46 | Jul&Advent2021
Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021
Ny radiojulekalender: Nu er det de ensommes jul I ny anti-julekalender ”Julen er smerternes fest” på P1 italesættes det svære i livet, som juletiden – ifølge programmets værter – kan føles som en fremkaldervæske på
anti-jul Nevine Reenberg reenberg@k.dk
Blandt plastikjuletræer i pink, julekarruseller og et tog sidder forfatteren Knud Romer og journalisten Lise Præstgaard og forsøger at bearbejde deres juletraumer i en lejlighed i det indre København. Det er blevet til en julekalender på P1, der ifølge dem har til formål at få folk til at føle sig mindre alene i juletiden. Frem til jul får de hver dag en ny gæst på besøg, som de på forskellig vis vil sætte i tale om julens skyggesider – og gerne med et glimt i øjet, når det er passende. Skilsmisse, ensomhed, hjertesorg og dårlig økonomi er alle svære livsvilkår, som kan føles ekstra hårde netop i julen, mener værterne, der på den baggrund har valgt at kalde programmet ”Julen er smerternes fest”. ”Det, der er svært, fylder ikke særlig meget i det glansbillede, vi har af julen. Men det hele bliver sat på spidsen og gjort mere tydeligt i den her tid. Det kan godt være svært at sidde alene en lørdag aften, men hvis det er juleaften, er det jo ekstra svært, fordi alle de forventninger, der er til julen, ofte ikke kan indfries, hvis man i forvejen står i en svær situation,” siger Lise Præstgaard, som har fået idéen til programmet. Det kan lyde meget dystert med en anti-julekalender, der skal bearbejde juletraumer, men de to værter siger, at de ønsker at udstille det tragikomiske med en stor portion humor og selvironi: ”Vi gider ikke sidde og jamre. Humor kan gøre det nemmere at tale om de svære ting, især hvis man kan grine af sig selv. Jul er jo også en ret komisk tid, hvis man tænker over det. Vi sætter et træ ind i stuen og tænder det, og så skal vi alle sammen nærmest spise det samme,” siger Lise Præstgaard. Og selvom hun kalder det en anti-julekalender, er det en julekalender, der er lavet med en stor kærlighed til julen, siger hun: ”Julen betyder meget for mange danskere, så serien er også et fællesskabsprojekt med et budskab om, at man ikke er alene med de følelser, man har – også i julen. Det er vigtigt at huske på, at der er nogen, som
holder jul på en anden måde, om det er frivilligt eller ej,” siger Lise Præstgaard. Knud Romer indvender, at de, som er ensomme i julen og føler sig utilstrækkelige, altid fremhæves som undtagelsen frem for normen, selvom det efter hans mening, nærmere forholder sig omvendt: ”Der er en masse aspekter af livet, som er ganske almindelige, som de fleste kommer til at opleve, men som er benægtet, sådan at man hele tiden tror, at man er alene om det. Nu er det dem, der sidder alene til jul, der skal være normen, og den lykkelige kernefamilie omkring det perfekte julebord kan så få lov til at være undtagelsen, for en gangs skyld,” siger Knud Romer.
Rør ikke ved min gamle jul
Men er der ikke også noget bekræftende i, at alle gør det samme og følger julens traditioner og ritualer? ”Jo, men julen kan virke som en meget homogen højtid, hvor der ikke er plads til de store afvigelser. Glade juleminder og traditioner sætter forventninger i vejret, og vi gør alle mere eller mindre det samme hvert år. Det kan føles ekstra hårdt, hvis man eksempelvis mister dét, der er forudsætningen for, at julen kan blive, som den plejer,” siger Lise Præstgaard. Mange af de juletraditioner, vi forbinder med at være danske, er ifølge Knud Romer en særlig gryderet af traditioner fra forskellige steder i verden. Og igennem julekalenderen vil julens kulturhistorie også blive undersøgt, for det kan være med til at oplyse og afmystificere julen en smule og måske lette forventningspresset, mener han. ”Hvorfor er der trommer og dannebrogsflag på juletræet, og hvor kommer juletræet egentlig fra? Det kan bidrage til at vise, at julen ændrer sig med tiden. Den er ikke eviggyldig, og den er ikke altid den samme,” siger Knud Romer.
Fester viser dit liv
Knud Romer mener, at julen er en højtid, hvor vores eksistens blottes, og hvor vores forhold til alt det, der er med til at forme vores identitet som venner, familie og kollegaer, bliver tydeligt. Det er her, man kan mærke, hvilken plads man har i sine sociale relationer, mener han. ”Juleaften, julefrokosten og nytåret er tre fester i løbet af december, som viser dit liv. Din eksistens i familien, i sociale relationer, venskaber og på din plads på arbejdsmarkedet. Hvis du ikke har nogen af delene, er du død for denne verden, for vi eksisterer kun i kraft af hinanden,” siger Knud Romer, der selv skal holde jul alene i år. Mange af de skyggesider, der italesættes i programmet, er nogle, som værterne selv har
Lise Præstgaard
2 Lise Præstgaard plejede at holde jul med sin farmor, som hun lige har mistet. Derfor har hun brug for at skabe nye juleminder i år. – Foto: Ann Juel.
Født i 1990. Bor i København. Skribent hos Føljeton.
Kulturjournalist hos Information fra januar 2022.
Medvært på ”Verdens bedste julekalender” med Poul Nesgaard på P1 2020.
Kulturjournalist på Radio24syv og tekstforfatter på ”Den Korte Radioavis”. Kandidat i Moderne Kultur og Kulturformidling fra Københavns Universitet.
Knud Romer Født i 1960 i Nykøbing Falster. Bor i København.
Forfatter til bøgerne ”Den som blinker er bange for døden (2006), ”Kort over Paradis” (2018) og ”Pigen i violinen” (2021). Har studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet.
tæt inde på livet, og som gør, at de hver især har fået et anstrengt forhold til julen, som de begge plejede at elske. Knud Romer er så glad for julen, at han har julepynt fremme i sin lejlighed året rundt, hvor programmet også sendes fra. Nu har han mistet synet og er blevet skilt. ”Jeg elsker jul over alt. For mig er jul det ypperste og fineste – det er alt godt i livet. Men dét, som er bedst i livet, er i samme øjeblik, du mister det, det værste. Nu er det tortur for mig at høre julesange og sådan noget, for hvor er min familie?”, siger Knud Romer. Julen kan minde én om de mennesker, man har mistet, som plejede at være til stede og gøre julen til noget helt særligt. Det er også et emne, der bearbejdes i radiojulekalenderen, og som Lise Præstgaard selv har haft tæt inde på livet, da hun for ganske nylig mistede sin farmor, som hun altid har holdt jul med og ikke kan forestille sig at holde jul uden: ”Hun er virkelig essensen af julen for mig, og nu er hun meget pludseligt død, og jeg aner ikke, hvordan det skal blive jul igen. Jeg er jo langt fra den eneste, der har mistet nogen inden jul i år. Derfor håber jeg, at folk føler sig i godt selskab med os, og at de måske kan relatere til vores historier”, siger Lise Præstgaard, som vil prøve at skabe nogle nye juleminder i år.
2 Knud Romer plejede at elske jul: ”Jeg har altid drømt om at bo i en magisk legetøjsforretning.” – Foto: Linda Kastrup/ Ritzau Scanpix.
”Julen bliver ofte sammenlignet med den sidste jul. Den skal som minimum være som den plejer, men gerne bedre,” siger hun. Og ligesom George Michael synger i Whams udødelige hit ”Last Christmas”, var hun også nyforelsket sidste jul, men fik knust sit hjerte efter jul. I år bli-
ver hun mindet om sidste år, hvor hendes liv var radikalt anderledes, siger hun. Det er også derfor, hun har valgt det førnævnte julehit til at præsentere julekalenderen i hele december måned, og håber på, at folk vil føle genkendelse, når de tænder for deres radio i december. J
