Scene&Kultur

Scene&Kultur TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 5. FEBRUAR 2022

Den første prøve iført kostumer og sminke er særlig.

Kristeligt Dagblad har fulgt en kostumedesigner på Det Kongelige Teater under forberedelserne til ”Matilda – the Musical”

Reportage side 22-23 F OTO : L E I F T U X E N

Charlottenborg Charlottenborg Spring Exhibition Forårsudstilling MMXXII MMXXII 6 Feb - 13 Mar 6 Feb - 13 Mar 2022 2022

2 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

Et forår fyldt med oplevelsesværdige forestillinger og scenekunst venter forude på de danske teatre. I Kristeligt Dagblads tillæg Scene&Kultur får du gennem interviews, baggrundsartikler og reportager blandt andet indblik i, hvilke idéer og tendenser der præger landets scener netop nu. Tak, fordi du læser med.

Julie Minnet Høgholm, kulturjournalist og tillægsredaktør, Kristeligt Dagblad

indhold 4 Voxpop Anmelderne: Dét ser vi frem til

24 Voxpop Den første betydningsfulde rolle

6 Baggrund I år er det 300 år siden, dansk teater blev født

26 Interview Bodil Jørgensen: Sjælen skal helst kunne overleve maddikernes gnasken

8 Baggrund Når filmmusik rækker ud over det store lærred 12 Interview Instruktør: Vi er alle Odysseus 14 Nyhed Næsten to ud af tre teaterforestillinger har mandlige instruktører 16 Interview Ellen Hillingsø: Vi skal minde os selv om, at livet gør ondt 18 Tendens Populære historier er altid blevet genfortalt i andre former 22 Reportage Pailletter, levende cupcakes og kasketter på afveje

28 Interview Operachef: ”Greven af Luxembourg” er en tidløs kærlighedshistorie 30 Baggrund Ømt punkt. Ny opera tager afsæt i omstridt selvmordsmanual 32 Kompleks Dansen er stadig vores hjem

28

22

F OTO : D E N J YS K E O P E R A

6 F OTO : T E AT E R M U S E E T

34 Interview Instruktør: I ”Morgenlandet” ryster jorden under det vestlige demokrati 36 Interview Ud fra skyggen af Ulf Pilgaard

32

38 Noter og quiz

F OTO : N I E L S A H L M A N N O L E S E N

16

F OTO : L E I F T U X E N

Udgivet af Kristeligt Dagblad Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Julie Minnet Høgholm | Layout: Grethe Nielsen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

Premiere 11. feb

Et slikparadis og brusende chokoladevandfald. En hær af Oompa-Loompaer, der koger knas og stads i lange baner.

Oplev sæsonens store musicalopsætning og det ikoniske eventyr om mødet mellem drengen Charlie og den mystiske slikkonge Willy Wonka.

Præsenteret efter aftale med Music Theatre International (Europe)

Produceret i samarbejde med

Premiere 19. mar

Premiere 13. maj

HUN ER DØD True crime og murder ballads – koncertforestilling om den myrdede kvinde

Klar til nye oplevelser - køb billetter nu!

osterbroteater.dk

4 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

forårets stykker | De kommende måneder byder på klassikere på landets scener.

Her er de forestillinger, som Kristeligt Dagblads anmeldere anbefaler

Anmelderne: Dét ser vi frem til i sæsonen Juveler er en fantastisk abstrakt ballet Alexander Meinertz, balletanmelder Det, jeg ser mest frem til i forårssæsonen, er genopsætningen af George Balanchines helaftensballet ”Juveler” på Det Kongelige Teater, der har premiere den 26. marts og spiller helt frem til den 21. maj. Værket beskrives ofte som verdens første abstrakte ballet i tre akter og havde verdenspremiere ved New York City Ballet i 1967. Balanchine sagde imidlertid ofte, at dans slet ikke kan være abstrakt: Når du sætter et menneske på en scene, så er der allerede en fortælling. Til gengæld beskrev han ofte sine værker som handlingsløse, og det er musikken og den koreografiske stil, der i ”Juveler” samlet set udgør en formmæssig fortælling om tre forskellige æraer og kulturer.

I første akt, ”Smaragder”, er musikken af Gabriel Fauré, og den drømmende høviske stil er inspireret af romantik og impressionisme fra det 19. århundredes Frankrig. Igor Stravinskijs anden akt, ”Rubiner”, er det amerikanske århundrede og præget af flirtende, legende og energisk Broadway og jazz. I tredje akt, ”Diamanter”, går turen med Pjotr Tjajkovskijs ”3.

Symfoni” til Rusland og Sankt Petersborg.

Finaleballetten trækker på alle de virkemidler, vi kender fra de store klassiske balletter som ”Svanesøen”, ”Nøddeknækkeren” og ”Tornerose” med en elegisk, smægtende pas de deux – duetdans – og grandiose optrin med et symmetrisk corps de ballet – med hele balletkompagniet.

Overordnet kan man sige, at repertoiret på Det Kongelige Teater er præget af de seneste sæsoners nedlukninger, der har tæret på nationalscenens økonomi.

Det betyder, at man spiller alle de sikre kort, de store forestillinger, der sælger billetter, fra ”Romeo og Julie” til ”Sylfiden”. Det er selvfølgelig ærgerligt, at der ikke kan findes plads til nye opsætninger. Til gengæld har der i de senere år været flere nye og imponerende kreative initiativer uden for Det Kongelige Teater. Først og fremmest ”Kammerballetten”, der med sine forestillinger på Takkelloftet er blevet væksthus for kontemporær ballet i Danmark, samt festivalen København Danser, der arrangerer udenlandske gæstespil på Østre Gasværk Teater og sidste år vandt Danske Teaterjournalisters Initiativpris. Begge projekter vender tilbage i sommeren 2022, men har endnu ikke løftet J sløret for programmerne.

Fortalt til Calle Vangstrup vangstrup@k.dk

”Don Juan” er det ypperste inden for opera Peter Dürrfeld, musikanmelder Inden for opera glæder jeg mig virkelig til at se ”Don Juan” på Det Kongelige Teater, der vises frem til den 3. juni. Den er blevet kaldt operaernes opera, blandt andet af Søren Kierkegaard. Mozarts musik til operaen er noget af det ypperste inden for kulturen og i særdeleshed musikken. I opsætningen af opera er der tre hovedaktører – komponisten, tekstforfatteren og instruktøren – og der har været en tendens i de senere år, hvor instruktøren efter min smag fører sig frem med nogle påhit, som ikke altid stemmer helt overens med det, som komponist og tekstforfatter har tænkt med operaen. Om det så er fem folk, der sidder på toilet på scenen eller lignende, som jeg tror, at mange komponister ville vende sig i graven over. Der er instruktøren blevet en meget markant tredjepart, som i egen optik næsten er blevet den vigtigste. Selvfølgelig skal opera som genre forny sig, men når man skal gøre opmærksom på sig selv på en meget forceret måde, kan det tit ende i noget, som i min optik er dårlig smag.

På den klassiske scene er der to koncerter med to

meget spektakulære dirigenter. Det ene er opførelsen af Mahlers anden symfoni, som kaldes ”Genopstandelsessymfonien”, af DR Symfoniorkestret med chefdirigent Fabio Luisi i spidsen den 17. marts. Han dirigerer flamboyant, men uden at overgøre det. Det er en lang symfoni på fem kvarter. Den er meget visionær, og sidste sats er både dramatisk og fortrøstningsfuld i forhold til det evige liv. Det er helt klart en af Gustav Mahlers store symfonier, selvom det er en af hans tidlige, som han skrev i slutningen af 1800-tallet.

Den anden koncert, jeg virkelig ser frem til at høre, er, når Herbert Blomstedt kommer og dirigerer DR Symfoniorkestrets opførelse af Schuberts tredje symfoni og Bruckners romantiske fjerde symfoni den 1. april. Så der er både en wienerklassisk symfoni og en romantisk symfoni. Men det helt særlige er dirigent Herbert Blomstedt. Et par måneder efter koncerten fylder han 95 år, og det er imponerende, at han stadig kan stå og dirigere i den alder i så lang tid. Det er en fantastisk fysisk præstation i sig selv, selvom han måske har en lille barstol med på scenen, han kan sætte sig på, når det bliver nødvendigt, men han virker meJ get vital, så det bliver en storslået aften.

Det er godt med græske klassikere Kathrine Maria Amann, teateranmelder Jeg glæder mig til at se, hvordan man oversætter George Orwells bog ”Animal Farm” til scenen på Betty Nansen Teatret i København. Jeg tror, at der kan opstå noget interessant i forholdet mellem Orwells spiddende samfundssatire og den måde, instruktør Elisa Kragerup arbejder på – med hendes æstetik og meget kropslige og ekspressive formsprog. Stykket, der vises fra den 12. marts til den 9. april, handler om magtens korrumperende kræfter og skildrer, hvordan individet kæmper for at overleve med sin identitet og menneskelighed i behold. Det er en grusom og sjov allegori om en revolution i et undertrykkende regime, hvor revolutionen viser sig at være lige så undertrykkende og totali-

tær som det regime, man omvæltede. Værket fortæller os noget ret universelt om forholdet mellem magt og mennesker. George Orwell levner os ikke meget håb, men han giver os muligheden for at grine af og kaste et kritisk blik på de dystopiske udsigter hen sætter op i sin roman.

På Husets Teater i København bliver den græske fortælling ”Fædra” sat op fra den 5. februar til den 12. marts. Jeg synes, at det er rigtig godt, at man dykker ned i de gamle græske ”urmyter” og fortællinger. ”Fædra” er første del af en varslet trilogi, der hedder ”Furier”, som skildrer tre markante kvinder fra den græske mytologi. Fædra er en kvinde, som forelsker sig i sin svigersøn Hippolytos, da han afviser hendes tilnærmelser, beskylder Fædra ham for voldtægt. Det lyder meget voldsomt, men det er nok en historie, vi kan

relatere til i dag, med alle de kønspolitiske opgør, vi ser i tiden. Det er med den Reumert-vindende og vanvittigt velspillende Marina Bouras i hovedrollen som Fædra. Det er Anja Behrens, der er instruktør. Hun har tidligere opsat Platons ”Symposion” for et par sæsoner siden, så hun har et kendskab til de antikke klassikere. I denne sæson står hun også bag en opsætning af ”Odysseen” på Det Kongelige Teater.

Den græske fortælling ”Medea” bliver også opsat på Det Kongelige Teater i denne sæson fra den 11. marts til den 10. april. Så der er en tendens til, at vi søger tilbage til de græske urmyter lige nu. Det kan være, fordi vi lever i en omskiftelig og utryg tid med corona, så der opstår et behov for at søge tilbage til noget, som består og fortæller noget grundlæggende om os som J mennesker.

0 Kristeligt Dagblads balletanmelder, Alexander Meinertz, ser især frem til at opleve Balanchines abstrakte helaftensballet ”Juveler”, som bliver sat op på Det Kongelige Teater. – Foto: Costin Radu.

Forlænget til 31. marts

Blixens Pagter. Det store i livet Særudstilling

26. februar 14:00-16:00 Workshop i crepeblomster – Erling Schroeder og den røde rose m. Susanne Vesterheden

10. februar 18:30-20:00 Fra en anden tid (1:8) – Om det vilde Danmark m. Ida Jessen

15. februar 15:30-16:15 Vintervandring for hele familien m. biolog Marie Rubæk Holm

22. februar 18:30-19:45 Museet fortæller (4:8) – Karen Blixens pagter m. Elisabeth Nøjgaard

3. marts 17:00-20:00 Boganis og Tanne-togt m. Benedicte Riis, Birgitte Dinesen og Malene Wilken

5. marts 14:00-16:00 Blomstersprog – Blomsterkursus m. Helen Olsen

10. marts 18:30-20:00 Hør eksperterne (2:6) – Globalitet og Karen Blixen m. Annegret Heitmann

Hele februar

Blixens blomster i crepe Særudstilling

22. marts 18:30-19:30 Museet fortæller (5:8) – Karen Blixen og musikken m. Lene Brandt

Museum · Litteraturhus · Fuglereservat

29. marts 18:30-20:00 Hør eksperterne (3:6) – Karen Blixen og H.C. Andersen, Johs. Nørregaard Frandsen

31. marts 18:30-20:00 Fra en anden tid (2:8) – En digter i karantæne m. Harald Voetmann

Med kunsten ud i verden

7. april 18:30-20:00 Fra en anden tid (2:8) – Om historiens kvinder m. Eva Tind

20. april 19:30-21:30 Flagermusene og de gamle træer på Rungstedlund

Åben hele året

Danske digterruter – med Karen Blixen på vandring

19. april 18:30-20:00 Museet fortæller (6:8) – Karen Blixen og Kenya m. John Christensen

21. april 18:30-20:00 Hør eksperterne (4:6) – Karen Blixen og gastronomien m. Signe Wulff

23.-24. april 12:00-12:00 BioBlitz i Karen Blixens Fuglereservat – Foråret. Alle er velkomne

23. april 16:00-16:45 Biodiversitetsvandring i Fuglereservatet – m. biolog Marie Rubæk Holm

28. april 18:30-20:00 Skæbnerelationer (1:8) – Kærlighed og lockdown m. Caspar Eric

3. maj 18:30-20:00 Bag kameraet (1:5) – Ret vildt m. Henrik Egede-Lassen

5. maj 18:30-20:00 Skæbnerelationer (2:8) – Videnskab og kærlighed m. Lone Frank

10. maj 18:30-20:00 Hør eksperterne (5:6) – Karen Blixen og kolonialismen m. Lasse Horne Kjældgaard

12. maj 18:30-20:00 Fra en anden tid (4:8) – Danmarks ukendte verdensstjerne m. Lotte Kaa Andersen

Køb årskort og få rabatter og mange andre fordele Se flere arrangementer og hent billet på blixen.dk/arrangementer

6 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

I år er det præcis 300 år siden, dansk teater blev født

I efteråret 1722 fandt en skelsættende begivenhed i dansk teaterhistorie sted.

For første gang blev der spillet teater på dansk og for et offentligt publikum.

Det hele begyndte med Ludvig Holberg

0 Der findes meget få artefakter fra de første danske forestillinger på Lille Grønnegade Teatret, men enkelte plakater og tegninger kan ses på Teatermuseet i København. Her ses en replika af den originale plakat for den ”Den politiske kandestøber”, fra genopførelsen i 1726, fire år efter urpremieren.

teaterhistorie Lærke Fallesen fallesen@k.dk

Klokken havde netop passeret fem om eftermiddagen, onsdag den 23. september i 1722, da de første dansksprogede replikker blev sagt højt af professionelle skuespillere for et publikum på en offentlig scene i Danmark. Det skete på det hedengangne teater i Lille Grønnegade i det indre København, hvor helt almindelige borgere sad klar i salen, mens skuespillere, anført af dramatikeren Ludvig Holberg og den franske teaterleder René Montaigu, spillede Molières ”Gnieren”, der var blevet oversat til dansk. To dage senere opførtes for første gang et stykke danskskrevet dramatik ved uropførelsen af Holbergs egen komedie ”Den politiske kandestøber” samme sted, og da var dansk teater officielt født.

Selvom den store fødselsdagsfest først for alvor løber af stablen til efteråret, er forberedelserne allerede i fuld gang på scener, teatre, museer og biblioteker i hele landet. I mere end et år har foreningen Dansk Teater 300 År, der blandt andet er støttet af Kulturministeriet, eksisteret med det ene formål at engagere scenekunstnere og kulturinstitutioner over hele landet i en samlet fejring af jubilæet. ”Det er en anledning til at kaste et blik på det dansksprogede teaters indtog i Danmark, og vores formål er at bringe det op til en nutidig kontekst og sætte fokus på den betydning, det har haft for dansk teater, som vi kender det i dag,” siger Alette Scavenius, der er mag.art. i teatervidenskab og en del af den kunstneriske ledelse i foreningen.

Hun peger på, at det helt særlige ved de offentlige og danske Holberg-stykker på teatret i Lille Grønnegade var, at teateropførelser, der ellers havde været forbeholdt lukkede kredse ved hoffet og i adelen, blev tilgængelige for almene borgere i samfundet. ”Det er her, det professionelle teater får sit egentlige startskud. Nu kunne almindelige mennesker gå i teatret og genkende scener fra deres eget liv, som pludselig blev sat i perspektiv. Og i bund og grund er det også det, teatret handler om i dag. Det er netop stadig et sted, hvor man får perspektiveret nogle af de problematikker, der er i samfundet,” siger Alette Scavenius.

Holberg er også relevant i nutiden Men mens vi i dag er vant til, at teaterformen er tilgængelig for alle, der kan og vil købe en billet, var det et absolut nybrud i 1722. Det fortæller Peter Christensen Teilmann, der er direktør på Teatermuseet og forfatter til flere artikler og bøger om både Holberg og dansk teater: ”Forestil dig, at der aldrig havde væ-

Højdepunkter i 300-året for dansk teater De store danske teatre planlægger at markere 300-året med festforestillinger, udstillinger og andre arrangementer for publikum, herunder en gallaforestilling på Det Kongelige Teater på årsdagen for jubilæet.

Teatermuseet kuraterer en række forskellige udstillinger på museer i hele landet. Fra marts til september kan man blandt andet opleve udstillingen ”Køn på scenen – teater til tiden” om opfattelser af køn i scenekunsten på KØN – Gender Museum Danmark i Aarhus.

Foreningen Dansk Teater 300 År producerer i samarbejde med CPH Game Lab et heldagslæringsspil om teater for børn, som bliver udsendt til samtlige skoler i hele landet.

En stor udendørs udstilling om teater bliver tilbudt en lang række større byer til opstilling på centrale pladser i hele september.

DR producerer en ny faktionsserie i fire afsnit om dansk teater.

Folkeuniversiteter og oplysningsforbund har fokus på scenekunsten med foredrag og oplæg i hele 2022.

KILDE: FORENINGEN DANSK TEATER 300 ÅR, KØN – GENDER MUSEUM DANMARK

ret et teater for et offentligt publikum i Danmark – ovenikøbet spillet på dansk.

Det har været en total overrumplende og overvældende oplevelse for publikum. Og ikke nok med det, så blev der også skrevet og spillet komedier, som handlede om folk, man kunne møde på gaden,” siger Peter Christensen Teil­ mann.

Den første danskskrevne komedie var som bekendt ”Den politiske kandestøber” om kandestøberen, der bliver politiker og holder op med at passe sit arbejde, men som finder ud af, at det politiske arbejde er mere krævende, end han forestillede sig. Senere kom også andre nutidige klassikere som ”Erasmus Montanus” og ”Jeppe på Bjerget” til med skikkelser, der stadig i dag kan sætte tilværelsen i perspektiv.

For Holberg var ikke bare banebrydende og aktuel i datiden, hans manuskripter har vist sig at have en tilsyneladende evigtgyldig relevans over sig, der gør, at de i dag bliver opført på de danske scener. ”Holbergs stykker er det eneste danske dramatik, der er blevet spillet kontinuerligt i så mange år. Der har været skrevet meget andet stor dramatik i Danmark, men det er poppet op og forsvundet igen, så Holberg er den eneste, hvis stykker er blevet sat op uden pauser, siden de blev skrevet,” siger museumsdirektøren og peger på, at det formodentlig skyldes, at den dansk-norske dramatiker har ramt en dramaturgi, der altid kan sættes op, så den rammer nutiden.

Hele branchen markerer jubilæet Michael Eigtved, lektor ved institut for kunst og kulturvidenskab ved Københavns Universitet, peger ligeledes på, at Holberg-stykkerne på Lille Grønnegade Teatret ikke alene er bemærkelsesværdige, fordi de blev skrevet og opført på dansk. Det er også her, at grundstenen

til teatret, som vi kender det i dag, blev lagt, forklarer han: ”Teatret er specifikt et sprogligt baseret kunstudtryk, og derfor er det selvfølgelig en særlig begivenhed, da der for første gang kommer teater på dansk, men jubilæet markerer også begyndelsen på teater som noget, der skal have udsyn og sige noget om vores samfund i bredere forstand,” forklarer lektoren og tilføjer: ”Teater handler til alle tider om, hvordan vores sociale relationer udspiller sig, og her i landet er det med Ludvig Holberg og de første stykker på Lille Grønnegade Teatret, at det etablerer sig.”

De færreste danske teatre har offentliggjort deres officielle program for efteråret 2022 endnu, men langt de fleste steder er meldingen, at man selvfølgelig vil markere det festlige jubilæum. Det gælder for eksempel på Det Kongelige Teater i København, som har til huse få hundrede meter fra der, hvor Lille Grønnegade Teatret i sin tid lå. Skuespilchef Morten Kirkskov lægger ikke skjul på, at det her er en vigtig fejring og løfter lidt af sløret for efterårets program: ”Der kommer blandt andet en premiere på en Holberg-forestilling, som bliver galla-startskuddet for festivalen på selve årsdagen den 23. september,” siger han og understreger, at det på mange måder var Holberg, der introducerede teatret, som det ser ud i nutiden. ”Vi har en statue af Ludvig Holberg foran hovedindgangen til Gamle Scene, fordi han er en enormt vigtig figur i dansk teater. Han bestræbte sig på, at mange mennesker skulle have mulighed for at komme i teatret, men det interesserede ham også, hvad almindelige mennesker syntes, og hvad almindelige mennesker tænkte om andre mennesker, og den abstraktion er for så vidt stadig gældende,” lyder det fra skueJ spilchefen.

2 Skuespilleren Rasmus Christiansen fremstillede i 1903 en tegning af salen og scenen, som han forestillede sig, at den så ud, da ”Jeppe på Bjerget” blev opført i 1723.

– Fotos: Teatermuseet i Hofteatret.

8 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

Når filmmusik rækker ud over det store lærred Ved at forene den finkulturelle orkestermusik med et moderne, elektronisk lydunivers har filmkomponisten Hans Zimmer etableret sig blandt historiens største

filmmusik Camilla Klarskov klarskov@k.dk

Nogle har aldrig skænket den en tanke.

Andre er villige til at betale tusindvis af kroner for at opleve den live.

Umiddelbart kan filmmusik – den musik, der optræder i og ledsager film – forekomme at være bare ét blandt mange virkemidler i moderne filmkunst.

Alligevel vil de fleste kunne komme i tanke om mindst en håndfuld film, hvis soundtrack siden er blevet filmens varemærke.

Netop ”varemærke” er et prædikat, der også hyppigt er hæftet på komponisten bag musikken i nogle af de seneste årtiers største blockbustere, Hans Zimmer. Som ophavsmand til musikken fra blandt andet ”Rain Man” (1988), ”Løvernes konge” (1994) og ”Inception” (2010) har han siden 1980’erne markeret sig som en af Hollywoods mest bemærkelsesværdige og – bogstaveligt talt – toneangivende musikere. Gennem årene har det ikke blot sikret ham en Oscar og flere Grammy- samt Golden Globes-statuetter. Det har også ført til en række verdensomspændende og anmelderroste koncerter, som til marts vil føre Hans Zimmer til København, hvor tusindvis af fans allerede har sikret sig billetter.

Men hvem er den tyske komponist, der har formået at gøre sig til ansigtet på moderne filmmusik? Og hvordan er det gået til, at musikken, som førhen blot var filmenes lydtapet, i dag har flyttet sig fra det store lærred og ud til

nogle af klodens største spillesteder? ”Hans Zimmer er en komponist i superligaen og den nye æra i filmmusik,” siger Niklas Schak, der selv er filmkomponist og desuden underviser i filmmusik på både Syddansk og Rytmisk Musikkonservatorium.

Ved at forene klassisk symfoniorkes­ termusik med det elektroniske musikinstrument synthesizeren har Hans Zimmer, ifølge Niklas Schak, ikke blot fornyet filmmusikken, men også selve måden, hvorpå musikken i dag indgår i film.

Mens andre store filmkomponister som John Williams, der står bag musikken fra blandt andet ”Star Wars” (19772019) og ”Harry Potter” (2001-2011), tidligere arbejdede med såkaldte ”ledemotiver” – underliggende temaer, der følger karakterer og lader publikum forstå, hvem der er filmens helt og skurk, som man kender det fra hajen i ”Dødens gab” (1975) eller den opdagelsesrejsende helt Indiana Jones – repræsenterer Hans Zimmer nemlig en ny tilgang. I hans univers er ledemotiver erstattet af en underlægningsmusik, der blander melodisk musik med andre auditive virkemidler og atypiske instrumenter såsom kirkeorglet i soundtracket til ”Interstellar” (2014). ”Hans Zimmer har formået at bibringe noget nyt til filmmusikken, fordi han har været god til at udvikle de her koncepter, hvor samspillet mellem musik og lyd hænger sammen på en mere helstøbt og enkel måde. På den måde skaber han en massiv mur – nærmest en flodbølge – af lyd fra instrumenter,” forklarer Niklas Schak og nævner som eksempel musikken i krigsfilmen ”Dunkirk” (2017), der efterligner lyden fra en sirene.

Arven fra andre komponister

Ifølge filmkomponist Patricio Fraile kommer filmmusikken for alvor til sin ret, når den går ind og tilfører noget, som ikke er synligt på skærmen og dermed udvider fortællingen. ”For at vi skal engagere os i karaktererne på skærmen, kan musikken tage os med ind bag karaktererne og vise, at

der foregår noget, man ikke kan se eller høre i dialogen, og det skaber en lige forbindelse til vores følelsesregister,” siger han.

Som filmkomponist har han beskæftiget sig indgående med filmmusikkens historie og ser derfor Hans Zimmer som et produkt af selvsamme – en historie, der strækker sig tilbage til filmkunstens begyndelse.

Musik har nemlig akkompagneret film, lige siden de første stumfilm første gang blev vist omkring overgangen til 1900-tallet. Den dengang levende musik, der blev spillet ved biografernes filmvisninger, havde til formål at skildre følelser – og således var kimen lagt til den underlægningsmusik, der stadig er en essentiel del af filmkunsten i dag.

Biografmusikanterne blev dog afskediget, da tonefilm i 1920’erne gjorde det muligt at høre den dialog og musik, der var optaget sammen med filmens billedside, og især musik fra det klassiske, europæiske symfoniorkester dominerede de store Hollywood-film i 1930’erne og frem til efterkrigstiden.

Op gennem 1960’erne og 1970’erne begyndte jazz og andet populærmusik dog at snige sig ind i filmenes underlægningsmusik. Det gav filmkomponister råderum til i højere grad at eksperimentere med musikken og betød, at de siden 1970’erne har haft mulighed for at skabe deres eget personlige og unikke udtryk som det, Hans Zimmer senere er blevet kendt for.

Soundtrack til liv og følelser

Med de nye spilleregler har Hans Zimmer – måske ulig nogen anden – grebet chancen for at blive en fremtrædende og attråværdig aktør, der kan give film prestige på lige fod med filminstruktører og skuespillere. Det har gjort ham synlig i film- og musikkredse, forklarer Patricio Fraile og uddyber, at Hans Zimmer samtidig har forholdt sig åben og ydmyg i sit arbejde. Det afspejler sig i det store hold af musikere, han har omkring sig. ”Han favner bredt og lader sig inspirere af subkulturer, nye strømninger og folk, der kommer nedefra,” siger han.

Og det er da også et omfangsrigt ensemble – der inkluderer alt fra korsangere og violinister til banjospillere og elektriske guitarer – som Hans Zimmer går på scenen med, når han om en måned gæster Danmark.

At det i dag overhovedet er muligt at opleve filmmusikken live, ser Patricio Fraile som en måde at søge tilbage til både filmmediets og musikkens rødder på. ”Måske er det en hungren efter at høre den levende musik, ligesom ved stumfilmen, så musikken og musikerne for en stund kommer mere til sin ret som et selvstændigt værk i værket,” gætter han, mens Niklas Schak påpeger, at filmmusik for mange er associeret med særlige minder og følelser: ”Som udgangspunkt er filmmusik en del af noget andet. Man kan selvfølgelig indvende, at den bliver et selvstændigt værk, når der opføres koncerter med den, men musikken vil stadig være forbundet til filmen. I dag når film ud til utroligt mange, og nogle af filmene bliver en form for soundtrack til vores liv.

På den måde er musikken både forbundet til vores eget indre følelsesliv og til J de følelser, vi husker fra filmen.”

Hans Florian Zimmer Født i 1957 i Frankfurt og opvokset i både Tyskland, Schweiz og England.

Med baggrund i popbands såsom Buggles har han siden 1980’erne haft virke som en anerkendt og ofte prisnomineret filmkomponist, der står bag værker fra mere end 200 film, herunder ”Løvernes konge”, der i 1994 sikrede ham en Oscar i kategorien Bedste musik.

Er især kendt for sin stil, der kombinerer klassiske orkestrale arrangementer med elektronisk, computerskabt lyd.

Gæster Royal Arena i København i forbindelse med sin ”Hans Zimmer Live European Tour” den 10. marts 2022.

0 Han tør at følge trends, men også at sætte trenden for måden at producere musikken på rent teknisk.

Han har blandet populærkulturen, det finkulturelle og hele filmuniverset og gjort det til sit eget brand, siger filmkomponist Patricio Fraile om filmkomponist Hans Zimmer (på billedet).

– Foto: Dita Vollmond.

★★★★★★ ★★★★★

★★★★★

PIRANESI

10 | Scene&Kultur

De bedste bøger om klassisk musik skrevet af førende fagfolk

fremtidsforestillinger

Tekla Griebel Wandall Danske komponister bd. 12 Af Thomas Husted Kirkegaard

Anton Bruckner Liv og værk Af Peter Ryom

Udkommer 8. marts

”Grundig og informativ”

– information

Dystopier og fremtidsscenarier er overalt at finde på sæsonens teaterprogrammer. Fremtiden virker for mange mere nær end aktuelle problemer, forklarer teaterhistoriker

På teatret er fremtiden nærmere end samtiden Rebecca Allouche allouche@k.dk

Sjostakovitj En sovjetkunstner Af Mikkel Thrane Lassen

Klokkespil i Danmark Af Per Rasmus Møller

Udkommer 18. februar

Johan Abraham Peter Schulz Den folkelige fællessangs far Af Sten Høgel

Vejen mellem Elstir og Vinteuil Billedkunst og musik hos Proust Af Christine Marstrand

– kristeligt dagblad

– politiken

★★★★★

f o r la g e t m u lt iv e r s

”En portal ind i mulige og umulige fremtider”. Sådan lyder en del af beskrivelsen af forestillingen ”Museum for fremtiden”, som det københavnske teater Sort/Hvid har på programmet det næste halve år. Og de er langt fra de eneste, der undersøger mulige fremtidsscenarier. De følgende måneder byder på en række forestillinger om dystopi og fremtid lige fra ”Imperiets tropper”, der beskrives som en invasiv sci-fi-gyser, på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg, til ”Ilt” om klimakrisebekymringer på Teater V i København og børneforestillingen ”Kometen kommer” på Anemonen i København. ”Vi lever i det bekymrede menneskes tidsalder, og det afspejler teatret,” siger teaterforsker Stig Jarl, der ser en klar tendens. ”I en periode har vi haft mange socialpolitiske stykker, som forholdt sig kritisk til det aktuelle samfund. Men i dag er fokus i højere grad rettet mod fremtiden. For mange kunstnere – ikke mindst teaterfolk – gælder det, at kunst forholder sig til den tid, vi lever i. Men nu opleves bekymringen for fremtiden som mere nærværende end de mere umiddelbare problemer i samtiden. Det munder ud i en række teaterforestillinger, som vi kan kalde ’nærfremtidsdystopier’, hvor fremtiden skildres angstfremkaldende, fremmedgørende og nogle gange karikeret.”

Absurdismen og politisk teater

Selvom det især er de seneste år, at det dystopiske fremtidsteater har fået opmærksomhed, kan dets rødder spores længere tilbage.

Blandt andet til den irske forfatter Samuel Beckett (1906-1989), som spillede en væsentlig rolle inden for det såkaldte absurde teater i 1950’erne, forklarer Stig Jarl. ”Anden Verdenskrigs uhyrligheder og be-

vidstheden om, at vi med atombomben kunne udslette os selv, førte for mange til en oplevelse af eksistentiel fremmedgørelse og meningsløshed, som det kan ses i nogle af Becketts stykker, der er både provokerende og skræmmende, men ofte også morsomme. Og som måske i virkeligheden viser en verden efter apokalypsen,” siger han.

I 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne var det især politiske dystopier, der blev fremstillet på teaterscenen. ”Typisk fandt forestillingerne sted i mere eksperimenterende teatermiljøer. Caféteatret lavede i 1974 forestillingen ’Flygtningesamtaler’, som var baseret på en tekst af Bertolt Brecht. Her blev publikum sat i rollen som flygtninge og oplevede rent fysisk afmægtigheden i forhold til myndighederne. Dette greb – med netop at udsætte publikum rent fysisk for en form for undertrykkelse i et ikke nærmere defineret totalitært fremtidssamfund – blev også anvendt i 1980’erne af blandt andre den eksperimenterende teatergruppe Ildfolket,” siger Stig Jarl.

De seneste 20 år har især det københavnske kunstnerkollektiv Signa fået stor opmærksomhed for netop deres dytopiske forestillinger, siger teaterhistorikeren. ”Gruppen laver performance-installationer med mange medvirkende, ofte i et fabrikslokale, som de har brugt månedsvis på at indrette, og så er man som publikum aktive deltagere i forløbet – for eksempel som indlagt på et hospital i en mærkelig totalitær fremtid,” forklarer han.

Både i litteraturen og filmverdenen har der i flere årtier været fokus på at portrættere en uønsket udvikling af verden, men for teatret har det ikke været så ligetil, forklarer Stig Jarl. ”Teatret kan ikke efterligne katastrofefilm, men vi ser ofte bearbejdelser af romaner som George Orwells ’1984’. Naturligvis henter

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

| 11

8.-10. februar

SNE OG SAND 2 ”#fremtiden”, der opføres på Nørregaards Teater i Odense i april og maj, er en af adskillige teaterforestillinger om fremtidsscenarier, der spiller næste par måneder.

Forestillingen har tidligere spillet på Teater O. – Pressefoto.

Teaterstykker om dystopi og fremtid i 2022 ”Museum for fremtiden”, Sort/Hvid, Aarhus Teater og Kunsthal Aarhus.

Spiller fra den 3. juni til den 25. juni 2022 på Sort/Hvid og kan efterfølgende opleves på Kunsthal Aarhus fra den 12. august til den 16. oktober 2022. ”Imperiets tropper”, Betty Nansen Teatret. Spiller til den 12. februar 2022.

”Animal Farm”, Betty Nansen Teatret. Spiller fra den 12. marts til den 9. april 2022. ”Ilt”, Teater V. Spiller fra den 23. til den 26. februar 2022.

”#fremtiden”, Nørregaards Teater. Spiller fra den 26. april til den 6. maj 2022.

Kan man overleve en løgn, og kan man overleve uden?

For voksne og børn fra 10 år.

25. februar-3. marts

KONTIKI – 101 DAG TILBAGE Om at rejse ud i verden, ud mod solen og det ukendte, og her stifte bekendtskab med sit indre kompas.

For voksne og børn fra 11 år.

27. februar

MENS VI LÆNGES Vinterkoncert: Vi byder indenfor til en vinterkoncert, hvor musik, sange og tekster alle kredser om længslen, uroen og glæden i kroppen.

For voksne.

13.-17. marts

MØRKET LIGGER UNDER SENGEN En på-hovedet-historie om, hvordan noget i os vågner, når vi går i seng.

For alle – dog min. 5 år.

”Kometen kommer”, Anemonen. Spiller til den 20. februar 2022.

20. marts

man inspiration i andre genrer, men det er vigtigt, at teatret håndterer det med sine egne virkemidler,” siger Stig Jarl, der ser to grupper inden for teater om fremtid og dystopi. ”Den ene retning arbejder med selve dramatikken og går via emnet og problemstillinger ind i for eksempel bekymringerne ved klimakrisen. Den anden retning er mere performance- eller installationsorienteret og viser dystopien gennem at gøre noget ved selve rummet eller relationen til publikum, som ofte inddrages aktivt.”

SKAL VI LÆSE EN BOG

Tilbage til utopien

Den stigende interesse for fremtidsscenarier kan også Solveig Gade genkende. Hun er lektor på institut for kunst- og kulturvidenskab ved Københavns Universitet og forsker i politisk engageret samtidsscenekunst, der forholder sig til blandt andet klimakrise og krig. ”Det er helt klart noget, der optager folk. Et teater som Sort/Hvid har især markeret sig.

Hele deres seneste sæson hed ’År nul’ og handlede om at prøve at genstarte den politiske forestillingsevne, men også om, hvordan vi kan forestille os fremtiden. Inden for de seneste bare fem år er der virkelig sket en forandring. Der er en skærpet opmærksomhed på tværs af alle kunstarter i forhold til klimamæssige udfordringer og måske netop den skærpede lyst til at sige: Hvad kan vi gøre?

Fremtiden er rykket tættere på, vi står nærmest midt i den, så det er ikke længere nok bare at projektere dystopier og uhyggelige fremtidsscenarier. Der er også et ønske om konstruktive fremtidsscenarier og andre måder, vi kan bebo verden på.”

I det 20. århundrede har der været et stort fokus på dystopier i litteraturen, men også i scenekunst. Begynder der nu at være en bevægelse tilbage mod utopierne? ”Der er i hvert fald mere fokus på at forsøge

at praktisere en form for midlertidige utopier.

Performance-gruppen Sister Hope, som Gry Worre Hallberg står bag, forsøger at skabe længerevarende projekter, der handler om, hvordan vi kan øve os i at være i verden på andre og mere bæredygtige måder. Og jeg tror, at der er en større længsel efter utopier,” siger Solveig Gade.

Derfor er teater om fremtidsscenarier netop også godt teater, forklarer hun. ”Teatret er et fælles ’forestillingsrum’, hvor man kan samles nu og her og forestille sig verden på en anden måde. Mange af disse temaer og udfordringer er noget, der optager mange, og som vi hele tiden bliver gjort opmærksomme på i vores hverdag. Teatret er et godt sted at beskæftige sig med det på en anden måde. Når teater er allerbedst, skaber det en fornemmelse af fællesskab. Det gør det til et særligt rum, for man kan ellers godt føle sig utrolig alene eller magtesløs, når man tænker over, hvordan ens børn eller børnebørn skal kunne overleve i det rod, vi har skabt for os selv.”

Selv forklarer Christian Lollike, der er kunstnerisk leder på Sort/Hvid, at teatrets produktioner om fremtidsscenarier afspejler det, der plager ham og optager samtiden. ”Hvordan kan jeg og Sort/Hvid fortsætte med at lave andet teater, hvis vi virkelig tror på de tusindvis af forskere, der hævder, at tiden løber ud, og at det er for sent? Vi afsatte hele sidste sæson til at komme med skitser til nye samfundsforestillinger, da vores samtid er gennemsyret af både et apokalyptisk narrativ og handlingslammelse. Man kan hævde, at undergangsforestillinger altid har eksisteret, men vi har aldrig før haft så konkret en deadline, som vi fået med klimaforandringerne.” J

Morgenkaffe, juice og croissant og en dejlig historie i et hemmeligt rum.

For alle – dog min. 5 år.

21.-23. marts

TABU Af og om børn af alkoholikere.

For voksne og unge fra 13 år.

20.-21. april

OBERSTINDEN ”Min far gjorde mig til datter af det hvide Finland, Obersten gjorde mig til nazist.

Jeg skammer mig ikke over nogen af delene.” En forestilling med Marianne Mortensen på scenen, instrueret af Pia Rosenbaum.

For voksne.

26.-27. april

TÆNK, HVIS MAN HAVDE EN REJSEGRAMMOFON En hyldest til Karen Blixen, kunsten og livet.

For voksne og børn fra 8 år.

Byens intimscene på Aarhus Ø | Se hele programmet: gruppe38.dk

12 | Scene&Kultur

Vi er alle Odysseus

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

Forestillingen ”Odysseen”

Som teaterstykke skal det antikke epos ”Odysseen” udstille vores trang til ødelæggelse og higen efter at finde os selv, fortæller instruktør Anja Behrens

En iscenesættelse af det græske epos fra oldtiden om krigshelten Odysseus’ årelange rejse hjem efter Den Trojanske Krig.

Premiere den 23. april 2022. Spiller frem til den 4. juni i Skuespilhuset i København.

Blandt de medvirkende er KarenLise Mynster, Jens Albinus og Nanna Skaarup Voss.

interview Jeppe Schropp schropp@k.dk

Han var modig. En listig, ukuelig krigshelt og hjernen bag den trojanske hest, som sikrede grækerne sejren over trojanerne efter ti års ødelæggende krig.

Men han var også massemorder. Han var sin hustru utro, egennyttig og lod et utal af sine soldater dø på sin færd.

Alligevel kan vi i dag lære noget af den oldgræske konge af Ithaka, Odysseus, mener instruktør Anja Behrens. ”Odysseus har et hovmod, en arrighed og en længsel efter at finde hjem.

Det er mekanismer, som de fleste af kan finde i sig selv,” siger hun.

Anja Behrens står bag en ny teaterforestilling i Skuespilhuset i København dette forår om det legendariske epos ”Odysseen”, som efter sigende skulle være skrevet af den græske digter Homer kort før 700 f.Kr som en fortsættelse af ”Iliaden”.

Selvom Odysseus også var et ”fjols” og ”enormt irriterende”, mener Anja Behrens, at der er grund til at dvæle ved fortællingen, over 2500 år efter at den blev nedfældet. ”Som mennesker er vi jo tit fjolser. I ’Homers Odyssé’ er han en mand og en kriger – man forestiller sig en stærk, maskulin mand, som ødelægger alt omkring sig. Men det er jeg ikke så interesseret i. For mig er det en mytologisk figur, og fortællingen rummer menneskelige dilemmaer, som vi alle bærer i os. For hvordan kan man ’finde hjem’, når man har gjort alle mulige forfærdelige ting. Det handler om, hvordan man lever med sin skyld. Så jeg tror simpelthen, at vi alle er Odysseus,” siger hun.

Trang til ødelæggelse

Odysseen begynder, flere år efter Den Trojanske Krig sluttede. Siden da har Odysseus være strandet på en ø med nymfen Kalypso, men han higer efter at vende hjem til sin hustru, Penelopeia, som bor på Ithaka med deres søn, Telemachos.

Han begiver sig ud på en rejse, som byder på konfrontationer med kykloper, en troldkvinde og græske guder, indtil det, efter at han har været væk i samlet set 20 år, endelig lykkes ham at komme hjem.

Men Odysseus’ rejse hjem til sin familie og de konkrete, dødfarlige møder undervejs har ikke en stor plads i Anja Behrens opsætning. ”Jeg ser det mere som en rejse gennem en række stadier, hvor man igen og igen erkender, at man har gjort noget forkert. Odysseus kommer i kontakt med sin skyld og finder ud af, hvordan man som menneske kan leve videre, hvis man anerkender og forholder sig til det ansvar, som man har i en katastrofe,” siger hun og fremhæver to centrale tematikker i fortællingen: Ødelæggelse og hjemkomst.

Og det er grundvilkår i alle menneskers liv, mener instruktøren. Men hvor finder vi den oldgræske krigshelts trang til ødelæggelse i os selv i 2022? ”Det bor i os som mennesker at øde-

Anja Behrens Født i 1976 i Hamborg, Tyskland.

Har siden 2009 boet i København og blev uddannet som instruktør fra Den Danske Scenekunstskole i 2014.

Har blandt andet opført Platons filosofiske værk ”Symposion” på Det Kongelige Teater i 2019 og Kaj Munks ”Ordet” på Aarhus Teater i 2020, som modtog en Reumert for årets bedste forestilling. lægge. Der er et eller andet i os, som driver os mod ødelæggelse. Hvert århundrede har sin trojanske hest, og så kan man diskutere, hvad det så er nu, men én ting er sikkert, og det er, at katastrofen går igen. Nogle vil sige, at det er klimakrisen lige nu, og andre vil sige internettet, og måske er det en blanding af flere ting. Jeg prøver ikke at gøre

det til en klimaforestilling eller en forestilling om, hvordan vi fortaber os i data og mister os selv. Jeg prøver ikke at gøre det så konkret, men når man læser ’Odysseen’, bliver man konfronteret med vort århundredes kriser, og hvad der sker i vores verden, som den er lige nu,” siger Anja Behrens og tilføjer: ”Jeg forsøger ikke at oversætte det til én bestemt ting, for ellers mister det sin mytologi, og jeg tror, at det er vigtigt at holde fast i den kraft. Mytologien har brug for et symbolsk sprog, for ellers forsvinder det og bliver for hverdagsagtigt.”

Med en vis ærefrygt

Odysseus’ farefulde og årelange rejse viser krigsheltens mod og eventyrlyst, men Anja Behrens vil vise sit publikum en anden side af heltedigtets hovedperson.

Rejsen er nemlig både en fysisk, ydre, men den kan samtidig oversættes til en – hvor klichéfyldt det end lyder – indre rejse. På den måde ønsker hun at vise, at Odysseus som alle andre også rummer en skrøbelighed.

0 Instruktør Anja Behrens har længe været optaget af antikkens tragedier og dramaer.

Tidligere har hun instrueret den græske tragediedigter Sofokles’ ”Ødipus”, og i 2019 iscenesatte hun Platons ”Symposion” på Det Kongelige Teater. – Foto: Leif Tuxen.

”Det handler om andet end det helt konkrete. Det handler om, hvordan man finder hjem i sig selv. Man indser måske noget, som er ubehageligt, og som er smertefuldt, og det synes jeg i allerhøjeste grad, at Odysseus gør. Han konfronteres igen og igen med den smerte, han bærer i sig selv. Rejsen er meget lang, men hvis man tænker over komplekse psykologiske processer, så kan de tage rigtig lang tid. For mig beskytter Odysseus sig selv ved at fortrænge smerten, og han har nok også det, man i dag kalder posttraumatisk stress. Men han fortsætter, og dét synes jeg, er meget modigt,” siger Anja Behrens og fortæller, at stykket vil blive opført af seks skuespillere, mænd og kvinder i forskellige aldre, som alle spiller hovedpersonen. ”Odysseen” er en af kulturhistoriens litterære kæmper, og bag Anja Behrens nye iscenesættelse er en lang række fortolkninger af den. Derfor er det heller ikke uden ærefrygt, når hun sætter stykket op i Skuespilhuset. ”Og så er det et kæmpestort og komplekst værk. Men hvis man betragter det som en hellig bibel, og at den skal fremføres på én bestemt måde, kan det nemt gå galt. Man skal finde en form for kerne, gribe fat i den og udforske den.

Derfor er det måske kun tre procent af ’Odysseen’, der kommer med,” siger Anja Behrens, som i 2019 instruerede Platons klassiske værk ”Symposion” på Det Kongelige Teater.

Fascinationen af antikken og især den græske mytologi har fulgt den tyskfødte instruktør i mange år. Netop ”Odysseen” er et af de stykker, som hun, siden interessen for oldgræske tragedier og dramaer blev tændt, har drømt om at opføre. ”Jeg tror, at de fleste instruktører har nogle yndlingsstykker i hovedet hele tiden, som de går rundt med. Og de gamle græske har bare fulgt mig som en strøm gennem min karriere,” siger Anja J Behrens.

Udstillingen er kurateret i samarbejde med Tate

Jyllands-Posten

Politiken

Kristeligt Dagblad

”…en elegant og fint afstemt præsentation af Turner (…) en afdæmpet og smuk udstillingsarkitektur, der understøtter værkerne. Det anbefales.”

Information

16. okt. 2021 — 6. mar. 2022 Med over 100 malerier og akvareller af den britiske maler J.M.W. Turner tager ARoS publikum med på en enestående tour de force gennem romantiske landskabsmalerier og malerier af atmosfæriske fænomener, der opfordrer os til at se langsomt.

”Verdenskunstner på ARoS ….En must-see udstilling” Børsen

”Det sublimes sidste bastion …ARoS’ flot anlagte udstilling”

aros.dk/turner

Weekendavisen

Viera Collaro

Shoplifter / H. Arnardóttir

Lu Yang

Levitation. Compassion. Transcendence

Hypernature

Digital Descending

Niveau 5 Åbner 12. februar 2022

Niveau 1 4. dec. 2021 — 24. april 2022

Niveau 1 4. dec. 2021 — 24. april 2022

Udstillingen af den amerikansk-danske lyskunstner Viera Collaro består af tre installationer i tre rum om tre åndelige stadier.

Et galleri fyldt med humor, leg og magi – og syntetisk hår i alle regnbuens farver. For kunstneren repræsenterer hår en helt særlig tråd, som vi bruger til at vise vores forskelligheder med.

Lu Yang anvender japansk manga-æstetik, tempelgavle, internettet og elektronisk musik som sit billedsprog.

UGE 7

Åbent mandag i uge 7 fra 10-21

Vi skruer op for alle regnbuens farver og slipper fantasien løs med et hav af sjove og kreative malelege for børn og voksne i alle aldre.

HU S K

Gratis entré for alle under 18 år Se alle aktiviteter på aros.dk/vinterferie

TIRSDAG – FREDAG KL. 10 – 21 WEEKEND KL. 10 – 17

14 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

Næsten to ud af tre teaterforestillinger i 2022 har mandlige instruktører Af de 321 annoncerede forestillinger på teaterportalen scenen.dk har næsten to ud af tre mandlige instruktører. Formanden for Dansk Teater siger, at man har fået øje for mangfoldighed i teaterverdenen

ligestilling Jens Haag haag@k.dk

I kølvandet på MeToo-bevægelsen har man i kulturindustrien set et større fokus på sexisme, herunder kønssammensætningen af ledelsespositioner. Det gælder også i teaterindustrien. Men på trods af disse initiativer sidder mandlige instruktører stadig på broderparten af de annoncerede stykker i teatersæsonen 2021/2022. Det viser en gennemgang, som Kristeligt Dagblad har foretaget, af 321 forestillinger fra teaterportalen scenen.dk.

Her har 120 forestillinger en kvindelig instruktør, og en enkelt har en instruktør, der ikke identificerer sig som hverken mand eller kvinde. Det svarer til, at knap to tredjedele af forestillingerne har en mandlig instruktør.

Direktør for Dansk Teater Peter Mark Lundberg er forundret over den skæve kønsforde-

ling på instruktørsiden. ”Det er min oplevelse, at mangfoldighed er en meget vigtig værdi for rigtig mange ledere på teatrene i Danmark,” siger han.

Han peger på, at der har været en stor selvransagelse i gang i branchen i en årrække. ”Før MeToo kom til Danmark, især i forbindelse med Sofie Lindes vidnesbyrd om sexisme i mediebranchen, var den allerede i gang i USA. Her var det især film- og teaterskuespillere, som satte fokus på problemet, og det fik os også herhjemme til at overveje de spørgsmål,” siger han.

I 2017, kort efter de første MeToo-bølger, satte Dansk Teater i samarbejde med Skuespillerforbundet og Producentforeningen en undersøgelse i gang hos Aarhus Universitet, som skulle afdække omfanget af sexisme i scenekunsten. ”Det ramte os, før det ramte resten af samfundet. Der var nogle vidnesbyrd fra medarbejdere i branchen om deres oplevelser, som gjorde dybt indtryk på os som branche,” siger Peter Mark Lundberg. ”Det er vigtigt, at man skal kunne producere uden at blive krænket. Og så er det også vigtigt, at det er ens evner og ikke ens køn, der er afgørende for de muligheder, man har.

Jeg tror fuldt og fast på, at der er samme talentmasse blandt mænd og kvinder,” fortsætter han.

Han henviser dog også til, at der er områder, hvor der er næsten lige forhold for kønnene i teaterbranchen. ”Vi har nærmest en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige teaterledere, og hvis

NIARN

man ser på lønforhold for skuespillere, er der en relativt lille forskel mellem kønnene – særligt for skuespillere under 40 år, hvor forskellen er på under en procent,” siger Peter Mark Lundberg. ”Når teaterlederne repræsenterer de forskellige køn, så tror jeg også det vil medføre en mere mangfoldig, inkluderende og bedre arbejdskultur blandt deres ansatte,” siger han.

Øget opmærksomhed

Sigrid Johannesen er 26 år og er teaterinstruktør og manuskriptforfatter. Hun har været husinstruktør på teateret Sort/Hvid i København og har senest instrueret stykkerne ”Girls & Boys” og ”Man vokser op” på Aarhus Teater. ”Jeg oplever i høj grad en stigende opmærksomhed på repræsentation i den danske scenekunstbranche, særligt i forhold til dem, der står på scenen – både når det kommer til køn og etnicitet. Måske i mindre grad når det kommer til for eksempel andre kropstyper – er det ikke lidt kedeligt, at alle skuespillere skal være så smukke?”

Ifølge hende har branchen dog stadig et stykke vej foran sig – specielt hvis man begynder at kigge på de mennesker, der færdes bag scenen.

Hun mener dog ikke, at det er modstand mod kvindelige instruktører, som fastholder en ulige kønsfordeling, men snarere en presset økonomi og et krav om billetsalg. ”Jeg har oplevet teaterbranchen som et sted, hvor det er din idé, mere end dit køn,

Tager tid

Direktør for Dansk Teater Peter Mark Lundberg istemmer, at mangfoldighed er en

STORE MUSIKALSKE OPLEVELSER

FRE 25.02

HVALFUGL

HIGHLIGHTS FEB - MAJ ABEKEJSER + KARMEN + HORNS TOR 10.02 BAUN LØR 12.02 HVALFUGL FRE 18.02 NIARN FRE 25.02 KALAHA feat. Hilal Kaya FRE 04.03 SAVAGE ROSE LØR 05.03 OUTLANDISH TOR 10.03 THEESINK/MØLLER ONS 16.03 EIVØR TOR 24.03 SMUKKE MØLLER FRE 25.03 DE DANSKE HYRDER FRE 01.04

som tæller. Men jeg oplever, at teatrene generelt kan føle sig tvunget til at bruge mange af de samme, etablerede instruktører, fordi man ikke nødvendigvis har råd til at satse. Og det kan betyde, at man får en skæv fordeling – ikke bare på kønssiden, men også når det kommer til etnicitet,” siger hun og fortsætter: ”Man kan ikke forcere en udvikling, og det er klart, at hvis hovedparten af de instruktører, teatrene anvender, fortsat kommer fra en tid, hvor instruktørgerningen blev domineret af hvide mænd, så vil det selvfølgelig afspejles i det generelle teaterudbud.”

Hun peger på, at vi lige nu befinder os i en brydningstid, hvad angår de normer, som indtil nu har været gældende i teaterbranchen. ”Generelt befinder vi os i en tid, hvor den traditionelle instruktørrolle er i opbrud. Idéen om instruktøren som den dominerende historiefortæller i en kunstnerisk proces forsvinder i de her år til fordel for mere kollektive, samskabende og tværkunstneriske processer – og samtidig er vi en generation af nye instruktører, der nok ser anderledes ud end tidligere generationer, når det kommer til spørgsmål om for eksempel køn, etnicitet og seksualitet,” siger hun.

Og det, mener hun, vil danne grobund for større repræsentation og mangfoldighed både i instruktørfaget og generelt i scenekunstbranchen.

FRE 18.02

HIT MED 80’ERNE LØR 02.04 ANNE DORTE & MARIA TOR 07.04 DORTHE GERLACH FRE 08.04 MADS CHRISTIAN SØN 10.04 ANDREAS ODBJERG TOR 14.04 DISSING, LAS & CROSS FRE 22.04 FOCUS (NL) LØR 23.04 TOTAL HIP REPLACEMENT FRE 29.04 FYR & FLAMME LØR 30.04

ANNIKA AAKJÆR TOR 12.05 MÆND I MINDRE DOSER (TEATER) TIR 17.05 DREAMERS’ CIRCUS TOR 19.05 FROKOSTJAZZ LØRDAG KL. 12.00 SILKEBORG SYNGER MORGENSANG SIDSTE TORSDAG I MÅNEDEN

KEDELHUSET PAPIRFABRIKKEN 72 8600 SILKEBORG KEDELHUSET.COM

Scene&Kultur | 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022 I L L U S T R AT I O N : M O R T E N VO I G T

Sådan gjorde vi For at kortlægge kønsfordelingen af instruktører på danske forestillinger i den indeværende sæson blev over 300 forestillinger på teaterportalen scenen.dk gennemgået med en webscraper – et computerprogram, der automatisk kan hente data fra et stort antal webadresser. Herefter blev kønnet på forestillingernes instruktører fastsat manuelt.

Af de 321 forestillinger, som er annonceret i sæsonen 2021/2022, havde 120 en kvindelig instruktør og en enkelt forestilling en instruktør, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Det skal bemærkes, at det er muligt, at en forestilling ikke er blevet medtaget i statistikken, fordi den ikke er blevet lagt op på hjemmesiden.

igangværende proces. ”Samtidig skal man jo også have blik forden kunstneriske frihed. ’Ørkenens Sønner’ har ikke ligefrem en stor mangfoldighed af køn, men der skal jo også være plads til, at man kan lave den slags,” siger han.

Lene Skytt, teaterinstruktør og bestyrel-

sesmedlem i Foreningen af Danske Sceneinstruktører, oplyser, at kønsfordelingen blandt foreningens medlemmer er 46 procent kvinder og 54 procent mænd, men hvis man ser på medlemmer under 40 år er tallet 60 procent i kvindernes favør. ”Ligestilling i teaterbranchen er en igang-

Vi stirrer ind i en lysende skærm og siger vi er i kontakt med andre mennesker.

Vi afbrydes hvert andet øjeblik af toner og blinkende lamper, som giver os indtryk af at være forbundet med andre mennesker.

værende proces. I foreningen arbejder vi for at skabe fokus på ulige kønsstrukturer i teaterbranchen. Vi vil gerne skabe bevidsthed om, hvordan man kan ændre de strukturer, der resulterer i manglende ligestilling og repræsentation,” siger hun. ”Der hersker ingen tvivl om, at der, især

på de større teatre, er en tendens til ulige kønsfordeling på de mere ansvarstunge poster. Der er masser af etablerede kvindelige instruktører, så derfor er det svært at finde gode argumenter for, at kønsfordelingen ikke skulle være mere lige,” siger Lene Skytt. ”Det tager tid at ændre. For ti år siden var mønsteret endnu mere skævt, og om ti år vil det formodentlig være mere lige, men ingenting sker af sig selv, og derfor har vi alle et ansvar for at skubbe i den rigtige retning,” J siger Lene Skytt.

DET OLSKE ORKESTER

Det kontaktløse forhold en syret udgave af H. C. Andersens ‘Nattergalen’

Knud Højgaards Fond

Vi taler til skærmen, går tur med skærmen. Det vi møder på skærmen, er ikke kontakt med andre, det er en til stadighed billigere version af os selv.

17. - 27. marts FORSØGSSTATIONEN Sønder Boulevard 81 . 1720 København V Ons - fre kl. 19.30 . lør kl. 17 . søn kl. 15 Billetter på teaterbilletter.dk . detolskeorkester.dk

16 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

Fra et liv i rendestenen til kulturlivets spids. Teaterstykke om Johanne Luise Heiberg viser, hvor vigtigt det er at huske sin fortid, fortæller Ellen Hillingsø

Ellen Hillingsø

interview

Født i 1967.

Jeppe Schropp

Uddannet fra Skuespillerskolen i Aarhus i 1994 og har siden været med i en lang række tv-serier, film og teaterforestillinger.

schropp@k.dk

Det var hans store øjeblik. H.C. Andersen stod foran selveste kongen og hans grevinde, men så skete noget helt uventet.

Gebisset faldt ud af munden på den berømte eventyrforfatter.

En noget slukøret og flov H.C. Andersen søger derfor trøst i hjemmet hos kulturspidsens absolutte power couple, Johanne og Johan Ludvig Heiberg.

Det fiktive møde udvikler sig imidlertid til en form for terapi, hvor tidens mest feterede skuespillerinde Johanne Luise Heiberg bliver konfronteret med sin fortid som barn i dyb fattigdom på Nørrebro i København i den første halvdel af 1800-tallet.

Fortællingen er ”Fra regnormenes liv”, som blev skrevet af den nu afdøde svenske forfatter Per Olov Enquist i 1981. Kammerspillet er flere gange sat op på danske teatre, og i år bliver det opført af instruktør Kasper Wilton på Folketeatret i København og havde premiere den 4. februar.

I rollen som Johanne Luise Heiberg er Ellen Hillingsø, som kalder hende ”den store romantiske skuespillerinde”.

Men hvorfor er det relevant at opføre et teaterstykke om 1800-tallets kulturelite i dag? ”Fordi det ikke blot handler om at være en del af parnasset. Det handler om at være menneske. Og det handler om, hvad det vil sige at være levende. For hvad er prisen for at opnå de ting, som man gerne vil opnå, og gør man sig prisen bevidst?,” siger Ellen Hillingsø.

Gift med Christoffer Castenskiold, som hun har en søn og en datter med.

2 Ellen Hillingsø spiller den feterede skuespillerinde fra 1800-tallet Johanne Luise Heiberg i det berømte Enquist-stykke ”Fra regnormenes liv”. – Foto: Leif Tuxen.

som død. Hun lod sig blive formet af andre. I begyndelsen var det sjovt, og hun var god til det, men pludselig mistede hun sig selv,” siger hun.

Vreden som forsvar

Et møde med fortiden

Johanne Luise Heiberg voksede op i rendestenen. Hun blev født Pätges, var efterkommer af tysk-jødiske forældre og brugte megen af sin tid i forældrenes beværtning tæt på Assistens Kirkegård i København. En barsk opvækst, som var præget af fattige kår, misbrug og overgreb.

Men hun blev optaget på balletskolen som barn, og med tiden fik hun roller på de danske teaterscener, hvilket fik kritikeren og skuespilforfatteren Johan Ludvig Heiberg til at lægge mærke til det unge talent og skrive roller til hende. Forholdet mellem dem blev romantisk, og efter at de to blev gift, lykkedes det hende at stryge til tops i det danske kulturliv.

Og det er i den periode af hendes karriere, at ”Fra regnormenes liv” udspiller sig. I én lang samtale i det heibergske hjem udbasunerer H.C. Andersen sine lidelser og udstiller sit brændende ønske om finde trøst, men til at begynde med bliver den odenseanske forfatter blot mødt af spydighed og hån af fru Heiberg.

De to har dog en ting tilfælles, for som to ”sumpplanter” er de begge vokset ud af proletariatet og steget i samfundets grader. Og som snakken mellem dem skrider frem, vækkes Johanne Luise Heiberg smertefulde minder fra barndommen, der har fulgt hende på hendes vej til toppen, men som hun har forsøgt at gemme væk, og sammen finder de to frem til en fælles fortid. ”I en replik siger hun, at ’uden smertepunkterne er vi ingenting – bliver de indkapslede, begynder vi at dø.’ Det er brutalt at være menneske, og vi har mørke og lyse sider i os. Men hvis vi vil være hele mennesker, er vi nødt til at se den smerte, som vi har i os, i øjnene og acceptere, at det er en del af det at

Vi skal minde os selv om, at livet gør ondt ”Fra regnormenes liv” Kammerspil med undertitlen ”Et familiemaleri fra 1856”, som er skrevet af den nu afdøde forfatter og dramatiker Per Olov Enquist.

Spiller til og med den 13. marts på Folketeatret i København.

Instrueret af Kasper Wilton. De medvirkende er Ole Lemmeke, Ellen Hillingsø, Preben Kristensen og Lisbeth Lundquist.

være menneske,” siger Ellen Hillingsø.

Som barn samlede Johanne Luise Heiberg regnorme op fra jorden for at rense mudderet af dem, men så snart de blev rene og pæne, døde de. Og netop det billede indkapsler stykkets budskab, mener Ellen Hillingsø. ”Johan Ludvig Heiberg forsøgte at skabe hende som et kunstværk, men der var ikke plads til snavs, og selv tillod hun sig heller ikke at være snavset. Vi ved, hvad der sker med en regnorm, når den bliver vasket – den dør. Det er også derfor, hun omtaler sig selv

Da Ellen Hillingsø begyndte på Skuespillerskolen i Aarhus, fik hun en biografi om Johanne Luise Heiberg af sin veninde, og for hende har hun altid været en skuespiller, som har ”svævet over vandet”.

Stykket viser dog en anden, mere menneskelig – og mere vred side af den berømte skuespillerinde. ”Man kan mærke en stærk aggression og en stor vrede hos hende. Men det er ikke bare aggression for aggressionens skyld – den dækker over en stor sorg. Det har været nemmere og måske mere nødvendigt for hende at vise sin vrede end at lade hendes skrøbelighed træde frem,” siger Ellen Hillingsø.

Selvom det nok er de færreste, der kan genkende de ringe kår, som den unge Johanne voksede op under, mener Ellen Hillingsø, at kammerspillet alligevel er relevant for et bredt publikum i dag. ”Jeg er ikke født i den yderste fattigdom på Nørrebro, mine forældre har ikke haft et værtshus, og min far var ikke alkoholiker. Jeg havde ikke ni søskende, som blev slået med et bælte. Og jeg har ikke haft en ’velgører’, som har misbrugt mig. Men mit arbejde som skuespiller er at oversætte de oplevelser, som jeg har haft i mit liv, og forbinde dem med Johanne Luise Heibergs. Så hvad er velgøreren for mig som en psykisk tilstand? Hvem i mit liv kan generere en følelse af ikke at være god nok? Vi har alle oplevet følelserne i forskellige grader, og dem kan jeg finde frem til i mig selv,” siger hun og tilføjer: ”Man kan ikke bare indkapsle sin fortid eller smerte og smide den på lossepladsen, for den vil igen og igen vise sit ansigt. Derfor er man nødt til at se den i øjnene og lade sig konfrontere med den. Det er den eneste måde, man kan transformere sin smerte på. Så det håber jeg, at stykket kan inspirere folk til J selv at gøre.”

FOLKEKIRKENS HUS Gammel Torv 4, 9000 Aalborg

FORÅRET 2022 FOREDRAG/KONCERT Michael Hvas Thomsen Munkekor

KONCERT Michala Petri, blokfløjte Lars Hannibal, guitar

FOREDRAG Simone Aaberg Kærn Højt at flyve

FOREDRAG Adrian Hughes Mors afskedsbrev

FOREDRAG MED MUSIK Kristian Marius Andersen, klaver Mads Bille, fortæller

KONCERT Northern Assembly

ONSDAG 2. FEBRUAR 19.30 GRATIS ADGANG

TIRSDAG 8 FEBRUAR 19.30 150 KR. / 75 KR.

TORSDAG 10. FEBRUAR 14.00 150 KR. /FOKUS: 75 KR.

ONSDAG 16. FEBRIAR 19.30 150 KR. /75 KR. / ST. 50 KR.

TIRSDAG 22. FEBRUAR 19.30 100 KR. / 50 KR. / 25 KR.

ONSDAG 23. FEBRUAR 19.30 150 KR. / 75 KR. / 50 KR.

NU SKAL I BARE HØRE Henritte Bendix & Preben Lund Miraklet på Blegdammen

PYNDTS SAMTALE-SALON Jesper Stein Forfatter

NU SKAL I BARE HØRE Anders & Bent Bro Søn & far

KONCERT Radioens Wiener Trio En søndag på Wivex

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Frode & søn Frode & Nikolaj Muldkjær

KONCERT Gospel D’Light Ole Jørgensen

TORSDAG 24. FEBRUAR 14.00 100 KR. / ST. 50 KR.

TIRSDAG 1. MARTS 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

TORSDAG 3. MARTS 14.00 100 KR. / ST. 50 KR.

SØNDAG DEN 6. MARTS 14.00 250 KR.

MANDAG 7. MARTS 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

TIRSDAG 8. MARTS 19.30 150 KR. / 75 KR. / 50 KR.

FOREDRAG Iben Mondrup Vittu

FOREDRAG Max Ulrich Klinker Pastorale - Krig og kærlighed

LIVET PÅ SPIL Anna Vestergaard, Hanne Dahl & Ole Izard Høyer

NU SKAL I BARE HØRE Jens Jacob Tychsen Hr. Weyse

NYTÅRSKONCERT Nordvestjysk Brass Band & Margrethe Grarup

FOREDRAG Leif Davidsen Lenins Bodyguard

TIRSDAG 15. MARTS 14.00 120 kr. / FOKUS 60 KR.

TIRSDAG 22. MARTS 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

ONSDAG 23. MARTS 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

TORSDAG 24. MARTS 14.00 150 KR. / ST. 50.

TIRSDAG 11. JANUAR 19.30 200 KR.

ONSDAG 30. MARTS 14.00 120 KR. / FOKUS 60 KR.

KONCERT Syng Selected Dirigeret af Morten Vinther Sørensen

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Hans Dammeyer Du kom til vor runde jord

KONCERT Band Dylan Congratulation, your Bobness

FOREDRAG Anders Agger “Indefra”, “Anne & Anders & “Kærlighed”

TEATER Kong Arthur

FRODES HØJSKOLE Jens Gaardbo Mr. News

ONSDAG 8. APRIL 19.30 100 KR. / 50 KR.

TIRSDAG 12. APRIL 19.30 50 KR.

17.00 LGT UDSO T 19.30 LG UDSO

SØNDAG 3. APRIL 19.30 150 KR. / 75 KR. / ST. 50 KR.

MANDAG 4. APRIL 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

TIRSDAG 5. APRIL 19.30 300 KR. / ST. 50 KR.

FOREDRAG Lars Jespersen Hold dem for næsen og læs videre

NU SKAL I BARE HØRE Karsten Højen Mødet med Lennon & Ono

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Hans Grishauge Vartov

KONCERT Benedikte Damgaard, violin Emil Gryesten, klaver

SINGER SONGWRITERS SATURDAY Line Mortensen, Søren Krogh, Kenneth Thordal, Randi Laubek & Ivan Pedersen

KONCERT Jesper Busk Sørensen, basun Thea Visti Pedersen, guitar

TIRSDAG 19. APRIL 100 KR. / 50 KR. / ST. 25 KR.

TORSDAG 21. APRIL 14.00 100 KR. / ST. 50 KR.

MANDAG 2. MAJ 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

TIRSDAG 3. MAJ 19.30 100 KR. / 50 KR. / ST. 25 KR.

LØRDAG 7. MAJ 11 - 21.30 SE VENLIGST DAGSPRESSEN

TORSDAG 12. MAJ 19.30 100 KR. / 50 KR. / ST. 25 KR.

FOREDRAG Jacob Køhn Andersen Frihed

NU SKAL I BARE HØRE Leif Fabricius Komiker

KONCERT Klarup Pigekor Dirigeret af Kristina Kjærulff

ONSDAG 6. APRIL 17.00 & 19.30 200 KR.

S HU NS L E I K IR RT EK ERE K T L FO INVI A N

MO

NSA RGE

BABYSANG & VOKSENSNAK Anna Vestergaard, sangpædagog Hanne Dahl, præst

NG

E

T ET

- med Anette Kjær

TIRSDAG 17. MAJ 19.30 50 KR. / ST. 25 KR.

TORSDAG 19. MAJ 14.00 100 KR. / ST. 50 KR.

ONSDAG 25. MAJ 19.30 100 KR. / 50 KR. / ST. 25 KR.

ALLE TIRSDAGE I LIGE UGER

09.30 - 10.00

MANDAG 7. FEBRUAR 10 - 12 MANDAG 7. MARTS 10 - 12 MANDAG 4. APRIL 10 - 12

BILLETTER: folkekirkenshus.dk eller 9812 1313 KONTANT / MOBILEPAY

18 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

Populære historier inviterer altid til nye fortolkninger Fortællinger, som vi kender fra filmsucceser, bliver nyfortolket på ­landets teaterscener.

Som publikum på teatret bliver man medskabere af fortællingen

fra film til teater Calle Vangstrup vangstrup@k.dk

0 Når et emne er svært, er det ifølge koreograf Tim Rushton vigtigt at behandle det fra flere vinkler.

– Foto: Ditte Chemnitz/Holstebro Dansekompagni.

Store Hollywood-film har en tendes til at cementere et bestemt visuelt udtryk, men ifølge en række teaterfolk er der stadig værdi i at genfortælle historierne fra Hollywood. Filmsucceser som ”Hobbitten”, ”Charlie og Chokoladefabrikken” og ”The Danish Girl” er nu ikke længere blot et hit på filmlærredet – de er også alle blevet lavet om til teaterforestillinger og blevet sat op på teaterscener i Danmark.

Men hvad er det, der gør, at de her historier er interessante at opleve i remedieringer på landets teaterscener? Ifølge teaterfolkene bag opsætningerne bliver man på en anden måde en del af historierne, når man sidder som publikum foran teaterscenen og oplever fortællingerne.

Michael Eigtved er lektor ved institut

for kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet og har et indgående kendskab til udviklingen på teaterog musicalområdet. Han ser det som helt naturligt, at man genfortolker historier, som allerede er filmatiserede.

Ifølge ham har man altid genfortalt de historier, som har været populære, og transformeret dem til andre medier. ”En række af Mozarts operaer er skrevet over nogle meget populære skuespil, der er skrevet af Beaumarchais, og man kan finde mange eksempler igennem tiden på, at historier er blevet genfortalt i nye former,” siger Michael Eigtved.

Om genfortællinger kan ses som selvstændige kunstværker, kommer ifølge Michael Eigtved an på, hvordan man anskuer kunst. Ifølge nogle teoretikere kan alle historier koges ned til 12 grundfortællinger, som man så bygger nogle rammer op omkring. Et andet syn på, om nyfortolkninger er kunst, handler om originalitet, og hvis man tager de briller på, så er genfortællingen ikke kunst. ”Men med den argumentation ville man kunne sige, at Andy Warhol ikke har bidraget med noget, når han lavede de her værker af kulturelle ikoner, som han gav nogle andre farver. Og det svarer meget godt til, hvad der sker på teaterscenerne. Men det er en meget snæver tolkning af, hvad der er kunst,” siger Michael Eigtved.

En af dem, som står bag en genfortælling af en filmsucces, er Emmet Feigenberg. Han er teaterdirektør for Østerbro

Teater, der opsætter ”Charlie og Chokoladefabrikken” på Østre Gasværk Teater fra den 5. februar til den 27. marts.

Fortællingen stammer fra en bog og er sidenhen også blevet filmatiseret.

Stykket handler om Charlie, der kommer fra trange kår, men ved et lykketræf får muligheden for at besøge den hemmelighedsfulde chokoladefabrik og dens mystiske ejer Willy Wonka. ”Grundfortællingen i ’Charlie og Chokoladefabrikken’ er, at fantasien er en virkelig stærk kraft, men den skal forenes med et ædelt hjerte. Vi har nogle helt andre forudsætninger for at lave scenografi, end man har på film. I teatersalen bliver publikum inviteret med ind og bliver en del af fortællingen, da man er til stede i det øjeblik, stykket udfolder sig,” siger Emmet Feigenberg.

Ifølge teaterdirektøren er der heller ikke noget nyt i, at man genfortolker eksisterende værker. ”Shakespeares ’Hamlet’ er bygget på de historier, som Saxo skrev. Det at bygge videre på eksisterende værker er noget, der sker hele tiden,” siger Emmet Feigenberg.

Danseforestillingen ”The Danish Girl” er udviklet af koreografen Tim Rushton og handler om kunstneren Lili Elbe, der som en af de første i verden undergik en kønsskifteoperation i 1930.

I udviklingen af forestillingen brugte Tim Rushton meget tid på at tale med transpersoner for at forstå, hvilke udfordringer de står over for. I processen

openhagen C Soloists

HAYDN

Trompetkoncert Klaverkoncert nr. 11

BEETHOVEN Symfoni nr. 1

Justin Bland - klaptrompet Gilbert Martinez - fortepiano Orkester på autentiske instrumenter Dirigent: Jonathan Ofir Konservatoriets Koncertsal, Kbh. 14.5.22 kl 16 Musikhuset Aarhus, Symfonisk Sal 15.5.22 kl 16

Billetter og info: copenhagensoloists.dk

DOBBELTSYNER

INGEMANN ANDERSEN 4.ÅBNER FEB. FUGLSANG KUNSTMUSEUM I DANMARK OG ITALIEN

Scene&Kultur | 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022 2 Hobbitten og dværgene er dukker, som styres af skuespilleren.

– Foto: Miklos Szabo/Det Kongelige Teater.

2 ”Hobbitten” har et helt andet visuelt udtryk end i filmatiseringen.

– Foto: Miklos Szabo/Det Kongelige Teater.

Aktuelle stykker fra filmsucceser

Befolkningens forbrug af film og teater

”Hobbitten” kan ses ved Moesgaard i Aarhus fra den 19. maj til den 25. juni.

I årene 2016 til 2019 blev der solgt knap tre millioner billetter til scenekunst om året, mens der blev solgt 12-14 millioner billetter til landets biografer om året.

”Charlie & Chokoladefabrikken” kan ses på Østre Gasværk Teater fra den 5. februar til den 27. marts.

”Stolthed og fordom” kan ses på Betty Nansen Teatret fra den 19. januar til den 12. februar.

0 ”Charlie & Chokolade-fabrikken” er produceret med Aarhus Teater.

– Foto: Emilia Therese/Aarhus Teater.

”Blinkende lygter” kan ses på Bremen fra den 14. til den 18. november.

”Den skaldede frisør” kan ses på Scandic Falconer fra den 14. september til den 16. oktober.

I 2019 abonnerede 67 procent af befolkningen på en streamingtjeneste, og 79 procent af befolkningen så film på fjernsynet.

KILDER: TEATERBILLETTER.DK, MICHAEL EIGTVED, DANMARKS STATISTIK OG DET DANSKE FILMINSTITUT

med at udvikle teaterstykket, var det ikke filmen om Lili Elbe, der var hovedfokus, selvom Tim Rushton da så den en enkelt gang, men derimod de erindringer, som hun selv har skrevet. Og derfor bliver hendes liv også anskuet på en anden måde i hans opsætning end i filmen.

Publikum må selv gøre arbejdet

Opsætningen af teaterstykket ”Hobbitten”, som i år kan ses ved Moesgaard ved Aarhus fra den 20. maj til den 25. juni, er også en helt anden oplevelse end filmen, da en lang række af karaktererne er dukker, som bliver ført af skuespillerne. ”Hobbitten” foregår i Tolkiens magiske univers Midgård og handler om en hobbit, der rejser ud på et eventyr med en troldmand og en gruppe dværge. Det er teaterchef og instruktør Kasper Holten, som står bag opsætningen i Danmark. Han mener – ligesom Emmet Feigenberg – at det, som gør teatret interessant som medie, er, at publikum bliver medskabere af historien. ”Film har en tendens til at gøre hele arbejdet for os. Men når man sidder i teatret, bliver man en del af historien. Det sker især i opsætningen af ’Hobbitten’, fordi det er udendørsteater i en skov, og man bliver derfor taget med ind værket på en helt anden måde end foran filmlærredet,” siger Kasper Holten.

I en scene, hvor dværgene og Hobbitten reddes af ørne, ser tilskuerne også dronen med ørnerekvisitten. ”Man bliver nødt til at indfange essensen i fortællingen og prøve at undgå at konkurrere på filmens præmisser.

Når vi ikke skjuler illusionerne i vores opsætning, bliver der plads til, at publikum selv spiller en rolle på den måde, at det er publikums fantasi, som skal skabe de magiske hændelser og univerJ set,” siger Kasper Holten.

Tjajkovskijfestival

Hvad hjertet er fuldt af

Aarhus Symfoniorkesters to uger lange Tjajkovskijfestival sparkes i gang med slavisk folkesjæl og solisteri af en anden verden: Tjajkovskijs Symfoni nr. 6 og Violinkoncert.

Lidenskab og mesterlig melankoli er på programmet under hele festivalen, hvor du også kan opleve 4. og 5. symfoni: aarhussymfoni.dk/tjajkovskijfestival

Symfonisk Sal Musikhuset Aarhus 24.-25. marts kl. 19.30* 165-355 kr. *Festivalen løber fra 24. marts til 3. april

drømme bevæge mærke elske søge leve tro se STUDIO — FRA 5. FEBRUAR OPLEV JACOB MADSEN KVOLS I NANNA CECILIE BANGS INTENSE MONOLOG OM INCELS OG HAD

SCALA — FRA 24. FEBRUAR STOLER DU PÅ AT VERDEN ER, SOM DU TROR? CHRISTIAN LOLLIKE DRAMATISERER E.T.A HOFFMANS KENDTE HISTORIE PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED HOLSTEBRO DANSEKOMAPGNI & S/H

BEDRAG

STORE SCENE — 17. – 19. FEBRUAR EN MODERNE KLASSIKER OM UTROSKAB GÆSTESPIL FRA FOLKETEATRET

RABAT

Vælg min. 3 forskellige forestillinger på Store Scene og Scala og få 50 kr. i rabat pr. billet, du køber.

HUSK BILLET KUN 80 KR. FOR UNGE U. 25 ÅR OG STUDERENDE — GÆLDER ALLE DAGE PÅ ALLE SCENER

Læs mere og køb billet på aarhusteater.dk Billetpris 80 – 490 kr.

METTE KLAKSTEIN, VIKTOR PASCOE MEDOM, ANDERS BAGGESEN, SIMON MATHEW, KJARTAN HANSEN, MARIE MARSCHNER, METTE DØSSING, EMIL PRENTER, CHRISTIAN HETLAND, NANNA BØTTCHER, IZZY MOLONEY, JESSICA VAN DE KOOT, JACOB B. VAHLUN, EMIL BUSK JENSEN, MARIE KOLDKJÆR HØJLUND & AARHUS TEATERS KOR

MEDVIRKENDE

WILLIAM SHAKESPEARE NIELS BRUNSE ISCENESÆTTELSE MAREN BJØRSETH SCENOGRAFI & KOSTUMEDESIGN OLAV MYRTVEDT LYSDESIGN MATHIAS HERSLAND KOREOGRAFI IDA WIGDEL LYDDESIGN LARS GAARDE MUSIK AF MARIE KOLDKJÆR HØJLUND, NIS BYSTED & ELIAS BENDER RØNNENFELT AF

OVERSÆTTELSE

STORE SCENE — FRA 12. FEB — AARHUSTEATER.DK

22 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

Pailletter, levende cupcakes og kasketter på afveje Der var højt humør, da skuespillerne fra ”Matilda the Musical” for første gang gik til prøve iført kostumer og sminke. ”Det er nu, vi skal se, om de tanker, vi har gjort os på skrivebordet, faktisk fungerer i praksis,” siger kostumedesigner Astrid Lynge Ottosen

reportage Camilla Klarskov klarskov@k.dk

Man når knap ind ad den massive dør ved sceneindgangen på siden af Det Kongelige Teater, før lyden af latter kommer en i møde. I receptionen venter en flok børn i alderen 9-15 år, og det er ikke uden grund, at stemningen blandt dem synes at være i top. Ikke alene er de en del af castet til ”Matilda the Musical” om den kvikke pige Matilda, der med sine særlige evner gør oprør mod både forældre og sin tyranniske rektor. I dag er også allerførste gang, de får lov at indtage deres roller iført kostumer på teatrets Gamle Scene.

Selvom det er børnene, der om et par timer og til musicalens premiere om mindre end tre uger skal stå i spotlyset, er kostumedesigner Astrid Lynge Ottosen også lidt af en hovedperson i dag.

Det indtryk får man i hvert fald, som man følger hendes færd rundt i det gamle teater på denne dag med første prøver i ”kost og mask”. Det er det, man i teaterlingo kalder det, når alle medvirkende er iført kostumer og sminke. Overalt hvor Astrid Lynge Ottosen går, mødes hun nemlig af spørgsmål fra skuespillere, skræddere og påklædere. ”Det er nu, vi skal se, om de tanker, vi har gjort os på skrivebordet, faktisk fungerer i praksis, når det pludselig samles med scenografi, lysdesign og de andres kostumer. Det er spændende, for det kan sagtens ske, at noget slet ikke spiller,” fortæller hun.

Inden Astrid Lynge Ottosen i sin tid kunne overlevere sine designs til teatrets kostumier, der indsamler materialer og sætter skræddere til at sy, havde hun brugt et par måneder på at udvikle de kostumer, der i dag ser scenelyset for første gang. Som forberedelse læste hun stykkets manuskript, lyttede til musikken og holdt et væld af møder, men alligevel har Astrid Lynge Ottosen efterfølgende lavet designjusteringer.

Især efter rollerne blev fordelt. ”Når vi ved, hvem der skal spille rollen, kommer der mere personlighed i kostumerne. Godt nok er karakteren beskrevet i manus, men ofte har skuespilleren lyst til at formidle det på en lidt anden måde og har derfor brug for nogle detaljer i kostumet, der hjælper karakteren i den retning,” forklarer hun.

Lidt ekstra at spille på

Bag scenen myldrer det med skuespillere, skræddere og påklædere omkring Astrid Lynge Ottosen. Skal de gyldne kæder om hofterne sidde uden på den flam­ boy­­­­­­ante, røde silkeskjorte? Kan brillerne mon blive strammet til? Og hvad med øreringene, der falder af, så snart skuespilleren begynder at danse?

Piger i strutskørter og drenge i jakkesæt kigger fascineret ned ad sig selv og bryder ud i smil ved synet af deres kammerater iklædt kostumer. ”Jeg har glædet mig hele morgenen til det her øjeblik. Jeg elsker det!”, udbryder skuespiller Steffen Hulehøj Frederiksen iført et blomstret sæt, da han får øje på Astrid Lynge Ottosen.

Hun forklarer, at mange af kostumerne er inspireret af tegneserier. ”Roald Dahls univers er karikeret og overdrevet, men det er hele tiden en balance. Det er jo et menneske, man gerne vil løfte og karikere, uden det bliver for stiliseret.”

Astrid Lynge Ottosen forsøger at stikke hovedet ind bag et forhæng, men må i stedet holde gardinet for en klovn, der er på vej mod scenen efter en kvinde iført cupcake-kostume. ”Hej, er alt okay?”, spørger Astrid påklæderne, der

3 Øverst: Sammen indtager Rasmus Botoft og Annette Heick rollen som Matildas farvestrålende, men tarvelige forældre, Hr. og Fru Wormwood.

3 Nederst til venstre: Amalie Dollerup og Mads Rømer Brolin-Tani er i rollerne som henholdsvis Frøken Honey og Rektor Trunchbull nogle af de mange erfarne og prominente skuespillere i ”Matilda the Musical”.

3 Nederst til højre: På en blok skriver kostumedesigner Astrid Ottosen (til højre) noter til sig selv under prøven. Imens holder instruktør og kommende operachef for Den Kongelige Opera, Elisabeth Linton, øje med, hvad der sker på scenen.

Scene&Kultur | 23

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

2 Arbejdet på scenen og bag scenen ved første prøve.

Forestillingsleder og signalør styrer slagets gang bag procenium.

gemmer sig blandt tøjstativer for at hjælpe skuespillere i kostumerne.

Der kaldes til samling over teatrets højtaleranlæg, og på scenen vrimler det snart med farvestrålende skuespillere, der skal informeres om scenesikkerheden.

Annette Heick, der spiller den overfladiske, dansesyge mor til musicalens hovedperson, Matilda, er trukket i en pailletbeklædt heldragt og lyserød pels.

Hun nikker så ihærdigt til instrukserne, at de lyse proptrækkerkrøller danser om hovedet på hende. ”Det er sådan lidt en prinsessedrøm,” siger hun om sine mange kostumer i forestillingen.

Hun indrømmer, at man nok aldrig bliver ”for gammel eller klog” til at more sig over udklædningen. Og så hjælper det hende til at finde ind i rollen. ”At man ser ud, som man gør, giver lige noget ekstra at spille på. Så kan man bedre give den gas. Hun er jo ikke for klog, hende jeg spiller, og når man så ser sådan her ud,” siger hun og skifter over i sin karakters skingre stemme, ”så kan den ikke få for meget.”

Hårrejsende problemer

2 Fra scenekanten holder forestillingslederen øje med, hvordan det skrider frem, mens signaløren sørger for, at sceneskift sker på det rigtige tidspunkt.

Midt i salen foran Gamle Scene finder Astrid Lynge Ottosen en plads. På rækken foran hviler et bord på et par stolerygge, hvor instruktøren, koreografen og lysdesigneren også har slået sig ned for at overvære prøven. ”Vi har en klar scene,” råber forestillingslederen fra scenekanten, og med ét sætter musikken i gang.

Instruktøren, Elisabeth Linton, vender sig om mod Astrid Lynge Ottosen og peger mod scenen. Måske der skal noget pynt i ballerinaens hår?

På scenen får Rasmus Botoft, som spiller Matildas selvcentrerede og arrogante far, hurtigt problemer med den pastelgrønne kasket, der matcher hans jakkesættet. Den bliver ved med at falde af.

Astrid Lynge Ottosen ved allerede, hvad der er galt.

Under kasketten gemmer sig nemlig to parykker, og det er tilsyneladende en udfordring. Hun vender sig om mod kostumieren og spørger, om de kan sætte noget rundt om hovedbeklædningen, så den kan sidde bedre fast. Det kan de nok godt.

Men der passerer ikke mange scener, før håret på Rasmus Botofts karakter atter volder problemer. Efter den fiktive Matilda har hældt afblegningsmiddel i hans shampoo, er det nemlig tid til at smide den yderste af parykkerne, så en grøn hårpragt kan komme til syne og få publikum til at grine.

Rasmus Botoft fumler længe med det håndklæde, som ubemærket skal vriste parykken fri. ”Og det bliver mere elegant med tiden,” konstaterer han tørt mellem to replikker, da det endelig lykkes, og der lyder latter rundt omkring i salen. ”Skal hans hår ikke være mere lysegrønt?”, spørger instruktøren Astrid Lynge Ottosen og finder nogle fotos af den grønne alf fra filmen af samme navn frem på sin telefon for at vise, hvad hun mener.

Ned til mindste detalje

2 Flere af de yngre skuespillere havde svært ved at skjule nysgerrigheden, da først de og siden kammeraterne var kommet i kostumerne for første gang på samme tid.

– Fotos: Leif Tuxen.

Efter et par timer er det tid til en pause, og det giver Astrid Lynge Ottosen mulighed for at gøre status. Hun har blandt andet noteret sig, at der skal gøres noget ved en høj, sort hat, som bliver næsten usynlig mod den mørke bagvæg. Lidt henne ad stolerækken får Astrid Lynge Ottosen fat i modisten, der sidder med et målebånd om halsen. De diskuterer muligheden for at udstyre hatten med similisten eller bånd, men beslutter at se det an, til det rigtige scenelys er kommet på.

Intet – heller ikke de endelige kostumer – er sikkert endnu, og ingen detalje får til lov at gå ubemærket hen. Men det er også noget af det, der gør jobbet sjovt, siger Astrid Lynge Ottosen. ”Jeg elsker at nørde igennem med en stil og et udtryk for at skabe en ny historie i et nyt univers. Det er J vildt sjovt.”

”Matilda the Musical” Baseret på Roald Dahls roman ”Matilda”, der sidenhen også er blevet filmatiseret.

Det samme kunstneriske hold stod i 2019 bag opsætningen af musicalen i Malmö Opera.

Spiller til den 27. februar 2022 på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i København.

24 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

mødet med teatret | Gennem en hel karriere når de fleste skuespillere at spille en lang

række forskellige roller – og nogle bliver vigtigere end andre. Kristeligt Dagblad har spurgt tre teateraktuelle skuespillere om, hvilken barndoms- eller ungdomsrolle der betød noget særligt og gav dem lysten til at blive skuespillere

Den første betydningsfulde rolle

F OTO : K I M G L U D

F OTO : J ACO B S C H U LT Z /J YS K F Y N S K E M E D I E R / R I T Z AU S C A N P I X

F OTO : D I A N A H O L M / N O R DJ YS K E / R I T Z AU S C A N P I X

Jeg var ydmyget, men stolt

Det var stort at stå så ung med en absurd tekst

Jeg blev forelsket i teatrets mystik

Mette Klakstein, 30 år, skuespiller: Jeg er vokset op i en meget lille by i Vestjylland, der hedder Stauning. Der var ikke noget teater eller nogen filmcastings, jeg kunne tage til, men jeg havde alligevel interessen. Da jeg var omkring 10 år, kom en teatertrup ud til vores lille landsbyskole. Det var to skuespillere, der var på turné med nogle få kostumer og meget minimal scenografi, og så var konceptet, at de spillede en interaktiv version af ”Prinsessen på ærten”, hvor de skulle have et barn med.

Det var en miniforestilling, som tog omkring et kvarter. Da de kom ud på min skole, blev jeg fremhævet af min lærer som én, de godt kunne få til at spille i det lille teaterstykke. Jeg var meget stolt over at være blevet set. Jeg fik en krone og en Fætter BR-prinsessekjole med tyl på, og så fik jeg to helt runde, rødmalede kinder. Der var ingen forberedelsestid, for min dialog var optaget på forhånd. Så jeg skulle mime hen over replikkerne, som en eller anden voksen mand havde indtalt, og så var der en sang. Det har set helt vanvittigt ud med den her mærkelige telenovelaagtige udgave af H.C. Andersen. Alle eleverne på skolen – der var nok omkring 100 – var inde at se det i gymnastiksalen. Og jeg kan huske, at min storebrors seje skater-ven fra 7. klasse, Peter, sad på bagerste række og var ved at kaste op af grin over hele det her setup.

Men jeg var allerede en lille pro, og jeg kom igennem alligevel. Jeg var en lille smule ydmyget, men også stolt. Jeg tog det ind, at det var komisk, og jeg kunne stadig se, at det var spændende og sjovt. Der gik lang tid, før jeg lavede teater igen, det var næsten først, da jeg kom ind på teaterskolen mange år efter.

Der var ikke meget andet teater i min barndom, men det minde står tydeligt frem. Selvom det havde et lidt traumatisk islæt over sig, var det alligevel et første møde, som vakte et eller andet i mig eller gav noget lyst. Stadig i dag har jeg den samme følelse – at skulle stå på en scene kan tit være ydmygende, men spændingen eller lysten overskygger J det.

Bjarne Antonisen, 48 år, skuespiller: Som teenager lavede jeg meget teater, hvor det bare handlede om at komme op på en scene og blive klappet af. Men i 1992 i Nordborg på Als, hvor jeg kommer fra, var der et stort middelalderspil, fordi det var 750 år, siden Margrete den Første havde besøgt byen. Jeg var hofnar og blev den, der bandt hele byen sammen.

Det var Thorkild Demuth, der var instruktør og skuespiller, som satte det i scene. Mødet med ham var ret specielt, for det var første gang, jeg mødte en rigtig skuespiller og instruktør, som så mig, og som kunne se, at jeg altså ville mere med det her. I de følgende år lavede vi forskellige projekter sammen. Og da jeg var omkring 20 år, spillede jeg Vladimir, eller Didi, i ”Mens vi venter på Godot” af Samuel Beckett. Det var en meget ung alder at stå med sådan noget stof, men jeg kan huske, at dér tænkte jeg, at nu var det ikke bare gøgl og narrestreger. Jeg gav ikke blot noget væk til publikum, der var også basis for mig til at blive klogere og lære noget om livet. Dér vidste jeg for alvor, at jeg ville det her. Ellers kunne jeg være blevet sanger eller gøgler på anden vis – bare for at optræde. Men der fandt jeg ud af, at det skulle være noget med ord, formidling, poesi og spørgsmål om livet, for stykket er fyldt med flere spørgsmål end svar. Under prøverne var jeg virkelig en åben bog, som bare ville undersøge den her verden, der var helt ny for mig. Og da vi havde premiere og spillede den, følte jeg en enorm stolthed over at stå som 20-årig med så stor en rolle i en så absurd tekst. Det var stort at give det til et publikum i lille Nordborg, hvor det, der ellers blev spillet, når det gik vildt for sig, var et syngespil, hvor man kunne klappe på ét og tre. Men forestillingen blev taget godt imod. Da jeg gik på Skuespillerskolen i Odense, og vi skulle lave et soloprojekt, vendte jeg tilbage til Beckett. Jeg synes, at han bliver spillet alt for lidt. Jeg kunne enormt godt tænke mig at spille Vladimir igen, for jeg ved jo forhåbentligt noget mere J nu, end da jeg var 20 år.

Olaf Højgaard, 50 år, skuespiller: Da jeg gik i 1. klasse, spillede vi ”KlodsHans”. Jeg ville jo gerne sige, at jeg var Klods-Hans, men jeg tror nærmere, at jeg spillede bagenden af et dyr under et lagen.

Der var den her pige i klassen, som jeg ellers ikke havde kigget så meget på.

Men lige pludselig fik hun lidt læbestift og en lille prinsessekrone af pap på og blev sat op på katederet. Og så blev jeg komplet forelsket.

Jeg kan huske, at jeg bare stod og kiggede på hende og var så forelsket i den prinsesse, der sad der. Det var jo ikke en direkte rolle, men når jeg tænker på det nu, er det, som om jeg dér på en eller anden måde blev forelsket i teatrets mystik, uden at vide noget om hvad det egentlig drejede sig om.

I de samme år spillede vi ”I en kælder sort som kul”. Jeg var katten, og mine klassekammerater var musene, der skulle slås ihjel. Der er et billede i familiealbummet, hvor jeg står med den ene fod på en af musene og spænder armene over hovedet, som om jeg virkelig har dræbt alle musene. Jeg har altid søgt teatret, fra jeg var helt lille. Min mor har fortalt mig, at da jeg ikke var ret gammel, har jeg på et tidspunkt sagt, at jeg godt kunne tænke mig at være ”sådan én, der står på en scene”.

Det var meget instinktivt og naturligt, og der var en stærk tiltrækning, før jeg overhovedet kunne sætte ord på det.

Der var en dejlig frihed i at kunne være noget andet, end den rolle jeg havde i det daglige. Og det var fedt at kunne bruge nogle helt andre energier og kommunikationsformer. Der gjaldt nogle andre regler. Men jeg kommer ikke fra en teaterfamilie, og der gik lang tid, før jeg vovede at tænke, at det var noget, jeg kunne gøre professionelt.

Først da jeg var i begyndelsen af 20’erne, begyndte jeg at tænke, at det kunne J blive til mere.

Mette Klakstein er aktuel i stykket ”Romeo og Julie”, der spiller fra den 12. februar til den 10. marts på Aarhus Teater.

Bjarne Antonisen er aktuel i stykket ”Hobbitten”, der spiller fra den 19. maj til den 25. juni på Moesgaard Museum i Aarhus.

Olaf Højgaard er aktuel i stykket ”Det der drikker”, der spiller fra den 22. til den 26. marts på teatret Sort/Hvid i København.

Fortalt til Rebecca Allouche allouche@k.dk

Premiere 4. februar

Premiere 30. marts

store scene

store scene

et kraftfuldt kammerspil om kunst og kærlighed

en kor-komedie om kærlighed

Urpremiere 24. februar

Premiere 24. marts

hippo dromen hippo dromen

maddiker bedrag et livtag med den modne kvinde

BILLE TBILLE T 70 272 2 72

|

Harold Pinters klassiker om utroskab

WWW. FOLKE TEATRE T. D K

|

WWW.TEATERBILLE T TER.DK

26 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

Sjælen skal helst kunne overleve maddikernes gnasken Skuespiller Bodil Jørgensen er aktuel i stykket ”Maddiker”, hvor tre modne kvinder sætter ord på det svære og det smukke i livets senere år

interview Lærke Fallesen fallesen@k.dk

Maddikerne kommer med alderen. De spiser hylsteret, kroppen, så det fysiske legeme langsomt svinder ind, og da er det sjælen og ånden, som skal bære os.

Det er i hvert fald skuespiller Bodil Jørgensens tese. I slutningen af denne måned er hun aktuel i turnéforestillingen ”Maddiker” på Folketeatret – en nyskreven forestilling, der tager ”livtag med den modne kvinde”, og som hylder alderdommen ved at tale om både det svære og det smukke i livet, inden kroppen forfalder helt, og maddikerne får overtaget.

I den anledning har Kristeligt Dagblad talt med skuespilleren om hendes eget forhold til aldring, om livets og alderdommens faser og om den forandring – eller måske forvandling – der sker, når vi bliver ældre. ”Når man er ung, sidder alting i kroppen, men det tørrer ligesom ud med alderen, når vi begynder at rynkes. Så må vi i stedet leve i vores følelser, fantasien og i erindringer. Det er ikke nødvendigvis, fordi disse bliver stærkere, men der bliver i hvert fald bedre plads til at trække fortiden frem i lyset, når kroppen ikke længere bærer os på samme måde,” siger Bodil Jørgensen og fortsætter: ”Alderen er en udfoldning og en afsmalning. Jo ældre vi bliver, jo mere trækker kroppen sig sammen, og så går vi mod mere og mere åndelighed, mens maddikerne ordner resten. Sjælen skal helst kunne overleve al den maddikegnasken.”

Bodil Jørgensen Født den 3. marts 1961.

Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1990.

Gift med filmfotografen Morten Søborg.

Sammen har parret sønnen Østen på 19 år og datteren Rigmor på 12 år. Hun har desuden sønnen Johannes på 24 år fra sit tidligere ægteskab.

Vi støder alle ind i alderdommen

Skuespilleren fyldte selv 60 år sidste år, og selvom hun egentlig altid har følt sig ung, mærker hun tidens tand i kroppen. Det gælder for eksempel, når hun vågner om morgenen med en pludselig og skarp, men forbipasserende smerte i knæet, eller når hun kigger på sine fødder og opdager, at de nu ligner hendes mors.

I ”Maddiker” møder publikum tre kvinder, der ligesom Bodil Jørgensen har passeret de 60 år, og som befinder sig i det, der for de fleste er livets sidste 30 år. Kvinderne, som ud over Bodil Jørgensen spilles af Jannie Faurschou og Rikke Wölck, kender ikke hinanden, men forbindes, som forestillingen skrider frem, så de til sidst er der for hinanden og følges ad det sidste stykke af livet – og i døden. Og selvom alternativet selvsagt er værre, er det ikke let at blive gammel. ”Der er mange betragtninger i forestillingen om det segment, som vi ikke taler så meget om. Langt de fleste af os støder – heldigvis – ind i alderdommen og det at blive gammel. Men hvordan gør man det? Vil man livet – hele livet?

Orker man aldringen? Og bliver man ved med at se lys forude?”, spørger Bodil Jørgensen retorisk.

”Man har tendens til at sige, at alle gamle er ens, men de er lige så forskellige, som mennesker i livets andre faser er, og det er i høj grad det, vi har fokus på i ’Maddiker’. Her møder man en, der klamrer sig til skønheden i livet – eller til stoltheden – og som slet ikke kan tåle at blive gamle. Men der er også en, der er lykkelig for at være blevet usynlig, så hun ikke hele tiden skal shine, men kan trække sig lidt ind i sin grotte.

Og så er der den bekymrede, som sætter spørgsmålstegn ved, om hun nåede det hele og fik nok ud af det. Det sidste er nok til en vis grad gældende for alle tre,” forklarer hun.

Der findes en vægring ved alderen

Selv bekymrer Bodil Jørgensen sig egentlig ikke så meget om at ældes eller om, at tiden løber fra hende for den sags skyld, for med nye livsfaser kommer nye muligheder. ”Jeg mærker selvfølgelig, at der er døre bag mig, der lukkes, og broer, der

klapper i, fordi jeg bliver ældre. Men der er også døre, som går op, og nye drømme, der byder sig til. Det er i de samme kategorier som tidligere, men nu har jeg fundet de steder, jeg gerne vil bo, og fået en familie, så det handler mere om ting, jeg gerne vil opleve eller små eksperimenter med mig selv,” siger hun og fortæller, at hun for eksempel drømmer om at give sig i kast med at læse Det Gamle Testamente eller at tage på flere ugers retræte i stilhed. ”Spørgsmålet er, om jeg får tiden til det, for det føles, som mange ganske rigtigt siger, som om tiden går hurtigere, jo ældre man bliver. Men det gode ved at blive ældre er også, at hvis jeg ikke når at læse Det Gamle Testamente, så ved jeg også rigeligt. For jeg ved nok, men jeg vil gerne vide og forstå mere.

Noget af det bedste er nogle gange at sige til sig selv, at ’det bliver ikke til noget’, eller ’jeg opgiver’, for så er der pludselig noget, der spirer et nyt sted.”

Livet kan ikke inddeles i tid

Bodil Jørgensen synes at fornemme en vægring ved at blive gammel i samfundet og henviser igen til maddikerne i det snart aktuelle stykkes titel – som et symbol på frygten for at mærke og acceptere, at alderen er fremskreden. ”Vi fylder huller og rynker ud og laver om på os selv, for man må helst ikke kunne se, om man er 40, 50 eller 60 år, men vi skal huske, at det bare er sprøjtemidler. Resten er maddiker. Det kan godt være, at vi ikke vil tænke på det, men vi bliver altså ældre, og det er o.k.,” siger hun, men anerkender også, at det ene ikke nødvendigvis udelukker det andet. ”Man kan selvfølgelig sagtens gøre begge dele, altså fylde noget på det åndelige plan og gøre noget ved sig selv.

Det er jo sundt at gøre noget for sig selv og ud af sig selv, men det er mig fortsat en gåde, hvorfor det er et ideal at se ung ud. Jeg mener i hvert fald bare, at det der med at fylde ud indefra, det kan noget.” Hun oplever, at der findes en vis

grad af det, hun kalder unødvendigt alderstyranni i samfundet, som gør, at vores liv og muligheder hele tiden bindes sammen med alderen. ”Vi spørger hele tiden: ’Hvor gammel er du?’, men det behøver man jo ikke at spørge hinanden om. Alder og tid er selvfølgelig det, der holder styr på forløbet og sætter livets faser i en eller anden form for rækkefølge, men i virkeligheden er det jo bare én lang oplevelse.”

Bodil Jørgensen blev selv mor for første gang som 35-årig og for sidste gang som 47-årig, og det betyder, at hendes egne aldersfaser er en smule forskudte i forhold til gennemsnittet, og at hun for eksempel er i 60’erne, når hendes datter næste år skal konfirmeres. Men selvom hun har gjort sig tanker om det at være en ældre forælder end gennemsnittet, ser hun det i sidste ende som en mindre væsentlig detalje. ”Jeg er ikke bekymret for min egen død. Men det at forlade nogen, der ikke er klar til at blive forladt, er en lidt ru tanke, som nogle gange slår mig som glasskår. Men jeg kunne jo lige så godt være død, da jeg blev kørt over af en traktor for nogle år siden, eller jeg kunne gå ud foran en bil lige om lidt, så der er ingen grund til at lade alderen holde J én tilbage.”

”Maddiker – Et livtag med den modne kvinde” Spiller på Folketeatret i København fra den 4. februar til den 17. maj 2022 samt på turné i hele landet fra den 8. marts til den 25. april 2022.

Medvirkende skuespillere er Bodil Jørgensen, Rikke Wölck og Jannie Faurschou, og instruktøren er Madeleine Røn Juul.

0 Der er nogle, for hvem verden lukker sig, når de bliver ældre, men Bodil Jørgen­ sen håber, at hun vil ligne sin far, når hun bliver gammel. For han bevarede en nysgerrig­ hed over for alt levende og en glæde ved at stå op hver eneste dag til det allersidste.

– Arkivfoto: Leif Tuxen.

Wilhelm Marstrand Den store fortæller

21.1. – 12.6.2022 Nivaagaards Malerisamling

28 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

”Greven af Luxembourg” er en tidløs kærlighedshistorie Den Jyske Opera vil have publikum til at grine, når den fejrer sit 75-årsjubilæum med Franz Lehárs charmerende og vittige operette ”Greven af Luxembourg”

interview Nevine Reenberg reenberg@k.dk

En mand og en kvinde forelsker sig – uvidende om, at de allerede er gift ind i et proformaægteskab. Selvom den østrig-ungarske komponist Franz Lehár skrev den ironiske historie ”Greven af Luxembourg” om operasangerinden Angèle og den fattige grev René tilbage i 1909, kunne det komiske plot lige så godt være begyndelsen på en nutidig Hollywood-komedie. Det siger den tyske instruktør Philipp Kochheim, der står bag en ny opsætning af operetten på Den Jyske Opera. Ifølge ham er der en helt særlig grund til, at institutionen har valgt at fejre sit jubilæum med netop dette stykke, der har premiere den 11. marts. ”Vi vil gerne have folk til at grine. Noget af det smukkeste er det øjeblik, hvor publikum fra hele landet samles og pludselig bryder ud i latter på samme tid. Det er en af grundene til, at jeg laver teater, og det er noget, vi har meget brug for lige nu – særligt efter nedlukninger og coronakrise,” siger han.

For instruktøren handler historien om kærlighed. Om alle de op- og nedture, der følger med kærligheden, og de forventninger, vi har til hinanden, når vi mødes. Noget, som alle kan relatere til, og som gør, at historien stadig er relevant i dag.

En operette er en mere lettilgængelig udgave af en opera. Typisk med et mere lystigt præg, hvor replikkerne både bliver sagt og sunget. En slags scenekunstens pendant til en komediefilm. ”Greven af Luxembourg” handler om en fyrste, der ikke vil gifte sig med den kvinde, han er forelsket i, fordi hun er af en lavere stand. For at omgå det problem, betaler han den fattige grev René for at gifte sig med hende i et proformaægteskab for senere at lade sig skille.

På den måde vil hun opnå en titel, der er værdig til fyrsten.

0 ”Normalt er det mændene, der skal finde løsningen på plottet, men Lehár har vendt klichéen rundt, så det er kvinderne, der er kloge og selvsikre,” siger operachef Philipp Koccheim, om Franz Lehárs oprette. – Fotos: Den Jyske Opera.

En slags blind date

Da den en fattige grev René og operasangerinden Angèle bliver gift, ser de ikke hinandens ansigter ved ceremonien. Men da de to tilfældigt møder hinanden ved en senere lejlighed, bliver de med det samme forelskede i hinanden uvidende om, at de allerede er gift. Instruktøren Philipp Kochheim ser en moderne parallel i fortællingen. ”Man kan sige, at komponisten Lehár har opfundet konceptet blind date: Parret er blinde for hinanden til bryllupsceremonien og forelsker sig uden at vide, at de allerede er gift. Det har den symbolske betydning, at man skal sætte farten ned og give hinanden en chance i kærligheden, hvor vi ofte dømmer hinanden ude, før vi rigtigt har lært hinanden at kende,” siger Philipp Kochheim.

Den tyske instruktør og operachef har gennem sin karriere instrueret over hundrede operaer, teaterstykker og mu-

Philipp Kochheim Født i Hamborg i 1970. Har studeret kunsthistorie, økonomi, teatervidenskab og litteratur på universitetet i München i Sydtyskland.

Fra 2013-2017 operachef ved ved Staatstheater Braunschweig. Siden 2017 operachef på Den Jyske Opera.

Vandt sidste år P2-prisen Årets Begivenhed for opsætningen af ”I går og i morgen” på Den Jyske Opera fra 2020.

Han har desuden modtaget en række tyske teaterpriser.

sicals, men det er første gang, han skal instruere en operette, og det er helt bevidst. Han mener, at operetten som genre har haft en tendens til at portrættere kvinder som dumme og uintelligente karakterer, der bliver kørt rundt i manegen af mænd. Men i Franz Lehárs stykke forholder det sig helt omvendt. ”Normalt er det mændene, der skal finde løsningen på plottet, men Lehár har vendt klichéen rundt, så det er kvinderne, der er kloge og selvsikre.”

Hvad den tyske instruktør mener er, at mens det i den typiske operette forholder sig sådan, at den mandlige karakter finder løsningen og redder dagen, er det i ”Greven af Luxembourg” helt omvendt. I stykket er det ikke grev René, men kvinden Angèle, der opdager, at de allerede er gift, og hun lader ham leve i uvidenhed, indtil han selv finder ud af det.

Væk fra kliché-figurerne

”I operaer kan man godt finde stærke, kvindelige karakterer, men i operetten er det meget sjældent, at man – som i dette stykke – ser, at det faktisk er de kvindelige karakterers intelligens, der driver plottet. Franz Lehár prøvede at søge væk fra kliché-figurerne i sin operette og har i ’Greven af Luxembourg’ skabt nogle mere realistiske karakterer,” siger han.

”Greven af Luxembourg” Har premiere den 11. marts i Musikhuset i Aarhus, hvor den spiller frem til den 19. marts.

Forestillingen er på danmarksturné fra den 21. marts til den 30. april 2022 og kan opleves i mange dele af landet.

Ifølge Philipp Kochheim er ”Greven af Luxembourg” et meget unikt stykke, der er i trit med tiden. Det er svært at sige, om komponisten Franz Lehár havde et særligt feministisk blik for sin tid, men ifølge instruktøren kan et tilbageblik på historien forklare, hvorfor stykket kan virke så tidssvarende. ”Det blev skrevet i en tid, hvor suffragetterne (kvindeforkæmperne, red.) kæmpede for kvindefrigørelse og stemmeret. Lehár var klar over, hvad der skete i samfundet og prøvede at bryde med det negative kvindebillede,” siger han og tilføjer: ”Jeg overvurderer ikke, hvad vi kan som teater, men jeg kan godt lide at lege med tanken om, at vi selv med en lille operette kan vise den udvikling.” J

UDSTILLING / 22 JAN — 01 MAJ 2022

Se hele vores program på nordatlantens.dk

GUDRUN DK HASLE MARTIN BRANDT GL HANSEN Import/eksport Gudrun Hasle (DK) og Martin Brandt Hansen (GL). To udstillinger, der udforsker kulturmøder, det personlige og det mytologiske, den lille og den store fortælling Udstilling: 22. jan—1. maj

Tag børnene med i vinterferien

Siri Ranva Hjelm Jacobsen & Iben Mondrup

Hjælp vores bjørn med at forstå og lave kunst. Tre dage med gratis kunstforløb for 5 til 10-årige. Kræver tilmelding.

14.—16. feb. kl. 10 og 12.30

Samtaler med de romanaktuelle forfattere på Christianshavns Bogfestival Litteratur: 27. marts kl. 15

Bedre strik til dig

Flag / Erfalasoq

Gudrun Hasle & Martin Brandt Hansen

Vi hejser et nyt flag på kajen hver uge lavet af tretten skiftende kunstnere Udstilling: 22. jan—1. maj

Oplev de udstillingsaktuelle kunstnere i samtaler Artist talk 4. marts: kl. 16.30 UDSOLGT

Iskerner, klima og Willi Dansgaard

Mord i Tórshavn

Professor Jørgen Peder Steffensen om Willi Dansgaard og iskerneforskning Foredrag: 10. februar kl. 18.30

Oplev den færøske krimiforfatter Jógvan Isaksen i samtale med Bo Tao Michaëlis på Christianshavns Bogfestival Litteratur: 24. marts kl. 17

Lær at strikke til din personlighed hos den færøske designer Katrina Í Geil Workshop: 27. marts kl. 10

Grønland og fremtiden Mød Aaja Chemnitz Larsen, Aki-Matilda Høegh-Dam og Martin Breum Debat: 5. april kl. 20

Kim Leine Aftensamtale med forfatteren, der aktuel med romanen ”Efter åndemageren” Litteratur: 19. april kl. 20

Café & gavebutik

Åbningstider

Besøg også vores café og butik med designvarer fra Nordatlanten

Mandag–fredag Lørdag–søndag

Adresse 10-17 12-17

Strandgade 91 Christianshavn 1401 København K

30 | Scene&Kultur I L L U S T R AT I O N : M O R T E N VO I G T

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

Kommende opera er baseret på en dømt læges selvmordsmanual, men er det forsvarligt? Teaterekspert og komponisten bag mener, scenekunsten skal behandle tabuer

bud, der hedder selvmordsmanualen, hvis nogen i mangel på bedre skulle få brug for det. Det kan folk godt blive provokeret af.”

Pligt til at stille spørgsmål

etik på scenen Camilla Klarskov klarskov@k.dk

At scenekunsten ynder at skubbe til grænser og udfordre normer er ingen nyhed, og fra tid til anden har det ført til debat om dens rolle.

For må scenekunsten give taletid til eksempelvis de logikker, der ligger bag forbryderes motiver, og må den opfordre til civil ulydighed?

Det er spørgsmål, som ganske givet atter vil blive rejst, når operaforestillingen ”Manualen” til maj får premiere i Operahuset i København. Stykket er nemlig baseret på den selvmordsmanual, som den danske læge Svend Lings i 2014 udgav – en manual, der efter lægens eget udsagn siden har ført til hundredvis af selvmord og egen domfældelse.

Bag ”Manualen” står komponist Louise Alenius, og det er langt fra første gang, hun med sin kunst beskæftiger sig med tabubelagte emner såsom døden. I tidligere værker har hun blandt andet besøgt og sunget for døende med ritualet ”Prequiem” (2016), præsenteret publikum for sin døende, kræftsyge ven i ”Porøset 2” (2014) og i ”Silent Zone” (2017) dissekeret incest som fænomen.

Om komponisten skriver Dansk Komponistforening, at hun ”skriver musik, der ofte hacker formater og udfordrer tilskuere”, mens Politiken i en omtale skriver, at Louise Alenius ”ved konsekvent at lave opera og koncerter om tabuiserede emner på smukke, men alt andet end konfliktsky måder” peger ”fremad mod nye grænser inden for musikdramatikken”.

Og meget tyder på, at den linje fortsættes med ”Manualen”.

Når Louise Alenius har valgt at tage udgangspunkt i Svend Lings’ manual, skyldes det ikke blot, at hun er fascineret af den krop, der på én og samme tid vil dø, men kæmper for at holde sig i live. Hun er også interesseret i debatten om aktiv dødshjælp, og hun undrer sig over, at den ikke fylder mere i den offentlige bevidsthed. ”Musikken og scenekunsten er et

Ømt punkt. Ny opera tager afsæt i omstridt selvmordsmanual spændende rum til at arbejde med problematikker, som ellers skiller vandene og kan være svære at tale om. Jeg er generelt interesseret i nogle emner, som jeg ikke føler bliver afdækket nok, og jeg synes, det er meget underligt, at der ikke bliver rykket mere på aktiv dødshjælp herhjemme, når alle ved, at det alligevel foregår,” fortæller hun.

I princippet er Louise Alenius ikke meget for at tale om sin egen holdning til aktiv dødshjælp. Hun mener nemlig ikke, at den er det mest interessante ved hendes kunst, ligesom hun ikke har haft et ønske om at skabe et stykke, der skulle overbevise modtageren om et bestemt synspunkt.

Ikke neutral

Derfor var udgangspunktet at skabe en opera, som forholdt sig neutral i det omfang, det lader sig gøre. ”Men sagen er også, at operaen ikke er neutral,” siger hun og fortæller, at scenerummet i ”Manualen” er omdannet til torsoen på en krop, hvor organerne, bevidstheden, smerte og døden synger og på den måde repræsenterer forskellige holdninger til aktiv dødshjælp.

Det er ikke bare en krop, der gerne vil dø – det er også et hjerte, der

kæmper for at holde kroppen i live. ”Til sidst ønsker kroppen virkelig at dø, fordi smerten er for voldsom.

Men eftersom man ikke bare kan stoppe en krop, og lægerne ikke må hjælpe, bliver ’Manualen’ den eneste udvej. På den måde mener jeg, at operaen skildrer en reel problematik.”

Ikke desto mindre kalder Louise Alenius det for et samfundsproblem, at alvorligt syge mennesker ikke har et sted at gå hen, når de vil dø.

Louise Alenius kalder Svend Lings for ”modig og interessant”, selvom hun er klar over, at han er en kontroversiel skikkelse, der udløser stærke følelser og uenigheder.

Hun mener dog ikke, det gør ham mindre relevant som afsæt for en opera.

Er det etisk set ikke uforsvarligt at basere en forestilling på en mand, der er dømt, og en kriminel handling? ”Kunsten er et helt særligt sted, og man har altid lavet kunst om idealister, der bryder loven. Så jeg har absolut ingen kvaler ved at tage denne her tematik op og basere stykket på Svend Lings. Jeg kan godt pege på, at der findes et til-

Louise Alenius Født i 1978.

Autodidakt og flere gange Reumertnomineret sanger og komponist med baggrund i blandt andet elektronisk samt reklame- og filmmusik.

Har udgivet flere album – ud over at komponere til adskillige forestillinger.

Svend Lings Født i 1941.

Uddannet læge, der i 2014 udgav bogen ”Hjælp mig – aktiv dødshjælp” og har rådgivet samt udskrevet medicin til patienter, som vil begå selvmord. Sagen førte til politianmeldelse, og i 2019 blev Svend Lings idømt 60 dages betinget fængsel af Højesteret.

Ekskluderet af Lægeforeningen og frataget sin autorisation.

I september 2021 kunne Kristeligt Dagblad dokumentere, at Svend Lings fortsat hjælper danskere med at tage eget liv.

I løbet af de seneste år er store, traditionsforankrede kulturinstitutioner som Den Kongelige Opera i højere grad begyndt at behandle omstridte emner såsom aktiv dødshjælp. Det bemærker teaterekspert og anmelder Birgitte Dam, der står bag flere bøger om blandt andet samfundsengageret scenekunst. ”Hvis der er noget, vi fortrænger i debatten, så kan scenekunsten godt finde på at bore lidt i de ømme punkter. Men frem for at fortælle en historie med en morale vender og drejer teatret i dag nogle forskellige synspunkter. Det er en mere åben måde at rejse en diskussion på, der giver tilskuere mulighed for at reflektere og finde deres egen holdning, uden at nogen decideret har fortalt dem, hvad de skal synes.”

Ifølge Birgitte Dam er det udtryk for et nybrud i teaterverdenen, som beror på en mere publikumsbevidst tankegang, hvor tilskuere ikke længere bare skal læne sig tilbage og nyde forestillingen. Moderne scenekunst har i høj grad en ambition om at aktivere publikum, ligesom publikum heller ikke længere vil finde sig i blot at være passive iagttagere.

Når scenekunsten har særlige fordele, der kan være med til at udvide horisonter og skabe nye erkendelser hos tilskuerne, skyldes det også, at den spiller på det, Birgitte Dam kalder for ”en dobbeltform”: ”Scenekunsten giver mulighed for en udpræget identifikation, fordi der opstår et særligt rum og nærvær mellem spillere og publikum. På samme tid bliver publikum hele tiden gjort bevidst om, at der er nogen, som har stillet sig op på scenen, og at det er iscenesat. Derfor får vi en vis distance til det, vi ser.

Vi bliver så at sige både inviteret til at indleve os i det og distancere os fra det for at kunne tænke over det.”

Uden at have set forestillingen vurderer Birgitte Dam ikke, at ”Manualen” tegner til at overskride den udefinerede grænse for, hvad scenekunsten kan tillade sig, selvom den er baseret på en dømt mand.

Hun ser det snarere som operaens pligt at sætte spørgsmålstegn ved normerne. ”Scenekunsten er jo fri, og det vil vi også gerne have, at den er. Det betyder ikke, at man skal være uetisk. Man skal tværtimod fremholde etiske problemstillinger, og det er jo netop det, denne opera gør. At undersøge noget behøver ikke være det samme som at accepteJ re det.”

Seimi Nørregaard Underverdenens parykparade 28. JANUAR – 24. APRIL 2022 DET KONGELIGE TEATER KVADRAT

STIFTELSEN SORØ AKADEMI

TRELLEBORG FONDEN

Foto: Thomas Olsen

32 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

vendepunkt | Balletdansere går på pension, når de fylder 40 år, og skal finde identiteten på ny.

Kristeligt Dagblad har talt med to pensionerede balletdansere og én, der danser på sidste vers, om, hvilke eksistentielle overvejelser der opstår, når man skal tage afsked med dansen

Dansen er stadig vores hjem

Selvom det er fem et halvt år siden, at 30-årige Josephine Berggreen sagde sin stilling op som korpsdanser hos Den Kongelige Ballet, drømmer hun stadig om at danse, når hun sover om natten. Og når hun som i dag balancerer at hjemmepasse sin halvandenårige søn, mens hun sidder over medicinbøgerne og læser til eksamen, kan hun komme til at tænke over, hvor dejligt det var, dengang hun dansede rundt på en scene med sine venner. ”Man kan hurtigt komme til at romantisere fortiden.

Men i dag har jeg forliget mig med, at det er et savn, som godt må have lov til at være der, for det er en del af mig,” siger Josephine Berggreen.

Hun har danset ballet, siden hun som ni-årig blev optaget ved Den Kongelige Balletskole i København. En tid, hun husker som magisk.

Hun måtte tage en pause, da hun som 22-årig fik en diskusprolaps og senere en depression: ”Jeg følte, at jeg mistede min identitet. Jeg havde nærmest ikke kendt til andet, og pludselig kunne jeg se på, at de andre dansede videre, mens jeg var låst fast i en lang og sej genoptræning. Det var benhårdt,” fortæller hun.

Engang fik hun et råd fra en coach på balletskolen om, at man ikke skal lægge alle sine æg i én kurv, men det kan man hurtigt komme til i en verden, hvor det handler om at give alt, hvad man har. Mens hun var væk fra balletten, begyndte hun at tænke over, om hun måske var gladere uden, og selvom hun kunne have fortsat i mange år, da hun kom tilbage, så hun det hele i et nyt lys. ”Jeg indså, at jeg drømte om andre ting, og at jeg altid havde haft det lidt svært i det hårde og kropsfokuserede miljø. Så jeg besluttede mig for, at jeg skulle videre,” siger hun. ”Det var den ultimative frihedsfølelse, at jeg var sluppet fri af alle de krav,” fortæller Josephine Berggreen.

Men lige så meget hun følte friheden, lige så skræmmende var det at slippe den rammesatte hverdag: ”Som danser har jeg været vant til at arbejde mod et mål hele mit liv, og der er også en tryghed i at vide, hvad der ligger forude.”

Selvom hun har brugt over halvdelen af sit liv på at danse, har det – siden ”pensionen” – indtil for nylig været noget, hun har forbeholdt at gøre til fester. Men Josephine Berggreen har et nytårsforsæt: Nu føler hun sig klar til at danse igen. ”Jeg tror, at jeg har savnet det mere, end jeg aner.

Der er sket mange nye ting for mig, og der er ikke meget, jeg kan genkende længere. Men når jeg stiller mig ind i en sal, er der ingen tvivl om, at det er lige der, jeg J føler mig allermest hjemme.”

Susanne Grinder kan stadig huske stemningen, da hun som otteårig var kommet ind på Det Kongelige Teaters Balletskole og løb rundt på teatrets støvede gange. Fra gangen kunne hun se ind til de større piger, og hun blev så fascineret af, hvordan de kunne danse, at hun en dag kom til at gå ind i en stolpe. ”Det syntes jeg, var frygteligt pinligt,” siger hun og griner. ”Men jeg har meget tidligt mærket en fascination af dansen, som har fulgt mig,” siger den tidligere solodanser ved Den Kongelige Ballet.

I dag er det tre et halvt år siden, at hun som 36-årig valgte at skifte sin stilling ved balletten ud med at studere smykkedesign på KEA. Med sin fars død blev hendes liv sat i perspektiv, og hun følte, at det var et vendepunkt, der fik hende til at indse, at hun havde opnået det ved balletten, hun ønskede. ”Når man er solodanser ved Den Kongelige Ballet, er det alt eller intet. Jeg har aldrig mistet glæden ved at danse, men det er et stort pres at skulle præstere på topniveau altid. Jeg skulle stoppe, mens legen var god,” fortæller hun og tilføjer, at hun var klar til at finde ud af, hvem hun var uden dansen: ”Man ved ikke helt, hvem man er, når man ikke længere er balletdanser. Identiteten skal bygges på ny.”

Det var noget, hun underbevidst havde forberedt sig på længe. For som balletdanser ved man, at man en dag skal stoppe: ”Når man nærmer sig pensionsalderen, begynder man at tage tilløb til at skifte spor. Man begynder nærmest allerede som 30-årig, hvor man ved, at der kun er ti år tilbage, og så tæller man bare ned derfra,” siger hun.

Og faktisk var det slet ikke så skræmmende, som hun havde troet at begynde på en ny uddannelse: ”Man værdsætter studiet endnu mere, når man er ældre.”

Alligevel føler hun endnu ikke, at balletten er ude af hendes system: ”Dansen er stadig mit hjem. Jeg skal have løsrevet mig fra mit gamle liv, fra hvad jeg har haft i blodet i ufatteligt mange år. Når jeg savner det, kommer det af kærlighed. Det er en form for sorgproces, man er igennem, når man tager afsked med noget, der har været smukt. Men jeg har også dage, hvor jeg glæder mig til alt det nye og spændende i mit liv,” siger hun og tilføjer, at det er vigtigt at lade døre stå åbne og tillade sig at fejle, når man begynder helt forfra. ”Jeg er stolt af det, jeg har opnået. Jeg hviler i, at jeg fik det ud af det, som jeg havde ønsket og meget mere til.

Jeg har rejst verden rundt og har haft en smukt liv i balletten – med det følger der både lys og skygge som værende en del af afskeden med en sjælden kærlighed.” J

Fortalt til Nevine Reenberg reenberg@k.dk

F OTO : N I E L S A H L M A N N O L E S E N / R I T Z AU S C A N P I X

Susanne Grinder: Balletten er ikke ude af mit system

F OTO : J E S P E R TØ N N E S

Josephine Berggreen: Jeg drømmer stadig, at jeg danser

Scene&Kultur | 33 | 33

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

F OTO : N ATA S C H A T H I A R A RY DVA L D

Bertha Wegmann 09.02.– 29.05.22

At male på mange sprog

Marcin Kupinski: Måske har jeg altid været de karakterer, jeg har spillet Det var med en ambivalent følelse, at Marcin Kupinski forleden fejrede sin 39-års fødselsdag. For selvom han stadig er ung, markerede dagen, at han inden for et år skal pensioneres som solodanser ved Den Kongelige Ballet. ”Jeg er en mand af få ord, ville nogen måske sige, og jeg udtrykker mig bedst fysisk. Derfor har jeg fundet meget ro i dansen og i at arbejde med de ekstreme følelser, der er iboende karaktererne. Jeg begynder at tænke over, om jeg altid har været de karakterer, jeg har spillet. Har jeg bare været James i ’Sylfiden’, prins Siegfried i ’Svanesøen’ eller Albrecht i ’Giselle’, eller er jeg en normal fyr, der også kan leve et stille og roligt liv? Når jeg er på scenen, finder jeg en ro, jeg ikke har oplevet andre steder,” fortæller Marcin Kupinski, der har danset, siden han som 10-årig begyndte på balletskole i Gdansk i Polen og senere blev optaget ved Den Kongelige Balletskole i København.

Selv føler han sig i bedre form nu end nogensinde, og han kan ikke mærke, at hans krop er blevet ældre. ”Det er mærkeligt. Jeg er blevet lidt mere stiv i kroppen og har fået lidt løsere ankler, men det er småting.

Jeg føler mig i bedre form nu end nogensinde – jeg kender min krop og kan kontrollere den bedre, så det føles underligt at skulle stoppe nu,” siger han.

Med træning hver dag og forestillinger om aftenen har et privatliv været svært, fortæller han, og det er noget, han glæder sig til at kunne få mere tid til. ”Hvis jeg har været i et forhold, har jeg altid følt, at jeg skulle vælge mellem dansen og forholdet. Det var hårdt for mig ikke at kunne give fuld opmærksomhed til den anden person. Nu føler jeg, at der er mere tid,” siger han.

Under coronanedlukningen begyndte han også at søge nye interesser: ”Jeg begyndte at spille klaver og filme. Så jeg prøver at bevæge mig den vej. Jeg tror, man skal være åben for at finde ud af, hvad man kan lide ved siden af dansen,” siger han.

Selvom han skal pensioneres som danser, bliver han inden for murene på det teater, han har lært at kende så godt, for han er nemlig blevet tilbudt at undervise: ”Det er en god måde at blive ved med at dyrke balletten på, og det er en stor ære, at jeg kan blive på teatret og få mulighed for at give mine erfaringer videre.”

Mest kommer han til at savne dagligdagen med sine venner fra korpset, der føles som en familie. ”Nu handler det bare om at nyde den sidste tid og J give alt, hvad jeg har.”

50 ÅRS JUBILÆUMSFORESTILLING OM HELE DANMARKS DRONNING

F OTO : DAV I D A M Z A L L AG

M

M

A

U

R

S

G

I

C

A

R

B I L L E T S A L G E T E R B E G Y N DT D E T KO N G E L I G E T E AT E R

ODEON I ODENSE

L

E

E

N

T

H

URPREMIERE 2023 MUSIKHUSET AARHUS

W W W. M A R G R E T H E - M U S I C A L . D K

E

34 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

I ”Morgenlandet” ryster jorden under det vestlige demokrati I dag har ”Morgenlandet” premiere på Aalborg Teater. Det er sidste del af dramatiker Julie Maj Jakobsens trilogi om et splittet Europa, hvor både det fremmede udefra og i os selv truer

og skal vi forstå det, vi ikke bryder os om – både uden for og inden i os selv. Én ting er, at der er højreekstreme derude, men mange mennesker kan vel genkende i sig selv, at man får lyst til at lukke sig om sig selv,” siger hun.

Har fået en større forståelse

interview Jens Haag haag@k.dk

For lidt over et år siden sad dramatiker Julie Maj Jakobsen og hendes mand og så tv.

Her så de nyhederne om stormen på kongressen i USA den 6. januar sidste år. For Julie Maj Jakobsen medførte det en grundlæggende angst og usikkerhed. En følelse af, at det stabile samfund, vi befinder os i, meget let kan blive rystet i sin grundvold. At den sikkerhed og ro, vi tager for givet, ikke er så givet endda. ”Jeg følte, at virkeligheden havde overhalet mig indenom,” siger Julie Maj Jakobsen. ”Det jeg sad og skrev om – kampen om vores værdier og demokratiets grundlag – havde gjort sit indtog i virkeligheden meget hurtigere, end jeg tror, nogen af os havde regnet med.”

Noget var blevet grundlæggende usikkert i verden. ”Alting føltes så skrøbeligt. Vi kunne ikke længere bare sige, at der er nogle skøre tosser, som sidder bag deres computer og deler mærkelige tanker,” siger hun.

Den uenighed og splittelse, som var til stede i det vestlige demokrati, løb som vandet fra en sprængt dæmning ud over resten af samfundet. ”Det var virkelige mennesker, som har magt og kraft i verden, og som vi bliver nødt til at tage alvorligt, uanset hvad vi tænker om det, de mener. Det blev meget tydeligt for mig den 6. januar sidste år,” siger Julie Maj Jakobsen.

Generation Identitær

Dengang var hun i gang med manuskriptet til stykket ”Morgenlandet”, der er tredje part af en trilogi, hvis to første dele hed ”Aftenlandet” og ”Efter branden”.

Ifølge Julie Maj Jakobsen handlede ”Aftenlandet” om mødet med det fremmede, mens ”Efter branden” handlede om os selv og det fremmede i os selv. ”Morgenlandet”, der spiller på Aalborg Teater til den 5. marts, er så konklusionen og resultatet af de to første dele af trilogien. ”Europa er ikke længere én ting, men mange forskellige ting. Vores vestlige privilegerede ståsted er truet, både af de fremmede, som kommer udefra, og det fremmede, som findes inde i os selv,” siger hun. ”Morgenlandet” tager især udgangspunkt i den højreradikale bevægelse Generation Identitær, som – selvom de står for hårde nationalkonservative værdier – også er både unge, underfundige og internationale i deres metoder og tanker. ”Første gang jeg stødte på Generation

0 I stykket ”Morgenlandet” på Aalborg Teater forsøger dramatiker Julie Maj Jakobsen at udforske den voksende politiske splittelse i samfundet. Hun har især fundet inspiration i den nykonservative bevægelse Generation Identitær. – Fotos: PR/Allan Toft og Sofie Amalie Klougart.

Identitær, syntes jeg, at det var dybt interessant, foruroligende og rystende, hvordan en ung, nærmest ngo-bevægelse begyndte at arbejde nedefra med idéer, som er så reaktionære, konservative og fascistoide,” siger Julie Maj Jakobsen. ”Det, som er fascinerende ved Generation Identitær, er, at selvom deres holdninger til indvandring og nationalitet er grænsende til fascistoide, så indeholder de også en modstand mod den stigende liberale globalisering og et ønske om internationalt samarbejde mellem forskellige nationalkonservative bevægelser på tværs af landegrænser. Derudover har de også en stærk klimapolitisk dagsorden,” siger Julie Maj Jakobsen.

Generation Identitær har rødder i Frankrig, hvor faderorganisationen Génération Identitaire sidste år blev forbudt ved lov. Men selvom bevægelsen er i politisk modvind, så mener Julie Maj Jakobsen, at dens politiske tankegods har medvind over hele det politiske spektrum. ”De nationalkonservative idéer, som Genration Identitær står for, er reflekteret i mange af vores politiske partier,” siger hun med henvisning til den højredrejning på især indvandrerområdet, som mange politiske partier har undergået i løbet af de senere år. ”Der er en kamp og en konflikt i gang om Europas sjæl og væsen. Vores demokrati, vores værdier og vores idéer om frihed og ansvar for andre mennesker er under et stigende pres. ’Morgenlandet’ er et forsøg på at vise og indgå i den konflikt,” siger Julie Maj Jakobsen.

Vil ikke gøre nar

”Morgenlandet” foregår på en ubestemmelig markedsplads et sted i aftenlandet Europa ved navn ”Folkets Plads”. Her handler alskens europæi-

ske nationaliteter, klasser og professioner med hinanden. ”Det er både et helt bogstaveligt marked, men jo også et sted, hvor man handler med idéer og tankegods – og dermed forhandler fortællingen om os, og hvem vi er,” siger Julie Maj Jakobsen.

Her beslutter en gruppering af Generation Identitær-aktivister at lave en demonstration mod det stigende pres, som den europæiske identitet er under. I løbet af stykket går det så ikke helt, som de regner med.

Det er ikke intentionen, at nogen skal udstilles i stykket – snarere at den store splittelse og stigende politiske polarisering i kampen om de europæiske værdier skal sættes på spidsen.

Men det var ikke helt enkelt. ”Det har været en svær proces for mig at lave stykket. At sætte mig ind i et højreekstremt verdenssyn, som jeg på ingen måder deler. Det tog lang tid at komme i gang, for jeg ville ikke udstille eller gøre nar af nogen, og hvordan kunne jeg så gøre det på den bedst tænkelige måde? Jeg forsøger ikke at udstille nogen – heller ikke Generation Identitær. Men når man skriver dramatik, så skriver man karaktererne mere karikerede. Det er vigtigt for mig, at jeg kan forsvare alle figurerne ud fra deres egen optik,” siger Julie Maj Jakobsen.

Hun deler ikke politiske synspunkter med Generation Identitær. ”Jeg tror ikke, vi kan lukke os om selv, og det ønsker jeg heller ikke,” siger hun.

Men alligevel mener Julie Maj Jakobsen, at det er nødvendigt ikke at lukke øjnene eller helt at afvise synspunkterne fra de mennesker, vi er politisk uenige med. ”Hvis vi skal komme fællesskabet i møde og modvirke splittelsen, så må

I løbet af sin research forud for stykket mener hun ikke at have udviklet sympati med den stærkt højreorienterede ideologi, som Generation Identitær står for. Men hun har fået en større forståelse af, hvor de kommer fra. ”Jeg har fået en større forståelse af den frustration og desperation, man oplever, når verden bliver så kompleks, at det er svært at kende sin egen plads i den. De mener for eksempel ikke, at man kan jonglere med 37 forskellige identiteter og så stadig have en stabil kerne i sig selv, og det kan jeg sagtens se, hvordan giver mening, selvom jeg ikke er personligt enig i den analyse,” siger Jule Maj Jakobsen. ”Alle de her kriser – den økonomiske krise, flygtningekrisen, den stigende ulighed – har det vestlige demokrati ikke svar på. Der har været et svigt, som har resulteret i en stigende polarisering og en politisk splittelse,” siger hun. ”Jeg mener, vi i Vesten har et ansvar, der rækker ud over os selv. Men dilemmaerne er reelle: Hvor mange har vi plads til? Hvor meget vil vi dele? Vi har en tendens til at tage vores goder og demokratiet for givet. Et fredeligt status quo bygget på tolerance, men vi glemmer, at demokratiet historisk er opstået på baggrund af kamp og vold. Tolerancens paradoks er jo, hvordan man rummer og tolererer det intolerante?

Hvad gør jeg, når andres ret og frihed til at mene og ytre sig, som de vil, er en begrænsning af min?”

Og det er den splittelse, hun forsøger at skildre i sit stykke. ”Jeg forsøgte at skabe en stemning af, at Folkets Plads (hvor stykket foregår, red.), som ligger til grund for vores demokrati og i vores narrativ, er usårlig og urørlig. Her har vi tingene på det rene, her forstår vi og tolererer hinanden.

Men hele den grundfæstede plads og tanke og idé kan pludselig smuldre og jorden ryste under den, og der er faktisk nogen, der er grundlæggende uenige i, at det skal være sådan,” siger hun.

Samtidig tror hun, at der er en fare i at lukke øjnene for politiske overbevisninger, man er uenige i. ”Jeg håber, at ’Morgenlandet’ kan føre til en større anerkendelse af, at vores verden er splittet, og at det ikke nytter noget, at vi gemmer os bag hver vores hegn af selvretfærdighed, men forsøger at forstå dem, der ikke tænker som os.

Begge side af den politiske debat har meget let ved ikke at ville beskæftige sig med, hvad den anden tænker, og det kan have drastiske konsekvenser,” J siger Julie Maj Jakobsen.

Julie Maj Jakobsen Født i 1982.

Uddannet fra dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater i 2010.

Aktuel med stykket ”Morgenlandet”, der spilles frem til den 5. marts på Aalborg Teater.

GLÆD DIG TIL FORÅRETS STORE UDSTILLING ÅBNER 12. FEBRUAR

Sonia Delaunay, Gouache 1938 no. 1, 1938. Gouache og blyant på papir. Privateje. Foto: Private Archives. Copyright: PRACUSA S.A.

Med støtte fra:

Main Corporate Partner:

36 | Scene&Kultur

Vær velkommen, et nyt bogår Smukt illustreret gave- og brugsbog

Ud fra skyggen af Cirkusrevyens nye skuespiller, Carsten Svendsen, har ventet to år på at debutere på de skrå brædder på Dyrehavsbakken

interview Calle Vangstrup vangstrup@k.dk

e th

e

n

Li

sb

S. A n de

rs

Oplev forfatteren på Historiske Dage 2022

To

rb

e n S v e n dr u

Autoritativt værk af førende kirkehistoriker

Ku

en rt E . L ars

Selvstændig opfølger til bestselleren SÅRBARHEDENS KRAFT

p

Skuespiller Carsten Svendsen vej til at debutere på Cirkusrevyen har været kringlet. Først skal vi tilbage til begyndelsen af coronapandemien. 2020 var nemlig et specielt år for Cirkusrevyen.

Det var det år, hvor skuespiller og revyveteran Ulf Pilgaard skulle have haft sit sidste år på revyen efter 40 sæsoner på Dyrehavsbakken i Klampenborg nord for København. Året skulle også havde været Carsten Svendsens debut på den folkekære revyscene. Men revyen blev aflyst for første gang i sin historie på grund af pandemien. Holdet for 2021 var allerede sat, og med udskydelsen af Ulf Pilgaards 40-årsjubilæum var der alligevel ikke plads til Carsten Svendsen på scenen i 2021.

Men i år skal Carsten Svendsen nu indtage scenen som den nye mand i ensemblet. ”Ulf kan ikke rigtig være det bekendt.

Han kunne godt lige have ventet og taget et år mere,” siger Carsten Svendsen og begynder at grine, inden han fortsætter: ”Det ærgrer mig grandiost, at jeg ikke får lov til at stå i Ulfs skygge – bogstaveligt talt – for han er stadigvæk højere end mig. Men heldigvis er der så mange gode mennesker både på og bag scenen, som jeg virkelig glæder mig til at arbejde og stå sammen med.”

Selvom det ikke blev muligt at dele scenen med Ulf Pilgaard, er Carsten Svendsen glad for, at han fik muligheden for at lave tv-sketchshowet ”Revy på afstand” sammen med ham, selvom det ikke kan sammenlignes med at stå på revyscenen. Der er scenen og tv-mediet bare for forskellige.

Den fysiske scene bærer nemlig på minderne af alle dem, som har stået der før en selv, mener Carsten Svendsen.

Han nævner blandt andre Bodil Udsen, Ulf Pilgaard, Preben Kaas, Claus Ryskjær og Dirch Passer. ”Der er bare en række af personer, som har kunnet noget helt særligt, og at jeg får lov til at blive en del af dén historik er stadigvæk ikke helt gået op for mig. Så jeg går til arbejdet med en meget stor ydmyghed. Og tanken ’hold da op, hvad er det, som du har sagt ja til?’ sidder da også i hovedet,” siger Carsten Svendsen.

Ryskjær ikke overtog den plads, de har udfyldt på scenen, efter nogle andre. De gik ind og tog deres egen plads, og det håber jeg også, at jeg kan få lov til at gøre. Jeg er helt klart den nye på holdet,” siger Carsten Svendsen.

I 2022 er der på Cirkusrevyen også noget andet, der fylder mere, end at det er Carsten Svendsens debutår, synes han.

Det er nemlig i år, at Lisbet Dahl takker af. Denne sæson bliver punktummet for hendes lange karriere. Det er blevet til 33 sæsoner, og hun har både været skuespiller og instruktør undervejs. ”Jeg tror, at fordi det er Lisbet Dahls sidste sæson, så tager det lidt af rampelyset – og dermed en smule af brodden af, at det er mig, som er den nye på holdet. Så der bliver forhåbentlig lidt mere ro til, at jeg kan finde mine egne ben at stå på,” siger Carsten Svendsen.

Men det er også en smule vemodigt, at det er Lisbet Dahls sidste sæson. I Carsten Svendsens øjne hænger hun nemlig tæt sammen med Cirkusrevyen, og det er især hendes humor, der har været med til at forme den udgave af Cirkusrevyen, som man kender i dag, mener han. ”Jeg er især glad for hendes sans for tør humor. Jeg glæder mig enormt meget til at stå på scenen sammen med hende og virkelig mærke, hvordan det er at lave cirkusrevy på Lisbet Dahls måde,” siger Carsten Svendsen.

Revyen skal spidde

Revyen har ifølge Carsten Svendsen en helt særlig rolle i samfundet. Den har nemlig til opgave at spidde samfundets spidser, og derfor skal humoren være dramatisk og farlig. Den skal ifølge skuespilleren ligge i spændingsfeltet, hvor publikum sidder og griner over noget, som det pludselig går op for dem er noget, som man ikke normalt må grine af. ”Det er i høj grad en politisk rolle at stå på en revyscene. Det er også derfor, at den er så forbandet vigtig, fordi den netop er sjov, men også skal have det her politisk satiriske aftryk. Den skal spidde dem, som har magt, og den skal gå ind og pege på menneskets fejlbarlighed,” siger Carsten Svendsen.

Landets revyscener har også en lang tradition for at lave satire og parodier over kendte politikere og de emner og tendenser, der rører sig i samfundet. ”Revyen skal binde os sammen og samtidig turde at diskutere vores forskelligheder. Helst i ro og mag – og rigtig gerne med et smil på læben. Og hvis det sted kan være ude på Dyrehavsbakken om sommeren i solskinnet, så kan jeg ikke rigtig forestille mig et bedre sted at J lave revy,” siger Carsten Svendsen.

Ikke Ulf Pilgaards afløser

Udkommer medio marts

KØB BØGERNE PÅ K.DK/KLUB ELLER HOS DIN BOGHANDLER

Pe

r A rn D ahl e

Hvis andre taler om, at Carsten Svendsen afløser Ulf Pilgaard, så ser han ikke sig selv som Ulf Pilgaards afløser. Det er nogle lidt for store sko at skulle udfylde. Han peger i stedet på medskuespillerne Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard, som begge har mange års erfaring på Cirkusrevyen. Cirkusrevyen er for Carsten Svendsen en traditionsrig scene, men også en scene som hele tiden fornyer sig selv. For hver gang en stor personlighed, som har bragt noget særligt til revyen, stopper, kommer der nye kræfter til, som bygger videre. ”Jeg tror, at man skal have lidt mere i rygsækken og i skoene, før man kan sige, at man ’overtager’ efter en gigant som Ulf Pilgaard. Ligesom at personligheder, som Ulf Pilgaard og Claus

Carsten Svendsen Født i 1979.

Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2006.

Blev efter uddannelsen i 2006 fast tilknyttet Aalborg Teater, hvor han var i 10 år.

Kåret som ”Årets revytalent” i 2017.

Bor i Nordsjælland med kæresten Cecilie De La Prada og deres datter.

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

Scene&Kultur | 37 | 37

Ulf Pilgaard

Operarejser med formidling Busrejser til Tyskland m.m.– med opera i højsædet

NEW YORK CITY

LEIPZIG Wagner

Anna Netrebko som Turandot

Tannhäuser og Tristan&Isolde

30/4 – 7/5 2022 19.750,- inkl. to operaer

Donizettis Lucia di Lammermoor Puccinis Madama Butterfly To busrundture og to vandringer SAS direkte, egen bus Hotel lige over for Metropolitan!

29/4 – 2/5 2022 5995,- inkl.

Besværlig kærlighed Sat i den skønneste musik Dejligt, centralt hotel Korte, men gode udflugter Fin lille forårstur!

Hurtig tilmelding nødvendig

BERLIN 25-30/6 2022 7945,- inkl.

Anna Netrebko som Turandot Koncert med Herbert Blomstedt Mulige tilkøb: Johan Reuter i Mestersangerne Balletten Svanesøen Verdis Siciliansk Vesper

DRESDEN 23-27/6 2022 Dejligt hotel ned til Elben

6995,-

inkl. to operaer

Tosca, Boheme, Carmen

2 Carsten Svendsen debuterer i år på Cirkusrevyen.

– Foto: Linda Kastrup/ Ritzau Scanpix.

2 Der var grin og glade dage hos Carsten Svendsen og Ulf Pilgaard i 2019, da skuespillertruppen til Cirkusrevyen 2020 blev præsenteret.

– Foto: Martin Sylvest/ Ritzau Scanpix.

Byrundtur med lokalguide Skøn udflugt til Sachsiske Schweiz Sejltur i Spreewald m. frokost En af vore bedste rejser!

RHINEN OG STOR OPERA 25-31/5 2022 8945,- inkl. to operaer Andrea Cheniér i Duisburg Don Carlos i Wiesbaden Tristan&Isolde i tilkøb Natur, historie og opera Gode, centrale hoteller

SAVONLINNA/FINLAND 18-26/7 2022 9750,-

Storslået nordisk naturrejse Aida og Carmen i tilkøb Ålandsøerne og skærgårdsparadiset Stockholm og smukke Søfinland Dansk, finsktalende rejseleder Schønbergs Signatur-tur

Årets operatur: BERLIN – DRESDEN - MÜNCHEN 2-8/7 2022 9945,- for en unik rejse med Aida i Dresden, Otello/Trojanerne i München, Fanciulla i Berlin, godt program – ring og hør nærmere!

Alle rejser er med god, moderne bus med rejselederservice, operaguide, byrundtur og spændende udflugter.

Gode hoteller med morgenmad.

Turene udgår fra Østsjælland og er inkl. 1-3 forestillinger.

Priserne er pr. person i delt dobbeltværelse.

Tillæg: enkeltværelse fra 600,-, ekstra opera fra 600,-.

SCHØNBERG MUSIK&REJSER – god tid til store oplevelser

Tilmelding og oplysninger tlf. 57645354

www.musikogrejser.dk Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2088

38 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 5. februar 2022

Quiz med om Scene&Kultur Gæt og vind 3 Svarene på quizzens spørgsmål kan findes i artiklerne i dette tillæg.

Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, og mærk kuverten ”Scenequiz”, eller send pr. mail til konkurrence@k.dk.

Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 17. februar klokken 12. Navnene på vinderne offentliggøres i avisen lørdag den 19. februar.

3 De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vil blive præmieret. Den første, vi trækker, vinder et gavekort til Det Kongelige Teater til en værdi af 500 kroner.

Den anden vinder et gavekort til Musikhuset Aarhus til en værdi af 300 kroner.

Den tredje vinder et gavekort til en værdi af 200 kroner til teaterbilletter.dk.

1

På hvilket teater kan man se stykket ”Morgenlandet”?

2

Hvilken feteret skuespillerinde spiller Ellen Hillingsø rollen som i ”Fra regnormenes liv” på Folketeatret i år?

3

Ved hvilket museum kan ”Hobbitten” i år opleves i maj og juni?

4

5

6

7

8

I hvilket år er Bodil Jørgensen født?

Hvilken dato spiller filmkomponist Hans Zimmer i Royal Arena i år?

Hvilken instruktør og operachef instruerer ”Greven af Luxembourg” på Den Jyske Opera i foråret?

Hvor mange år er det, siden Ludvig Holbergs teaterstykke ”Den politiske kandestøber” for første gang kunne opleves på dansk og for et offentligt publikum i Danmark?

Hvilket teaterstykke spiller Mette Klakstein med i på Aarhus Teater i foråret?

9

10

11

12

Hvilken opsætning på Det Kongelige Teater glæder operaanmelder Peter Dürrfeld sig mest til i foråret 2022?

Hvilket år blev Carsten Svendsen kåret som ”Årets revytalent”?

Hvornår har forestillingen ”Animal Farm” på Betty Nansen Teatret premiere?

Hvad hedder kostumedesigneren på Det Kongelige Teaters forestilling ”Matilda the Musical”?

kort nyt om scenekunst i foråret 2022 Den vanvittige historie om en vej i Odense En firesporet vej gennem bymidten fremtidssikrer Odense som storby. Det var i hvert fald tanken i slutningen af 1960’erne, hvor byråd og borgere besluttede sig for at bygge Thomas B. Thriges Gade gennem byen. Nu har dramatiker Heinrich Christensen skrevet en ny komedie om Odense og den omtalte vej, som nu er lukket. Forestillingen ”Vi bygger en vej” spiller på Odense Teater fra den 5. til den 28. maj og er dramatiseret frit efter den virkelige historie.

Et magisk eventyrsunivers genopstår i Tivoli Hvilken indflydelse har mennesker på de liv, de lever og gerne vil leve? Det undersøger instruktør Peter Langdal i forestillingen ”Into The Woods”, der er baseret på Brødrene Grimms eventyr ”Askepot”,

2 Eventyrforestillingen ”Into The Woods” fra 2017 genopsættes i foråret i Glassalen i Tivoli.

– Pressefoto.

”Rødhætte”, ”Rapunzel” og ”Jack og bønnestagen”. ”Into The Woods”, der er en af komponist Stephen Sondheims klassikere, kan fra den 18. marts opleves i Glassalen i Tivoli og har blandt andre Stig Rossen, Joachim Knop og Julie Steincke på rollelisten. Forestillingen væver de velkendte figurer ud og ind af hinandens historier i et eventyrligt univers med musik, sang og skuespil.

handler om et tragisk trekantsdrama mellem en kvinde og to mænd. Et drama, der måske ender med død for nogle af karaktererne.

Endnu en hyldestkoncert for Bent Fabricius-Bjerre

Christian Lollike gendigter ”Sandmanden” Er der nogen, der overvåger dig? Og er din virkelighed virkelig? Dramatiker og teaterinstruktør Christian Lollike har nyfortolket E.T.A. Hoffmanns klassiske fortælling ”Sandmanden” fra 1817. Unge Nathaniel bliver i stykket i tvivl om, hvorvidt eksterne kræfter manipulerer ham og giver ham illusionen om et frit valg, og hvor meget han bør kæmpe imod dette.

Forestillingen kan ses fra den 24. februar til den 19. marts 2022 på

Scala hos Aarhus Teater og på teatret Sort/Hvid i København fra den 1. april til den 29. april 2022. Stykket er netop blevet til som et samarbejde mellem Aarhus Teater, teatret Sort/Hvid og Holstebro Dansekompagni.

Musicalteater præsenterer tragisk trekantsdrama Hvem dør? Hvem begår mord? Rockmusicalen ”Murder Ballad”, der er gennem-

komponeret og skabt af Julia Jordan, bliver for første gang opført i Danmark på Fredericia Musicalteater, hvor det er Mads M. Nielsen, der instruerer forestillingen. Det sker fra den 25. marts 2022 til den 3. april 2022. Fortællingen

I DR Koncerthuset hyldes den 9. februar 2022 den musikalske pioner Bent FabriciusBjerre (1924-2020) endnu en gang med en koncert, hvor man kommer godt rundt om den danske komponist og pianists store musikalske bagkatalog. Til koncerten vil publikum således kunne nyde blandt andre Eddie Skoller, Trine Pallesen, Mathias Heise og LiveStrings levere Bent Fabricius Bjerres folkekære melodier, herunder ”Forelsket i København” og ikoniske melodier fra ”Olsen-Banden”, ”Matador” og ”Blinkende Lygter”. Arrangementet foregår i KoncertJ salen.

Jakob Buchanan

SONG&WIND Marilyn Mazur Københavns Drengekor Aarhus Jazz Orchestra Carsten Seyer-Hansen 24. februar 2022 kl. 20.00 Konservatoriets Koncertsal Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 27. februar 2022 kl. 15.00 Symfonisk Sal Musikhuset Aarhus billetten.dk aarhusjazzorchestra.dk Aarhus Jazz Orchestra / Aarhus Kommune / Augustinus Fonden Københavns Drengekor / Københavns Kommune / Statens Kunstfond William Demant Fonden / Det Obelske Familie Fond

KØBENHAVNS DOMKIRKE 7. APRIL 2022 KL. 19.30 JOHANN SEBASTIAN BACH

MATTHÆUS PASSIONEN GERALD GEERINK / JAKOB BLOCH JESPERSEN NINA BOLS LUNDGREN / SOPHIE HAAGEN MATTHIAS HEDEGAARD / JENS SØNDERGAARD

KØBENHAVNS DRENGEKOR DET KONGELIGE KANTORI KØBENHAVNS BAROKENSEMBLE / CARSTEN SEYER-HANSEN

Billetter à 300 300/200/100 kr. (+ gebyr) på billetten.dk

Anne Marie Carl-Nielsen 7.10.21 – 27.2.22

Fr

Kr. Dagblad Weekendavisen: “Kvinde med hestekræfter” Information: ”Hendes skulpturer er uimodståelige.”

Glyptoteket