Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis

Page 18

16

METODEVALG I EN DYNAMISK PÆDAGOGISK PRAKSIS

Dengang, i 1987, var der en politisk kamp mellem de pædagogiske retninger, socialistiske og borgerlige, og vi ønskede at finde en måde, hvorpå vi kunne forene fronterne. I forbindelse med svækkelsen af den danske venstrefløj i 1980’erne og Berlinmurens fald i 1989 ophørte pædagogikken i vidt omfang med at være en arena for politisk kamp. Men det har ikke ført til en samling af forskellige retninger eller tilgange. Snarere er nogle blot gledet ud, og andre er kommet til. Enhedsmodellen er et forslag til en begrebsramme, der går på tværs af nutidens pædagogiske tilgange. Min særlige aktie

Som det fremgår af denne lille fremstilling af enhedsmodellens tilblivelseshistorie, har jeg en særlig aktie i modellens tredje valgmulighed, spejling og jeg-støtte. Det skaber en risiko for, at jeg tilgodeser disse metoder og retter usaglig kritik mod andre. I værste fald kan det betyde, at enhedsmodellen i virkeligheden bare er en forherligelse af ’mine’ metoder. Jeg opfordrer derfor til, at du under læsningen er opmærksom på, om jeg holder mig på saglig grund.

IKKE MIT PROBLEM ALENE

Jeg har set mange andre, både forældre og fagfolk, der ligesom jeg selv gentog den samme metode, selv om den ikke virkede som ønsket. Så vidt jeg kan se, er det et almenmenneskeligt træk, som for eksempel også kan gøre sig gældende mellem kolleger, venner og partnere. Vi vil gerne have andre til at gøre, som vi ønsker, selv om de har vist os, at de ikke vil (i kapitel 2 omtaler jeg trækket som vores egenvilje-tilbøjelighed). I rådgivning af forældre og træning af fagfolk har jeg set, hvordan enhedsmodellen gør dem mere opmærksomme på, hvad de gør – om det er, hvad den valgte metode foreskriver, og om det virker efter hensigten. Den styrkede opmærksomhed fører til, at de får bedre fat i, hvad de enkelte metoder egentlig går ud på, bliver dygtigere til at anvende dem og mere parate til at skifte metode, når det, de gør, ikke virker. Jeg har set, hvordan det styrker mulighederne for at handle, så børn og unge – og de voksne selv – udvikler sig.

9788750054986_Metodevalg.indd 16

7/19/21 2:32 PM


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.