8 | Jul&Advent2021
Kristeligt Dagblad Lørdag 4. december 2021
”Juleevangeliet bliver nyt for mig hvert år” I midten af november begynder præst Erik Ladegaards ”juleradar”. Det gælder om at finde en god idé til årets måske vigtigste prædiken – juleprædikenen
Erik Ladegaard Født 1956. Sognepræst i Holstebro Sogn og medlem af Samvirkende Menighedsplejers bestyrelse. Tidligere skribent på ”Ordet” i Kristeligt Dagblad. Bor i Holstebro med sin hustru, med hvem han har fem børn og syv børnebørn.
juleprædiken Rebecca Allouche allouche@k.dk
”Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus ...” Sådan lyder begyndelsen af Juleevangeliet fra Lukasevangeliet, som nok for mange danske familier er velkendt. For den 24. december er den dag på året, hvor flest danskere landet over går i kirke. En af de præster, der hvert år stiller sig på prædikestolen og fortæller om Jesu fødsel til en stuvende fuld kirke, er Erik Ladegaard, som er sognepræst i Holstebro. ”Juleaften er både en speciel gudstjeneste og en speciel menighed. Der er mange, der kommer hjem for at fejre jul med deres familier, og som tager med i kirken. På den måde genkender man hinanden i julemenighederne. Det er en kæmpe fest i sig selv, og det er skønt hvert år at gå rundt og hilse på børn og voksne og snakke med gamle konfirmander uden for kirken,” siger han. I Holstebro Kirke kommer der omkring 1000 mennesker til hver af de fire gudstjenester juleaften. Og når familierne er strømmet til kirken på den højhellige dag, er forventningerne høje. ”Man vil gerne gøre sit ypperste som præst – især på juleaften, som man ved betyder rigtig meget for folk. Påsken betegnes som den vigtigste højtid i kristendommen, men det er nok julen, som er den vigtigste højtid for mange danskere. Jeg tænker tit på, at det er helt vildt at bo et sted, hvor omkring en tredjedel af sognet kommer til gudstjeneste hver juleaften. Vi har et fællesskab i vores kirke, som er ret enestående. Det er en ære at have folks opmærksomhed, og man føler også, at man er forpligtet til at gøre sit bedste,” siger han.
0 Erik Ladegaard holder i år jul med sin hustru og 60 personer, der ikke har andre at holde jul med. For ham er julen en af de vigtigste højtider. – Foto: Anette Ejsing.
”
Jeg tænker tit på, at det er helt vildt at bo et sted, hvor omkring en tredjedel af sognet kommer til gudstjeneste hver juleaften. Vi har et fællesskab i vores kirke, som er ret enestående. Det er en ære at have folks opmærksomhed, og man føler også, at man er forpligtet til at gøre sit bedste.
ERIK LADEGAARD, SOGNEPRÆST I HOLSTEBRO
Det komplekse bliver enkelt
Derfor begynder forberedelserne også tidligt. Når det bliver mørkt udenfor, og kalenderen viser to uger inde i november måned, så tænder Erik Ladegaards ”juleradar”, som han kalder det. ”Jeg følger med i nyhederne og opfanger alt. Hvert år tager det rigtig meget energi at få den gode, enkle idé og vinkel til at forklare og fortolke, at Gud bliver menneske for at frelse alle. Det er også et projekt i huset, for nogle gange involverer det ret mange mennesker, hvis jeg skal have lavet rekvisitter.
Et år fik jeg byens produktionsskole til at lave en kæmpe julekrybbe,” fortæller han. Med en broget skare på kirkebænkene juleaften, gælder det om at finde en balance mellem forkyndelsen af evangeliet og folkeligheden i juleprædikenen. Erik Ladegaard prøver altid at lave en kreativ gudstjeneste. Og han har efterhånden fortalt Jule-
evangeliet på mange forskellige måder. Et år var det med emojis, de små billedsymboler og smileys, der bruges på sociale medier og i sms’er, og et andet år tog han en elefanthue på for at vise, hvorfor Gud viser sig for mennesket. ”Det er enkelt, – måske for enkelt. Men hvis det, der er umuligt at forstå, kan siges enkelt, så er vi kommet et stykke vej,” siger han. Ofte tager han afsæt i noget aktuelt. ”Nogle år tilbage var der meget tale om ’fake news’, og det var ren foræring, for Juleevangeliet begynder med ’factum est’. Fordi det rent faktisk handler om faktuelle begivenheder – det var i Betlehem, og der var en Kejser Augustus. Det er ting, som kan tidsfæstes, fordi det faktisk er sket i vores historie. Det år gik jeg over i Fakta og fik deres logo og hængte det på prædikestolen. Der kom mange smil på læberne, og det gør jo ikke noget, at det er lidt sjovt. Men det afgørende er, at der er en bagvedliggende idé, og at julens evangelium bliver prædiket. For det er præstens opgave at fortælle om, at Gud blev menneske, for at hans kærlighed kunne spredes og nå ethvert menneske,” siger han.
Stadig mere at sige
Han er stadig ikke sikker på, hvordan årets prædiken skal lyde, men han har flere idéer. ”Inspireret af en gammel Søren Kierkegaard-fortælling har
jeg i år tænkt, at jeg vil komme klædt ud som en fattig mand. Fortællingen handler om en konge, som har forelsket sig i en smuk, fattig pige, der kommer fra landet. Han skal finde ud af, hvad han skal gøre med sin kærlighed til hende. Han kan hive hende op, så hun kommer på niveau med ham, men der vil hun ikke være til rette. Derfor må han gå ned på hendes niveau, abdicere og klæde sig som en fattig bondeknøs. For så kan det være, at hun gengælder hans kærlighed. På den måde kan folk forstå, at Gud blev fattig, for at vi skulle blive rige. Så det er en vinkel, jeg tænker på. Men det kunne også handle om noget andet, måske klima,” siger han. Hans bedste råd til andre præster, der skal til at skrive deres juleprædiken, er at lade deres ”juleradar” køre og at læse Juleevangeliet hver dag i december måned. ”Vi er nødt til at fordybe os i det selv, ellers har vi ikke noget på hjerte. Vores hjerner bliver nødt til at sprænges i den tanke, at Gud bliver menneske, – det skal være vigtigt for den enkelte præst, så prædikenen kommer ud over kanten,” siger han. Og Erik Ladegaard finder altid selv glæde ved at læse Juleevangeliet. ”Hvert år bliver det nyt for mig. Det er helt fantastisk. Da jeg blev præst for 33 år siden på Østerbro i København, havde min kollega været præst i 32 år, og han sagde op, for nu havde han prædiket over de samme
tekster så længe. Jeg tænkte dengang, at det kunne jeg godt forstå. Og at jeg aldrig ville kunne blive ved så længe. Men nu efter så mange år føler jeg stadig, at der er mere at sige. Det er ligesom med kunst og kærlighed – det bliver kun bedre af at blive genbrugt, og det viser sine dybe, dybe kvaliteter ved, at det kan komme med ny kraft hvert år.” Efter gudstjenesten skal præsten fejre jul i sit sommerhus med sin kone og 60 personer, der ikke har andre at holde jul J med.
Jul i folkekirken Juleaften er den dag, hvor flest danskere går i kirke. I 2017 svarede 24 procent af danskerne ifølge en meningsmåling foretaget for Kristeligt Dagblad, at de havde til hensigt at tage i kirke juleaften. Frem til midten af 1800-tallet gik folk ikke i kirke juleaftensdag. Først i 1992 blev dagen en officiel gudstjenestedag, da kirken fik ny alterbog. I Danmark og resten af Norden fejres Jesu’ fødsel juleaften, som er dagen før, han kom til verden. Ifølge traditionen var det denne aften, at Maria og Josef forgæves søgte efter et sted at være og til sidst måtte søge ly i en stald. KILDE: FOLKEKIRKEN.DK, KRISTELIGT DAGBLADS MENINGSMÅLING
