IPMONOPOLET #27 Verden brænder

Page 26

ANALYSE

EN LUS MELLEM TO NEGLE af MARCUS KUNØE, CAROLINE VOIGHT CHRISTJANSEN ISRAEL-PALÆSTINA – HVEM ER LUSEN MELLEM NEGLENE ANNO 2019?

Siden oprettelsen af den israelske stat i 1948 har landet været placeret som en lus mellem flere end blot to negle: Med adskillige fjendtligtsindede arabiske naboer har Israels eksistens i sig selv været truet så længe nationen har eksisteret. Det samme har fredsprocessen med de palæstinensere, der siden 1948 har drømt om en palæstinensisk stat. Og fred. Spørgsmålet i dag er hvem, der i virkeligheden er lusen mellem de ubehagelige negle: Er det staten Israel? Er det Palæstinenserne – eller er det den fredsproces, der aldrig er blevet afsluttet? Nogle gange står du som menneske på netop det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Når du lige netop får den sidste fadøl i anlægget. Når du i let løb overhaler P-vagten på hen til din for længst bøde-parate bil. Eller når du som journalist vågner op til raketangreb fra Gaza-striben samme dag, du har interview med den israelske ambassadør. Det sidste eksempel er mere morbidt end de foregående, bevares – men følelsen er den samme: Følelsen af, at kræfter, du ikke kan kontrollere, har ledt dig til lige netop dén situation. Kontrol-mangel er lige netop den følelse, der dukker op, da vi på IPmonopolet har researchet længe nok på Israel-Palæstina-konflikten og efterhånden indser følgende: At nok har vi troet, at konflikten er kompleks. Men at karakteristikken af konflikten nærmere bærer præg af en gordisk knude fik den

26

IPmonopolet 27. udg. VERDEN BRÆNDER

& MARCUS HORNUM BING

karakteristiske kontrol-tabs-sved frem på panden af de tre undertegnede statskundskabsstuderende. Forhåbentlig ville Benny Dagan, den Israelske ambassadør i Danmark, kunne oplyse os. Og måske bringe os bare ét skridt tætter på en idé om en salomonisk løsning på konflikten mellem to grene af Abrahams børn – de primært jødiske israelere og de muslimske palæstinensere. Dagans analyse er dog omtrent ligeså lys som det tågede danske efterårsvejr tirsdag den 12. November, hvor vi efter et sikkerhedstjek, der får sikkerheden i Kastrup Lufthavn til at fremstå decideret fraværende, bliver lukket ind på den israelske ambassade. Hans analyse står grundlæggende på tre ben, der hver især har klynger af udfordringer knyttet til sig. Dagan konkluderer: 1. 2.

3.

At den Israelske-Palæstinensiske fredsproces bliver med Iran som primær drivkræft umuliggjort.

At israelerne har i dag markant mindre tillid til en fredsproces end i 1990’erne – der er simpelthen ikke tillid til, at palæstinenserne kan styre deres eget territorie. At de få stærke (men ekstreme) kræfter ødelægger en fred for de mange men svage (moderate) kræfter. ▶


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.