt gentage sig i Tokyo,” siger kajakroeren, som har mod på mere metal og flere gode OL-oplevelser i Japan: ”Det er klart, at jeg igen arbejder hen i mod at sejle med om medaljerne - velvidende, at der er mange stærke konkurrenter i feltet,” siger den 25-årige kajakroer. Muligheden for at blande sig i toppen skulle være der. Emma Aastrand Jørgensen kommer til Tokyo i bragende god form. Ved EM i kajak i begyndelsen af juni roede hun sig til to EM-guldmedaljer individuelt

Emma Aastrand Jørgensen Født: 30. januar 1996 Tidligere OL-deltagelser: Rio 2016 Udvalgte resultater: OL-sølv i K1 500 i 2016, VM-guld i K2 1000 2014, VM-sølv i K1 200 i 2018 og 2017, VM-bronze i K1 200 i 2017, guld i K1 200 og bronze i K1 500 ved European Games 2019 Priser: Årets Fund i 2013


og smadrede dermed hele den europæiske elite. Men ikke nok med det, så kunne Emma Aastrand Jørgensen også tage bronze med hjem, da hun roede med den danske fire-kajak i polske Poznan.

Bedre kajakroer Selvom det forgange år på mange måder har været anderledes på grund af coronasituationen, så tropper Emma Aastrand Jørgensen altså stadig op i Tokyo med masser af selvtillid: ”Det seneste år har selvfølgelig været meget specielt, men jeg synes faktisk, jeg er blevet en bedre kajakroer. Der har ikke været ret mange stævner, og derfor har jeg skulle fokusere hundrede procent på min træning og præstere på en anden måde. Jeg tror, det har været sundt for min krop, og jeg føler på ingen på, at 2020 og 2021 har været spildt træningsmæssigt.”

FULD PLADE I KVINDERNES KAJAK Danmark stiller op i samtlige olympiske kajakdiscipliner for kvinder ved OL i Tokyo.

D

et bliver fire stærke kvinder, der skal repræsentere Danmark på vandet, når kajakdisciplinerne ved OL i Tokyo skydes i gang. Og der bliver masser af muligheder for at se dansk deltagelse i kajak. Danmark har nemlig kvalificeret sig til OL i Tokyo i samtlige olympiske kajakdiscipliner for kvinder. De fire talentfulde kajakroere, som DIF, der er Danmarks Olympiske Komité, har udtaget er: • Bolette Nyvang Iversen (stiller op i K2 500 meter og K4 500 meter) • Emma Aastrand Jørgensen (stiller op i K1 200 meter, K1 500 meter og K4 500 meter) • Julie Frølund Funch (stiller op i K2 500 meter og K4 500 meter) • Sara Corfixsen Milthers (stiller op i K4 500 meter)

IDRÆTSLIV JULI 2021

91


TEAM TOYOTA

TOYOTA ER STOLT MOBILITETSPARTNER AF DE OLYMPISKE OG PARALYMPISKE LEGE I TOKYO 2020.


ISS FOOD

Uden mad og drikke duer helten ikke

ISS ønsker de danske OL-atleter held & lykke i Tokyo!


HÅNDBOLD

DHF

MED BRORMAND TIL TOKYO

SISK A BENGTSSON

Håndboldspillerne Niklas Landin og Magnus Landin begyndte deres håndboldkarriere i foreningslivet i Emdrup-hallen. Nu træder de inden længe ind på den olympiske scene i Tokyo som brødre og landsholdskammerater.

94

IDRÆTSLIV JULI 2021


IDRÆTSLIV JULI 2021

95


D

et er tidlig mandag morgen, den første kaffe er blevet indtaget, og vi er på vej til Kiel i Nordtyskland. Målet er en snak med brødrene og håndboldstjernerne Niklas og Magnus Landin. En snak om familiebånd, foreningsliv og OL-drømme. Efter lidt over fire timer i bil fra København, kører vi ind på parkeringspladsen foran den store grå Kiel-hallen, hvor de to brødre spiller til daglig. Vi har aftalt, at vi mødes i Magnus Landins lejlighed en spytklat derfra. Her byder Magnus Landin velkommen, og kort tid efter kommer Niklas Landin ind ad døren med morgenbrød.

Modermælken Både Niklas og Magnus Landin begyndte til håndbold, da de var ganske små, og det var ikke hvem som helst, der startede deres første mini-håndboldhold op. Man kan godt sige, at drengene fik håndbolden ind med modermælken. ”Mit første håndboldminde må være, da jeg løb rundt i klubben med nogle venner,

96

IDRÆTSLIV JULI 2021

som jeg faktisk stadig ser den dag i dag. Det var faktisk min mor og en af de andre mødre, der startede holdet,” fortæller Magnus Landin om den første tid i KFUM København. Klubben, der ligger nordvest for København, var de to brødres andet hjem. Og det er også en særlig tid, som den danske landsholdsmålmand, Niklas Landin, husker tydeligt. ”Vi var der hver søndag, og det gjaldt om at komme så tidligt som muligt ned i Emdrup-hallen. Så spillede vi før hver kamp og mellem halvlegene af de andre holds kampe. Der blev også samlet flasker og spillet med bold på gangene, selvom vi ikke måtte. Hallen var mit andet hjem,” fortæller Niklas Landin.

Satte Niklas på mål Selvom de to håndboldherrer allerede nu har en del medaljer om halsen, så er man ikke et øjeblik i tvivl om, at de frivillige og trænerne gennem årene har gjort et stort indtryk på de to spillere. Der er særligt ét navn, der går igen. ”Da jeg spillede U10, havde jeg Henrik Person, der betød meget for mig den gang, jeg

FACTS: Navn: Magnus Landin Jacobsen Født: 20. august 1995, Søborg Position: Venstre fløj Klub: THW Kiel Trøjenummer: 4 (lands­ holdet, 7 (klub) Medaljer: VM-guld (2019 + 2021)


”Det er lidt det sidste sted, vi mangler at spille sammen” Magnus Landin

startede. Men der er generelt mange i og omkring klubben, der gjorde en forskel,” forklarer Magnus, mens Niklas tilføjer: ”Der er en del af mine ungdomstrænere, der har præget mig, men da jeg spillede U10, havde jeg også Henrik Person, der valgte at placere mig inde på mål, selvom det var imod vores mors vilje. Og det fik han slet ikke lov til, da Magnus kom på holdet,” griner storebror Niklas, mens der i baggrunden begynder at lyde en mekanisk lyd. Niklas kigger på Magnus, der tager sin mobil frem. ”Det er min robotstøvsuger, den starter kl. 10 hver dag”. Niklas ryster på hovedet og smiler.

GOD LODTRÆKNING FOR DANMARK Landstræner Nikolai Jakobsen er tilfreds med lodtrækningen til OL. Kamptidspunkterne for Danmarks første kampe bliver på tidspunkter, der både passer morgenmennesket og natteravnene, når de Olympiske Lege afholdes i Tokyo. For den danske håndbold-landstræner endte lodtrækningen rigtig fint for Danmark. Det siger landstræner Nikolai Jakobsen: ”Alt i alt en fin lodtrækning, i hvert fald til at starte med. Puljen kan vi ikke klage over, hvis man kigger over på gruppe A, som er en hård pulje. Til gengæld så er det en rigtig hård vej til finalen, hvis vi skal tillade os at kigge lidt længere ind i turneringen. Men sådan vil det altid være til et OL. Der er der kun 12 rigtigt dygtige lande med, så ligegyldig hvad, så bliver det en hård vej, hvis man skal gå hele vejen,” fortæller Nikolai Jakobsen. Danmark er i gruppe B med Japan, Egypten, Bahrain, Portugal og Sverige.

Ofringer Niklas Landin påpeger, at det for ham har været vigtigt, at det altid har skullet være sjovt at træne, og håndbolden har været et sted, hvor han ofte havde sine venner og fik venner. Men når håndbolden fylder mere og mere, så kræver det på den lange bane sine ofrer. ”Det kræver, at ens bagland støtter op omkring en, og at ens venner er gode til at holde kontakten. Men man taber noget på det sociale med dem, der nødvendigvis ikke dyrker sport. Det er lettere at acceptere, når man står øverst på skamlen og dem, man så har sagt nej til, får måske endnu større forståelse for de ofringer, man har gjort sig. Det håber jeg i hvert fald,” forklarer den danske håndboldspiller. Landsholdsmålmanden er heller ikke i tvivl om, at man skal træne lidt mere end de andre, have en god portion talent og arbejde stenhårdt for at blive bedre. Og så er glæden ved spillet en ekstrem vigtig faktor.

Billeder i barndomshallen Det er tydeligt at mærke på de to drenge fra Søborg, at foreningslivet er noget, der har haft en stor betydning for det, de er i dag. Og da vi spørger Magnus, om han stadig kigger forbi sin gamle klub, nikker han og siger:

IDRÆTSLIV JULI 2021

97


”OL er bare det største, man kan opleve som håndboldspiller” Niklas Landin

FACTS: Navn: Niklas Landin Jacobsen Født: 19. december 1988, Søborg Position: Målmand Klub: THW Kiel Trøjenummer: 1 Medaljer: OL-guld (2016), EM-guld (2012), EM-sølv, (2014), VM-guld (2019 + 2021), VM-sølv (2011 + 2013).

98

IDRÆTSLIV JULI 2021

”Jeg forsøger at komme forbi en gang imellem, når vi er hjemme. Det har dog ikke været muligt på samme måde her under corona. Nogle af mine venner, som jeg har fået fra barndomsklubben og taler med dagligt, de spiller der stadig i dag. Dog mere på hyggebasis.” Stoltheden over at have to spillere fra klubben, der nu er på det danske landshold, er noget, der fysisk bliver gjort opmærksomt på i hallen i nordvest for København. ”Dem jeg kender, der spiller i klubben kunne informere mig om, at der hang to store billeder af Niklas og mig nede i barndomshallen,” fortæller Magnus med et smil og tilføjer: ”Det er dejligt at tænke på, at vi kan være med til at inspirere unge drenge og piger, og så er det da fedt at tænke på, at de stadig har os i hallen”.

Drømmen om OL sammen Det er ikke mange, der kan sige, at de har været til OL med deres bror. Men det kan Niklas og Magnus måske snart sætte hak ved (håndboldherrernes trup var ikke udtaget ved redaktionens deadline, red) . ”Det vil betyde rigtig meget. Det er lidt det sidste sted, vi mangler at spille sammen. Det vil være rigtig stort og også en personlig drøm,” siger Magnus Landin, mens vi er

rykket over i håndboldhallen, der ligger tæt ved hans lejlighed. Niklas Landin blinker og siger: ”Så er der en ekstra arbejdsopgave i løbet af turneringen. Ej spøg til side. Det vil være noget helt ekstraordinært at oplevel sammen, og man så kan have den oplevelse i fremtiden, at man har repræsenteret Danmark til de Olympiske Lege som brødre.” Sommerens OL bliver i givet fald det tredje for den rutinerede målmand, der var med i London i 2012 og Rio i 2016. For de Olympiske Lege er en helt særlig begivenhed, som alle atleter drømmer om at være en del af. OL-byen som atleterne kommer til at bo i, bliver en form for lokalsamfund, hvor man går op og ned af top-atleter fra hele verden. Og selvom de danske håndboldherrer har en flot 2021 VM-guldmedalje rundt om halsen, så er OL et event, hvor alt kan ske. Det kan den 32-årige håndboldstjerne skrive under på: ”Jeg tror altid, vi kan komme højt op og hente en medalje, men jeg ved også, hvor hurtigt det kan gå den anden vej, det prøvede vi i London. EM og VM er stort, men OL er bare det største, man kan opleve som håndboldspiller, og det er ligegyldigt, om man har prøvet det før. Men vi går ind til OL med tro og viden om, at vi godt kan vinde, og så vil det være fedt at gøre det med min bror.”


Malmsten Gold PRO

Verdens bedste banetov til svømmekonkurrencer på alle niveauer. • 'HW Q\H RIĆFLHOOH ),1$ EDQHWRY å LQWURGXFHUHW L • 0HVW HIIHNWLYH EºOJHG¨PSQLQJ S§ PDUNHGHW å • ,QQRYDWLYW VNLYHGHVLJQ å PP Få 10% rabat ved brug af rabatkoden PRO10. Rabatten gælder 15. november - 22. december 2021 (begge dage inklusiv).

SVERIGESVEJ 12 • 8700 HORSENS • TLF. +45 8693 3922 • INFO@LML-SPORT.DK • WWW.LML-SPORT.DK

IdrætsLiv 2 Malmsten Gold PRO.indd 1

20-05-2021 08:31:51

Skal du med i 2022-23? SPORT - MEDIE - SAMFUND


L ARS MØLLER/ BESTSELLER FOR DIF/ TEAM DANMARK

GOLF

JAKOB MELGA ARD

“ FANTASTISK AT SAMLE NATIONEN” Golfspillere spiller til daglig mest for sig selv. Derfor er det noget særligt at spille golf til OL, hvor de stiller op for fædrelandet, fortæller Nanna Koerstz Madsen, et af Danmarks mulige OL-håb.

Når Nanna Koerstz Madsen efter alt at dømme slår ud på første hul i den olympiske golfturnering i Tokyo, så er der et særligt OL-minde, der er med til at motivere hende. Hun så nemlig med, da Justin Rose fik overrakt sin guldmedalje efter mændenes turnering ved OL i Rio, og det gjorde indtryk: “Da de spillede den britiske nationalmelodi, tænkte jeg bare: ‘Wow! Det er sejt. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve: Dét er nationalfølelse’,” siger Nanna Koerstz Madsen til Idrætsliv. Nanna Koerstz Madsen, spiller normalt med et broderet dannebrog på sin golfbag, men det er også det, hvad angår ‘nationalfølelsen’. “Vi spiller normalt meget individuelt: Vi spiller for os selv og for vores opsparing. Og for personlig anerkendelse.” Derfor glæder hun sig til at kunne stille op for sit fædreland igen - ligesom for fem år siden i Rio. “Det var en helt speciel følelse at stå der i Rio på første tee, og så blev der råbt, at jeg spillede for Danmark. Det er jeg ikke vant til,” siger hun.

Guldfireren og håndboldpigerne Bortset fra legene i St. Louis i 1904 er golf kun med for anden gang efter OL i Rio, og derfor er Nanna Koerstz Madsen heller ikke vokset

100

IDRÆTSLIV JULI 2021

op med drømmen om at ‘spille for Danmark’ - men hun har altid fulgt med i OL på tv. “Jeg så meget OL i tv som barn. Det gjorde vi altid i min familie. Jeg kan huske Guldfireren - dem kendte alle jo - og da håndboldpigerne vandt i 2004. Alle de store øjeblikke,” siger hun. Nanna Koerstz Madsen ved godt, at golf ikke er en af de helt store tilskuer-magneter, men det gør ikke noget, når det nu er OL. “Det er det, OL kan! Jeg ser for eksempel aldrig skydning, men i Rio, inden golfturneringen gik i gang, sad jeg og var helt høj over

så jeg ikke går helt ned, hvis jeg et par dårlige huller,” siger hun. Ved normale golfturneringer, når Nanna Koerstz Madsen ‘bare’ spiller for Nanna Koerstz Madsen, så er en tredjeplads ikke noget særligt. Men det er selvfølgelig helt anderledes ved et OL. “Årh, det vil være megastort at kunne sige, at man har vundet en medalje til OL. Jeg vil i hvert fald ikke stå og være skuffet over en tredjeplads,” siger hun. (Nanns Koerstz Madsen var ved redaktionens deadline ikke officielt udtaget til OL endnu, red)

”Wow! Det er sejt” Nanna Koerstz Madsen BLÅ BOG: en, der gjorde det godt i skydekonkurrencerne,” siger hun og fortsætter: “Det er fantastisk, at vi samler nationen på den måde ved at man sidder og holder med en, der dyrker en sport, man ikke kender noget til,” siger hun. Om Nanna Koerstz Madsen selv kan gå hen og levere et af de store øjeblikke, som danske tv-seerne vil huske i årene fremover, ved hun ikke. Men i april blev hun nummer tre i major-turneringen ANA Inspiration, så formen er der. “Jeg er spændt på det, men spillet er fint. Jeg er blevet bedre til at tackle de dårligere dage,

Navn: Nanna Koerstz Madsen Alder: 26 år • Professionel siden 2015 • Spiller både på den amerikanske og den europæiske tour. • Har vundet fire turneringer som professionel. • Blev tidligere i år nummer 3 i ANA Inspiration, som er en af kvindegolfens fem 'majors'. • Blev nummer 13 ved OL i Rio 2016.


IDRÆTSLIV JULI 2021

101


INGEN VINDER ALENE

KAMPAGNE

EMIL NORSKER

INGEN VINDER ALENE

Dansk idræt indeholder både en fantastisk bredde og et elitemiljø i verdensklasse. Nu vil en ny OL- og PL-kampagne med titlen ’Ingen vinder alene’ sætte fokus på den unikke danske model.

102

IDRÆTSLIV JULI 2021

N

år en eliteatlet modtager en medalje, en frivillig serverer kaffe til et stævne, og små piger og drenge spænder sportsskoene til træning, er de alle sammen del af en helt unik model. En særlig dansk opskrift. I Danmark får vi nemlig det optimale ud af at have en stor bredde med opbakning fra tusindvis af for­ældre og frivillige kombineret med et elitemiljø i verdensklasse.

Det er den blanding af bredden og de bedste, der gør, at vi har langt flere idrætsudøvere i vores foreninger og samtidigt vinder langt flere medaljer, end landets lille størrelse egentligt berettiger. Den model skal hyldes og fejres, mener centrale danske idrætsaktører og store danske virksomheder. Derfor lancerer Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og Sport One Danmark nu OL- og PL-kampagnen ’Ingen


vinder alene’ sammen med deres OL-Partnere Arla, ISS, Nykredit, Salling Group, Ørsted og Elsass Fonden. I front står også nogle af Danmarks dygtigste atleter og medaljehåb i form af Mads Mensah, Sara Slott Petersen, Lasse Norman Hansen, Daniel Wagner og AnneMarie Rindom. Men den unikke danske idrætsmodel har som resten af samfundet været under pres. Det har i månedsvis været umuligt at mødes i foreningerne og klubberne på grund af COVID-19. Fællesskabet har været fraværende. Klubberne har mistet medlemmer, og da de heller ikke har kunnet få penge ind fra stævner eller andre arrangementer, knager det i dansk idræt. ” I en tid, hvor vi skal genstarte fællesskabet, er det godt at minde om, at vi faktisk har noget unikt, der er værd at bevare og styrke,” siger Didrik A. Fjeldstad, der er administrerende direktør i Sport One Danmark, som er DIF og Team Danmarks kommercielle selskab.

lesskabet efter en lang hård corona-krise. En lang række af landets største virksomheder har valgt at støtte op om budskabet for at hylde fællesskabet – og de grundpiller samfundet hviler på. En af dem er Nykredit.

”Vi har noget unikt, der er værd at bevare og styrke”

Han bakkes op af Salling Fondene, der gennem en årrække har været Team Danmarks største olympiske partner, men som også på grund af coronaen har ydet et ekstra bidrag til dansk idræt.

Didrik A. Fjeldstad, administrerende direktør i Sport One Danmark

Elitemiljø i verdensklasse Udover den store bredde har Danmark også et elitemiljø i verdensklasse, der er med til at gøre os hurtigere, højere, stærkere end andre nationer. ”Vi har blandt andet i Team Danmark nogle af de førende eksperter inden for ernæring, træning og det mentale, og vi har et enestående samarbejde om forskning med universiteterne. Også her har vi en særlig dansk tilgang,” fortæller Didrik A. Fjeldstad. ”Det betyder, at vi samarbejder med andre. Det er en meget dansk ting. Vi har en åben, demokratisk og moderne tilgang til viden.”

Virksomheder støtter kampagnen Den nye kampagne handler både om at skabe opmærksomhed blandt befolkningen og om at komme tilbage til foreningerne og fæl-

”Under enhver medaljepræstation står et fundament af brede skuldre - nemlig de mange frivillige, som er med til at skabe den unikke idrætskultur, vi har i Danmark. Det vil vi gerne støtte op om, for vores foreninger og fællesskaber er med til at skabe flotte resultater. Derfor er vi også i Nykredit stolte over, at vi sammen med en række andre store virksomheder får lov til at bakke op om de dygtige OL-atleter,” siger koncernchef i Nykredit, Michael Rasmussen og fortsætter: ”Efter over et år med corona har vi i endnu højere grad brug for at mærke fællesskabet igen. Jeg er sikker på, at stoltheden over vores danske atleter kan være med til at bringe os sammen efter en tid, hvor vi har været mere hver for sig end sammen.”

”Ovenpå det seneste år er det vigtigt at huske, hvor langt vi kan nå med sammenhold, og derfor er den brede opbakning til vores topatleter afgørende. For når vi står sammen, viser vi, hvad Danmark kan. Det er i fællesskabet mellem frivillige, foreninger, eliteudøvere og idrættens olympiske partnere, at vi udretter noget virkelig stort, og OL og PL er et godt billede på, at vi er stærkere sammen og når længere og højere i fællesskab. Det vil vi i Salling Group gerne være med til at styrke og værne om,” siger Per Bank, administrerende direktør i Salling Group.

BAK OP Kampagnen ’Ingen vinder alene’ løber fra 28. juni til 8. august samt under PL i august, hvor du kan møde de fem OL- og PL-atleter og alle dem, som står bag. Gennem film og billeder på sociale medier, i aviser, på stationer i hele landet samt gennem partnernes egne kanaler, som eksempelvis mælkekartoner og megabannere på bygninger og butikker. Alle i Danmark opfordres til at dele sin opbakning på ol.dk i form af videoer og hilsner til alle de atleter, der repræsenterer Danmark til OL 2020 i Tokyo fra den 23. juli og til PL 2021 fra 24. august.

Især når man taler både bredde og højde. For det er ikke bare en klub eller en atlet, man støtter, det er Danmark og den danske model.” I det hele taget håber man at vise, hvor vigtig idrætten er i Danmark, og at den er mere attraktiv end nogensinde for kommercielle partnere. ”Sport er en fantastisk måde at få eksponering på som virksomhed, og man kan samtidigt være med til at gøre en forskel i samfundet. Det vil vi gerne vise, så vi kan tiltrække endnu flere partnere, for vi har brug for økonomi, hvis den unikke danske model skal fortsætte. Ellers kan vi ikke understøtte vores atleter, eksperter og foreninger. Vi har brug for finansiering. Det skammer vi os ikke over at sige,” siger Didrik A. Fjeldstad.

Positiv forskel Mange virksomheder ønsker i dag at gøre en positiv forskel – også i deres markedsføring. Frem for ”blot” at reklamere ønsker flere at medvirke til at underbygge samfundet som helhed, forklarer Didrik A. Fjeldstad. ”Der er en stigende tendens til, at mange firmaer gerne vil gøre noget ekstra for samfundet. Og der passer idrætten perfekt ind.

IDRÆTSLIV JULI 2021

103


MEDALJER

DANSKE OL-MEDALJER GENNEM TIDEN DANSKE MEDALJER FORDELT PÅ ÅR OL Athen 1896 Paris 1900 St. Louis 1904 London 1908 Stockholm 1912 Antwerpen 1920 Paris 1924 Amsterdam 1928 Los Angeles 1932 Berlin 1936 London 1948 Helsinki 1952 Melbourne 1956 Rom 1960 Tokyo 1964 Mexico 1968 München 1972 Montreal 1976 Moskva 1980 Los Angeles 1984 Seoul 1988 Barcelona 1992 Atlanta 1996 Sydney 2000 Athen 2004 Beijing 2008 London 2012 Rio de Janeiro 2016 I alt

104

IDRÆTSLIV JULI 2021

Guld 1 2*) 0 0 1 3 2 3 0 0 5 2 1 2 2 1 1 1 2 0 2 1 4 2 2 2 2 2

Sølv 2 3 0 2 6 9 5 1 3 2 7 1 2 3 1 4 0 0 1 3 1 1 1 3 0 2 4 6

Bronze 3 2 0 3 5 1 2 2 3 3 8 3 1 1 3 3 0 2 2 3 1 4 1 1 6 3 3 7

I alt 6 7 0 5 12 13 9 6 6 5 20 6 4 6 6 8 1 3 5 6 4 6 6 6 8 7 9 15

46

73

76

195

*) Den ene guldmedalje ved OL i Paris i 1900 blev vundet i tovtrækning og er en delt medalje med Sverige, da holdet bestod af både danskere og svenskere.


Siden det første sommer-OL i 1896 har Danmark vundet i alt 195 medaljer, heraf 46 guld-, 73 sølv- og 76 bronzemedaljer. Medaljerne er hentet hjem i 21 forskellige idrætsgrene.

DANSKE OL-MEDALJER FORDELT EFTER IDRÆTSGREN Idrætsgren Sejlsport Cykling Roning Håndbold Skydning Kano & kajak Svømning Boksning Badminton Fægtning Gymnastik Vægtløftning Udspring Tovtrækning Ridning Brydning Atletik Fodbold Hockey Tennis Bordtennis I alt

Guld 12 7 7 4 3 3 3 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0

Sølv 9 9 5 0 10 6 5 5 3 2 2 2 0 0 4 3 3 3 1 1 0

Bronze 9 10 12 0 5 5 6 6 4 3 1 0 1 0 2 6 4 1 0 0 1

I alt 30 26 24 4 18 14 14 12 8 6 4 3 2 1 6 9 7 4 1 1 1

46

73

76

195

IDRÆTSLIV JULI 2021

105


GYLDNE MINDER

RITZAU/SCANPIX, L ARS MØLLER

JACOB BECH ANDERSEN

GYLDNE En dansende bokser, en knækket mast og en iturevet poloshirt. Dansk OL-historie er fuld af gyldne øjeblikke. Nyd et par af dem her.

Høyers guldtrøje

Lis Hartel mod alle odds

Den udødelige Guldfirer

Det her er et af de mest legendariske billeder i dansk olympisk historie. Badmintonspilleren Poul-Erik Høyer kaster sig grædende til jorden og river sin ellers nydelige poloshirt i stykker efter at have vundet OL-semifinalen i badminton i 1996 over indonesiske Heryanto Arbi. Sejren i semifinalen banede vejen for OL-guldet, da Poul-Erik Høyer efterfølgende slog kinesiske Dong Jiong i finalen. Guldet til Poul-Erik Høyer er – trods mange andre flotte OL-resultater for dansk badminton – stadig den eneste olympiske guldmedalje, som Danmark har vundet i badminton.

Som ung var Lis Hartel hårdt ramt af den alvorlige sygdom polio. Hun genvandt aldrig sin fulde førlighed, men alligevel formåede hun at blive et af dansk ridesports helt store navne. Hun blev sågar den første kvinde nogensinde i ridekonkurrencerne ved et OL, der vandt medalje i konkurrence med mandlige deltagere Det skete ved OL i 1952 i Helsingfors, hvor det blev til en mindeværdig sølvmedalje til Lis Hartel og hendes hest Jubilee. Lis Hartels olympiske succes kastede efterfølgende et væld af invitationer til alverdens ride- og opvisningsstævner af sig, og her indsamlede hun store beløb ind til fordel for polio- og handicapfonde.

Ved det kommende OL i Tokyo skal danske OL-fans desværre vænne sig til, at letvægtsbådene i roning er taget af OL-programmet: Men minderne har vi i den grad lov til at have, og ingen skal være i tvivl om, at Guldfireren er en institution i dansk olympisk historie med vundne medaljer ved samtlige olympiske lege, som bådklassen har været repræsenteret i. Det er siden blevet til seks medaljer fordelt på forskellige besætningsmedlemmer gennem årene. Eskild Ebbesen var en af de helt store stjerner i Guldfireren, og i 2008 i Beijing vandt han sin tredje olympiske guldmedalje. Verdensklasse!

106

IDRÆTSLIV JULI 2021


MINDER Dansende boksebamse

Anja og co. i drama

Legenden Elvstrøm

Når modstanderen er for god, kan man altid danse og charme sig ud af problemerne. Sådan tænkte bokseren Brian Nielsen vist under OL-semifinalen mod cubanske Roberto Balado Mendez i Barcelona 1992. De ikoniske hoftevrik og ikke mindst Brian Nielsens ’dask’ i modstanderens numse efter kampen gjorde ham til hele Danmarks ’Bokse Brian’ Med til historien og den bemærkelsesværdige optræden ved OL i 1992 hører bestemt også, at Brian Nielsen sportsligt set gjorde det fortrinligt ved legene i 1992, hvor han vandt en flot bronzemedalje. Efter OL blev Brian Nielsen professionel og fik en stærk prof-karriere med 67 kampe og kun tre nederlag – heraf det ene til Mike Tyson.

Det er en af de håndboldkampe, som de færreste glemmer. I en uforglemmelig natteforestilling ved OL i Atlanta 1996 sad det meste af Danmarks befolkning oppe til langt ud på natten for at se Anja Andersen og co. levere et gigantisk håndbolddrama mod Sydkorea i OL-finalen. Kampen tippede konstant side, og flere gange så det ud til, at de forsvarende verdensmestre fra Sydkorea ville nappe guldet. Da alletiders håndboldhelt Anja Andersen brændte et afgørende straffekast i de sidste sekunder af den ordinære kamp, syntes al dansk håb slukket, men i den forlængede spilletid rejste de danske håndboldkvinder sig heroisk og vandt kampen 37-33.

På billedet her fra 1948 her ses en ung mand ved navn Paul Elvstrøm. Den unge mand er netop vendt hjem fra OL i London med en guldmedalje i sejlsport. Guldmedaljen skulle vise sig at blive en i rækken af mange medaljer, som Paul Elvstrøm vandt. Faktisk tog han guld i sejlsport ved fire olympiske lege i træk (1948, 1952, 1956 og 1960) Paul Elvstrøm er og bliver kongen af dansk idræt, og han betegnes nationalt og internationalt som den nok største og mest alsidige sejler verden hidtil har set. Da Danmarks Idrætsforbund i 1996 havde 100 års-jubilæum, blev han kåret som det 20. århundredes største sportsmand i Danmark.

IDRÆTSLIV JULI 2021

107


VOX POP

DIVERSE

LOUISE DYRING, JACOB BECH ANDERSEN

100-meter-finalerne? Danmarks forsvar af OL-guldet i håndbold? Maratonløbene? Sejlsportskonkurrencerne? Eller noget helt femte. Vi har spurgt en bred vifte af danskere om, hvad de glæder sig mest til ved de kommende lege i Tokyo.

Jesper Skibby, tidligere ­professionel cykelrytter og OL-deltager i 1996 ”Jeg ser selvfølgelig frem til cykelsporten under OL. Banecykling bliver virkelig spændende. Men jeg glæder mig også til atletikken. Jeg elsker 100 Foto: Ritzau/scanpix meteren. Den er så eksplosivt. Og så svømning. Jeg har ikke som sådan en favoritatlet – når det handler om OL. Det er mere Danmark generelt, jeg hepper på.”

Rikke Rønholt, nyvalgt bestyrelsesmedlem i DIF ”Det bedste ved OL er at lære vores danske atleter og deres idrætsgrene bedre at kende. Også dem der ikke normalt får en masse tv-dækning. Der er tid til at opdage de fantastiske personligheder og historier, der ligger bag resultaFoto: Ritzau/scanpix terne. Jeg ender altid med at gå helt vildt op i en eller anden disciplin, jeg aldrig havde hørt om før, fordi jeg bliver grebet af at følge vores atleter. Og så har vi jo rekord mange med i atletik, hvilket jeg jo synes er ekstra vidunderligt.”

108

IDRÆTSLIV JULI 2021

Rebecca Stokkebro, ­karatekæmper i Greve Karate ”Jeg glæder mig til at se karate. Det er vist første gang, karate er med ved OL. Jeg havde håbet på, at Katrine Pedersen og Jonas (Friis-Pedersen, red) fra min egen klub i Greve var gået videre til OL, men jeg tror, det bliver sjovt at se alligevel. Det er sjældent, man ser karate i tv.”

Magnus Heunicke sundhedsminister ””Jeg glæder mig mest til at følge vores stærke danske hold i banecykling. Jeg tror, vi hiver medaljer hjem. Siden jeg var en lille dreng har jeg elsket at se forfølgelsesløb. Det er mega spænding, spektakulære løb og tætte afgørelser.”

Foto: Camilla Stephan


Sejer Vognbjerg, sportsfan Jeg ser mest fodbold i fjernsynet, men jeg skal også se håndbold, når Danmark skal spille ved OL. Jeg glæder mig, fordi jeg tror, vi vinder det hele.”

Sarah Christine Olsen, administrationselev ”Jeg holder meget af ridning og skal helt klart se ridning ved OL. Og det er både dressur og spring, jeg har tænkt mig at tænde for. Der er alt for lidt ridning i fjernsynet normalt, synes jeg.” Foto: DIF

Lau Højen, ­forsanger i Carpark North ” Jeg havde faktisk engang en drøm om at blive atletikudøver. Jeg synes, 100-meter-banen, længde- og højdespring var dragende. Altid det sjoveste i gymnastiktimerne. Men, jeg drev det aldrig til noget. Nu glæder jeg mig allermest til at mærke fællesskabet igennem tv-skærmen. Det har vi nok allesammen savnet helt vildt under pandemien. Dernæst at se de danske atleters præstationer:”

Joy Mogensen, kulturminister ”Jeg ser frem til rigtig mange ting ved OL, men måske er sejlsport det, jeg glæder mig mest til. Der er altid en hel unik stemning ved sejlsportskonkurrencerne. Ved PL bliver det utroligt spændende at følge hele det danske PL-hold, og lære atleterne bedre at kende. De har alle en fantastisk og unik historie.”

IDRÆTSLIV JULI 2021

109


A D M I N I S T R A T I O N

R E G N S K A B

Vi kan hjælpe med betaling, medlemsadministration, tilskudsansøgning, bogføring og regnskab. – så kan I bruge tiden på at skabe aktivitet og udvikling.

REGNSKAB - BOGFØRING ADMINISTRATION Charlotte Kjær Administration & Regnskab Drejervænget 8 - 5610 Assens - www.charlotte-kjaer.dk

EVN BasketCamp i Efterårsferien

Se mere og tilmeld dig på www.evn.dk N VED OLE NY SK

PERSKINDOL ACTIVE GEL

R

K

UN

O

LD

-

LD

BO

WI

FOD

DE

RG BO

EFT ER

facebook.dk/evnbasketball

ST

- BA S KE T BA

LL

-W

Afhjælpe r ømme o g irriterede muskler o g led

En let gel, som hurtigt absorberes af huden uden at fedte. Sammensætningen af æteriske olier giver hurtig hjælp til ømme muskler og led.

Fås hos Matas, Helsam/helsekostforretninger og på apoteket. Yderligere information på www.novasel.dk eller telefon 6323 0002

Craig Pedersen National Coach Team Iceland Danmarksmester: Svendborg Rabbits

Geof Kotila Michigan Tech Uni. Danmarksmester: Bakken Bears Horsen IC


P o k a l e r m e g e t

o g M e d a l j e r t i l b i l l i g e p r i s e r

Sammen udvikler vi vores talenter Hald Ege Efterskole er for dig, som er vild med sport, fællesskab og tydelige værdier. Et år på Hald Ege Efterskole giver dig en unik chance for at opleve en ny kultur, når vi pakker kufferten og besøger Ghana eller Sierra Leone. Der er masser af gang i den og nok at se til på Hald Ege Efterskole, som ligger midt i naturen lige udenfor Viborg.

Kontakt: 2616 5833 • 2270 2814 www.hempokaler.dk

Danmarks største udvalg af dagligvarer til discountpriser

Danmarks største udvalg af dagligvarer til discountpriser

M�G�S�N�R - t�l e�h�e� l�j�i�h�d FÆLL

MO ESSKAB

SAMM TION E FIT NHOLD

NESS

FOR

.dk oto hcf w.n

Y KS RG AW NE E H G EWHIT R BJE AVN ESRIKSH AG SD TIR

E ED FR

2.

R UA BR FE

:00 19 1| 202

UNG SYD VEST SEN IOR SV MO TION SYD VEST

ÅR 2

vs.

d, ww ste ls Hu o: Nie Fot

Danmarks

Danmarks største udvalg Danmarks afstørste dagligvarer udvalgtil afdiscountpriser dagligvarer til discountpriser

021

Traneh øjen 5, Od ens e SV

ww

FL SportMarketing

D

PR

OG

RA

M

Kontakt os og lad os sammen se på, om et samarbejde kan give mening for jeres forening.

Vi glæder os til at høre fra jer!

Ønsker I:

• Et talerør til alle jeres medlemmer

Agerbakken 21 • 8362 Hørning Email: info@flsportmarketing.dk Tlf.: 87 93 37 77 www.flsportmarketing.dk

HALD EGE EFTERSKOLE � Videbechs Allé 137 � 8800 Viborg Tlf. 86 63 82 55 � www.hald-ege-efterskole.dk

HJÆLP TIL AT ADMINISTRERE DINE MEDLEMMER?

)

Vi layouter og producerer altid bladene gratis derudover bliver der også udbetalt en annonceandel til jeres foreningskasse.

FL SportMarketing

BOOK EN RUNDVISNING - VI SES!

Hos MedlemsKontoret.dk tilbyder vi dig og din forening professionel administration af medlemmer til faste lave priser

A DE NM N 14 AR .-2 KSM 1. ES DE TE CE R MB SK w.fi ER AB rma idra et-ode I H ERN nse EL E .dk SIN PÅ GØ KO TLF : 661 R S RT 746 06 VØ BA MM NE EH (D AL MK

har hjulpet klubber & foreninger med at udgive deres medlemsblade og stævneprogrammer i over 38 år.

Alle har et talent; alle er et. Og sammen skal vi udvikle det!

• Et professionelt produkt både digitalt og fysisk • At skabe et tilhørsforhold til foreningen gennem et medlemsblad • At fortælle den gode historie • At tjene penge til klubkassen • Et ”Museum” over alle de fortalte historier gennem tiden

• • • • • • • •

Online medlemsliste Online indmeldelse Online kortbetaling Online bookingsystem Kontingentopkrævning Betalingsservice E-mail generator Bogføring og regnskab

Vi laver arbejdet samvittighedsfuldt og til tiden Vi har alle nødvendige programmer info@medlemskontoret.dk - Tlf: 81 10 17 20


Rødovre Idrætsanlæg ønsker alle medlemmer

VELKOMMEN Rødovrehallen, Rødovre Parkvej 425 Tlf. 3637 9400 • www.rk.dk/rki

Holion ApS Østergade 4, 2. 8370 Hadsten Mobil: 61 30 30 39 www.holion.dk

EN ANDERLEDES FODBOLDSKOLE

Udvikling af apps til mobil og tablet Udvikling af webbaserede løsninger Hosting og drift

BRA

ZIL

SKIL D. 28

PRIS

R U14

B

- U17 KILLZ

ZIL-S

/BRA

.DK LEGE

LCOL

TBAL

FOO RAZIL

ni

- 30 ju

ALDE

695,-

LZ


- et a

ktivt v

alg!

Bovrup Storegade 5 · 6200 Aabenraa Tlf. 74 68 03 11 · sundeved-efterskole.dk

STRANDBYNET GROUP

Sildevej 24 - DK-9970 Strandby

Tlf.: +45 98 48 13 00 info@strandbynet.dk - www.strandbynet.dk

Fåborgvej 143 • 5631 Ebberup Telefon 40 91 32 16 kontakt@vestfyns-fodboldgolf.dk www.vestfyns-fodboldgolf.dk

Mollerupvej 7 8240 Risskov Tlf. 86 78 55 56 www.mollerupgolfclub.dk

SOFTWARE FOR SPORT

www.sportssys.com

John Conrad Jensen Email: john@sportssys.com Stefan Siig Tlf: +45 3033 4477 Email: info@sportssys.com

Fodbold E-Sport Adventure Musik Craft Kristen Efterskole - Midt i Virkeligheden

www.lme.dk / Tlf. 74 74 36 52

Bliv endnu dygtigere og ha’ det sjovt samtidig Snedkergårdsvej 11 | Hørby 9300 Sæby | T 98 46 63 00 hørbyefterskole.dk


DIF MENER

Hans Natorp Formand for DIF og Danmarks Olympiske Komité

DANMARK HEPPER PÅ JER Nedtællingen til OL og PL i Tokyo er for alvor begyndt at accelerere. Og når legene går i gang henholdsvis den 23. juli og 24. august, er der ingen tvivl om, at det bliver en historisk begivenhed: globalt, nationalt og personligt. Jeg behøver ikke nævne de helt særlige omstændigheder og rammer, som corona-pandemien har skabt omkring Tokyo-legene. Kombinationen af udsættelse, få tilskuere og opdeling i ’bobler’ er uden fortilfælde. Alligevel har OL som verdens største sportsbegivenhed potentialet til at skabe mere sammenhængskraft og begejstring på tværs af landegrænser end nogensinde før. Verden har brug for OL og PL efter en lang og hård pandemi. Personligt kommer OL og PL også til at gå over i historien. Det bliver mit første OL som formand for DIF og Danmarks Olympiske Komité – en post jeg blev valgt til den 19. juni på DIF’s årsmøde. Samtidig er det første gang nogensinde, at DIF har ansvaret for selve PL-operationen. Men OL og PL bliver også en skelsættende begivenhed for alle vores atleter. Jeg ved det fra mig selv. I 1988 var jeg en del af det danske hold i Seoul. Jeg stillede op i 470-jolle med min bror Paul. OL var kulminationen på mange års forberedelse, som var præget af hård træning, af at sætte klare mål og af konstant at sætte et godt team omkring sig. Det

var dedikation, dyb fokus og tilsidesættelse af stort set alt, hvad der ikke handlede om OL. Den dag i dag kan jeg med alle sanser genkalde mig stoltheden af at gå indmarch på det olympiske stadion for Danmark. Jeg kan genkalde mig forløsningen af at nå sit mål. Og ikke mindst har jeg lige siden OL kunne trække på de erfaringer forberedelserne og eksekveringen har givet mig. Alt hvad jeg siden har lavet, har været præget af at sætte et mål og sætte et godt team omkring mig. Sådan bliver det også for de atleter, som vi sender afsted til OL og PL. Legene vil for dem altid være noget ganske særligt. Og for alle os andre er det et indblik i en benhård og ekstremt dedikeret rejse, som kulminerer og forløses i Tokyo. Det bliver stort. Det kommer til at give gåsehud. Og det bliver en oplevelse for livet. For atleterne og for alle, der følger med på tv-skærme over hele verden. Jeg håber, at OL og PL bliver fyldt med ’magic moments’ for alle, der følger med. Og at I alle vil bakke vores atleter op, så de kan mærke det helt til Japan. Held og lykke i Tokyo!

#ALLFORDENMARK

Festlig indmarch ved OL i Rio. DIF’s formand Hans Natorp håber på, at OL og PL i Tokyo også bliver fyldt med mange ’magic moments’. Foto: Lars Møller

114

IDRÆTSLIV JULI 2021


Sin título-1 1

17/3/21 14:27


SPORTSPRÆMIER

DEKI


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

LEDER: DIF’S FORMAND

2min
pages 114-116

PARTNERE: INGEN VINDER ALENE

5min
pages 102-103

DET GLÆDER VI OS TIL

3min
pages 108-113

GYLDNE MINDER

3min
pages 106-107

INTERVIEW: NANNA KOERSTZ MADSEN

3min
pages 100-101

INTERVIEW: BRØDRENE LANDIN

7min
pages 94-99

NYE SPORTSGRENE PÅ PROGRAMMET

8min
pages 76-81

INTERVIEW: MØRKØV OG NORMAN

10min
pages 84-89

IINTERVIEW: EMMA AASTRAND JØRGENSEN

3min
pages 90-93

HURTIGERE, HØJERE OG STÆRKERE

5min
pages 62-65

INTERNATIONALT: STJERNEREGN OVER TOKYO

3min
pages 74-75

JAGTEN PÅ DETALJEN

6min
pages 66-69

INTERNATIONALT: KONGENS EFTERFØLGER

5min
pages 70-73

TÆT PÅ…ABDI ULAD

2min
pages 60-61

TÆT PÅ… HELENA ROSENDAHL BACH

2min
page 59

TÆT PÅ…TOBIAS TORNING

2min
page 58

TÆT PÅ…CECILIE UTTRUP LUDWIG

2min
pages 56-57

BORDTENNIS: PETER ROSENMEIER

4min
pages 42-43

BUESKYDNING: MAJA JAGER

4min
pages 50-53

RONING: SVERRI NIELSEN

3min
pages 44-45

KØRESTOLSRUGBY: LANDSHOLDET

4min
pages 46-47

RIDNING: CATHRINE DUFOUR

2min
pages 48-49

SVØMNING: PERNILLE BLUME

6min
pages 38-41

OL-RETRO – TOKYO 1964

2min
pages 14-15

HOLD ØJE MED

4min
pages 32-33

BADMINTON: VIKTOR AXELSEN

3min
pages 34-37

OL I BENSPÆND

7min
pages 16-21

ATLETER KLÆDT GODT PÅ

1min
pages 22-23

HVOR ER DU FRA?

4min
pages 28-31

FANEBÆRERNE

3min
pages 26-27

UPDATE

8min
pages 8-13
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.