Teknik & Miljø - September 2022

”Der er brev!” - Sådan har det ofte lydt i Paradise Hotel, når delta gerne får post udefra. Nu skal alle danskere have brev fra deres kommune inden årets udgang, om de kan få fjernvarme, eller om de skal finde andre varmeløsninger. Ligesom i Paradise Hotel vil man ge danskere vente i spænding på den dag, for det betyder meget for deres privatøkonomi. Det har også betydning for samfundsøkono mien, klimaet og den geopolitiske situation på verdensplan.

Energiforsyning er blevet et hot emne, og det betyder et kæmpe træk fra kommunernes side. Jeg tror ikke, at Christiansborgs poli tikere har haft begreb om, hvad det er for en opgave, de har stillet kommunerne – eller måske har de, fordi den var nødvendig, og alle sejl måtte sættes ind.

Vi har påtaget os en stor op gave, og vi er allerede trukket i arbejdstøjet, hvis ikke vi var det i forvejen. Vi fremrykker varme planlægning, vi koordinerer med de lokale parter for at få varme planerne på plads, vi arbejder på de konkrete projektforslag samt ser på alternativer. Kort sagt –yder en betydningsfuld og vær difuld indsats for at få de mange tekniske forudsætninger på plads for, at danskerne kan få brev.

Vi står med forskellige udfor dringer på tværs af landet. Hvil

ken energiforsyning skal vi have, og kan vi overhovedet få i vores kommune? Hvordan kommer vi over på vedvarende energi, hvad er egentlig muligt i forhold til de massive investeringer, det inde bærer, og hvordan gør vi konkret med projekterne? Spørgsmålene tårner sig op.

Det kræver en indsats på tværs af den kommunale organisation og i samarbejde med forsynings

kloge hoveder både i planlæg ningsfasen og i udførelsesfasen. Og midt i en kæmpe rekrutterings krise, hvor vi mangler hænder i både den private og offentlige sektor – bliver det en enormt stor udfordring, som skal løftes i løbet af de kommende 10 år. Det er jo ikke bare planer, som skal lægges – rørene skal også lægges, vind møllerne sættes op og anlæggene etableres.

Vi skal skabe det faglige grundlag for de politiske beslutninger og sikre et grundlag for, hvordan der bliver etableret en strategisk energiplanlægning, som er langsigtet, visionær og realistisk.

selskaber og private, som skal in vestere i energiforsyningen. Mens vi arbejder, så det koger i kommu nernes klima- og miljøkontorer, så arbejdes der også på højtryk i kommunikationsafdelingerne. For der er et massivt kommunikati onsbehov til de mange borgere, som savner svar på, hvad de selv skal gøre, hvad de skal investere i, og hvad deres muligheder er på sigt. De kan næsten ikke vente på brevet

Det kræver flittige hænder og

Det er vigtigt, at vi har det lange lys på i denne situation. Vi skal skabe det faglige grundlag for de politiske beslutninger og sikre et grundlag for, hvordan der bliver etableret en strategisk energiplanlægning, som er lang sigtet, visionær og realistisk. For det handler ikke bare om at sende et brev. Det arbejde, som gøres nu, sætter spor langt ind i fremtidens energiforsyning.

KÆRE KOMMUNER, I ER IKKE ALENE

-Samarbejd med fjernvarmeselskaberne, når brevet skal sendes ud

SIDE 15

KTC ÅRSMØDE 2022:

VELKOMMEN TIL

VIBORG – DEN HISTORISKE MIDTE

OG MAGT

Landets arealmæssigt andenstørste kommune i hjertet af Jylland er kendt for domkirken, middelalderens kongehyldninger, sit retsvæsen, og sidste skud på stammen - UNESCO Creative City. Mød værtsbyen for ÅRSMØDE 2022.

FOKUS: NIMBY

DENNE UDGAVES TEMAER: ENERGI OG FORSYNING DIGITALISERING

EUROPAS FØRSTE

PÅ

E-METANOL

Landets største indlandshavn Port of Aalborg er hjemsted for Europas første lastbil, som udelukkende kører på CO2-neutralt brændstof.

31

NY CO2-BEREGNER VIL LEVERE MARKEDETS MEST PRÆCISE KLIMAREGNSKABER

I dag har mange organisationer og virksomheder et klimaregnskab, der enten er upræcist eller kun dækker en mindre del af den samlede CO2-udledning. En ny beregner er allerede testet af danske kommuner og viser lovende resultater.

BUDSKABET OM

VÆRDIEN AF GRØNNERE BYER SLÅR IGENNEM

En aktuel øjenåbner i forhold til problemstillingen med for lidt natur i byerne er den usædvanligt lange hedebølge, vi har oplevet på godt og ondt hen over sommeren.

42

GENTOFTE EJENDOMME HAR FUNDET DEN OPTIMALE KONTRAKTHÅNDTERINGSMODEL

Gentofte Ejendomme har udviklet en kontrakthåndteringsmodel, der optimerer udbudsproces og serviceaftaler.

SIDE 46

VEJAFVANDING OG KLIMATILPASNING

TIL LANDETS KOMMUNER

Det er som regel vanskeligt at stå oppe på vejen og vurdere, hvad der kan være galt med led ningerne i jorden. Men omfattende erfaringer viser, at manglende afvanding ofte skyldes dårlige brønde (fx defekte vandlåse) eller sammenfaldne og meget slidte ledninger, der hindrer vandet i at nå ud i hovedledningen.

I mange tilfælde viser det sig, at vejbrønd og stikledning ikke har været tilstrækkeligt vedlige holdt – ofte grundet manglende ressourcer. Det kan medføre en øget forekomst af rotter samt udvaskning af bærelag i vejkassen. I disse tilfælde kan en genopretning blive en dyr affære.

I langt de fleste tilfælde afhjælpes de akutte skader over driftsbudgettet. Der er dog sjældent afsat tilstrækkelige midler til at fastholde et bare nogenlunde kvalitetsniveau af brønde og stikledninger i kommunerne, og der mangler anlægsmidler til at gennemføre større, mere systematisk og planlagt vedligehold.

Aarsleff Rørteknik mindsker gener og omkostninger betydeligt med vores gennemtestede strømpeforingsmetode der sikre plads i anlægsbudgettet til mere spændende projekter end kloakfornyelse.

STRØMPEFORING

TRADITIONEL OPGRAVNING

www.aarsleffpipe.dk/vejafvanding

HOLDBARHED

Indhold

3

LEDER

Der er brev … og det er hot!

KTC

8 KTC ÅRSMØDE 2022: På tværs for en grøn omstilling

10 Velkommen til Viborg – den historiske midte og magt

FOKUS: NIMBY

12 NIMBY eller bare en del af opgaven?

TEMA: ENERGI & FORSYNING

14 Dansk fjernvarme: Kære kommuner, I er ikke alene

NIMBY eller bare en del af opgaven?

TEMA: DIGITALISERING

18 Sådan kan kommuner og stat udnytte tekniske data endnu bedre

22 Initiativ i digitaliseringsstrategien har stor betydning for arealforvaltning

23 Hjælp til planlægning af udrulningen af offentlige ladestandere på vej

24 Data er grundlaget for intelligent cirkulær omstilling i Danmark

VAND

25 Digitale vandmålere lytter sig frem

26 Viborg Kommune opfordrer vandværkerne til at købe jord

Initiativ i digitaliseringsstrategien har stor betydning for arealforvaltning

KLIMATILPASNING

28 C2CCC - ”Done – What’s next?”: -Stort midtjysk partnerskab har lært os en masse - nu skal der turbo på

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

31 Aalborg havn er hjem for Europas første lastbil på e-metanol

KLIMA

34 Ny CO2-beregner vil levere markedets mest præcise klimaregnskaber

36 UDSYN: Isfjordscentret i Ilulissat på første række i klimaforandringerne

42 Budskabet om værdien af grønnere byer slår igennem

44 UDSYN: Norske kommuner kræver drivhusgasregnskab

BYGGERI & EJENDOMME

46 Gentofte Ejendomme har fundet den optimale kontrakthåndteringsmodel

48

KOMMENTAR: Stat, regioner og kommuner må tage skeen i den anden hånd

KORT FRA KTC

50 KTC Kreds Midtjylland på studietur

- ”Done

Indhold

What’s

De danske kommuner tager et enormt lokalt ansvar, når de med fælles front går mod klima neu

tralitet i 2050 i overensstemmelse med den klimalov, som Folketinget vedtog i 2020. Danmark er efter sigende det eneste land i verden, hvor kommunerne i så stor stil bakker op om at indfri klimamålsæt ningerne – og det kan vi godt klappe

os selv på skuldrene for. Men vi er først lige begyndt. Klimaet er vor tids største udfordring, og den løses ikke med et fingerknips. Det kræver nye redskaber, det kræver, at vi tænker og arbejder på tværs og i helheder, og at vi er villige til at lære, til at vove, til at fejle og til at dele vores viden og erfaringer med hinanden.

NYE ROLLER

I kommunernes arbejde med grøn omstilling er det blevet tydeligt, at vi får nye roller i udviklingen. I stadigt stigen de grad skal kommunen være facilitator, fødselshjælper og fyrtårn, som kan bane den grønneste vej for alle. Partner skaber mellem kommunerne og andre partnere bliver et spændende værktøj, som kan bidrage til at indfri målene i den enkelte kommunes geografiske område. Dette er der ikke lovgivning for, men det er et redskab, der vil kunne bidrage til løsningen.

KTC ser frem til at byde velkommen til to spændende og indholdsrige dage med oplæg og debatter på tværs, så kommunerne i fællesskab rustes til arbejdet med den grønne omstilling til gavn for hele samfundet.

KOM PÅ TVÆRS!

Skal vi lykkes i arbejdet for den grønne omstilling, må vi nødvendigvis først lykkes med at arbejde tværfagligt og rive siloerne ned – både in ternt i egne organisationer og i partnerskaber med omverdenen.

På årsmødet 2022 tager vi aktivt denne udfordring op.

Cases, oplæg og emner går ”På tværs af xxx”, og vi har en række skel, som vi vil bevæge os på tværs af i løbet af konferencen:

• Fagligheder

• Kommuner

• Forvaltninger

• Niveauer: kommune – stat – region

• Sektorer

Målet er at fremhæve og udfordre de mest interessante og relevante snitflader mellem som minimum to af områderne.

NYE KRAV TIL LEDELSE

At arbejde tværfagligt og nedbryde siloer er forholdsvis nyt for mange af os. Den grønne omstilling udfordrer os, den fordrer nye måder at tænke og samarbejde på, og mange løsninger skal findes uden for vores egen silo.

Det gør bestemt ikke ledelsen lettere, at den nu bliver fyldt med paradokser og kan komme til at foregå helt uden for eget ledelsesmæssige område.

På årsmødet har du mulighed for at deltage i en workshop, faciliteret af KTC Faggruppen for Ledelse, hvor du kan diskutere og arbejde med ledelse i et forum med fagfæller, som arbejder med tilsvarende problemstillinger.

KTC ÅRSMØDE afholdes d. 27. og 28. oktober 2022 i Viborg. Overnatning foregår på det nyåbnede designhotel Peak 12. Booking af værelser sker sammen med tilmeldingen.

OPLÆGSHOLDERE, BL.A.:

• Niels Højberg, Kronprins Frederiks Center for Ledelse, tidl. stadsdirektør, Aarhus

• Henrik Seiding, Aarhus Kommune

• Anders Debel, Holstebro Kommune

• Ulrik Wilbek, borgmester, Viborg Kommune

• Christian Lützen, direktør, Nævnenes hus

DET FAGLIGE GÅR HÅND I HÅND MED DET RELATIONELLE

Udbyttet af at deltage på KTC ÅRSMØDE ligger ikke kun i det faglige program, men i høj grad også i pauserne, hvor du kan dyrke dit eksisterende netværk såvel som skabe nye relationer. Hvem ved – måske er det i den uformelle samtale over en kop kaffe, at den unikke nye idé, som kan gøre forskellen for din kommune, opstår? Uanset, så har du med et vidtspændende netværk og stærke relati oner til dine kolleger bedre mulighed for at hente hjælp eller inspiration, når der opstår en sag, som løses bedst i fællesskab.

SPOR-EMNER BL.A.:

Energiøer på land Grunddata og grøn omstilling Fjernvarme Grøn mobilitet Klimaalliancer Klagesagsbehandling m.fl.

Hold øje med www.ktc.dk, hvor du løbende vil blive opdateret om emner, spor, oplægsholdere mm.

TURE

Tur 1/ Viborgs historiske bymidte – nyt liv til 1.000 års danmarkshistorie

Tur 2/ Sønæs – når vand skaber merværdi

Tur 3/ Viborg UNESCO Creative City – Visuelle greb til kommunikation og engagering af borgere inden for KTC-området

Tur 4/ Nørreådalens fremtid – grøn omstilling og en regional landskabsstrategi

Tur 5/ Viborg Baneby – fra industriområde til en bæredygtig og mangfoldig bydel

Tur 6/ Bjerringbro – nye byrum og samskabt byudvikling

Tur 7/ Arnbjerg – ny bæredygtig bydel med afsæt i landskabet

Tur 8/ De 5 Halder

Tur 9/ Foulum

Vi glæder os

2022 ”På tværs for en grøn omstilling”

VELKOMMEN TIL VIBORG

– DEN HISTORISKE

MIDTE OG MAGT

To rammende ord for landets arealmæssigt andenstørste kommune i hjertet af Jylland, der er kendt for domkirken, middelalderens kongehyldninger, sit retsvæsen, og sidste skud på stammen - UNESCO Creative City. Det er en kommune med ambitioner om vækst samt et bæredygtigt og meget grønnere Viborg.

TEKST / CHARLOTTE BRANDT BOHNSTEDT Specialkonsulent, Viborg Kommune FOTOS/ Viborg Kommune

En smeltedigel af landska ber – fra hedesletter til kuperede morænelandska ber. Naturen spænder vidt hen over Viborg og kommunens ca. 80 byer og landsbyer. En stor del af kommunens 1.422 km² udgø res af landbrug, men ca. 20 % går til skovarealer, som sammen med de mange hektar heder, moser og enge gør Viborg til en meget naturrig kommune. Det tager ca. en lille time i bil at nå fra den ene kommunegrænse til den anden, og på vejen vil du møde flere attrak tive byer såvel som landsbyer, hvor lokaldyster vidner om stærke fællesskaber.

BY OG LAND I BALANCE

I Viborg Kommune er der fokus på at sikre balance og bæredygtighed i den generelle planlægning for kommunen, herunder en løbende udvikling af lokalområderne. Et særligt nedsat udvalg for landdi

strikterne skal understøtte den po sitive udvikling, og der bliver i sam skabelsens navn produceret nye lokale udviklingsplaner (LUP’er), hvor aktive borgergrupper selv bi drager til at sætte et præg på byen under temaerne ”Byens fysik og Byens liv”.

I Kommunens andenstørste by Bjerringbro, der huser ca. 7000 indbyggere og den verdenskendte pumpevirksomhed Grundfos, er der også igangsat store indsatser for at tiltrække borgere såvel som turister. I midtbyen er den tidligere parkeringsplads omdannet til en ny bypark - et mekka for leg og be vægelse. Med Gudenåen som cen trum etableres en ny Åpromenade med faciliteter som å-bad, sauna,

legeplads, kanohavn, camping mm, der skal gøre området til endnu et attraktivt knudepunkt i byen.

ET STYKKE DANMARKSHISTORIE SKAL GENFORTÆLLES

Store historiske begivenheder har udspillet sig i Viborg, og særligt Domkirkekvarteret huser fortæl lingerne om byen som centrum for kongemagt, kirkemagt, retsvæ sen og demokrati. Den historie skal værnes om og genfortælles gennem omdannelse af byrummet. Med status som Unesco Creative City skal den visuelle formidling og oplevelse af området styrkes, og igennem flere år har kommunen arbejdet på at modne og omdan

Domkirkekvarteret.

Dollerup Bakker.

ne Domkirkekvarteret til et nyt historisk og kulturelt formidlingscentrum.

I planen for området ligger også en tættere kobling til den resterende midtby, så der opleves en helhed for det samlede område. Ambitionen er at gøre det til en attraktion blandt de 50 mest besøgte i Danmark.

GRØNNE EKSPERIMENTER – ENERGI-Ø OG MULTIFUNKTIONEL JORDFORDELING

Viborg Kommune er i fuld gang med at sætte turbo på den grønne omstilling og indsatser, der skal reduce re udledningen af klimagasser. På tegnebrættet er Viborg som Danmarks første energi-ø – en bioøkono misk klynge, der leverer grøn el, brændstof, varme og biogas. Det storstilede projekt vil omfatte solceller, vindmøller, biogasanlæg, pyrolyseanlæg, brintproduk tion og eMethanol-produktion. I den nordlige del af Vi borg Kommune sigter Green Hydrogen Hub Denmark mod at etablere det første kommercielt levedygtige og 100% grønne storskala brintlager og CAES-anlæg (Compressed Air Energy Storage), og i den sydlige del af Viborg Kommune undersøger staten muligheden for CO 2-lagring i undergrunden. På den måde vil vi i frem tiden også få dette virkemiddel i vores indsats for at blive klimaneutrale – eller endnu bedre, klimanegative.

Under konceptet Multifunktionel jordfordeling (MUFJO) er flere klima- og naturforbedrende tiltag godt i gang. I samarbejde med Naturstyrelsen er pt. realiseret eller planlagt realiseret vådområder, lav bunds- og klimalavbundsprojekter på i alt ca. 1220 ha i Nørreådalen. Projekter som vil fjerne 52 t kvælstof/ år og knap 15.000 t CO 2 ækvivalenter/år. I Skalsådalen er i foråret iværksæt endnu et jordfordelingsprojekt i samarbejde mellem Randers og Mariagerfjord Kommu ner, der omfatter ca. 6000 ha.

Erfaringerne med det brede samarbejde på tværs - mellem lodsejere, lokalsamfund og interesseorgani sationer og myndigheder - taler sit tydelige sprog. Vi når længere på den lange bane, når vi sammentænker visioner og interesser.

FÆLLES OM DEN GRØNNE OMSTILLING

Skal vi nå vores mål om reduktion af CO 2, kan den en kelte ikke stå alene. Gode kræfter, innovative metoder og nye roller skal lægges i at mobilisere samfundet til fælles lokale initiativer, så vi kan nå i mål. I Viborg hed der initiativet ”Grønne Sammen” – en grøn festivaluge for alle i kommunen fyldt med arrangementer, debat ter og stande, der skal være med til at sætte fokus på de bæredygtige valg på tværs af generationer.

Der er behov for det brede samarbejde, og imellem kommuner, styrelser og andre samarbejdspartnere skal der også tænkes i nye baner og måder, hvorpå vi kan indgå partnerskaber.

På tværs for en grøn omstilling er helt essentielt for klimaambitionerne.

Vi glæder os til at være vært for et årsmøde, hvor vi sammen skal blive klogere og endnu mere klar til at bane vejen for et grønnere samfund n

OM VIBORG KOMMUNE:

• 97.000 indbyggere – 10. største i Danmark

Viborg Rådhus i grønt.

• Største byer: Viborg (41.000); Bjerringbro (7.400); Stoholm (2.500); Karup (2.100)

• Samlet areal på 1.422 km² - Danmarks næststørste

• Ca. 6.000 ansatte i kommunen - omregnet til fuldtidsstillinger

• 295 årsværk i alt i Teknik & Miljø

• 1660 km. kommunalvej

• 300 ha grønne områder

• 470 km vandløb

• 343 bygninger fordelt på 610.413 m².

• Ca. 50.000 arbejdspladser

• 4.500 virksomheder

TEKST / OLE STILLING Direktør, By & Miljø, Hørsholm Kommune

NIMBY eller bare en del af opgaven?

Stærke borgerreaktioner er kommet for at blive. Man kan spørge, om det er opportunt, at relativt få naboer og sympatiserende aktivister skal kunne trænere anlæg af f.eks. samfundsnyttig karakter . NIMBY-kortet bliver ofte trukket, men er det fair, eller skal vi bare leve med, at folk bruger deres røst, når de bliver presset? Hvad med at arbejde mere professionelt med processer og gøre debatten mere bred?

Vi har alle vores eksempler.

Vi kender det fra Lærkesletten eller Ly netteholm, men oplever det oftest i en langt mindre skala. Der er altid nogen, som synes, at det er for meget, det som kommunen vil.

I Hørsholm Kommune, som er en mindre kommune i Nordsjælland, har vi også vores aktuelle eksempler. Jeg vil tage udgangspunkt i placeringen af et nyt spildevandsrenseanlæg.

Vores spildevandssamarbejde med 8 andre kommu ner bygger på en vision om at skabe et eller flere store effektive renseanlæg til erstatning for 14 driftstunge og utidssvarende renseanlæg. Efter en omfattende strukturanalyse pegede pilen på, at der skal etableres ét anlæg i Frederikssund Kommune og ét i Hørsholm.

landsskabstilpasset state-of-the-art anlæg med kun 5 husstande inden for 300 meter som erstatning for det eksisterende åbne, utidssvarende anlæg til glæde for de ca. 250 husstande inden for en radius af 300 meter.

Der var klare fordele for det lokale samfund som hel hed og god overensstemmelse med det politiske fler tals ønske om en miljømæssig bæredygtig kommune med høj vandkvalitet i både vandløb, søer og hav.

Det eksisterende renseanlæg i Hørsholm, der viser hvor bynært det ligger.

Man skal jo altid være villig til at tage en for hol det i et samarbejde, men der var også en gevinst for Hørsholm i at få et bæredygtigt, overdækket og

Der blev afholdt borgermøder og på anden måde sik ret borgerinddragelse til skabelse af dialog mellem inte ressenterne. Et af redskaberne var en referencegruppe, der havde til formål at inddrage alle interessenter for at skabe dialog og viden om alle projektets facetter. Der var god interesse for referencegruppen, men realiteten blev dog hurtigt, at det reelt kun var naboer til de kom mende anlæg og andre, som var modstandere af et nyt renseanlæg, som repræsenterede borgerne.

Det har sidenhen vist sig, at der er en reel mulig hed for at inddrage et andet spildevandssamarbejde i etablering af et stort nyt centralrenseanlæg, hvoref ter foreløbigt arbejdes med placering af anlægget i en anden kommune.

UDFORDRINGERNE

Erfaringerne fra især renseanlægsprojektet er et ek sempel på, at der kan være tydelige udfordringer, når der skal laves nødvendige infrastrukturprojekter.

Det må også konstateres, at modstandere af projek terne bedre kan mobilisere sig end f.eks. det flertal, som er positivt indstillet overfor et projekt. I forholdet til valget i 2021 har Borgmesteren udtalt, at man ikke behøver at være nogen skarp valganalytiker for at se, at Borgmesteren mistede stemmer i det valgdistrikt, hvor anlægget var planlagt til at ligge.

Når man udvikler projekter, er den klassiske udfor dring også, at borgere, som endnu ikke er flyttet ind (hvis indflytning projekterne ofte er lavet for), ikke har nogen stemme – hverken i den aktuelle debat og sjældent til det førstkommende kommunevalg!

VI må spørge os selv om, om vi er gode nok til at fortælle borgerne om vision og mål for de projekter, der er politisk ønsket. I forhold til renseanlægget var vi næppe gode nok til dele billedet af, at målet var at etablere et landskabeligt tilpasset bæredygtigt anlæg med en optimal rensning, forberedt til kommende spildevandsudfordringer, fremfor et grimt betonanlæg med en fæl lugt i driftsfasen.

I forhold til renseanlægscasen må vi også udfordre os på, om vi bragte de relevante erfaringer i spil i forhold til balancen i faglighed mellem teknik, proces og kommu nikation og skabelse af synergi i samarbejdet? Det er krævende at skabe synergi og et proaktivt sammenspil mellem forskellige kommuner og forsyningsselskab, når der trods alt både er interesse sammenfald og -modsætninger.

HVAD SKAL DER TIL?

Det er altid fair, at folk kommer med deres mening. Holdningsud veksling er basalt i vores demokra ti, og det må aldrig blive dem og os. Modstand er ikke bare NIMBY, men ofte udsigten til en stor omvælt ning for nogle mennesker, hvilket de bliver presset af. Der er selvføl

Tiden kræver, at vi kommer op på en større klinge i forhold til processerne og dialogen med borgerne, så den svarer til vores dybe professionelle tilgang til de tekniske discipliner! Kommunikation og procesforståelse er basal i store anlægsprojekter, og det skal være en større del af vores professionalisme.

gelig dele, som ikke er fair, f.eks. chikane eller trusler af valgte be slutningstagere, embedsfolk m.fl.

Vi har meget erfaring, som vi kan bringe i spil, men tiden kræver, at vi kommer op på en større klinge i forhold til processerne og dialo gen med borgerne, så den svarer til vores dybe professionelle tilgang

til de tekniske discipliner! Kom munikation og procesforståelse er basal i store anlægsprojekter, og det skal være en større del af vores professionalisme.

Vores samarbejder med andre kommuner og forsyningsselskaber skal hele tiden udvikles, for en del af processen er at være i samme båd i de konkrete projekter.

Der er mange modeller på inte ressentsamarbejde. I Hørsholm går vi nu skridtet videre med etable ring af borgerpanel og etablering af borgerråd baseret på OECD’s principper, ligesom vi i et par år har haft gode resultater med en digital borgerdialogplatform. Men vi skal hele tiden videre: Når der kommer ny teknisk viden, skal vi tilegne os den, og når der kommer ny viden om proces, kommunikati on og inddragelse, så skal vi kunne det og ikke først bringe det i spil, når det handler om krise-manage ment n

Det nye centralrenseanlæg i Hillerød er et landskabstilpasset anlæg, som er et godt bud på, hvordan renseanlæg vil se ud i fremtiden.

Foto: Hillerød Forsyning.

Borgerdialogmøde afholdt i august 2021.

Kære Kommuner, I er ikke alene

-Samarbejd med fjernvarmeselskaberne, når brevet skal sendes ud

Der ligger en stor kommunikationsopgave foran kommunerne, når de skal sende det ventede brev ud til borgerne om muligheden for fjernvarme. Et tæt og godt samarbejde med fjernvarmeselskaberne er altafgørende for at kunne informere borgerne på fyldestgørende baggrund

TEKST /

SOFIE KAROLINE HØGEDAL

Presserådgiver, Dansk Fjernvarme

Danmark skal udfase naturgassen i boligop varmningen, og frontlø beren for udfasningen er kommunernes udsendelse af brev til deres borgere om muligheden for fjernvarme, hvor de bor.

I brevet ligger der en stor kommunikationsopgave, hvor kommunerne inden skal have et klart billede af mulighederne og udfordringerne, så borgeren får det mest retvisende og præcise brev tilsendt.

HUSKELISTE

• Forventningsafstem med fjernvarmesel skaberne som absolut minimum i forhold til varmeplanlægningen. Helst, lad dem tage medansvar og ejerskab i forhold til, hvad der skrives i brevet.

• Hvis det er muligt, kan der regnes samfunds økonomi i varmeplanerne. Hvis den kommunale varmeplanlægning indeholder samfundsøkono mi, kan dette trin om samfundsøkonomi spares ved projektgodkendelsen.

• Undgå at der er uafklarede områder i varmepla nen, såkaldt ”gule områder”, ved at have dialog med fjernvarmeselskabet og/eller yd hjælp til områder, der gerne vil etablere fjernvarmeøer i kommunen.

Det er de lokale fjernvarme selskaber, som i sidste ende skal udrulle den kollektive varmeforsy ning til borgerne, og det er derfor essentielt, at selskaberne har med ansvar og er involverede i udsen delsen af beskeden til borgerne.

Derfor bør en vigtig priorite ring inden udsendelsen af brevet være at samarbejde med det lokale fjernvarmeselskab for at afdække områderne og mulighederne for fjernvarme eller anden kollektiv opvarmning, fortæller seniorkon sulent hos brancheorganisationen

Dansk Fjernvarme, Nina Marie Holmboe.

- Der er mange danskere, der øn sker fjernvarme, men kollektiv for syning kræver planlægning for at blive givtigt og godt for alle. Først skal potentialet undersøges, så udarbejdes der projektforslag over samfundsøkonomi, projektforsla get skal godkendes af kommunen, og derefter kan borgerne tilken degive tilslutning. De mange led gør, at det kan tage tid fra tanke til handling, som måske er svært for borgeren at forstå og forholde sig

Seniorkonsulent hos brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, Nina Marie Holmboe.

til, siger Nina Marie Holmboe og fortsætter:

- Det er ikke nødvendigvis kommunerne, der skal tage det fulde ansvar for indholdet i brevet. Fjernvarmeselskaberne har et godt overblik over deres forsy ningsområder og mulighederne for at udvide dem. Et samarbejde med fjernvarmeselskabet kan være med til at sikre, at der bliver planlagt en solid og stabil fjern varmeforsyning, hvor der ikke bliver taget risici, siger Nina Marie Holmboe.

DANSK FJERNVARME TASK FORCE

Dansk Fjernvarmes Task Force for konverteringer samarbejder med kommuner og fjernvarmeselskaber for at yde rådgivning, sparring samt at skabe dialog omkring konverteringsprojekter fra naturgas til fjernvarme.

-Task Force er i dialog med myndighederne og andre interessenter om de bedste rammer og lovgivning i forbindelse med udfasning af gas fra boligopvarmning.

-Task Force deler viden om de bedste løsninger i kommuner eller fjernvarmeselskaber (inden for planlægning, samarbejde, teknik, organisering, økonomi, jura, etc.)

-Task Force yder sparring og faciliterer samarbejdet mellem fjernvarmeselskaber og kommuner.

FJERNVARMESELSKABERNE STÅR PARAT TIL AT HJÆLPE

I Dansk Fjernvarme er Nina Marie Holmboe en del af brancheorgani sationens Task Force for konver teringer, der samarbejder med kommuner og fjernvarmeselskaber for at sikre en god og gnidningsfri konvertering af naturgasområder i Danmark.

- Ikke alle i Danmark kan få fjernvarme, selvom efterspørgslen er stor. Det vil blive en overraskel se for nogle borgere og vil sikkert afføde spørgsmål og frustrati on, som man skal være klar til at svare på som kommune. Endnu en god grund til at alliere sig med fjernvarmeselskaberne, siger Nina Marie Holmboe.

EKSTRA OPMÆRKSOMHED PÅ ”DE GULE OMRÅDER” I VARMEPLANERNE

Det svære kan være der, hvor fjernvarmen ikke kan nå ud med det samme (hvor der kan gå nogle år), eller de områder med poten tialer, men hvor der ikke er et fjern varmeselskab, som har ressour cerne til at udrulle. Disse områder

bliver nogle gange kaldet ”gule områder” i varmeplanen.

- Der er med den nye klimaaftale åbnet op for, at der beregnes sam fundsøkonomi allerede i varme planen, så man efterfølgende kan smidiggøre godkendelsesprocessen for fjernvarmeprojekter i kommu nen. Dermed vil fjernvarmeselska ber hurtigere kunne nå ud til de områder, der ellers ville have været længere ude i fremtiden, siger Nina Marie Holmboe.

- Her er det også en god ide at snakke med fjernvarmeselskaber ne om de ”gule områder”. De ved, hvor langt de kan komme ud, og hvornår de vil have mulighed for at komme ud i de områder, fortæller hun.

Der hvor der er stor efterspørg sel på fjernvarme fra borgerne, men hvor fjernvarmen ikke kan komme ud, er det en mulighed for at kigge på lokale kollektive løsninger.

- Det er netop hastighed, der kan være afgørende, da individuelle varmepumper kan udhule mulighe den/varmegrundlaget for kollektiv forsyning.

GODE RÅD TIL DE BORGERE, SOM SKAL VENTE PÅ FJERNVARMEN

(PRIORITERET RÆKKEFØLGE):

1. Energibesparelser (brug energi en klogt, skru ned for tempera turen, ændr adfærd i forhold til brugen af varme)

2. Energirenoveringer (i boligens klimaskærm)

3. Evt. abonnementsordning på en individuel varmeløsning (varmepumper).

GODE RÅD DER, HVOR DER ER POTENTIALE FOR KOLLEKTIV VARMEFORSYNING (START MED 1 OG ELLERS GÅ VIDERE TIL 2,3, …):

1. Undersøg om et af de eksisteren de fjernvarmeselskaber kan le vere varme (evt. ø/satellitvarme)

2. Lav et nyt fjernvarmeselskab om muligt (se Dansk Fjernvarmes guide og kontakt Dansk Fjern varmes Task Force)

3. Lav evt. termonet om muligt (kontakt foreningen Termonet Danmark)

4. Hvis der ikke er nok lokale kræfter til en kollektiv løsning, bør området have individuelle varmepumper.

- I forbindelse med ”Delafta le om disponering af midler fra aftale om målrettet varmecheck og udfasning af sort varme” fra maj 2022 blev der afsat 125 mio. kroner via bloktilskudsaktstykke til at understøtte kommunernes

Det er en god ide at snakke med fjernvarmeselskaberne om de ”gule områder”. De ved, hvor langt de kan komme ud, og hvornår de vil have mulighed for at komme ud i de områder

- Nina Marie Holmboe

varmeplanlægning i 2022. Af disse penge blev 30 mio. kroner målret tet konsulentbistand ved opstart af såkaldte fjernvarmeøer (lokale fjernvarmeområder, som ikke lig ger nær de eksisterende fjernvar menet), siger Nina Marie Holmboe.

LANGT, MEN IKKE I MÅL

Med regeringens udspil, Danmark kan mere II og Klimaaftalen, blev det annonceret, at der nu skal fuld

VARMEPLANLÆGNING OG UDFASNING AF NATURGAS FRA BOLIGOPVARMNING – KORT FORTALT:

I marts 2022 offentliggjorde EU-Kommissionen en plan for at gøre Europa uafhængig af russisk kul, olie og naturgas inden udgangen af 2030 grundet landets invadering af Ukraine. I udspillet stod det også klart, at forbruget af russisk naturgas inden udgangen af 2022 skal reduceres med to tredjedele. Udspillet er bakket op af den danske regering, og i ”DANMARK KAN MERE II” fra april 2022 sættes den danske varmeplanlægning også under lup.

D. 25 juni 2022 indgik Regeringen med en række partier en Klima aftale om grøn strøm og varme 2022, hvor det blandt andet blev understreget, at det er aftalepartiernes politiske ambition, at der i 2035 slet ikke er flere boliger i Danmark, som opvarmes af gasfyr.

D. 29 juni 2022 har KL og regeringen indgået en aftale med det for mål at fremskynde varmeplanlægningen i kommunerne. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at mindske afhængigheden af russisk gas gen nem udfasning af fossile brændsler til opvarmning.

REGERINGEN OG KL ER ENIGE OM FØLGENDE:

1. Kommunerne gennemfører i 2022 en planlægningsindsats for om lægning til grøn varme i de områder, der i dag er gasforsynede.

2. Alle ejendomsejere med gas- eller oliefyr i disse områder får inden udgangen af 2022 klar besked om udrulning af fjernvarme, herun der om de i stedet skal overveje at udskifte til en anden løsning som fx varmepumpe.

3. Kommunerne gennemfører planlægning og fjernvarmeselskaber ne udarbejder projektforslag for udrulning af fjernvarme hurtigst muligt, mhp. at kommunerne kan godkende projektforslagene inden udgangen af 2023.

4. Der gennemføres en indsats for at understøtte planlægningsproces sen og udarbejdelse af projektforslag gennem forenklede procedu rer, rådgivning, gennemgang af tilskudspuljer, vejledninger og un dersøgelse af muligheden for standardskabeloner for projektforslag.

5. Rammerne for en strategisk energiplanlægning skal styrkes. I første omgang gennem etableringen af lokale koordinationsfora i kom muner, mhp. at styrke koordinationen mellem kommuner, fjernvar meselskaber, eldistributionsselskaber, Evida, virksomheder med potentiale for udnyttelse af overskudsvarme m.fl. og derigennem understøtte en hensigtsmæssig planlægning og omstilling til grøn varme.

6. I områder, hvor fjernvarmen ikke udrulles, kan der være behov for at understøtte etablering af fælles varmeforsyning i mindre målestok.

7. Etablering af et dialogudvalg for implementering af aftalen, herun der status i 2025.

8. Øvrige forhold

9. Finansiering.

fart på udrulningen af fjernvarme – både af hensyn til udfasningen af den russiske gas, men også den grønne omstilling. Det vurderede Dansk Fjernvarme den gang som

realistisk, såfremt Folketinget samtidig leverede nye værktøjer til fjernvarmeselskabernes arbejde med den samfundsvigtige opgave. Det kan vi imidlertid konstatere,

at Folketinget ikke har leveret på. Med de stigende priser på mate riel og råvarer, stigende rente og knaphed på ressourcer, så kommer vi ikke til at være i mål med en fuld udrulning af fjernvarme i 2028. Vi er kommet langt, men

vi er ikke i mål, siger Nina Marie Holmboe.

Dansk Fjernvarme havde under forhandlingerne om Danmark kan mere II peget på især tre forslag, der vil styrke fjernvarmeselskaber nes muligheder for at udfase den

sorte gas: En ja tak til fjernvarme ordning, der vil gøre planlægning lettere for selskaberne og boligejer ne og give risikoafdækning i for hold til de store investeringer, flere midler i fjernvarmepuljen samt forlænget afskrivning på aktiver n

Ikke alle i Danmark kan få fjernvarme, selvom efterspørgslen er stor. Det vil blive en overraskelse for nogle borgere og vil sikkert afføde spørgsmål og frustration, som man skal være klar til at svare på som kommune.

Certificeret i

Krüger leverer rådgivning og teknologi til danske forsyninger og industrier – og medvirker dagligt til at sikre sundhed og trivsel.

SÅDAN KAN KOMMUNER OG STAT

UDNYTTE TEKNISKE

DATA ENDNU BEDRE

GeoDanmark og Danmarks Miljøportal er eksempler på effektivt datasamarbejde mellem kommuner og stat, og KTC’s datastrategi fra 2019 har bidraget til de nuværende løsninger . Tre eksperter giver bud på, hvordan indsatsen om at udnytte millioner af tekniske data kan udbygges og forbedres til gavn for det offentlige, borgere og virksomheder.

-Samarbejderne i GeoDanmark og Danmarks Miljøportal er begge vellykkede eksempler på, hvordan kommunerne og staten har etable ret og udbygget fælles systemer, så vi undgår dobbeltarbejde og har sik ret ensartethed i de data, som bliver indberettet, lagret og udstillet.

Sådan siger Jakob Harding Kir kegaard, byg- og informatikchef i Silkeborg Kommune og formand for KTC’s faggruppe for digital for valtning, som i 2019 lancerede en strategi for dataforvaltning.

Den skulle dels bidrage til at styrke og udbygge eksisterende datasamarbejde i den offentlige sektor, dels bane vej for sam arbejde på nye felter inden for teknik, planlægning, miljø og forsyning. I dag er udfordringen ifølge faggruppeformanden, at de lavthængende frugter er blevet plukket.

Men i et af verdens mest digitaliserede samfund er der sta dig et stort potentia le i at skabe bedre og mere ensartede data og derved arbejde mere effektivt

og sikre bedre beslutningsgrundlag for politikerne.

-Vi kan fortsat arbejde videre, og især det statslige niveau er præget af en vis silotænkning. Der ligger f.eks. mange data under de forskel lige styrelser, men datakvaliteten kan forbedres og blive mere ensar tet, og det ville være en stor fordel, hvis dataene lå på færre platforme eller udstillingskanaler. I kommu nerne har vi adgang til mange data, men der kan være usikkerhed om kvaliteten, og om hvornår data ene er opdaterede, påpeger Jakob Harding Kirkegaard.

INSPIRATION

I Rudersdal Kommune i Nordsjæl land er direktør Iben Koch, tidligere

FRA KTC-STRATEGI

TEKST / NILS-OLE HEGGLAND Journalist OPLÆG/ KTC FAGGRUPPE FOR DIGITAL FORVALTNING

Jakob Harding Kirkegaard, byg- og informatikchef i Silkeborg Kommune og formand for KTC’s faggruppe for digital forvaltning.

formand for KTC Hovedstaden, enig i, at det ville være en fordel med færre statslige udstillingska naler for data. Hun mener samtidig, at KTC’s datastrategi har været med til at fremme de eksisterende samarbejder mellem kommuner og staten – nogle gange er også regio nerne koblet på.

-Mit indtryk er, at strategien er afspejlet i nogle af de initiativer, som siden hen er taget i KL og

mellem KL og staten. Forhåbentlig kan strategien også være med til at inspirere til endnu mere samar bejde og forståelse for, at vi skal arbejde sammen om at udstille

data på færre platforme og efter datamodeller, vi sammen har udviklet, siger Iben Koch, der før har deltaget i KTC’s faggruppe for digital forvaltning.

DRIKKEVANDS-

Karlsen

Sammen med vores kunder, partnere og kollegaer former vi en fremtid, hvor mennesker og samfund kan gro og blomstre. Det gør vi sammen ved at skabe bæredygtige og smukke løsninger, der forbedrer livskvaliteten for mennesker i dag og for mange fremtidige generationer.

Iben Koch, direktør i Rudersdal Kommune i Nordsjælland, tidligere formand for KTC Hovedstaden, nuværende formand for GeoDanmark.

”Strategi for dataforvaltning” blev beskrevet nærmere i Teknik & Miljø nr. 1 fra januar 2020*, og stra tegien lægger blandt andet vægt på at sikre kvaliteten af data og at gøre det lettere at udveksle data. Et af målene er at reducere antallet af udstillingskanaler eller platforme med data. En del af baggrunden for strategien er, at der i disse år sker kraftig vækst i antallet af data, f.eks. fra sensorer inden for alt lige fra trafik over ejendomsdrift til måling af vandstanden i åer og vandløb.

NYE DATA TIL NYE OPGAVER

Sideløbende kommer der helt nye typer opgaver på det tekniske om råde, og det bliver der også arbej det med i GeoDanmark, hvor Iben Koch repræsenterer kommunerne og er formand.

-I GeoDanmark har vi et veletab leret og velkonsolideret samarbej

de om kortlægning, hvor kommu nerne f.eks. leverer grunddata om veje og bygninger. Vi er ved at sø sætte platformen GeoFA (geogra fiske fagdata, red.), hvor vi udvider med geodata, som ikke er grund data, men som det giver værdi at kunne arbejde med på tværs af kommuner og andre myndigheder, og som måske kan stilles til rådig hed for tredjepart til nye løsninger, siger Iben Koch.

-I første omgang har der været fokus på friluftsdata – et område, som særligt Miljøstyrelsen er med til at udvikle. Vi ser blandt andet på at få cykeldata med, f.eks. om stier og cykelruter, og så ser vi på mulighederne for at få data om elladestandere, som kommunerne arbejder meget med i disse år.

Kompleksiteten bliver under streget af, at specifikationerne for dataene i GeoFA fylder 248 sider.

CASE: DATA BAG BESLUTNINGER: ANALYSER HAR GIVET SILKEBORG OVERBLIK OVER PRISEN FOR LOKALPLANER

Den midtjyske kommune har kortlagt det samlede tidsforbrug på at udarbejde – og siden administrere – lokalplaner . Dén viden gør det lettere for politikere og fagfolk at prioritere planarbejdet, siger byg- og informatikchefen.

ISilkeborg – en af landets vækstkommuner med nye boligområder og tilflyttere – har lokalplaner gennem flere år udgjort en flaskehals på teknik- og miljøområdet med omkring 150 ansatte. Derfor blev et analysearbejde sat i gang.

-Vi ville gerne klæde politikere og ledere på området bedre på. Vi granskede tidsregistreringen fire år til bage og supplerede med interview, så det var både en kvantitativ og kvalitativ analyse. Vi kunne kortlægge, at det gennemsnitligt tager omkring 400 arbejdstimer at ”producere” en lokalplan inklusive f.eks. analyser, skrivearbejde, borgermøde og håndtering af hørings svar, siger byg- og informatikchef Jakob Harding Kir kegaard, der også er formand for KTC’s faggruppe for digital forvaltning.

Bagefter kommer dog et dobbelt så stort tidsforbrug

på yderligere omtrent 800 timer, fordi en lokalplan f.eks. udløser ansøgninger om byggetilladelse og an dre myndighedsgodkendelser; der skal projekteres og anlægges infrastruktur; og der skal forberedes sager til politisk behandling.

Med den nuværende bemanding har den tekniske forvaltning i Silkeborg ifølge Jakob Harding Kirkegaard kapacitet til at udarbejde cirka 25 lokalplaner om året. Men aktuelt er der en ”venteliste” på cirka 90 lokalpla ner i form af ønsker fra politikere og bygherrer.

-Med kortlægningen har vi fået data til et bed re beslutningsgrundlag – vi har givet politikerne en platform til at prioritere. Hvilke planer vil de have sat i gang nu? Vil de prioritere de nødvendige ressourcer, så kapaciteten f.eks. bliver øget fra 25 til 35 lokalplaner om året? Tidligere ville drøftelser om kapaciteten have

Nils Høgsted, sekretariatsleder, Danmarks Miljøportal.

VINDMØLLER OG VANDSTAND

Også Danmarks Miljøportal er ved at udvide med nye typer af data. Portalen blev etableret ved kommunalreformen i 2007 og har siden arbejdet på at opgra dere og konsolidere data om miljø, vand, natur, arealanvendelse og klimatilpas ning. Portalen er 45 procent ejet af sta ten, mens majoriteten ligger decentralt, fordelt med 45 procent til kommunerne og 10 procent til regionerne.

-Vi har samlet en række databaser, og vores data bruges på tværs af flere områder, f.eks. når borgere henter atte ster om jordforurening, når kommuner udpeger sprøjtefri områder, eller når staten udarbejder vandplaner, land brugspakker og regler for spildevand. Vores data bliver nok brugt mest ved miljøvurderinger – især når der skal opstilles vindmøller eller anlægges sol celleparker, siger Nils Høgsted, sekreta riatsleder siden 2015.

På dette felt arbejder Miljøportalen på

at gøre data lettere tilgængelige og på at udvide med flere data. Hvis nogen f.eks. vil opstille vindmøller, skal kommunen let kunne finde andre rapporter med mil jøvurdering af vindmøller, ligesom det skal være lettere at finde data om f.eks. flagermus og rovfugle i området.

Danmarks Miljøportal arbejder også med sensor-baserede data, f.eks. om vandstanden i åer. Historisk har stan darder og registreringer ifølge Nils Høg

sted ikke været stringente, og derfor ligger dataene spredt i forskellige siloer hos private leverandører og staten samt i kommuner, forsyningsvirksomheder og regioner.

-Kommunerne, forsyningsområdet og staten bruger et stort tocifret million beløb på at indkøbe og drive sensorer, men deling af data er ikke indtænkt. Det betyder, at Miljøstyrelsen og kom munerne nogle gange opstiller målere med få meters afstand, og at data ikke kan bruges på tværs – f.eks. når Miljøstyrelsen beregner udvaskning af kvælstoffer og i DMI’s varslingssystem for oversvømmelser.

Desuden har Danmarks Miljøportal indledt et projekt om at forebygge af fald, fortæller Nils Høgsted:

-Det er et spændende projekt, hvor vi skal bruge vores dataekspertise til at mi nimere miljøbelastningen fra forskellige sektorer, f.eks. fra byggeaffald, tekstiler og plast n

handlet om, hvad nogen mente og troede – nu tager drøftelserne afsæt i fakta og evidens.

Kortlægningen har ifølge Jakob Harding Kirkegaard også bidraget til at skabe konsensus internt i den tekniske forvaltning, fordi der nu er konkret viden om tidsforbruget.

Faggruppeformanden ser desuden et best prac

tice-perspektiv i, at flere kommuner gennemfører en lignende kortlægning af f.eks. tidsforbruget ved lokalplaner.

-Ud over at hver kommune skaber et bedre beslut nings- og prioriteringsværktøj for politikere og ledere på området, så kunne det være interessant at sam menligne kommuner på tværs og lære af hinanden.

Kommunerne, forsyningsområdet og staten bruger et stort tocifret millionbeløb på at indkøbe og drive sensorer, men deling af data er ikke indtænkt

- Jakob Harding Kirkegaard

INITIATIV

DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

HAR STOR BETYDNING FOR AREALFORVALTNING

Arealforvaltning er reguleret af love og bekendtgørelser, men hvor gælder disse love og bekendtgørelser? Det er et spørgsmål, som kommunale sagsbehandlere dagligt bruger tid på at afdække, men også et spørgsmål, der ikke altid har et entydigt svar.

DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Regeringen foreslår i ud spillet til ”Danmarks digi taliseringsstrategi”, at Ci vilstyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruk tur (SDFI) undersøger, hvordan lovgivningens stedbestemmelser, retsgeografien, kan gøres digitalt tilgængelig.

Retsgeografi optræder i dag som enten trykte kort i pdf-format eller lister med geografiske koordinater. Potentialet for kommunernes are alforvaltning er stort, og særligt to forhold, retssikkerhed og ad gang til data, er centrale for den kommunale forvaltning.

GEODATA ØGER

RETSSIKKERHEDEN

Et digitalt forvaltningsgrund lag vil reducere mængden af skøn og dermed sager, som trækker ud eller endda må omgøres. I dag er det f.eks. det kundgjorte kortbilag bag lovteksten, som er retsgrund laget for, hvor lovgivningen gælder. Det betyder, at sags behandlere fra den ene skærm til den anden skal skønne, om et pdf-kort i Retsinformation er sam menfaldende med et ansøgt areal i kommunens GIS.

Billedet kompliceres, når sam me areal er reguleret af mange forskellige lovgivninger, og kort bilagene sjældent er udformet efter samme standard. Afgræns ningen af regler på et kort sker med streger, der i den virkelige verden kan have en bredde på op til flere hundrede meter. Med digital retsgeografi undgås det, at kommunale sagsbehandlere skal vurdere retstilstanden ”under stregen”.

Afgrænsningen af regler på et kort sker med streger, der i den virkelige verden kan have en bredde på op til flere hundrede meter

LET ADGANG TIL DATA

Centralt for arealforvaltning står også adgang til data. Med digita liseringsudspillet foreslår rege ringen en løsning, hvor digital kundgørelse af lovgivningens sted bestemmelser sker fra en central retskilde på samme måde, som love og bekendtgørelser distribueres centralt fra Retsinformation. Rea liseres den vision, vil kommunerne på sigt få adgang til alle retlige stedbestemmelser fra en og sam me digitale retskilde. KL og SDFI har i analysen ”Digitaliserings klar kommunal forvaltning” afdækket, at kommunerne i dag udfordres, når digitale forvaltningsgrundlag skal indsamles. I dag skal kommunerne selv vurdere, om kopier af retsgrundlaget, der ligger på f.eks. styrelseshjemme sider, eller deles fra nabokommunerne, er identiske med de kundgjorte sted bestemmelser. Det

er et resursekrævende arbejde og forlænger sagsbehandlingstiderne unødigt.

ARBEJDET FORVENTES

HURTIGT UDFØRT

Digitaliseringsstrategien er i skrivende stund til politisk for handling. Som det er lagt frem, får Civilstyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur 12 måneder til at udvikle konceptet. Her skal parterne svare på, hvor dan lovteksten i pdf-formatet og de tilhørende digitale retsgeogra fier kan knyttes til hinanden. Det skal desuden bl.a. afdækkes, hvilke informationer der skal indgå i rets geografien for, at de nye datasæt bliver et værdifuldt forvaltnings grundlag for f.eks. kommuner n

Arealforvaltning er reguleret af love og bekendtgørelser, men hvor gælder disse love og bekendtgørelser?

Data er grundlaget for intelligent cirkulær omstilling i Danmark

brug af bredt funderet open source-teknologi, for at sikre, at alle kan få adgang til data.

Vi har set adskillige eksempler på succesfulde Smart City-projekter, der desværre ikke kunne lade sig gøre at udrulle i andre kommuner, da data har ligget i siloer eller i formater, der er utilgængelige for andre.

Da cirkulær økonomi per definition går på tværs af sektorer, er det helt centralt, at vi er fælles om at bygge fundamentet. Vi skal gøre det smart fra start. Danmarks Miljøportal leverer et fælles datafunda ment, så alle aktører kan digitalisere på lige fod, og så det er lettere at skalere.

VÆR MED FRA START

Vi opfordrer alle samfundsaktører, der ønsker at være med til at forme vores fælles cirkulære fremtid, til at bidrage.

Pålidelig og ensartet data om ressourcestrømme på tværs af kommuner og regioner vil eksempelvis også gøre det muligt at etablere nye virksomheder, som arbejder med recirkulering af ressourcer og materia ler n

FAKTA

Danmarks Miljøportal har fået 18 millioner kroner til at udvikle en databank for cirkulær økonomi. Vi opfordrer alle samfundsaktører, der ønsker at være med til at forme vores fælles cirkulære fremtid, til at bidrage.

IDanmark er vi allerede langt fremme, når det gælder indsamlingen af data om vores fælles miljø.

Men hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, er der behov for at sikre bedre adgang på tværs af de eksisterende datakilder.

Digitalisering inden for cirkulær økonomi udvikler sig med hastige skridt i disse år, og som led i Regerin gens digitaliseringsstrategi har Danmarks Miljøportal fået 18 millioner kroner til at udvikle en databank for cirkulær økonomi.

• Arbejdet med databanken går i gang i løbet af efteråret 2022, hvor Danmarks Miljøportal og en projektgruppe udvikler grundmodellen. Første møde i styregruppen er planlagt i september, og visionen er at stille den første valide og aktuelle data til rådighed allerede i løbet 2022.

Chefkonsulent, Danmarks Miljøportal.

Data er vigtige, for de er grundlaget for digitalise ring og intelligent cirkulær omstilling i Danmark. Uden data kan vi ikke se, hvor vi skal sætte ind, og om der sker fremskridt i den cirkulære omstilling. Derfor er en cirkulær databank det første essentielle skridt på vejen mod en grønnere omstilling i Danmark.

FÆLLES FUNDAMENT

I Danmarks Miljøportal har vi de sidste 15 år opbyg get partnerskaber bredt og på tværs af de offentlige myndigheder og den private sektor. Vi har opbygget løsninger i fællesskab, hvor alle bliver hørt og kan være med.

På it-siden inkluderer det også en løbende nedbryd ning af datasiloer, ensretning af dataformater, samt

• Arbejdet med at udvikle en cirkulær databank lig ger i forlængelse af vores strategi om at udvide med nye fagområder inden for cirkulær økonomi og klimatilpasning. Vi forventer at styrke arbej det med offentlige-private partnerskaber i de kommende år.

• Målet er at skabe et detaljeret og troværdigt da tagrundlag, samt skabe indsigter og incitamen ter hos aktørerne og derigennem forbedre den miljømæssige og økonomiske praksis forbundet med cirkulære tiltag samt affaldsproduktion, -håndtering og -behandling.

• Den cirkulære databank etableres i regi af Dan marks Miljøportal i samarbejde med Miljøstyrel sen, KL og Danske Regioner.

Danmarks Miljøportal har fået en bevilling til at bygge en national databank for cirkulær økonomi og opfordrer til bredt samarbejde på tværs af sektorer. Målet er at udvikle den mest fremtidssikrede løsning allerede fra starten.

TEKST / LINE FRIIS

DIGITALE VANDMÅLERE LYTTER SIG FREM

Den seneste nye teknologi er bygget ind i de elektroniske vandmålere, som er sat op hos Væggerløse Vandværks 880 forbrugere. Det betyder, at vandværket får helt nye muligheder for at følge med i, om den vandmængde, der pumpes op, svarer til de mængder, som forbrugerne modtager . Tilmed er der indbygget lytteudstyr i målerne, så lækager hurtigere og mere præcist kan findes.

Formand Mogens Hemmingsen har ønsket sig sådan nogle vandmå lere i mange år - faktisk de 33 år, han har været formand for vand værket - og nu kan teknologien endelig indfri ønsket, og der var penge i kassen til at betale for investeringen.

-På vandværket kan vi time for time følge, hvor meget vand, der løber gennem hver enkelt måler. Konstaterer vi et for brug, der afviger fra det sædvanlige, får forbrugerne via en SMS-service besked og kan hurtigt tilkalde en VVS’er, så problemet kan løses. Hidtil har vi ringet forbrugere med et unormalt forbrugs mønster op, men nu opfordrer vi dem til at melde sig til SMS-servicen, fortæller Mogens Hemmingsen.

De nye målere har allerede vist deres værd og har medvirket til, at forbruger ne har fået besked om, at de havde et problem. Og det har været med til at mini mere vandspildet og sparet forbrugerne for penge.

MÅLERNE LYTTER MED

Væggerløse Vandværk har valgt vandmå lere fra Kamstrup af typen Flow IQ 2200 med indbygget lytteudstyr. Med afsæt i en avanceret teknologi fortolkes støjdata over tid og identificerer, hvor den højeste risiko for lækage er. Stik- og jordlednin ger og distributionsledninger overvåges automatisk, og det “støj-billede” giver automatisk Mogens Hemmingsen og hans kolleger et godt overblik. På den måde bruger de på vandværket mindre tid på at lokalisere lækager.

-Med målernes indbyggede lytteudstyr

kan vi meget hurtigt spore en lækage på ledningsnettet eller i forbrugernes stikledning. Dermed har vi fået en tek nologi, som giver os helt nye muligheder for at lede efter en lækage i et indsnæv ret område og dermed kan vi hurtigere konstatere, hvor lækagen er, så den kan stoppes. Vandspildet nedsættes på den måde markant.

Informationerne kommer ind via et site, der er sat op i en telemast, og som sender informationer til vandværket.

-Tidligere fik vi overblikket en gang årligt i forbindelse med årsaflæsningen. Vi fulgte selvfølgelig med i, hvordan natudpumpningen så ud, men det giver udelukkende en indikation af forbruget og eventuelle lækager, fortæller Mogens Hemmingsen og fortsætter:

-Det er godt at have et vist kendskab til sine forbrugeres årshjul. Blandt andet har vi landmænd i vores forbrugerkreds, og de fylder deres marksprøjter om natten, når det er dén tid på året. Ligeså kan en privat forbruger pludselig have et unormalt forbrug, hvis swimmingpoolen fyldes med vand i de varme forårsdage. Med den viden kan man som vandværks formand have ro i maven, for i disse situa tioner er der ikke tale om lækager, men et forbrug, der afviger fra det normale, siger Mogens Hemmingsen.

EGEN MEDICIN

-Målerne har også bidraget til at lokali sere en utæthed få meter fra målerne på vores egen vandværksejendom. Målernes lytteudstyr viste deres værd, og for os fik vi smagt vores egen medicin. Det var lidt

pinligt, at vi ikke havde orden i eget hus. Men vandet kom ikke op til overfladen, så vi kunne ikke se det, og sådan er det jo mange steder også hos forbrugerne. Til gengæld fangede målerens lytteudstyr støjen, loggede det, og vi kunne få rettet op på skaden, fortæller Mogens Hemmingsen. Når man bestiller målerne, bestemmer man selv de grænser, der skal udløse en alarm.

-Vi har besluttet, at hvis der løber vand gennem målerne i 23 ud af døgnets 24 timer, er der tale om et læk. Det er typisk et toilet, der løber, og det kan blive til mange liter spildt vand og en stor regning til forbrugerne, hvis det ikke bliver ord net. Tilsvarende har vi besluttet, at der er tale om et brud, når der løber 500 liter vand gennem måleren på en halv time, fortæller Mogens Hemmingsen.

FLERE OM AT DELE

UDGIFTER TIL TELEMAST

For at målerne kan aflæses, køber vand værket sig ind i en telemast, hvor aflæs ningsteknologien er monteret.

-Det koster ca. 400.000 kroner at få grejet sat op i masten, og så betaler vi en årlig driftsudgift på ca. 20.000 kroner. Men det gode er, at vi gennem samar bejder mellem nabovandværker og det lokale fjernvarmeværk deler udgifterne, siger Mogens Hemmingsen n

TEKST /

KINGOD

medarbejder, DVV – Danske Vandværker

TEKST / METTE KINGOD

Kommunikationsmedarbejder, Danske Vandværker, DVV

VIBORG KOMMUNE OPFORDRER VANDVÆRKERNE

TIL AT KØBE JORD

Virkemiddelkataloget er et støtteværktøj, der skaber overblik over og inspirerer vandværket til at træffe de rigtige valg i forhold til BNBO. I kataloget er en række eksempler på BNBO-aftaler med forskellige virkemidler enten enkeltvist eller i kombination. Casen fra Daugbjerg Vandværk er beskrevet i kataloget. Kataloget er udarbejdet af Viborg Kommune i samarbejde med NIRAS.

Man får mest grundvandsbeskyttelse for pengene, hvis vandværkerne ejer den jord, der skal BNBO-beskyttes.

IViborg Kommune får cirka 53 almene vandværker, som er udpeget som sårbare, hjælp til arbejdet med at indgå frivillige aftaler inden for de boringsnære beskyttelsesområder. Hjælpen til

DET LÆRTE VI UNDERVEJS:

Der skal ikke være for mange deltagere i forhandlingssituationen. I Daugbjerg Vandværkeksemplet sad der otte personer rundt om bordet, og det var et fint antal: To lodsejere, to fra kommunen, tre fra vandværket og en ekstern konsulent fra NIRAS.

at træffe de rigtige valg findes i et katalog med inspiration til de mange forskellige løsninger, der kan indgå i en sprøjtefri BNBO. Løsningerne kan blandt andet være jordkøb, dyrkningsaftaler, rekreative områder og skov.

-Generelt synes vi, det er bedst, at vandværket kan være herre i eget hus. Ved at eje jor den, der skal BNBO-beskyttes, er vandværket frit stillet og kan disponere uden at skulle spørge om lov til eksempelvis at flytte en boring, hvis det bliver nød vendigt. Det er en dyr løsning at købe jorden, men den giver erfa ringsmæssigt mest grundvands

beskyttelse, siger Claus Holst Iversen, hydrogeolog og tidligere ansat som projektleder i Viborg Kommune.

-Med kataloget har vi skabt et fælles udgangspunkt, som alle kan forstå. BNBO- og indsatsplan lægning er en kompleks verden med mange regelsæt og parter og mange forskellige støtteord ninger fra staten. Kataloget er et godt redskab til vandværker, lodsejere og myndigheder til at få et overblik over de muligheder, som kan skabes, når vi taler om grundvandsbeskyttelse, indsats områder og BNBO, fortæller Claus Holst Iversen.

DAUGBJERG VANDVÆRK:

Indvinder 60.000 kubikmeter om året, og der er problemer med et stigende nitratindhold i vandet – p.t. ligger det på 40 milligram / liter.

BNBO KUN EN LILLE DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN

I Viborg vil man gerne kigge hel hedsorienteret på grundvandsbe skyttelsen og lægger op til, at man samtænker BNBO og indvindings oplandet fra starten.

-Når vi kigger helhedsorienteret på tingene, fremtidssikrer vi det samlede kildefelt. Vi må nemlig ikke glemme, at vi også skal be skytte indvindingsoplandene. Når vi arbejder med BNBO, opfordrer vi til at tænke stort. Altså beskytte så meget areal som muligt. Det er meget lettere at gøre det i første omgang i stedet for at komme et par år senere og bede lodsejeren om mere, siger Claus Holst Iversen.

-BNBO-opgaven er meget stor, og for at få mest ud af ressourcer ne har vi udarbejdet virkemiddel kataloget til parterne. Kataloget har bud på både beskyttelse af små arealer, som er BNBO, og de store arealer, som er indsatsområderne, siger Claus Holst Iversen.

CASE: DAUGBJERG VANDVÆRK

- JORDFORDELING

Det boringsnære beskyttelsesom råde var opmålt til otte hektar, men man har tænkt større, i og med der

Når vi kigger helhedsorienteret på tingene, fremtidssikrer vi det samlede kildefelt. Vi må nemlig ikke glemme, at vi også skal beskytte indvindingsoplandene

er taget 9,1 hektar jord ud af drift. De 9,1 hektar var ejet af to lodseje re, som begge var villige til at indgå frivillige aftaler med vandværket om at sælge jorden, men lodsejerne havde behov for tilsvarende jord til deres mælkeproduktion. Løsningen blev, at det boringsnære beskyttel sesområde indgik i en jordfordeling via et nærliggende statsligt våd områdeprojekt. Vandværket har købt jorden i BNBO’et.

ARBEJDSPROCESSEN

OG LÆRING

Virkemiddelkataloget

https://www.danskevv.dk/

-Vandværkets bestyrelse har tænkt over, hvilke løsningsmulig heder der kan komme på tale. Den lokale forankring er vigtig, fordi både vandværk og lodsejere ken der området meget bedre end vi fra kommunen. Vi hjalp til i processen og efter tre møder, hvor lodsejere, vandværksbestyrelse, kommune og en ekstern konsulent deltog, faldt brikkerne på plads, og aftalen kunne indgås, fortæller Claus Holst Iversen tidligere ansat i Viborg Kommune n

GODE RÅD:

• Informationen om de ønskede BNBO-tiltag gives samtidigt til de involverede parter

• Lodsejerne bliver behandlet ens – med ensarte de priser på erstatningerne.

• Vær lydhør over for ønsker, der kommer frem i forhandlingerne.

I dette tilfælde ønskede lodsejerne et stykke til at etablere en markvej, og at et læhegn indgik i erstatninger og aftale.

FIELD SERVICE sorterer og emballerer jeres farlige affald sikkert og korrekt - til en fast og fordelagtig pris.

TANKRENSNING rengør og vedligeholder jeres tankanlæg - sikkert og som en samlet løsning. Kundeservice 8031 7100 og fortum.dk

Gør Danmark renere sammen os

Daugbjerg Vandværk – jordfordeling. Det boringsnære beskyttelsesområde var opmålt til otte hektar, men man har tænkt større, i og med der er taget 9,1 hektar jord ud af drift.

STORT MIDTJYSK PARTNERSKAB HAR

LÆRT OS EN MASSE

- NU SKAL DER TURBO PÅ

Det haster med at få tilpasset os de uundgåelige klimaforandringer, og vi ved, hvad der skal til. De seneste år har et tæt parløb mellem kommuner, forsyninger og andre offentlige og private partnere i et stort midtjysk EU Life-projekt skabt ny viden og nye tilgange til samarbejde , der er nøglen til at tilpasse os et forandret og mere ekstremt klima.

projektet Coast to Coast Climate Challenge (C2C CC) har de 31 midtjyske partnere – heraf 18 kom muner – arbejdet tæt sammen om helhedsorien teret klimatilpasning i 24 forskellige delprojekter.

Det har givet resultater, og dem er der brug for. Den seneste forskning peger på, at vi allerede i 2030´erne skal forvente 1,5 graders stigning og 2,0 global stig ning allerede i 2040’erne.

Danmark oplever allerede oversvømmelser, og klimaforandringerne vil føre til, at det sker oftere og i større omfang. Det var baggrunden for partnerskabet Coast to Coast Climate Challenge, hvor 31 partnere har skabt nye tilgange og udviklet løsninger siden 2017. Nu skal projektets resultater føres videre.

Foto. Region Midtjylland.

konsulent,

Midtjylland

– Der kommer mere vand og mere tørke. Vi undgår ikke at sætte turbo på klimatilpasning samtidig med, at vi afbøder klimaforandringerne. Vi skal bruge nye samarbejdsformer og organiseringer, og det har C2CCC givet højaktuelle bud på, og det har sat en helt ny retning for måden, vi arbejder med klimatilpasning på i Region Midtjylland og givet stor inspiration til Dan mark, Europa og USA, siger kontorchef og hydrogeolog i Region Midtjylland Rolf Johnsen.

NYE MODELLER OG VÆRKTØJER

Udvikling af fælles værktøjer har fra starten været tænkt ind i projektdesignet (se illustration). Værktøjer og modeller til klimatilpasning giver konkret viden og forståelse af vandets geografi og kredsløb ved forskel lige indsatser.

- Vand respekterer ikke administrative grænser. Derfor er det en helt central forudsætning for at løse udfordringerne, at vi går sammen i partnerskaber med hver vores udfordring, faglighed og interesse. For i fællesskabet findes de rette løsninger. Det betyder også, at politikere på tværs af niveauer, kommuner og udvalg kan træffe sammenhængende beslutninger i et større geografisk område til gavn for borgerne og

C2CCC-matricen. Samlet set har de 24 projekter i C2CCC arbejdet i hele matricen, men langt de fleste delprojekter har fokus i udvalgte dele af den. Kompetencer og bæredygtighed er gennemgående i alle delprojekter.

vandteknologi, der begge har lokale forsyningssel skaber i spidsen: Klimatorium i Lemvig og AquaGlobe i Skanderborg.

Der kommer mere vand og mere tørke. Vi undgår ikke at sætte turbo på klimatilpasning samtidig med, at vi afbøder klimaforandringerne. Vi skal bruge nye samarbejdsformer og organiseringer

- Rolf Johnsen, Kontorchef og hydrogeolog i Region Midtjylland

samfundet – og så løsninger i én kommune ikke skaber problemer i nabokommunen, forklarer projektleder på C2CCC Dorthe Selmer fra Region Midtjylland.

Et godt eksempel på værktøjer fra C2CCC-projektet er det eksisterende SCALGO-værktøj suppleret med et grundvandsværktøj. Det kan bruges til analyse og formidling af niveauet for det terrænnære grundvand i dag og i fremtiden.

Der er også udviklet et værktøj til samfundsøko nomisk screening af den socialøkonomiske effekt af forskellige klimatilpasningstiltag. Det kan bruges af kommuner i forhold til at prioritere indsatser.

KLIMAVEJ OG FYRTÅRNE

Foruden værktøjerne og et væld af inspirationskata loger er der også arbejdet med helt konkrete løsninger i C2CCC. Et eksempel er Klimavejen i Hedensted Kom mune, hvor VIA University College har stået i spidsen for et demonstrationsprojekt sammen med Hedensted Kommune, hvor en særlig opbygning af vejen under den permeable asfalt i kombination med jordvarmetek nologi både forhindrer oversvømmelse ved at opsamle vand og samtidig producerer varme til en nærliggende børnehave.

Derudover har Danmark med C2CCC fået to nye videns- og udstillingscentre for dansk klima- og

-Ideen til Klimatorium opstod i 2015 på et møde om den klimarobuste region, og Klimatorium blev senere til et delprojekt under Coast to Coast Climate Challen ge. I Lemvig er vi kraftigt udsat af klimaudfordringer, og vi ville skabe et sted, hvor det offentlige, universi teter, virksomheder og borgere arbejder sammen om løsninger, og hvor man kan komme og blive

C2CCC OG “DONE – WHAT’S NEXT?”

• Coast to Coast Climate Challenge er et klimatilpasningspartnerskab med Region Midtjylland som projektleder og i alt 31 partnere på tværs af offentlige og private aktører samt vidensinstitutioner.

• Projektet har et budget på ca. 90 mio. kroner. 60 % finansieres fra EU LIFE-programmet, mens de 31 partnere har finansieret 40 pct. tilsammen. Region Midtjylland er ”lead partner” på projektet.

• Projektet har givet anledning til, at mange nye løsninger og tilgange til klimatilpasning udvikles og afprøves, hvorfor der samlet set kom mer opfølgende projekter for op mod 3 mia. kr.

• 18 kommuner er blandt de 31 partnere i projektet. Se partnerne her: https://www.c2ccc.eu/om-c2c-cc/partnerne/

• Siden 2017 har de 24 delprojekter udviklet forskellige resultater og viden, som er vigtigt at få ført videre.

• Derfor arrangerer C2CCC sammen med det europæiske forskernet værk, Implementing Nature Based Solutions for Creating a Resource ful Circular City konferencen, ”Done – What’s next?”. Konferencen skal markere afslutningen på begge projektnetværk og bruges til at få udbyttet fra projekterne ud at leve.

• Konferencen afholdes på VIA University College i Aarhus fra den 19.-20. september 2022 og er åben for alle.

• Læs mere om Coast to Coast Climate Challenge på https://www.c2ccc.eu/

Vandet kommer. Beregninger viser, at ca. 470.000

bygninger i Danmark vil blive

ved en 100-års-hændelse.

klogere på klimaet, udfordringer og løsninger, for klarer Lars Holmegaard, direktør for Lemvig Vand A/S og Klimatorium.

I dag har Lemvig et Klimatorium, der tiltrækker sig opmærksomhed globalt. Der bygges en kopi af Klima torium på New Zealand, og der er henvendelser fra flere lande. I august var Klimatorium rammen om det tredje nationale klimatopmøde, der også omfatter et klimapolitikermøde og et børneklimamøde.

ØNSKES: BESLUTNINGSKRAFT PÅ TVÆRS

Fælles viden og samarbejde om klimatilpasning på det administrative og praktiske niveau giver dog ikke sik kerhed for, at de planer, der vedtages, også følges.

- Det kan være frustrerende. Vi har i hvert fald også lært, at selv om man på fagligt niveau kan blive enige og finde løsninger på tværs af kommunegrænser, så

bliver det ikke implementeret, fordi det kan være van skelige politiske beslutninger lokalt. Når det handler om klimatilpasning, er det umuligt at fordele gevinster og udgifter helt lige, og forskellige kommuner kan have forskellige prioriteringer. Så vi kan ønske, at en del af kompetence og beslutningskraften om klima tilpasning løftes til et tværgående niveau, forklarer Dorthe Selmer.

Fra Danske Regioner har man på baggrund af bl.a. erfaringerne fra C2CCC foreslået, at der laves regionale klimatilpasningsplaner, der sætter en overordnet ram me og sikrer formelt samarbejde på tværs af kommu negrænser. Det vil matche udfordringerne med vand, men det vil også give lokalt råderum for kommuner mv.

IDEERNE SKAL GRIBES

Netop efter denne sommer, hvor vi har set tiltagende ekstrem varme, nedbør og tørke, nærmer det midtjy ske klimatilpasningsprojekt sig sin afslutning. ”Done – What’s next?”, lyder overskriften på den sidste store konference i det EU LIFE-støttede partnerskab.

Det er en præcis titel. For den vigtigste opgave for projektet ligger på mange måder i fremtiden, hvor kli maet kræver handling på alle niveauer og en effektiv tilgang til klimatilpasning.

- Der er sat en lang række lokale og regionale initia tiver i gang, der øger vores værn imod klimaforandrin ger, og vi står med en ”fælles strategi” med projek tideer for, hvad der skal arbejdes videre med og kan skaleres i årene, der kommer. Men vi skal i gang, og det skal være nu, siger Rolf Johnsen n

SAMMENHÆNGENDE INDSATS ER AFGØRENDE

• Store dele af Danmark oplever allerede jævnligt oversvømmelser, og ifølge Det Europæiske Miljøa gentur er Danmark det EU-land, der har haft de næststørste omkostninger fra klimaskader målt pr. indbygger. Kun Luxembourg har flere.

• Beregninger viser, at ca. 470.000 bygning er i Danmark vil blive oversvømmet ved en 100-års-hændelse.

• Borgerne er også optagede af klimatilpasning. En nyere rapport lavet af Epinion for Region Midtjyl land viser, at 68 pct. af befolkningen ønsker, at der investeres i helhedsorienteret klimatilpasning, hvor der arbejdes på tværs af fagligheder, geogra fi og hvor klimaindsatsen tænkes i sammenhæng med f.eks. biodiversitet.

• Danske Regioner udgav tidligere i år et udspil til sammenhængende klimatilpasning under titlen ”Vandet kommer” med syv konkrete forslag. Læs udspillet her: https://www.regioner.dk/ services/nyheder/2022/januar/ regioner-klar-med-plan-modoversvoemmelser

Klimatorium i Lemvig tiltrækker sig opmærksomhed globalt. Der bygges en kopi af Klimatorium på New Zealand, og der er henvendelser fra flere lande. I august var Klimatorium rammen om det tredje nationale klimatopmøde, der også omfatter et klimapolitikermøde og et børneklimamøde.

Aalborg havn er hjem for Europas første lastbil på e-metanol

TEKST / MAJA THORDAHL SCHOU Head of Branding & PR, Port of Aalborg

Landets største indlandshavn Port of Aalborg har i mange år arbejdet med diverse bæredygtige initiativer for at fremme den grønne omstilling .

Et godt eksempel herpå er havnens samarbejde med Circle K og bilproducenten Geely om lanceringen af Europas første lastbil, som udelukkende kører på CO 2-neutralt brændstof.

Transportsektoren står for en væsentlig del af verdens CO 2 -udledning og har derfor en afgørende rolle, når der tales om bæredyg tige initiativer og grøn omstilling. En central spiller i transportsekto rens grønne omstilling forventes at blive Power-to-X-teknologien, som gør det muligt at omdan ne strøm fra eksempelvis vind møller og solceller til flydende

og CO 2 -neutralt brændstof. Det grønne brændstof får allerede stor opmærksomhed fra politikere, energiselskaber og rederier, da det kan anvendes bredt i transport sektoren til blandt andet skibe, fly, person- og lastbiler.

Et godt eksempel på teknologi ens potentiale finder man lige nu på Østhavnen i Aalborg. Her præ senteredes i foråret Europas første lastbil, som udelukkende kører på

det grønne Power-to-X-brændstof, e-metanol.

- Jeg er ærligt imponeret over lastbilen og den kraft, som den indeholder. Den er lavet sådan, at den kan trække selv de tungeste entreprenørvogne. Vi anser e-me tanol som en af fremtidens vigtige energikilder i transportsektoren, da det nemt kan håndteres og lag res med meget få modifikationer fra det, som vi kender i dag, fortæl

Europas første lastbil, som udelukkende kører på det grønne Powerto-X-brændstof, e-metanol.

Den grønne lastbil er udviklet af den kinesiske bilproducent Geely og hentet til Europa i et samarbejde med Circle K. Rent teknisk er den udstyret med en forbrændingsmotor lig f.eks. en benzinmotor – dog med nogle få justeringer, så motoren udelukkende kører på e-metanol.

ler bestyrelsesformand i Port of Aalborg, Lasse Frimand Jensen.

Den grønne lastbil er udviklet af den kinesiske bilproducent Geely og hentet til Europa i et samar bejde med Circle K. Rent teknisk er den udstyret med en forbræn dingsmotor lig f.eks. en benzinmo tor – dog med nogle få justeringer, så motoren udelukkende kører på e-metanol.

- Vi er utroligt bevidste om vores ansvar, når vi taler om udvikling af bæredygtige brændstoffer. Som et af Danmarks største energi- og brændstofselskaber har vi et an svar for at drive og være med til at finde og udvikle nye løsninger til fossilfri transport. Især i den tunge transport, hvor reduktionspoten tialet er særligt stort. Derfor arbej der vi på en række tiltag, som skal bidrage til bæredygtige løsninger i transportsektoren. Blandt andet samarbejder vi med energiudvik leren European Energy, som skal

producere og levere Power-to-Xbrændstof til os, forklarer Peter Rasmussen, brændstofdirektør i Circle K og uddyber:

- Forventningen er, at vi allerede fra næste år vil bruge e-metanol som iblanding i vores benzin og til fremstilling af biodiesel.

POWER-TO-X-ANLÆG PÅ HAVNEN

Lastbilen er dog langt fra det ene ste eksempel på Port of Aalborgs fokus på Power-to-X. Tidligere i år underskrev Port of Aalborg en hensigtserklæring med Europe an Energy omkring etableringen af et nyt Power-to-X-anlæg på et 25 hektar stort areal i havnens erhvervsområde.

Målet for det nye anlæg er, at det allerede skal stå klar til brug i 2025, og forventningen er, at det skal producere 75.000 tons e-metanol om året og generere omkring 10-15 jobs i driften.

OM POWER-TO-X

Power-to-X er en proces, hvor grøn elektricitet omdannes til brint eller andre brintbaserede produkter via elektrolyse og videreforædling. Brint kan:

• bidrage til at reducere CO2-udledningen i sektorer, der er svære at elektrificere

• anvendes direkte til tung transport, biler eller i produktion af stål og cement

• gennem syntese omdannes til flydende grønne brændstoffer som e-ammoniak og e-me tanol, der potentielt kan benyttes til f.eks. fly og skibe

Tidligere i år underskrev Port of Aalborg en hensigtserklæring med European Energy omkring etableringen af et nyt Powerto- X-anlæg på et 25 hektar stort areal i havnens erhvervsområde. Målet for det nye anlæg er, at det allerede skal stå klar til brug i 2025, og forventningen er, at det skal producere 75.000 tons e-metanol om året og generere omkring 10-15 jobs i driften.

- Vi har store ambitioner om at bringe Aalborg helt ind i ver denseliten inden for fremtidens teknologier. Derfor investerer vi i disse år massivt i at skabe optimale rammer for innovative miljøer og klynger, siger Lasse Frimand Jen sen og fortsætter:

- Med det nye Power-to-X-anlæg vil Aalborg kunne tiltrække endnu flere relevante aktører og investe ringer, som vil styrke vores i forve jen store netværk af kompetencer. Derigennem kan Aalborg positi onere sig som et verdensførende knudepunkt for moderne og grøn energiteknologi.

Den grønne strøm, som skal omdannes til flydende brændstof, vil primært komme fra vedvarende energianlæg. Og her har European Energy udsigt til en række projek ter i Jylland frem til 2025.

CENTRAL HUB FOR BÆREDYGTIGE INITIATIVER Østhavnen i Aalborg lægger areal

til en række virksomheder, som arbejder inden for grøn energi –herunder blandt andre Siemens Gamesa Renewable Energy, Bladt Industries og Blue World Technologies.

Hvor de førstnævnte er globale aktører inden for vindsektoren, er Blue World Technologies et ek sempel på en virksomhed, der har gjort Power-to-X-teknologien til et centralt omdrejningspunkt for forretningen.

Blue World Technologies etab lerede sig i 2018 i Port of Aalborgs erhvervspark for at skabe en storskala produktion af brænd selsceller. Gennem deres arbejde bidrager de til at løse nogle af de udfordringer i den grønne omstil ling, som direkte elektrificering og batterier ikke kan løse alene. Med den alternative energiteknologi i fokus møder virksomheden stor in teresse fra kunder overalt i verden inden for forskellige brancher.

- Vi har i mange år arbejdet med metanol i vores brændselsceller, hvor vi sikrer en effektiv udnyt telse af Power-to-X-brændstoffer. Indenfor de seneste par år er der virkelig sket meget indenfor hele Power-to-X-sektoren, og der er flere stærke spillere i Nordjylland,

bl.a. Port of Aalborg, som er med til at sikre lokale projekter og ud vikling inden for hele spændet fra produktion af metanol til distri bution og udnyttelse, fortæller Anders Korsgaard, administre rende direktør ved Blue World Technologies.

- Blue World Technologies udvik ling er et godt eksempel på det, vi

OM PORT OF AALBORG A/S

Port of Aalborg er en moderne indlandshavn med et 360 graders opland, intermodale logistikløsninger og fokus på realiseringen af Aalborg Kommunes erhvervs- og bæredygtighedsstrategi. Med udgangspunkt i udviklingsstrategien ændrer Port of Aalborg i stigende grad fokus fra vandsiden til landsiden og udviklingen af den omkringliggende erhvervspark, der er en del af det område, som Aalborg Kommune har udnævnt til Aalborgs fremtidige erhvervsudviklings-vækstzone. Koncernen Port of Aalborg A/S omfatter 7 datterselskaber og 90 medarbejdere.

gerne vil. Nemlig at skabe de bedst mulige betingelser for vækst for grønne og innovative virksomhe der. Derfor arbejder vi i Aalborg konstant for at skabe optimale rammer for, at virksomheder kan vækste og skabe et netværk af partnerskaber og samarbejdsre lationer, afslutter Lasse Frimand Jensen n

Ny CO2-beregner vil levere markedets mest præcise klimaregnskaber

I dag har mange organisationer og virksomheder et klimaregnskab, der enten er upræcist eller kun dækker en mindre del af den samlede CO 2-udledning. Inden udgangen af 2022 lancerer KMD en simpel løsning på de vanskelige beregninger, så klimaregnskabet udregnes automatiseret og præcist , ligesom værktøjet også viser, hvor man kan klimaeffektivisere. CO 2-beregneren er allerede testet af danske kommuner og viser lovende resultater.

En helt ny klimaberegner udviklet af KMD og Viegand Maagøe kan opgøre CO 2-udledningen bagudrettet, men den kan også gøre kommu ner, virksomheder og organisationer klogere på, hvor man bør nedbringe sin udledning af drivhus gasser, og hvilken indvirkning forskellige tiltag vil have på resultatet fremadrettet.

-Det er meget svært at opgøre sin klimaudledning præcist, hvis ikke man kan indtænke hele kæden. Derfor indeholder CO 2-beregneren omfattende data om klimabelastningen fra alt fra brændstof, bleer, oksekød og uniformer til kuglepenne og fjernvarme. På den måde kan man nemt se, hvor skoen trykker klimamæssigt, og hvor man med fordel bør prioritere sin indsats med at nedbringe udledningen. Scope 3 er uden tvivl den største kategori med 95 % af udlednin gen, så den er essentiel at gå efter i sømmene, hvis man ønsker at skabe positive forandringer. Beregne ren hjælper naturligvis også med scope 1 og 2, for klarer Merete Søby, Executive Vice President for Data Driven Solutions i KMD.

Løsningen er automatiseret og kan let skalere regn skaberne samt håndtere enorme mængder data.

MIRIAM HINDSGAUL

KMD Sustainious CarbonKey adskiller sig fra andre løsninger, fordi den kan opgøre udledningen præcist, så man kan se, om man har blinde vinkler og hvilke ak tiviteter, der har en høj emission. Dette gælder særligt for udledningen i det, der teknisk betegnes scope 3, hvor man typisk har 95 % af den samlede udledning. Det er den kategori, der dækker over alle indkøbte va rer, og som i dag er den absolut vanskeligste for mange at udregne.

KOMMUNER HAR TESTET CO 2 -BEREGNEREN Fire kommuner har gennem året testet klimabereg neren, KMD Sustainious CarbonKey, og resultaterne er lovende. Foruden Sønderborg Kommune har også Samsø, Odense og Oslo deltaget i testfasen, og knap halvdelen af landets 98 kommuner har nysgerrigt fulgt med i projektet.

-Vi har været glade for at deltage i pilotprojektet og være med i udviklingen af klimaberegneren, som kan beregne C0 2-belastninger. Beregneren kan være med til at løse et komplekst problem, for i fremtiden skal vi

sandsynligvis måle konkret på klimaaftryk i scope 3, og så kan klimaberegneren bidra ge til at målrette fremtidige klimaindsatser i Sønderborg Kommune, udtaler Søren Jensen, der er Strategi- og Udbudschef i Sønderborg Kommune.

I øjeblikket arbejdes der på de sidste juste ringer, inden de første kommuner kan tage beregneren i brug i slutningen af 2022.

-Det har været helt uvurderligt for proces sen, at vi har fået lov at teste CO 2-beregneren hos kommunerne, så den er skræddersyet til at indfri det faktiske behov og endda skubbe lidt på den grønne udvikling, når man pludse lig kan se mulighederne i konkrete ændringer. KMD CarbonKey er jo netop tænkt som en hjælp til at indfri ambitioner og strategiske mål for en grønnere fremtid, så vi ser meget frem til at lancere den inden længe, siger Merete Søby.

ET KVANTESPRING I

ESG-RAPPORTERINGEN

De underliggende emissionstal i CO 2-bereg neren er udført af klimaeksperter fra firmaet Viegand Maagøe, der er specialiseret i grøn omstilling og energi- og ressourceforbedrin ger. Beregneren åbner helt nye muligheder for kommunerne, vurderer Viegand Maagøes administrerende direktør Søren Eriksen.

-Mange kommuner er heldigvis ambitiøse på klimadagsordenen og har allerede sat ind på alle de oplagte fronter som f.eks. kommu nens bygninger og energiforbrug. Men kun meget få har arbejdet seriøst med scope 3 før, og det er her, de helt store udledninger ligger. Derfor kan værktøjet blive en game changer, der pludselig gør det muligt for kommunerne at sætte ind med nye, effektive klimatiltag i forhold til deres indkøb, siger Søren Eriksen. CO 2-beregneren sørger selv for at indsamle de relevante data fra f.eks. indkøbssystemet, og analysen kan derfor foretages uden en for udgående og ressourcekrævende indsamling af data fra virksomheden.

-Målet er, at kommuner og virksomheder på baggrund af mængdedata i deres faktura kan autogenerere et grønt månedsregnskab på samme måde, som de i dag laver deres finan sielle regnskaber. I dag opgøres udledningen typisk baseret på prisen af et produkt, men det kan give nogle skæve tal, når det er meget dyre produkter. Vi har f.eks. set laboratorieud styr, hvor den beregnede udledning baseret på pris var 70 gange højere end den reelle. Derfor er det vigtigt at få data for mængder i f.eks. kg eller liter. Vi har målrettet værktøjet unikt til kommunernes behov ved at fokuse re på typiske kommunale indkøb, siger Søren Eriksen.

KMD Sustainious CarbonKey er en del af KMD’s digitale, datadrevne løsninger inden for bæredygtighed, der målrettet understøtter virksomheder og organisationer i at skubbe den grønne omstilling fremad n

OM KMD SUSTAINIOUS CARBONKEY

• CO2-beregneren KMD Sustainious CarbonKey giver en konkret og automatiseret analyse over en kommune, virksomhed eller organisations samlede udledning af drivhusgasser på scope 1, 2 og 3.

• CO2-beregneren kan både udregne den samlede udledning bagudrettet, men den kan også se, hvor man bør mindske sin CO2-udledning, og hvilken effekt det vil have, hvis man vælger nye løsninger.

• KMD Sustainious CarbonKey er klar til brug i løbet af 2022. Fire kommuner har testet løsningen, og klimaeksperter fra Viegand Maagøe har leveret de under liggende klimatal bag.

• CO2-beregneren er baseret på internationale standarder. Bl.a. bruges klassifika tionssystemet UNSPSC, der har mere end 80.000 varekategorier, til en præcis fastsættelse af varetypen for hvert enkelt indkøbt produkt.

Foto: Jens Stolt.

UDSYN:

ISFJORDSCENTRET I ILULISSAT PÅ FØRSTE RÆKKE

I KLIMAFORANDRINGERNE

Ilulissat ligger 250 kilometer nord for polarcirklen og er med sine 4670 indbyggere Grønlands tredjestørste by. Den ligger ved porten til Isfjorden, hvor den munder ud i Diskobugten. Området, der huser den nordlige halvkugles største gletsjer , Sermeq Kujalleq, er så unikt, at det i 2004 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Siden 1850 er temperaturerne i Arktis steget dobbelt så hurtigt som i resten af verden. Den accelererende afsmeltning af indlandsisen har betydet, at Sermaq Kujalleqs iskant har trukket sig 40 kilometer tilbage. Afsmeltningen af Grønlands indlandsis anses for at være årsagen til en tredjedel af det stigende havniveau.

Den flere kilometer tykke iskappe og de ellers ene stående naturforhold tiltrækker glaciologer og andre forskere fra hele verden, som vil følge udviklingen i klimaet på stedet. Men det er ikke kun forskere, der

Isfjordscentret i Ilulissat er det første af seks nye besøgscentre, som selvstyret i Grønland har besluttet at etablere for at fremme landets udvikling som samfund og turistmål og sætte fokus på de forandringer, der sker med klimaet.

Foto: Kjell Nilsson.

TEKST / KJELL NILSSON Landskabsarkitekt, Nilsson Landscape & LENEISJA JUNGSBERG Ph.d. og Senior Research Fellow, Nordregio

ILULISSAT KLIMAFORANDRINGERNE

Arkitekt Dorthe Mandrup hentede inspiration fra sneuglens flugt over landskabet, da hun tegnede Isfjordscentret.

søger til Nordvestgrønland. Selvom fiskeri stadig er den vigtigste in dustri, forventer alle, at turismen vil vokse eksponentielt, specielt til steder, der kan tilbyde autentiske og unikke oplevelser.

ARKITEKTUR I SAMSPIL MED NATUREN Isfjordscentret i Ilulissat er det første af seks nye besøgscentre, som selvstyret i Grønland har besluttet at etablere for at fremme

landets udvikling som samfund og turistmål og sætte fokus på de forandringer, der sker med klimaet. Opgaven med at tegne det nye center faldt på arkitekt Dorthe Mandrup, som vandt den interna

Centrets permanente udstilling er historien om isens livscyklus og historie. Udstillingen vil også vise, hvordan menneskets historie er blevet formet af isens historie – den ældste bebyggelse i området, Sermermiut, er omkring 4000 år gammel – samt hvordan vores fremtid er påvirket af klimaforandringerne og den smeltende is.

Foto: Kjell Nilsson.

Foto: Kjell Nilsson.

Røde huse plejede at markere præster, lærere og ministre, gule huse var beboet af læger og andet sundhedspersonale, de grønmalede huse rummede elektrikere, mekanikere og andre håndværkere, mens endelig fiskerne og dem, der arbejdede i fiskeindustrien, boede i blå huse.

i fuldstændig harmoni med det golde landskab. Samtidig med at den føles lige så let, som den svæver over jorden, er den solidt forankret i det bakkede grundfjeld, hvis afrundede former afspejles i bygningens buede tag.

Foto: Leneisha Jungsberg

Udemiljøet er designet af Kristine Jensens Tegnestue i Aar hus. Sjældent har Mies van der Rohes motto ”less is more” været mere relevant end i en sag som denne. Bygningen er omgivet af goldt terræn, hvor ris som revling, melbærris, pil og dværgbirk danner en fin måtte i det tynde lag jord, der dækker grundfjeldet, og som praler i fine jordfarver i den korte periode af året som bar jord. Jo min dre det forstyrrer indtrykket af en bygning, der vokser direkte op af jorden, jo bedre.

HARMONI OG

RO I INTERIØRET

Harmoni og ro præger Isfjordscen trets 1.500 kvadratmeter, hvoraf de 900 er opvarmet. Store glaspartier, bestående af 362 vinduer i forskel lige størrelser, forbinder udstil lingsrummet med det omgivende landskab. Materialerne er få, men nøje udvalgte, udover glas og stål er der træ, dels i form af eg i væg panel, gulv og loft og dels i form af sortmalet fyrretræ.

Der er lagt stor vægt på detal jerne, hvor en ambition har været at skjule så meget som muligt af tekniske installationer og andre praktiske detaljer. For eksempel er radiatorerne nedsænket under gulvniveau, og låsestemplerne til dørhåndtagene er dækket. Det er faktisk noget af en intelligenstest at finde ind og ud af bygningen, fordi dørene er så omhyggeligt monteret, at de nærmest går i ét med væggene.

tionale arkitektkonkurrence, der blev afholdt i 2019.

At skabe en bygning i et sådant miljø kræver både ydmyghed og mod. Dorthe Mandrup understre

ger selv vigtigheden af ydmyg hed og fortæller, at hun hentede inspiration fra sneuglens flugt over landskabet, da hun tegne de Isfjordscentret. Bygningen er

Inden du går ind i showroomet, skal du tage dine ydersko af og tage de behagelige filt-tøfler på, som besøgscentret tilbyder. Grunden er, at man ønsker et så lavt støjniveau som muligt uden forstyrrende klap fra skohæle mod parketgulvet. Større grupper er velkomne, så længe det fore går roligt og ordnet. Der lægges særlig vægt på, at skolebørn også skal få udbytte af udstillingen, og skolelærere fra hele Grønland får en grundig introduktion til udstillingen, som de kan anvende i undervisningen, så de forhåbent

En af konsekvenserne af det varmere klima er, at permafrosten tør. Det betyder blandt andet, at bygninger, veje eller andre konstruktioner, der hviler på permafrostens is og ikke på fast grundfjeld, er påvirket af sætning. For de bygninger, der står på permafrost, kommer dette blandt andet til udtryk i form af skæve trapper, skrå gulve og at det ikke er muligt at lukke døre og vinduer.

lig vender tilbage senere sammen med deres elever.

ISENS HISTORIE ER MENNESKETS HISTORIE

Centrets permanente udstilling er historien om isens livscyklus og historie. I bunden af indlandsisens kerne er der taget boreprøver fra is, der er op til 250.000 år gammel. Udstillingen vil også vise, hvordan menneskets historie er blevet for met af isens historie – den ældste bebyggelse i området, Sermermiut, er omkring 4000 år gammel – samt

hvordan vores fremtid er påvirket af klimaforandringerne og den smeltende is.

Direktøren for Isfjordscentret, Elisabeth Momme, er født og opvokset i Grønlands hovedstad, Nuuk, men havde arbejdet 30 år i kultursektoren i Danmark, da hun for godt et år siden vendte tilbage til Grønland. Udstillingen blev ind viet i juli 2021 og forventes at have 25.000-27.000 besøgende hvert år. En stor del af disse er turister, men for Elisabeth Momme er det vig tigste at skabe arbejdspladser hele

året rundt. Centret får stor betyd ning for den regionale udvikling, ikke kun i den korte højsæson, hvor turisterne strømmer til. Derfor ser hun årene med pandemien som en fordel, fordi flere grønlændere har rejst fra andre dele af landet for at opleve Isfjordscentret. For at undgå trængsel kan man lære af erfarin gerne fra Island og Færøerne. På Færøerne har man været særligt forudseende blandt andet ved at begrænse antallet af krydstogt skibe, der må lægge til i havnene, og indføre perioder, hvor landet er lukket for turister.

ARKTISK BYGGERI MED

LOKALE KRÆFTER

Der er lagt stor vægt på detaljerne, hvor en ambition har været at skjule så meget som muligt af tekniske installationer og andre praktiske detaljer. For eksempel er radiatorerne nedsænket under gulvniveau, og låsestemplerne til dørhåndtagene er dækket

Isfjordscentret er en kompleks bygning i et ekstremt klima. Der er brugt en stålkonstruktion for at holde bygningen stærk og stabil. Skelettet består af 52 stålram mer, hvor hvert stel har sin unikke form. I alt er der brugt 400 tons

Ilulissat ligger ved porten til Isfjorden, hvor den munder ud i Diskobugten. Området, der huser den nordlige halvkugles største gletsjer, Sermeq Kujalleq, er så unikt, at det i 2004 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Foto: Kjell Nilsson.

stål, hvoraf 80 % er genbrugsma teriale. Alle byggeelementer blev fremstillet i Danmark og fragtet fra Aalborg over Nordatlanten. Den snoede form kræver ekstrem nøjagtighed af hvert byggeele ment, den mindste målefejl under fremstillingen ville føre til store omkostninger og forsinkelser i samlingen af de præfabrikerede byggeelementer.

Bygherre har været Realdania

By & Byg, men entreprenøren har været grønlandsk, KJ Greenland, som ejes af brødrene Karl og Jens Jensen. Lokale entreprenører med erfaring med at bygge i Arktis har været afgørende for at holde tidsplanen, siger Frants Frandsen, der var bygherreprojektleder. Det til trods for, at pandemien med førte store udfordringer. På grund

Planen for det lokale museum er nu at søge midler fra fonde til at stabilisere husets fundament og dermed redde den lokale kulturarv fra at blive overført til utilgængelige arkiver

af coronarestriktionerne måtte eftersyn og arbejde udført af spe cialarbejdere fra Danmark udføres om natten, når der ikke var lokale håndværkere på byggepladsen.

I BEHØRIG AFSTAND FRA BYEN

Isfjordscentret ligger i bekvem, men stadig rimelig afstand fra andre bygninger i Ilulissat. Det er godt. Dels fordi dens arkitektur og moderne materialer i form af glas, stål og ubehandlet træ klart afvi ger fra den traditionelle farvekode, som ellers kendetegner grønland ske byer. Røde huse plejede at mar kere præster, lærere og ministre, gule huse var beboet af læger og andet sundhedspersonale, de grøn malede huse rummede elektrikere, mekanikere og andre håndværke re, mens endelig fiskerne og dem, der arbejdede i fiskeindustrien, boede i blå huse. Nu om dage er disse farvekoder blevet opløst og andre, især pastelagtige, farver er blevet moderne, men det er stadig almindeligt at male husene i de førnævnte kulørte farver.

I Arktiske byer er normal praksis, at man bygger nyt, når man har ressourcerne til det, og bruger den

jord, der er til rådighed. Det har Ilu lissat flere eksempler på. En ny flot skole ligger for enden af vejen gen nem et industriområde. En gågade har kun få butikker og ender i en husmur. Der er også en betydelig biltrafik, og selvom afstandene er relativt små, og det er nemt at ori entere sig, mangler der ordentlige fortove og en overordnet struktur i gang- og cykelvejnettet.

OPTØNING AF

PERMAFROSTEN

En af konsekvenserne af det var mere klima er, at permafrosten tør. Det betyder blandt andet, at byg ninger, veje eller andre konstrukti oner, der hviler på permafrostens is og ikke på fast grundfjeld, er på virket af sætning. For de bygning er, der står på permafrost, kommer dette blandt andet til udtryk i form af skæve trapper, skrå gulve og at det ikke er muligt at lukke døre og vinduer.

I det EU-finansierede projekt Nunataryuk (se note) undersøges de samfundsmæssige konsekven ser af den optøende permafrost. Nordregio samarbejder blandt andet med forskere fra univer siteterne i Akureyri og Oulu, og nogle af forsknings resultaterne viser, at der i dag er fem millioner indbyggere i samfund bygget på parmafrost , et tal, der skønnes at falde med 3,3 millioner i 2050. Det vides dog ikke, hvor mange af disse, der bor i huse, der specifikt hviler på permafrost og derfor får sætningsskader. Der mangler nemlig geoteknisk kortlægning i de fleste kommuner i Arktis. Kortene, der viser udbredelsen af permafrost, er for generelle til at fungere som datainput til kommuneplanlægning.

FORSØMT KULTURARV

Et af de huse i Ilulissat, der kæm per med problemer forårsaget af den optøende permafrost, er museet, der er opkaldt efter den grønlandsk-danske polarforsker og antropolog Knud Rasmussen. Udover skrå gulve og skæve trap per og døre er fugt, der trænger ind under huset, også med til at forværre problemerne for muse umsbygningen. Udfordringerne startede tilbage i 1990’erne, men har accelereret, og tilstanden er blevet markant forringet de sene ste to-tre år. De store udfordrin

Foto: Kjell Nilsson.

ger påvirker også arbejdsmiljøet; svimmelhed, hovedpine og øget stress er nogle af konsekvenserne. Problemerne i dag er så alvorlige, at museumslederen valgte at sige op med den begrundelse, at hun i stedet for at hellige sig museets samlinger var nødt til at hellige sig al sin tid på at håndtere det dårlige arbejdsmiljø.

Et spørgsmål, der melder sig, er, om det ikke havde været muligt at lade det lokalhistoriske museum få en del af finansieringen i forbin delse med den store investering, som byggeriet af Isfjordscentret medførte. Den samlede udgift til projektet er på 152 millioner kroner, hvoraf 108 millioner kom mer fra Realdania, 8 millioner fra Avanaata Kommune og 15 millioner

fra Grønlands Selvstyre. Udstil lingen, der kostede 21 millioner, var hovedsageligt finansieret af Nordea-fonden.

MANGEL PÅ RESSOURCER

En renovering af det lokalhisto riske museum ville højst koste et par millioner, men kommunen har åbenbart valgt at investere alle sine ressourcer i det nye Isfjords center, hvis udstilling - designet af et konsulentfirma fra København - også omfatter en del af kultur arven. Imidlertid er de autentiske samlinger i det lokale museum et værdifuldt supplement til den let tere tilgængelige, men også mere overfladiske og prangende udstil ling, som de københavnske konsu

lenter har skabt på isfjordscentret.

Planen for det lokale museum er nu at søge midler fra fonde til at stabilisere husets fundament og dermed redde den lokale kulturarv fra at blive overført til utilgængeli ge arkiver. Avannata Kommune har ikke ressourcer til at betale for de nødvendige tekniske reparationer, men foretager en undersøgelse af skadernes omfang som grundlag for en fremtidig ansøgning.

Der findes tekniske løsninger på de udfordringer, som den optøende permafrost medfører, men kom munerne har også problemer med skimmelsvamp, spildevand, der går direkte i havet, og andre udfordrin ger med infrastrukturen, der vur deres at være mere presserende og

derfor har forrang i prioriteringen. Grønland er overvældende rigt på naturressourcer, både hvad angår råvarer og æstetiske værdier, men mangler både menneskelige - i alt er der godt 56.000 indbyggere på et areal, der er fem gange større end Sverige og 50 gange større end Danmark - og økonomiske ressour cer til at benytte dem fuldt ud n

NOTE:

Nunataryuk betyder ”land ved havet” på et af Canadas inuitsprog og er navnet på et forskningsprojekt inden for EU’s forskningsprogram Horizon 2020 (grant agreement No. 77342).

Afsmeltningen af Grønlands indlandsis anses for at være årsagen til en tredjedel af det stigende havniveau.

BUDSKABET

OM VÆRDIEN AF GRØNNERE BYER SLÅR IGENNEM

Når 20 kommuner sender sine medarbejdere i den samme retning for en dag, nemlig mod Svendborg, så er det fordi noget er på spil: den 29. august afholdt Green Cities konferencen ”Byens grønne kvadratmeter – hvilken værdi har de?”

TEKST / SUSANNE GRUNKIN Danske Landskabsarkitekter, på vegne af Green Cities

FOTOS/ GREEN CITIES

Vi er begyndt at mærke op hobningen af borgere i de større byer – ’byen klem mer lidt om hofterne’ –flere mennesker, men mindre plads. Det har betydet, at der er et stigen de pres på de eksisterende grønne arealer og på de arealer, der kunne udvikles til bynatur: De bliver ind draget til boligbyggeri. Desuden står vores samfund overfor kritiske udfordringer med klimaforandrin ger og tab af biodiversitet, ligesom vores sundhed og trivsel lider.

Derfor giver det mening for kommunerne at finde svarene på, hvordan de mere aktivt kan tænke flere grønne områder ind i byplan lægningen. En aktuel øjenåbner i forhold til problemstillingen er den usædvanligt lange hedebølge, vi har oplevet på godt og ondt hen over sommeren.

Green Cities har forfulgt temaet og har stillet skarpt på, at plads til mere og bedre bynatur og ikke mindst flere bytræer er en del af svaret.

EN PLADS I SKYGGEN

De fleste af os har i frisk erindring, hvordan det føles mere behageligt og svalende, når vi søger skyggen under et træ frem for under et halvtag, et solsejl eller en parasol. Det er der en forklaring på.

Årsagen er træernes evapotran spiration, der betyder ‘samlet for dampning fra et plantedækket are al’. Fordampning fra jorden skaber, sammen med at det levende plan temateriale ånder gennem løvet, et svalende mikroklima omkring træ erne. Træer har dertil en evne til at blokere for op til 90 pct. af solens stråler afhængig af bladenes tæt hed, og samtidig nedkøler de asfalt og anden belægning omkring træ erne. Mange træer i bybilledet er med til at give et mere behageligt byklima, når de hede somre er over os, og et bedre mikroklima med bekvem luftfugtighed og svalende skygge fra trækroner kan i yderste konsekvens gøre forskellen mellem liv og død. Det ser vi eksempelvis hos vores naboer i Sydeuropa, hvor varmerekorder i storbyerne koster menneskeliv.

TRÆERNES TRIVSEL

Men træernes trivsel er afgø rende for at opnå den kølende effekt. Undersøgelser, hvor man

Mulighed

Aarhus

mellem det grønne og det blå er der skabt forudsætninger

samtidig et hyggeligt mødested for byens borgere.

har sammenlignet træer i dårlig vækst med træer i god vækst, har vist, at markant dårligere vækst betingelser er fatale for køleeffek ten. Et eksempel er visse arter af træer, hvis evne til at ånde bliver reduceret med en faktor fem, hvis rødderne vokser i sammenpak ket og dårligt ventileret jord. Som det er i dag, har træer i stressede gademiljøer med begrænset plads og svære vækstvilkår ofte ringere effekt end træer i parker.

Med andre ord: for at vi kan opnå størst mulig effekt af bytræerne, bør de både planlægges, plantes og plejes, så de yder størst mulig effekt. Det kræver plads, gode vækstbetingelser samt løbende vanding og tilsyn ikke mindst i de unge år. Til gengæld er udbyttet mærkbart - og det øges år for år, som træerne vokser til.

PLADS TIL DET GRØNNE?

En anden problemstilling, kommu nerne står med, er de utilsigtede konsekvenser ved en høj bebyg gelsesprocent; for eksempel at når vi bygger så tæt, lægger varmen sig i nede i gader og byrum og har svært ved at forsvinde igen. At vi har set det som en værdi at bygge tæt, som vi har gjort de senere år, har været på bekostning af andre

De fleste af os har i frisk erindring, hvordan det føles mere behageligt og svalende, når vi søger skyggen under et træ frem for under et halvtag, et solsejl eller en parasol.

Det er der en forklaring på.

værdier, vi også kunne have reali seret i byerne som god plads til det grønne.

Når vi ser på bebyggelsespro centen, er den eksempelvis i nye bykvarterer som Århusgadekvar teret i København henved 185 procent. Blot for sammenlignin gens skyld er den cirka 30 procent i parcelhuskvarterer, som vi oftest kender dem.

Andelen af grønne områder i Århusgadekvarteret opmåles i øv rigt 30 meter ud i vandet fra kaj kanten, dvs. det er ikke landjord. At finde plads til træer i tætte bydele kræver altså fantasi - og et skohorn!

I andre lande er man anderledes

opmærksom på træernes værdi i byplanlægningen. Singapore, Sydney i Australien, Vancouver i Canada og Cambridge Massachu setts i USA er de storbyer i verden med flest træer målt på andel løvdække baseret på luftfotos. Det høster disse storbyer mange forde le af. De væsentligste fremhævede effekter har været træernes CO₂ optag og deres evne til at absorbe re store mængder regnvand. Men også træernes evne til at nedkøle byerne, mindske luftforurening fra partikler samt reducere støj og stress bliver desuden stadigt mere vægtige argumenter for sikre plads til flere træer i byerne.

NY NATIONAL

ARKITEKTURPOLITIK

I de næste par år vil der blive ar bejdet på at udvikle en ny national arkitekturpolitik som afløser for den forrige fra 2014 med titlen ’Mennesker i centrum’. Vi ved i dag, at fokus på mennesket ikke har været gavnligt for miljøet, og konsekvensen har været util strækkelig handling på at fremme bæredygtigheden. Der er stadig alt for høj CO₂ udledning i byggeri og anlæg, vi bygger stadig på bekost ning af natur og biodiversitet, og vi efterlader stadig alt for lidt plads til det grønne i byerne.

Arkitekturpolitikken skal vi bruge til at omsætte tankerne om det, vi vil, til egentlig handling. Vi skal ikke mindst via lokalpoli tikere og de kommunale forvalt ninger få politikkens mål til at slå igennem i byggeri og anlæg - og i landskabet.

I 2015, året efter arkitekturpo litikken, vedtog FN de 17 ver densmål. Vi bør sikre, at den nye nationale arkitekturpolitik denne gang bærer stærkt præg af ver densmålenes helhedsorienterede tilgang med både ’mennesket, sam fundet OG planeten i centrum’! n

ANDEL AF GRØNNE OG BLÅ OMRÅDER

Andelen af grønne områder er højest i parcelhuskvarteret, fordi private haver indgår. Den høje andel i Århusgadekvarteret sammenlignet med Arenakvarteret skyldes, at der opmåles 30 meter ud i vandet fra kajkanten - mens Naturpark Amager, som ligger vest for Arenakvarteret, ikke tælles med. Hvis man alene ser på andelen af offentligt tilgængelige områder, vil andelen af grønne og blå områder i bykvartererne overgå parcelhuskvarteret.

Kilde: By & Havn

Norske kommuner kræver drivhusgasregnskab

CO2-udledningen i forbindel se med byggeri og anlæg udgjorde i 2017 13 millioner ton, hvilket svarer til 25 % af Norges samlede udledning. Ca. 75 % af drivhusgasemissionerne er relateret til produktion og transport af byggematerialer. Både som byg ningsejere og som udviklingsaktører spiller kommunerne en vigtig rolle i

OSLOREGIONNETTVERKET:

Netværk

Består

at reducere emissionerne. Derfor skal udledningen af drivhusgas ser dokumenteres bedst muligt.

I 2021 har Osloregionnettverket under Norsk Kommunalteknisk Forening nedsat en arbejdsgruppe, der nu kommer med anbefalinger til, hvilke krav man skal stille til drivhusgasregnskab i byggepro jekter. Arbejdsgruppen mener, at gennemsigtige drivhusgasregn skaber er vigtige både for, at vi kan lære af de enkelte byggeprojekter og for at kunne stille mere præcise kontraktkrav.

-Kommunerne har brug for, at dette gennemføres på en ensartet måde, så vi bedre kan sammenlig ne regnskaberne mellem projek terne, siger miljørådgiver i Asker Kommune Jonas Tautra Vevatne, der er netværksleder: -På den måde sikrer vi, at kontraktkravene til reduktion af drivhusgasser rent faktisk indfries, fortsætter han og påpeger, at det har været en udfor dring i tidligere projekter.

NKF-netværket vil nu kræve, at

der leveres drivhusgasberegnin ger for både planlagte og færdi ge byggerier, og at den anven des aktivt som styringsredskab gennem hele byggeprocessen. De krav, der nu stilles i regionen, viser blandt andet noget om omfanget af beregningerne og lægger særlig vægt på drivhusgasregnskabet for byggematerialerne samt energifak torer, ejerskab af data og kvali teten af det, og hvordan det skal indberettes.

FORUDSIGELIGHED

FOR LEVERANDØRER

-Ambitionen er, at kommunerne skal stille ens krav ift. leverandø rerne, når de bestiller klimaregn skaber til deres byggeprojekter. På den måde får kommunerne bedre overblik over deres egne udlednin ger og vil bedre kunne træffe gode valg om løsninger, der bidrager til at reducere udledningen af driv husgasser i 2030,  siger Vevatne: -Størstedelen af Norges kommuner har langt højere klimaambitioner

Illustration: Jonas Tautra Vevatne, Asker kommune

end regeringen, og for at opnå dem skal udledningerne fra kommunale bygge projekter reduceres.

Kirsti Kierulf, administrerende direk tør i Norsk Kommunalteknisk Forening, bifalder netværkets arbejde.

-Det er vigtigt og rigtigt, at det kom munale Norge går forrest og stiller krav om, at vi skal nå klimamålene.  At der nu stilles fælles krav i hele Oslo-regionen viser, at kommunerne skaber forudsige lighed for leverandørerne, samarbejder på tværs af kommunegrænser og går forrest i bæredygtighedsarbejdet n

DETTE ER KRAVENE TIL KOMMUNERNE I OSLO-REGIONEN:

Drivhusgasberegninger skal indsendes med en rapport både for det planlagte byggeri i forprojektet og for den færdige bygning. Drivhusgasberegningerne fra forprojektet skal ajourføres i det detaljerede projekt. Drivhusgasregnskaber skal undervejs anvendes som beslutningsgrundlag og værktøjer som grundlag for centrale valg i projektet. Kommunen bør tidligt fastsætte en CO2-ramme eller et klimabudget for byggeprojektet, og med en bedre praksis for drivhusgasregnskaber vil kommunerne kunne stille skærpede og mere præcise kontraktkrav.

Alle beregninger skal foretages i overensstemmelse med den nationale standard for drivhusgasberegninger: NS 3720 ”Metode til drivhusgasberegninger for bygninger”:

OMFANG AF BEREGNINGER:

Der foretages en avanceret drivhusgasberegning i overensstemmelse med tabel 1 i kapitel 7.7 i NS3720. Informationsmodul B8, transport i drift (kapitel 7.6 i NS3720) kan udelukkes fra beregningerne, medmindre andet er angivet. Det betyder, at følgende moduler altid er inkluderet: A1-A5, B2-B5, B6, C1-C4 og D.

ENERGIFAKTOR:

Der skal anvendes to scenarier for elektricitet i overensstemmelse med kapitel 7.5.3 i NS3720.

GENNEMSIGTIGE RAPPORTER:

Der skal indberettes i overensstemmelse med kapitel 8 i NS3720. Resultaterne præsenteres for hvert informationsmodul, som angivet i tabel 4.

Referenceenhed til præsentation af resultaterne er valgfri, men enheder, der muliggør konvertering mellem referenceenheder, skal være tydeligt angivet i rapporten (herunder m2 BTA, m2 BRA, antal formodede brugere/personer og bygningens levetid).

Som bilag til rapporten leveres resultater i overensstemmelse med tabel 4 og livscyklusincitamenter (baggrundsdata, der kvantificerer bygningen) i et passende filformat, der gør det nemt at gøre disse data maskinlæsbare. .xls/Excel-format (er et godt udgangspunkt).

EJERSKAB AF DATA:

Bygherren bør som minimum have læseradgang i OneClickLCA (eller tilsvarende) og have rettigheder til at redigere efter aflevering af bygningen. Ved projektets afslutning skal en kopi af de regnskabet overføres til bygherren, da drivhusgasregnskaberne (f.eks. B6 og B8) bør ajourføres efter to års drift.

KRAV TIL DATAKVALITET

Som påpeget i kapitel 6.4 i NS3720 vil datakvaliteten være lavere i de indledende faser sammenlignet med beregningerne ”som bygget”. Det forventes, at datakvalitet efter bedste evne søges på niveau 1 i ”as built” beregningerne, især for informationsmodulerne A1-A5, B3-B5 og B6.

VIS OVERHOLDELSE AF PROJEKTETS KLIMAKRAV:

Kravene til drivhusgasemissioner er specifikke for hver opgave og bestemmes i projektets tidlige fase. Den del af drivhusgasberegningerne, der er forbundet med kontraktkravet, vil (oftest) have et mindre omfang end den samlede beregning (i punkt 1).

Typisk vil kontraktkrav til emissioner fra materialeanvendelse være relateret til bygningsdelnumrene i 2 Bygning i overensstemmelse med NS 3431 og vil blive medtaget, men ikke emissioner relateret til tekniske installationer (selv om dette er inkluderet i drivhusgasrapporteringen).

Kravet vil normalt også kun være knyttet til nogle af de informationsmoduler, der vedrører materialer, såsom A1-A3 (muligvis også A4+A5) og B2-B5 (især B4udskiftning). Men kontraktkravet kan også omfatte transport af byggematerialer og masser (A4) og montering og konstruktion på byggepladsen (A5).

Kirsti Kierulf er administrerende direktør i NKF.

Jonas Tautra Vevatne er netværkschef og daglig miljørådgiver i Asker Kommune.

Foto:

Vest Vind Media

Foto: Chris Caspersen

GENTOFTE EJENDOMME HAR DEN OPTIMALE KONTRAKTHÅNDTERINGSMODEL

Gentofte Ejendomme har udviklet en kontrakthåndteringsmodel, der optimerer udbudsproces og serviceaftaler. Der tages ikke kun hensyn til pris, men i høj grad lokale kontraktbrugeres ønsker og behov til kvaliteten samt administrationen, driften og fremtidige udbud.

Tidligere har ansvaret for service- og vedli geholdelseskontrakter ligget hos de enkelte tekniske servicemedarbejdere (TSM). Denne placering var oplagt, ud fra en idé om, at man lokalt bedst vidste og havde fornemmelse for, hvilke servicebehov, der var på den enkelte ejendom.

Gentofte Ejendomme (GE), som varetager kommunens servicekontrakter, erfarede dog, at der var en række uhensigtsmæssigheder ved denne løsning, da der ofte opstod complianceproblemer ift. kommunens udbudsog indkøbsstrategi. De mange servicekontrakter med førte derudover en udfordring med at skabe overblik over økonomien på tværs, og der gik meget tid med at indgå aftaler ude på ejendommene.

LØSNING AF DILEMMAER

Dette dilemma ville Chef for Gentofte Ejendomme, Claus Roikjer, gerne gøre op med og finde en organisa torisk løsning på.

-Vi var i nogle tilfælde bundet af servicekontrakter, der selvfølgelig tog tilstrækkeligt hensyn til pris og kvalitet i det, som kontrakterne omfattede. Udfor dringen var, at vi havde flere servicekontrakter, der dækkede de samme serviceområder. Dette resulterede

tæt samarbejde fra starten af processen på tværs, hvor udbudsafdelingen og driften skaber udbuddene i fællesskab. På den måde bevarer vi hele tiden fokus på både compliance og på at opfylde TSM’ernes ønsker og behov.

GOVERNANCESTRUKTUR OG SKABELON

Tobias Øhrgaard Laursen, Kontraktspecialist og pro jektleder, Gentofte Ejendomme, siger:

-Overordnet var der et behov for at formulere en governancestruktur, der favnede bredt. Denne struktur skulle omfatte fire områder. For det første, skulle det give et samlet overblik over alle ejendoms afdelingens servicekontrakter og samtidig tilgodese den kommunale indkøbspolitik. For det andet, skulle overblikket gøre GE i stand til løbende at opdatere detailkendskabet til de forskellige kontraktområder.

nemt i et utilfredsstillende overblik over den samlede økonomi. Derfor valgte jeg at placere det ansvarsområ de centralt i Gentofte Ejendomme.

Der fulgte nogle udfordringer med, da ejendomsaf delingen gennemførte denne øvelse. På den ene side handlede det om hele tiden at holde sig opdateret med et lokalt detail-kendskab til forskellige kontraktom råder - dvs. få indhentet erfaringer fra TSM’erne om, hvordan kontrakterne kunne bruges.

Ved at lade TSM’erne indgå aftalerne sikrede man, at den enkelte TSM’ers præferencer blev opfyldt alle steder. For at tage højde for det behov i det nye cen traliserede kontraktstyrings-setup sørgede GE for et

”Indtil videre ser vi lovende resultater for vores nye model, og jeg forventer væsentligt større besparelser, når vi har fået rullet kontrakthåndteringsmodellen helt ud.” Chef for Gentofte Ejendomme; Claus Roikjer

TEKST / MIKAEL ESMANN Ledelseskonsulent, Gentofte Ejendomme

Udfordringen var, at vi havde flere servicekontrakter, der dækkede de samme serviceområder. Dette resulterede nemt i et utilfredsstillende overblik over den samlede økonomi

- Claus Roikjer

BYGGERI

HAR FUNDET KONTRAKTHÅNDTERINGSMODEL

Kravspecifikationer blev formuleret på baggrund af vores samlede kendskab til fordyrende delelementer i nuværende servicekontrakter og brugt til at imødegå disse udgifter

- Tobias Øhrgaard Laursen

For det tredje, skulle det give et samlet overblik over kontraktperioder, og sidst ville vi minimere udgifterne på fremtidige servicekontrakter.

Mens governancestrukturen blev implementeret, arbejdede vi også på at finde en metode til at reducere fremtidige serviceudgifter. Derfor formulerede vi en skabelon til tekniske kravspecifikationer til brug ved fremtidige etableringer på f.eks. fedtudskillere og andre tekniske installationer. Disse kravspecifikationer blev formuleret på baggrund af vores samlede kendskab til fordyrende delelementer i nuværende servicekontrak ter og brugt til at imødegå disse udgifter. Som eksem pel beskriver vi en minimumskvalitet på et anlæg, en max-afstand fra vej til en brønd, forberedelse for til slutning af CTS mv. Alt sammen for at sikre en ensartet og driftsbar kvalitet på vores udstyr og anlæg.

LØSNINGSMODEL

Konkrete dokumenter:

1. Contract Governance-dokumentet beskriver, hvordan udbudsproces og drift skal styres og giver et overblik over opgave- og rollefordeling internt i GE ifm. udarbejdelse og håndtering af servicekontrakterne.

2. Contract Management Manualen beskriver i detaljer, hvordan servicekontrakter bydes ud, indgås og drif tes, samt hvad de skal indeholde.

3. Kontrakt Drejebogen bruges af TSM’erne og be skriver de vigtigste operationelle elementer fra kontrakten f.eks. leverandør, serviceinterval, krav til modtager af leverancen samt enhedspriser, fordi det er TSM’eren, der har den daglige drift af kontrakten og kontakt til leverandørerne.

4. Beskrivelse af Tekniske kravspecifikationer. I det omfang det er relevant for kontraktområdet, inde holder dette dokument en teknisk kravspecifikation, som byggeafdelingen skal bruge til at orientere sig i ift., hvilke krav der stilles til etablering og ændring af tekniske anlæg. Dokumentet indeholder informa tion om projektering, etablering og vedligehold.

”Overordnet var der et behov for at formulere en governancestruktur, der favnede bredt. Denne struktur skulle omfatte fire områder. For det første, skulle det give et samlet overblik over alle ejendomsafdelingens servicekontrakter og samtidig tilgodese den kommunale indkøbspolitik. For det andet, skulle overblikket gøre GE i stand til løbende at opdatere detailkendskabet til de forskellige kontraktområder. For det tredje, skulle det give et samlet overblik over kontraktperioder, og sidst ville vi minimere udgifterne på fremtidige servicekontrakter.” Kontraktspecialist, Tobias Øhrgaard Laursen, Gentofte Ejendomme

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

For at sikre at udbudsafdelingen (UKK), som ikke er en del af ejendomsafdelingen, forstår behovene i driften, er der etableret et tværgående samarbejde mellem UKK, ejendomsafdelingen og en gruppe TSM’ere. Her bliver der indsamlet gode og dårlige erfaringer, ønsker og behov. Samtidig diskuteres og aftales kommunikati onsveje mellem driften og UKK.

Chef for Gentofte Ejendomme; Claus Roikjer, siger: -Indtil videre ser vi lovende resultater for vores nye model, og jeg forventer væsentligt større besparelser, når vi har fået rullet kontrakthåndteringsmodellen helt ud.

FORELØBIGT RESULTAT

De første udbud og kontraktindgåelser, som blev kørt efter den nye struktur, har givet gode resultater. På grund af kravene vi stiller til fakturering i udbuddene, er det nemt at lave stikprøveudtræk af fakturering. Disse udtræk fungerer både som værktøj til at give ros til leverandørerne, når alting stemmer med det aftalte, og det giver mulighed for at sikre, at vi ikke betaler mere, end hvad aftalen forudsætter. Vi har f.eks. fun det overfakturering for ca. 70.000 kr. på en periode på et år på en enkelt kontrakt ved hjælp af udtrækkene. Derudover kan vi dokumentere en besparelse på ca. 110.000 kr. pr. år på tømning af fedtudskillere n

STAT, REGIONER OG KOMMUNER

MÅ TAGE SKEEN

I DEN ANDEN HÅND

Kommunerne mangler ikke ambitioner, tværtimod – de mangler ganske enkelt værktøjerne til at kunne stille yderligere krav om anvendelse af bæredygtige byggematerialer

Varerne er så at sige allerede på hylderne, og køberne – særligt de danske kommuner og andre offentlige myndigheder –venter bare på at få lov til at fylde indkøbskurven. Det eneste, vi venter på, er, at landets øverste ledelse åbner butikken og lukker de købelystne kunder indenfor.

Sidste år fuldførte offentlige bygherrer ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik knap 385.000 kvadrat meter byggeri. Det svarer til fem procent af den samlede mængde færdiggjort byggeri i Danmark i 2021.

Det lyder ikke umiddelbart af meget, og mængden af offentligt byggeri er da også faldet med 11 procent de seneste 10 år. Men på trods af sin begrænsede størrelse kan offentlige byggeprojekter godt have en betragtelig indflydelse på den resterende del af dansk byg

geri, hvis det vel at mærke tjener som inspiration og ledestjerne på samfundsmæssige såvel som poli tisk vigtige områder – eksempelvis bæredygtighed.

AMBITIØSE KOMMUNER

Flere kommuner, regioner og stats lige organisationer gør i dag meget for at fremme den grønne omstil ling i byggeriet. Odense, Roskilde, Langeland og mange andre danske kommuner har allerede udstukket strategier, der skal favorisere bæ redygtige byggematerialer. Flere kommuner stiller eksempelvis krav

om, at byggerier af en vis stør relse skal DNGB-certificeres eller svanemærkes.

Det er der kommet flere gode byggeprojekter ud af til glæde for borgere såvel som klimaet. I Kolding Kommune vil de nyop førte moler på den nye maritime bydel Marina City ud til Kolding fjord blandt andet blive opført i bæredygtige træarter, mens man i Esbjerg ligeledes er godt i gang med at opføre et prestigeprojekt hovedsageligt i træ, nærmere be stemt byens nye maritime center, Lanternen.

Jeg kunne nævne mange flere eksempler på bæredygtige bygge projekter anført af det offentlige Danmark. Bottom line er, at der ikke mangler ambitioner inden for grønt byggeri i landets kommuner. Det vidner en rundspørge, som Green Building Council sidste år foretog blandt landets 98 kom muner, også om. Her svarede godt en tredjedel, at muligheden for at regulere materialevalget har enten ”afgørende” eller ”stor betydning” for at ”sikre klima- og miljømæssigt bæredygtige tiltag” i kommunens lokalplaner. Desværre svarede blot fem procent, at planloven giver mulighed for at regulere materialevalget.

VÆRKTØJERNE MANGLER Begrundelsen er ifølge Green Building Council, at kommunerne

TEKST / ANDERS BO ANDERSEN Publicity.dk, / foreningen Træ i Byggeriet

Foto: Frøslev Træ.

ganske enkelt mangler værktø jerne til at kunne stille yderligere krav om anvendelse af bæredyg tige byggematerialer. Fra 2023 vil der dog blive stillet krav til alle byggerier – offentlige såvel som private – om, at der udarbej des livscyklusanalyser for nye bygninger over 1.000 kvadratme ter samtidig med, at der indføres et loft på 12 kg udledt CO 2 per kvadratmeter nybyggeri om året. Kravet ledsages af en frivillig klasse på 8 kg, og klasserne vil gradvist blive sænket frem mod 2030. Grænsen på de 12 kg CO 2 vil dog ikke rykke betydeligt ved ma terialevalget i byggeriet, og det er blandt andet her, det offentlige bør gå forrest og stille krav sva rende til den frivillige klasse.

Den såkaldte ”grønne skatte reform”, der blev vedtaget i juni måned, kommer desværre heller ikke til at accelerere den grønne omstilling i byggesektoren. Udover mange gode initiativer bød den nemlig også på en klækkelig rabat til de største forurenere herhjem me – herunder særligt producenter af cement og beton.

Det er vigtigt at understrege, at cement og beton er nødvendi ge for byggeriet. På visse områ der kan det ganske enkelt ikke

erstattes, eksempelvis til større anlægsprojekter og fundering. Men da producenterne kan til skrives en stor del af Danmarks samlede CO 2 -udslip, vil det give god mening at minimere brugen af de klimatunge byggematerialer til det absolut nødvendige. Det er muligt, for der findes nemlig langt mere bæredygtige alternativer på hylderne allerede.

KAN VI BRUGE TRÆ?

Træ er for eksempel et godt al ternativ. For det første kan det lagre kulstof, og når man benyt ter træet som byggematerialer, forlænges lagringen. For det andet er træer en fornybar ressource, da vi løbende kan plante nye. For det tredje udleder produktionen af en kubikmeter træ cirka 1,1 ton mindre CO 2 sammenlignet med for eksempel beton. En rapport fra Rambøll har i den forbindelse vist, at der kan spares 3,5 millioner tons CO 2 over de kommende ti år ved at øge brugen af træ og træbaserede produkter i nybyggeri i Danmark. Det svarer i gennemsnit til en årlig besparelse på 14,5 procent af den samlede CO 2-reduktion, som vi i Danmark skal opnå om året for at leve op til vores nationale kli mamålsætning i 2030.

BLIV VED MED AT BANKE!

Ifølge de seneste tal fra Træ i Byggeriet, TMI og Dansk Træfor enings performanceindikator, der måler den samlede mængde af træ anvendt i dansk byggeri, steg forbruget af træmaterialer da også sidste år med 20 procent sammen lignet med 2020. På trods af den ret markante stigning udgør træ dog kun 11 procent af den samlede mængde af byggematerialer, der om året anvendes herhjemme.

Varerne er så at sige allerede på hylderne, og køberne – særligt de danske kommuner og andre offent lige myndigheder – venter bare på at få lov til at fylde indkøbskur ven. Det eneste, vi venter på, er, at landets øverste ledelse åbner butikken og lukker de købelystne kunder indenfor.

Indtil det sker, håber vi i Træ i Byggeriet på, at man ude i de danske kommuner, regioner og andre offentlige myndigheder vil fortsætte med utålmodigt at banke på vinduesruden. Skeen må og skal nemlig i den anden hånd, hvis vi for alvor skal skubbe den bæredyg tige udvikling i byggeriet, og vi i Danmark skal nå at reducere vores samlede CO 2-udledning med 70 procent inden 2030 n

I en rundspørge, som Green Building Council sidste år foretog blandt landets 98 kommuner, svarede godt en tredjedel, at muligheden for at regulere materialevalget har enten ”afgørende” eller ”stor betydning” for at ”sikre klima- og miljømæssigt bæredygtige tiltag” i kommunens lokalplaner. Desværre svarede blot fem procent, at planloven giver mulighed for at regulere materialevalget.

KTC KREDS

MIDTJYLLAND PÅ STUDIETUR

Kommunalteknisk Chefforening gennemførte en studietur til Bergen for foreningens medlemmer i Midtjylland den 8. – 10. maj 2022. Det gav et kæmpe udbytte på kort tid med inspiration udefra og nye, naturlige kontakter på hjemmebanen.

At det blev Bergen, valget faldt på, skyldes flere ting. Tekniske udvalg i flere kom muner har besøgt Bergen og rost arrangementet til skyerne. Det var let logistisk at komme til Bergen. Bergen er i en rivende udvikling med hensyn til bæredygtighed, og Bergen har et veludviklet letbanenet.

Vi havde valgt at starte tu ren søndag eftermiddag med hjemkomst tirsdag aften for at reducere den tid, deltager ne var fraværende på deres arbejdsplads. Ved således at starte turens faglige indhold allerede søndag aften oplever deltagerne et stort udbytte på en forholdsvis begrænset tid.

Således blev turens deltage re præsenteret for en bag grundsviden om Bergen, histo risk såvel som politisk, søndag aften før et mere teknisk-fag ligt orienteret indhold fulgte på turens følgende dage.

PROGRAM

Mandag besøgte vi Bergens vandforsyningsanlæg. Anlæg get anvender i hovedsagen opdæmmet overfladevand til drikkevand med et impone rende vandbehandlingsanlæg sprængt ind i fjeldene om kring Bergen.

Under besøget blev der dis kuteret, hvorledes ”sam-grav ning” håndteres i Bergen, ligesom byens imponerende ”affaldssug”, som er etable ret i og under en større del af byens centrum, blev præsen teret. Anlægget består af en lang række små affaldsstatio ner, hvor et områdes borgere lægger deres affald svarende til de fra lejlighedskomplekser kendte affaldsindkast på de enkelte etager. Affaldet suges så til et fælles kommunalt håndteringsanlæg.

Eftermiddagen blev anvendt til at se på byudviklingsprojek ter i byens centrale områder.

Tirsdag blev vi præsen teret for et stort byomdan nelsesprojekt af store dele af Bergen havn. Forskellige oplæg beskrev arbejdet med at etablere en strategi for projektet, herunder selskabs dannelsen i forbindelse med projektet. Særligt i fokus for byomdannelsen er naturligvis ”Klimaomstilling på bergsk” samt bæredygtighed, herun der elektrificering, hvor det er muligt, samt bortskaffelse af affald, herunder marint plastikaffald.

REFLEKSIONER OVER EN KORT STUDIETUR

Værdien af en studietur står endnu engang lysen de klar. Turen var et af de første arrangementer efter den lange Corona-pause for sociale aktiviteter, og hvor var det befriende endelig at kunne være sammen med ”de andre” igen. Og så kan det

ikke gentages nok: Hvor er det inspirerende at se, hvordan andre tænker og løser udfor dringer, der mere eller mindre har samme karakter, som dem vi andre har i vores daglige arbejde. Bæredygtighed har stor opmærksomhed i Norge, og som deltager kan jeg få det indtryk, at Norge er 1-2 år foran, eller måske var det blot de meget dedikerede nord mænd, der efterlod os med det indtryk. I Norge taler de ligefrem om bæredygtighed med en disruptiv tilgang. Og endnu engang bliver vi gjort opmærksomme på vigtighe den af at spendere et par dage sammen med kollegaer med samme udfordringer i det dag lige arbejde som alle vi andre, og hvor er det inspirerende og usigelig meget nemmere at tage telefonen og drøfte en opgave med en kollega, du forud for turen ikke kendte overhovedet.

TEKST / JENS PETER LANGBALLE SØRENSEN

Leder af Vej & Trafik, Skanderborg Kommune

Det underjordiske vandbehandlingsanlæg i Bergen.

Dæmning ved en af de opdæmmede søer hvori drikkevand opbevares før vandbehandling.

Illustration: Jakob Storm.

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup