EN TILFÆLDIG DAG SOM PRAKTIKANT I BRUXELLES af MATHIAS CHRISTENSEN PRAKTIKANT HOS MORTEN HELVEG PETERSEN (RV) TORSDAG MORGEN KLOKKEN LIDT FOR TÆT I 08:00.
Bank, bank og lyden af en boremaskine vækker mig. Renovationsarbejdet ved siden af er startet. ”Jeg behøver squ” ikke rigtig noget vækkeur, de starter altid på samme tid”, tænker jeg, mens jeg tænder bruseren og lader det kolde vand ramme hovedet for at banke alkoholen fra i går ud af systemet. Jo jo, det er kun torsdag morgen, men hernede kan man være til receptioner hele ugen hvis man ønsker. Jeg husker paraplyen, for man kan aldrig vide sig sikker på denne årstid, og forlader lejligheden i Schuman-kvarteret, blot et stenkast fra Kommissionens hovedkvarter Berlaymont. Hele byen virker til at være under renovation. På de 10 minutters gang jeg har til Parlamentet hver dag, snubler man nærmest over både offentlige og private renovationer. ”Votre badge” (deres skilt) mumler sikkerhedsvagten på fransk. ”Here” svarer jeg på engelsk. Ni ud af ti gange fortsætter de på fransk, og så er man jo på Herrens mark, men heldigvis kender jeg proceduren. Europa-Parlamentet har lige så stor tiltro til os praktikanter som til lobbyister og besøgende, så vi må hver dag stille os pænt i køen og få scannet vores ting med de andre. Af med bælte, hver gang. Af med ur, nogen gange. Heldigvis er der sjældent mange ved indgangen til Willy Brandt bygningen, som huser Renew Europe Gruppen. Jeg styrer mod elevatoren og trykker på syv. etage. ”Godmorgen godmorgen” siger jeg til mine to dejlige kollegaer, da jeg lander på kontoret. De plejer at være på kontoret både når jeg kommer og når jeg går. Min
44
IPmonopolet 27. udg. VERDEN BRÆNDER
arbejdsdag er for det meste fra 9:15 (det akademiske kvarter er blevet en arbejdsskade efter et +6 år på statskundskab) til klokken 18 stykker. Selvom de knokler løs, er der altid tid til et smil og hyggesnak. Imponerende. 2 nespresso-kapsler og en printet dagsorden for udvalgsmødet i Civil Liberties, Justice and Home Affairs (LIBE) senere, er jeg op vej ud kontoret igen. Morten Helveg er stedfortræder i LIBE og udvalgsmøderne kører for det meste over to dage. Ikke alt er relevant, men i dag omhandler det de såkaldte flygtninge hot spots på de græske øer, og den græske regering leverer status. Omkring 25 % af alt lovgivning i EP går gennem LIBE, så det er et stort og tungt udvalg. Det betyder også at uenighederne er store, og det er specielt tydeligt når snakken omhandler flygtninge og indvandrere. Mens de yderste højre- og venstrefløjspolitikere fyrer deres forberedte statements af, der virker til at være mere rettet mod ekkokammeret på de sociale medier end på den konkrete sag, tænker jeg tilbage på den foregående dag. Her deltog jeg i det første ud af fire små seminarer om en ny vision for migration og asylpolitik. Det gav et unikt indblik i hvordan Renew inddrager Kommissionen og private stakeholdere i processen.
Tilbage i salen er vi gået over tid – det sker tit. Formand Aguilar holder fanen højt og takker for mødet. Men det er tydeligt at LIBE er en af de svære udvalg: migration, flygtninge, ydre grænser, terrorbekæmpelse og hate speech er bare nogle af de emner der diskuteres her. Emner, som fylder meget og som splitter den europæiske befolkning, og dermed også de valgte politikere. Og samtidig emner, som EU har svært ved at finde svar på.
