Biavler Mathias Hvam vil gøre al sin honning økologisk, men arbejdet er blevet sat to år tilbage, fordi hans økologiske bier blev smidt ud af naturnationalparkerne. Side 4-5
til det sundere, idet indkøbet af fødevarer med mættet fedt faldt 4 pct. Det faldende forbrug var en direkte konsekvens af afgiften, konkluderede forskere fra University of Oxford i et studie.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Da der i 2011 blev indført en afgift på fødevarer med mættet fedt, ændrede det danskernes madvaner
Afgifter er et ældre politisk redskab, der har til hensigt at påvirke forbrugernes adfærd. Det er derfor, man har lagt dem på produkter som cigaretter, sukker og pesticider; fordi vi skal minimere vores forbrug af disse produkter.
Samme logik fortæller os, at en
afgift på klimabelastende produkter vil få os til at ændre adfærd og købe færre af disse varer, hvilket betyder en lavere klimabelastning.
Derfor er det tankevækkende, når Landbrug & Fødevarer i sit nye klimaudspil udelader CO2-afgiften som et værktøj og argumenterer for, at landbruget kan nå sit klimamål ved brug af allerede kendte teknologier.
Hvorfor har branchens udledning så stået stille i årevis, fristes man til at spørge?
Hvis man skal investere i de
mange klimavenlige løsninger, der opremses af Landbrug & Fødevarer, vil det alt andet lige være mere tiltalende, hvis alternativet er dyrere.
Omvendt får lavere priser os til at øge forbruget. Da Coop sidste år kortvarigt fjernede momsen på frugt og grønt, steg salget af grøntsager med 40 pct. og frugt med 27 pct.
Af samme grund argumenterer økologerne for, at en sænkning af momsen på økologiske varer vil øge forbruget af økologi til gavn for miljøet, sundheden og dyrevelfærden.
Lige så vel som en prissænkning vil øge forbruget, lige så vel vil en prisstigning reducere det.
Ud fra den tankegang er den logiske konsekvens af en CO2-afgift, at den vil sænke vores udledninger.
En sådan afgift kunne så kombineres med at sænke momsen på økologi, når nu det faktisk kan lade sig gøre, efter at EU har ændret momsreglerne.
Så får vi mere økologi, samtidig med at landbrugsproduktionen bliver mere klimavenlig.
ligger paradokset gemt. For køer og grise, der er vigtige i et økologiske bæredygtigt system, og derfor også er dem, vi økologer stolte og glade viser frem, er de to dyreracer, som står allerøverst på Most Wantedlisten over klimasyndere.
FORPERSONENS ORD
AF LOUISE KØSTER
Forleden åbnede vores økologiske griseproducenter lågerne til deres gårde og marker, og for en måneds tid siden var det vores mælkebønder, der bød over 140.000 danskere ud for at opleve øko-køerne springe på græs. Danskerne kommer i hundredtusindvis, når vi økologer byder inden for, især når vi giver dem mulighed for at møde vores dyr.
Det kan næsten ligne et skønmaleri: Glade bønder, glade dyr og en glad befolkning. Men inde i maleriet
Igen og igen bliver økologien dunket i hovedet med, at den ikke er klimavenlig. Det skyldes, at der stadig florerer en hårdnakket myte om, at vi bruger et langt større areal til at opnå det samme output, som de intensiverede konventionelle landbrug. Og det skyldes, at klimaforkæmperne kritiserer os for vores insisteren på, at vores dyr har en vigtig plads og rolle i fremtidens bæredygtige fødevaresystem.
Når nu danskerne valfarter ud til os til Økodag og Sofari for netop at se de økologiske dyr, sådan som landbrugs dyr bør og skal leve, hvorfor er det så så svært for os at
Vi forsøger ved hjælp af mange, lange og komplicerede forklaringer at anskueliggøre hvorfor økologien er midlet til en bæredygtig fremtid. Vores medborgere og vores politikere efterlyser enkle forklaringer.
forklare, at det økologiske system er fremtidens system, og at det derfor er de økologiske varer, de skal lægge i indkøbskurven?
Hvorfor er det så svært for os at forklare politikere, meningsdannere og andre, at vi godt nok skal vende den nuværende fordeling i mark og på tallerken på hovedet og have
langt mere grønt og mindre animalsk, men at det ikke er løsningen, at sende dyrene til Bloksbjerg og blot intensivere en grøntproduktion?
Og at det ikke er en holdbar løsning at sende naturen i solitær status og sætte alle pengene og håbet på teknologier, der endnu ikke findes?
At det ikke er løsningen at bruge millioner af forskningsmidler på at opfinde fabriksproduceret kemi, som vores øko-køer faktisk helst selv finder og udvinder naturligt fra det græs, de æder?
Det er svært, fordi det bæredygtige, økologiske system er komplekst. Vi forsøger ved hjælp af mange, lange og komplicerede forklaringer at anskueliggøre hvorfor økologien er midlet til en bæredygtig fremtid. Vores medborgere og vores politikere efterlyser enkle forklaringer. Dem får de ofte fra andre, der kan den enkle fortælling om at redde kloden og klimaet ved at trække dyrene væk fra
markerne og intensivere planteproduktionen ved hjælp af mere kunstgødning og flere pesticider.
Økologer ved, at det ikke er så enkelt blot at gøre det samme, som har ført os til der, hvor vi er nu: Nemlig at gøre for meget med de forkerte redskaber.
Økologi betyder at holde hus og skal balancere mellem det, vi tager, og det, vi giver. Og det er jo faktisk helt enkelt og lige som et velafbalanceret husholdningsbudget. Det er den fortælling, vi skal lade stå skarpere og tydeligere. Derfor har vi i repræsentantskabet, i bestyrelsen, i ledelsen og medarbejderstaben taget fat på arbejdet med at finde den strategi, der skal sikre, at økologien er det mest naturlige førstevalg i indkøbskurven, og Økologisk Landsforening den mest attraktive partner for en bæredygtig fremtid.
UDGIVER Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26
8200 Århus
Tlf. 8732 2700
www.økologi.dk
UDKOMMER
10 udgivelser årligt
Oplag 2.300
ISSN 2596-8181
REDAKTION
Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk, 4190 2005
Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk, 2889 9868
Uffe Bregendahl, journalist ubr@okologi.dk, 2542 9317
Joachim Krejberg Knudsen, journalist jkk@okologi.dk, 2016 4434
ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
TRYK OTM Avistryk, Ikast
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.
Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
DEBATINDLÆG
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk
Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
Ny duo skal styrke klimaværktøj
Læs også:
Mark & stald
Side 4-5
- Honning-dynasti øger økologien
Side 6-7
- PFAS-slam hober sig op på slamlagre og spænder ben for økologerne
- PFAS-syndere bliver opsporet gennem kloakken
Side 8-9
- Biostimulanter til jorden har potentiale - men der er stadig mange usikkerheder
- »Jeg vil gerne forsøge at vise en ny mulig vej for dansk landbrug«
- Markens mikroliv ligner ikke mikrolivet under laboratoriets lup
Side 10-11
- KRONIK: Lad dig ikke forblænde af god markedsføring
- Øko-gartneri skal teste grønt alternativ til klimatungt spagnum
L&F viser klimaplan uden CO2-afgift
- Start på græsningssæson udskydes
Side 12-13
- Avl giver markant lavere dødelighed hos pattegrise
- Chefkonsulent: Det kan blive dyrt at lægge om til konventionel drift
- NYT FRA ICROFS: Nye fodringsstrategier reducerer fosfor uden negativ effekt på skalkvalitet
- FAGLIGT TALT: Lær at elske din logbog
Politik & udvikling
Side 14-15
- Landbrugets klimaaftryk ændrer sig ikke
- Skovenes alder gør landbrugets klimabyrde større - Virksomheder skal bevise, at de ikke fælder skov
Side 16-17
- Døren er pludselig åben for lavere moms
- Fødevareministeren så på økologisk dyrevelfærd
- Aktivister protesterede foran politikerne mod aflivningen af hanekyllinger
- Stor fødevareproducent stopper aflivning af hanekyllinger
Vi tror på, at vi når i mål. Men det er klart, at det kræver, at vi fortsat ikke bare venter på, at tingene kommer til os. Der handler det også meget om at optimere eksponeringen ude i butikkerne.
HENRIK JOHANNSEN, CSR-MANAGER I DAGROFA, GØR OVER FOR FØDEVAREWATCH STATUS PÅ DAGROFAS MÅLSÆTNING OM AT TREDOBLE SALGET AF PLANTEBASEREDE FØDEVARER INDEN UDGANGEN AF 2024. KÆDEN HAR ALLEREDE NU NÅET EN FORDOBLING AF SALGET.
Der bliver droslet ned for produktionen af øko-grise
Mad & Marked
Side 18-19
- MARKEDSKLUMME: Hele værdikæden skal på banen for økologien
- Økologisk bagværk lokker nye kunder til Q8-tanken
- Faldet i det økolgiske detailsalg fortsatte i 1. kvartal af 2023
Side 20-21
- Upcycling af overmodne bananer er fundamentet under Banana Cph
- Producenter på vellykket speedating i Holland
- Måltidskasser gør maden grøn og sænker CO2-aftrykket
- Økologisalget sætter ny rekord i USA
- Dennis Hvam bliver ØL’s nye markedschef for eksport
Side 22
- Thise sætter navn på ny direktør
- Manglende regler for økologiske insekter gav dødsstød til insektfarm
Side 24
- POLITISK KLUMME: Vi skal kunne sameksistere med naturen
67,6
mia. dollars blev der omsat for i den økologiske branche i USA i 2022. Det er første gang, at salget af økologiske fødevarer overstiger 60 mia. dollars, oplyser Organic Trade Association.
1. Giv en hånd til det vilde liv i din egen have
2. Hvad har færre kokasser at gøre med tabet af insekt- og fugleliv? En del, faktisk
3. PFAS-slam hober sig op på slamlagre
4. Økologiske producenter på udbytterig speeddating i Holland
5. Valnøddedyrkere i Grenoble gav gode tip til den danske nøddeproduktion
Læs flere nyheder på www.økonu.dk
Femte generation af biavlere hos en af Danmarks største honningproducenter er i gang med at styre alle sine bier væk fra sprøjtegifte og over i det økologiske firma H.F. Økohonning. Målet er at al firmaets honning i fremtiden skal være økologisk. Projektet er dog blevet sat to år tilbage, fordi de økologiske bier blev smidt ud af naturnationalparkerne.
Så langt ud på landet, du kan komme i Danmark, efter seks kilometers kørsel på en vestjysk grusvej stopper
Mathias Hvam sin bil. Og mens han rutineret tænder op i røgpusteren, blander en sødlig lugt af røg sig med forårsluften fra træer og vilde blomster på kanten af Stråsø Naturnationalpark.
Her summer det af aktivitet fra 11 bistader samlet i en af H.F. Økohonnings økologiske bigårde, og bierne er allerede er i fuld gang med at samle årets første honning. Med røgpusteren i hånden sløver Mathias Hvam forsigtigt bierne med røgen, mens han løfter låget til deres spisekammer.
Hvor bierne står, er der ingen risiko for at de kommer i nærheden af sprøjtegift fra en konventionelt dyrket mark, og de kan frit samle pollen og nektar fra den store mangfoldighed af planter i området.
»Områderne ved naturnationalparkerne er perfekte til biavl. Om foråret har vi dværgpilen i heden og tyttebærrene og blåbærrene. Så kommer der andre vilde blomster i løbet af sommeren, blomstrende
træer i plantagen, og så lyngen sidst på året,« forklarer biavler Mathias Hvam, der sammen med en kollega driver firmaet H.F. Økohonning i Aulum.
FEMTE GENERATION
Fem generationers erfaring med biavl på rygraden betyder, at han med bare hænder og uden net for ansigtet kan stikke hånden ned mellem de travle bier og løfte en tavle ud med et mylder af økologisk certificerede bier – fyldt med årets allerførste økologisk producerede honning.
»De sidste to år har vi her høstet en gang om året, og det betyder, at vi har honning med fra hele sæsonen. Det gør den meget forskellig fra år til år, og når man smager på honningen, smager man nogle ting første gang man smager på den, og næste gang lægger man mærke til smagen fra andre blomster,« forklarer Mathias Hvam.
Honningen fra H.F. Økohonning blev sidste år kåret som den bedste
i Forbrugerrådets Tænks test af 10 honninger fra supermarkeder og specialbutikker.
SVÆRT AT FINDE PLADS
Honninggården med de 11 bistader i Stråsø ligger fem meter fra skellet til naturnationalparken, hvor hans familie har haft bier gennem fem generationer.
I det intensivt opdyrkede danske landskab er den største udfordring for økologiske honningavlere at finde sammenhængende områder, der opfylder Landbrugsstyrelsens krav til økologisk honningproduktion. Inden for en radius af tre kilometer skal 95 procent af arealerne være økologiske, miljøvenlige eller naturarealer.
»Det er meget svært, fordi økologiske og konventionelle landbrug uheldigvis ligger flettet ind mellem hinanden. Så der kan godt ligge et stort økologisk landbrug, men så ligger der ved siden af en konventionel, der har dyrket raps, og det gør det ofte svært at få godkendt områder-
ne,« forklarer Mathias Hvam.
H.F. Økohonning har foreløbigt aftaler med to økologiske landmænd, som deres økologiske bier kan stå hos. Resten af deres bistader står på naturarealer rundt omkring langs med hederne og de store skove i Midt- og Vestjylland.
»Vi arbejder på at udvide den økologiske produktion i år og gå fra 300 til omkring 600 økologiske bifamilier. Det var også de planer, vi havde for to år siden, men da blev vi nødt til at sætte det i bero. Man finder ikke nye pladser lige fra den ene dag til den anden. Når man først har fundet dem, skal man ud og snakke med folk og have lov til at stille bierne der,« forklarer han.
SKAL KØRE LÆNGERE
Mathias Hvam og H.F. Økohonning måtte for to år siden sætte ekspansionsplanerne i bero, fordi bierne fra 2021 ikke længere måtte være på de arealer, der ligesom Stråsø blev udlagt som naturnationalparker. Hon-
ningbierne må ikke være i parkerne, da der ikke må tages produkter ud af parkerne, og fordi der kan være en risiko for, at honningbierne konkurrerer med vilde bier om føden. Fordelt over landet blev der i 2021 udlagt en række naturnationalparker, og H.F. Økohonnings bier måtte flyttes ud af naturnationalparkerne i Stråsø, Husby Klitplantage og Tranum.
H.F. Økohonning har nu brugt to år på at finde de nye pladser, og bigården med de 11 bistader ved Stråsø er kun blevet flyttet 100 meter – ud på den anden side af et læhegn på grænsen til naturnationalparken. Men andre steder giver det problemer, at avlerne ikke må være i parkerne.
»Nu kommer vi til at køre længere og bruge flere timer på vejen, end der ellers var nødvendigt. Jeg synes jo ikke det miljørigtigt, at vi skal ligge og køre uden om store naturområder for at passe vores bier. Hvis de var mere samlet, kunne vi bruge mere tid på at passe bierne frem for at køre bil,« siger Mathias Hvam.
DEN BEDSTE FORRETNING
Trods udfordringerne med at finde nye godkendte økologiske pladser, kan H.F. Økohonning alligevel i år omlægge 300 bistader til økologi, og når dermed altså op 600 økologiske bistader.
Bistaderne kommer fra deres konventionelle firma Aulum Biavlscenter, der oprindeligt blev grundlagt af Mathias Hvams bedstefar. Når bierne bliver omlagt til økologi, føres de over i det nye selskab H.F. Økohonning på en separat adresse. Med tiden er det målet at hele honningproduktionen skal blive økologisk. Alene i år stiger andelen af økologisk honning fra 25 procent til 50 procent af den samlede produktion.
»Vi er i fremgang i den økologiske
biavl. Men jeg tænker til gengæld, at som det er i Danmark lige nu, er den konventionelle biavl i tilbagegang. Det er svært at holde økonomi i konventionel biavl.«
NERVEPIRRENDE MAJ
Forretningen er altså helt afhængig af den rigtige placering af bierne, og hvert år i maj afgør Landbrugsstyrelsen om kasserne må stå, hvor de står.
Vi er i fremgang i den økologiske biavl. Men jeg tænker til gengæld, at som det er i Danmark lige nu, er den konventionelle biavl i tilbagegang. Det er svært at holde økonomi i konventionel biavl.
MATHIAS HVAM, HONNINGPRODUCENT
Men først efter at de konventionelle landmænd har indberettet deres markplaner.
Vælger en konventionel landmand at så en rapsmark inden for tre kilometers radius af de økologiske bistader, kan det betyde, at placeringen ikke bliver godkendt, og så skal staderne flyttes, hvis de skal beholde deres øko-status.
Sidste år fik Mathias Hvam tilbagemelding fra Landbrugsstyrelsen
den 22. maj, da bierne allerede var i gang med at lave honning.
»Vi har fem arbejdsdage til at flytte bierne, hvis ikke de må stå der, og det er noget nemmere at køre ud og flytte dem tidligt på sæsonen, når kasserne ikke er stablet op i højden. Kommer vi hen i slutningen af maj, er der måske stablet fire eller fem kasser, der er i fuld gang, og så skal vi flytte dem sammen. Så er det et tungt arbejde at transportere rundt med dem,« forklarer Mathias Hvam.
Bliver bistaderne ikke flyttet inden for de fem dages frist, mister alle bierne deres økostatus og bliver konventionelle.
»Så tager det et år at lægge dem om til økologisk igen, hvor vi så får et år uden økologisk produktion. Det hænger ikke sammen at skal fodre dem hvert andet år med økologisk sukker, uden at vi kan sælge honningen økologisk,« siger han.
Ifølge Mathias Hvam har flere biavlere opgivet at være økologiske, fordi de ikke har kunnet finde stabile områder at placere bierne.
ØKO-FODER FRA EUROPA
På kanten af Stråsø naturnationalpark kan Mathias Hvam nu liste sin stadekniv ned mellem de hårdt arbejdende bier og stjæle en lille smagsprøve af deres første honning.
Den smager lige så godt som den plejer for årstiden, og i det hele taget er der ikke det store, der har ændret sig i dagligdagen under den gradvise omlægning til økologi.
»Det er små indgreb, vi har gjort anderledes. Men det giver en tilfredsstillelse at vide, at vi gør det, der er bedst for naturen og sørger for, at der også er natur til fremtidige generationer. Det er ikke kun vores generation, der skal have naturen og have biavl i Danmark,« siger han.
Læs hele reportagen og se flere billeder af Mathias Hvams honningproduktion på https://tinyurl.com/mere-okohonning eller ved at scanne QR-koden med dit mobilkamera:
Landet over hober PFASforurenet slam sig op på rensningsanlæg, fordi det ikke kan spredes på markerne. Økologerne har længe ønsket at kunne bruge slam som gødning, og derfor er forureningen en kæp i hjulet på deres bestræbelser.
I en lagerhal i Hjørring ligger 2.200 ton slam, der indeholder PFAS over den vejledende grænseværdi, opmagasineret.
Som det er tilfældet i mange andre kommuner, kæmper Hjørring Vandselskab med at finde en måde at komme af med slammet, der ellers skulle have været spredt ud over markerne i flere nordjyske kommuner.
Slammet var tænkt som gødning til forårsklargøringen af de lokale landmænds marker. Nu ender det forurenede slam fra Hjørring sandsynligvis i forbrændingen - omkring 300 ton er allerede brændt af, men der er ikke kapacitet til mere i øjeblikket.
»Lige nu kigger vi efter andre forbrændingsmuligheder, og jeg har blandt andet haft kontakt med et anlæg i Tyskland,« siger produktionschef Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab.
En lang række andre forsynings-
selskaber landet over er også brændt inde med store mængder slam, fordi det overskrider de vejledende grænseværdier for PFAS.
»Flere af vores medlemmer har oplevet opmagasineringsproblemer og har blandt andet måttet sende slam til deponi, og det er ikke en holdbar løsning,« siger konsulent Anders Hansen fra Danva, der er en interesseorganisation for over 90 forsyningsselskaber, der arbejder med vandforsyning og spildevand.
BRÆNDER PFAS-SLAM AF
Et af selskaberne er Energi Viborg Vand, der har været nødt til at afbrænde PFAS-forurenet slam, og deres entreprenør Miljøservice opbevarer stadig omkring 700 ton forurenet slam fra en tidligere konstateret forurening, indtil de kan få det brændt af i et godkendt forbrændingsanlæg.
»Vi bliver nødt til at opmagasinere PFAS-forurenet slam på grund af kapacitetsudfordringer på forbrændingsanlæggene, da vi ikke kører PFAS-forurenet slam ud på landbrugsjord,« siger vandchef Flemming Hermann, Energi Viborg Vand.
I år har Danva testet spildevandsslam fra 15 medlemmer, og i 20 pct. af prøverne var den vejledende grænseværdi for PFAS overskredet.
Miljøstyrelsen bestilte i februar 2022 Danmarks Miljøundersøgelser (DCE) til at udarbejde en risikovurdering af PFAS i spildevandsslam.
DCE bidrog med den faglige ekspertise og var ansvarlig for at udarbejde en grænseværdi, der beskytter mod forurening af grundvand, overflade-
vand, jord og afgrøder. I oktober 2021 blev der fastsat en vejledende grænseværdi, men en fast grænseværdi for PFAS i spildevandsslam skal nu fastsættes af Miljøministeren og vil blive implementeret i en ny ’affald til jord-bekendtgørelse’.
»Vi håber at få et udkast til bekendtgørelsen omkring sommerferien, som så forhåbentlig bliver vedtaget i løbet af efteråret,« siger konsulent Anders Hansen fra Danva.
GRÆNSEVÆRDI IKKE NOK
Lige nu venter branchen på den nye faste grænseværdi for PFAS i slam, så der kan skabes klarhed over hvilke kvalitetskrav, slammet skal overholde.
»Vi håber, at reglerne i den nye bekendtgørelse vil gøre det lettere at implementere nye metoder og teknologier til håndtering af spildevandsslam på en miljømæssig forsvarlig måde,« siger Anders Hansen.
Han efterlyser desuden et decideret forbud mod at sprede spildevandsslam i områder med drikkevandsinteresser, og vandselskaberne skal derfor have mulighed for at udvikle og implementere teknologier og løsninger, der betyder at næringsstofferne i slammet kan udnyttes i en renere form og som gødning uden at udgøre en risiko for grundvandet.
Forsyningsselskaberne kan ikke nødvendigvis ånde lettet op, når der lander en ny bekendtgørelse og en ny grænseværdi for PFAS i spildevandsslam. Nogle steder står de bagefter tilbage med spørgsmålet om, hvad de gør med slam, der indeholder
PFAS over grænseværdien. Indtil det spørgsmål er afklaret, må selskaberne altså fortsat finde løsninger til opbevaring eller afbrænding af det PFAS-forurenede slam, der egentlig skulle have været genanvendt som gødning på markerne.
SPARKER PLAN TIL HJØRNE
For økologerne er de nye oplysninger om PFAS-indholdet i slam et nyt bump på vejen med hensyn til at få spildevandsslam tilladt i økologisk drift. Økologiske planteavlere har brug for nye kilder til næringsstoffer, og her kunne spildevandsslam bidrage med især fosfor, der er en udtømmelig ressource.
Spildevandsslammet kunne være en del af løsningen og passer ind i dagsordenen om recirkulering og genanvendelse af næringsstoffermen samtidig vil økologerne være sikre på at producere råvarer, der kun indeholder stoffer, de selv har kontrol over.
»Det kommer ikke bag på mig, at der ophober sig PFAS-slam på rensningsanlæggene, og det betyder, at vi nu er skudt til hjørne i forhold til vores diskussion om at begynde at aftage spildevandsslam på vores marker,« siger landmand Søren Bilstrup, formand for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening.
»Vi vil under ingen omstændigheder ende i en situation, hvor vores marker bliver forurenet med PFAS,« tilføjer han.
»At der er PFAS i spildevandsslammet understreger, hvor vigtigt det er at få fjernet PFAS helt fra vores miljø,
så vi også kan recirkulere fosfor fra slam og genbruge det på vores marker,« siger Sybille Kyed, landbrugsog fødevarepolitisk chef i foreningen.
OPSPORER KILDER TIL PFAS Forsyningsselskaberne er nu gået ind i kampen for at forhindre, at PFAS overhovedet ender i spildevandsslammet, og hos en del selskaber er problemet med PFAS i slammet allerede aftagende.
De forsøger – via kloaksystemet - at opspore de punktkilder, der ud-
Flere kommuner brænder inde med PFAS-forurenet slam. I Hjørring Kommune har man imidlertid fået nedbragt forureningen ved at opspore synderne via kloaknettet.
Iført vest og sikkerhedssko har Ka-
milla Agnethe Smith Hansen løftet kloakdæksel efter kloakdæksel i Hjørrings og Hirtshals gader og er derefter selv klatret ned i hullerne for at montere avanceret måleudstyr.
Som processpecialist hos Hjørring Vandselskab står hun i spidsen for et omfattende detektivarbejde, der nu har ført til et væsentligt fald af PFASindholdet i forsyningsselskabets spildevandsslam.
Sidste år var grænseværdien overskredet i 2.500 ton slam hos selskabet - i år ligger PFAS-indholdet langt
under den vejledende grænseværdi.
Som det er tilfældet i en lang række andre kommuner, kæmper Hjørring Vandselskab med at opspore de største PFAS-syndere, og det foregår ved at lave minutiøse analyser af spildevandet baglæns op gennem byernes kloaksystemer.
LAVER LANGTIDSPRØVER
»Vi starter med at gennemgå kommunens CVR-registre og finder her frem til potentielle syndere. Derefter går vi ned i kloaksystemerne og tager
de første prøver i det område, deres spildevand løber gennem,« fortæller Kamilla Agnethe Smith Hansen.
I første omgang monterer hun og hendes kolleger fra Hjørring Vandselskab i kloaknettet specielle ”sorbiceller”, der er specielt designet til at opsamle og registrere koncentrationen af PFAS i vandet.
De bliver efterladt i kloakvandet i én uge, og bagefter må Kamilla Agnethe Smith Hansen vente 14 dage, før der kommer svar på prøverne. Først da kan de rykke videre i kloaksyste-
met og komme tættere på kilden
»Vi er nødt til at lave langtidsprøver og ikke stikprøver, fordi udledningen kan komme på enkelte dage eller bestemte tider af døgnet,« forklarer hun.
LOSSEPLADSER ER SYNDERE
Det tog holdet et halvt år med masser af ture ned i kloakkerne, før det lykkedes dem at opspore den største synder, og det viste sig at være udsivning fra et deponi, en gammel losseplads. I dag opsamles det forurenede
leder den PFAS, der ender i rensningsanlæggene. Nogle af de største forureningskilder har været gamle lossepladser, brandøvelsespladser, gamle brandstationer, grunde fra tekstilindustrien og virksomheder, der har lavet overfladebehandling af metal.
Hos Energi Viborg Vand er det lykkedes via kloaksystemerne at op-
KVÆG: Den 26. maj bliver det afgjort på en ekstraordinær generalforsamling, om Dansk Jersey Export skal fusionere med Viking Livestock. Peter Høj, formand for Dansk Jersey Export, mener, at en fusion vil være rettidig omhu og konsolidere jerseyracens succes: »De bedste fusioner sker på forkant, og når parterne ikke er i nød. Så det er et udtryk for rettidig omhu,« siger han til landbrugsavisen.dk. /hhk
POLITIK: Alternativet ønsker både at indgå i en kommende regering og være landbrugets parti. Det fortalte politisk leder Franciska Rosenkilde på partiets landsmøde i Odense. Partiet mener, at landmændene skal efteruddannes, og at landbrug, der går konkurs, skal opkøbes og omlægges til bl.a. økologi.
»Danmark er et landbrugsland, og det skal vi blive ved med at være i fremtiden. Men hvis vi fortsætter det system, der er nu, så er det rent faktisk at afvikle landbruget. Vi ønsker at udvikle det, og der skal vi gå en meget mere bæredygtig vej,« siger Franciska Rosenkilde til dr.dk. I forbindelse med landsmødet præsenterede partiet også et vandudspil, som skal gøre postevand gratis på alle restauranter og caféer, og oprettelsen af grundvandsparker på 200.000 ha. Derudover skal 400.000 ha omlægges til såkaldte kombi-parker, ved hjælp af fx randzoner skal sikre, at Danmark reducerer sin kvælstofbelastning. /hhk
OG MINDRE AREAL
spore en kilde til PFAS-forurening af slammet. Derfor ligger indholdet af PFAS i slammet i kommunen nu igen under den vejledende grænseværdi.
ØNSKER MERE HANDLING
Hjørring Vandselskab har også haft succes med at opspore deres mest markante forureningskilder, og nu bliver PFAS-spildevandet derfra sor-
teret fra og opsamlet i separate anlæg. Hjørrings Vandselskabs produktionschef Jacob Andersen er også formand for Dansk Spildevandsteknisk Forening, og herfra efterlyser man, at ministeren går længere end blot at fastsætte en grænseværdi. »Vi er nødt til at kigge på hele kæden og få stoppet forureningen fra kilden og få styr på forbruget af PFAS
i virksomhederne. Der skal være langt mere kontrol med forbruget af PFAS og andre stoffer, der kan ende i spildevandet og skade os og miljøet,« siger Jacob Andersen.
Økologisk Landbrug har forsøgt at få en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke (S), men ministeriet har afvist at kommentere på sagen.
STRUKTURUDVIKLING: I 2030 vil der blot være mellem 4.000 og 5.300 store heltidslandbrug tilbage i Danmark. Det vurderer Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef ved Seges Innovation, og Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet. Det skriver landbrugsavisen.dk. Mens Seges Innovations seneste beregning når frem til 5.300 heltidslandbrug, mener Henning Otte Hansen, at tallet snarere vil ligge omkring 4.000. Seges Innovation beregner også, at ca. 10 pct. af landbrugsarealet vil være på vej ud af drift til den tid. /hhk
vand fra lossepladsen i tankbiler og bliver kørt til et anlæg, hvor det skal renses via en teknik med fældningskemi. Lige nu har forsyningsselskabet opmagasineret 2.800 m3 højkoncentreret PFAS-spildevand, der skal renses.
Sideløbende har man fundet frem til virksomheder i kommunen, der også udleder PFAS til kloaksystemerne, og forsyningsselskabet er nu i dialog med dem om at finde en løsning.
Selskaberne har, ifølge Kamilla Agnethe Smith Hansen, ikke selv været klar over at de udledte PFAS.
»Vores udgangspunkt er, at vi finder en løsning sammen med virksomhederne. Det er vigtigt, at vi
samarbejder og ikke peger fingre ad dem,« siger hun.
Sammenlignet med deponierne - de gamle lossepladser - er virksomhederne dog mindre syndere, og hun opfordrer andre selskaber til at starte med at tjekke de gamle deponier først, når de arbejder med at opspore deres PFAS-syndere.
Kamilla Agnethe Smith Hansen er processpecialist hos Hjørring Vandselskab og står i spidsen for arbejdet med at opspore kilderne til PFASforureningen.
Foto: Jacob Andersen/Hjørring Vand
KLIMA: Klimarådet mener ikke, at regeringens tiltag på klimaområdet er tilstrækkelige til at nå 2025- eller 2030-målet. Det siger rådets formand, Peter Møllgaard, til Berlingske: »En stor del af udledningerne er stadig kun på papiret, fordi de mangler at blive implementeret. Det går for eksempel langsomt med at få implementeret de politiske beslutninger om at udtage og vedlægge lavbundsjorder. Vi er heller ikke overbeviste om, at effekten af drivhusgasafgiften bliver så stor, som regeringen regner med, og så skal udbygningen af vedvarende energi op i fart.« /hhk
En hyppigt fremhævet fordel ved mikroorganismerne er, at de kan gøre afgrøder mere robuste, hvilket kan komme landmanden til gavn i tilfælde af skiftende vejrforhold. Flere eksperter er dog enige om, at forskningen og markforsøgene stadig er i et for tidligt stadie til, at man med sikkerhed kan konkludere, at produkter med biostimulanter altid skaber resultater på marken. Foto: Colourbox
Svampe- eller bakterieholdige biostimulanter kan både øge markens udbytte og afgrødernes modstandsdygtighed.
Eksperter på området ser dog en række udfordringer, før produkterne kan skabe resultater for danske økologer.
JORDFRUGTBARHED
AF JOACHIM KREJBERG KNUDSEN
Mikroorganismer, der bidrager til bedre næringsstofoptag og resistens mod tørke og uforudsigeligt vejr, må lyde som velkomne hjælpemidler i de fleste økologers ører.
Mikrobielle biostimulanter fås både til brug omkring plantens rod,
på jordoverfladen eller direkte på bladene. Fællesnævneren er, at de kan være særligt oplagte for økologer, fordi de består af naturligt forekommende mikroorganismer såsom svampe eller bakterier, der potentielt fremmer udbytte og modstandsdygtighed.
En af de eksperter, der spår en lys fremtid for mikrobielle biostimulanter, er Mette Haubjerg Nicolaisen, der er mikrobiolog ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
»Jeg mener, der er et uforløst potentiale i mikrobiologien. Vi ved fra laboratorieforsøg og fra de mikrobielle biostimulanter, som bliver solgt, at der bestemt er noget hente ved at bruge den mikrobiologi, som findes i jorden, og den, som man selv kan tilsætte,« siger hun.
Selvom det lyder lovende, er der dog en række problemer og usikkerheder, man som økolog bør overveje, mener tre eksperter, som Økologisk Landbrug har talt med.
MERE ROBUSTHED
En hyppigt fremhævet fordel ved mikroorganismerne er, at de kan gøre afgrøder mere robuste, hvilket kan komme landmanden til gavn i tilfælde af skiftende vejrforhold.
»Den helt store fordel er ikke nødvendigvis bare et meget højt udbytte - der er også en større modstandsdygtighed at hente. I tilfælde af forlængede tørke- eller vådperioder er samspillet mellem mikroorganismer og planter vigtigt, fordi vi ved, at mikroorganismer kan nedbringe denne type abiotiske stress,« siger Mette Haubjerg Nicolaisen.
De eksperter, som Økologisk Landbrug har talt med, er dog enige
om, at forskningen og markforsøgene stadig er i et for tidligt stadie til, at man med sikkerhed kan konkludere, at produkterne altid skaber resultater på marken. Kompleksiteten i de enkelte markers jord- og klimaforhold er nemlig ikke helt at sammenligne med mere kliniske laboratorieforsøg og i væksthuse.
»Det potentiale som vi kan se, der er i væksthuset, bliver derfor ikke forløst til fulde, når vi kommer ud på marken,« siger Mette Haubjerg Nicolaisen.
MIKROBERNES KAMP
Jon Aagaard Enni, der er konsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug, fremhæver, hvordan mykorrhizasvampe, der indgår i mange biostimulanter, konkret kan hive næringsstofferne ud af jorden og ind i planten.
»Mykorrhizasvampen bliver i vir-
keligheden en forlængelse af plantens rod, fordi den laver hyfer, som er meget tynde tråde, der kan udforske en større del af jorden, end rødder selv kan. Hyferne kan komme ind i små sprækker og gøre fx fosfor eller vand tilgængeligt for planter,« forklarer han.
Selvom symbiosen mellem mykorrhizasvampe og planter i forvejen foregår i 80 pct af alle planter ude i naturen, så er det at tilføre en biostimulant med flere mykorrhizasvampe ikke nødvendigvis noget mirakelmiddel. Det skyldes, at der i forvejen er et hav af mikroorganismer i jorden, som de skal sameksistere med.
»Der er eksempler, som viser, at hvis du poder med kommercielle mykorrhizaprodukter i jord, hvor der i forvejen er hjemmehørende mykorrhizasvampe, kan det virke hæmmende, fordi de er dårligere tilpasset end de hjemmehørende
arter. Så hvis man vil tilføje mikrober, skal det være hjemmehørende arter. Svampearter fra Sydamerika er ikke nødvendigvis egnede til at leve i Danmark,« understreger Jon Aagaard Enni.
UNDERSØG DIN JORD FØRST
Mange af de biostimulanter, der er på markedet, indeholder mykorrhizasvampe fra tropiske eller subtropiske egne. Altså steder, der har helt andre temperatur- og jordforhold end Danmark, og af den grund er Jon Aagaard Enni også skeptisk over for nogle af de effekter, mange producenter på markedet bryster sig med:
»Der er en tendens til, at producenterne anpriser deres produkter med alle mulige effekter, der er totalt udokumenterede. Så der er generelt mange dårlige produkter og halve sandheder.«
Jon Aagaard Enni opfordrer i stedet økologer til kun at benytte sig af mikrobielle biostimulanter, hvis de er helt sikre på, at deres jordforhold ikke er gode nok.
Derudover er det vigtigt, at de sikrer sig, at det er hjemmehørende arter, gerne så lokale som muligt, der kan indgå naturligt i det danske økosystem og som passer til deres specifikke jordforhold.
»Fra mit synspunkt giver det muligvis mening at pode med svampe eller bakterier under jorden, hvis man ved grundig undersøgelse har konstateret, at der mangler noget i den underjordiske fauna, og i det tilfælde giver det kun mening at pode med hjemmehørende arter. I praksis betyder det, at man må fremstille sine egne podekulturer,« siger han.
Mediet Financial Times skrev i marts en artikel, der lovpriste effekterne af biostimulanter, fordi der skulle være klimamæssige fordele at hente såsom markant bedre lagring af kulstof i jorden.
Den fortælling er Jørgen E. Olesen, der er professor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, dog hurtig til at skyde til jorden.
»Jeg tror ikke, der er nogen som helst evidens for, at der er klimamæssige fordele at hente,« siger han.
Jørgen E. Olesen forsker i de klimamæssige aspekter af landbruget og påpeger, at jordens evne til at lagre kulstof rigtigt nok grundlæggende handler om, hvilke mikroorganismer og rester fra mikroorganismer der er i jorden. Ifølge den forskning, han kigger på, tyder det dog på, at effektiv kulstoflagring i lige så høj grad handler om, hvilken type jord man har, og hvordan man bearbejder den. Han kommer derfor med en opfordring til den økologiske landmand:
»Jeg synes, at man som økologisk landmand skal være forsigtig med sine penge. Jeg ville være skeptisk over for produkter, der tilbyder en skarp løsning. Det tror jeg simpelthen ikke findes. Ikke endnu i hvert fald.«
Resultaterne fra aktuelle forskningsforsøg med jordens mikroorganismer kan endnu ikke overføres til landmandens mere komplekse markforhold.
Der er stadig for stor forskel på, hvordan mikroorganismer opfører sig i et lukket laboratorium og på en rigtig mark. I fremtiden skal man blive bedre til at forholde sig til virkelighedens forskelligartede økosystemer, lyder det i en artikel fra Aarhus Universitet.
Foto: Privat
Karsten Kjærgaard har bearbejdet sin jord med en mikrobiel biostimulant siden 2019. Selvom han siden har oplevet et udbyttefald, fastholder han troen på bakteriernes hjælp til at få frigivet jordens næringsindhold.
Det var en kombination af utilfredshed med egne jordforhold og en vision om at efterleve principperne for det regenerative landbrug, der fik Karsten Kjærgaard til at tilføre mikroorganismer til sin jord en dag for fire år siden.
Karsten Kjærgaard driver det økologiske landbrug Livø Avlsgaard på den lille ø i Limfjorden, der ejes af Naturstyrelsen. Han begyndte i 2019 at bruge en mikrobiel biostimulant i de allerøverste jordlag, mens han samtidig undgår at pløje, så bakterier og svampe kan arbejde i de dybe lag.
Produktet består af mælkesyrebakterier og en række fermenterede urter, men har ikke givet det resultat, han håbede på, da hans udbytter i stedet er svundet ind med 30 pct. siden 2019.
»I de fire år jeg har arbejdet med biostimulanten og regenerativt jordbrug, må jeg konstatere, at mine udbytter er faldet med 30 pct. Så jeg er sikker på, at der er en eller flere ting,
jeg ikke gør korrekt endnu,« siger Karsten Kjærgaard.
AFGRØDERNE FEJLER INTET
Udbyttefaldet kan i lige så høj grad være resultatet af, at han som helhed bearbejder sin jord anderledes og ikke længere pløjer i de dybere jordlag for at skåne det mikrobielle liv, forklarer Karsten Kjærgaard.
I samme åndedrag fastslår han, at hans afgrøder stadig er af høj kvalitet.
»Alt det, jeg gør, handler om at få kvalitetsafgrøder og højere udbytte. Selvom jeg har set et udbyttefald, vil jeg dog sige, at jeg med den måde, jeg dyrker jorden på, ikke er i tvivl om, at mit korn indeholder de næringsstoffer, korn skal indeholde,« siger Karsten Kjærgaard.
Han forklarer, at han bruger biostimulanten i forbindelse med fladekompostering i de første fire centimeter af jorden, og at han i praksis tildeler den gennem den sprøjtebom, han kører ud med.
JORDEN VIRKEDE LIDT DØD
Han blev draget mod principperne om det regenerative landbrug i 2019, fordi han ikke synes, at hans jord var, som den skulle være.
»Jeg begyndte, fordi jeg havde jeg en fornemmelse af, at jeg havde tæret på jordens ressourcer, og at jordstrukturen ikke var som den skulle være. Så jeg ville gerne genopbygge frugtbarheden. Det er tankevækkende, hvor lidt vi mennesker taler om jorden i forhold til, at det er vores eneste mulighed for at overleve,« siger han.
Han forklarer, at han tilegnede
sig viden om, hvor svampe og bakterier befinder sig i jordlagene, hvilket fik ham til at se på jorden »med nye øjne«. Jordens næringsindhold var rigtigt nok ikke helt i top, kunne han konstatere efter nogle prøver, der viste lave værdier. Derudover lavede han selv en kulstofanalyse i 2019, men set i bakspejlet, ville han ønske, at den var blevet udført af professionelle.
»Jeg lavede selv en kulstofanalyse for fire år siden, så spørgsmålet er, hvor valid den er. Jeg tror, man skal have nogle forskere til at måle det. Det burde man nok gøre hvert andet år, men det har jeg ikke været på forkant med at forstå, for jeg har ikke fået lavet en analyse siden,« siger Karsten Kjærgaard og tilføjer:
»Jeg arbejder selvfølgelig på at skabe bedre resultater, men jeg bliver selvfølgelig ikke ved i al evighed. Udbyttet skal ikke meget længere ned, før jeg begynder at overveje, hvordan jeg skal justere retningen.«
HAR TESTET TÅLMODIGHEDEN
Selvom han håber at se et højere udbytte i fremtiden, så slår han fast, at idéen om at bidrage til jordens mikrobielle liv ved at tilføre mikroorganismer ikke kan anfægtes, selvom han indtil videre har fået testet sin tålmodighed:
»Idéen om det regenerative landbrug mener jeg, der er meget få, som kan sætte spørgsmålstegn ved, fordi målet er at øge jordens frugtbarhed. Jeg vil gerne forsøge at vise en ny mulig vej for dansk landbrug, men er jo tydeligvis ikke i mål.«
»Det vil naturligvis give udfordringer, når man vælger at opskalere sin forskning fra laboratorieforsøg til feltforsøg. Der er stor forskel på de to forskellige forsøgskonstruktioner, og det kan føre til inkonsekvente og endog modsatrettede resultater. Derfor er det vigtigt at bygge bro mellem laboratorie-, felt- og modelbaserede undersøgelser af mikrobielle økosystemers funktioner,« siger Ji Chen, der er forsker hos Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
Problemet er, at forskningen på området foregår i laboratorier under strengt kontrollerede forhold. På den måde tages der ikke højde for de vejr-, klima- og jordforhold, som man finder på en rigtig mark. Jorden, der bruges i laboratorieforsøg, er ofte også blevet gravet op og flyttet og måske også behandlet på en måde, så det ændrer det mikrobielle liv og næringsstofkredsløbet, der ellers ville være i en landmands jord.
»Man kan faktisk sige, at laboratorieforsøgene er begrænsede, fordi de ignorerer den brede vifte af miljøpåvirkninger, som man ville møde, hvis man foretog samme forsøg i marken. Derfor er der risiko for modsigelser mellem laboratorie- og feltundersøgelser, hvilket i sidste ende kan vildlede vores udvikling af modeller og fremskrivninger,« siger Ji Chen.
Fokus på jordens mikroorganismer spiller en vigtig rolle i fremtidens landbrug, fordi de har afgørende betydning for blandt andet afgrøders næringsstofoptag. Når videnskaben ikke helt er i mål med at lave forsøg i mere autentiske og ukontrollerede økosystemer, skaber det et problem, fordi resultaterne skal være inspiration for ny lovgivning og landbrugspolitik.
»I sidste ende kan disse uoverensstemmelser påvirke udviklingen af politikker og regulering baseret på videnskabelige beviser. Det er en udfordring, vi står over for som miljøforskere, fordi vores resultater netop kan bruges til at informere politikerne om klimasmarte og ressourceeffektive økosystemer,« siger Ji Chen.
Rapporten konkluderer, at biostimulanter er spændende værktøjer, som potentielt kan hjælpe dansk, økologisk planteavl til at blive endnu mere bæredygtig, f. eks. ved at øge planternes næringsstofoptag og -udnyttelse.
Biostimulanter er produkter, der potentielt kan øge planters vækst og sundhed. De består af svampe og/eller bakterier og/eller ikke-mikrobielle, organiske forbindelser som f.eks. kompost- eller tangekstrakter.
Produkterne påvirker planters næringsstofprocesser og/eller stressresponsmekanismer og kan således potentielt øge de økologiske udbytter ved at mindske udbyttetab pga. vand- og næringsstofmangel eller tørke-, kulde- og saltstress.
Visse produkter har i forsøg vist, at de kan øge kvaliteten af høstudbytterne, f.eks. proteinindholdet i korn.
Endelig ses der også en tendens til, at en række af biostimulanterne kan beskytte planter mod visse sygdomme, men hvis produkterne markedsføres med denne virkning, falder de juridisk under kategorien ’plantebeskyttelsesmidler’, hvorfor denne slags effekter sjældent fremgår af producenternes salgsmateriale.
En ny rapport fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) dykker ned i emnet plantebiostimulanter og undersøger, hvorvidt og hvordan disse produkter kan bruges i dansk, økologisk planteavl.
Rapporten dykker ned i den videnskabelige litteratur på området og har særligt fokus på de enkelte biostimulanters specifikke virkningsmekanismer og deres effekter i markforsøg under dyrkningsforhold, der ligner de danske.
Sagen er nemlig den, at langt de fleste forsøg med biostimulanter er foretaget i væksthuse, hvor alle vækstparametre kan styres, og resultaterne herfra kan sjældent genskabes i marken. Langt de fleste markforsøg med biostimulanter er foretaget i egne af verden, hvor dyrkningsforholdene som udgangspunkt er ringere end de danske. De områder, hvor biostimulanter har været undersøgt hyppigst i videnskabelige dyrkningsforsøg under åben himmel, er Australien, Mellemøsten, Sydasien samt Syd- og Nordamerika.
Disse områder har gennemsnitligt højere temperaturer, mindre nedbør og lavere jordfrugtbarhed end Danmark, hvorfor markafgrøderne generelt lider mere under forskellige typer af stress, end det typisk ses i Nordeuropa.
Adgang til og udnyttelse af plantenæringsstoffer anses af mange eksperter for at være én af de mest udbyttebegrænsende faktorer i økologien, så det vil være interessant at få undersøgt, om økologiske landmænd ved brug af biostimulanter kan få mere ud af gødningen. Ligeledes forventes det, at Danmark i takt med klimaforandringerne vil opleve flere og længere perioder med tørke, og her vil visse biostimulanter som nævnt muligvis også kunne bidrage til at reducere udbyttetab.
Rapporten gennemgår de forskellige typer af mikrobielle og ikke-mikrobielle biostimulanter, deres virkning og effekter, og den understreger, at der er behov for langt mere forskning - specifikt danske dyrkningsforsøg i økologiske markafgrøder - før biostimulanters effektivitet og anvendelighed i en dansk, økologisk kontekst kan slås fast.
Der ses en tendens til, at producenterne af biostimulanter benytter resultater fra egne afprøvninger i deres markedsføring – ofte uden angivelse af statistisk signifikans. Den slags er ikke videnskab, og som planteavler bør man ikke lade sig forblænde.
I Icoel tilbyder vi uafhængig, videnskabelig afprøvning af produkter i økologiske dyrkningsforsøg, men det kræver, at producenterne af biostimulanter er villige til at betale for det, samt at de er indforståede med, at forsøgsresultaterne offentliggøres, uanset om de viser en effekt eller ej. Innovationscenteret kan ikke anbefale brugen af biostimulantprodukter, der ikke har vist statistisk signifikante resultater i uafhængige, videnskabelige markforsøg foretaget i Danmark eller under lignende klimaforhold – allerhelst gennem flere dyrkningsår.
Icoel har desuden lavet ’Guide til biostimulanter’, der kan hjælpe med at afgøre, om du som økolog må bruge en given biostimulant på markedet.
Find links til rapporten og guiden på icoel.dk/planteavl/biostimulanter-i-dansk-oekologisk-kontekst/ eller ved at scanne QR-koden:
Spagnum er en klima- og naturbelastende ressource, og derfor arbejder forskere på at finde et mere bæredygtigt alternativ. Foto: Sage Ross/CC-BY-SA 3.0
Spagnum er et glimrende vækstsubstrat, men det er både klimabelastende og ødelæggende for naturen at udvinde det. Derfor skal et nyt projekt finde et mere bæredygtigt alternativ.
Både gartnerier og haveejerne bruger i stor stil spagnum som vækstsubstrat, og det er pt. det bedste vækstsubstrat, som gartnerierne har til rådighed.
Årligt forbruger vi i Danmark ca. 400.000 m3 spagnum, men det har en høj pris for både klimaet og naturen, og derfor vil et nyt projekt forsøge at finde et alternativ.
Spagnum udvindes nemlig af kulstofrige tørvemoser. Uberørt er tørvemoserne vandmættede, hvilket betyder, at der sker en meget lille CO2-udledning, men når man graver tørven ud, bliver den udsat for ilt, og kulstoffet udledes til atmosfæren.
Samtidig medfører udvindingen af spagnum, at sjældne naturtyper såsom højmoser og fattigkær ødelægges, til stor skade for biodiversiteten.
Projektet BioSubstrate 2.0 har som mål at finde et alternativt vækstsubstrat, der kan produceres mere bæredygtigt, samtidig med at det besidder de samme gode egenska-
ber som spagnum og kan konkurrere på prisen. Projektet har fået et tilsagn på 7,8 mio. kr. fra GUDP, og er en fortsættelse på et tidligere GUDPprojekt - Biosubstrate - som ikke nåede i mål.
»I det første projekt arbejdede vi med enkeltbiomasser, hvor vi så på, om de kunne erstatte spagnum som enkeltkomponenter. Men det er svært at lave et vækstsubstrat på enkeltbiomasser, da den enkelte komponent ikke matcher spagnum på alle parametre. Enten var der for højt eller lavt næringsindhold, pHværdien var skæv, strukturen var forkert osv. Konklusionen var derfor, at man bliver nødt til at blande flere forskellige komponenter sammen for at få en kvalitet, der minder om spagnum,« fortæller Søren Ugilt Larsen, projektleder og seniorspecialist ved Teknologisk Institut, i en pressemeddelelse fra Landbrugsstyrelsen.
BLANDER FEM KOMPONENTER
En af hovedaktiviteterne i BioSubstrate 2.0 er undersøge, hvordan fem forskellige hovedkomponenter skal sættes sammen, så man i sidste ende står med et produkt af høj og konstant kvalitet.
De fem hovedkomponenter er komposteret pil, træfiber fra skovtræer, komposteret bark fra skovtræer, afgasset gyllefiber fra biogasanlæg samt spagnum. Dermed vil spagnum muligvis stadig udgøre en del af slutproduktet, men mængden af spagnum vil være markant reduceret.
»Nogle af komponenterne indgik i forløberprojektet til BioSubstrate
2.0, og viste enkeltvis lovende resultater. Men nu skal de indgå i substratblandinger, hvor vi skal blive klogere på, hvordan enkeltkomponenterne fungerer sammen, og i hvilket forhold vi skal blande komponenterne,« fortæller Søren Ugilt Larsen. Når holdet bag BioSubstrate 2.0 har fundet den ideelle sammensætning af de fem hovedkomponenter, skal vækstsubstratet demonstreres i praksis på fire forskellige gartnerier.
GARTNERIER SKAL TESTE DET
Her skal gartneriet Økologihaven teste vækstsubstratet på krydderurter, mens gartneriet Hunsballe Grønt skal teste det på jordbær.
Gartneriet Knud Jepsen skal teste det på prydplanter, og endelig skal Gunnar Christensens Planteskole teste vækstsubstratet på træer og buske. Om den del af projektet fortæller Søren Ugilt Larsen:
»Det handler for os om at finde et produkt, der kommer så tæt på spagnum som muligt. Men der kan også være brug for, at gartnerierne tilpasser den måde, man dyrker på, til vækstsubstratet. Derfor skal gartnerierne se på, om der kan være behov for at man gødsker på en anden måde, eller at man måske skal vande lidt oftere, end man har gjort med spagnum.«
Projektet løber frem til udgangen af 2025, og gartneriernes testresultater vil blive udgivet i publikationer, mens projektpartnerne Pindstrup Mosebrug, Ny Vraa og Advanced Substrate forventeligt vil kunne introducere et nyt vækstsubstrat på markedet, når projektet er afsluttet.
Seges Innovation og Icoel har indgået et samarbejde for at sikre fortsat udvikling af ESGreenTool.
Klimaværktøjet ESGreenTool skal udvikles. Derfor har Seges Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) indgået et samarbejde om at styrke værktøjet. Det skriver de to aktører i en pressemeddelelse.
»Vi vil i fællesskab fokusere på at
ANNONCE
udvikle værktøjet, så det bliver en helhedsvurdering af, hvor bæredygtig produktionen er på den enkelte bedrift, så alle landmandens indsatser tæller med i vurderingen. Det betyder, at faktorer som biodiversitet, governance, dyrevelfærd og social ansvarlighed på bedrifterne også på sigt skal tælle med i beregningen. Sammen vil vi arbejde for et stærkt og forbedret datagrundlag, så værktøjet kan lave korrekte beregninger på tværs af de forskellige produktionssystemer, både inden for økologisk og konventionelt landbrug,« forklarer Kirsten Holst, direktør for Icoel.
ESGreen Tool kan bruges af hele landbruget, fordi det ikke er målrettet en bestemt produktionstype. Værktøjet beregner klimaaftryk og bæredygtighed på den enkelte bedrift med afsæt i forskellige virkemidler, der afhænger af, hvilken type produktion landmanden har, og om han eller hun driver sit landbrug økologisk eller konventionelt.
INDGÅR I STYREGRUPPE
Med den nye samarbejdsaftale vil Icoel indgå i den styregruppe, der udvikler og forbedrer datagrundlaget i værktøjet. Planen er, at Icoel skal bidrage med både viden, ressourcer og finansiering af den fortsatte videreudvikling af ESGreenTool.
»Sammen vil vi gøre en indsats for at videreudvikle værktøjet til gavn for hele landbruget. Det er afgørende for alle landbrug, både de økologiske og de konventionelle, at man som dansk landmand kan beregne et klimaaftryk efter anerkendte standarder og med sine egne tal og virkemidler, så man kan se resultatet af sine handlinger på egen bedrift,« siger Ivar Ravn, konstitueret direktør for SEGES Innovation.
Fra marts 2022 og frem til nytår lavede flere end 1.500 landmænd og rådgivere klimaberegninger med afsæt i værktøjet.
Fund af PFAS på 43 naturarealer har betydet, at flere økologer ikke har noget græsningsareal at sende deres køer ud på. Derfor rykker Landbrugsstyrelsen nu en deadline.
Det har givet udfordringer for økologer at efterleve reglerne om, at deres dyr skal på græs, efter at der er konstateret PFAS-forurening på flere arealer. Forureningen har betydet, at Naturstyrelsen har sat afgræsning med køer i bero og annulleret forpagtningsaftaler på samlet set 43 naturarealer på i alt 3.000 ha.
Af denne grund har Landbrugsstyrelsen besluttet, at økologer må udsætte græsningsperiodens start til 15. juni, såfremt forpagtningsaftalen er annulleret som følge af en risiko for fødevaresikkerheden.
Styrelsen skriver dog samtidig, at man som økolog er forpligtet til at overholde økologilovgivningen og
kravet om afgræsning, når forholdene er til det, og derfor er det vigtigt, at man aktivt forsøger at finde andre arealer, som kan anvendes.
Finder man egnede arealer før d. 15. juni, skal man derfor også overholde afgræsningskravet fra dette tidspunkt
Landbrugsstyrelsen justerer desuden praksis for fælles arealer. Det betyder, at de økologiske kreaturer som udgangspunkt kan afgræsse fælles arealer, der ikke er offentligt ejet. Dette gælder for alle økologer fremadrettet, uanset om man er berørt af en PFAS-forurening.
FIND INFO PÅ HJEMMESIDEN
Ønsker man at benytte fælles arealer til sine økologiske dyr, skal man ansøge Landbrugsstyrelsen om at opnå tilladelse til Anerkendelse af Omlægningsperioden med Tilbagevirkende Kraft (AOTK). Man kan finde både ansøgning og vejledning på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Styrelsen beder samtidig om, at man kontakter Økologiadministationen i Jordbrugskontrol, hvis man er berørt af de annullerede forpagtningsaftaler, da det vil lette forberedelserne med økologikontrollen.
14.-15
2 0 23
Et igangværende avlsprojekt viser, at ny genetik kan sænke dødeligheden hos økologiske pattegrise markant og samtidig gøre produktionen mere klima- og miljøvenlig.
De økologiske griseproducenter har i årevis døjet med forhøjet dødelighed hos pattegrisene, men samtidig har de også været afhængige af grise avlet til konventionel produktion. Et nyt avlsprojekt har vist, at dødeligheden kan nedbringes markant, når soen får færre unger.
Det skriver Simme Eriksen, Center for Frilandsdyr, samt Trine Villumsen og Lene Juul Pedersen fra Aarhus Universitet i fagbladet Økologi - Inspiration til jordbruget.
I projektet ’An efficient program for producing robust organic replacement gilts’ har man de seneste fem år forsket i avl og genotyper hos økologiske grise.
I den forbindelse har forskere fra Aarhus Universitet analyseret data fra flere end 4.000 kuld af Topigs Norsvin og udviklet modeller, som kan rangere søer og sopolte gene-
tisk ud fra egenskaber som kuldstørrelse, fødselsvægt, dødelighed og vækst efter fravænning i økologiske besætninger.
Konklusionen er, at det er muligt at skabe et avlsindeks, ud fra egenskaber der vægtes højt i den økologiske produktion, og reducere dødeligheden betragteligt, hvis man samtidig sikrer godt management: Dødeligheden for pattegrise var ca. 18 pct. blandt de undersøgte kuld, hvilket er langt under det typiske niveau.
HØJERE FØDSELSVÆGT
Derudover sammenlignede man
DanAvl-kuld (LY) med Topigs Norsvin (TN70). Pattegrisedødeligheden hos TN70 var lavere, og søerne fødte færre grise, som til gengæld havde en højere fødselsvægt. TN70-søerne har i gennemsnit en patte mere end LY-søerne, hvilket giver mindre konkurrence ved yveret og højere tilvækst.
Det lavere antal fødte grise mindsker samtidig behovet for ammesøer, og den højere tilvækst og lavere dødelighed vil give et mindre næringsstofoverskud, hvilket resulterer i et mindre foderbehov og dermed et mindre klimaaftryk samt lavere foderudgifter.
Forfatterne påpeger dog, at dødeligheden hos ældre søer stadig kan være en udfordring.
I 2022 havde konventionelle mælkeproducenter et væsentligt bedre driftsresultat end deres økologiske kolleger. Men set over de seneste ti år har økologerne typisk tjent mere.
Overvejer man som økologisk mælkeproducent at lægge tilbage til konventionel drift, bør man slå koldt vand i blodet og tænke sig grundigt om.
Det kan ellers virke besnærende at omlægge på grund af den aktuelle økonomiske situation, da driftsresultatet for konventionelle producenter sidste år oversteg de økologiske producenters, men det kan ende med at blive en dyr beslutning at sige farvel til økologien.
Det skriver Arne Munk, chefkonsulent for kvæg, produktion og økonomi hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug i et indlæg på icoel.dk.
Ser man bort fra sidste år, er den gennemsnitlige indtjening endda helt oppe på 325.000 kr. mere.
»Gennemsnitstallet dækker over store variationer i de enkelte år, så det er vigtigt, at beslutningen om at lægge om eller ej sker på et gennemarbejdet grundlag – og ikke alene på grundlag af den nuværende situation og prisforhold, så du er klædt godt på til at tage drøftelserne med dine finansielle samarbejdspartnere,« skriver Arne Munk.
HUSK DINE FORPLIGTELSER
Ophører den økologiske produktion inden for en tilsagnsperiode, har det også økonomiske konsekvenser. Det er derfor vigtigt at regne på, hvordan man er stillet med hensyn til tilbagebetaling af økologistøtte, påpeger Arne Munk.
Derudover er det vigtigt også at have fokus på konsekvenser for andre tilskud, der er modtaget.
Stigende omkostninger til især foder og energi satte deres tydelige præg på fremstillingsprisen på mælk - især for økologernes vedkommende. Mens den fra 2021 til 2022 steg med 31 øre pr. kg konventionel mælk, lød stigningen for økologerne på hele 65 øre pr. kg mælk. Overskuddet af økologisk mælk fik Arla til at opfordre økologer til at lægge tilbage, og mejeriselskabet gav sine leverandører mulighed for at opsige aftalen som økologisk leverandør med blot en måneds varsel mod normalt 12 måneder.
PRISFORSKEL ØGES NÆPPE
Arne Munk vurderer derfor, at der ikke umiddelbart er udsigt til, at forskellen mellem den økologiske og konventionelle mælkepris øges på kort sigt.
Et studie viser, at det er muligt at skabe et avlsindeks, ud fra egenskaber der vægtes højt i den økologiske produktion, og reducere dødeligheden betragteligt, hvis man samtidig sikrer godt management. Arkivfoto: Hestbjerg Økologi
Han henviser til, at økologiske mælkeproducenter de seneste ti år i gennemsnit har tjent 160.000 kr. mere hvert år end deres konventionelle kolleger.
Tilskud til projekter under ordningen ’Økologisk Investeringsstøtte’ er f.eks. opnået af flere økologiske landmænd. Tilskuddet udgør op til 40 pct. af et projekts samlede tilskudsgrundlag, og her er landmanden bl.a. forpligtet til at opretholde den økologiske produktion i mindst tre år efter datoen for slutudbetalingen af tilskuddet. Der er krav om tilbagebetaling af hele tilskuddet, hvis landmanden ikke overholder bindingsperioden på tre år.
De foreløbige regnskabsresultater for 2022 viser, at de konventionelles driftsresultat før ejerløn i gennemsnit ligger på 4,4 mio. kr., mens det er på 3,1 mio. kr. for de økologiske.
Det skyldes bl.a. driftsresultatet i 2022, hvor de konventionelle producenter for første gang i mange år opnåede et højere driftsresultat end økologerne.
De foreløbige regnskabsresultater for 2022 viser et driftsresultat før ejerløn på 4,4 mio. kr. i gennemsnit for de konventionelle mælkeproducenter og knap 3,1 mio. kr. for de økologiske.
Forsøg viser, at fosfor i foderet kan sænkes markant uden at gå på kompromis med æggeskalskvaliteten.
Arkivfoto: Økologisk Landsforening
af foderets P, som hønen kan optage via fordøjelsen. Ca blev enten tilsat fuldfoderet eller tildelt separat i silo om eftermiddagen og aftenen.
FAGLIGT
AF
At få udfyldt din logbog kan være en træls opgave. Men det er sørme vigtigt, og får du udfyldt den ordentligt, kan den gøre forskellen på, om der er en anmærkning eller ej på din økokontrol.
medarbejder - så er det også vigtigt, at logbogen ligger et sted, hvor den er nemt tilgængelig for alle. Nogle har logbogen i en maylandkalender, andre har den i et dokument på staldcomputeren. Måske staldcomputeren efterhånden er det nemmeste mht. behovet for billeddokumentation af dagligdagen.
En anden god ting til logbogen kan være en skriftlig vurdering fra dyrlægen af et bestemt dyr. Har du et dyr i stalden, der på et tidspunkt har haft en skade, men nu er normalt fungerende og i fint huld, er dyrlægens udtalelse god at have liggende, skulle en kontrollant stille spørgsmål til dyrets velfærd.
NYT FRA INTERNATIONALT
CENTER FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG OG
FØDEVARESYSTEMER
KRONIK
SANNA STEENFELDT
ANIVET, AARHUS UNIVERSITET
CHARLOTTE FRANTZEN BJERG
DANÆG
Reduktion af fosforindholdet i foderet kan være én af løsningerne. Men hvor langt kan man skrue ned for fosfor i foderet, uden at det har konsekvenser for produktiviteten og ægkvaliteten?
I Organic RDD 5-projektet ORPHEUS arbejder vi med at reducere fosfor i fjerkrægødning gennem lavere fosfortildeling i foderet. En ny strategi for tildeling af calcium kan være med til at sænke hønernes behov for fosfor.
På Aarhus Universitet har vi gennemført et forsøg med høner af afstamningen DEKALB White i alderen fra 18 til 80 uger, og hvor der fra alderen 30 uger blev testet foder med fire P-niveauer og to Ca-strategier.
Foder med fire P-niveauer og to Ca-strategier er testet fra 30-ugers alderen. P–niveauet varierede fra 0,35 - 0,30 - 0,25 - 0,20 pct. tilgængeligt P, hvor tilgængeligt P er den del
Forsøget bestod af otte forskellige kombinationer af Ca og P. Alle behandlinger indeholdt knuste muslingeskaller med stor partikelstørrelse.
Foderet med et indhold på 0,20 pct. tilgængeligt P, blev fremstillet uden tilsætning af uorganisk P, og dermed kom P udelukkende fra de anvendte råvarer i foderet.
Effekten af reduceret fosfor er blevet undersøgt og belyst på en lang række produktionsparametre. Det er f.eks. vigtigt, at hønerne producerer det samme antal æg som normalt, at æggets størrelse er som forventet, og at æggeskallen ikke forringes eller svækkes, da det giver tab både for producenten og pakkeriet.
Danæg har derfor undersøgt skalstyrken ved de forskellige kombinationer af Ca og P samt ved stigende hønealder.
Vi foretog 10 serier af skalstyrkemålinger på æg fra de otte forskellige kombinationer af Ca og P. Første måling blev udført ved 24-ugers alderen.
Målingen blev udført ca. seks uger før, hønerne kom over på forsøgsfoderblandingerne. Anden måling blev udført, da hønerne var 34 uger og havde fået tildelt forsøgsfoder i ca. fire uger.
Herefter blev der udført målinger løbende. Den gennemsnitlige skalstyrke faldt med stigende hønealder. Dette er forventeligt, da skalstyrke normalt falder med alderen.
Æggene blev også visuelt bedømt mellem 24-80 ugers alderen, og æggene var ensartede, jævne i skallen, og meget få var tyndeskallede.
Skalstyrken for de forskellige kombinationer var god, ikke mindst hos høns, der havde fået tildelt muslingeskaller separat. Overordnet gennem forsøget havde hold med separat tildeling af muslingeskaller
bedre skalstyrke, sammenlignet med hold der fik alt Ca i foderet.
Ved separat tildeling med muslingeskaller har høns bedre mulighed for at tilpasse deres Ca-indtag i forhold til P-indholdet i foderet. Med en sådan mulighed for tilpasning af Ca-indtag, ser man ikke nogen negativ effekt på skalstyrken ved et reduceret indhold af P helt ned til 0,2 pct. tilgængeligt P.
I øvrigt fandt vi ikke nogen sammenhæng mellem ægvægt og skalstyrke. Vi så også, at ægvægten blev mere stabil fra 45-50 ugers alderen og frem til 80 uger, hvilket er en vigtig egenskab gennem en lang produktionsperiode.
ANNONCE
Det er kontrollantens vurdering på kontroldagen, der bliver ført videre i systemet. Derfor er det vigtig at få redegjort for dine faglige beslutninger, mens du husker dem. For eksempel i forbindelse med ud- og indbinding, hvor vejr og vind kan være de store udfordringer. Dette forår har været temmelig vådt i april, så hvis det har været din begrundelse for at holde dyrene inde lidt efter d. 15. april, eller kløvergræsset manglende vækst, er billeder af vand i marken, lav græsvækst, køre-spor eller skærmklip fra DMI gode hjælpemidler.
Jeg anerkender til fulde, at det er bøvlet og besværligt at huske i din travle hverdag, så derfor kan du med fordel dele ansvaret med en betroet
Tirsdag den 6. juni 2023 kl. 17:00 - 21:30 hos Agernæs Øko, Assens
Kom og vær med, når vi besøger Agernæs Øko. Giv dit besyv med, når direktør i Landbrug & Fødevarer Merete Juhl og økologiformand Hans Erik Jørgensen spiller bolden op til en snak om aktuelle erhvervspolitiske emner.
Alle er velkomne!
Program for mødet:
17:00 Velkomst
17:15 Rundvisning på bedriften
18:45 Spisning
19:30 Debat med Merete Juhl og Hans Erik Jørgensen
20:30 Faglige oplæg
21:30 Tak for i aften
Faglige emner Økologisk grøntsagsproduktion og biodiversitet på bedriften
Foto: Henrik Helweg-Larsen
Det økologiske sommermøde holdes:
Tirsdag den 6. juni 2023
hos Agernæs Øko, Assens
Pris: 200 kr. (ekskl. moms) pr. person. Betales ved tilmelding.
Læs mere og tilmeld dig på: tilmeld.dk/oeko-sommermoede2023
Mødet arrangeres i samarbejde med de lokale foreninger/DLBR Økologi
Sponsorer: SeedCom og DLG
En ny fremskrivning viser, at klimaaftrykket fra landbruget er stort set uændret de seneste 10 år, og erhvervet er langt fra at nå sit reduktionsmål i 2030.
Der skal i dén grad fart på den grønne omstilling i landbruget, hvis erhvervet skal nå sit klimamål i 2030.
Ifølge Energistyrelsens nye klimafremskrivning er udledningen af drivhusgasser fra landbruget stort set uændret siden 2010, og fremskrivning viser en beskeden reduktion frem mod 2030.
Landbrugsaftalen fra 2021 pålægger landbruget at reducere sine udledninger med mellem 55 og 65 pct.
i 2030 i forhold til 1990. I 2021 var re-
duktionen på 30 pct., og forventningen i Energistyrelsens fremskrivning er, at reduktionen blot er på 31 pct. i 2030.
UDELADER UDVIKLINGSSPOR
I absolutte tal lød udledningen på 14,5 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e) i 2021, og tallet vil være på 14,4 ton i 2030 - en ændring på 0,1 ton, som er langt fra de nødvendige ca. fem til syv mio. ton CO2e. Med til historien hører, at frem-
skrivningen er baseret på et fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet, ud over dem som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2023, eller som følger af bindende aftaler. Det betyder, at en del af de udviklingsspor, der er en del af landbrugsaftalen, ikke er medregnet i fremskrivningen. Det er også noget, som Landbrug & Fødevarer (L&F) lægger vægt på i sit høringssvar til beregningerne.
»Der er altså fem mio. ton CO2e-
reduktion i udviklingssporet, som er besluttet politisk, men som ikke er medregnet i Energistyrelsens klimafremskrivning. Når der ikke medtages de reduktioner af drivhusgasser, som er besluttet med ’Aftalen om grøn omstilling af landbruget’ (landbrugsaftalen, red.) i fremskrivningen, så giver fremskrivningen et skævt billede. Det danske fødevareerhverv har en ambition om at indfri både implementeringssporet og udviklingssporet i landbrugssaftalen,« skriver L&F.
Danske skoves evne til at optage drivhusgasser bliver fremover mindre, og det kan lægge yderligere pres på landsbrugssektorens rolle i den danske klimaindsats.
Danske landbrug får formentlig en større klimabyrde end hidtil antaget. Det skyldes, at en betydelig del af danske skove skal fældes i de kommende år, hvilket vil mindske deres evne til at optage drivhusgasser, og derfor skal landbruget nedbringe sine udledninger tilsvarende mere.
Det skriver Altinget på baggrund af en ny klimafremskrivning, som Energistyrelsen udgav i april.
Energistyrelsen forventer, at de danske skoves evne til at optage CO2e de næste 15 år bliver betydeligt mindre, fremgår det af rapporten.
I de 10 år frem til og med 2021 var det gennemsnitlige nettooptag på 3,1 mio. ton CO2e hvert år. Frem mod 2035 forventer man, at tallet falder til et gennemsnit på 0,4 mio. ton CO2e, mens man i perioden 2025-2029 faktisk forventer en »lille nettoudledning fra skovene isoleret set«.
PRESSER LANDBRUGET
Udviklingen i skovenes CO2e-optag presser landbruget, fordi Danmark er forpligtet til reduktion af drivhusgasser, og skovene hører under samme sektor som landbruget.
»Hvis skovene kommer til at lagre mindre CO2, end de hidtil har gjort, bliver udfordringen for andre dele af landsektoren tilsvarende større. Det betyder, at det bliver sværere for landbruget at nå klimareduktionsmålet og LULUCF-forpligtelserne i 2030,« udtaler Niclas Scott Bentsen, der er lektor på institut for Geoviden-
Hvis skovene kommer til at lagre mindre CO2, end de hidtil har gjort, bliver udfordringen for andre dele af landsektoren tilsvarende større. Det betyder, at det bliver sværere for landbruget at nå klimareduktionsmålet og LULUCF-forpligtelserne i 2030.
NICLAS SCOTT BENTSEN, LEKTOR PÅ INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING, KØBENHAVNS UNIVERSITET
skab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, til Altinget.
SKAL FJERNE FLERE TON CO 2 E LULUCF-forpligtelserne er aftalt i EU og handler om optag og udledninger af kulstof i forbindelse med dyrkning af jord og drift af skove.
Derudover indgik Folketinget i 2021 landbrugsaftalen, der skal mindske landbrugs- og skovbrugssektorens udledninger med otte mio. ton CO2e i 2030.
Forklaringen på skovenes mindre optag er, at vi generelt kommer til at få yngre skove i Danmark. Det skyldes, at der tidligere er blevet plantet mange træer på samme tid, som nu er gamle og klar til at blive fældet, og træers evne til at binde kulstof falder med tiden.
Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, tror ikke på, at en CO2-afgift er vejen frem, da han mener, at den vil forringe landbrugets konkurrenceevne og sende arbejdspladser ud af landet.
Foto: Niels Hougaard
EU-landene er blevet enige om en ny forordning, der skal bekæmpe global skovrydning.
En ny rapport fra Landbrug & Fødevarer giver et bud på, hvordan landbruget kan nå klimamålsætningen i 2030. Det skal bl.a. ske ved udtagning af lavbundsjord og tilsætningsstoffer i foderet.
Udtagning af lavbundsjord og tilsætningsstoffer i foderet er de to vigtigste værktøjer til at få landbrugets udledninger af drivhusgasser reduceret frem mod 2030. Det konkluderer Seges Innovation i den nye klimaplan’Dyrk mulighederne - Landbrugs- og fødevareerhvervets klimaplan frem mod 2030’, som rådgivningsselskabet har udarbejdet på vegne af Landbrug & Fødevarer (L&F).
Ifølge rapporten kan landbruget reducere mellem 6,7 og 9,3 mio. ton CO2e frem mod 2030, hvilket opfylder reduktionskravet på ca. 5-7 mio. ton, og den er baseret på allerede kendte virkemidler og teknologiske løsninger.
»Vores 2030-plan er ikke bare et skøn. Vi viser, at det kan lade sig gøre at levere klimareduktioner uden at skulle lukke vores erhverv. Det samme har Aarhus Universitet for nyligt dokumenteret, og det står i skarp kontrast til Klimarådet, som igen og igen har afskrevet de teknologiske løsninger,« siger Søren Søndergaard, formand for L&F.
De største reduktioner skal komme fra udtagning af lavbundsjord og tilsætning af foderadditiver til dyrene, så deres udledning af metan reduceres. Det skal i alt sænke
udledninger med mellem 2,7 og 3,5 mio. ton CO2e.
ØKOLOGI ER NÆVNT
Rapporten nævner også fordoblingen af det økologiske areal, der vil bidrage med en reduktion på op mod 0,5 mio. ton CO2e.
Derudover foreslår den af større tiltag:
• skovrejsning, 0,05 mio. ton CO2e
• nitrifikationshæmmere i handelsog husdyrgødning, 0,575 mio. ton
CO2e
• klimaoptimeret gødningsanvendelse, 0,4-0,5 mio. ton CO2e
• pyrolyse, 0-1,26 mio. ton CO2e
• dyrkning af græs til græsprotein, 0,075-0,150 mio. ton CO2e
• hyppig gylleudslusning i griseproduktionen, 0,100-0,105 mio. ton
CO2e
• biogas, 0,095-0,10 mio. ton CO2e
• fakkelafbrænding af metan fra gylletanke, 0,135-0,140 mio. ton CO2e
• forsuring i gylletanke, 0,165-0,170 mio. ton CO2e
• biologisk oxidering af metan fra gylletanke, 0,145-0,150 mio. ton CO2e
Desuden nævnes en række andre tiltag, som har noget mindre reduktionspotentiale end de ovenstående.
ADVARER MOD CO2-AFGIFT
I et ledsagende debatindlæg på altinget.dk skriver Søren Søndergaard og foreningens adm. direktør, Merete Juhl, at de ikke tror på, at en CO2afgift er vejen frem, da de mener, at den vil forringe konkurrenceevnen og koste arbejdspladser.
»Den vil betyde, at du som forbruger risikerer at gå forgæves i supermarkedet, hvis du gerne vil have danskproducerede fødevarer, fordi den vil hive tæppet væk under nogle af verdens allermest klimaeffektive
landmænd og virksomheder. Den gode nyhed er, at der er en anden vej til at nå de ambitiøse klimamål: Nemlig gennem innovation, forskning og teknologi. Og virkemidlerne kender vi allerede: Pyrolyse, som binder CO2 i jorden, fodermidler, der kan sænke koens metanudslip markant, gylle, der omdannes til energi, ny staldteknologi, genetik, nye proteiner og mange, mange andre,« skriver de.
VIL KOSTE MILLIARDER
De teknologiske løsninger vil ifølge Seges kræve et varigt investeringsbehov på mellem 1,5 og 3,0 mia. kr. årligt - og tallet bliver formentlig højere. Det er nemlig eksklusiv en række investeringer både inden for og uden for landbrugssektoren og er derfor ikke det samlede investeringsbehov for at komme i mål med klimamålsætningerne.
Adspurgt af Landbrugsavisen hvor pengene skal komme fra, nævner Søren Søndergaard flere muligheder:
»Det er jo blandt andet noget af det, som Michael Svarer-udvalget (økonomiprofessor, som leder regeringens ekspertudvalg på området, red.) skal komme med senere i efteråret. Han har jo et kommissorium, der skal vise, om det er regulering, forbrugsafgifter, en afgiftsmodel eller måske EU’s landbrugsstøtteordning eller en kombination af det, som man kan bruge til at fremskaffe de her penge,« siger Søren Søndergaard til Landbrugsavisen.
ARGUMENT FOR CO 2 -AFGIFT
Lars Gårn Hansen, medlem af Det Miljøøkonomiske Råd, vil ikke afvise at L&F får ret i, at der er flere brugbare teknologiske tiltag, end vismændene tidligere regnet med, men det
er netop derfor, at CO2-afgiften er en god ide:
»Hvis det er rigtigt, at der er mange flere billige tekniske muligheder, end vi har regnet med, vil det vise sig, når man indfører en CO2-afgift på landbruget, fordi der så ikke vil ske den produktionsreduktion, som vi har regnet med. I stedet vil de tekniske tiltag blive gennemført, og landbruget vil reducere sine CO2-udledninger med den samme produktionsstørrelse,« siger Lars Gårn Hansen til altinget.dk og understreger, at en CO2-afgift per automatik vil sikre, at reduktionerne sker billigst muligt.
ADVARER MOD INTENSIVERING
Økologisk Landsforening mener, at L&F’s syn på en klimaafgift viser, at der hersker en misforståelse af, hvad en sådan afgift er og kan.
»En klimaafgift nedbringer ikke i sig selv klimaaftrykket, men skaber en stærk motivation til at tage handlinger i anvendelse, så klimaaftrykket bliver mindre. Når vi taler om klimaafgifter i Økologisk Landsforening, så ser vi det som en brik i at sikre retvisende produktionsomkostninger. Den kan derfor heller ikke stå alene. Vi foreslår, at den bygges ind i landbrugsstøtten, hvor den kan suppleres af et ligeværdigt krav om hensyn til natur, miljø, drikkevand og dyrevelfærd,« siger ØL’s forperson, Louise Køster.
Hun tilføjer:
»Vi advarer desuden mod at fremme teknologiløsninger, der fastholder eller intensiverer den meget store konventionelle husdyrproduktion på stald. Det er simpelthen ikke vejen at gå, hvis vi også skal løse andre udfordringer som biodiversitetskrisen, forureningen af vandmiljøet og stigende antibiotikaresistens.«
Hvert år mister verden et skovområde, der svarer til ca. to gange Danmarks størrelse på grund af skovrydning.
Derfor har EU-landene nu aftalt en ny forordning, der stiller krav til virksomheder om at dokumentere, at en række af deres varer er produceret uden at have forårsaget skovrydning og -forringelse, og at den nationale lovgivning i oprindelseslandet er overholdt. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
Forordningen gælder hele verden og dækker over de varegrupper, som er skyld i størstedelen af skovfældningen; bl.a. soja, kakao, kaffe, kvæg - både kød og læder - og træ.
»Der lever utallige arter i verdens skove. Når vi fælder skov, frarøver vi derfor dyr og planter deres levesteder. Samtidig er skovrydning en af de største kilder til CO2-udledning. I Danmark har vi længe kæmpet for at stoppe den globale skovrydning, og den nye forordning er et vigtigt skridt i den rigtige retning,« siger miljøminister Magnus Heunicke (S) og tilføjer, at arbejdet ikke er ovre, da Danmark nu kæmper for, at lovgivningen også kommer til at beskytte andre økosystemer som fx savanneområder og andre områder med høj naturværdi.
Virksomheder skal bl.a. ved brug af GPS-koordinater bevise, at der ikke er blevet ryddet skov på det areal, som råvaren er produceret på. De skal også dokumentere, at de overholder miljølovgivning og oprindelige folks rettigheder i produktionslandet. Kan de ikke dokumentere dette, risikerer de store bøder.
»Vi bliver alle nødt til at gøre en indsats, hvis vi skal redde verdens tilbageværende skove. Men det kan virke uoverskueligt som forbruger at forstå, hvor og hvordan varer er produceret. Med den nye forordning skal alle virksomheder, der handler med de udvalgte varegrupper i EU eller eksporterer dem fra EU, leve op til de her krav. Det sikrer også forbrugerne mod utilsigtet at medvirke til skovrydning,« siger Magnus Heunicke.
Den præcise dato for ikrafttrædelse er endnu ikke endeligt fastlagt, men det forventes, at større virksomheder skal overholde reglerne fra slutningen af 2024, mens små- og mellemstore virksomheder får en frist på et ekstra halvt år.
Tidligere på året lød det fra skatteministeren, at det ikke er juridisk muligt at sænke momsen på økologiske fødevarer. Det er dog ikke helt rigtigt, påpegede Økologisk Landsforening i et brev til ministeren, som nu har svaret foreningen.
Den har været lukket i årevis, men nu åbnes døren lidt på klem for muligheden for at sænke momsen på økologi.
I hvert fald afviser skatteminister Jeppe Bruus (S) det ikke længere som en juridisk barriere, og det anses som en stor politisk sejr for Økologisk Landsforening (ØL).
»Det gode er, at Jeppe Bruus ikke afviser, at det er muligt rent juridisk. Det er faktisk en vigtig sejr for os,« siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL.
Indtil sidste år har det ellers været udelukket at sænke momsen kun på økologiske fødevarer, fordi EUlovgivningen ikke tillod en sådan differentiering mellem fødevarer, men momsdirektivet blev ændret sidste år, hvilket har åbnet for, at momsen kan sænkes på produkter, der har miljøgavnlige effekter. Og eftersom økologi er omfattet af sit eget regelsæt, der skal sikre øget hensyn til miljø og sundhed, samt fremhæves som en mere bæredygtig produktion af EU i Farm-to-Fork-strategien, argumenterer ØL for, at EU selv anerkender økologiens miljøgavnlige effekter.
HAR IKKE REGNET PÅ EFFEKT
Ændringen af momsdirektivet havde dog tilsyneladende ikke nået de danske ministerier. Tidligere på foråret lød det nemlig fra Jeppe Bruus i et svar til Alternativets Franciska Rosenkilde, at Skatteministeriet ikke har regnet på, hvad det vil koste staten at halvere momsen på økologi, fordi det alligevel ikke var muligt at ændre den.
ØL skrev derefter til Jeppe Bruus om ændringerne i EU-loven, og i sit svar afviser ministeren nu ikke længere muligheden og åbner tilmed for en fremtidig dialog om emnet.
»Der fremsættes løbende ønsker til indførelse af nedsat moms på forskellige områder. En indførelse af differentieret moms vil være en markant ændring af det danske momssystem, og det vil derfor kræve grundige overvejelser, før man evt. beslutter at gå den vej. Jeg foreslår
derfor, at en dialog herom tages på et senere tidspunkt,« skriver Jeppe Bruus bl.a. i et brev.
ØL’s kamp for differentieret moms stopper dog ikke her, fortæller Sybille Kyed:
»Nu kæmper vi for, at det beskrives som i det mindste en principiel mulighed i økologistrategien – vi ved godt, at det ser udfordrende ud med den parlamentariske opbakning til at udnytte det på nuværende tidspunkt, men bare det at få manet til jorden, at det ikke kan lade sig gøre, er vigtigt,« siger Sybille Kyed og tilføjer, at sænket moms på økologi nok er det stærkeste tiltag, som regeringen kan gøre for at nå sit mål med at fordoble økologien i 2030.
Det gode er, at Jeppe Bruus ikke afviser, at det er muligt rent juridisk. Det er faktisk en vigtig sejr for os.
SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING
SÆNK MOMSEN MED 25 PCT.
ØL har selv regnet på forslaget. Foreningen foreslår som minimum, at momsen på økologi sænkes, så staten ikke har højere provenu fra salg af en økologisk fødevare end fra en ikke økologisk vare (provenuet er højere, fordi den økologiske vare typisk er dyrere).
Foreningen vurderer, at den gennemsnitlige merpris ligger på ca. 30 pct., så hvis staten skal have samme provenu fra salg af økologi som fra ikke økologi, betyder det, at momsen på økologi skal sænkes med ca. 25 pct. og dermed komme ned på 19 pct. i stedet for 25 pct.
En overslagsberegning viser, at med den nuværende økologiske omsætning i detailhandlen på ca. 16 mia. kr., betyder det et tabt provenu til staten på godt. 700. mio. kr.
Til gengæld vurderer foreningen, at samfundet vil spare penge på mere økologi, bl.a. grundet mindre miljøforurening.
Den henviser til en beregning fra Københavns Universitet, som har vist, at det koster det danske samfund 245 mia. kr., at de nuværende prisstrukturer og finansielle rammer ikke tager højde for omkostninger til miljøforringelser, tabt natur, klima og luftforurening.
Nye regler for dyrevelfærd i landbruget skal forhandles på plads, og Økologisk Landsforening har derfor inviteret fødevareministeren på besøg hos en stor økologisk mælkeproducent. Her arbejdes der på at give kalven mere tid med sin mor.
Blankpudsede ministersko i selskab med fodformede sandaler på en økologisk inspirationstur blandt køer, kalve og topmoderne staldbygninger. Fra de skinnende sko får fødevareminister Jacob Jensen (V) en opvisning i dyrevelfærd i storskala på gården Sommerbjerg, som sandalklædte Mads Helms driver som tredje generation - og siden 1995 som økolog.
Jacob Jensen, der selv ejer et konventionelt landbrug, besøger for tiden en lang række landbrug og eksperter som inspiration til de kommende forhandlinger for dyrevelfærden. Han kom direkte fra en konventionel slagtekyllingeproducent og skulle senere på dagen besøge en konventionel malkebesætning ved Sunds. Foreløbig vil Jacob Jensen ikke afsløre, hvilke velfærdstiltag han finder nødvendige i dansk landbrug.
»Vi laver forhåbentlig en bred aftale på dyrevelfærdsområdet - og igen når vi senere skal kigge ind i, hvordan
vi omstiller landbruget yderligere i en mere klimavenlig retning. Der sidder jeg selvfølgelig og prøver at balancere det, og det er så vigtigt, at vi får tilbagemeldinger på, hvad der så rent faktisk kan lade sig gøre,« siger han.
NY BARSELSSTALD Ud over at møde hele 850 græssende malkekøer kunne ministeren også inspicere gårdens nyeste velfærdsinvestering til dyrene, nemlig byggeriet af en stor ny specialindrettet barselsstald, der indrettes, så kalven kan blive tre uger hos sin mor, før den bliver taget fra og får en ammetante. I dag tager de konventionelle mælkeproducenter typisk kalve fra køerne umiddelbart efter fødslen, mens økologerne lader dem gå sammen i 24 timer.
»Vi har planer om at skulle lade ko og kalv gå mere sammen, fordi det jo er det, de fra naturens side er skabt til. Det, tænker jeg, er noget, vi kunne være med til at inspirere flere til at gøre. Det er helt klart et område, der kan kaldes dyrevelfærd,« forsikrer Mads Helms og tilføjer:
»Vi forventer at have ko og kalv til at gå sammen i efteråret, så det glæder vi os rigtig meget til.«
Barselsstalden hos Mads Helms er et eksempel på innovation i den økologiske dyrevelfærd, som fødevareministeren sagtens kan se perspektiverne i, men som næppe bliver indarbejdet i det kommende velfærdsudspil.
»Intuitivt er det jo altid rart at se kalven gå sammen med sin mor. På den ene side får man en stærkere kalv, der kan få noget mere oplæring
af sin mor og måske har nogle fordele ud af det. Den drikker sin naturlige mælk længere og får måske en bedre modstandskraft. Overfor det står selvfølgelig også den økonomi og de rammer, som jo så skal være til stede, før det overhovedet kan lade sig gøre. Alternativet kan være, at produktionen af mælk flyttes uden for Danmarks grænser,« siger ministeren.
ØL
Forud for ministerbesøget har Økologisk Landsforening (ØL) sendt ministeren bud på, hvad det kræver at sikre rimelig dyrevelfærd i landbruget. Argumenter, der skal vinde gehør i de kommende forhandlinger i Folketinget, som efter planen skal afsluttes før sommerferien.
ØL har foreslået, at EU’s økologiregler ophøjes til hele landbruget, og Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL, påpeger, at de danske økologer er gået sammen om en række brancheanbefalinger, der stiller yderligere krav til velfærden. Dem fik ØL mulighed for at drøfte med ministeren under besøget.
»Jeg synes faktisk, ministeren lyder meget åben over for, at vi står med et behov for at levere både på klima, dyrevelfærd og på natur, og at landbruget bliver nødt til at se en anderledes fremtid for sig, end den vi kender i dag, og at det historisk vil vise sig, at Danmark står i en styrkeposition, fordi andre efterspørger de løsninger, vi præsenterer og demonstrerer i Danmark,« siger Sybille Kyed.
Læs hele artiklen på www.økonu.dk
Dyreværnsforeningen
Anima vil have forbudt den rutinemæssige aflivning af hanekyllinger i ægindustrien.
ÆGPRODUKTION
En formiddag i maj stod aktivister fra dyreværnsforeningen Anima over for hovedingangen til Christiansborg med døde hanekyllinger i hænderne. Det skete i protest mod den rutinemæssige aflivning af hanekyllinger i ægproduktionen.
Alene den danske ægindustri afliver ifølge Anima hvert år ca. 4,5 mio. nyudklækkede hanekyllinger, fordi industrien kun har brug for kyllinger af hunkøn (en tidl. opgørelse lyder på 3,2 mio.).
Flere EU-lande, heriblandt Tyskland og Frankrig, har forbudt den rutinemæssige aflivning af hanekyllinger, og det er på tide, at Danmark følger trop, mener Anima:
»Vi vil have et forbud nu, og derfor står vi her i dag med rigtige hanekyllinger for at konfrontere politikerne og offentligheden med den barske virkelighed. Ved at synliggøre ofrene for en industri, som opererer med en ufattelig kynisme, håber vi at gøre et tilstrækkeligt stort indtryk,« siger Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.
VIL SE PÅ PROBLEMATIKKEN
Anima har sendt mails til samtlige medlemmer af Folketinget og inviteret dem til at komme ud og se kyllingerne med egne øjne. Foreningen har desuden været i dialog med flere partier om problemstillingen, og i et svar til SF’s dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin, har fødevareminister Jacob Jensen (V) sagt, at han er klar til at undersøge problematikken i forbindelse med sine aktuelle overvejelser om tiltag på dyrevelfærdsområdet.
»Som samfund bør vi ikke tillade,
at en industri sætter millioner af dyr i verden blot for at gasse dem ihjel samme dag og kassere dem. Det er dybt uetisk og et billede på, hvor afsporet industrilandbruget er i dag. Respekten for sansende, levende væsener må siges at ligge på et meget lille sted,« udtaler Mathias Madsen, kampagneleder hos Anima.
VIL GERNE FINDE EN LØSNING
Årsagen til den systematiske aflivning er, at hanekyllinger ikke kan lægge æg og samtidig har en dårlig kødtilvækst, så det er ikke økonomisk rentabelt at opdrætte hanekyllingerne som slagtekyllinger.
Lars Bredahl, forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, har forståelse for Animas modstand mod aflivningen.
»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er en af økologiens ømme tæer, og jeg vil meget gerne finde en løsning på det, men jeg tvivler på, at det er det rigtige at lave et forbud lige nu. Vi økologer ville ønske, at vi kunne undgå den del af produktionen, så kyllingerne enten kunne få lov at leve videre på bæredygtig vis eller blive kønssorteret, inden de overhovedet bliver udklækket. Der er vi bare ikke endnu,« siger Lars Bredahl og tilføjer:
»Forbrugerne skal også vide, at hvis hanekyllingen skal leve videre, så er det en omkostning, der skal betales gennem ægget, for den del af produktion vil være underskudsgivende - og det er fair nok, men så skal ægget kunne bære det.«
Det Dyreetiske Råd har tidligere udtalt, at praksis med aflivningen er »etisk problematisk«.
REJSER ANDRE DILEMMAER
Forbuddet rejser dog andre dilemmaer, idet det har betydet, at mange hanekyllinger skal fragtes levende til eksempelvis Polen for at blive opdrættet, og da kødtilvæksten er
En af Norges største fødevareproducenter stopper med at aflive daggamle hanekyllinger i sin ægproduktion.
ÆGPRODUKTION
Da norske Nortura i fjor blev medejer
af ægproducenten Steinsland & Co, var et af målene at investere i teknologi til kønssortering af rugeæg. Nu er man næsten i mål.
NORDENS FØRSTE
Om få uger installeres Nordens første maskine til kønssortering på rugeriet hos Steinsland & Co i Bryne, Norge. Det er det nederlandske selskab Respeggt, der står bag teknologien.
Siw Dejligbjerg Steen er koncerndirektør for hvidt kød, æg og langtidsholdbart i Nortura, der er en af Norges største fødevareproducenter og ejes af ca. 17.000 landmænd. Hun udtaler i en pressemeddelelse:
»Vi har længe fulgt med i udviklingen af kønssortering af rugeægget og har arbejdet målrettet for at være tidlig ude med at tage det i brug. Teknologien er nu robust nok, og vi ser
frem til at kunne tilbyde æg fra denne produktionsform.«
Tone Steinsland, der er daglig leder i Steinsland & Co, glæder sig til at komme i gang med den nye produktionsmetode.
»De seneste år har mange henvendt sig til os, heriblandt myndighederne, med spørgsmålet om, hvornår vi kan tage teknologien i brug. Vores svar har været, at vi øn-
lille, gør det klimabelastningen fra produktionen større. Kønssortering, så hanen slet ikke udklækkes, sker omkring dag ni alt efter teknologien, men flere i branchen har tidligere stillet spørgsmål ved, om fosteret faktisk er i stand til at føle smerte, da alle kropsdele er dannet efter 10 dage.
Et nyligt afsluttet projekt indikerer imidlertid, at fostrene først er i stand til at føle smerte fra dag 13.
»Det med smertegrænsen ved dag 13 er ny viden for mig. Hvis det kan bekræftes andetsteds, kræver det nok, at der generelt kommer lidt mere skub i processen med kønssortering,« siger Lars Bredahl.
sker at gå i gang med det, så snart teknologien er så god, at vi kan tilbyde dette til hele det norske marked. Vi er overbeviste om, at vi nu er nået dertil, og er glade for, at vi kan nå at følge med efterspørgslen,« siger Tone Steinsland.
MARKEDSKLUMME
AF CARSTEN AHRENFELDT
MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Det økologiske salg i detail faldt med tre pct. i 2022. Forbrugerne sparer, holder igen og går efter de billige varianter. Og selv i begyndelsen af 2023 er der afmatning i det økologiske salg i detailhandlen.
Det er alt sammen sandt. Men der er også en anden sandhed, som vi skal forholde os til, når vi ser fremad. Den handler om, at forbrugertilliden langsomt vender tilbage med en stigning fra minus 23,1 i marts til minus 18,2 i april, at salget af økologi i foodservice er steget, at eksporten viser gode takter og at forbrugerne stadig ønsker økologi.
Så når vi står her et stykke inde i 2023 og synes, det hele er svært, skal vi huske os selv på, at det er en midlertidig afmatning og et bump på vejen. Platformen har slået lidt revner, men alt tyder på, at kurven nok skal vende igen. Om det bliver sidst på året i år eller senere, er imidlertid svært at forudsige.
Væksten kommer naturligvis ikke af sig selv. Ligesom økologien heller ikke kommer af sig selv. Begge dele kræver, at vi står sammen på tværs af værdikæden, og at vi alle løfter økologien tilbage på hylderne, tallerkenerne og ind i bevidstheden.
Lad os starte med forbrugerne og slå fast, at en stor del af dem fastholder deres loyalitet over for de økologiske fødevarer. Men det er ikke nok. Vi har brug for at kickstarte dialogen med forbrugerne og minde dem om, hvorfor økologien er vigtigere end nogensinde.
Platformen har slået lidt revner, men alt tyder på, at kurven nok skal vende igen. Om det bliver sidst på året i år eller senere, er imidlertid svært at forudsige.
CARSTEN AHRFENFELDT, MARKEDSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING
Budskaberne er de klassiske, økologiske om rent grundvand, dyrevelfærd, biodiversitet og rene fødevarer, fordi så mange nye forbrugere er kommet til og ikke har den viden om økologi med i bagagen. Men også for at sikre, at de økologiske forbrugere, der tvunget af de økonomiske omstændigheder til at vælge fra, kommer tilbage og vælger til, når situationen forandres.
Dialogen skal føres af alle os, der ofte tager økologiens budskaber for givet. Det er virksomhederne, de professionelle køkkener, producenterne og detailhandlen. Vi skal sikre, at der fortsat innoveres råvarer og produkter, der er skabt med både omtanke og afsætning for øje. Vi skal blive ved med at fortælle, hvorfor menuerne skruer op for det grønne og prioriterer mindre men bedre kød, og så skal vi sikre, at sortimentet i detailhandlen stadig er bredt, relevant og interessant.
Tilsammen skaber vi i værdikæden ikke kun opmærksomhed, men en hel bevægelse, der også presser politisk på for at få momsen ned på økologi, få hævet økologiprocenten i de offentlige køkkener og få økologi ind som en metode til et langt mere fremtidssikkert og bæredygtigt fødevaresystem.
Kort fortalt skal vi på banen på økologien, så vi får genskabt de gode vækstrater og bevidstheden hos forbrugerne om, at fremtidens fødevarer er økologiske.
Det er nu et år siden, at de godt 100 servicestationer i den danske gren af Q8kæden indførte økologisk bagværk fra Meyers, og økologiprocenten ligger allerede nu på 52 pct.
»Salget er gået over al forventning. Da vi lavede en ny madstrategi i 2021, havde vi en målsætning om at 15 pct. af madssalget skulle være økologisk i 2025. Det mål har vi allerede nået,« siger Martin Stilhoff, kategorichef for mad hos Q8 Danmark, som årligt sælger 1.600 ton fødevarer via kædens 107 servicestationer.
Han oplyser, at Q8 i disse år arbejder målrettet på at få en mere bæredygtig profil, da fødevaresalget får større og større betydning for den samlede forretning, i takt med at flere bilister skifter fra benzin til el.
»I fremtiden kommer mange af vores nuværende benzinkunder til at lade deres biler op hjemme. Det be-
tyder, at de ikke længere er nødt til at frekventere tankstationerne. Derfor er det vigtigt for os, at vi bliver kendt som en destination for god mad. Det kræver, at vi tilbyder et ordentligt kvalitetssortiment, som får bilisterne til at stoppe hos os,« siger Martin Stilhoff.
ÅRSTIDENS BAGVÆRK
I knap halvdelen af kædens butikker har Q8 indrettede særlige shop in shop-løsninger, hvor bagværk fra Meyers bliver solgt, og selv om det økologiske bagværk måske er et par kroner dyrere end de konventionelle produkter hos konkurrenterne, går de bogstaveligt talt som varmt brød.
»Generelt er kunderne glade for vores nye sortiment, og vi har fået mange nye kunder, som kommer, fordi vi giver dem et økologisk valg,« siger Martin Stilhoff.
Han oplyser, at Q8 løbende er på jagt efter råvarer, som kan konverteres til økologi, så det bliver muligt at nå selskabets mål om 65 pct. økologi i 2026.
Efter hans vurdering giver det i første omgang mest mening at omlægge brødene til klassiske covenienceprodukter som sandwich, bagels og pølsehorn til økologi, da prisforskel-
len for kunden ikke er så stor som ved omlægning af kødprodukter.
»Men vi har lige omlagt vores frikadeller til økologi, og vi er også begyndt at arbejde med sæsonråvarer,« siger Martin Stilhoff med adresse til, at lækkersultne kunder allerede nu kan sætte tænder i en ny variant af den populære kanelsnurrer i form af en sommersnurrer med jordbær og glace lavet på hyldeblomst.
BRUGER NEDFALDSÆBLER
Til efteråret bliver den udskiftet med en variant, som bruger nedfaldsæbler som ingrediens. Det taler både ind i kædens ambitioner om at reducere madspildet og få flere plantebaserede produkter. Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening glæder sig over Q8’s succes med økologiske fødevarer.
»Det viser, at også folk på farten går op i bæredygtighed og økologi, og det er rigtig positivt, at Q8 vælger at gå foran i en branche, hvor økologien hidtil ikke har fyldt så meget,« siger Birgitte Jørgensen.
Hun håber, at andre af landets servicestationer vil følge i Q8’s fodspor, så bilisterne får flere muligheder for at tanke økologisk fastfood.
Tilbagegangen for det økologiske salg får dagligvarekæderne til at skære i sortimentet af økologiske varer, og det vækker bekymring hos Økologisk Landsforening.
DETAILHANDEL
TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT
Mens det totale danske detailsalg af fødevarer i 1. kvartal af 2023 voksede med 7,3 pct., fortsatte det økologiske salg med at falde. Det fremgår af nye data fra Kauza, som Økologisk Landsforening forleden præsenterede på et webinar.
Tallene viser, at det økologiske salg i årets tre første måneder faldt med 6,7 pct. i forhold til samme periode sidste år.
Dermed er økologiandelen i dansk detailhandel i løbet af det seneste år faldet fra 14,2 pct. til 12,3 pct. Den udvikling vækker bekymring i foreningens markedsafdeling, som løbende er i dialog med landets største dagligvarekæder for at diskutere, hvordan de kan vende udviklingen.
»Tallene viser, at økologien fortsat kæmper for sin position,« siger chefkonsulent Helle Bossen, mens markedskonsulent Peter Rasmussen betoner, at den negative salgsudvikling primært er et resultat af udefrakommende faktorer i form af høj inflation og en dalende forbrugertillid i kølvandet på krigen i Ukraine.
»Økologiandelen ligger nu under niveauet i 2019, så vi skal nok vænne os lidt til, at det er nye tider,« siger Peter Rasmussen.
Men selv om Økologisk Landsforening med afsæt i en stærk dansk økonomi øjner lys i horisonten, er de to markedskonsulenter forsigtige med at spå om, hvornår salgskurven for økologiske fødevarer igen begynder at have en pil opad.
De nye tal viser, at det især er børnefamilierne, som køber mindre økologi, og det rammer hårdt, da netop familier med især små børn gennem mange år har været et vigtigt kundesegment for økologerne.
SORTIMENTET SKRUMPER
Går vi et spadestik dybere, så kan vi se, at årsagen til den økologiske omsætning er faldet 6,7 pct. er et lille fald i penetrationen på 0,1 pct. – altså lidt færre danskere har puttet økologi i indkøbskurven.
»Men den primære årsag til faldet er, at værdien pr. shopper er faldet 6,5 pct.,« sagde Helle Bossen.
Til trods for at priserne på de økologiske fødevarer det seneste år er vokset med 11,5 pct., er værdien af
MADSPILD: Ny QR-teknologi kan blive en ’gamechanger’ i kampen mod madspild, oplyser den globale standardiseringsorganisation GS1 til norske Ehandel.no. Ifølge mediet er de gamle stregkoder efter 50 års brug snart modne til pension. GS1 har udviklet en 2D-stregkode, som i en test i norske Meny-butikker har reducerede madspildet med 18 pct. ved at varsle butikken om, når en vare var ved at løbe på dato. /jb
OMLÆGNING: Trods store udfordringer i 2022 med højere renter, krig, inflation og stigende jordpriser kunne Dansk Økojord A/S, ved den årlige generalforsamling præsentere endnu et overskud, men måtte samtidig konstatere, at jagten på nye investorer er blevet vanskeligere. Det skal en ny offensiv strategi lave om på. /jb Læs mere på økonu.dk
de økologiske varer i kurven faldet med 4 pct. Måler man i volumen, er der tale om et fald på 14 pct.
»Vi kan også se, at antallet af økologiske EAN-numre er faldet med 16,8 pct. til 2245, og det er noget af det, som vækker allerstørst bekymring,« siger Helle Bossen, og fortsætter:
»Vi ser desværre, at nogle kæder fjerner økologiske varer fra hylderne. Det gør dem mindre attraktive for de mest dedikerede økologiske forbrugere.«
Og selv om de økologiske forbrugere har ry for at være meget loyale, viser Kauza-tallene, at det både er super-, heavy- og medium-forbrugerne af økologi, som har sænket deres økoandel.
»I takt med, at forbrugerne opdager, at de ikke bliver ruineret, er forbrugertilliden begyndt at vokse, og vi forventer, at vi snart vil se, at de begynder at vender tilbage til økologien,« siger Helle Bossen.
LYN-COMEBACK TIL ØKO-ÆGGET Hendes optimisme bygger bl.a. på salgsudviklingen for økologiske æg. Kort efter nytår blev det sendt i knæ, da undersøgelser viste, at æggene indeholdt PFAS. Det uønskede stof stammede fra fiskemel i foderet, men branchen reagerede hurtigt og erstattede fiskemelet med andre foderkilder. Dermed blev æggene igen PFAS-fri, og nu viser Kauza-tallene, at forbrugerne er vendt tilbage i en grad, så salget næsten ligger på samme niveau som i begyndelsen af året.
»Det viser, at forbrugerne gerne
vil økologien, og det giver håb om, at de også vender tilbage i andre kategorier, når markedet har normaliseret sig,« siger Helle Bossen, efter webinariet, som kom ind på en række årsager til at økologien for første gang har oplevet en længere periode med tilbagegang i salget.
FLERE TILBUDSJÆGERE
Tallene viser, at danskerne køber oftere ind, men at de stopper færre varer i kurven ved hvert indkøb, hvilket kan skyldes, at flere forbrugere er blevet tilbudsjægere.
Den tendens underbygges af Kauzas data, som er baseret på digitale kvitteringer fra over 7.000 forbrugere.
De viser, at gode tilbud gradvist bliver vigtigere og vigtigere for forbrugerne. Hele 46 pct. svarer nu, at gode tilbud er vigtigt for deres valg af butik, mens det tilsvarende tal i 1. halvår af 2022 lå på 39 pct.
»Det er en tydelig tendens, at gode tilbud og lave priser er med til at trække folk ind i butikken,« sagde Peter Rasmussen.
Derimod betyder kvalitetsparametre og herunder økologi p.t. mindre for forbrugernes valg af butik.
Den udvikling har fået dagligvarekæderne til at justere deres sorti-
ment i retning af færre mærkevarer, mens private label-produkter i dag fylder mere på butikshylderne.
Det bekræftes af tal fra Salling Groups årsrapport. Heraf fremgår det, at Salling Groups salg af egne varemærker som Salling, ØGO og Princip med 23 pct.
Ifølge Salling Groups årsrapport udvidede koncernen sidste år med 400 varenumre inden for Princip-serien og yderligere 400 varer inden for sundhedsprodukter som laktose- og glutenfri varer.
FRUGT OG GRØNT PÅ RETUR
Kigger man på de enkelte fødevarekategorier falder det i øjnene, at der er tilbagegang i alle kategorier. Også salget af økologisk frugt og grønt, som ellers er lokomotivet for det økologiske salg, oplever for første gang et fald.
I 1. kvartal af 2022 lå økologiandelen på 34 pct. I 2023 er det tal skrumpet til 31,9 pct. Det er en tendens som den økologiske frilandsgartner Mogens Hansen fra Marienlyst Gartneri kan bekræfte:
»Det er især tydeligt i salget til måltidskasserne, som er gået meget tilbage, og vi kan også mærke, det er blevet meget vanskeligere at sælge diverse specialafgrøder,« siger han.
FOODSERVICE: Fra falafler til fine dining. Fra Thailand til Mexico til bålmad i skoven. NorthSide-festivalen i Aarhus inviterer 1.-3. juni festvalgæsterne til et gigantisk økologisk ta-selv-bord, der viser, at det i dag er muligt at lave plantebaseret fastfood i alle afskygninger. Der er i 2023 flere gengangere fra sidste år, det gælder bl.a. Meyers, OliOli, Grød, Pizzaboys, Falafel du Marais, Spiselauget m.fl. /jb
GRATIS WEBINAR OM ØKOLOGI OG KLIMAMAD
KLIMAMAD: Bælgfrugterne har en central plads i de nye kost- og klimaråd. Mange taler om de klimavenlige proteinbomber rundt om i landets professionelle køkkener, men i personalekantinen på Odense Rådhus bliver det ikke blot ved snakken. Økologisk Landsforening er 30. maj vært for et webinar, som bl.a. via erfaringerne fra Odense fortæller om vejen til det klimavenlige øko-køkken./jb Læs mere på økonu.dk
LOLA OG HAHNEMANN
FORENER KRÆFTERNE
Et allerede frugtbart samarbejde formaliseres nu, når Kamilla Seidler og Trine Hahnemann forener deres kræfter for at drive spisestederne Lola og Hahnemanns Køkken sammen med førstnævnte som direktør. Beslutningen om at forene deres kræfter er kulminationen på et årelangt venskab og en erkendelse af, at de ved at gå sammen vil stå endnu stærkere som forretning. /jb Læs mere på økonu.dk
ONLINE: Meyers styrker detailsalget ved at indgå samarbejde med onlinesupermarkedet Nemlig.com.
Aftalen skal skal bidrage til at opfylde Meyers ambition om at øge salget til detail og foodservice. Den omfatter bl.a. færdigretter, bagværk, mel og brødblandinger, spreds og syltevarer. /jb
Ung københavnsk startup vil redde flest mulige af de 40.000 bananer, som dagligvarebranchen i Danmark kasserer dagligt.
Ideen til Banana Cph blev født på Hawaii i 2016, da stifteren Christian Cordius smagte is, som var lavet af bananer, som de fleste danskere ville betragte som overmodne.
Hjemme i Danmark begyndte han at eksperimentere med at lave is i sit private køkken, hvor han brugte bananer, som Irmas butikker kasserede, fordi de var blevet for modne .
Danskerne vil ikke købe brune bananer, og han øjnede et spændende potentiale i upcycling af bananer, som ellers meget ofte ender som madspild.
I 2017 etablerede Banana Cph den første butik i Torvehallerne i København. Siden åbnede yderligere fire fysiske butikker, men coronakrisen var en hård nød at knække for det unge firma, og Christian Cordius besluttede at sadle om. Han lukkede de fysiske butikker for i stedet at satse på B2B-salg, og selskabet drømmer nu også om at erobre butikshylder i udlandet, oplyser Thomas Barton.
Han købte sig ind i Banana Cph i 2022, hvor han i dag er næstkommanderende og har ansvaret for den daglige drift af selskabet, som i år er gået fra 2,5 ansatte til seks ansatte.
»Det betyder, at vi er blevet mere effektive og kan nå nogle af de mange
ting, vi har i pipelinen. Vi har mange leads og halvåbne døre til potentielle kunder, som vi ikke tidligere havde tid til at følge op på,« siger Thomas Barton, som kan trække på mange års erfaring fra ansættelser hos firmaer som Joe & The Juice og Grød.
HENTEDE BANANER PÅ CYKEL
I opstartfasen hentede Banana to gange om ugen 70 kg bananer hos Irma på en ladcykel. Men i takt med at produktionen er vokset, bliver bananerne i dag leveret på paller direkte fra Coops centrallager.
Løbende produktudvikling har sørget for, at Bananas is i dag har fået selskab af veganske ‘romkugler’ og det prisbelønnede Bananbrød, som i 2021 vandt produktprisen i kategorien konfekture ved kokkekonkurrencen Sol Over Gudhjem.
»Vi har endnu ikke haft råd til at investere i egne maskiner, så vi får alle vores produkter lavet ude i byen. Det gør os mere agile, så vi kan reagere hurtigt, hvis der opstår nye muligheder,« siger Thomas Barton.
Han oplyser, at Bananas produkter i dag kan købes hos 7-Eleven og
i udvalgte butikker i både Meny og
Føtex Food:
»Hidtil har vi også været hos Irma, som har været frontkæmper for mange små startups, men vi vil heldigvis stadig være på Coops hylder i et vist omfang, når Irma lukker.«
ÅRETS GRØNNE IVÆRKSÆTTER
I 2022 blev Christian Cordius tildelt prisen som Årets Grønne Iværksætter af Dansk Vegetarisk Forening efter et år, hvor virksomheden tredoblede omsætningen til seks mio. kr.
I år forventer Banana Cph at for-
Upcycling af overmodne bananer er grundstenen bag Banana Cph, som laver bananerne til puré, der kan fryses ned og bruges i mange forskellige veganske produkter. Foto: Banana Cph
I år er Bananas nye gulerodskage nomineret til Årets Produktpris ved Sol Over Gudhjem. Foto: Banana Cph
doble omsætningen. En nyudviklet gulerodskage, som udover at indeholde overskudsbananer, også indeholder overskydende gulerods-pulp fra Frankly Juice, skal bidrage til væksten hos selskabet, som satser på at opbygge eksport til både Holland, Norge og Sverige. Af samme grund har Banana Cph netop deltaget i speeddating hos den hollandske grossist Udea.
For at sikre kapital til den løbende produktudvikling søger Bananas i øjeblikket penge via Coop Crowdfunding, hvor virksomheden tidligere har hentet en investering.
Ni økologiske fødevareproducenter fra Danmark såede frø til fremtidens eksport via møde med Hollands største økologiske supermarkedskæde.
EKSPORT
AF JAKOB BRANDT
Det kan være svært at vide, hvordan man får prikket hul til de udenlandske markeder, når man ønsker at etablere sig som eksportør af økologiske fødevarer. Men den hollandske øko-grossist Udea, som er medejer af Hollands største økologiske supermarkedskæde, Ekoplaza, ligner et godt bud på en indgang til det hollandske marked.
Sådan lyder vurderingen fra flere
af de ni danske virksomheder, som Økologisk Landsforening i tidligere på måneden havde med til Amsterdam, hvor de fik mulighed for at præsentere deres produkter for indkøbschefen og en kategoriansvarlig fra Udea.
»Succeskriteriet er, at alle får en god feedback eller kontakt. De skal have en positiv oplevelse med hjem og en følelse af, at det her kan blive til noget,« sagde Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening forud for afgangen til den hollandske hovedstad.
Det var derfor en yderst tilfreds og temmelig træt eksportchef som kort før midnat landede i et flysæde med kurs mod Billund efter en lang men udbytterig omgang speeddating i Amsterdam.
»Det gik rigtig godt. Både virksomhederne og Udea fik, hvad de kom
efter,« siger Pernille Bundgaard, som havde markedskonsulent Peter Rasmussen med til Holland, hvor hovedparten af formiddagen blev brugt til at besøge butikker fra de to forskellige butikskoncepter, som Udea driver.
For den enkelte virksomhed handler speeddating ifølge Pernille Bundgård primært om at skabe en gensidig interesse for at arrangere det næste møde med den potentielle kunde.
Men ifølge Peter Rasmussen har sammenholdet på sådan en tur også stor værdi for virksomhederne, som kan lære meget af hinandens erfaringer, da deltagerne bestod af et godt mix af erfarne eksportører som Dava Foods og Bangs og virksomheder, som er nye eller meget unge på eksportscenen.
Jens Madsen, eksport- og foodservicedirektør hos Dava Foods og formand for Virksomhedsudvalget i Økologisk Landsforening, kunne konstatere, at Ekoplaza havde en del varer på hylderne, som lignede det plantebaserede sortiment, som han selv havde med til Holland. Foto: Pernille Bundgård
Den københavnske iværksættervirksomhed Banana Cph tilhører den sidste kategori og besøget i Amsterdam var det første forsøg på at åbne døren til kunder i udlandet.
Med på turen var medejer Thomas Barton, som har ansvaret for den daglige drift hos den københavnske startup, og han er godt tilfreds med det første eksportfremstød for selskabets sortiment af veganske fødevarer.
»Holland er et superspændende marked, som på mange måder ligner det danske, og nu har vi sået de første frø. Vi havde hele vores sortiment med, og det så ud til at falde i god jord hos folkene fra Udea,« siger Thomas Barton, som ikke mindst ser et spændende potentiale i Udeas grossistsalg til det hollandske foodservicemarked.
Læs mere på økonu.dk
Idyllen i de økologiske grisestier, som mange danske familier valgte at besøge i forbindelse med søndagens Sofari-event, står i skærende kontrast til markedssituationen for øoklogisk grisekød.
GRISE AF JAKOB BRANDT
Mødet med mudderbadende grise og søer med en hale af tørstige smågrise efter sig var igen i år et sikkert hit, da 11 økologer holdt Sofari.
Ifølge arrangørerne benyttede 5.300 danskere sig af muligheden for at komme helt tæt på de økologiske grise, og mødet med livlige dyr gav stof til eftertanke hos mange.
»Jeg synes, at grisene ser ud til at have det så godt, og jeg kan godt skamme mig over, at jeg ikke altid køber kød fra dyr, der har det så godt,« sagde jordemoder Ninna Damgaard til TV Syd, da hun sammen med sine børn var taget til Sofari på Solhøjgaard ved Gadbjerg midt mellem Billund og Vejle.
Hun var næppe den eneste, som forlod de økologiske grisestier med et mere positivt syn på økologien og en ambition om at købe lidt mindre, men bedre kød i fremtiden, og dermed har Sofari nået sit hovedmål.
»Dialogen med forbrugerne er supervigtig for os. Vores gæster stiller rigtig mange gode spørgsmål, og vi får lejlighed til at vise det frem, som
vi hver dag brænder for: velfærd for den økologiske gris,« siger Sofarivært, Marianne Hestbjerg fra Hestbjerg Økologi i Vestjylland i en pressemeddelelse på bagkant af årets Sofari-arrangement.
PRESSET MARKED
Eventet blev gennemført i skyggen af et presset marked for økologisk grisekød. Begejstringen for at møde de økologiske grise live kølner nemlig en del, når danskerne står i supermarkedet og kigger på priserne.
Det samme gør humøret hos de økologiske producenter, når de kigger på salgsudviklingen og indtjeningen på grisekødet.
Ifølge Danmarks Statistik faldt salget af svinekød med 22 pct. fra 2021 til 2022, mens faldet i mængde lå på 26 pct. At kødsalget stadig er udfordret kan aflæses i nye tal fra Kauza. De viser, at salget af økologisk grisekød i 1. kvartal af 2023 faldt med 22 pct. i forhold til samme periode sidste år.
FRA 1.500 TIL 1.100 ÅRSSØER
Den negative salgsudvikling har også sat solide spor i årsregnskabet hos Hestbjerg Økologi, som er landets største producent af økologiske grise, der bl.a. bliver afsat til Coop under brandet Poppelgris.
På grund af de højere energi- og foderpriser i efteråret 2022 var den jyske storproducent nødt til at tilpasse produktionen til det vigende marked.
Gennem 2. halvår af 2022 oplevede Hestbjerg Økologi en markant negativ udvikling i bytteforholdet
mellem foder og kød, og fra at produktionen i 1. halvår var en lukrativ forretning, blev der produceret med tab i årets sidste måneder, fremgår det af ledelsesberetningen.
»En presset indtjening betyder, at vi har taget beslutning om en tilpasning af produktionen, således at vi gennem første halvår af 2023 går fra 1.500 til 1.100 årssøer,” hedder det videre.
Et kig i regnskabstallene for Hestbjerg Økologi viser, at resultatet fra 2021 på 17,6 mio. kr. efter skat sidste år blev barberet ned til 6,2 mio. kr.
ØJNER BEDRE TIDER
Da Danish Crown torsdag - efter denne avis gik i trykken - offentliggør sit halvårsregnskab, som også omfatter datterselskabet Friland, ønsker sidstnævnte ikke at kommentere markedet for økologisk grisekød.
Men Randi Vinfeldt, forperson for Griseudvalget i Økologisk Landsforening, håber, at markedet er på vej mod en bedre balance.
»Vi ved ikke, hvornår afsætningen vender, men i øjeblikket ser bytteforholdet lidt bedre ud, da foderpriserne er faldet med ca. 100 kr. tønden. Det svarer til et fald på 20-25 pct.,« siger Randi Vinfeldt.
I år fik hun kun besøg af 320 gæster til Sofari. Det er knap halvt så mange som sidste år, hvor Sofari med 13 værtsgårde tilsammen tiltrak ca. 9.000 gæster.
Hun har ingen forklaring på den faldende tilslutning, men glæder sig over en god pressedækning, som forhåbentlig kan bidrage til at stimulere salget.
Mens det økologiske salg kører i bakgear i mange europæiske lande, vokser salget i USA, som er verdens største marked for certificeret økologi. Den seneste opgørelse fra Organic Trade Association i USA viser, at selvom væksten i det økologiske salg aftager, værdsætter de amerikanske forbrugere i stigende grad økologiske produkters sundheds- og miljømæssige fordele, og det kan aflæses i salget.
• Økologisk babymad og modermælkserstatning steg knap 13 pct. til 9,6 mia. kr.
UDLAND AF JAKOB BRANDT
• Økologiske ris, korn og kartoffelprodukter steg mere end 10 pct. til knap 2,7 mia. kr.
• Økologisk svinekød steg mere end 10 pct. til 434 mio. Kr.
Kilde: Organic Industry Survey 2023
Det skriver det amerikanske nyhedsmedie Supermarket News, som nævner, at det samlede økologiske detailsalg i USA i 2022 for første gang krydsede 60 mia. dollars. Det fremgår af ’Organic Industry Survey 2023’, som opgør det samlede salg af økologiske fødevarer i USA til 425 mia. kr. Det svarer til en vækst på fire pct. i forhold til 2021.
En del af væksten skyldes dog en høj inflation, som vi også oplever her-
hjemme. Så en del af væksten består af prisstigninger, og målt i volumen faldt salget i USA i flere varekategorier.
Men den samlede salgsfremgang betyder, at certificeret økologi nu tegner sig for seks pct. af det samlede fødevaresalg i USA. I Danmark er økologiandelen dobbelt så høj, men ifølge Organic Trade Associations direktør, Tom Chapman, har USA’s forbrugere vist, at de vil vende tilbage igen og igen, fordi dett økologiske fødevaresystem er bedre for både mennesker, planeten og økonomien.
Økologisk Landsforening har nu sat navn på, hvem der skal stå i spidsen for foreningens fremtidige eksportarbejde, når den nuværende markedschef for eksport, Pernille Bundgård, stopper.
UDLAND AF JAKOB BRANDT
Valget er faldet på Dennis Hvam. Han har en uddannelse som markedsøkonom og har en bachelor i marketing fra University of Stirling, UK. Dertil kommer mange års erfaringer fra erhvervslivet – senest som konsulent og partner hos Kombination.
Det er dog første gang, at Dennis Hvam skal arbejde i en politisk styret organisation.
»Jeg ser frem til at blive en del af en stærk organisation, som er båret af værdier og som arbejder på at fremme en sundere livsstil og en mere bæredygtig fremtid,« siger Dennis Hvam, som både har erfaring med salg af danske fødevare i ind- og udland, og han ser frem til samarbejdet med de økologiske producenter.
»Jeg har arbejdet mange år med
Dennis Hvam kommer til Økologisk Landsforening fra en stilling som partner og konsulent i konsulentfirmaet Kombination.
eksport af danske fødevarer, så jeg kender til potentialet men også til de udfordringer, som er forbundet hermed. Derfor har jeg stor respekt for den position, som Økologisk Landsforening har været med til at skabe for de danske økologiske producenter på mange markeder,« siger Dennis Hvam. Hans cv omfatter desuden mere end 25 års erfaring med kommerciel ledelse, forretningsudvikling og marketing fra virksomheder som fx Royal Unibrew, Lego og Kelsen Group, så han føler sig godt klædt på til opgaven, når han 6. juni lander i Agro Food Park 26 i den nordlige del af Aarhus.
Det bliver den 52-årige Svend Schou Borch, som senere i år overtager posten som administrerende direktør på Thise Mejeri, når Poul Pedersen går på pension.
Siden Thise Mejeris adm. direktør Poul Pedersen tidligere i år meddelte, at han i løbet af efteråret forlader posten for at gå på pension, har flere gættet på, hvem der skulle overtage ledelsen.
Nu har Salling-mejeriet sat navn på afløseren, som bliver Svend Schou Borch, der de seneste fem år har været direktør for Atria Danmark i Horsens med kendte brands som 3-Stjernet og Aalbæk Specialiteter i porteføljen. Han kommer også med erfaringer som direktør for kyllingeslagteriet HK Scan i Vinderup og medbringer over 20 års ledelseserfaring fra den danske og internationale fødevarebranche.
»Jeg har haft fem fantastiske år hos Atria Danmark og det har været et privilegium, at stå i spidsen for et fantastisk hold af kompetente og engagerede kollegaer. Derfor bliver det også med stort vemod, når jeg i efteråret forlader virksomheden. Men da muligheden for at blive en del af Thise Mejeri og overtage roret efter Poul Pedersen opstod, var jeg ikke i tvivl om, at dette var et perfekt match,« siger den kommende mejeridirektør.
Han ser frem til at stå i spidsen for Thise Mejeri, der med hans ord er bygget op omkring ’nogle meget stærke værdier og en brændende økologisk vision’.
»Jeg glæder mig utroligt meget til at møde andelshaverne, medarbejderne og blive en del af Thisekulturen. Thise Mejeri har under Poul Pedersens ledelse gennemgået en enestående udvikling og det bliver derfor nogle store sko at skulle udfylde,« siger Svend Schou Borch.
Marienlyst Ento, der producerede spiselige insekter, måtte i år lukke forretningen, fordi de ikke kunne opnå økologisk certificering. I Økologisk Landsforening håber man snart at se økologiske insekter og insektmel på markedet.
INSEKTER
Det er ikke muligt at drive en virksomhed, der sælger insektmel, snacks og urtedeller af melorme til økologiske producenter. Det erfarede grøntsagsproducenten Mogens Hansen i starten af 2023, da han tvangsopløste Marienlyst Ento, en insektfarm ved Harlev lidt uden for Aarhus.
»Vi ville bl.a. lave insektpulver, der kunne indgå som proteinkilde i fødevarer, som andre virksomheder fremstiller. Men virksomheder som Hanegal eller Aarstiderne, der satser på økologien, kan jo ikke tage produktet ind, når vi ikke kan få økologisk certifikation,« siger Mogens Hansen, der driver Gartneriet Marienlyst.
Man har hverken i Danmark eller i EU endnu skabt de nødvendige
regler for, hvordan insekter skal produceres for at de kan betragtes som økologiske. Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, ser gerne, at man bliver enige om kravene, så der kan komme gang i produktionen.
»Økologisk Landsforening mener, det er hensigtsmæssigt at få regler for økologiske insekter og indsendte allerede for flere år siden forslag til regler sammen med mulige producenter,« siger Sybille Kyed.
Hun siger yderligere, at interessen for at få klare regler for økologiske insekter for Økologisk Landsforening særligt har været drevet af behovet for at finde nye og bæredygtige proteinkilder til økologiske husdyr.
SKULLE MINDSKE MADSPILD
Mogens Hansen forklarer, at han fik idéen til insektfarmen på grund af overskudsproduktion i Gartneri Marienlyst, som han etablerede i 1982, og som han har drevet sideløbende med insektfarmen. Melormene kunne nemlig aftage de rodfrugter, der ellers skulle kasseres i gartneriet.
»Vi smider så utroligt mange rodfrugter ud i gartneriet, som ikke fejler ret meget. Vi kasserer omkring 1000 ton på en sæson. Langt hovedparten er bare på grund af nogle småfejl,« siger Mogens Hansen.
Melormene kunne aftage en stor del af de kasserede rodfrugter, hvis
man rev dem eller skar dem i mindre stykker først. Men selvom Marienlyst Ento fodrede melormene med økologiske rodfrugter, var det dog ikke tilstrækkeligt til at få økomærket, og det ærgrer Mogens Hansen.
»Det giver god mening at producere insekter til menneskeføde, da de bruger mindre foder end de dyr, vi spiser i dag og optager meget lidt plads. De bruger heller ikke noget vand og kan leve af restprodukter. Til gengæld synes jeg ikke, insekterne skal anvendes til husdyrfoder, for så udnytter vi jo ikke alle de fordele,« siger Mogens Hansen.
INSEKTER ER LANDBRUGSDYR
En af grundene til, at Mogens Hansen ikke kunne opnå økologisk certifikation var, at den nuværende lovgivning håndterer insekter som andre traditionelle landbrugsdyr. Det betyder blandt andet, at insekter vurderes ud fra krav om pattedyrs og fjerkræs dyrevelfærd.
»Når reglerne for insekter formuleres ud fra de principper, der gælder for hold af traditionelle landbrugsdyr som kvæg og fjerkræ, så er der forhold, som man kan blive nødt til at se bort fra som f.eks. krav om udeareal, for det kan man jo ikke efterleve med insekter,« siger Sybille Kyed.
Ud over at handle om kravene til insekternes dyrevelfærd, påpeger ØL’s landbrugs- og fødevarepolitiske chef,
at der er, også er nogle rammer for insekternes foder, som skal falde på plads, inden vi kommer til at se økologiske insekter på markedet. Ifølge gældende regler må man gerne fodre med overskudsfødevarer på samme måde som Marienlyst Ento gjorde, men ikke med decideret affald.
»Insekternes fordel er, at de kan spise affaldsprodukter, men du må ikke fodre dyr med affald. På den måde står de generelle regler i vejen for at udnytte det fulde potentiale i insekter. En del insekter kan ernære sig ved at leve på gødning, men man må ikke fodre dyr med gødning,« siger Sybille Kyed.
FORSLAG TIL REGLER ER PÅ VEJ
Malene Kjer Andersen, der er specialkonsulent i Landbrugsstyrelsen, oplyser til Økologisk Nu, at Europa Kommissionen er i gang med at formulere regler for produktion af økologiske insekter.
»Europa Kommissionen er i gang med at forberede lovgivningen, men først skal de have nogle eksperter til at foretage nogle evalueringer. Det endelige forslag til regler, forventer jeg tidligst kommer i slutningen af 2023,« siger Malene Kjer Andersen.
Hun oplyser, at vi skal regne med, at Europa Kommissionens forslag både kommer til at indbefatte økologiske insekter til brug i dyrefoder og som fødevare til mennesker.
RETTELSE: I april skrev Økologisk Landbrug i kalenderen, at der blev afholdt Øko-markdag d. 15. juni. Det var en fejl, da arrangementet først afholdes igen i 2024. Vi beklager fejlen.
PLANTELØFTET MASTERCLASS PÅ MADENS
FOLKEMØDE
Tid: 2. juni
Sted: Engestofte, Maribo
SEMINAR: SÅDAN KAN FORBRUGERNE NUDGES
TIL AT KØBE MERE ØKOLOGISK FRUGT OG GRØNT
Tid: 7. juni, kl. 9.15-12.45
Sted: Agro Food Park 26, 8200 Aarhus N
Arrangør: Økologisk Landsforening
En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk
Danskproducerede
økologiske æbletræer sælges. Både spise- og cideræbler kan købes. Henvendelse til: madsfaurholt@hotmail. com.
Se mere på: www.hagelsgaard.dk
Næste nummer:
Udkommer Annoncedeadline Nr.
30. juni 21. juni 687
25. august 16. august 688
29. september 20. september 689
3. november 25. oktober 690
Ultimo november: Årsbrev fra Økologisk Landsforening
22. december 13. december 691
Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer
PLANTELØFTET MASTERCLASS ODENSE
Tid: 13. juni
Sted: Cookery, Odense
SELVFORSYNING MED FODER TIL MALKEKVÆG
Tid: 13. juni, kl. 10-13.30
Sted: Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg
Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark og Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Kontakt: Solvej Horst, sol@oerd.dk eller 5135 7146
PLANTELØFTET MASTERCLASS KØBENHAVN
Tid: 20. juni
Sted: Hotel- og Restaurantskolen - HRS, København
NETVÆRKSFROKOST: SAMMEN OM ØKOLOGIEN
PÅ FYN
Tid: 29. august, kl. 10-13.30
Sted: Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference, Helnæsvej 9, 5631 Ebberup
Arrangør: Økologisk Landsforening
Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater. Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65.
STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
VEJL. HANDELSPRIS FOR ØKOLOGISKE
APRIL 2023
pr. dyr
Kontakt: Rita Ramona Høgh, rrh@okologi.dk eller 4190 2022
HØSTMARKED
Tid: 2.-3. september
Arrangør: Økologisk Landsforening
49 59 21 surrow.dk
GODT NYT OM B IODYNAMISK
• Ny bog om biodynamisk fødevarekvalitet.
• Markvandring på Eliseminde ved Haderslev med Aurion 18. juni.
• Sommermøde med foredrag og markvandring 25. juni ved Fåborg.
• Videoer og podcasts om biodynamiske emner.
x kødkvæg
Malkerace, stor
Jersey, ren (3 mdr., 80 kg.)
Kvier til kødproduktion -350
Prisen er inkl. studning og afhorning
Kilde: Kød- og Naturgræsserudvalget og Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening
• Gratis omlægningstjek.
Se mere på www.biodynamisk.dk
Det er ærgerligt for økologien, men så sandelig også ærgerligt for naturen.
Der er 30 pct. flere vilde planteog dyrearter på og ved arealer, der dyrkes økologisk, og der er målt populati-onsbestande, der er 50 pct. større.
Desværre oplever jeg, at der er mange af de meget naturinteresserede, der står klar til at give økologien et rap over snuden, hvis vi formaster os til at tale om økologi og biodiversitet. De, der burde være vores allie-rede, optræder som vores modstandere.
Vi mennesker har gjort et kæmpe indhug i naturen, og der er et presserende behov for at give arealer tilbage til den. Men det er også et faktum, at vi er en menneskehed, og befolkningstallet vokser. Uanset effektivisering og intensivering i landbruget vil vi, så langt som min forestillingsevne rækker, fortsat optage et væsentligt areal til fødevareproduktion. Dermed er det yderst væsentligt, at vi driver arealerne, så vi bedst muligt kan sameksistere med de vilde plante- og dyrearter og ikke at forglemme livet i jorden på de arealer, hvor vi producerer vores mad.
Det er vigtigt for arternes overlevelse, og det er vigtigt for det robuste dyrkningssystem, som kan klare sig uden brug af gift, en minimal gød-
Det er muligt, at økologi aldrig kan præstere så store høstudbytter pr. ha, som et konventionelt system, men til gengæld lægger økologien ikke beslag på hav- og vandmiljø eller lukkede drikkevandsboringer.
ningstilførsel, kan lagre kulstof, og som bedst muligt modstår voldsomt vejrlig, om det er tørke, storm eller tung nedbør.
Samme erkendelse er gennemgående i såvel FN-rapporter som EUKommissionens Green Deal, Farm to Fork-strategi, biodiversitetsstrategi for 2030 og udspillet til en naturgenopretningslov, der altsammen taler om at fremme økologi og få naturen
tilbage i landbruget. Vi har ikke behov for uenighed om, hvorvidt vi skal gå efter land sparing eller land sharing, som det hedder i biolog- og politikerkredse. Vi skal både og.
Det er muligt, at økologi aldrig kan præstere så store høstudbytter pr. ha, som et konventionelt system, men til gengæld lægger økologien ikke beslag på hav- og vandmiljø eller lukkede drikkevandsboringer, og økologien rummer flere vilde planteog dyrearter. Det er ikke sjældne arter, stikkes vi i næsen. Men arterne fødes ikke som sjældne, de bliver sjældne. Og den udvikling, der er set i landbruget bare siden 1970'erne har sendt flere af de arter, der er tilpasset agerlandet, ind på den danske rødliste over arter, der er i risiko for at uddø.
Verden står over for den 6. massedød, men trækker vi blikket hjemad, er landbrugsarealet ikke udvidet
i omfang siden opdyrkning af den danske hede og tørlægning og indvinding af danske fjorde og søer. Det er intensiveret og effektiviseret.
Det tab, som intensivering har påført naturen i Danmark, kan ikke opvejes af en yderligere intensivering.
Økologisk Landsforening stiller sig gerne bag biologerne og bakker op om, at landbruget skal give arealer tilbage til naturen, men vi vil samtidigt kunne tale om og fremhæve, at et landbrug, der rummer græsmarker og græssende dyr, alsidighed i sædskiftet, mange randarealer og udyrkede hjørner, udelader sprøjtegift, bruger organisk gødning, gøder mindre og tolererer mindre rene afgrøder, er et landbrug, der rummer bed-re plads til natur og biodiversitet.
Vi er nødt til at finde en måde at sameksistere på, og det er det, vi arbejder med i økologien.
Det er kun muligt, fordi du er med til at støtte
Økologisk Nu er mediet for alle, der arbejder professionelt med økologien; fra landmanden over detail til forbrugere og politikere.
Få seneste nyt om den økologiske branche på: www.økonu.dk
... Økologisk Landsforening driver netmediet Økologisk Nu?
foreningen og dens arbejde.
