Arv&Testamente

Arv Testamente TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 14. MAJ 2022

Historie: Fire testamenter, der har sat deres præg på verdens gang side 8

Nyhed: Flere danskere skriver testamente side 22

Interview: En arvet smørkrukke minder Lone Norup om, hvem hun er side 26

Hos os får du ikke bare et testamente

HAR DU SIKRET DIN FAMILIE?

Hos Forum Advokater giver vi dig en fuld PS 1: Advokat Allan Ohms holder sammen rådgivning om dit testamente. Både den ju- med Poul Erik Bermann (forfatter til bogen ridiske og menneskelige del. Vi samarbejder ”Til døden OS skiller”) foredrag med temaet Undersøgelser viser, at milliarder af kroner havner i de forkerte lommer – fordi der med Institut for Eksistens og rådgiver også ”Når arven skal deles”. ikke er tjek på testamenterne. om hvordan dit testamente kan blive læst – og hvordan du undgår konflikter. Vi behandler PS 2: Hvis du vil modtage Allan Ohms’ notat mange dødsboer og på den måde har vi en om fremtidsfuldmagter, så send en mail på Vi unik er specialister at udarbejde testamenter, viden om, ihvordan det gode testamente ao@forumadvokater.dk og mærk den NOTAT ogvirker kan vejlede dig om dine muligheder og kan OM FREMTIDSFULDMAGTER. Så får du en og hvordan det dårlige testamente give gode råd om boafgift og skat. gøre livet efter døden meget svært. Ring til tjekliste pr mail. Den koster ikke noget. advokat(H) Erik på 4638 tager 0324 og hør Samtidig sikrer vi Øvlisen at testamentet nærmere. udgangspunkt i lige akkurat din situation og

udformes på en måde, så der ikke er nogen

2 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

Livet ender med døden. Det er vist. Alligevel står pårørende ofte tilbage med spørgsmål af både praktisk og eksistentiel karakter, når døden indtræffer. Kristeligt Dagblads tillæg Arv&Testamente belyser nogle af de spørgsmål, der kan melde sig, når et liv slutter.

Stina Ørregaard Andersen, souschef på Kristeligt Dagblads kulturredaktion

indhold 4 begravelsestale Hvordan tager man afsked med et ”ondt” menneske?

6 ophavsret Hvorfor går kunstnerrettigheder i arv i 70 år?

8 nedslag Fire bemærkelsesværdige historiske testamenter 10 kirkegårde Flere siger nej til kors på gravstenen 11 registrering Engelske gravstene går online 12 religion&arv I traditionel islam findes der særlige regler for arv 14 afskedsbrevet Hvad skal der ske, hvis jeg dør i krig?

19 anbefalinger Fem kulturprodukter om arv, død og testamente 20 interview Døden minder os om, at livet er et knapt gode

25 kommentar Jeg ved ikke, hvor jeg vil begraves 26 arvefølge Det er ikke altid en selvfølge, hvem der skal have arven 27 interview Mine arvestykker er beviser på min eksistens

19 F OTO : N ATA L I E S E E RY/ N E T F L I X / PA .

28 slægt En spytklat kan åbenbare stamtræet 30 begravelse Sådan forbereder man begravelsen 32 ideologi Arveskat var en liberal værdi

26 F OTO : L E I F T U X E N .

34 grav Ungt makkerpar vedligeholder gravsteder 36 begravelsesform Vandkremering vinder frem

20 F OTO : L I V H ØY BY E J E P P E S E N

38 bæredygtighed Klimakampen er rykket ind i afskeden med de døde

22 afklaring Flere danskere skriver testamente

14

23 interview Hanne Hammer fandt ro i at få ”ordnet sine sager” 24 lytning Byvandringspodcast vækker gravstene til live

F OTO : DA N I E L M A RT I N

F OTO : P O P U L A R S C I E N C E MO N T H LY VO L U M E 3/ W I K I M E D I A COM MO N S

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaarad Andersen | Layout: Grethe Nielsen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

Din tro på livet er værd at give videre!

Ønsket om at ville hinanden det bedste, er noget af det største, man kan give videre. Det samme gælder glæden ved livet.

Har du tænkt over, hvem der skal arve den efter dig?

I Frelsens Hær hjælper vi mennesker, der trænger til mad, varme og noget at tro på. Det sker gennem vores væresteder, menigheder, herberg, krisecentre, julehjælp, ferielejre m.v.

Men selv som kristen kirke må vi erkende, at det ikke altid rækker med næstekærlighed alene. Der er også brug for økonomiske midler gennem et testamente fra dig. Er du interesseret, kan du helt uforpligtende kontakte os. Så kan vi sammen undersøge, hvordan du bedst muligt giver din tro på livet videre.

Kontakt os på 33 31 41 92 eller på www.frelsens-haer.dk Frelsens Hær · Frederiksberg Allé 9 · DK 1621 København V

F R E L S E N S

H Æ R

INK.

Hvem skal arve den efter dig?

4 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

Hvordan tager man afsked med et ”ondt” menneske?

Når en person dør, er det præstens opgave at holde en begravelsestale, som giver håb. Men det kan være svært, hvis afdøde har begået alvorlige forbrydelser

præstens ord Jeppe Schropp

”Men alle præster er ude for, at de har problematiske livsfortællinger. Her må præsten skønne, hvor langt han går ind i det konkrete liv. Vigtigst er det, at vi lader evangeliet tale – at begravelsestalen er en tale til de pårørende, og at den efterlader dem med et håb,” siger han og understreger, at de pårørendes ønsker skal respekteres.

Men det kan af

schropp@k.dk

Han havde gjort det utænkelige. Slået sine børn ihjel, sin hustru og til sidst taget livet af sig selv.

Og så sad hun der, præsten, og skulle skrive begravelsestalen til manden, som havde dræbt hele sin nærmeste familie. ”Hans familie havde mistet en søn, men også en svigerdatter og børnebørn.

Det, der stod tilbage, var magtesløshed og en følelse af meningsløshed,” siger præsten, som af hensyn til de pårørende optræder anonymt i denne artikel under navnet Karen. Kristeligt Dagblad er bekendt med præstens fulde identitet.

Selvom de færreste præster skal skrive en begravelsestale til en morder, ender de fleste præster i en situation, der ligner. At de skal begrave et menneske, som har gjort noget, der for mange måske kan virke utilgiveligt.

Og hvordan skriver man så en begravelsestale til en ”ond” person. En, som har gjort skade på andre, eller en, som har gjort noget så brutalt som at slå et andet menneske ihjel med fuldt overlæg. Skal præsten overhovedet fortælle om en persons forbrydelser i kirken, når de pårørende tager afsked?

”Som at gå på line”

I praksis skal præsten ud fra en samtale med de pårørende vurdere fra tale til tale, hvor meget vægt der skal lægges på afdødes livshistorie.

Udviklingen har groft sagt været den, at talens ”vita-del” fylder mere i de nyere begravelsestaler. Det betyder, at man bruger afdødes fortælling som afsæt for forkyndelsen, forklarer Mads Davidsen, som er lektor i homiletik på Pastoralseminariet.

og til være ”som at gå på line”, fortæller Mads Davidsen. ”Det vil være en vurdering fra gang til gang. Sommetider kan det rigtige være at folde det biografiske ud og lade dette danne udgangspunkt for forkyndelsen. Andre gange må man tale mere generelt om liv, død og opstandelse,” siger han.

Begravelsestalen skal da heller ikke forstås som en tilgivelsens tale ifølge Mads Davidsen. Derfor er en del af præstens opgave på at komme så tæt på afdøde som muligt, men samtidig sørge for ikke at tage stilling til eller fælde dom over afdødes handlinger. ”Det er ikke præsten, der skal fælde dom over afdøde eller gå ind i tilgivelsen. Det overlader vi til Gud. Men der vil sikkert også være ting, som mennesker ikke kan tilgive. Vi mennesker kan ikke tilgive hinanden alt, men vi har et håb og en tro på, at Gud kan tilgive os.

Det er det, der er med forkyndelsen. Så det er ikke vores ord, men Bibelens, der træder i kraft ved begravelsen. Som præst træder man til side for ordet. Det er ikke vores opgave at tage stilling til, om de pårørende kan tilgive en eller anden forbrydelse,” siger han.

Sådan greb sognepræst i Hjerting Sogn Arne Mårup det da også an, da han skulle begrave en mand, som havde begået seksuelle overgreb mod sine

I L L U ST R AT I O N : MO R T E N VO I G T

børn. ”Der er nogle ting, vi ikke formår at tilgive. Og når noget skal tilgives, må vi lade gud om det. Vi skal ikke i hvert fald ikke lægge et pres på de pårørende om at gøre det,” siger han.

I begravelsestalen og i samtalen med de pårørende skal de ”onde” sider af mennesket ikke ignoreres, mener Arne Mårup, men det vigtige er at skabe et håb, som peger fremad. ”Jeg skal ikke prøve at sige noget pænt, hvor der ikke er noget pænt at sige. Jeg skal heller ikke forsøge at drive psykoanalyse på den afdøde. Så det vigtige bliver at beskrive de følelser, som de pårørende sidder med, og forsøge at tale sjælesørgerisk om deres fremtid,” siger han.

Ondskaben forsvinder ikke

Da de pårørende skulle sige farvel til deres søn eller bror - den mand, som havde

Begravelser i Danmark I 2021 blev der registreret 56.830 dødsfald i Danmark.

86 procent blev begravet eller bisat med kirkelig medvirken.

14 procent blev begravet eller bisat uden kirkelig medvirken. I 2012 var tallet 11 procent.

Kilde: Danmarks Statistik

slået deres børnebørn og niecer eller nevøer og sig selv ihjel – kunne det måske være svært at finde håbet og troen på det gode. Og det skulle præsten Karens begravelsestale også tage højde for. ”Vi skal ikke ignorere magtesløsheden. Jeg kan ikke give et svar på, hvorfor Gud ikke greb ind, da han slog sin familie ihjel. Det er der ingen, der kan.

Så det er også vigtigt at få sagt ved begravelsen, at der er ting, vi ikke forstår,” siger Karen.

Det onde i mennesker forsvinder ikke, og derfor er det vigtigt, at vi forholder os til det - også når vi siger farvel, mener hun. ”I nogle tilfælde kan man have svært ved at finde kærligheden og tilgivelsen, men det fjerner ikke håbet. Det sluttede jeg også talen med. Håbet om, at alt det, der er brudt, bliver helet igen. Også med håbet om, at familien, som er blevet fuldstændig splittet, nu er samlet og helet hos Gud,” siger hun og tilføjer: ”Lige netop i kirken er det ikke fordømmelse, vi mødes af, men Guds kærlighed og troen på, at han kan hele det brudte og det, vi har svært ved at tilgive.”

Det gjorde ikke nogen stor forskel for Karen, at manden, hun skulle begrave, havde slået sin familie i ihjel. Og det gjorde det heller ikke, da den katolske præst Michael Hornbech-Madsen skulle holde en begravelse for en afdød rocker i en kirke i København fyldt af mænd iklædt læderveste med rygmærker.

Men under sin prædiken berørte den katolske præst ikke rockerens fortid, for det var ”fuldstændig ligegyldigt”, som han siger. I stedet for at beskrive afdødes livsforløb og handlinger hvilede den tidligere fængselspræsts prædiken på budskabet om tilgivelse. ”Det er aldrig præstens opgave, for så optræder du som dommer, og det er ikke meningen. Den er at give håb om tilgivelsen og det evige liv, også selvom man har begået forbrydelser,” siger MiJ chael Hornbech-Madsen.

FODSPOR PÅ JORDEN

Den sti, du træder, viser din vandring gennem livet. Men dine trin på jorden vil ophøre, og dine fødders spor viskes bort.

Det er livets vilkår.

Efter dig kommer nye generationer, og deres fodspor vil fylde stier, skove og strandbredder.

Men selv når du ikke længere betræder jorden, kan du få lov at sætte synlige spor.

Arven efter dig kan skabe nyt liv.

Ved at betænke Danmission er du med til at træde en sti for fremtidens børn, mødre og fædre i Afrika, Asien og Mellemøsten.

DANMISSION TILBYDER GRATIS, UFORPLIGTENDE RÅDGIVNING OM ARV OG TESTAMENTE

For yderligere information og vejledning kan du helt uforpligtende kontakte: Henning Bay Jensen Danmission Strandagervej 24 2900 Hellerup 39629911

6 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

”Den lille havfrue” og David Bowies sange. Kunstnerrettigheder går i arv i 70 år 2 ”Den lille havfrue” er elsket af turister, og hun er gennem tiden blevet et nationalt symbol. Men billeder af skulpturen kan udløse heftige bøder, når de bringes i medier, så avisen venter til 2030, hvor ophavsretten udløber. — Foto: Ida Marie Odgaard/ Ritzau Scanpix.

Er man arving til en kunstner modtager man rettighedspenge i 70 år efter kunstnerens død.

Ophavsretten går langt tilbage i historien og skaber stadig debat

ophavsret

Calle Vangstrup vangstrup@k.dk

David Bowies arvinger tjente i januar omkring 250 millioner dollars på at sælge hans bagkatalog af sange til Warner Music.

Det samme gjorde Leonard Cohens arvinger i februar – dog for et ukendt beløb og til pladeselskabet Hipgnosis.

Dermed bliver begge selskaber betalt, hver gang der bliver trykket afspil på Spotify på en af kunstnernes sange, og sådan vil det fortsætte frem til 2087, hvor begge kunstnere har været døde i 70 år.

Men det er ikke kun i USA , at efterkommere til kunstnere tjener penge på deres ophavsret. Herhjemme har arvingerne til Edvard Eriksen med succes tjent penge ved at føre en række retssager mod medier, der har bragt billeder af kunstnerens mest kendte værk ”Den lille havfrue” og dermed brudt arvingernes ophavsret til statuen. Men hvorfor skal en kunstners arvinger tjene penge i 70 år, efter kunstneren er død?

For at finde et svar på det spørgsmål, dykker vi ned i historien.

Første gang en lov om ophavsret blev nedfældet var i 1710 i Storbritannien.

Den hed Annes Statut og sikrede forfat-

teren eller forlaget ophavsretten til et værk i 14 år, hvorefter man kunne anmode om yderligere 14 års beskyttelse. I Danmark kan man lede den første ophavsretslov tilbage til 1741, den var også målrettet trykte værker, og først i 1864 blev en lang række af kunstværker beskyttet, blandt andet billedkunst.

Men i takt med, at verden blev mindre, og at kunst og kultur flød på tværs af grænser, så grundlagde den franske forfatter Victor Hugo foreningen Den Internationale Organisation for Litterære Artisters, som førte kampagner, der skulle skabe ens og ordentlig beskyttelse for kunstnere på tværs af grænser.

Kampagnen munder ud i Bernerkonventionen, som blev underskrevet i 1886 af Europas stormagter. I dag har 188 lande underskrevet Bernerkonventionen, som Danmark tiltrådte i 1903, og som i dag også dækker nye grenrer som film, radio og tv. Ønsket om en ens behandling på tværs af grænser er dermed næsten i mål.

Bernerkonventionen skal blandt andet sikre kunstnernes familie et livsgrundlag, hvis denne dør i utide. Grænsen for, hvor længe arvingerne skal kunne tjene penge, blev i første omgang fastsat til 50 år efter kunstnerens død, hvorefter værket blev frit tilgængeligt for offentligheden. Men i 1995 ønsker man på EU-plan at skabe ensretning i lovgivningen og hæver den til 70 år efter kunstnerens død. Ifølge Stina Teilmann-Lock, der er lektor ved Københavns Handelshøjskole med speciale i ophavsretshistorie, er der en god grund til det. ”Fordi det i Tyskland var 70 år efter kunstnerens død, så var det nemmere at harmonisere den fælles EU-ophavsretslængde opad end at tage 20 år fra kunstnerne i Tyskland,” siger Stina Teilmann-Lock.

Udvidelsen kom en lang række danske arvinger til gode, blandt andet arvingerne til billedkunstner Edvard Eriksen, hvis ophavsret stod til at udløbe i 2010. Siden der i 1961 blev malet brysteholder og trusser på ”Den lille havfrue”, har skulpturen lagt krop til en lang række af politiske happenings og opsigtsvækkende hærværk. Hoved og arme er blevet skåret af, og det har tiltrukket både danske og internationale medier. Men medier og virksomheder gør klogest i at undgå at publicere billeder af havfruen. I februar blev Berlingske idømt af Østre Landsret til at betale 300.000 kroner i erstatning, da avisen havde bragt et billede og en satiretegning, hvor skulpturen var motiv. Dommen er efterfølgende blevet kritiseret af en række juridiske professorer. Men der er argumenter for at beskytte kunstner-

Tre hurtige om arv fra kunstnere Ophavsretten til et værk varer indtil 70 år efter kunstnerens død. Hvis der er flere kunstnere, måles de 70 år fra, at den sidste ophavsmand dør.

Ophavsretten følger arveloven og bliver arvet ligesom fast ejendom, aktier og obligationer.

Hvis der er flere arvinger, og der ikke er truffet særlige aftaler, så skal alle arvinger spørges, før værket kan gengives eller udnyttes. Kunstnere anbefales at oprette et testamente, der beskriver, hvordan ophavsretten skal udøves og af hvem.

Kilde: Retsinformation og Billedkunstnernes Forbund

ne og deres arvingers ophavsret, siger Stina Teilmann-Lock. ”Vi stiller ikke spørgsmålstegn ved, at man kan arve fysisk ejendom. Så hvis man tænker på ophavsret som et hus eller aktier, så falder det naturligt, at man kan arve den,” siger Stina Teilmann-Lock og tilføjer: ”Men det er også naturligt at tale om det som en midlertidig rettighed, samfundet giver, fordi de kreative leverer noget værdi til fællesskabet.”

I Billedkunstnernes Forbund, BKF, er man generelt glade for den nuværende beskyttelse af kunstværker og ophavsret, men den seneste dom fra Østre Landsret, som ramte Berlingske, vækker dog bekymring. ”Kunstnere skal have mulighed for at låne fra vores fælles kulturarv, historie og samtid, når de laver deres kunst. Og der lægger den seneste dom nogle begrænsninger på, hvad man kan som kunstner, og det er uheldigt,” siger Klaus Pedersen, der er jurist og sekretariatschef hos BKF. Ønsket om, at ens kunst skal håndteres og iscenesættes på en bestemt måde, kan ifølge Klaus Pedersen ligge meget stærkt hos nogle kunstnere. Derfor anbefaler forbundet, at kunstnere taler med en advokat om, hvordan deres kunst skal forvaltes. ”Hvad skal der ske med alle ens værker og de mange flere skitser, man efterlader? Det er også en tung arv at give videre til ens nærmeste. Det er derfor godt at få styr på, inden man dør, hvordan ens ophavsret skal håndhæves af ens arvinger,” siger Klaus Pedersen.

Der kommer næppe de store ændringer på længden af ophavsretten, og det er nok ikke sidste gang, at ”Den lille havfrue” trækker overskrifter. Men de fleste medier venter nok til 2030 med at J bringe billeder af statuen.

KAN VI HJÆLPE DIG?

Book GRATIS telefonrådgivning med en jurist B O O K T I D PÅ M I N E A R V I N G E R . D K E L L E R 7 0 7 7 7 0 5 0

Testamente 1.995,Du kan ikke se ind i fremtiden!

Fremtidsfuldmagt 695,Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 1.995,Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing?

VI DÆKKER HELE DANMARK

Køberrådgivning 4.995,Uvildig rådgivning fra A-Z ved boligkøb

Skøde 2.495,-

Skilsmisseskøde? Overdragelse af fast ejendom?

Mine Arvinger • Tuborgvej 5 • 2900 Hellerup • 70 77 70 50 • kontakt@minearvinger.dk

8 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

nedslag | Igennem verdenshistorien har testamenter haft vidtrækkende konsekvenser – eller

forbavset og forundret. Her er fire forskellige særprægede eller vigtige testamenter fra historien

Fire bemærkelsesværdige historiske testamenter Marcus Antonius’ testamente blev dødsstødet for den romerske republik

0 Skulptur af Marcus Antonius af den franske skulptør Marc Arcis. — Foto: Daniel Martin.

Der var omfattende love og regulationer af testamenter i det antikke Rom. For eksempel måtte et testamente ikke ændres efter at det var nedfældet.

Testamenterne, der tilhørte den øverste politiske elite i Rom blev opbevaret i templet tilegnet Vesta, som var gud for hjemmet og familien. Det var strengt forbudt at bryde seglet på et testamente før tid, men det var ikke desto mindre det, som Octavian, den senere kejser Augustus, gjorde omkring år 32 f.Kr. for at skabe de bedste pr-vilkår for krigen mod sin rival Marcus Anto-

nius.

Marcus Antonius regerede på det tidspunkt over Roms østlige provinser sammen med Dronning Kleopatra i Egypten. Han blev mistænkt for at have givet køb på sin romerske identitet. Octavian, som må regnes for at have interesse i at diskreditere Marcus Antonius, ville bekræfte mistanken. Han drog til Vestatemplet, hvor han, på trods af advarsler fra vestalinderne, brød seglet på Marcus Antonius’ testamente og erfarede at denne havde i sinde at lade sine territorier gå i arv til sine børn, som han havde fået sammen med Kleopatra (altså ikke-romere), og lade sig begrave i Egypten.

Denne kendsgerning blev opfattet som så grov en fornærmelse mod Romerriget, at Octavian havde held med at få borgerkrigen til at ligne et forsvar for romersk kultur nærmere end en politisk manøvre for at konsolidere sin magt. Efter en toårig krig mod Marcus Antonius vendte Octavian tilbage og blev kronet som den første officielle kejser af Rom med navnet Augustus.

Franz Kafkas testamente, som ikke blevet efterlevet

0 Franz Kafka forlangte, i lighed med den romerske digter Virgil, sine værker brændt. — Foto: Anonym fotograf (1923/1924).

Den tysksprogede tjekkiske advokat og forfatter Franz Kafka arbejdede egentlig som forsikringsadvokat, men skrev essays, tekster og romaner i sin fritid. Han døde i en alder af 40 år, syg af lungebetændelse, og da hans nære ven Max Brod ryddede op i Kafkas efterladte manuskripter og papirer, fandt han to håndskrevne notater, der var henvendt til ham: ”Min kæreste Max,” begyndte den første, ”Mit sidste ønske: Alt jeg efterlader mig, være det dagbøger, noter eller tekster, skal du brænde.” I den anden note stod der grundlæggende det samme, bortset fra en lille håndfuld værker, som Kafka vurderede var af en tilstrækkelig kvalitet.

Max Brod, som havde kendt Kafka indgående, var ikke overrasket over Kafkas ønske. Max Brod var kendt med Kafkas umådelige selvkritik. Han valgte ikke at opfylde Kafkas sidste ønske, fordi han mente, at det ville være en større overtrædelse at destruere teksterne end at se bort fra Kafkas sidste ønske.

Franz Kafkas tekster, som for eksempel ”Processen” og ”Forvandlingen”, blev kæmpestore succeser efter hans død, og hans beskrivelse af uforståelige og fremmedgørende bureaukrati er endda gledet over i sproget med tillægsordet ”kafkask”. Men Max Brods beslutning om ikke at følge sin vens sidste instruktioner har også rejst en lang og stadig igangværende debat om, hvem litteraturen egentlig tilhører: de potentielle læsere eller forfatteren?

Jens Haag haag@k.dk

Alfred Nobels testamente, som grundlagde en kulturinstitution I 1888 døde fysikeren og dynamitopfinderen Alfred Nobels bror Ludvig af et hjerteanfald i Paris. Ved en fejl kom en fransk avis efter sigende til at trykke Alfred Nobels nekrolog, i hvilken han blev beskrevet som en ”dødshandler”, som havde skabt sin formue ved at opfinde tiltagende grusommere krigsvåben og sælge dem til højestbydende. Alfred Nobel blev efterfølgende så optaget af sit eftermæle, at han i sit testamente helligede hele sin betragtelige formue til etableringen af Nobelprisen.

I testamentet, som han lagde sidste hånd på i 1895, cirka et halvt år før sin død, fastslog Nobel, at hele hans formue på 31 millioner svenske kroner (svarer til omkring 600 millioner i dag) skulle bruges til etableringen af en fond. Fonden skulle investere pengene klogt, og overskuddet skulle benyttes til at tildele en pengepræmiere til personer, der i det forløbne år havde været ansvarlig for den største opdagelse eller indsats på fem forskellige områder: fysik, kemi, medicin, litteratur og fred.

Nobel havde skrevet sit testamente uden sin families vidende, og det førte til en lang og sej retssag om testamentets gyldighed. Men i sidste ende fik Alfred Nobel sin vilje, og siden 1901 er nobelpriserne hvert år blevet uddelt. I 1968 tildelte Sveriges Rigsbank, i anledning af sin 300-årsfødselsdag, en stor sum penge til Nobelfonden, som skulle benyttes til etableringen af en sjette nobelpris inden for økonomi.

0 Alfred Nobel, opfinderen af dynamit og ophavet til Nobelprisen.

— Foto: Nf/ Ritzau Scanpix.

William Shakespeares testamente om den næstbedste seng I sit berygtede testamente efterlod verdens mest ikoniske skuespilforfatter William Shakespeare sin ”andenbedste seng” til sin kone Anne Hathaway. Det er efterfølgende blevet betragtet som en mærkelig gestus, en fornærmelse og en slags indikator på, at William Shakespeare ikke for alvor elskede sin kone. Men, siger den nyeste forskning, det er ikke hele sandheden.

William Shakespeare er Englands nationalskjald og en af de mest betydningsfulde og gennemgranskede historiske skikkelser, og den lille håndfuld stadigt bevarede dokumenter, som relaterer sig til hans liv og gerning er blevet gennemforsket og undersøgt på nærmest alle tænkelige måder. Det gælder også for hans testamente, som i 2015 blev udsat for dybdegående undersøgelser i form af røntgenscanninger af forskere fra det engelske nationalarkiv. Her afsløredes det, at linjen om den andenbedste seng er tilføjet meget kort før Shakespeares død i 1616. Det kan, mener forskerne, forstås som en sidste kærlig handling fra en mand, der vidste, han var døende.

Sagen er nemlig den, at den efterladte hustru ifølge engelsk lov på tidspunktet automatisk ejede en tredjedel af ægtemandens formue.

Samtidig skulle den bedste seng nærmest betragtes som en slags pyntegenstand, man havde stående i gæsteværelset. Den andenbedste seng var således ægteskabssengen, og en bevidst tilføjelse til en allerede anseelig arv, og kan derfor bedre forstås som en kærlighedserklæring end en fornærmelse, mener forskerne bag røntgenundersøgelsen.

0 William Shakespeare efterlod sin ”andenbedste seng” til sin kone, Anne Hathaway. — Foto: Maleren John Taylor (1611).

Dødsannoncer og mindesider siden 2006

Kære Bent, Din afgang mod fjerne stjerner er modtaget med sorg.

Må toghjulet på dit bord fortsætte at rulle frem og tilbage til evig erindring om en fantastisk lærer, der altid var nærværende - i skolen og i fritiden.

Mange, mange timer har vi brugt på modelbanen!

Du var altid en god støtte for mig - en mentor, der har gjort mig interesseret i matematik og alskens teknik og præget mit liv til det menneske, jeg er i dag.

Af hjertet TAK. Kærlig hilsen Kristian

. . . n e g r o s e l e At d Gode historier trøster i sorgen.

På en mindeside kan man vise sin deltagelse, dele mindeord, anekdoter og historier og man kan tænde et lys.

En mindeside er en del af annoncering på afdøde.dk.

Modtag kondolencer, anekdoter og billeder af afdøde fra kendte og ukendte sider.

Over 500.000 digitale mindesider er allerede på afdøde.dk - søgbare siden 2006.

Individuelle og personlige annoncer og mindesider, der repræsenterer den afdøde.

afdøde.dk er en del af hoej.dk - Borupvang 3, 2750 Ballerup - www.hoej.dk

afdøde.dk behandler og opbevarer data sikkert og etisk korrekt.

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

10 | Arv&Testamente

Giv børn som Somaya en fremtid!

0 Hundslund Kirkegård. – Foto: Leif Tuxen

EFTER

I Afrika kan en læbeganespalte være dødelig Hvis pigen Somaya var blevet født i Danmark, ville hun meget hurtigt være blevet opereret.

I de afrikanske lande, som vi besøger, er det helt anderledes. Børn, som bliver født med læbe-ganespalte, bliver ofte gemt væk på grund af skam. Hele deres liv bliver en lang lidelse.

Mange af disse børn dør i en ung alder, og det er slet ikke nødvendigt.

Flere siger nej til kors på gravstenen Danske stenhuggere oplever, at flere danskere fravælger de religiøse symboler på gravstenen, og at de erstattes af nye

kirkegårde Niels Hein hein@k.dk

FØR

Du kan være med til at ændre livet for børn som Somaya ved at støtte Mercy Ships og det arbejde, der foregår på hospitalsskibene. Ethvert bidrag er velkomment! ● Giv din gave på www.mercyships.dk ● Indbetal direkte til Reg. 5031 Kt. 1220748 ● Send ordet SKIB på sms til 1416 og giv 150 kr.*

GIV EN LIVEREDDENDE OPERATION

Hospitalsskib *) Det koster alm. sms-takst + 150 kroner. Tjeneste udbydes af: Mercy Ships - Fjeldhammervej 15 - 2610 Rødovre - tlf. 51 62 94 21 - www.mercyships.dk

Hvis man gennem en årrække har haft sin gang på en af landets kirkegårde, har man måske lagt mærke til, at noget har ændret sig. Flere elektriske lys oplyser gravene, og flere citater og personlige billeder pryder gravstene. Man vil måske også lægge mærke til, at der er færre kors, end der var engang.

Danske Stenhuggerier, der producerer og opsætter mere end halvdelen af alle nye gravsten på danske kirkegårde, oplever nemlig, at flere og flere kunder ønsker gravsten uden religiøse symboler. Særligt er der ønske om at fjerne symbolerne ved fødsels- og dødsdatoerne, det vil sige stjernen, der er forbundet med Jesu fødsel, og korstegnet, der er forbundet med hans død: ”Vi oplever i det hele taget, at gravstenene bliver mere personlige, og at der er flere individuelle ønsker til udformning af indgraveringen. For eksempel har flere kunder ønsker om en datolinje uden de religiøse symboler. I stedet indgraverer vi fødsels- og dødsdatoer adskilt af en bindestreg eller et hjerte,” siger marketingschef Michael Rohde-Petersen.

Korset har gennem århundreder præget de danske gravsten, ligesom davidsstjernen og halvmånen har præget jødiske og muslimske gravsten.

Især brugen af de to små symboler for fødsel og død er en gammel tradition, fortæller historiker Karin Kryger. ”Man ser dem helt tilbage til 1700-tallet på både mindesmærker og gravsten som forkortelser for fødelsdato og dødsdato, ligesom de optræder i dødsannoncer, biografiske omtaler og leksikale

opslag,” siger Karin Kryger.

Stenhugger og bestyrelsesmedlem i Foreningen for Kirkegårdskultur Steen Jensen har også bemærket, at flere fravælger de traditionsrige symboler. ”Ja, det ser man mere og mere. Før i tiden var det sådan, at hvis der ikke var kors og stjerne på gravstenen, så blev det ikke opfattet som en kristen grav.

Men i de seneste år er der flere, som fravælger det. Måske fordi det ikke siger dem noget,” siger Steen Jensen.

Danskerne har i det hele taget fået flere muligheder for at tilrettelægge og personalisere deres egen begravelse.

Der er valget mellem kistebegravelse og kremering og mellem at blive stedt til hvile på kirkegården, i skoven eller at få spredt sin aske ud over havet.

Den øgede individualisering har også resulteret i, at stillingsbetegnelser ikke optræder som tekst, men som symboler: ”I stedet for titler udhugger vi ofte en dekoration, der relaterer sig til afdødes erhverv. En kringle til en bager. En murerske til en murer. Moderne danskere er blevet hurtige til at aflæse og forstå symboler på gravstene,” siger Michael Rohde-Petersen.

Også flere familierelationer, fritidsinteresser og passioner bliver repræsenteret ved symboler. ”Vi ser, at gravstenene i højere grad relaterer til det verdslige liv end det religiøse. Det ligger i tiden, at vi er blevet mere individuelle. Det gælder nok også i døden,” siger Michael Rohde-Petersen.

Danske Stenhuggerier er endda begyndt at tilbyde et helt nyt symbol på gravstene. Det er et bølgetegn efterfulgt af gps-koordinator, som kan bruges på gravsten over afdøde, der har fået deres aske spredt over havet: ”Vi oplever, at pårørende, der ikke har fået en gravsten, i nogle tilfælde fortryder beslutningen. Det sker, at man først opdager behovet, når husets datter kommer hjem med en perleplade til mormor, eller når ens forældre ville have haft en mærkedag, som man gerne ville have højtideligholdt,” siger MiJ chael Rohde-Petersen.

Arv&Testamente | 11

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

Engelske gravstene går online 19.000 kirkegårde under Church of England bliver nu registreret ­digitalt. Stor hjælp til slægtsforskere

registrering Bjarne Nørum skriver fra Storbritannien norum@k.dk

Udstyret med en rygsæk, med digitale kameraer og en radarlignende dims på toppen, går en mand rundt på kirkegården ved kirken St. Bega i Cumbria i det nordvestlige England. Kirken er opkaldt efter en irsk prinsesse, der flygtede til Cumbria for at undslippe ægteskab med en norsk vikingeprins.

Manden med rygsækken er del af et projekt, der over de kommende syv år skal registrere hver eneste gravsten, grav og mindetavle digitalt.

Målet er at skabe kirkegårdenes udgave af Google Maps, hvor man hjemme fra sin computer kan tage på en virtuel tur på kirkegårdene og ikke mindst søge efter, hvor ens forfædre ligger begravet.

Engelske kirkegårde er en noget mindre velordnet affære end de regelrette danske kirkegårde. Det skyldes ikke mindst, at grave generelt ikke bliver sløjfet. I stedet er det vejrbidte nedsunkne gravsten, som dækker over de, der kom før os.

Projektet, som den anglikanske statskirke Church of England har sat i værk, vækker ikke mindst glæde hos præster

ved gamle middelalderkirker. I takt med at slægtsforskning bliver stadig mere populært, bliver de bombarderet med henvendelser. ”Da jeg var præst i Carlisle, var min kirke en af de ældste i landet. Vi plejede at få masser af forespørgsler fra slægtsforskere. Jeg forsøgte at besvare dem alle i begyndelsen, men fandt hurtigt ud af, at det ingen ende ville tage,” fortæller domprovsten for West Cumberland, Richard Pratt, til avisen The Times.

Han henviser dermed til, at registrene over, hvem der ligger begravet hvor, i dag kun findes nedskrevet på papir i kirken – og at der typisk kun eksisterer ét eksemplar.

Kirken er gået sammen med det lokale selskab Atlantic Geomatics i Cumbria. Hvor Google Maps har fotograferet gader i store dele af verden fra langsomt kørende biler, så bliver det møjsommelige arbejde med kirkegårdene foretaget på gåben.

Den avancerede rygsæk har fem digitale kameraer, to laserscannere og en gps på toppen, som registrerer helt præcist, hvor billederne bliver optaget.

Hver rygsæk kommer med et prisskilt på 100.000 pund – svarende til 870.000 kroner.

Selskabets direktør, Tim Viney, fik

idéen til projektet, efter at han blev kontaktet af to lokale kirker i Cumbria med forespørgslen om, hvorvidt han kunne kortlægge deres kirkegårde. ”Vi undersøgte sagen og fandt ud af, at mange andre kirker var i den samme vanskelige situation, hvor de ikke havde opdaterede kort over deres kirkegår-

0 For de 19.000 berørte kirker er der tilmed den gevinst, at de gratis får kortlagt deres gamle kirkegårde. – Foto: Church of England.

de. Alle registrerede begravelser var skrevet ned på papir og var ikke registreret på et kort, ud over med et nummer. Det gør det til en overordentligt tidskrævende proces at finde grave,” siger Tim Viney til avisen Daily Mirror.

Han lover videre, at når projektet er gennemført om syv år, vil amatørslægtsforskere have en guldmine af informationer.

For de 19.000 berørte kirker er der til-

med den gevinst, at de får kortlagt deres gamle kirkegårde helt gratis.

Projektet bliver finansieret af den statslige Historic England.

Institutionen beskytter historiske bygninger og mindesmærker, samt lottomidler og donationer fra to slægtsforskningshjemmesider, som særligt under coronakrisen har mærket, at mange flere har brugt den ekstra tid på at gå på opdagelse i familiens fortid. J

Giv det største til de mindste - Jesus til børnene

HVORFOR OPRETTE TESTAMENTE TIL DANMARKS FOLKEKIRKELIGE SØNDAGSSKOLER? Prøv at spørge en moden person i din omgangskreds, hvilke minder han eller hun kommer til at tænke på, når du siger “søndagsskole” eller ”børneklub.”

Engang var det helt almindeligt, at børn gik i søndagsskole og hørte om Gud. I dag er der mange børn, der ikke møder evangeliet. Derfor driver DFS mission i Danmark.

Der skal en helt anden indsats til i dag. Vores arbejde med 300 klubber, konsulenter, materialer og meget mere er helt afhængigt af mennesker, der bærer med. En måde, du kan bære med på, er ved at betænke DFS i dit testamente.

FÅ EN UFORPLIGTENDE SNAK

Vi sidder klar på 8227 1361 // testamente.soendagsskoler.dk Du kan også skrive til steen@soendagsskoler.dk Alle henvendelser behandles fortroligt.

Troen er det bedste, jeg kan give videre. Derfor har jeg betænkt Søndagsskolerne i mit testamente.

12 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

I traditionel islam findes der særlige regler for arv Der findes meget konkrete regler for fordeling af arv i klassisk islamisk kultur. Trods modernisering ses reglerne stadig brugt nogle steder i Mellemøsten

arv&religion

Jacob Weinkouff Hansen jhansen@k.dk

I Danmark findes den såkaldte tvangsarv. En regel, der fastslår, at en del af afdødes arv skal gives til bestemte personer, også selvom de ikke er betænkt i testamentet. Det betyder helt konkret, at for eksempel børn automatisk arver en del af deres forældres formue, selvom der ikke er testamenteret til dem. Den type regel findes også i klassisk islamisk kultur. Her er systemet dog langt mere sirligt og har traditionelt fyldt mere og bestemt en større del af arven, siger Jakob Skovgaard-Petersen, professor ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet. Han forsker blandt andet i islamisk lov og Den Arabiske Verden. ”Det er et af de få områder, hvor Koranen er relativt specifik. I Koranen er der ét sted tale om testamentarisk arv, altså at afdøde selv fordeler arven. Andre steder i Koranen gives også helt specifikke regler om fordeling via arvelodder, altså andele af arven til efterladte. Reglerne om arvelodder har man, så vidt jeg ved, i traditionen sagt, overskyggede reglerne om testamentarisk arv. Det sker, at der vers i Koranen, der er blevet afløst af andre vers. Så man kan ikke bare slå op i Koranen og tænke, at ’det må være det, de tror på’,” siger Jakob SkovgaardPetersen. ”Ud fra reglerne om arvelodder har muslimske jurister nogle hundrede år efter profetens død kunne bygge ret så omfattende arveretlige systemer. De systemer var nogenlunde gældende i den muslimske verden, dog med variationer

op til moderne tid,” siger han.

Overordnet går de traditionelle islamiske arveregler ud på, at hvis en person dør, skal familien arve ganske bestemte arvelodder, altså dele af arven.

Arvelodder kan være andele af personens økonomiske formue, men også for eksempel en andel i et hus.

Og følges reglerne stringent, skal også fjerne slægtninge arve. Et andet princip er, at mænd og kvinder arver forskelligt. ”Mønstrene er, at den mandlige slægt bliver begunstiget. I klassisk islamisk jura gælder det også fjerne mandlige slægtninge. Findes der kvinder og mænd på samme niveau blandt arvingerne, altså for eksempel en datter og en søn, arver datteren halvdelen af, hvad sønnen arver. Det vil man i dag forklare med, at manden har haft forsørgerpligten over for familien, hvor kvinden ikke har haft nogen økonomisk pligt,” siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Moderne islam

Det er dog vigtigt at skelne mellem de klassiske arveregler og nutidens arvesystemer i islamisk kultur. ”Hvis man ser på den islamiske tradition, kan man sige, at der var en form for stabil arveret indtil det 20. århundrede. Men derefter fik man moderne stater, som har nedfældet arveretten i sine statslige love med paragraffer og artikler. Derfor ser det i dag forskelligt ud i forskellige lande og stater, da det jo er statens lov, der er gældende,” siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Systemerne er altså blevet reformeret af staterne, blandt andet fordi nogle de-

Arv i Koranen Nogle arv- og testamenteregler i klassisk islamisk kultur stammer fra Koranen.

De optræder i Sura an-Nisā ’, der er den fjerde sura (kapitel) i Koranen.

I den femte sura, Sura al -Mā’ida, præciseres reglerne i vers 106. Senere er reglerne blevet udvidet og fortolket i både religiøse fortolkningstekster og statslige og juridiske tekster.

le efterhånden blev utidssvarende. Det skyldtes for eksempel, at folk ikke længere boede i store stammer og slægter, men i kernefamilier. Derfor ville folk gerne kunne give mere arv til kernefamilien end til fjerne slægtninge. ”Der er muslimske lærde, der er specialister i at udregne de her lodder. De udregninger er så indført i moderne statslig lov,” siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Selvom reglerne er blevet implementeret i moderne lov, kan principperne stadig findes i Mellemøsten. Nogle klassiske islamiske regler er altså optaget i staternes lovgivning, særligt inden for ægteskab og arv. På de fleste andre felter har man indført og videreudviklet andre love, ofte fra Europa. ”Men i 1970’erne kom der en religiøs vækkelse over det meste af den muslimske verden, og spørgsmålet om lovens islamiske identitet blev nu et politisk emne. Mange muslimer – først og fremmest islamister – sagde: ’vi er blevet alt for vestliggjorte i vores juridiske systemer, og vi skal reislamisere dem’. Og enkelte lande gik så i gang med det, for eksempel Pakistan og Iran. De kasserede deres love og annoncerede, at nu blev sharia indført. Så nu blev sharia statslov. Det var jo virkeligheden ret forskelligt fra ældre islamisk jura, og det kom ikke til at ligne retspraksis, som den så ud for 300 år siden. Det var en ny, statslig, kodificeret lov. De nye lovsystemer var tydeligt islamiske, men altså på en ny måde. De var også forskellige fra land til land. I dag har mange af de systemer tabt popularitet, og spørgsmålet om indførelse af sharia er ikke særligt aktuelt for tiden.”

Trods moderniseringen af reglerne lever og eksisterer de traditionelle regler altså fortsat i et vist omfang i islamisk, mellemøstlig kultur. Ifølge Jakob Skovgaard-Petersen skyldes det blandt andet, at nogle stater har svært ved at udstrække deres autoritet over hele deres territorie. Nogle steder kan der derfor være stammer eller bestemte islamiske grupper, der ikke anerkender statens love og derfor følger egne regler.

Det spiller også en rolle, at der i nogle mellemøstlige lande findes forskellige trosretninger inden for islam og ikke

0 I klassisk islamisk kultur fordeles arven via arvelodder til selv fjerne slægtninge.

— Foto: Stringer/ Reuters/ Ritzau Scanpix.

mindst grupper, der tilhører en anden religion. ”Det gennemgående billede er, at der er stater, der i dag varetager jura, og arv hører ind under det, man kalder personstatuslov. Der har muslimer én arveret og kristne en anden. Hvis der er flere forskellige kristne grupper, kristne kirker eller både shia- og sunimuslimske grupper, så er der ofte hårde skel mellem, hvilken arveret de følger,” siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Ud over historiske og demografiske forklaringer kan der ifølge Jakob Skovgaard-Petersen også være en mere praktisk forklaring på, at de klassiske islamiske arveregler fortsat bruges. ”Der kan stadigvæk være mennesker, som ved, at hvis deres arvesag skal gå gennem retssystemet, så tager det flere år. Så beder man bare muftien eller en anden religiøst lærd, som man har tillid til, om at fortælle, hvordan det ville være efter klassisk islamisk jura,” siger han.

Dansk islam

De klassiske islamiske arveregler fylder ikke meget blandt de danske muslimer, siger Mikele Schultz-Knudsen. Han er postdoc ved juridisk fakultet på Københavns Universitet og afsluttede i 2021 et ph.d.-projekt, hvor han undersøgte forholdet mellem dansk ret og praktiseret islam. ”I forhold til arveret nåede jeg frem til den konklusion, at den traditionelle islamiske arveret bruges meget sjældent i Danmark. Jeg talte blandt andet med en imam, der har været imam i omkring 20 år. Han får ugentligt spørgsmål om for eksempel skilsmisse, men han kunne til gengæld ikke huske, at han nogensinde er blevet spurgt til arveret,” fortæller Mikele Schultz-Knudsen.

Efter hans vurdering er det dog ofte muligt at tilpasse et testamente efter både dansk lovgivning og islamiske traditioner. ”En stor del af arven i Danmark kan man selv bestemme over, så inden for et testamente, der er lavet efter arvelovgivningen, ville man formentligt ofte kunne lave et testamente, der også stemmer overens med traditionelle islaJ miske regler.”

En bog om livets veje og vildveje I sansende tilbageblik fortæller sanger og sang­ skriver Elisabeth Gjerluff Nielsen om hendes liv, hvori musikken og familien har betydet alt.

Et poetisk erindringsværk om troen og musikkens kraft.

  “Et lille storværk om den levende tro … Har som få en helt unik poetisk åre og en åndelig begavelse, der afspejler sig i hver eneste linje, hun nedfælder.”

JYLLANDS-POSTEN

“En dyrebar lille bog.”

WEEKENDAVISEN

En livslang samtale med teologien For Kåre Gade, redaktør på Kirke.dk og klummeskribent på Kristeligt Dagblad, har teologien altid været en fast følges­ vend og samtalepartner. I Traditionen tro reflekterer Kåre Gade over, hvordan tra­ dition og tilfældighed har formet hans vej ind i troen.

  “Bogen er en lille gave – og man skal give den til én, der ikke rigtig tør tro.”

KRISTELIGT DAGBLAD

Køb Kristendommen ifølge ... hos eksistensen.dk

14 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

afskedsbrevet|Soldater risikerer at miste deres liv i krig, og derfor vælger nogle at skrive

testamente eller deres sidste vilje, før de forlader deres familie. Kristeligt Dagblad har spurgt tre tidligere udsendte, hvilke overvejelser de gjorde sig før krigen

Hvad skal der ske, hvis jeg dør i krig?

Hvad skriver man til børn, der ikke forstår døden?

Det skulle ikke være usagt, hvor meget jeg elskede dem

Jacob Michaelsen, 50 år, udsendt til blandt andet Balkan, Afghanistan og Mali: Jeg har været udsendt ni gange og har derfor også skrevet min sidste vilje ni gange. Det er en god ting at skrive. Pludselig bliver risikoen ved en udsendelse virkelig, fordi man skriver til sine kære fra det udgangspunkt, at man er død.

De gange, jeg har skullet skrive til min daværende hustru og mine børn, har jeg grædt, mens jeg skrev.

Og hvad skriver man til små børn, der slet ikke forstår døden? Man skriver ikke: ”Far er sikkert blevet skudt og har ligget og lidt på hospitalet, inden han døde”.

De har brug for noget, der er nemt at genkende i virkeligheden. For eksempel kunne jeg skrive: ”I er dygtige til basketball, og det håber jeg, I vil blive ved med at gøre jer dygtigere til.”

Jeg har også forsøgt at være pragmatisk overfor mine børn. At vække nogle minder hos dem: ”Kan I huske, dengang vi var i Tivoli, og der skete det her?” Så håber man, at de kan mindes en sjov episode og dermed få noget positivt med fra brevet.

Ligesom med børnene har det været enormt følelsesladet at skrive til min daværende hustru.

Man er ked af, at hun nu skal stå alene tilbage med det hele, og man håber, at hun får hjælp af familierne, i det omfang hun har brug for det.

Det giver en knude i maven, når jeg sidder her og taler om det. Det er hårdt at skulle skrive brevene, for det skal kun bruges i værst tænkelige tilfælde. Når du er død.

De første breve, jeg skrev, var meget tunge. ”Nu er jeg død, og I skal vide, at jeg ikke føler smerte mere”. Jeg var meget navlepillende, blandt andet fordi jeg selv var ét stort spørgsmålstegn: ”Hvad vil det sige at være død?” Det er jo en stor ting. Et liv, der slukkes.

Da jeg skrev seks-syv breve, var det, som om jeg havde forstået aftalen med livet. Jeg havde forstået den præmis, at du har det her liv, og for mig gælder det om at få mest muligt ud af livet. J

Martin Bjarnø Hansen, 34 år, udsendt til Afghanistan to gange: Det var vigtigt for mig, at jeg som minimum fik sat ord på min taknemmelighed og kærlighed til familien. Det skulle ikke være usagt, hvor meget jeg elskede dem. Jeg syntes, at opgaven med at sætte sig ned for at tage stilling til de store spørgsmål omkring det at falde i tjenesten var sundt. Her kunne jeg aktivt hjælpe mine efterladte til at planlægge den sidste rejse. Og det usagte ville kunne blive sagt.

Men det bliver meget abstrakt, for man taler om sig selv i datid, hvilket er en underlig størrelse at forholde sig til. Alle vidste, der var en risiko for, at man ikke kom hjem i live. Jeg oplevede det ikke som noget, der var svært at forholde sig til. Det var jo selvsagt, at man som soldat var i forhøjet risiko for at komme til skade. Tanken om at ”komme til skade” fyldte mere for mig end det at vende hjem i en kiste.

Jeg skrev blandt andet, at vores tidligere forsvarsminister, Søren Gade (V), var velkommen, men at den på det tidspunkt siddende forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech (V), var uønsket ved min begravelse.

Bårekommandoen havde jeg sammensat med folk fra delingen, som jeg ikke brød mig om. En slags sidste lussing, hvilket jeg den dag i dag stadig kan more mig over. Min aske skulle blandt andet strøs ud over Svendborg Sund.

Noget af det vigtigste for mig var, at det ikke blot var nogle fremmede mennesker, som skulle banke på døren hos mine forældre, som på daværende tidspunkt boede i Qatar, for at overbringe den tarvelige nyhed. Jeg ønskede, det var en tidligere chef og kontaktperson fra min første udsendelse, som skulle have den meget sørgelige opgave.

Det indvilligede han i og han har stadig kuverterne liggende. Og det er jeg helt tryg ved. For stod jeg den dag i dag og skulle udsendes, så ville han ligesom de andre gange være ansigtet på J den, der skulle overbringe nyheden.

0 Jacob Michaelsen har været udstationeret en lang række gange, blandt andet i Mali, Afghanistan og på Balkan. — Privatfoto.

0 Steen Holm Iversen har været udsendt for Danmark til Balkan og Afghanistan. — Foto: Kristina Hedegaard.

Der var ikke nogen, der havde tvunget mig til at rejse Steen Holm Iversen, 57 år, udsendt flere gange til Balkan og Afghanistan: Jeg forsøgte først og fremmest at se det fra mine børns og min hustrus perspektiv. Blandt andet i forhold til begravelsen. Hvem er det i virkeligheden, den ceremoni er til for? Hvis jeg ligger slået til lirekassemand i en æske med låg, så er ceremonien dybest set til ære og gavn for mine efterladte. Derfor var mit ræsonnement, at så skulle den bare have fuld gas med al mulig pomp og pragt – en militær begravelse med fuld honnør.

Der findes jo også de af mine kolleger, der har fravalgt den officielle begravelse. Vi gik jo desværre til rigtig mange begravelser i den periode, så jeg så mange forskellige begravelser, også de private. Men jeg tænkte på daværende tidspunkt, at skulle jeg ofre livet for Danmark, så ville det også være bedst, hvis begravelsen blev markeret som en militær begravelse. Det er jo ikke altid, at det valg, man har taget om at blive udsendt, også er de pårørendes valg. Hvis man som soldat har fravalgt en officiel begravelse, og man er omkommet, så sidder de pårørende måske tilbage og savner det officielle Danmark.

Til mine pårørende skrev jeg om, at det her var mit eget frie valg. Der var ikke nogen, der havde tvunget mig til at rejse. Og jeg kunne heller ikke se mig selv i øjnene, hvis jeg sagde nej, når min kompetence og min indsats var påkrævet.

Man bevæger sig virkelig i et spændingsfelt, for de pårørende tænker: ”Kan du ikke bare lade være?”. Men nej, det kan jeg ikke. Når jeg har sagt ja til at gå i uniform, så hører der også en forpligtelse med, som man ikke bare kan gå udenom.

Et eller andet sted var jeg fuldt ud bevidst om risikoen, og at den yderste konsekvens ved at rejse kunne være, at det ville koste mig livet. Og J det var da også tæt på.

Fortalt til Jacob Weinkouff Hansen og Jeppe Schropp jhansen@k.dk og schropp@k.dk

0 De to gange, 34-årige Martin Bjarnø Hansen har været udsendt, har været til Afghanistan, som Danmark trak sig ud af sidste år.

– Privatfoto.

FOKUS PÅ HOSPICESAGEN HOSPICER I DAG Vi har 19 hospicer for voksne med i alt 257 pladser Vi har to hospicer for børn & unge med i alt 8 pladser Hvert år er der ca. 1/3 af de mennesker, der henvises, som ikke kommer på hospice. Det kan være fordi, der ikke er plads eller fordi, de henvises for sent.

TVÆRFAGLIGHEDEN ER VIGTIG Et hospice er at sammenligne med en specialiseret sygehusafdeling og der gælder helt særlige visitationskriterier, som skal være opfyldt for at man kan henvises. Det kræver en henvisning fra patientens læge at blive indlagt.

På hospice møder man altid en tværfaglig stab bestående af blandt andre læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, musikterapeuter, psykologer, præster og socialrådgivere, som samarbejder om behandlingen med udgangspunkt i den enkelte patient.

SAMTALEN At tage samtalen om, hvad man ønsker i den sidste tid, er både vigtigt og nødvendigt.

Det er en samtale omkring livskvalitet og behandlingsniveau, der skal tages sundhedsprofessionelle.

Men det kan også være en samtale med dine nærmeste, så de kender dine ønsker, når tiden kommer.

HVEM KOMMER PÅ HOSPICE? Kræftpatienterne udgør ca. 94% af de indlagte på hospice, mens patienter med andre sygdomme udgør ca. 6%.

Hospice bør være for ALLE med behov uanset, hvilken diagnose man har.

STØT HOSPICEARBEJDET Brug MobilePay 20234 eller www.hospiceforum.dk/stoetnu BLIV MEDLEM Se hvordan på hospiceforum.dk/blivmedlem Kirkegade 70, 6700 Esbjerg – Tlf.: 21 47 55 44 – hospiceforum@hospice.dk www.hospiceforum.dk – www.facebook.com/hospiceforumdanmark

BÅDE PATIENT OG PÅRØRENDE I FOKUS På et hospice er det både patienten og de pårørende, der tages hånd om. En værdig afslutning på livet for patienten handler nemlig også om at hjælpe de pårørende i afskeden og videre i livet efter tabet.

Her gør hospice en forskel

Når folk, der på den ene eller anden måde har været i kontakt med hospice, skal fortælle om det, så hører vi ofte vendingen, at hospice er noget helt særligt.

Når Olav Nørgaard, der er formand for Hospice Forum Danmark skal forklare dette helt særlige ved hospice starter han med det, der kaldes ”Hospice fi losofien”. ”I Hospicefilosofien er fokus på, at livet skal leves hele livet og dermed på så høj en livskvalitet som overhovedet muligt for den enkelte lige til det allersidste. Og det er det, hospicerne skal hjælpe patienterne med”, siger han.

Hospicerne i Danmark er højt specialiserede i det, de gør og gør det fantastisk godt for både patienter og pårørende. Der arbejdes ud fra den model, man kalder ”Total pain”, hvor der fokuseres på, at lidelse kan have fi re dimensioner; den fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle. Der kan altså være et lige så stort behov for at lindre en eksistentiel smerte ved tanken om at døden er nært forestående, som der kan være for at lindre nogle af de fysiske smerter, der er forbundet med den alvorlige sygdom, man skal dø af. ”Det er netop her, hospice gør en forskel”, siger Olav Nørgaard og fortsætter ”På hospice er også omsorgen for de pårørende et væsentligt element i arbejdet – der er altså ikke ”blot” fokus på den alvorligt syge patient, men også på dem, der er med tæt omkring vedkommende både under forløbet og i et efterfølgende sorgarbejde”.

Men til trods for, at langt de fleste er begejstrede for det, hospicerne gør, så er der brug for, at noget gøres bedre eller i hvert fald anderledes. ”Hospicerne er supergode til det korte og behandlingsintensive forløb med primært kræftpatienter”, siger Kristoffer Marså, der er speciallæge i lungemedicin og læge på Arresødal Hospice. Han

fortsætter: ”Men der er bare alt for mange patienter, der ikke passer ind i den ramme, som hospicerne arbejder indenfor i dag. Derfor er der brug for, at vi finder andre måder at nå ud til dem og får lindret deres lidelse også. Omkring

”En af de anbefalinger, vi sendte af sted var, at der skulle være et øget fokus helt bredt på samtaler med patienterne omkring livskvalitet og behandlingsniveau. Sådanne samtaler skal være med til at sikre, at vi undgår at døende gennemgår

”Sådanne samtaler skal være med til at sikre, at vi undgår at døende gennemgår unødig smertefulde behandlinger” halvdelen af mennesker, som er døde af kræft, har haft en kontakt til specialiseret palliation – det samme tal er kun 2% for mennesker døde af medicinske organsvigt som KOL, hjerte-, nyre- eller leversvigt” Kritikken ligger i tråd med den kritik, der kom fra Rigsrevisionen i en rapport fra 2020, hvor der bl.a. blev peget på, at der var al for stor ulighed i adgangen til specialiseret palliation og dermed til hospicerne, når det kom til diagnosegrupper.

Olav Nørgaard understreger dog: ”At det naturligvis ikke må ske på bekostning af kræftpatienter, når flere patientgrupper skal have bedre adgang til lindring og derfor er der behov for, at vi ser på, om vi har den kapacitet, der er brug for – både i omfang og i den måde tilbuddene er tilrettelagt på.”, siger han.

I Hospice Forum Danmark har man allerede sendt de første anbefalinger af sted til Danske Regioner sidste år.

unødig smertefulde behandlinger”, siger Olav Nørgaard og glæder sig samtidig over, at der ved den seneste generalforsamling i Danske Regioner blev uddelt en pris for Årets borgerinddragende initiativ, der netop fokuserer på sådanne samtaler. ”Projektet ”Livets afslutning” tager jo fat på det helt centrale i at inddrage den enkelte borgers ønsker i forløbet, så vedkommende kan få det rigtige tilbud fra starten. Det er et vigtigt tiltag og dem så vi gerne mange flere af rundt om i hele landet”, siger Olav Nørgaard.

Kunstneren Lotte Lambæk har lavet ti værker til Hospice Forum Danmark Vi gav Lotte udfordringen om at male nogle af de stemninger og temaer, der gør sig gældende i arbejdet med hospicesagen og som kan være svære at fange i et foto.

Hospicetanken skal ud at virke

En opgørelse viser, at det blot er knap 5% af dem, der dør i Danmark om året, der dør på hospice, mens resten dør på sygehuse, plejecentre eller hjemme.

Cicely Saunders grundlagde det første moderne hospice i London i 1967 og i 1992 kunne Sankt Lukas Stiftelsen åbne dørene til det første danske hospice.

i eksempelvis hjemmeplejen eller på landets plejecentre. Derfor mener Kristoffer Marså, at der er vigtigt, at vi lærer at udvikle viden og nye tiltag tværsektorielt. ”De forskellige sammenhænge eller ”Gennem årene er der udviklet og sektorer kan noget forskelligt, fordi opsamlet en enorm værdifuld viden de møder forskellige mennesker i på landets hospicer. Det er en videres daglige virke. Men ingen kan den, der skal bredes ud til langt fle- det hele på egen hånd og derfor re sammenhænge. Men det er ikke skal vi blive langt bedre til at bruge en viden, der kan stå alene”, mener hinandens viden gensidigt, så fx en Kristoffer Marså, der er specialSOSU-hjælper på et plejecenter kan læge i lungemedicin og læge på lære om palliation af en hospiceArresødal Hospice, og fortsætter sygeplejerske, mens hospice-syge”Hospicernes viden skal møde den plejersken måske skal lære om den viden og den ekspertise, der er bedste pleje af borgere med demens oparbejdet i andre sammenhænge af en SOSU-assistent fra et desom fx på plejecentre, så man sam- mensplejecenter”, siger Kristoffer men kan udvikle de fagligheder, Marså. der er brug for i de forskellige sammenhænge, hvor man arbejder med For Olav Nørgaard, der er foralvorligt syge mennesker”. mand for Hospice Forum Danmark, handler det også om, at På hospice er 94-96 % af de indlag- der sættes ind meget tidligere i et te kræftpatienter, mens det er helt forløb for en patient med alvorlig andre patientgrupper, man møder sygdom.

”Hvis vi kan få sikret den enkelte patient en samtale om ønsker til livskvalitet og behandlingsforløb allerede i det øjeblik man får diagnosen, så kan vi også sætte tidligere ind med palliativ behandling”, siger han.

”Det kræver naturligvis et mod og en vilje fra mange sider, hvis man på den måde skal gøre op med grænserne for forskellige fagligheder, ” siger Olav Nørgaard ”Men det er samtidigt bydende nødvendigt, at vi begynder at gøre

Et hospice er et sted, hvor patienter kan få pleje og behandling af komplicerede symptomer i et trygt og varmt miljø. Opholdet på et af Danmarks 19 hospicer samt 2 børnehospicer tager udgangspunkt i den enkeltes behov, og i samråd med patient og pårørende skaber man rammen om en sidste tid, der er værdig og meningsfyldt.

Hospice er en specialiseret sygehusafdeling, det er derfor gratis at komme på hospice. En indlæggelse kræver en henvisning fra patientens læge.

Hospice Forum Danmark er en landsdækkende interesseorganisation for hospicesagen.

Læs mere på www.hospiceforum.dk

For Kristoffer Marså handler det om at få kombineret tilgangene fra palliation, der som udgangspunkt fokuserer på at lindre smerte og rehabilitering, der i udgangspunktet har fokus på at genvinde og styrke fysiske funktioner og aktive færdigheder til at leve bedst muligt trods sygdom.

noget anderledes, hvis vi skal kunne imødekomme behovene hos de mange patienter, der lever længere og længere til trods for at have fået en alvorlig sygdom”.

Når det så er sagt er både Kristoffer Marså og Olav Nørgaard enige om, at det er et komplekst problem at nå ud til alle mennesker med alvorlig sygdom med de rette pal”Hvis vi kunne kombinere de to fag- liative tilbud, som på ingen måder har en nem løsning. ligheder på en måde, så vi kunne bruge elementer fra rehabiliterin”Løsningen ligger ikke i at tro, at gens fokus på gøren med palliations fokus på væren, så kunne begge alle skal på hospice i den sidste del fagligheder komme endnu mere til af deres liv – men derimod i at gøre vores samlede sundhedstilbud omsin ret og gøre gavn for patienterkring alvorligt syge og svækkede ne”, udtaler han. borgere bedre ved at styrke den palliative faglighed på fx plejecentre,” Der er allerede indenfor begge tilgange fokus på og bred erfaring siger Kristoffer Marså. med tværfagligt samarbejde, så ”At et problem ikke har en nem denne kombination ville være en videreudvikling af det tværfag- løsning, må dog ikke forhindre os i at forsøge at løse det”, slutter Olav lige.

Nørgaard.

Sådan kan DU gøre en forskel for hospicesagen BETÆNK OS I DIT TESTAMENTE Din arv kan være en afgørende hjælp i Hospice Forum Danmarks arbejde for at øge livskvaliteten i den sidste tid for patienterne og deres pårørende.

Du er velkommen til at spørge os, hvis du har brug for mere viden om, hvordan du gør.

BLIV MEDLEM

GIV EN GAVE

BLIV FRIVILLIG

Som støttemedlem af Hospice Forum Danmark er du med til at støtte vores arbejde for hospicesagen i hele Danmark.

Du kan også give en gave til Hospice Forum Danmarks arbejde her og nu ved at:

Som støttemedlem af Hospice Forum Danmark er du med til at støtte vores arbejde for hospicesagen i hele Danmark.

Du kan blive medlem både som enkeltperson og par eller du kan melde din virksomhed ind. Læs mere om, hvordan du gør på siden her www.hospiceforum.dk/ blivmedlem

Oprette din egen indsamling på Facebook Bruge MobilePay på 20234 Overføre til vores konto på: reg.nr.: 1944 kontonr.: 8896 223 829 Husk at opgive dit CPR-nummer, hvis du ønsker fradrag for din gave.

GODE SAMTALER ER EN VIGTIG INGREDIENS I DET GODE LIV

- og det behøver ikke være svært

Samtalekortene kan hjælpe på vej til nysgerrige samtaler om livet og døden. Kortene er udviklet til at kunne bruges af både patienter, pårørende, frivillige, professionelle - ja, faktisk er de tænkt til at kunne bruges af alle, der vil den nysgerrige samtale med andre.

Der er fem enkle spilleregler for den gode samtale: Vi skal tale nysgerrigt sammen om noget væsentligt Vi spørger og lytter for at blive klogere Vi skal ikke træffe beslutninger Vi skal ikke blive enige Vi har ikke travlt Du kan læse mere og bestille kortene på:

www.hospiceforum.dk/samtalekort Kirkegade 70, 6700 Esbjerg – Tlf.: 21 47 55 44 – hospiceforum@hospice.dk www.hospiceforum.dk – www.facebook.com/hospiceforumdanmark

Du kan blive medlem både som enkeltperson og par eller du kan melde din virksomhed ind. Læs mere om, hvordan du gør på siden her www.hospiceforum.dk/ blivmedlem

Arv&Testamente | 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

anbefalinger|Flere af tidens tv-serier, podcasts og bøger behandler temaer som død, arv og

testamente. Kristeligt Dagblad guider til fem aktuelle kulturprodukter

Kulturprodukter, der giver indblik i arv, død og testamente 4

1

Om at miste midt i livet

Da hans kone dør, beslutter han sig for at begå selvmord. For hvad er livet uden hende, der gav livet mening? Historien om den 50-årige enkemand, Tony, der arbejder som journalist på den lokale gratisavis i en lille engelsk by, kan lyde en kende sørgelig. Og tv-serien ”After Life”, der fik dansk premiere på sin tredje sæson i begyndelsen af året, er da også alvorlig, men med en stor portion britisk humor formår serien alligevel at sætte ord på livet i og efter sorgen. I Kristeligt Dagblad skrev anmelder Søren Hermansen om serien: ”Den tør gå ned i sorgen og på sin bittersøde måde behandle livets mening, selvmord, ensomhed, psykologhjælp og andre sider af et liv i sorgens efterladte bombekrater.” ”After Life” er skrevet af den engelske skuespiller og komiker Ricky Gervais, der selv spiller hovedrollen. Den kan streames i tre sæsoner på streamingtjenesten Netflix.

2

Et bittert testamente fra en mor til sine sønner

Kærlighed mellem familiemedlemmer kan også være bitter. Som i det afskedsbrev, journalisten Adrian Hughes’ mor efterlod sine fire sønner. Meget detaljeret udpenslede hun, hvor stor en skuffelse hendes sønner havde været for hende. Alle, med undtagelse af Adrian Hughes, som modsat sine brødre fik rosende ord med på vejen. Chokeret over moderens hadefulde tone, sætter han sig for at tage på en opdagelsesrejse i hendes glamourøse og tragiske forhistorie for at finde ud af, hvordan hun blev, som hun blev.

Det er blevet til en podcastserie i seks afsnit, hvor Adrian Hughes forsøger at løse gåden om sin mor – datteren af den kendte byggematador Thorvald Dreyer, som mængede sig med societylivet på Frederiksberg i København.

Podcasten er også et studie i arv og rejser spørgsmålet om, hvorvidt moderen kunne bryde med sin fars selvdestruktive arv, og om Adrian Hughes nu formår at bryde med sin mors. Det svidende afskedsbrev og moderens erindringer læses op af Ghita Nørby, der rammer sætningernes bitre tonefald. Seriens skildring af familiedrama og high society er blevet kaldt li0 Adrian Hughes ge dele ”Matador”, ”Dallas” læste sin mors bitre og ”Citizen Kane”. afskedsbrev og besluttede sig for at undersøge hendes forhistorie. — Foto: Thomas Lekfeldt/ Ritzau Scanpix.

”Mors afskedsbrev” er en podcastserie, der kan streames i seks episoder på dr.dk/lyd.

3

0 I serien ”After Life” følger vi Tony, da han bliver enkemand og forsøger at undgå sin livslede med sarkasme.

Foto: Natalie Seery/ Netflix/PA.

Om at miste en forælder

Kærligheden mellem børn og forældre er betingelsesløs på en hel særlig måde.

Det er den kærlighed den nigerianske stjerneforfatter Chimamanda Ngozi Adichie sætter ord på, da hun mister sin elskede far i sommeren 2020 og skriver sit essay: ”Noter om sorg”.

Som 19-årig flyttede Adichie til USA for at studere, og i flere år delte hun sin tid mellem begge lande. Men da hendes far døde midt under 0 Den nigerianske den verdensomspændende forfatter Chimamanda pandemi, sad hun i USA, og Ngozi Adichi har skreessayet er dermed også et vet et erindringsessay vidnesbyrd om den absurde om sorgen efter sin situation, som flere stod i, da fars død. — Foto: indrejseregler under pande- Poltikens Forlag. mien bevirkede, at sorg var noget, der foregik over et webcam på zoom. ”Aldrig er kommet for at blive,” skriver hun. For hun skal aldrig se sin far igen, og det er svært at forstå, og sidst i bogen reflekterer hun over, at hun nu må skrive om ham i datid. Erindringsessayet handler om sorg og den tomhed, der kan opstå, når en voksen mister en forælder. Som anmelder Katrine Sommer Boysen skrev i Jyllands-Posten, så er ”Noter om sorg” relevant for alle, der har prøvet at elske og sørge. I Dagbladet Information skrev Bodil Skovgaard Nielsen, at essayet er en håndsrækning til alle dem, der måtte stå i samme situation: ”Det er en bog, der vil gøre sorgen til en fælles oplevelse.”

Chimamanda Ngozi Adichie: ”Noter om sorg”. På dansk ved Mikas Lang. Politikens Forlag.

Alt om arv beskrevet på bare 60 sider

Hvad enten man er arving til et stort dynasti eller decideret arveløs, kan man ikke komme uden om sin arv i den ene eller den anden forstand. Arv er materiel, som den, de fire søskende slås om i ”Succesion”, men den er også immateriel, som alle de erfaringer vi arver, der viser sig socialt og kulturelt i vores handlemønstre. ”Arv har altid vakt stærke følelser og spillet en stor rolle for vores identitet. Arv kan være en gave og en forbandelse. Men den angår os alle,” skriver forfatteren Jakob Ladegaard, der har beskrevet fænomenet arv i en ny 0 ”Tænke-pauser” bog i serien Tænkepauser fra Aar- handler om arv. — hus Universitet.

Udkom i februar.

Han beskriver i bogen, hvordan Foto: Aarhus arvet rigdom fordeler sig skævt i Universitets-forlag. samfundet, ligesom arven kan fastholde social ulighed i generationer. Han skildrer historiens skiftende syn på arv og beskriver arveloven og dens udvikling siden 1845. Alt det på blot 60 sider. ”Arv” kan siges at være en gennemarbejdet introduktion, hvis man vil forstå det omfangsrige fænomen.

Jakob Ladegaard: ”Arv”. Tænkepause 96. Aarhus Universitetsforlag.

Anbefalet af Nevine Reenberg reenberg@k.dk

0 Patriark og mediemogul Logan Roy har arbejdet hele sit liv for at opbygge medievirksomheden Waystar Royco. Nu skal arven gives videre. — Foto: Hbo Nordic David M. Russell/HBO/Ritzau Scanpix.

5

Sorthumoristisk familiekrønike

Det er svært at komme uden om tv-serien ”Succesion”, når snakken falder på arv og testamente. I tre sæsoner får vi et indblik i den absolutte overklasses magtkampe, da den 80-årige multimilliardær, familieoverhovedet Logan Roy, annoncerer, at han snart må udpege sin arvtager til medieemperiet Waystar Royco.

Serien skildrer, hvad der sker, når penge og magt splitter og opløser de familiære bånd i spørgsmålet om arv. Nu skal en af hans fire børn videreføre dynastiet, og spørgsmålet ”hvem?” bliver genstand for et familiedrama med intriger af de helt store, når de ultrarige, voksne børn danner alliancer på kryds og tværs, og skjulte barndomstraumer og forretningshemmeligheder dukker op til overladen. ”Succession” kan streames i tre sæsoner på streamingtjenesten HBO Max.

20 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

Døden minder os om, at livet er et knapt gode Med alderen rykker livets endeligt nærmere.

Per Bang Jeppesen og Karen Louise Nygaard Nielsen har som pensionister tid nok til at tænke på døden foran og omkring dem. Den minder dem om at leve deres liv

interview

Svend Andreas Worre Sørensen ssoerensen@k.dk

Man skal ikke være ved at stille træskoene for at forholde sig til døden. Per Bang Jeppesen og Karen Louise Nygaard Nielsen har både skrevet testamente og fremtidsfuldmagt, selvom helbredet ikke skranter. Med tiden er flere og flere relationer faldet fra omkring dem, og fra deres hjem i stationsbyen Laven mellem Ry og Silkeborg fortæller de om, hvordan de forholder sig til livets sidste etape. De har nemlig besluttet, at døden ikke må blive et tabu, selvom den nærmer sig. ”Vi forholder os til den jævnligt. Det gør man automatisk, når man går til mange begravelser. Sidste år døde tre i vores tidligere kollegakreds i samme uge, og der er mange af vores venner, der er døde inden for de seneste tre år nogle, man ofte går og savner. Så det rykker jo nærmere,” siger Karen Louise Nygaard Nielsen. Hendes mand rejser sig fra kaffen og wienerbrødet på stuebordet og henter en blok med kragetæer. ”Da Karen Louise og jeg snakkede sammen i går, skrev jeg nogle strategier ned til, hvordan man håndterer døden og kommer videre.”

Fortrængning

”Jeg har kaldt listen ’memento mori’ mindet om, at livet har en slutdato. Det første punkt er fortrængning. I det lys kan arbejde være en befrielse. Når man ikke er på arbejde, så har man hele dagen til at gruble. Når man går på arbejde og har livet foran sig, så glemmer man,” siger Per Bang Jeppesen, der sammen med sin kone har været pensioneret siden 2008.

Han og en kollega fra menighedsrådet i Linå, hvor han indtil i sommer sad, blev enige om, at 70 år er et skarpt hjørne for krop og sind. Derfra går det kun den forkerte vej. Per Bang Jeppesen og Karen Louise Nygaard Nielsen rundede det hjørne for fire år siden, og selvom de ikke lader sig inspirere synderligt af det første punkt, så er det også vigtigt at kunne komme videre, når nære relationer går bort. ”Hvis man skal sørge over alle dem, man har mistet hele livet, så bliver man skør. Man skal huske dem, man skal leve med mindet om dem, men man skal også videre. Det er skidt at tælle døde og være bange for, at det er mig næste gang. Livet skal leves, mens man har det.”

Bornholmerurets store viser peger lige op i vejret, og et klokkespil afbryder Karen Louise Nygaard Nielsen, som bruger momentet til at tilbyde endnu en omgang kaffe. Stuen, hvorfra parret siden 1980 har kunnet kigge ud over Julsø, er præget af møbler i træ, hvor bogreolerne har en fremtrædende plads.

”

Hvis man skal sørge over alle dem, man har mistet hele livet, så bliver man skør. Man skal huske dem, man skal leve med mindet om dem, men man skal også videre.

PER BANG JEPPESEN

”Det er dejligt ikke kun at læse med henblik på undervisning, men af ren lyst,” siger Karen Louise Nygaard Nielsen. Det indskud får Per Bang Jeppesen til at rejse sig og hente en bog fra vindueskarmen.

Åbenhed og afklaring

”Det ender godt” står der på omslaget. ”Det er en fin titel, helt nede på jorden. Det kunne lige så godt være en fodboldkamp, den handlede om, men det er noget større,” siger Karen Louise Nygaard Nielsen om Erik Bjeragers interviewbog om døden med præsten Johannes Møllehave.

Per Bang Jeppesen er ikke kommet ordentligt i gang med bogen, der begynder med kapitlerne: ”Meningen med livet” og ”At blive gammel”. Han beskriver sig selv som troende, tvivlende og ikke alt for religiøs. Indtil i sommer var han medlem af menighedsrådet i Linå, og både budskaberne og fællesskabet har fået parret til at gå i kirke engang imellem. Kristendommen er ifølge Per Bang Jeppesen ingenting

uden opstandelsen, men det betyder ikke, at han blindt tror på livet efter døden. ”Det er i hvert fald ønsketænkning.

Man har jo ikke belæg for det. Om man tror eller ej, så kan man håbe, at tingene er på en bestemt måde,” siger den pragmatisk anlagte Karen Louise Nygaard Nielsen.

Den anden strategi på Per Bang Jeppesens liste er åbenhed og afklaring.

Lavpraktisk handler det om at lave et testamente og snakke fremtidige scenarier igennem. Det indebærer dog også at få sat ord på sorgen, så den kan blive bearbejdet. Derfor har parret ingen skrubler ved at dele ud om deres oplevelser med og tanker om døden. Hvis døden italesættes, kan den endda blive en påmindelse om at leve. ”Inden for økonomien taler man om ’knaphedens lov’. Den går ud på, at man ikke sætter pris på frie goder. Men hvis der er mangel på ting, så stiger prisen. Livet er et knapt gode, der er ikke uendeligt af det, og det er døden, der minder os om netop det,” siger den tidligere samfundsfagslærer Per Bang Jeppesen.

Han beskriver sig selv som nostalgisk, sporadisk pessimistisk, men med blik for lyset, mens Karen Louise Nygaard Nielsen har ”lettere gang på Jorden”. Per Bang Jeppesen fremhæver en specifik begravelsessalme som minder ham om det lys, livet stadig giver. ”Når vi synger Jakob Knudsens ’Se, nu stiger solen’, så ser jeg solen stå op fra vores sommerhus. Hvor er det mageløst. Jo ældre man bliver, og jo knappere dagene er, jo mere opmærksom bliver man på at nyde de glæder, der ligger lige for.”

Apokalypsen

”Når den anden går bort - det bliver den egentlige nedsmeltning. Det tredje punkt er, at man trækker sig selv ned og oplever apokalypsen, som man kan

læse om i Johannes’ Åbenbaring. Den personlige nedsmeltning vil for mig være, hvis Karen Louise går bort før mig,” siger Per Bang Jeppesen.

Selvom den tredje strategi på listen ikke er en tilstand, han mener, man bør søge, så forholder Per Bang Jeppesen sig alligevel til scenariet.

Karen Louise Nygaard Nielsen kalder dommedagsprofetierne ”Pers projekt”.

For hende nytter det ikke at dvæle ved ”hvad nu hvis”-scenarier. Her mener hun, at ansvaret over for deres datter og børnebørn forpligter til ikke at ”sygne hen”.

Parret har begejstret snakket om at udvide deres sommerhus. På grund af corona har processen trukket ud, og i dag spørger de sig selv, om de ikke er for gamle til projektet. Her har deres venner dog presset på for, at det skal ske, for selvom de to tidligere gymnasielærere ikke længere er unge og udødelige, må døden ikke hæmme dem i at leve. ”Døden kan være en selvopfyldelsens profeti. Jo mere man går og forventer, at vi skal herfra, jo før sker det. Man bliver afmægtig. Det handler om at holde livsJ gnisten intakt.”

Parret Karen Louise Nygaard Nielsen: Født den 6. februar 1948 og opvokset på Nordfyn.

Per Bang Jeppesen: Født den 20. april 1948 og opvokset i Herning.

Har sammen boet i Laven mellem Ry og Silkeborg siden 1980. Gift i 1982, har en datter og to børnebørn.

Begge gik på pension fra lærergerningen ved Silkeborg Gymnasium i 2008.

Tilknyttet Linå Sogn, hvor Per indtil i sommer sad i menighedsrådet.

0 Ægteparret Per Bang Jeppesen og Karen Louise Nygaard Nielsen har været gift i 40 år og pensionerede i 14. Det har givet mere plads til rejser, læsning, børnebørn, men også tanker om liv og død. — Foto: Liv Høybye Jeppesen.

Selv en lille del af din arv gør en stor forskel.

1 ud af 3 danskere får kræft. Når du testamenterer til Kræftens Bekæmpelse, giver du håb for fremtiden.

Arvedonationer går til forskning, oplysning og støtte til patienter og pårørende. Og selv en lille del af din arv gør en stor forskel.

Få arveguden gratis på cancer.dk/arv eller ring til vores arverådgivere på 35 25 77 70.

En guide til arv og testamente Kræftens Bekæm pelse

22 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

Stor stigning i antallet af danskere, der skriver testamenter I løbet af de seneste 11 år er antallet af indleverede notartestamenter steget med mere end 40 procent. Forklaringen er nye familieformer og øget opmærksomhed på testamenter, mener advokater

Flere går til notaren Antal notartestamenter 2010-2021 40.000

Nye familietyper

30.000

afklaring

20.000

Jens Haag haag@k.dk

Flere danskere tager stilling til, hvad der skal ske med deres formue, efter de dør. Det viser tal fra de Danske Domstole.

I 2011 modtog Tingsretten 28.072 notartestamenter, som efterfølgende blev opskrevet i det centrale testamenteregister. Sidste år, ved udgangen af 2021, var det tal steget til over 40.000. Det svarer til en stigning på over 40 procent.

En notar er en ansat ved det danske retsvæsen, som kan bekræfte underskrifter på vigtige dokumenter eller bekræfte, at en kopi er magen til det originale dokument. Når man indleverer et testamente til notaren, kan denne altså bekræfte dets ægthed, når man går bort.

Det er også muligt at skrive testamente med to vidner, uden at de optræder som notartestamenter, og der foreligger ikke tal på disse. Men efter alt at dømme er antallet af testamenteskrivere i betragtelig stigning.

Eksperter peger på forskellige årsager til, at flere skriver testamenter. Én årsag, mener Allan Ohms, som er advokat ved Forum Advokater med speciale i arveret og testamenter, er simpelthen, at der er kommet yderligere fokus på vigtigheden i at skrive testamente. Han peger på en lov om fremtidsfuldmagter, som blev vedtaget i 2017. ”Mange er blevet opmærksomme på, at der skal være styr på, hvad deres pårørende skal gøre, i fald de af den ene eller den anden årsag ikke er i stand til at tage vare på sig selv.

Og i mange tilfælde får man så udarbejdet et testamente i forbindelse med fremtidsfuldmagten,” siger han.

En fremtidsfuldmagt er et dokument, som giver pårørende ret til at træffe beslutninger på fuldmagtsgiverens vegne, i fald de ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt. ”Når man opretter sådan et, skal man alligevel forbi notaren, og så kan man lige så godt få lavet et testamente. Det, tror jeg, har resulteret i en vis afsmitning,” siger Allan Ohms.

10.000

2010

2014

Kilde: Tinglysningsretten

Den forklaring er Ann Marie Panduro, som er formand for foreningen Det Gode Testamente, enig i. ”Der er kommet en større opmærksomhed på det faktum, at testamente og arv er en ting, man kan forholde sig til. Samtidig har der i medierne været programmer og tv-serier, for eksempel ’Arvingerne’ på DR, som og-

2017

2021

0

Grafik: Ole Munk

så kan have bidraget til at gøre opmærksom på det,” siger hun.

Det Gode Testamente er et samarbejde mellem 44 velgørende danske organisationer, som arbejder for at udbrede kendskab til, at man i sit testamente kan tilgodese velgørende organisationer. ”På den måde kan man støtte de sager og

”Hvis man er samlevende, uden at være gift, så arver ens samlever ikke automatisk, selvom mange har det indtryk. Der kræves et testamente, og det er blandt andet derfor, flere skriver dem,” påpeger Bodil Ravn, som er bestyrelsesmedlem i Danske Arveretsadvokater. ”Hvis man er blevet gift igen og har fået bonusbørn, så arver de ikke på lige fod med ens egne børn. Jeg oplever mange, der gerne vil betænke deres bonusbørn i testamentet,” siger hun. ”Mange har måske en tendens til at være lidt beskyttende over for deres egne børn i begyndelsen af et forhold i en sammenbragt familie, men med tiden bliver de grænser opblødt, og så vil man gerne sikre sig, at de børn, som ikke automatisk er inden for arvelovens rammer, også arver,” siger Bodil Ravn.

Den gode relation er ifølge hende blevet vigtigere end tidligere, når det kommer til testamentet. ”Før i tiden gjorde man i højere grad, som arveloven foreskrev. Men jeg oplever flere og flere testamenteskrivere, for hvem den gode relation er vigtig. Man vil gerne betænke en niece, en kusine eller andre, som man har haft et nært forhold til, men som ikke ville arve uden testamentet,” sige Bodil Ravn.

Samtidig skriver flere testamenteskrivere arvinger, som de har et dårligt forhold til, ud af testamentet. ”Det er en svær og voldsom beslutning, men jeg oplever, at flere tager den. De har håbet på, at deres relation løser sig og bliver bedre, men det gør den ikke, og det har også konsekvenser for antallet af testamenter,” siger hun.

Stadig ikke nok

Sagen kort Flere danskere skriver testamenter.

I de seneste 10 år har der været en stigning på over 40 procent.

Det skyldes især en øget opmærksomhed på nødvendigheden af at skrive testamente og nye familieformer, siger eksperter.

værdier, man havde i sit levende liv, også efter man er gået bort. V har i de seneste år set en betragtelig stigning i antallet af henvendelser om vores tilbud om at hjælpe med at skrive testamenter,” siger Ann Marie Panduro.

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

Selvom der bliver skrevet flere testamenter, er det stadig ikke sikkert, at det egentlige behov for testamenter er blevet stillet. I en analyse fra 2018 svarede over halvdelen af danskerne, at de ønsker at skrive testamente.

Men kun omkring hver femte har faktisk fået skrevet et testamente.

Ifølge Allan Ohms fra Forum Advokater matcher de 40.000 testamenter, som blev skrevet sidste år, ikke det virkelige behov for danskerne for at opfylde deres ønsker for, hvad der skal ske med deres formue og ejendom efter deres død. ”Man kan sige, at for en selv kan man i et eller andet omfang grundlæggende være ligeglad med, hvad der sker, efter man er død – man er jo død. Men for ens pårørende og nærmeste, så er det enormt vigtigt, at der er styr på det. De kan risikere at sidde tilbage med en hovedpine, man slet ikke ønsker for dem,” siger han.

Ifølge ham ville mange flere danskere skrive testamente, hvis de havde en viden om, hvordan forholdene for arv egentlig er uden et testamente. ”Pengene risikerer at ende de forkerte steder, i forhold til hvor den afdøde egentlig havde fortrukket, de skulle ende. For eksempel i statskassen i stedet for hos ens nærmeste eller et velgørende formål,” siger han. ”Men det er min oplevelse, at det at skrive et testamente kræver, at man ser sin egen død i øjnene. Der skal nogle år på bagen, før man indser, at det, at alle skal dø, også gælder for en selv, og så igen nogle år før man finder det i sig selv at konfrontere det faktum og tage stilling til, hvad der skal ske med ens ejendele og formue, efter man dør,” siger AlJ lan Ohms.

Arv&Testamente | 23

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

Når du testamenterer til os, forsvinder pengene med det samme.

Kampen mod kræft er en kronisk hastesag. Alle midler skal ud og arbejde der, hvor de gør forskel med det samme. Nemlig blandt landets bedste og mest ambitiøse kræftforskere.

Dansk Kræftforskningsfond har i 27 år uddelt mere end 76 mio. kroner direkte til kræftforskning, og vores eneste formål er at indsamle penge til forskning, der kan øge muligheden for at overleve kræft.

Arv, der testamenteres til os, er fritaget for boafgift til staten, og går altså ubeskåret til kræftforskning.

Dansk Kræftforskningsfond, c/o Plesner, Amerika Plads 37, 2100 København Ø Tlf. 33 12 11 33. Giro 655 00 29, Danske Bank, reg. 3946, konto 394 63 63 618 www.dansk-kraeftforsknings-fond.dk

0 Hanne Hammer er en af et stigende antal danskere, som har fået skrevet testamente. — Privatfoto www.skrivunder.net/israelbibelen2020

Hanne Hammer fandt ro i at få ”ordnet sine sager”

Efter en samtale med nogle venner besluttede Hanne Hammer sig for at få ordnet sit testamente.

Det har hun ikke fortrudt

interview Jens Haag haag@k.dk

Det var efter et foredrag i Gentofte Historisk Forening, et par år tilbage i tiden, at Hanne Hammer, som i dag er 82 år, fik idéen. Hun drak kaffe med en veninde, som fortalte, at hun netop havde fået skrevet testamente. ”Så slog det mig, at jeg jo også var ved at blive gammel. Og jeg gav dem ret i, at det ville være godt at få styr på hvad der skal ske, når jeg engang ikke er her mere,” siger hun.

Hun tog kontakt til en advokat, som hjalp hende med testamentet. Der var primært to forhold, Hanne Hammer gerne vil have styr på. Det første drejede sig om nogle lån, hun havde hjulpet familien med. ”Jeg sidder egentlig godt i det, sådan vil jeg sige. Nogle af mine børn og børnebørn har lånt nogle penge af mig, som jeg har lånt i banken. De penge står i mit hus, som er afbetalt og så vi-

www.skrivunder.net/israelbi

Tænk på ICEJ når du vil testamentere

en Internationale Kristne Ambassade Jerusalem (ICEJ), dansk afdeling har siden 1981 arbejdet for genoprettelsen af relationen mellem kirken og Israel ud fra ”Trøst Esajas 40,1. Vi opfordrer kirken til bøn for Israel. Vi indsamler midler til udsatte jødiske og arabiske familier. Vi arbejder for forsoning mellem jøder og arabere. Vi hjælper jøder økonomisk, der ønsker at rejse hjem til Israel. Vi driver et hjem for Holocaustoverlevende, hvor kristne fra hele dere. De betaler renter og afdrag til mig, og så betaler jeg demverden videre tilbetaler for gode og livsbekræftende omgivelser til de overlevende i deres sidste leveår. Vi går imod antisemitisme i banken hvert kvartal,” siger hun.

Det var vigtigt for Hanneenhver Hammer, at afskygning.

Vi ønsker gennem dette arbejde at pege på arven efter hende gik til, at de lån kunde judæiske-kristne fælles værdier og styrke relationen mellem

D

en Internationale Kristne Ambassad dansk afdeling har siden 1981 arbejd sen af relationen mellem kirken og mit folk, trøst det” Esajas 40,1. Vi opfordre Israel. Vi indsamler midler til udsatte jødis milier. Vi arbejder for forsoning mellem jø hjælper jøder økonomisk, der ønsker at rejs driver et hjem for Holocaustoverlevende, h verden betaler for gode og livsbekræftend overlevende i deres sidste leveår. Vi går im enhver afskygning. Vi ønsker gennem dette de judæiske-kristne fælles værdier og styrke kirken og Israel.

ne blive betalt og afviklet, før arven blev delt mellem hendes døtre. ”Det har både mine børn og mine børnebørn, som jeg har hjulpet Vil du stå sammen med os i denne vigtige Vil dumed stå sammen med os i denne vigtige sag, kan du blive lån, læst igennem og er indforstået medlem af ICEJ Danmark. Det koster 180 kr. medlem af ICEJ Danmark. Det koster 180 kr. årligt. Brug følgenmed, og jeg er rigtig glad for, at det er de link https://icej.dk/medlem/ Du kan st blevet ordnet sådan. Det betyder, athttps://icej.dk/medlem/ Du kan støtte vores arbejde, jeg, mens jeg er levende, bare kani ligge i bøn, og/eller ved at sende et beløb bøn, og/eller ved at sende et beløb til MobilePay det til side og ikke bekymre mig om det 866145 866145 overhovedet,” siger Hanne Hammer.

Det andet var et spørgsmål om, hvem en Internationale Kristne Ambassade Jerusalem (ICEJ), dansk afdeling har præcis der skulle arve. siden 1981 arbejdet for genoprettelsen af relationen mellem kirken og ”Jeg har ordnet det sådan, at det udelukkende er mine to døtre, der arver Israel ud fra ”Trøst mit folk, trøst det” Esajas 40,1. Vi opfordrer kirken til bøn for hvad der er tilbage, efter at lånet er beIsrael. Vi indsamler midler til udsatte jødiske og arabiske familier. Vi arbejder talt. Så må de selv ordne det i forhold for forsoning mellem jøder og arabere. Vi hjælper jøder økonomisk, der til, hvordan mine 10 børnebørn skal haønsker at rejse hjem til Israel. Vi driver et hjem for Holocaustoverlevende, ve, det ville jeg ikke have nogen indflyhvor kristne fra hele verden betaler for gode og livsbekræftende omgivelser delse på overhovedet,” siger Hanne til de overlevende i deres sidste leveår. Vi går imod antisemitisme i enhver Hammer, som også er glad for, at der er rene linjer mellem hende og hendes afskygning. Vi ønsker gennem dette arbejde at pege på de judæiske-kristne børn, når det kommer til testamentet. fælles værdier og styrke relationen mellem kirken og Israel. ”Jeg er rigtig glad for, at der er styr på testamentet. Jeg har taget stilling til det Vil du stå sammen med os i denne vigtige sag, kan du blive medlem af ICEJ og ordnet det, så det er, som det skal Danmark. Det koster 180 kr. årligt. Brug følgende link https://icej.dk/medvære, og det giver mig sjælefred og ro. lem/ Du kan støtte vores arbejde, i bøn, og/eller ved at sende et beløb til Det er godt, at der er fastlagt en fremMobilePay 866145 gangsmåde, når jeg stiller træskoene.

Mit yngste barnebarn siger, at hun håICEJ Danmark | Worsaaesvej 5 | 1972 Frederiksberg ber jeg bliver 104 år, men det ved jeg nu ikke helt, om jeg er enig i,” smiler Hanwww.icej.dk | Telefon: +45 20934049 J ne Hammer.

ICEJ Danmark | Postboks 171 | 4700 Næstved 4700 Næstved | www.icej.dk | Telefon: +45 25684049

D

24 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

Byvandrings-podcast vækker gravstene til live Handelsmænd, biskopper og modstandsfolk har alle være med til at forme Aarhus. Nu kan man høre deres historie, mens man går tur på byens kirkegårde

lytning Nevine Reenberg reenberg@k.dk

Man tager høretelefoner på, trykker afspil, og så begynder vandringen. Mellem det pulserende liv ved Musikhuset og Rådhusparken midt i byens centrum ligger en kirkegård, hvis tilgroede gravsten er så indgroet en del af bybilledet, at de færreste bemærker dem. Her, ved den Mosaiske Kirkegård og ”de glemte grave”, begynder podcasten ”Gravminder”, der er et samarbejde mellem forskellige aarhusianske kulturinstitutioner, heriblandt Aarhus Domkirke.

Men kigger man nærmere på

de tilgroede gravsten, kan de fortælle en hel særlig byhistorie om fremtrædende personer i Aarhus i 1800-tallet. Det fortæller Henrik Grøndal, der er sognepræst i Aarhus Domkirke. Han er en af initiativtagerne til podcasten, der præsenteres som en byvandringsserie gennem byens kirkegårde, gravsten, monumenter, kapeller og epitafier, og som fortæller om de personer, der hviler under dem, og levendegør kirkegården som kulturarv. ”Gravminderne var i datiden en måde at fortælle om sin slægt og sin stand. Man kunne vise, at man var betydningsfuld og vigtig. De kan fortælle meget om skiftende og vekslende værdier, idealer, selvopfattelser og forfængelighed,” siger Henrik Grøndal, der har udarbejdet podcasten i et tæt samarbejde med Aarhus Stadsarkiv og kulturhistoriske institutioner som Aarhus Teater, Den Gamle By og Besættelsesmuseet. ”Når jeg går på kirkegårde, kan jeg godt gå og undres. Gad vide, hvilke liv de døde har haft. Man husker, at man hviler på nogle idealer og nogle fællesskaber, som andre har kæmpet for,” siger han.

I byvandringen introduceres vigtige handelsmænd og prominente borgere, der har haft betydning for Aarhus, ligesom biskoppen og adelen, der er stedt til hvile inde i domkirken bag epitafier. Dengang kirken havde magt, og de gejstlige sad i Rigsrådet, fortæller Henrik Grøndal.

Vil man fra midtbyen til bydelen Trøjborg i Aarhus Nord, kan man spadsere igennem Nordre Kirkegårds smalle allé.

Her opsøger byvandringen de jordiske spor fra kunstnere, skuespillere og besættelsesofre. Marianne Philipsen, historiker og arkivar på Aarhus Teater, har også været med til at lave podcasten. ”Jeg har gået ture i den her by siden 1980’erne. Jeg anede ikke, de eksisterede, men det dæmrer, når jeg læser om dem.

Historierne kan give os en fysisk fornemmelse af, at det ikke bare er tørre, slidte og mosgroede gravsten, men at der faktisk ligger mennesker , som har betydet meget for vores liv i dag,” siger hun og uddyber: ”Står man foran en grav, mærker man døden og forgængeligheden. Man konfronteres med deres dødelighed og derJ med sin egen,” siger hun.

Podcasten ”Gravminder” Aarhus Stadsarkiv, Aarhus Teater, Den Gamle By, Besættelsesmuseet og Aarhus Domkirke har i et samarbejde skabt en podcast- og byvandringsserie, der fortæller de dødes historie. Man kan blandt andet lytte til podcasten gennem podcastudbydere som Spotify og Apple Podcasts.

0 Den mosaiske kirkegård i Aarhus — Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv

Møltrup Optagelseshjem Selvejende privat stiftelse Møltrupvej 70 • 7480 Vildbjerg • Tlf. 9713 1800 www.moltrup.dk • Følg os på

Møltrup Optagelseshjem er et hjem (oprettet i 1912 af fængselspræsten Johannes Munck), hvor mænd, som for kortere eller længere tid har brug for støtte i deres liv, kan finde hjælp til at tage livet op på ny. Møltrup bygger på et kristent grundlag og betragter sig selv som en del af det frivillige, folkekirkelige, diakonale arbejde.

Ved indbetaling af 50 kr. eller mere til vores bankkonto (7670 1093702) bliver man optaget i kartoteket for hjemmets støttemedlemmer, som hvert år ved juletid modtager hæftet »Meddelelser fra Møltrup Optagelseshjem«.

Støttefond for Møltrup Optagelseshjem modtager i øvrigt med tak enhver gave samt evt. andel af høstoffer til hjemmets Mændene betragtes ikke som klienter, men som mennesker, arbejde. der kommer til Møltrup for at være med til at drive gården.

Enhver som har brug for den hjælp, Møltrup kan yde, bydes Støttefonden er godkendt af Told- og Skattestyrelsen i henvelkommen, så længe der er plads. Der er 117 pladser. hold til ligningslovens § 8 A om skattefrie gaver.

Arv&Testamente | 25

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

Jeg ved ikke, hvor jeg vil begraves Færre slår rod det samme sted. Det skaber et problem, for hvad skal så være den sidste adresse?

klumme Ivar Brændgaard livogsjael@k.dk

VÆRRE ER DET, AT BØRN OG BØRNEBØRN fortryder, at de ikke kan søge hen til et sted og en sten og vise deres familie, at her hviler mor eller bedstefar. Engang henvendte en kvinde sig til mig.

Jeg skulle bisætte hendes far. Hun kom fra en større by på Sjælland, men havde fået arbejde i Jylland og havde, da hendes far blev gammel og syg, fået ham på plejehjem i sin jyske by. Hans urne skulle tilbage til den sjællandske by, hvor han skulle sænkes ned og have en sten over sig. Det burde have været ved siden af hendes mor, der var død mange år tidligere i den sjællandske by. Men hun havde valgt at komme i de ukendtes gravafsnit, der var temmelig stor på den pågældende kirkegård. Så nu kunne de ikke gravsættes sammen. Hun fortalte, at hun gang på gang havde siddet i bilen uden for kirkegårdsmuren og lukket døren op og spillet moderens

Værre er det, at børn og børnebørn fortryder, at de ikke kan søge hen til et sted og en sten og vise deres ­familie, at her hviler mor e­ ller bedstefar.

musik for hende. For hun vidste ikke, hvor hun lå. Det var hun ked af, så faderen skulle stedfæstes med en sten og et navn.

Jeg vil begraves, men jeg ved ikke hvor. Det kunne være i Haslev, hvor jeg på Haslev udvidede Højskole har boet nabo til kirkegården i en årrække. Vi har endda haft en lille grav med gravsten over vort dødfødte barn dér. Havde der fortsat været højskole på stedet, så var det nok blevet beslutningen. Men nu har vort barn ventet 25 år på os. Til sidst hentede vi gravstenen hjem og sløjfede graven. I mere end 30 år har vi nu gået i Mejdal Kirke ved Holstebro, hvor jeg også har været afløserpræst i alle årene. Så det ville da være helt naturligt at blive begravet på Mejdal Kir-

kes kirkegård. Men der er ingen kirkegård. I Mejdal kan vi ikke have kældre, for grundvandet står for højt, og der er faktisk underjordiske floder. Så hvis vi havde indrettet en kirkegård, kunne vi have risikeret, at kisterne ville være skyllet ud i Storåen og være endt i Vesterhavet. Så vi er henvist til Holstebros to store fælles kirkegårde. Men dem har jeg slet intet forhold til.

MEN JEG SKAL SNART have taget en beslutning, som også skal harmonere med min hustrus ønsker. Vi kommer fra samme by, og vore forældre ligger på den samme kirkegård i Hurup i Thy. Så måske skal vi ende dér. Min sidekammerat, Leif, fra folkeskolen har i år i al hast gjort det valg. Hans storebror overtog bagerforretningen i Hurup, mens Leif drog til Sønderjylland og blev revisor i Haderslev. Hans storebror døde for nogle år siden, og han og hans hustru købte et mindre gravsted i Hurup til de to. Men pludselig blev Leif overrasket over sin snarlige død, og han ringede op til sin svigerinde og spurgte, om der kunne blive plads til hans urne i samme gravsted. Det var jo svært at sige nej til, så sådan blev det. Men så tikkede der et ønske fra Leifs tvillingsøster i USA ind, om der også kunne blive plads til hende, når den tid kom. Nu begyndte det at knibe med pladsen.

Så måske skal vi ikke bare tænke på et gravsted til os selv, men tænke på et familiegravsted, for flere af vore børn vil sikkert blive lige så hjemløse som os, fordi de flytter rundt og ikke får slået J rod.

Foto: DRC / Tobin Jones

Ivar Brændgaard er teolog, tidligere tv-direktør og højskoleforstander.

Født 1949.

JEG ER HJEMLØS, når jeg dør. Jeg ved ganske enkelt ikke, hvor jeg vil begraves. Men jeg skal jordfæstes i en grav, for jeg er ikke historieløs. Som mine forældre og alle mine forfædre, formodentlig helt tilbage til jernalderen, skal jeg sænkes ned i en grav, ned i jorden, hvor den naturlige forrådnelsesproces skal foregå med mig som med alt levende i naturen. Jeg ser med undren på den nymodens dille, hvor flere og flere bliver transporteret til ligbrænding. Det er den største og mest upåagtede revolution i Danmark i den seneste generation.

Selv i en traditionsrig by som Lemvig er det nu kun 14 procent, der ønsker begravelse. Resten beder om bisættelse og forsvinder efter den kirkelige højtidelighed bort i en rustvogn, i stedet for at hele følget med familie og venner ledsager den dødes kiste ud til graven, hvor kisten bliver sænket ned, hvor tre skovlfulde jord følger efter, mens ordene lyder: ”Af jord er du kommet. Til jord skal du blive. Af jorden skal du igen opstå.”

Det passer sammen.

Samme ritual bliver brugt inde i kirken ved bisættelser, før kisten bæres ud i rustvognen. Men måske skal der ændres i ordlyden: ”Af jord er du kommet.

Til aske skal du blive. Af asken skal du igen opstå.” Bare som en ajourføring af, hvad der faktisk sker. De fleste kommer

tilbage i en urne og bliver af familien sænket ned i en grav med en sten, hvor de pårørende kan finde og mindes den afdøde.

Men der er endnu mere skred i den danske gravskik. Flere og flere vil stedes til hvile i de ukendtes gravafsnit. De vil ikke være til ulejlighed for deres efterkommere. De har måske ikke råd til at betale for, at gravstedet bliver holdt af kirkegården de næste 25 eller 40 år.

Andre igen vælger at få deres aske spredt ud over havet. Det gør det jo endnu sværere for Vorherre at få det hele samlet sammen igen på opstandelsens dag, men intet er jo umuligt for Gud den Almægtige.

Efterlad en bedre verden Når du testamenterer et bidrag til DRC Dansk Flygtningehjælp, har det stor betydning for familier i verdens brændpunkter. Over alt i verden står vi parat med akut nødhjælp, beskyttelse og varige løsninger til kvinder, mænd og børn, der er tvunget på flugt fra deres hjem på grund af krig og konflikter.

DRC Dansk Flygtningehjælp er fritaget for arveafgift. Hvis du betænker DRC Dansk Flygtningehjælp i dit testamente, kan du få gratis rådgivning og økonomisk hjælp til oprettelse af dit testamente.

Dit bidrag går bl.a. til: Akut nødhjælp – Uddeling af vand, mad, hygiejnesæt, babyudstyr, tøj, tæpper, køkkengrej.

Husly – Etablering af flygtningelejre og genopbygning af ødelagte boligområder.

Vand og sanitet – Uddeling af rent vand, sikring af permanent vandforsyning og latriner.

Børneliv– Genopbygning af skoler, facilitering af traumebehandling og hjælp til undervisning.

Indkomstskabende projekter – Støtte til iværksætteri så flygtninge kan skabe sig et livsgrundlag.

Se mere på www.help.drc.ngo/arv eller ring til os på tlf. 3373 5000

26 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

Det er ikke altid en selvfølge, hvem der skal have arven Har man hverken ægtefælle eller barn, så må man i højere grad gøre op med sig selv, hvem der skal overtage den arv, man efterlader sig

arvefølge

Amalie Høgsbro Jørgensen ajoergensen@k.dk

Der kan være mange årsager til, at ældre danskere er ugifte eller ingen børn har frivillige såvel som ufrivillige. Det kan give anledning til både sorg og lykke. Den slags kan man ikke læse ud af statistikkerne.

Ikke desto mindre viser tal fra Danmarks Statistik, at knap hver sjette dansker i aldersgruppen 65-99 år ikke har nogen børn.

Antallet af ugifte og fraskilte personer er desuden vokset markant i de seneste år, og derfor er der i dag en omfangsrig gruppe mennesker oppe i årene, der skal gøre op med sig selv, hvem eller hvad de vil testamentere deres arv til.

Den tendens er set tidligere, fortæller Anne Leonora Blaakilde, der er kultur- og aldringsforsker og lektor ved Roskilde Universitet. Hun har forsket i familieforhold mellem generationer og gennem skiftende tider. ”Det er ikke nogen ny tendens at være ugift. Omkring sidste århundredeskifte, år 1900, blev mange par ikke gift, selvom de ønskede at blive det, fordi det var et krav, at en mand havde forsørgelsesgrundlag for sin kommende kone,” oplyser hun.

Sådan er det til gengæld ikke længere. Og fordi vi oftere skifter partner, kan det forplumre arvemaskineriet i sammenbragte familier. ”Børnebørn får flere bedsteforældre. Det kan give rod i arvesager,” siger hun.

Når nogen dør, så overgår arven ifølge arveloven til vedkommendes ægtefælle og børn eller, hvis de er døde, børnebørn. Har man ingen af delene og heller intet testamente, så går arven videre til forældre, søskende og nevøer eller niecer. Er der heller ingen i den kategori, så lander arven hos afdødes bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre. Hvis de heller ikke findes, så går arven til statskassen.

Men mange, der ikke har selvskrevne arvinger, gør også op med sig selv, hvem der skal arve efter dem og nedskriver det i et testamente, ligesom 55-årige Lone Norup, der ingen børn har, har gjort. Som det ser ud nu, går hendes arv til en veninde, hendes nevøer og velgørenhed.

Men én ting er den økonomiske arv, man efterlader

sig. En anden er den fysiske arv.

Rikke Fog er en af dem, der ofte har hænderne i den fysiske arv, afdøde efterlader sig, og som ikke ryger videre til arvinger. Hun er antikvitetshandler og medejer af Kildevang Antik og er desuden kendt fra DRprogrammet ”Skattejægerne”.

Når et dødsbo står klar til at blive ryddet, så er hun på pletten. Det er meget forskelligt, hvad hun kommer ud til. ”Det kan være i begge ender af skalaen. I halvdelen af tilfældene er der rent og poleret. Ofte er køleskab og vasketøjskurv fyldt, som er afdøde gået ud af døren om morgenen og ikke kommet hjem igen. En gang imellem er tingene vokset vedkommende over hovedet til en sådan grad, at der står affald og rod i halve meters højde, som vi skovler ud i trillebør. Det er knap så hyggeligt,” siger hun. ”Der er flere ekstreme samlere blandt dem, der ikke har familie,” skønner hun.

Rikke Fog oplever ofte også forskel på, om en en mand eller en kvinde har boet i boligen. ”En ugift mand efterlader sig mange gange en ungkarlehybel. Hvis han har haft en kone, som for eksempel er død for 5-10 år siden, ser boligen som regel ud, som da konen forlod den. Tingene forbliver, som de altid har været. Enkekvinder er bedre til at lave om efter mandens død og efterlader sig generelt flere figurer

0 Lone Norups driftige Aalborg-familie fra øverst tv.: bedstemor Esther Alexandra Nielsen og hendes søster Ebba Paula Nielsen. Nederst tv.: Bedstemorens storebror Aage, ved siden af oldemor Mette Christine Nielsen og oldefar Niels Jensen Nielsen. — Foto: Leif Tuxen.

Mine arvestykkerne er beviser på min eksistens Lone Norup har flere arvestykker fra sine forfædre, som betyder alverden for hende, men hun har ingen livsarvinger at give dem videre til

interview Amalie Høgsbro Jørgensen ajoergensen@k.dk

”Jeg skal prøve at lade være med at bande, nu hvor jeg skal interviewes til Kristeligt Dagblad,” siger Lone Norup som noget af det første, efter hun har sat sig i en havestol på ter-

rassen med udsigt over Øresund.

På bordet foran hende står et højt glas med hjemmebrygget caffe latte, og ved siden af den en rund smørbeholder i blåmønstret keramik. I en glasskål har en håndfuld antikviteter holdt hvil i årtier, heriblandt et cigaretetui, en lighter og en lille pibe, som muligvis er til mere end bare almindelig tobak.

På fliserne står en medicintaske i læder og en sort paraply med et smukt

Arv&Testamente | 27

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

indgraveret håndtag, som insisterer Lone Norups forfædre på deres fortsatte tilstedeværelse.

Alle tingene er arvestykker fra en forretningsdreven familie, hvis historie Lone Norup lige om lidt vil fortælle. Lige nu kigger hun med varme i øjnene på den blåhvide keramikskål med låg.

Der er stadig smør i den. ”Jeg ser for mig min oldefar sidde i sin velourplyssede, grønne øreklapstol med en langskaftet pibe. Vi er på førstesalen i et byhus i Jomfru Ane Gade i Aalborg, før gaden blev overtaget af værtshuse. I stueetagen driver min oldefar Aalborg Drivremmefabrik,” begynder hun sin fortælling, inden hun peger på et gammelt fotografi, som hun netop har fundet frem. ”Det her er min bedstemor. Jeg ligner hende lidt. Fra stuen på førstesalen kunne man se ind i køkkenet. Dér var et lille, gammelt dannebrogsvindue ud mod baggården. På køkkenbordet foran vinduet stod smørkrukken altid.”

Den stod der under Anden Verdenskrig, da Lone Norups mor blev passet i huset i Jomfru Ane Gade, og den stod der, da bedstemoderens søster, som sidenhen boede der i en livstid, døde. ”Det eneste, jeg vil have, er smørskålen!,” sagde Lone Norup til sin mor i bilen på vej til dødsboet.

”

Det kan godt være, at arvestykkerne og deres historie går tabt på et tidspunkt. Alligevel håber jeg, at nogen finder tingene, når de skal rydde op efter min mand og mig, og siger ’den er da fed!

Og det fik hun, selvom en anden slægtning havde sagt præcis det samme. Nu står den i køleskabet, men bliver stadig som dengang sat på bordet til påskefrokoster og festlige komsammener.

De andre arvestykker står også stadig fremme i hjemmet: glasskålen med antikviteter i stuen, paraplyen i entrégangen, og på kontoret står lægetasken, som er oldefaderens svendestykke fra omkring år 1900. ”De er beviser på min eksistens. Når jeg kigger på dem, fyldes jeg af respekt og taknemmelighed. De er forudsætningen for, at jeg er her i dag,” siger hun.

Lige nu er tingene i Lone Norups varetægt. Men når hun engang skal herfra, om forhåbentligt først mange år – hun er kun 55 år – så er der ikke nogen på papiret naturlige arvtagere. Hun har nemlig ingen livsarvinger, fordi hun ikke har børn. ”Jeg nåede det ikke. Det var ikke et bevidst fravalg, men lige pludselig var tiden gået. Mine veninder fik børn tidligt, mens jeg havde travlt med at læse og alt muligt andet,” siger hun.

Man kunne tro, at faktummet ville ærgre hende, nu da forfædrenes ejendele er af så stor affektionsværdi for hende, men tværtimod. ”Hvis ingen har interesse i mine ting, så må de selv ligge og rode med det,” siger hun og slår op i en latter. ”Man kan ikke pådutte andre, at de skal have samme affektion for noget. Jeg er selv glad for tingene, og det er det, det kommer an på.”

Helt indifferent er hun dog ikke. ”Det kan godt være, at arvestykkerne og deres historie går tabt på et tidspunkt. Alligevel håber jeg, at nogen finder tingene, når de skal rydde op efter min mand og mig, og siger ’den er

da fed!’”

Denne ”nogen” kunne eksempelvis være en af Lone Norups to nevøer. Søsterens børn er indtil videre blevet lovet en andel af de penge, der er tilbage, når hende og hendes mand ikke er her længere. ”Jeg er mine nevøers absolutte yndlingsmoster, og de kender lidt til historien om Jomfru Ane Gade,” siger hun og lufter en håbefuld tanke: ”Det kan da godt være, de kommer til at have det på samme måde som mig med alle disse gamle ting.”

Men der er betingelser for at stå på testamentets æresplads. ”Mine nevøer får at vide, at hvis ikke de kommer og besøger deres moster, så bliver deres navne fjernet fra testamentet,” forklarer hun grinende.

Orden i penalhuset

0 Medicintasken er Lone Norups oldefars svendestykke fra omkring år 1900. På paraplyens håndtag er hans navn, Niels Jensen Nielsen, og bynavnet Nørresundby sirligt indgraveret i snørklet skrift. — Foto: Leif Tuxen.

Som det ser ud lige nu, står søsterens børn og en tæt veninde på Lone Norups side til at arve det meste. Knap en tredjedel af arven ønsker hun og hendes mand at plante i den vilde natur.

Hun kigger ud over et par rækker af beskedne, grønne planter på terrassen og fortæller, at de har testamenteret 30 procent af deres aktiver til Danmarks Naturfredningsforening, fordi alle de nævnte i testamentet på den måde kan skyde genvej gennem skoven af arveafgifter. Og så naturligvis, fordi de kan hjælpe til at beskytte de danske kyster og utæmmede krat lidt længere ude i fremtiden.

Organisationen er Lone Norups hjertebarn og ligeledes hendes arbejdsplads. Til daglig har hun ofte kontakt med mennesker, der ønsker at sende en andel af deres formuer i den retning. ”’Nu skal du selv bruge dine penge,

ik’? Man skal ikke gemme på dem.’ Det siger jeg til de mennesker, der kontakter mig og gerne vil testamentere en del af deres opsparing til Danmarks Naturfredningsforening,” fortæller hun, tager en slurk af kaffen og blotter en række gyldne ringe på sine fingre.

Naturligvis afspejler opfordringen sig i Lone Norups egen slagplan for livet: Gem ikke til natten. ”Jeg går stadig til koncerter og tager på Roskilde Festival. Fordi jeg ikke har fået børn, tror jeg aldrig, at jeg bliver helt voksen,” siger hun og fortsætter: ”Jeg har et godt og frit liv, og min mand og jeg hygger os på samme måde som forældre med børn, der er flyttet hjemmefra.”

Hun blev gift med sin mand for tre og et halvt år siden. Da ægteskabspagten alligevel skulle formuleres, skrev de i samme omgang deres fælles testamente og tog dermed en foreløbig beslutning om, hvem der skal arve de penge, der nu måtte være tilovers efter det sidste farvel. Orden i penalhuset, kalder hun det. Smørskålen, paraplyen og resten af sagerne står endnu og afventer deres skæbne af to simple årsager. ”Jeg kan nå at ødelægge mange ting – og få mange nye – inden jeg dør. Og så er jeg ikke helt nået dertil endnu.

Min mand og jeg kigger på vores testamente igen om 10 år. Så kan det være, jeg begynder at skrive nogle fysiske ejendele ind. Testamenter er ligesom forsikringer, de skal lige revideres engang imellem,” lyder det fra hendes mund, mens øjnene er gemt bag et par store RayBan-solbriller.

Smørret i keramikskålen varmer sig på terrassebordet under den bagende majsol. Under sit lange ophold på Jomfru Ane Gade holdt det sig altid koldt på køkkenbordet. Nu bliver det snart sat tilbage på sin plads i køleskabet.

Smørskålen er ligeglad. Den følger baJ re med historiens gang.

0 Lighter. ”Min far røg ikke, men når han scorede damer, så havde han den lige klar som en anden James Dean-type,” fortæller Lone Norup. En slags pibe i et læderetui: ”Jeg tror, det er en lille hashpibe. Den lå i en af min mors mosters små skuffer. Hun var spejder. Som jeg sagde til min mor: Tror du ikke, hun har siddet og røget en lille grannål med spejderpigerne?” Cigaretetui. Cigarklipper: Lone Norups mand har arvet. Smørskålen: Stod på køkkenbordet i Jomfru Ane Gade i Aalborg, da Lone Norups mor tilbragte krigstiden i den lille taglejlighed. Nu står den i Lone Norups køleskab. — Fotos: Leif Tuxen.

28 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

Det kræver en spytklat og et frimærke.

Og pludselig er din fortid forandret Det er blevet nemt at forske i sine rødder, og flere og flere danskere gør det. Men det ender ikke altid ud, som man havde håbet på

slægt

Nevine Reenberg reenberg@k.dk

man går rundt og er beslægtet på den ene eller anden måde. Det er heller ikke sjældent, at ægtepar eksempelvis finder ud af, at de er beslægtet måske en håndfuld generationer ude,” siger han.

En søgen efter identitet

Michael Dupont mener, at interessen for dna-forskning er vokset sig stor på ganske få år. Men, påpeger han, det er vigtigt at have for øje, hvad dna-forskning reelt kan bruges til. ”Hvis man er ihærdig slægtsforsker, kan man bruge dna til at verificere familiemedlemmer, hvor man kan se, om linjen tilbage til ens forfædre er sikker,” siger han, og uddyber: ”Men hvis man bruger det som led i en slægtsforskning, kan man ikke bruge dna-forskning alene. Der er mange, der tager en test uden at vide, hvad de skal bruge resultatet til, for det kræver, at man har lavet slægtsforskning først, hvor man graver sig tilbage i tiden, og så kan man bruge dna-testen til at fastslå sine slægtninge,” siger han.

Men selvom man ikke nødvendigvis kan bruge det til slægtsforskning, så kan man bruge det til at få vished om ens etniske ophav. Og ifølge Michael Hviid Jacobsen handler interessen for dna-forskning også om, at folk i højere grad søger en identitet, og det at forstå sig selv som menneske. ”At få nye oplysninger om ens slægt kan rokke fundamentalt ved ens forståelse af sig selv og ens familie, og for nogle mennesker får det en markant betydning for deres selvforhold,” siger han, og påpeger, at der også følger en risiko med at forske i dna, fordi man kan ende med at finde ud af ting om ens familie, der kan være hårde at leve med.

Det skete for Helen Marie Buss. I en alder af 73 og få måneder efter sin mors død, fandt hun ud af, at hun havde en anden biologisk morfar, end ham hun havde kendt til hele sit liv. Hendes dnatest matchede med en nulevende slægtning, der viste sig at være hendes

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

Det er blevet populært at kende sin arv, og i mange år er interessen for slægtsforskning kun vokset blandt danskerne. Teknologien har gjort det billigere og mere tilgængeligt, og det betyder, at man i dag kan købe en dna-test hjemme foran computeren for under 500 kroner. Fra man finder pakken i postkassen, poder sig i mundhulen og sender prøven tilbage i en kuvert, så går der maksimum fire uger, før resultatet lander i indbakken.

Her skulle man efter sigende kunne se, hvor i verden ens forfædre stammer fra, hvilket vil vise sig som procentfordeling over ens etniske oprindelse.

Samtidig, kan man matche med ukendte slægtninge, hvis de da også har fået foretaget en dna-test. Og voilá, så har man føjet en ny slægtning til stamtræet og måske løst en familiegåde eller to, som den almindelige slægtsforskning ikke har kunnet gøre alene.

Men hvorfor er folk blevet så nysgerrige på at jagte deres rødder? Og hvorfor vil man gerne vide, hvorvidt man er 50 procent skandinav, 5 procent nordafrikaner, eller 10 procent italiener?

Måske kan noget af svaret findes i de muligheder, som slægtsforskningsplatformen MyHeritage selv udlægger, når man sidder på deres hjemmeside og overvejer et køb af en dna-test. Her spørger de: ”Hvordan vil en dna-test forandre dig?” Et spørgsmål de selv besvarer: ”Med en dna-test får du muligheden for at finde ud af, hvad der gør dig til noget helt særligt, og hvor du kommer fra.”

Og dét at være noget særligt, tapper lige præcis ind i den tese, som Michael Hviid Jacobsen, der er sociolog på Aalborg Universitet påpeger, nemlig at vi lever i singularitetens tidsalder, hvor vi har et ønske om at skille os ud og være unikke. Med slægtsforskning er det eksempelvis muligt at finde ud af, hvordan man er beslægtet i forhold til verdens store stamtræ. Nogle finder frem til, at de deler rødder med kendte historiske personligheder: ”Hvis man pludselig finder ud af, at man er tiptipoldebarn af en kendt forfatter eller statsmand, så kan det give ens eget liv en anden betydning og mening. Der ligger et ønske om, at opnå en form for semiberømmelse. Det er et ønske om at være noget andet, end det man gik og troede, man var. At man ikke bare er en del af en stor grå masse,” siger han.

Sagt med et sociologisk begreb, så søger vi det autentiske og unikke, men i jagten på det ender vi alle ud som det samme alligevel, indvender Michael Hviid Jacobsen.

For i virkeligheden er vi alle mere eller mindre beslægtede, og det er dét dna-test og slægtsforskning netop kan belyse. Det siger arkivar hos Rigsarkivet og forfatter til bogen ”DNA og slægtsforskning for begyndere”, Michael Dupont. ”Der skal ikke særlig meget til, før

ukendte kusine, som også havde fået foretaget en test. Dna-testen endte med at afsløre en langt større familiehemmelighed, da Helen Marie Buss’ biologiske morfar viste sig at være hendes mormors plejefar. En hemmelighed, som mormoren havde båret på helt frem til sin død. ”Det undrede mig kolossalt meget, da min mormors plejefamilie pludselig gav os så mange match på dna. Jeg kendte efternavnet, men havde aldrig troet, at vi var biologisk beslægtede. Jeg vidste godt, at min mor var født uden for ægteskabet, men hele mit liv har jeg troet på den historie, som min mor og mormor havde fortalt mig om min mormors ungdomskæreste,” siger Helen Marie Buss.

I dag er Helen Marie Buss 79 år, og hun er stadig meget rystet over den familiehemmelighed, som dna-testen afslørede.

Men det er ikke alle, der får afsløret familiehemmeligheder, og flere får også foretaget dna-tests, fordi de er nysgerrige på deres historiske baggrund og gerne vil vide, hvordan deres forfædre har sat aftryk på verdenshistorien. Ifølge Michael Hviid Jacobsen lever vi i en usikker tidsalder, som kaster et skær af nostalgi over fortiden, og derfor opstår der et behov for at dyrke det historiske. ”Når fremtidsoptimismen daler, så søger man fortiden. Vi bilder os ind, at verden var mindre kompliceret førhen og søger at forstå de gamle traditioner,” J siger han.

Tre firmaer, der udbyder dna-test MyHeritage / Ancestry / Atlas

DIN ARV ÆNDRER LIV TESTAMENTERER DU ARV TIL BIBELSELSKABET, ER DU MED TIL AT ÆNDRE LIV. Din arv er med til at sikre, at alle, der ønsker en bibel, får adgang til en. Og ønsket om Bibelen er enormt.

Bibelselskabet uddeler bibler til forfulgte kristne, flygtninge, patienter, hjemløse, fængslede, prostituerede, blinde og analfabeter. Vi uddeler også Bibelen i forbindelse med bibelsk sjælesorg og læsetræningskurser.

GIV BIBELEN VIDERE, NÅR DU IKKE ER HER MERE Ring på 33127835 eller skriv til arv@bibelselskabet.dk og få svar på dine spørgsmål om arv og testamente. Bibelselskabet kan også være behjælpelig med gratis advokatrådgivning.

Læs mere om vores arbejde på www.bibelselskabet.dk

30 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

begravelse|Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i kistepriser, lovgivning og tilskud, når ens nærmeste skal begraves. Find svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå, når en pårørende dør

0 Priserne på en begravelse eller bisættelse kan svinge med mange tusinder kroner. — Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix.

Sådan forbereder man begravelsen Skal afdøde begraves eller bisættes?

Jeppe Schropp schropp@k.dk

Loven beskriver det meget klart: Lig skal enten begraves eller brændes.

De to mest populære måder at sige farvel på er ved at blive kistebegravet eller bisat. Såfremt afdøde er fyldt 15 år, skal du allerførst finde ud af, om personen før sin død har givet udtryk for, om vedkommende vil begraves i en kiste eller kremeres. Det ønske skal nemlig så vidt muligt imødekommes.

Ifølge reglerne for begravelse og bisættelse skal jordfæstelsen, som begravelsen formelt set betegnes, eller ligbrændingen ske senest otte dage efter dødsfaldet. I visse tilfælde kan det dog udsættes til 14 dage.

Selve kirkeceremonien er gratis, uanset om det er en begravelse eller bisættelse. Men foregår det i et kapel på kirkegården, kan det koste penge.

Hvilke alternativer er der?

Flere danskere vælger dog at gå ad andre veje end den traditionelle kistebegravelse eller bisættelse på kirkegården.

Før sin død i 2018 havde prins Henrik besluttet, at halvdelen af hans aske skulle urnebegraves, mens den anden halvdel skulle spredes i de danske farvande.

Og netop askespredning er blevet særdeles populært. Så længe afdøde skriftligt har tilkendegivet, at vedkommende vil have spredt sin aske, eller hvis en anmodning fra de pårørende godkendes af

Kirkeministeriet, kan den afdødes nærmeste selv stå for ritualet. Helt regelløst er det dog ikke, for det er fortsat kun tilladt at sprede asken til havs.

Ifølge foreningen Danske Bedemænd er det op mod 10 procent af afdøde danskere, der vælger at få spredt deres aske over åbent hav. Formelt set er en askespredning en bisættelse, og forud for ritualet kan der holdes en ceremoni på samme måde, som hvis det var en urnenedsættelse på kirkegården.

Har man et ønske om at blive begravet et andet sted end på kirkegården, er der mulighed for det. I 2008 blev det tilladt at blive begravet i en skov, og i 2014 åbnede den første kommunale skovgravplads i Danmark. I dag findes der 10 skove rundtomkring i landet, hvor man kan blive begravet. Oven i det er seks nye skovgravsteder på vej.

Hvor skal den afdøde begraves?

Som pårørende skal man også vælge et gravsted, medmindre afdødes familie i forvejen ejer et.

Typerne af gravsteder er mange, men de mest anvendte er et kistegravsted, urnegravsted eller urnegravsted i fællesgrav. På listen over gravsteder er også askespredningen til havs.

Vælger man et kistegravsted, forpligter man sig samtidig til at vedligeholde det. Har man ikke mulighed for det, kan man mod betaling lade kirkegårdens graver om at pleje det.

Har man et kiste- eller urnegravsted, skal det fornyes. I Københavns Kommune koster en fornyelse af et ”traditionelt

kistegravsted” på tre kvadratmeter hvert femte år typisk godt 1.500 kroner.

Skal der holdes en mindesammenkomst?

Mange arrangerer en ceremoni, også kaldet mindesammenkomsten, efter begravelsen eller bisættelsen, hvor familien til og venner af den afdøde kan mødes.

Højtideligheden kan gribes an på mange måder, men de fleste mødes i enten et forsamlingshus, i hjemmet eller et sted, som har betydet noget særligt for den afdøde.

Mange vælger også at synge en sang eller at spille et stykke musik, som forbinder de pårørende med den, de har mistet.

Kan jeg få hjælp til udgifterne?

For mange kan det gøre ondt på pengepungen pludselig at skulle bruge titusinder kroner på en begravelse. Men der er økonomisk hjælp at hente, hvis man har brug for det. Som oftest hjælper bedemanden med det, men pårørende kan også selv søge om den såkaldte begravelseshjælp, uanset om der er tale om en kistebegravelse eller bisættelse.

Hvis afdøde er over 18 år, kan pårørende få op til 11.800 kroner i begravelseshjælp fra det offentlige. Beløbet afhænger blandt andet af afdødes alder, formuestørrelse og familieforhold.

Var afdøde medlem af sygeforsikringen Danmark, er det muligt at få tilskud, og visse fagforeninger giver støtte

til begravelsen. Man kan også selv oprette en decideret begravelsesopsparing, som man regelmæssigt indbetaler penge til, og som så kan udbetales den dag, der bliver brug for det.

Hvad koster det?

Listen over udgifter til en begravelse inkluderer i de fleste tilfælde et honorar til bedemanden, en kiste og blomster.

Ud over det kan en række ting tilkøbes, men gennemsnitsprisen ligger et sted mellem 15.000 og 20.000 kroner ifølge landsforeningen Liv&Død.

Er man ikke medlem af folkekirken, koster det ekstra at få gravsted. Priserne varierer, men et sted i landet koster et udgravning samt jord og hæk omtrent 7000 kroner. Samme sted er prisen for en gravplads til en urne omkring 3000 kroner. Er man medlem af folkekirken, kan man få en rabat, der kan få prisen på kistegravplads ned under 3000 kroner.

Den største post er udgiften til bedemanden, som ifølge bedemandskæden Begravelse Danmark typisk ender et sted mellem 12.000 og 15.000 kroner. I 2017 beskrev begravelsesguiden.dk dog, at priserne kan svinge fra omtrent 10.000 til 19.000 kroner.

På en stenhuggerhjemmeside oplyses det, at prisen på deres gravsten begynder på 4.000 kroner, og skal gravstedet pyntes yderligere, kan der købes tilbehør for flere tusinder kroner. En ekstraordinær begravelsen kan i sidste ende løbe op i 40.000 kroner.

Går man efter at holde udgifterne i bund, vil askespredningen være den J billigste løsning.

ET SIDSTE HVILESTED I SKOVEN

Skovbegravelse

Enkelt, personligt, naturligt og pasningsfrit Når tiden er inde, ønsker du så at blive stedt til hvile i ét med naturen?

årstidernes gang, så man får et sidste hvile i ét med naturen.

Vi har skovbegravelsespladser i fredskov, i store dele af Danmark, og flere er på vej.

Alle kan, uanset bopæl og trosretning, erhverve eller reservere et urnegravsted. Pårørende kan deltage i urnenedsættelsen, selv nedsætte urnen og der er mulighed for at gennemføre en ceremoni efter eget ønske.

Urnerne placeres rundt om de store træer og gravstedernes pasning varetages af naturen selv, med

Skovbegravelsespladserne

Clausholm Havnø Hostrup Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads

Paradisbakkerne Petersgaard Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads

Kattrup Ledreborg Margård Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads

Saltø Stensballegaard Øland Hjedsbæk Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads Skovbegravelsesplads

GAARDBOGAARD

GAARDBOGAARD

PARADISBAKKERNE

ØLAND

PARADISBAKKERNE

ØLAND HJEDSBÆK

kommende skovbegravelsespladser

HAVNØ

HJEDSBÆK

eksisterende skovbegravelsespladser

HOSTRUP

HAVNØ MEILGAARD CLAUSHOLM

HOSTRUP NY DALSGAARD

MEILGAARD CLAUSHOLM

NY DALSGAARD RATHLOUSDAL

LERBÆKGAARD

STENSBALLEGAARD RATHLOUSDAL

SELSØ

I samarbejde med kommunerne rundt i landet arbejdes der på at etablere flere skovbegravelsespladser, så vi på sigt dækker hele Danmark. Vi kan blandt andet nævne: · Gaardbogaard Skovbegravelsesplads (Frederikshavn Kommune) · Meilgaard Skovbegravelsesplads (Norddjurs Kommune) · Ny Dalsgaard Skovbegravelsesplads (Silkeborg Kommune) · Rathlousdal Skovbegravelsesplads (Odder Kommune) · Vejstrupgaard Skovbegravelsesplads (Svendborg Kommune) · Lerbækgaard Skovbegravelsesplads (Hørsholm Kommune) · Selsø Skovbegravelsesplads (Frederikssund Kommune) · Valdemarskilde Skovbegravelsesplads (Slagelse Kommune) · Pandebjerg Skovbegravelsesplads (Guldborgsund Kommune)

LERBÆKGAARD

STENSBALLEGAARD

KATTRUP

LEDREBORG

SELSØ MARGÅRD VALDEMARSKILDE KATTRUP

LEDREBORG

MARGÅRD VEJSTRUPGAARD

VEJSTRUPGAARD

SALTØ VALDEMARSKILDE

PETERSGAARD SALTØ

PANDEBJERG PETERSGAARD

PANDEBJERG

Skovbegravelse ApS (Administration) I Stensballegaardvej 1 I 8700 Horsens I 4290 9062 I info@skovbegravelse.nu I skovbegravelse.nu

32 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

Arveskat var en liberal kerneværdi.

Men nu vil de liberale af med den Store liberale tænkere har talt varmt om arveskatten i idéhistorien.

I dag er det svært at finde liberale, der følger i deres fodspor, ligesom flere vestlige lande har afskaffet arveskatten

ideologi

Svend Andreas Worre Sørensen ssoerensen@k.dk

Arveskat, dødsskat, forrangsskat. Kær skat har mange navne. I dag har arveskatten formelt navnet boafgift i Danmark, og den anses ikke som kær i mange danskeres øjne. I 2018 viste en meningsmåling fra Wilke, at 63 procent af befolkningen vil sænke arveskatten fra de nuværende 15 procent, mens kun seks procent vil hæve den.

Det folkelige momentum har Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige grebet, og de kæmper for en afskaffelse af skatten, som svenskerne og nordmændene sløjfede i 2005 og 2014.

Modsat gik Socialdemokratiet sidst til valg på at fordoble arveskatten for de rigeste.

Arveskat som liberal idé

Selvom flere borgerlige partier vil fjerne beskatning på arv, så er det nok ikke i den liberale idéhistoriebog, inspirationen er fundet. Det mener Jakob Ladegaard, der er lektor ved institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet. Han har forsket i ideologi, historie og arv, og ifølge ham er der et paradoks i liberalismen, når generationerne skifter. ”I liberalismen har man forsøgt at gøre op med en verden, der bygger på nedarvede privilegier. Både i den amerikanske og franske revolution var man optagede af netop det. Man ville skabe lige muligheder, og her bliver arv et problem, fordi den skaber forskellige udgangspunkter for folk,” siger Jakob Ladegaard, der er forfatter til bogen ”Arv”, der indgår i serien ”Tænkepauser”. ”Et andet liberalt princip er så lidt

statslig indblanding i markedet og individets ejendomsret som overhovedet muligt. Der er altså en modsætning i den klassiske liberalisme, hvor man på den ene side ønsker lige muligheder, og på den anden side er skeptisk over for arveskat som et instrument til at skabe et samfund, hvor flid og talent frem for arvet rigdom er vejen til toppen,” siger Jakob Ladegaard.

Den økonomiske liberalismes fader, skotske Adam Smith, reflekterede allerede i 1700-tallet over rationalet ved arveskat i sit hovedværk ”The Wealth of Nations”. Tankerne var med til at skabe et USA som ”mulighedernes land” – et meritokrati i kontrast til Europas aristokratier.

Det var dog især den engelske filosof John Stuart Mill, der senere i historien fik sat arveskat på det liberale idétapet.

Faktisk var han tilhænger af en progressiv arveskat, hvor skatteprocenten stiger med størrelsen af formuen. Som nyttefilosof var han optaget af, hvordan flest mulige mennesker ville kunne indfri deres drømme og mål, uden at det ville gå på kompromis med det frie marked.

Tilbagegang i vestlige lande

Selvom arveskat på mange måder rimer – eller har rimet – på den amerikanske drøm, er den i dag nærmest afskaffet i USA, da kun nogle tusinde familier betaler føderal arveskat. Trods de liberale filosoffers tankegods, så mener cheføkonom og vicedirektør i den borgerlige-liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, at Danmark helt skal afskaffe arveskatten. ”Det er en smuk ting, at man kan aflevere sin opsparing til sine børn. De her tænkere levede for århundrede tilbage.

Dengang var det relativt let at beskatte arv, men meget svært at opkræve indkomstskat, hvilket er meget nemt i dag.

Det gør staten så også i et sådant omfang, at vi har verdens højeste skattetryk. I min optik så overflødiggør det fuldstændig arveskatten,” siger Mads Lundby Hansen og pointerer, at formuer i Danmark i al overvejende grad er baseret på god forretningssans og ikke på nedarvede privilegier.

Derfor mener han, at arveskatten ligesom i Østrig, Norge og Sverige bør fjernes. ”Arveskatten er sådan set en tredobbelt beskatning. Først går vi på arbejde og betaler en meget høj indkomstskat.

Så betaler vi skyhøje opsparingsskatter.

Arveskat i Danmark Arveskatten har siden 1995 juridisk heddet boafgiften i Danmark. Afhængig af relationen betaler arvingerne følgende: Ægtefæller og velgørende organisationer: Ingen skat.

Børn, børnebørn, forældre med flere: 15 procent (efter et bundfradrag på 312.500 kroner er trukket fra).

F OTO : R A S M U S J U U L

Andre som søskende, kusiner og venner betaler yderligere 25 procent i tillægsboafgift af hele arven. I alt ender disse med at betale op mod 36,50 procent i arveskat.

Hvis 30 procent af arven gives til velgørende organisationer, så vil de resterende 70 procent til egne relationer være skattefri.

Når man så skal give sine penge videre til børnene, så kommer den her arveskat. Det synes jeg ikke er rimeligt, og økonomisk set er det heller ikke godt, fordi ekstra skat på opsparing er usundt for samfundsøkonomien,” siger Mads Lundby Hansen.

Mere moralsk end politisk

Selvom arveskatten i USA i 1900-tallet var relativt høj efter de to verdenskrige, er den ifølge lektor Jakob Ladegaard i dag i realiteten fjernet. Han vurderer, at det sammen med flere andre faktorer begrænser mulighederne for de fattigste amerikanere, i kontrast til den amerikanske drøm. ”USA er et ulige samfund, hvor få har rigtig meget og mange meget lidt. Der er derfor gode argumenter for at skrue skattereformerne på blandt andet arv tilbage. Man kalder stadig USA et meritokrati, altså at dem, der kan og vil, faktisk har muligheder for at klare sig godt. Det er desværre forkert på mange måder. Der er ikke lige adgang til uddannelse og stor ulighed i den måde menneskers forskellige talenter belønnes på,” siger Jakob Ladegaard.

Lektoren fra Aarhus Universitet påpeger også, at spørgsmålet om arveskat er større end politisk ideologi, og at der i

højere grad argumenteres moralsk og følelsesmæssigt end økonomisk. Han siger, at ”modstandere af arveskat ofte taler til en følelse af ubehag ved at staten ’blander sig’ i de efterladtes sorg ved at opkræve skat af arven.”

Mads Lundby Hansen kan mærke, at hans kritik af arveskat i Danmark har større resonans end andre sager, fortæller han. Det skyldes muligvis den moralske karakter, som afgiften indeholder. Cheføkonomen i Cepos er dog ikke i tvivl om, at det også økonomisk vil være bedst at reducere eller fjerne arveskatten helt i Danmark. ”Der er både moralske og økonomiske argumenter for, at det er en god ting, at forældre kan hjælpe deres børn, både før og efter de dør,” siger Mads Lundby Hansen.

Modsat andre borgerlige partier er en afskaffelse af arveskatten ikke en del af Venstre, Danmarks Liberale Partis nuværende skattepolitik. Partiprofilen Jan E. Jørgensen skrev endda i en blog på Jyllands-Posten i 2019, at han ”mener – som ægte liberal – at det er helt rimeJ ligt, at man betaler arveafgift”.

1 John Stuart Mill anses som et liberalt fyrtårn i idéhistorien.

Han gik ind for en lav, flad skat på arbejde, så hårdt arbejde kunne betale sig, men også for en progressiv arveskat, så alt for store formuer ikke blev centraliseret.

— Foto: Popular Science Monthly Volume 3/ Wikimedia Commons.

Din arv deres håb Open Doors Danmark styrker forfulgte kristne i de mest fjendtlige områder.

Igennem udviklingsprojekter og praktisk hjælp støtter vi lokale kristne i verdens brændpunkter, som dagligt lever under forfølgelse på grund af deres kristne tro.

Opret testamente til Open Doors – din gave er med til at sikre den forfulgte kirkes overlevelse. Ønsker du at støtte Open Doors Danmark og samtidig efterlade mere til dine arvinger, anbefaler vi, at du anvender den såkaldte 30 procents-regel. Ring til os på tlf. 97 40 77 82 for at høre nærmere. Læs mere om Open Doors på opendoors.dk eller følg os på de sociale medier.

34 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

Ungt makkerpar vedligeholder gravsteder via abonnement Pårørende til afdøde skal bruge deres tid på at mindes, ikke praktiske detaljer, mener to unge studerende. Via en abonnementsordning vil de gøre det nemmere at holde et gravsted smukt

grav Matilda Lyager Hanscomb hanscomb@k.dk

Johan Toft-Nielsen havde aldrig rigtig skænket det en tanke, hvor dyrt og besværligt det kunne være at vedligeholde et gravsted, da han en bidende kold vinterdag for to år siden besøgte sin mormors grav sammen med sin mor.

Det var særligt den meget høje pris, som var en udfordring for hans mor, men også ufleksibel tilmelding og lange bindingsperioder blev drøftet foran den blanke gravsten. Samtalen satte tankerne i gang. Og Johan Toft-Nielsen måtte efterfølgende spørge sig selv, om det da ikke var vigtigere, at pårørende kunne bruge tid og energi på at mindes frem for på praktiske detaljer?

Jo, svarede barndomsvennen, Niklas Linde­gaard Pedersen, da Johan ToftNielsen luftede sine tanker. Vennerne på 24 og 25 år har mistet flere mennesker, de holdt meget af. I 2008 døde Niklas Lindegaard Pedersens storebror i et trafikuheld, og siden er flere af de unge mænds venner afgået ved døden på samme tragiske vis.

Med andre ord har Niklas Lindegaard Pedersen og Johan Toft-Nielsen haft tab og sorg tæt inde på livet. Læg dertil savnet efter at kunne være aktiv i forbindelse med deres kæres gravsteder hjemme i Aalborg, efter at de i 2019 tilbagelagde vejen over bæltsbroerne og slog sig ned i hovedstaden for at studere erhvervsøkonomi på CBS. Da tegnede sig omridset af et behov, de ikke kunne være alene om.

Strøtankerne blev hurtigt til en egentlig forretningsplan, og i dag har de to iværksættere netop lanceret platformen Memmora, der skal gøre det lettere at vedligeholde gravsteder – uanset hvor i landet eller udlandet de pårørende bor.

Lys, blomster og lugning

På platformen kan man vælge mellem tre abonnementer. Afhængigt af hvilket abonnement man vælger, kan det for eksempel indebære at få tændt et lys hver måned, at få plantet forårs- eller sommerblomster, eller at der løbende bliver revet og luget, så gravstedet forbliver pænt. ”På mange kirkegårde opererer man med vedligeholdelsesperioder, som er lige så lange som bindingsperioden for selve gravstedet, altså op mod 30 år, som ofte betales forud for hele perioden. Vi har hørt historier om folk, der var nødt til at fravælge vedligeholdelse

eller helt sløjfe deres gravsteder, fordi de simpelthen ikke havde råd til at betale, og det synes vi er rigtig synd,” siger Johan Toft-Nielsen.

Nøgleordene er fleksibilitet og overskuelighed. Derfor sender de to unge mænd løbende billeder til de pårørende, som de nemt kan dele med deres venner og familie, ligesom de kan tilkøbe blomster og lys til gravstedet – også selvom de ikke selv betaler for abonnementet.

Makkerparret er ”utroligt bevidste” om, at de med deres service ikke kan erstatte den følelse af samhørighed med den afdøde, som mange har, når de besøger en kærs gravsted. ”Vi kan aldrig erstatte den følelse, det er at stå ved et gravsted. Men de fleste lever travle liv med fyldte kalendere, og med Memmora giver vi de pårørende mulighed for at komme et skridt nærmere på selv at være til stede ved graven. Vi giver dem et valg, som de ikke tidligere har haft,” siger Niklas Lindegaard Pedersen.

Ved køb af et gravsted har pårørende pligt til at sørge for, at det ser ordentligt ud, enten ved selv at passe det eller ved at købe sig til vedligeholdelse på kirkegårdskontoret. Landsdel, beliggenhed, gravtype, og hvorvidt afdøde var medlem af folkekirken, har alt sammen noget at sige, når priserne fastlægges.

I vedligeholdelsesjunglen skal Memmora være det billigere alternativ, mener Niklas Lindegaard Pedersen og Johan Toft-Nielsen, der indtil videre selv trækker i arbejdstøjet og kører ud i landet for at passe gravstederne.

Men hvad er det makkerparret kan, som en kirkegårdsgraver ikke kan?

Det handler ikke om, hvad en graver kan eller ikke kan, svarer Johan ToftNielsen. Det handler om, at Memmora er et nyt alternativ for pårørende: ”Helt konkret er vi i langt de fleste tilfælde et billigere alternativ, ligesom vores abonnementer inkluderer en række ydelser og muligheder, som ikke ellers er tilgængelige. Det kan eksempelvis være, at vi tager en række fine billeder, som vi deler med de pårørende, hver gang vi er på besøg, og leverer blomsterbuketter på fødselsdage. Derudover er det meget nemt at tilmelde og afmelde sig vores månedlige eller årlige betalinger. Vi prøver egentlig bare at være så fleksible som muligt.”

Kritik fra kirkegårdsansatte

I Forbundet af kirke- og Kirkegårdsansatte (Fakk) hilser forbundsformand Bjarne Rødkær iværksætternes initiativ velkommen, for det er ”godt, at der er nogle, som hjælper med at gøre alle skarpere på opgaven”. Men: ”Vi er kede af, hvis det fremstår, som om det bliver en billigere og bedre løsning end det, kirkegårdene er i stand til at tilbyde. Man kan argumentere for, at Memmora er lidt mere fleksible i forhold til forskellige ydelser, men man er kun en telefonopringning væk fra at få akkurat det samme fra kirkegårdene i stedet for,” siger Bjarne Rødkær.

Man kan nemlig sagtens få en graver til at tage billeder af gravsteder og lægge en blomst på særlige mærkedage, supplerer Per Skøtt, der er kirkegårds-

0 Johan ToftNielsen (til venstre) og Niklas Lindegaard Pedersen er ikke uddannede gartnere, men har i forbindelse med lanceringen af deres nye virksomhed, Memmora, taget flere kurser, så de selv kan stå for vedligeholdelsen. — Foto: Pressefoto

– F OTO : S C A N P I X

Memmora Er en ny digital platform, hvis formål er at gøre vedligeholdelse af gravsteder mere fleksibel, overskuelig og transparent. Særligt vil platformen hjælpe pårørende, der bor langt væk fra deres kæres gravsteder, eller af andre grunde ikke har mulighed for at besøge gravstedet så ofte, som de ønsker.

På platformen kan pårørende vælge mellem tre abonnementer, hvor den lille pakke koster 49 kroner, mens den store koster op til 249 kroner om måneden.

KILDE: MEMMORA.DK

leder på Vodskov Kirkegård nord for Aalborg – en af de kirkegårde, hvor Memmora passer et gravsted. ”Det kan ske, at Memmora kan gøre det lidt billigere, og det er et ganske udmærket initiativ. Folk må selv bestemme, hvem der passer deres gravsteder, men jeg synes ikke, vi skal skydes i skoene, at vi har et stift system og ikke er fleksible,” tilføjer Per Skøtt, der ofte tager billeder af gravsteder og sender til pårørende.

Men det er ikke Niklas Lindegaard Pedersen og Johan Toft-Nielsens intention at ”fremstille nogen i dårligt lys”, svarer de på kritikken: ”Vi synes bestemt ikke, at landets gravere gør det dårligt. De leverer allerede godt på opgaven. Vi ønsker blot at tilbyde et alternativ til mennesker, som vil sætte pris på det her af den ene eller anden årsag. Det kunne være, at den samme fleksibilitet, vi tilbyder, ikke bliver tilbudt på lige nøjagtigt deres kirkegård, eller at der ikke blev sendt billeder, eller at det er dyrere. Lige så fri mulighed, der er for at vælge Memmora til, lige så fri mulighed er der for at lade være,” siger Johan Toft-Nielsen.

Memmora vedligeholder, som det ser ud nu, gravsteder i store dele af Danmark, og makkerparrets ambition er på sigt at være tilgængelig i hele landet. J

Hold glæden i live med din arv Giv livet videre, når du går bort Din arv skaber glæde og giver frihed til blinde og stærkt svagsynede.

Med din arv kan vi hjælpe flere til et frit og selvstændigt liv, og vi kan bekæmpe ensomhed og isolation.

Din arv går til: • uddannelse af førerhunde • rehabilitering og hjælp • sociale tilbud • øjenforskning

Dansk Blindesamfund er en humanitær organisation og er derfor fritaget for at betale boafgift til staten. Det betyder, at det beløb, du testamenterer til os, går ubeskåret til vores arbejde. Vælger du at begunstige Dansk Blindesamfund i dit testamente, betaler vi advokatens salær op til 5.000 kr.

Læs mere på blind.dk/stot-os/testamente-gaver

36 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

Skal man brændes, begraves eller måske vandes? Vandkremering vinder frem Vandkremering er en ny og klimavenlig begravelsesmetode, som vinder frem i udlandet. Ifølge teolog vil den nye metode næppe møde modstand fra folkekirken, hvis den kommer til landet

begravelsesform Calle Vangstrup vangstrup@k.dk

Når døden indtræffer i Danmark, så vælger over 80 procent, at den sidste station for deres krop skal være et krematorium. Men det har ikke altid været sådan. Før 1892 var der kun en måde at blive begravet på i Danmark, og det var kistebegravelse. Det at blive brændt blev set som hedenskab, noget som man gjorde i den uciviliserede oldtid, og det var især kirken, der var imod brugen af kremering.

Argumentationen gik på, at ved at brænde liget ville hele kroppen ikke blive lagt til hvile i jorden.

Men gennem lobbyarbejde og debat, især med fokus på de sundhedsmæssige fordele ved at brænde lig, da overfyldte kirkegårde og lighuse ledte til spredning af sygdom, blev ligbrænding til sidst lovligt. I Danmark var det især Forening for Ligbrænding, der blev stiftet i 1881, som var en af de store fortalere for lovændringen.

Selvom det blev lovligt at kremere lig, så tog det lang tid, før kremering blev ligestillet med kistebegravelse i begravelsesloven. Det skete først i 1975. Samme år var det hver anden person i Danmark, der blev kremeret.

Nu er der en ny kremeringsform på vej. Teknikken bærer flere navne: alkalisk hydralyse, resomation, vandkremering, biokremation, aquamation og flameløs kremation.

Metoden fik ekstra meget medieomtale, efter at Desmond Tutu døde den 26. december 2021, og det kom frem, at den højt respekterede ærkebiskop og menneskerettighedsforkæmper ønskede at blive vandkremeret, da processen kun udledte 10 procent af den co2, en normal kremering udleder.

Det gav især fornyet fokus på metoden i Holland, hvor man er i gang med at undersøge, om det skal gøres lovligt at udføre vandkremering. Desmond Tutus datter, Mpho Andrea Tutu van Furth, der er præst i Holland, udtalte i den forbindelse i et 35 minutters langt program om vandkremering på hollandsk stats tv NPO, om sin fars beslutning: ”Mine forældre valgte vandkremering, og jeg tror, at mange rundt om i verden ikke havde nogen anelse om hvad det var. Min far skattede alle skabninger meget højt, og han var meget bevidst om at leve et bæredygtigt og grønt liv. Vandkremering var den metode, der var tilgængelig, og som var mest grøn, og det var derfor, at den blev valgt. Efter at min far var blevet vandkremeret, placerede de hans rester under en sten i gulvet i Sankt Jørgens Katedral i Cape Town,” fortalte hun.

En omdiskuteret metode

Vandkremering har dog en lang historie med sig. Metoden blev patenteret i

1888 af en amerikaner under en epidemi af kogalskab og blev brugt til at omdanne døde køer til kunstgødning og fik navnet ”alkalisk hydrolyse”. En kemisk proces, hvor kadaveret placeres i en tryktank, der fyldes med kaliumhydroxid – en stærk base, der kan opløse fedt – og vand.

Herefter opvarmes tryktankens indhold til omkring 160 grader, på grund af trykket i tanken vil vandet ikke fordampe men forblive flydende, og i løbet af fire til seks timer bliver kroppen opløst og efterlader kun knogler, pacemakere og implantater. Væsken, der er tilbage, kan bruges som gødning i skov og mark, ellers bortskaffes den som spildevand.

Knoglerne, der er tilbage, bliver kværnet til et pulver og samles i en urne. Da alkalisk hydrolyse i manges ører kan lyde lidt kemisk og utiltalende, fik processen et nyt navn, da de første alkalisk hydrolyse-kamre til døde mennesker blev udviklet i starten af 2000. Teknikken er mest udbredt i USA og Canada, men flere lande rundt i verden bliver der kigget på lovgivningen, så den klimavenlige kremation kan tilvælges.

Det er ikke alle retninger indenfor kristendommen, der tillader brugen af vandkremering. I den katolske kirke er der modstand mod vandkremering, da man mener, at metoden ikke giver den nødvendige respekt til den afdøde, da den afdødes jordiske rester kan ende som spildevand, og derfor ikke bliver lagt til hvile på en indviet kirkegård.

Men ifølge Peter Lodberg, professor i teologi ved Aarhus Universitet, så vil metoden næppe blive mødt med modstand i folkekirken. ”I de protestantiske kirker har man åbnet op for ligbrænding, selvom der

1 Sydafrika er at af de lande som tillader vandkremering, her ses en af de tanke, som bruges i Maitland Begravelsesforretning i Cape Town.

Apartheidmodstander og tidligere ærkebiskop Desmond Tutu valgte den nye kremeringsform på grund af dens klima og miljøvenlighed. — Foto: Shafiek Tassiem / Reuters/ Ritzau.

var stor modstand i starten. Derfor tror jeg ikke, at vandkremering er noget, som protestantiske præster ville have noget imod, og når man tænker på de grønne effekter, så tror jeg, at det er en metode, som kan vinde indpas over tid i Danmark,” siger Peter Lodberg.

I en rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt medlemmerne af Danske Bedemænd, viser, at ingen af de 22 bedemænd, som har svaret på rundspørgen, har oplevet at få forespørgsler om vandkremering. Flere af dem peger dog på, at før vandkremering kan blive muligt i Danmark, er der også behov for at revidere loven, da der i første paragraf af begravelsesloven står skrevet, at ”Lig skal enten begraves eller brændes”. En række af bedemændene peger dog på, at der er en interesse for klimavenlige begravelsesformer. Branchedirektør i Danske Bedemænd Ole Roed Jakobsen, svarede følgende på rundspørgen: ”Vi vægter det etiske utroligt højt, og ved vandkremering er der udledningen af det forbrugte vand, som man skal overveje. Hvis der kommer et etisk forsvarligt tiltag, vil vi selvfølgelig bruge vores indflydelse til at få begravelsesloven revideret. Vi følger selvfølgelig nøje med i forskellige nye begravelsesformer med henblik på at gøre begravelser så klimavenlige som muligt,” skriver Ole Roed Jakobsen.

I 2001 ændrede Forening for Ligbrænding navn til Landsforeningen Liv&Død. Michael Hviid Jacobsen er bestyrelsesformanden i Liv&Død. I et skriftligt svar oplyser han, at man ikke har taget stilling til vandkremering endnu, men at vandkremering er noget, man er opmærksom på i foreningen. Han peger på, at det er vigtigt at

samle erfaringer ind fra udlandet. ”Vi arbejder for at nedbryde tabuet om døden og sikre muligheden for en værdig livsafslutning for alle. Derfor er vi optagede af at sikre en bred vifte af muligheder for døende og efterladte i forbindelse med døds-, sorg- og mindekultur i Danmark. Hvis vandkremering efterspørges og desuden kan gennemføres på en etisk forsvarlig og bæredygtig måde, så mener Liv&Død, at det er værd af afsøge mulighederne for en implementering heraf også i en dansk J kontekst,” skriver han.

Vandkremering Metoden er tilladt i 21 stater i USA, samt tre provinser og et territorium i Canada, Sydafrika, Mexico og Australien.

I en række stater i USA, Storbritannien og Holland bliver begravelseslovgivningen og reglerne for spildevand lige nu gransket. I Haag i Holland står den første vandkremeringstank klar, og man venter kun på, at loven bliver ændret.

En vandkremering udleder omkring 10 procent af den co2, som en normal kremering bruger.

Ved vandkremering kan kunstige hofter, knæ og pacemakere blive genanvendt, da de ikke beskadiges i processen.

Resterne fra vandkremering kan bruges som gødning, det sker i Australien. Ellers ledes det ud som spildevand.

Kilder: US-Funerals, ABC-News, Voorburgs Dagblad, Clean Technica

Da mit syn blev reduceret fra 40 til 20 pct. på kun to måneder, var min eneste mulighed en celletrans­ plantation på hornhinden.

Uden forskning i øjensyg­ domme havde operationen, der reddede mit syn, ikke været en mulighed.

– Hardy Bleibach

Gør en synlig forskel, når dine øjne lukkes Med en arvedonation til Øjenforeningen giver du liv til forskning, der fører til bedre behandlinger og færre blinde, så flere kan se hele livet.

Øjenforeningen forebygger og bekæmper øjensygdom og blindhed Sammen om danskernes syn siden 1982

Se, hvordan du kan donere, på ojenforeningen.dk/arv eller ring på

33 69 11 00 og hør mere

38 | Arv&Testamente

Kristeligt Dagblad Lørdag 14. maj 2022

bæredygtig| Interessen for en klimavenlig afsked vokser herhjemme. Sidste år åbnede et såkaldt

klimavenligt krematorium i Aabenraa, og der er kommet fokus på, hvor meget CO2 en ligbrænding udleder i forhold til en jordbegravelse. Klimadagsordenen er også rykket ind på landets kirkegårde

Klimakampen er rykket ind i afskeden med de døde I dag bliver langt de fleste afdøde danskere kremeret.

Men det kan ændre sig, for når et lig brændes, udleder det ­mere CO2, end når kisten sænkes i jorden, viser hollandsk studie Jeppe Schropp schropp@k.dk

Klimadagsordenen har sneget sig ind på et af de danske krematorier. Sidste år åbnede et såkaldt klimavenligt krematorium i Aabenraa i Sønderjylland, som er udstyret med solfangere. Når ovnene varmes op, er det med biobrændstof, og så skal en tredjedel af energien fra ligbrændingerne bruges til at opvarme boliger i byen.

Siden ligbrændingsloven i 1892 gjorde det tilladt at brænde lig, er antallet af kremeringer steget igennem årtier, og i dag er det mest almindelige at blive brændt. Ifølge Danske Krematoriers Forening blev knap 86 procent af alle afdøde i 2020 sendt til de danske krematorier i en kiste for at blive brændt.

Men ville man tage mere hensyn til klimaet, hvis man blev begravet?

Der er ingen dansk forskning, som kan give et endegyldigt svar på, om det er mest klimavenligt at blive brændt eller kistebegravet.

Det forklarer Niclas Scott Bentsen, som er lektor på institut for geovidenskab og naturforvaltning på Københavns Universitet. Men han henviser til

0 Det viser sig faktisk at være mere klimavenligt, når afdøde bliver begravet i kisten end brændt og kremeret.

– Signe Goldmann/ Ritzau Scanpix.

et hollandsk studie fra 2016, hvor forskere har forsøgt at svare på netop det spørgsmål.

Deres konklusion var, at der udledes omtrent dobbelt så meget CO2 ved en kremering som ved en kistebegravelse. ”Både kremering og kistebegravelse kræver en kiste, så på den måde er der ikke den store forskel. Men kremering kræver energi til forbrænding, og det gør kistebegravelser ikke. På de fleste krematorier bruger man naturgas, når man afbrænder ligene, og det har en stor CO2-udledning,” siger han og understreger, at studiet ikke har taget høj-

de for, om overskudsvarmen kan anvendes til fjernvarme, hvilket er almindeligt i Danmark.

Danske Krematoriers Landsforening har selv forsøgt at regne på, hvor meget CO2 en kremering i gennemsnit udleder.

Trækkes overskudsvarmen, som bliver brugt på blandt andet hospitaler, fra, udleder én kremering 17 kilo af det kemiske stof kuldioxid. Det er vel at mærke uden at medregne transport og produktionen af urnen. Ganges det med de 46.910 kremeringer, der blev foretaget i 2020, blev der samlet set udledt omtrent 800 tons CO2 ved ligafbrændinger. Til

sammenligning udleder Danmark i alt cirka 40 millioner tons kuldioxid årligt. ”Det ser ikke ud til, at behandlingen af døde bidrager voldsomt til vores samlede klimapåvirkning,” siger Niclas Scott Bentsen og påpeger, at han ikke har indsigt i, hvad der ligger til grund for beregningerne.

Alligevel mener lektoren, at det ville være oplagt at bruge andre energikilder på de danske krematorier. ”Man kunne i stedet finde på andre måder at brænde lig af på. Vi har jo mere og mere biogas til rådighed, og ved at anvende biogas eller elektricitet fra vedvarende energi ville man kunne reducere klimapåvirkningen,” siger han.

På Glostrup Krematorium vest for København er ovnen tændt fra klokken seks om morgenen til klokken 22. Hver dag modtager man her omtrent ni lig, som skal brændes, og i løbet af et år løber det op i omtrent 2300. Overskudsvarmen fra afbrændingerne bliver lagret og sendt til det lokale hospital, men alligevel så Jesper Søbjerg Larsen, som leder krematoriet, helst, at ovnen blev varmet op af andet end naturgas. ”For lang tid siden brugte vi olie, men vi har brugt naturgas i mange år. Vi vil meget gerne gå over til en anden energikilde, men det kræver, at det fungerer.

Det kan ikke hjælpe, at man skifter til en anden energikilde, hvor det for eksempel tager dobbelt så lang tid at brænde,” siger han og henviser til elektriske ovne, som blandt andet bliver brugt i Indien.

I Sverige har man forsket i frysetørring af lig, og i den amerikanske delstat Washington kan man vælge at blive komposteret. Den slags alternativer findes ikke herhjemme, men ønsker man at sænke sit CO2-aftryk, når man dør, kan man vælge en kiste af bambus eller en bioJ nedbrydelig urne.

Den klimavenlige kirkegård er kommet på opskrift Hvornår kan en kirkegård kalde sig klimavenlig? Det skal en ny tjekliste med 50 punkter hjælpe med at afgøre Matilda Lyager Hanscomb hanscomb@k.dk

En kirkegård kan som regel kendes på dens sirlige perlestensgange og dens ulasteligt klippede buskbomme.

Sådan plejede der også at se ud på Store Heddinge Sogns kirkegård på Sydsjælland. Men det er ikke længere tilfældet, for her har man sidste år brugt tid på at fjerne perlegrus, så græsgange og bygge staudebede.

Bitten Nørby er kirkegårdslederen bag det store arbejde. Hun sidder med en tjekliste foran sig, da hun tager telefonen fra kirkegårdskontoret i Store Heddinge. ”Nu holder vi øje med, hvilken

slags benzin og diesel, vi bruger i vores køretøjer og maskiner. Vi bruger miljøgodkendte algemidler og danskdyrkede stedmoderblomster.

Og i stedet for sprøjtemidler og gasbrænder bruger vi en miljørive til at fjerne ukrudt på gangene mellem gravstederne,” lister hun op.

Og, skynder hun sig at tilføje, ”vi har også nyt maskinhus på tegnebrættet, hvor der skal være en stor tank, der opsamler regnvand fra taget til vanding.”

Det kan lyde som en stor omvæltning, og det kan det også være til tider, fortæller Bitten Nørby.

Men hun har fået en hjælpende hånd til at holde styr på det store arbejde – foreningen Grøn Kirke har nemlig lavet en tjekliste med 50 punkter fordelt på syv underkategorier, som skal være med til at sikre, at de af landets kirkegårde, som har grønne ambitioner, også udlever dem i praksis. Helt enkelt gælder det, at hvis man godkendes som ”grøn kirke”, så skal man kunne tjekke mindst 26 af listens 50 punkter af.

Det er denne tjekliste, som ligger foran Bitten Nørby.

”Vi vil gerne have, at kirkegården er så grøn og indbydende som muligt for både mennesker og dyr, og når tjeklisten skærer det ud i pap for os, kan vi godt se, at for eksempel perlesten ikke giver noget liv,” siger hun.

Ulrik Christiansen er tidligere kirkegårdsleder og en af initiativtagerne bag den klimavenlige tjekliste fra Grøn Kirke. Ifølge ham har der længe været en stor interesse fra menighedsråd og medarbejdere på landets kirkegårde, som nu har udmøntet sig i tjeklisten. ”Målet er, at kirkegårdene, ligesom det øvrige samfund, skal være med til at arbejde for et mere bæredygtigt og klimavenligt samfund.

Indtil videre har vi fået positiv respons på tjeklisten, og mange kirker er allerede godt i gang med at implementere tiltagene rundt omkring i landet.”

Og det er der flere gode grunde til, forklarer den tidligere kirkegårdsleder: ”Det handler både om glæde og respekt for Guds skaberværk og om at skabe et indbydende rum for kirkegårdenes brugere,” siger han.

F OTO : J O H A N N E T E G LG Å R D O L S E N

Eksempler til tjeklisten: 1. Indkøb af økologisk pyntegrønt 2. Bæredygtigt arbejdstøj 3. Områder til naturgræs og vilde planter

Eksempler på punkter, man skal tjekke af, er blandt andet indkøb af økologisk pyntegrønt og bæredygtigt arbejdstøj samt prioritering af områder til naturgræs og vilde planter med lidt eller ingen slåning.

Indtil videre har kirkegården i Store Heddinge Sogn krydset 27 punkter af.

Selvom de grønne initiativer på kirkegården indtil videre er blevet rost – blandt andet har en besøgende sagt, at der bliver smukkere og smukkere for hver gang, hun kommer – så er det ikke alle tiltag, dermodtages lige godt. Det gælder blandt andet områderne med vildt græs, fortæller Bitten Nørby: ”Vi havde nogle områder, hvor vi lod græsset gro frit, men til sidst blev det så langt, at det lagde sig ned, og det var kirkegårdens brugere ikke særligt glade for, så det endte jeg med at måtte slå med en le,” lyder det grinende fra kirkegårdslederen, der dog understreger, at regner med at gå efter at udfylde så mange af tjeklistens punkter som J overhovedet muligt.

TESTAMENTESKOLE:

Hvem arver dig?

Hvad skal der ske med dine værdier, når du dør?

Hvis du selv vil bestemme, skal du oprette et testamente.

Processen med at oprette et testamente er lettere, end mange tror, men det kræver over­ vejelser. Hjerteforeningen sætter i fire annoncer fokus på arv og testamente. Dette er første annonce. Du kan klippe siden ud og gemme den.

Der er mange situationer, hvor det kan være en god idé at oprette et testamente. Fx når du ønsker, at din partner skal arve, hvis I er ugifte samlevende, eller at dine børnebørn skal arve.

Det kan også være, at du gerne selv vil

Morfar

Mormor

Mostre og morbrødre Fætre og kusiner arver ikke

bestemme, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør.

Du kan altid ændre dit testamente, hvis livet tager en drejning, og du får nye ønsker til testamentet.

Med et testamente bestemmer du

Hvis du ønsker en anden fordeling, end arveloven foreskriver, skal du oprette et testamente. Det gælder også, hvis du ønsker at betænke flere, end arveloven bestemmer (fx børnebørn, en god veninde eller en velgørende organisation). Det kan være en stor hjælp for dine efterladte, at du opretter et testamente.

Arveloven bestemmer, hvordan din arv fordeles

Hvis du ikke opretter et testamente, angiver arveloven, hvordan din arv skal fordeles.

Det er din nærmeste familie, som arver dig.

Dine slægtninge er inddelt i tre arveklasser.

3. arveklasse

Mor Søskende Søskendes børn Søskendes børnebørn

Farmor

2. arveklasse

Far Søskende

Afdød (Arvelader)

Søskendes børn

1. arveklasse

Søskendes børnebørn

Børn Børnebørn

Farfar Fastre og farbrødre

Fætre og kusiner arver ikke ARVEKLASSE 3 er dine bedsteforældre og deres børn men ikke børnebørn, dvs. dine fætre og kusiner. Har du ingen arvinger i disse tre arveklasser, går arven til statskassen.

ARVEKLASSE 2 er dine forældre og deres efterkommere, dvs. søskende og deres børn.

Har du ingen arvinger i anden arveklasse, går arven videre til tredje arveklasse.

Oldebørn ARVEKLASSE 1 er dine børn og deres efter­ kommere samt din ægtefælle. Hvis du har arvinger i første arveklasse, arver de det hele, og andre arver ikke. Har du ingen arvinger i første arveklasse, går arven videre til anden arveklasse.

Bestil vores gratis testamenteguide RV GØR DIN A AG RTE Sog gaver E J H N E TIL ning om testamente, arv Vejled

I vores testamenteguide kan du læse mere om de generelle regler for arv og testamente, hvordan du opretter et testamente trin for trin, og hvad du støtter, når du gør din arv til en hjertesag.

Bestil på hjerteforeningen.dk/bestil eller 33 66 99 00.

ARV REDDER LIV I Hjerteforeningen sætter vi pris på hver en doneret krone til hjertesagen, da vi er en privat ­organisation­finansieret­af­indsamlede­midler.­Takket­være­støtte­fra­bl.a.­arv­kan­Hjerteforeningen­ hvert­år­uddele­ca.­30­mio.­kroner­til­hjerteforskning.­Med­støtten­skaber­forskerne­ny­viden­og­ bedre­behandling­af­hjertesygdom­til­gavn­for­de­mere­end­500.000­danske­hjerte-kar-patienter.

Giv livet videre, når du går bort Hvad skal dit eftermæle være, når du går bort?

Hvis du gerne vil gøre en forskel for verdens fattigste mennesker, kan du testamentere en gave til Folkekirkens Nødhjælp.

Dit testamente kommer til at hjælpe mennesker i yderste nød.

Sultne mennesker får mad. Børn kommer i skole. Og fattige familier får mulighed for et værdigt liv.

Hvis dette skal være dit eftermæle, kan du ringe til os på telefon 3315 2800 og få gratis og uforpligtende vejledning om, hvordan et testamente til Folkekirkens Nødhjælp kan hjælpe mennesker til et liv før døden.

Du kan også besøge: nødhjælp.dk/testamente

Foto: Jakob Dall