IPMONOPOLET #27 Verden brænder

Page 43

NÅR LOBBYISTERNE GIVER FORMANDSKABET KOLDE FØDDER af MARIA SOPHIA TRÆHOLT, PRAKTIKANT HOS FAGBEVÆGELSENS EU-SEKRETARIAT FORÅR 2019

En fortælling om, hvordan lobbyisterne fik en af de største sager om velfærdsydelser i EU kastet af bordet i sidste øjeblik Op til 2019s EP-valg, var der en vaskeægte ”møgsag” på vej for Danmark og den danske fagbevægelse, min praktikplads på daværende tidspunkt. ”Møgsagen” stod ikke til at gå væk, og det var fagbevægelsens opgave at gøre noget ved den. Vi taler om den berygtede dagpengesag, mere specifikt forordning 883. Konkret dækker forordning 883 at vandrende arbejdstagere efter én måneds arbejde i Danmark, var berettiget til danske dagpenge. I forordningen havde man pludselig mulighed for at tage dagpenge ud af Danmark i op til seks måneder, hvor status quo kun er tre måneder. Retten til dagpenge i et andet EU-land ville dog forsat være betinget af, at en EU-borger var arbejdsløshedsforsikret i det land, vedkommende kom fra. ”Møgsagen” bestod i fagbevægelsens frygt for at der kunne komme pres på det danske dagpengesystem. Samtidig fyldte sagen enormt meget i de danske medier og EU-regi, fordi ordningen berørte noget sårbart som det danske velfærdssystem. Sådan en sag er aldrig hensigtsmæssig op mod et Europa-Parlaments valg, så den danske regerings opråb til de danske lobbyister og EU-repræsentationen var klar: ”Få den sag af vejen”.

Mit arbejde i den periode var meget utilregnelig. Selve aftaleteksten var klar, men medlemsstaterne trådte vande og nogen havde ben i begge lejre. Der var ingenting der var sikkert og dermed var det svært at tilbagerapportere, hvad status quo egentlig var på sagen.

Og så skete det. Rumænien havde formandskabet og satte dermed dagsorden for Rådets prioriteter. De hav-

de indkaldt alle EU’s beskæftigelsesministre og havde faktisk landet en aftale om torsdagen. Det aftaltes at parlamentets beskæftigelsesudvalg skulle stemme om aftaleteksten tirsdag morgen. Men allerede dagen efter, fredag morgen, var der en helt ny melding. Det blev annonceret at formandskabet af en uvis grund havde trukket aftalen tilbage.

Dette skabte en befriende følelse hos de danske lobbyister og MEP’ere (undtagen Margrete Auken), da den nu endelig var kastet af bordet. Den daværende beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen var dog slet ikke tilfreds, da hun regnede med, at det her skulle blive en af hendes sidste sejre som kommissær. Men sejren kom midlertidigt i hus, og Europavalget blev gennemført uden stor virak om dagpenge ud af Danmark. Det næste trin er at sagen forhandles igen i dette efterår, dog med et helt nyt Europa-Parlament, hvor ca. halvdelen af de folkevalgte parlamentarikere er udskiftet. Dermed spiller parterne nu i forlænget spilletid. Pointen med denne historie er, at lobbyisternes arbejde, som nogen vil kategorisere som ”behind the scenes-arbejde” rykker mere, end hvad man lige tror. Selvom jeg kun var praktikant i den her sammenhæng, så forstår man godt, at lobbyisternes middagsaftaler faktisk er arbejde, hvor viden og kontakter bliver delt og alliancer dannes uden for de parlamentariske murer og rådsbygningerne.

Derfor: hvis du har ønske om at se hvor magten i EU i virkeligheden er, og hvordan det politiske spil egentlig fungerer, så søg om at bliv praktikant hos et lobbykontor. Der er læring til alle os, som ønsker både at klogere på, den politiske arena og de tråde der trækkes i. ●

VERDEN BRÆNDER 27. udg. IPmonopolet

43


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.