Den danske natur vil se markant anderledes ud, hvis man fjerner græssende dyr såsom landbrugets kvæg fra arealerne. Men det er en balancegang: For mange køer er skidt for både biodiversiteten og klimaet.
verden udgør en klimabelastning på grund af deres metangasser og den fældning af skov, der mange steder sker for at gøre plads til dyrene og foderdyrkningen.
Det er et alvorligt problem, som man skal tage hånd om.
LEDER AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Koen spiller en stor rolle i de menneskeskabte klimaforandringer.
Der er ingen tvivl om, at de 1-1,5 mia. drøvtyggere i landbruget
Til gengæld er der et andet og mere positivt perspektiv i kvægene: deres gavnlige effekt på biodiversiteten.
Både på marken, hvor deres kokasser gavner insekt- og mikrolivet i jorden, samt i form af naturpleje, som holder bevoksede arealer åbne til glæde for mange konkurrencesvage arter, der har brug for solens
Hverken klimaet eller naturen har godt af en overvægt i balancen; for mange husdyr øger udledningen af drivhusgasser og lægger mere beslag på vores arealer.
stråler til at overleve og derfor ikke kan klare sig, hvis arealerne gror til.
Det er en svær kommunikativ øvelse for økologien at sælge et udskældt
dyr på dets positive egenskaber, og særligt svært bliver det for producenterne, hvis fremtidige mærkningsordninger og afgifter ikke tager hensyn til drøvtyggernes positive bidrag, når de får lov at komme ud.
Derfor er branchen nødt til at italesætte fordelene så meget som muligt, både over for forbrugerne og politikerne, men samtidig er det bydende nødvendigt, at man åbent anerkender, at kloden ikke har plads til så stor en animalsk produktion som nu.
At man kan tale med om, at der skal være færre dyr i produktionen,
og at disse dyr så skal udfylde en rolle, fx i form af naturpleje - netop som mange økologiske kvægproducenter bidrager med.
Hverken klimaet eller naturen har godt af en overvægt i balancen; for mange husdyr øger udledningen af drivhusgasser og lægger mere beslag på vores arealer, og samtidig fører det til overgræsning og dermed en negativ effekt på biodiversiteten. Det handler om at finde en økologisk balance - ellers skubber vi bare problemerne foran os, som samfundet desværre har haft for vane i for mange år.
og den nødvendige handling var ikke til at misforstå: Gør noget NU – ellers er det for sent!
For sent til at kunne holde temperaturstigningen under 1,5 grader. For sent til at gøre noget for, at vores børn og børnebørns fremtid for altid være ændret radikalt.
FORPERSONENS ORD
AF LOUISE KØSTER
Mandag d. 20. marts 2023 begyndte som en helt almindelig dag. Men ved 6.30-tiden bredte der sig en uro. Nyheden om, at FN ville komme med »verdens vigtigste« dokument, fik kaffekoppen til at stoppe på sin tur fra bordet til munden.
Nyheden handlede om FN’s Klimapanel IPCC’s offentliggørelse af en af de afgørende og sammenfattende hovedrapporter om klimaets og klodens tilstand. Og det overordnede budskab fra forskerne var en gyser,
Helt konkret skal udledningen af drivhusgasser toppe nu og være halveret i 2030. De fleste af os kan godt regne ud, at der skal gøres en seriøs indsats, hvis vi skal nå det. Men der er håb og sprækker af lys i de mørke skyer. For der bliver gjort indsatser hver eneste dag – og vi økologer gør noget hver eneste dag.
For os er det ikke en nyhed, at man skal handle på det overtræk, menneskene har foretaget for længe på de fælles ressourcer. Det er forudsætning for økologiens væsen at arbejde med at genskabe den balance, og vi går aktivt til opgaven med løsninger:
Jeg drømmer om, at der om fem-syv år kommer en rapport fra FN’s klimapanel, der fortæller, at vi er lykkedes, at vi nåede at bremse temperaturstigningen, at vi satte en stopper for den store massedød, og at miljøet både til havs og i undergrunden er på vej tilbage i balance.
I marken med at binde kulstof, i stalden med at skære til i besætninger og producere fødevarer til mennesker frem for til dyr.
I de store køkkener omlægger vi til mere ædelt metal i de økologiske
spisemærker og reducerer madspild, samtidig med at vi skaber madglæde og madbevidsthed hos vores spisende.
I virksomhederne bliver råvarernes oprindelse kigget efter i sømmene, og energien bliver grøn af vind og sol, mens vi hjemme i privaten lader hverdagsadfærden tælle ved at handle økologiske varer uanset inflation og krig, sorterer affaldet, mindsker madspildet og tager cyklen på arbejde.
Økologerne sætter sig også til bordet for at skabe politiske løsninger - også når vi synes, det er rigtigt svært. Vi kommer med konkrete forslag som ’Pris på Bæredygtighed’, der kan skabe de vigtige adfærdsændringer, som skal til i hele landbruget.
Og så har vi økologer en altoverskyggende pointe, som efterhånden slår igennem i debatten og løsningerne generelt: Vi kan ikke tage klimaet ud
af helheden og kun handle på det. Biodiversitets- og miljøkrisen hænger helt uadskilleligt sammen med klimaet, og det er sammen, de skal løses med en fundamental omstilling af hele landbruget.
Ved at blive ved med at arbejde med det for øje, kan økologien allerede i dag iværksætte brugbare og efterprøvede handlinger, der vil være en vigtig del af løsningen.
Jeg drømmer om, at der om femsyv år kommer en rapport fra FN’s klimapanel, der fortæller, at vi er lykkedes, at vi nåede at bremse temperaturstigningen, at vi satte en stopper for den store massedød, og at miljøet både til havs og i undergrunden er på vej tilbage i balance. Fordi vi handlede.
Jeg drømmer om at vågne en tidlig morgen med en kop kaffe i hånden, inden jeg skal ud at fodre, og høre og se viben, der har travlt med at fouragere i marken.
UDGIVER Økologisk Landsforening
Agro Food Park 15 8200 Århus
Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk
UDKOMMER 10 udgivelser årligt
Oplag 2.400
ISSN 2596-8181
REDAKTION
Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk
4190 2005
Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk
2889 9868
Solvej Lyby Tolsgaard, journalist slt@okologi.dk
ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på hmo@okologi.dk
Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk
Forsidefoto: Colourbox
TRYK OTM Avistryk, Ikast
Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.
Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.
DEBATINDLÆG
Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk
Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.
Læs også:
Tema: Koens rolle for biodiversiteten
Side 6-7
- Mange arter afhænger af naturpleje
- Der mangler kokasser på marken
- Nye tiltag skal gøre op med overgræsning
- Der er penge at hente med køer på græs
Side 8-9
- Kæderne mangler noget at navigere efter i forhold til biodiversitet
- ICROFS: Værktøj skal fremme biodiversitet i landbrugslandet
- POLITISK KLUMME: Selvfølgelig skal vi fortsat have køer
Travl slutspurt op til Økodag hos nye værter
Repræsentantskab og ny bestyrelse er på plads i ØL
Internationale priser hjælper Uhhmami til udlandet
Mark & Stald
Side 10-11
- Usikker økonomi kan spænde ben for klimavenlig bio-gasgødning
- Nyt værktøj skal gøre det lettere at udtage lavbundsjord
Side 12-13
- Mange økologiske køer er længere tid på græs, end de har krav på
- De første gårde melder allerede ’alt booket’
Politik & Udvikling
Side 14-15
- Økologisk plan ventes klar efter sommer
- Regeringen vil fordoble økologien, men det er svært at se på finanslovsudspillet
- Rester fra landbruget skal hjælpe med at bekæmpe PFAS
Generalforsamling 2023
Side 16-17
- Louise Køster: Økologien er under pres
- PFAS fyldte dagsordenen for de hårdt prøvede økologer
- Omsætningen falder, men aftrykket på økologien vokser
Side 18
- ØL: »Nu skal der gang i de store tandhjul«
Mad & Marked
Side 19
- MARKEDSKLUMME: Økodag er mere relevant end nogensinde
- Ifølge kæderne er økologien godt rustet til fremtiden
Side 20-21
- ØL søger værter til høstmarked
- BioFach giver gode løfter for den fremtidige økologieksport
Side 22
- Priserne på frugt og grønt er steget 18 pct. på to år
Side 24
- FAGLIGT TALT: Tvivlen begyndte at nage efter mit første forslag
DEBAT
Af: Kirsten Rasmgaard Bjerge, efterlønner, tidligere køkkenleder af Vestjyllands Højskole
DEBAT: Jeg har tidligere været en del af et økologisk landbrug, jeg har været køkkenleder af et 96-97 pct. økologisk køkken, og privat har jeg købt økologisk siden 1980’erne.
Derfor er det enormt frustrerende for mig at se, hvordan økologiske varer mister andele.
Politisk sker der alt for lidt. Det ser slet ikke ud til, at de når de mål, der er sat for biodiversitet og klima.
Som jeg ser det, kan økologisk landbrug, regenerativt landbrug, skovlandbrug og biodynamisk landbrug alt sammen være med til at løse vores biodiversitets- og klimakrise.
Nu er der snakket i årtier om den
krise, uden vi har formået at skabe den omlægning i landbruget, der skal til for at løse krisen.
Et kæmpe hurra for alt det, der er nået, men nu puster krisen os så kraftigt i nakken, at der må ske noget mere drastisk.
Vi kender til landbrug, som har tal på, at de binder 10 kg CO2, hver gang der udledes 1 kg CO2. Bl.a. Richard Gantlett, som var oplægsholder på økologikongressen for tre-fire år siden. Se hans hjemmeside yatesbury. wixsite.com - kunne vi ikke lade os inspirere endnu mere af denne fremgangsmåde?
Når man ser på de enorme summer, som forurening koster, er det
Nu må det være på høje tid, at afgifterne hæves på de produkter, der forurener og belaster vores drikkevand, jord, åben vand og luft.
KIRSTEN
utroligt, at det stadig er billigst at købe de varer, der forurener mest.
Hvis vi ser holistisk på det, og tager hele regnestykket med, er jeg overbevist om, at der er mest økonomi i at forsyne os alle med økologiske/biodynamiske produkter.
En sund jord, fyldt af liv, mikroorganismer og humus giver sunde planter, som giver sunde dyr og mennesker. Det må da i sidste ende være at foretrække, også samfundsøkonomisk.
GØR ØKOLOGI BILLIGST
Vi er en flok forbrugere, der i årevis har betalt ekstra for at passe på kloden. Men nu må det være på høje tid, at afgifterne hæves på de produkter, der forurener og belaster vores drik-
kevand, jord, åben vand og luft.
Vi må som forbrugere betale mere for de varer, der forurener. De varer, der produceres i balance med naturen, skal være de billigste, så de er til at betale for den brede befolkning.
Jeg mener, det er nu, Økologisk Landsforening skal kæmpe for, at det bliver billigst for forbrugeren at købe de økologiske varer. Det er den eneste måde, vi kan få hele landbruget gjort bæredygtigt på og komme i gang med omlægningen af hele landbruget.
Så for at gøre de økologiske varer billigst, mener jeg, at landmændene skal belønnes for stor biodiversitet og humusdannelse på de jorde, de dyrker, og at der bør lægges store afgifter på kunstgødning og pesticider.
Biodiversitet er en vigtig del af driften for Leif Rørbye
For Leif Rørbye er det helt naturligt, at biodiversiteten er en del af landbruget, og han håber, at andre landmænd vil undersøge deres egne muligheder for at styrke biodiversiteten på og omkring markerne. Foto: Solvej Lyby Tolsgaard
Sammen med sin bror driver Leif Rørbye et biodynamisk landbrug nær Barrit i Østjylland. Her har han knap 200 jersey-hereford køer gående på holistisk planlagte afgræsningsmarker. På gården har der været fokus på biodiversitet i mere end 20 år, og ifølge Leif Rørbye kan det nemt blive en naturlig del af landbrugets drift, hvis blot man ønsker det.
I den store stald står knap 200 køer og tygger på græs, mens den lille gårdhund bjæffer af dem, så de spjætter og trækker mulen til sig. Men før de ved af det, slipper køerne for den drilske hund, og endnu en gang får de lov til at komme ud på de åbne marker, hvor forårets græs venter på dem. »Vi lukker dem ud her til april, som vi plejer. Indtil da bliver de fodret med græs og aflagte grøntsager fra Årstiderne her i stalden,« fortæller Leif Rørbye, da han går ned gennem staldgangen og kalder hunden til sig.
Køernes snarlige dans ud på markerne er med til at sikre, at biodiversiteten holdes ved lige på Leif Rørbyes arealer. For ham er det helt naturligt, at biodiversiteten er en del af landbruget.
DET HELE HÆNGER SAMMEN
Hen over hele græsningssæsonen flyttes køerne mellem mange små græsningsparceller, der er opdelt af trådhegn. Hvor længe køerne går samme sted, afhænger blandt andet af arealets størrelse og er med til at sikre, at græsset aldrig græsses helt i bund:
»Det handler meget om planlægning og at sikre sig, at der er styr på ens afgræsningsskemaer. Køerne skal
Det handler meget om planlægning og at sikre sig, at der er styr på ens afgræsningsskemaer. Køerne skal flyttes så oftest som muligt, så græsset kun tygges cirka en tredjedel ned.
flyttes så oftest som muligt, så græsset kun tygges cirka en tredjedel ned. Derudover er det sundere for dyrene, og man får en hel anden plantesammensætning i markerne,« fortæller
Leif Rørbye, mens han kigger ud over de grønne græsmarker og fortsætter:
»Dyrene får en mere varieret kost, når de roteres mellem parcellerne, og de undgår at tygge i helt kort græs, som ofte giver dem dårlig mave. De undgår også lettere at blive smittet med parasitter med den holistiske tilgang.«
KOEN FÅR SKYLDEN
Leif Rørbye fik for to år tilbage foretaget en foreløbig undersøgelse af,
hvilke flora- og faunaarter der findes på hans arealer.
Det viste sig, at det primært var strandsvingel, der dominerede på markerne.
Om tre år gentages undersøgelserne, og Leif Rørbye håber på udvikling i plantesammensætningen:
»Vi har ikke fået lavet de endelige rapporter over, hvilke arter der findes her på markerne endnu, men det bliver spændende, når de er klar om tre års tid. Jeg håber at kunne se, at det man gør, rent faktisk gavner noget,« fortæller han og tilføjer:
»Koen har fået skylden for mange ting i vores verden især i forhold til klima. Men den gavner også - især
når den græsser, laver kokasser og tramper i marken.«
Selvom der ikke findes noget konkret biodiversitetsdata over Leif Rørbyes arealer, er han ikke i tvivl om, at den holistiske tilgang er gavnlig for biodiversiteten:
»Det blev blandt andet påvist i undersøgelser fra USA, at den holistiske tilgang havde stor effekt på fuglelivet i markerne. Det mærker vi også selv herhjemme. Vi har rigtig mange fugle på vores arealer, og vi oplever, at der er så mange forskellige dyr herude, så jeg er slet ikke i tvivl.«
BARE KOM I GANG
For Leif Rørbye er biodiversiteten nu en integreret del af hverdagen, som hverken er besværlig eller til gene for driften. Den er i stedet en del af driften. Han håber, at andre landmænd vil undersøge deres egne muligheder for at styrke biodiversiteten:
»Det er bare at gøre det. Jo før man går i gang, jo bedre. Man kan prøve sig af med den holistiske tilgang på sine græsmarker, men man kan også plante nye læhegn eller lave insektvolde. Det skal ikke nødvendigvis være store tiltag til at starte med. Man kan sagtens starte i det små og senere planlægge mere og mere. Det handler for eksempel også om at opbygge jordfrugtbarhed. Jorden skal være frugtbar. Ellers er der ingen diversitet.«
IKKE KUN DET SYNLIGE
Biodiversitet er ifølge Leif Rørbye således ikke kun det, man lige kan se med det blotte øje. Det handler også om regnormene og de mange hundredtusindvis af bakterier og svampe, der lever i jorden. Og for den garvede landmand er helhedssynet det vigtigste:
»Det er et helhedssyn, hvor man må prøve at få alt til at trække i den rette retning. Alt spiller sammen. Både over og under jorden, og når køerne kommer på græs, sker der noget,« fortæller Leif Rørbye og tilføjer:
»Men biodiversitet kan også opstå helt tilfældigt. Her bor der for eksempel mange insekter og smådyr,« mens han griner og peger over på en stor stak marksten, der ligger fore enden af læhegnet.
BLÅ BOG
• Leif Rørbye, 59 år
• Uddannet landmand i 1984 på Malling Landbrugsskole
• Bosat i Barrit i Østjylland
• Driver knap 25 hektar landbrug med sin bror og samarbejder med sin nabo om opstaldning og afgræsning af 209 jersey-hereford køer
• Økolog siden 1998
www.envo
Koen har fået skylden for mange ting i vores verden især i forhold til klima. Men den gavner også - især når den græsser, laver kokasser og tramper i marken.
Vi har både nye og brugte ukrudtsbrændere på lager,så du kan nå det endnu.
Ring gerne og få et godt tilbud.
+45 40 26 69 36
Uden drøvtyggere til at holde bevoksningen nede, vil naturarealerne gro til, og det vil ramme arter som blåhat, majgøgeurt og hele gruppen af rosetplanter, som kun trives i de lysåbne arealer. Forsvinder de, vil det påvirke det mangeartede insektliv, der har specialiseret sig omkring dem.
Arkivfoto: Malthe Karstensen
Den danske natur vil komme til at se markant anderledes ud, hvis man fjerner græssende dyr som landbrugets naturplejende kvæg. Men god naturpleje er også at finde den rette balance.
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Det danske landskab vil komme til at se markant anderledes ud, hvis man fjerner de store afgræssere fra naturarealerne - en rolle, der i dagens Danmark hovedsageligt varetages af landbrugets kødkvæg.
Overdrevene og engene vil forsvinde fra den danske natur, som i stedet vil gro til og gradvist blive til skov.
Det er ikke, fordi skov på nogen
måde er skidt - den skal der også være plads til - men der er en masse arter, som har brug for de lysåbne arealer for at overleve, forklarer Bent Rasmussen, der er biolog og naturkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
»Jo flere plantearter, du har, desto flere dyrearter vil du få. De bedste overdrev har over 25 forskellige plantearter per m2, og det giver levested for mange flere dyrearter fremfor hvis man bare har et areal domineret af få kulturgræsser. Diversiteten i plantefloraen kan ses hele vejen op igennem fødekæden,« siger Bent Rasmussen.
Den største trussel mod de lysåbne systemer er, når området gror til, for så vil få, høje plantearter komme til at dominere og skygge for de lave og mere konkurrencesvage arter, som dermed vil forsvinde i løbet af få år.
»Det betyder, at vi vil få en helt anden naturtype, end de enge, overdrev og heder man helt tilbage i 1970’erne besluttede sig for at beskytte gennem det, der senere blev til Naturbeskyttelsesloven,« forklarer han.
SPECIALISTER FORSVINDER
Blåhat, majgøgeurt og hele gruppen af rosetplanter er nogle af de arter, som kun trives i de lysåbne arealer, og forsvinder de, vil det påvirke det mangeartede insektliv, der har specialiseret sig omkring dem.
»Specialisterne forsvinder, men generalisterne finder bare en anden fødekilde,« siger Bent Rasmussen, med henvisning til de to kategorier af insekter, hvor specialisterne er afhængige af få specifikke arter, mens generalisterne let kan finde anden føde.
Selv de helt små græsarealer, der måske kan virke ligegyldige for naturen, er vigtige at holde lys-
Flere end 450 insektarter er helt eller delvist afhængige af kokasserne på marken. Det er vigtigt, at kokasserne er medicinfri.
Det er ikke kun naturpleje, som græssende kvæg bidrager positivt til biodiversiteten med - også deres kokasser på en almindelig omdriftsmark har en gavnlig effekt for flere hundrede arter.
»Når man kigger på en kokasse,
tænker de fleste nok: Dér er noget affald. Men så snart koen har smidt det, danner der sig en helt ny verden her. En hel række biller er superafghængige af den her lort,« siger biolog Bo Levesen til magasinet Økologisk, der netop er udkommet til Økologisk Landsforenings medlemmer.
Markskanbasserne er et eksempel på liv, man finder på en græsmark med kokasser om sommeren. Møbgillerne er ofte allerede aktive sidst på vinteren, og derfor er det ifølge Bo Levesen vigtigt, at køerne kommer
på græs så tidligt på året som muligt. Faktisk så han helst, at de kom på græs allerede i februar.
MEDICINRESTER DRÆBER LIV
Ifølge rapporten ’Insekters tilbagegang’ fra 2020 anses godt 450 møglevende insekter for at være helt eller delvist afghængige af gødning på et tidspunkt i deres liv. Møgbillerne er særdeles vigtige for omsætningen af gødningen og for stofomsætningen i jorden, hvilket er med til at lagre kulstof stabilt i jorden. De voksne biller
åbne, påpeger han. For nok er det vigtigt at have store sammenhængende naturarealer, men for at de vilde blomster kan sprede sig, er de nødt til at have nærliggende egnede arealer at sprede sig til - der må altså ikke være for langt imellem naturarealerne.
»De små biotoper, der ligger på bare en halv eller hel ha er ekstremt vigtige som spredningsvej. Hvis et blomsterfrø skal flyve med vinden og sprede sig, skal det være heldigt at ramme et andet område med god naturtilstand, så det er vigtigt, at disse ikke ligger alt for spredt. Vi skal gerne have en mosaik af små naturarealer, som ligger relativt tæt på hinanden,« siger Bent Rasmussen.
ANTALLET ER AFGØRENDE Bent Rasmussen medgiver, at hvis man satte alle landbrugets kødproducerende kvæg på stald, ville de godt kunne erstattes af andre græs-
sere, men nogen ér nødt til at afgræsse arealerne for at holde dem åbne. »Og hvorfor så ikke bruge kødkvæg, så vi har græssende dyr, som udfylder to roller på det samme areal?« spørger han retorisk og tilføjer, at klimaaftrykket af naturafgræsningen er ens, uanset om det er tamme kødkvæg eller vilde hjorte og bisoner, der udfører opgaven. Begge typer har drøvtyggermave og udleder metan, så forskellen er kun, om de samtidig producerer menneskeføde eller ej.
Han understreger, at selvom koen kan udføre en vigtig rolle for biodiversiteten, er det stadig vigtigt, at vi reducerer antallet af husdyr af hensyn til klimaet.
»Udfordringerne for både klimaet og naturplejen er ikke koen i sig selv, men antallet af køer, som vi beslutter at have i produktionen. Det handler om at ramme det antal, som naturen og klimaet kan bære.«
er desuden vigtige for insektædende, sjældne fugle som kirkeugler og hvide storke.
Insektlivet knyttet til lort har det dog svært ligesom mange andre plante- og dyrearter, fortæller medforfatter på rapporten Beate Strandberg:
»De insekter, der er knyttet til kokasser, er helt sikkert hårdt ramte. Helt oplagt fordi vi har meget færre dyr på markerne, end vi havde tidligere. Den helt store årsag er, at hovedparten af vores kreaturer er kom-
met på stald. For at sige det lige ud, så er der mangel på lort ude i landskabet,« siger hun og understreger, at det set fra biodiversitetens vinkel er en klar fordel, at de økologiske køer kommer på græs.
Af rapporten fremgår det dog også, at ormemidler, som landmænd giver køerne mod parasitter, gør kokasserne til dårlige bosteder, fordi medicinrester slår billernes larver ihjel. Bo Levesen råder derfor til, at man kun behandler køerne om vinteren, hvor billerne er i dvale. /hhk
Landbrugsstyrelsen
arbejder på at indføre en ny kontrolform for naturpleje samt en tillægsbetaling, der fokuserer på afgræsningens effekt på naturen. Reglerne er også blevet forenklet.
Det er vigtigt for biodiversiteten, at naturpleje udføres med den ønskede positive natureffekt, men det sker langt fra altid.
Landmænd, som modtager tilskud til naturpleje bliver kontrolleret efter regler udstukket af Landbrugsstyrelsen, og her vurderes, om området er tilstrækkeligt afgræsset til, at græsningstilskuddet kan udbetales.
For at landmanden kan være sikker på, at afgræsningen er »synlig«, ender det tit med overgræsning, fordi der sættes for mange køer på arealet, og så forsvinder den gavnlige effekt, da dyrene så begrænser de selvsamme arter, som de faktisk skulle beskytte. Alternativt - hvis afgræsningen ikke er synlig - risikerer landmanden at miste sit tilskud.
»Der er mange frustrationer forbundet med naturafgræsning både blandt dyreholdere, rådgivere og biologer, fordi tilskudsordningen ikke virker efter hensigten,« siger Bent Rasmussen, der er biolog og naturkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
TILPASSER LØBENDE Hos Landbrugsstyrelsen er man klar over problemet.
»Vi har løbende lavet tilpasninger, forbedringer og forenklinger, så ordningen er blevet bedre,« siger Sarah Vestergård Hansen, specialkonsulent hos Landbrugsstyrelsen, og understreger, at der også er mange i landbruget, som er glade for ordningen.
Der er i 2023 indført flere forenklinger, der skal gøre det lettere for landmanden at sikre sig, at der ikke opstår problemer med kontrollen. Blandt andet har styrelsen forenklet regelsættet for landbrugere, som også søger grundbetaling på deres naturareal, så de fremover ikke skal tænke på krav om landbrugsaktivitet. Aktivitetskravet på grundbetaling vil per definition være opfyldt, når man har opfyldt plejekravet. Dette har erhvervet taget godt imod, lyder det fra Sarah Vestergård Hansen.
Styrelsen arbejder herudover på at give landmanden flere valgmulig-
heder: Som det er nu, kan man vælge enten at blive kontrolleret om sommeren eller lige før d. 15. september, men styrelsen har nu en tredje kontrolform på tegnebrættet. Den skal gøre det muligt for landmanden selv via Landbrugsstyrelsens eksisterende KundeApp at indsende dokumentation for afgræsningen, mens den er i gang, hvilket vil erstatte det fysiske kontrolbesøg.
Fleksibiliteten vil betyde, at man kan indsende sin dokumentation på tidspunkter af året, hvor det er mest hensigtsmæssigt at afgræsse og lade græsset få ro på andre tidspunkter, fx i sommermånederne hvor planterne blomstrer.
Hvordan kontrolformen helt konkret bliver udformet, og hvornår den er klar, kan Sarah Vestergård Hansen endnu ikke sige, ud over at det bliver »snarest muligt«.
SER PÅ RESULTATERNE
En anden ændring, der kan være undervejs, er formet i EU-projektet
LIFE IP Natureman, der begyndte i 2018, og som Landbrugsstyrelsen er en del af.
Her vil Landbrugsstyrelsen i 2024 eller 2025 teste en resultatbaseret betaling, der skal indføres som et tillæg til det traditionelle græsningstilskud, som i dag stiller krav til selve indsatsen; altså om der afgræsses eller ej. Med resultatbaseret betaling vil styrelsen honorere de synlige resultater for naturen som følge af afgræsningen, for eksempel ved at se efter antallet af blomstrende planter og tuedannelser på arealet.
Der skal stadig være en grundbetaling for selve afgræsningen, men resultaterne vil blive belønnet med et tillæg.
KRÆVER MERE VIDEN
»Kombineret med den nye kontrolform, som er på tegnebrættet, kan det fremover blive nemmere at levere gode resultater for naturen. Idéen er, at man giver landmanden flere valgmuligheder og incitamenter, så vedkommende føler mere ejerskab over naturplejen; at man belønnes for resultaterne, og at det kan betale sig. Men det kræver også, at de får mere viden om naturværdien og hvordan man fremmer dem på græsningsarealerne,« siger Sarah Vestergård Hansen.
Bent Rasmussen forklarer, at en optimal naturpleje skal målrettes efter områdets aktuelle naturtilstand og har ofte gavn af afgræsning i vinterhalvåret og en langt mindre afgræsning om sommeren. Landmandens viden og evne til korrekt management af naturplejebesætningen er derfor altafgørende for et godt resultat af naturplejen.
Kan man lære at balancere afgræsningen, så der er lige præcis nok til køerne, er der penge at spare på foderet.
morgen som noget af det første går ud på græsmarkerne for at se, om det planlagte markstykke nu også er klar til at huse køerne den følgende dag – den aktuelle dag har han allerede styr på.
så de længste gåture for køerne er begrænset til foråret. Det betyder kortere gåture, når vejret bliver varmere i sommermånederne.
Afgræsning er ikke kun en fordel for biodiversiteten, men kan også give landmanden en økonomisk gevinst.
I 2022 var der mange steder et sløjt udbytte af grovfoder, hvilket betyder, at flere kvægbesætninger kan være nødt til at købe ekstra ind for at have nok til hele 2023.
På Vejgården lidt uden for Varde slipper man dog for at bruge ekstra penge på grovfoder i år. Her har de nemlig i en årrække arbejdet på at få køerne til at græsse mest muligt som en del af ØkologiRådgivning Danmarks rådgivningstilbud ’Eliteafgræsning’. Det skriver sagro.dk.
»Jo mere vi kan få køerne til at afgræsse, jo mindre grovfoder skal vi bruge i foderrationen på foderbordet. I den tid jeg har været her, har vi ikke været nødsaget til at købe grovfoder. Så jeg kan ikke sige, hvor mange penge vi sparer på indkøbt grovfoder, for nu er eliteafgræsning bare noget, vi gør,« siger Vejgårdens Anders Kristensen, som er fodermester for 620 økologiske årskøer, til sagro.dk.
Med Eliteafgræsning er det vigtigt at være på forkant. For Anders Kristensen betyder det, at han hver
»Det med at vurdere, om der er græs nok til køerne, kan være svært. Men med god hjælp fra rådgiverne i ØkologiRådgivning Danmark har jeg fået helt styr på den del også. Som udgangspunkt skal græsset være cirka 18 cm langt. Bliver det længere, går det let i strå. Det er en hårfin balance,« siger han.
Omvendt må arealet heller ikke afgræsses for meget. Derfor har de køerne på græsset to dage i træk, hvorefter parcellen får lov til at hvile.
LÆNGERE GRÆS
Det er netop balancen, det handler om, hvis man spørger rådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark Birgitte
Høyer:
»De 16 - 18 cm græs er noget længere, end traditionen siger. Men for at få mest muligt ud af markerne, opdeles de i flere, mindre parceller med hurtighegnet, så de på én dag bliver græsset ned til 6-8 cm. Freden, som marken får inden næste afgræsning, sikrer lækkert og energirigt græs hver dag,« siger hun.
Markerne er samtidig blevet opdelt i 20 mindre folde frem for tidligere syv-otte store folde. Det giver bedre mulighed for, at bedriftens ca. 130 ha græsareal kan komme sig.
Som noget nyt vil man prøve at starte med at afgræsse de arealer, som ligger længst væk fra staldene,
»Når det bliver varmt, natafgræsser køerne, og det er helt klart en af grundene til, at vi ikke tabte mælk i sommerperioden. Ligeledes om efteråret, når væksten i græsset bliver mindre, og køerne er kortere tid på græs, skal de ikke bruge for meget tid på at gå til foldene,« siger Anders Kristensen.
TAGER PRØVER AF GRÆSSET
For at holde foderbalancen optimal, tager ØkologiRådgivning Danmark hver uge friskgræsprøver rundt omkring i landet, så man kender næringsindholdet i græsset, hvilket er særligt vigtigt i efteråret.
Den optimerede foderplan har betydet, at Vejgården i sensommermånederne ikke har oplevet nedgang i mælkeydelsen, hvilket også er en del af hele formålet med Eliteafgræsning.
• Antal årskøer: Cirka 620
• Ydelse: 9.100 kg EKM. Malker til 10.000 kg EKM
• Afgræsningsareal: Ca. 130 ha
Dagligvarekæderne har selv nøglerne til at styrke landbrugets biodiversitet, mener Bent Rasmussen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
BIODIVERSITET
Ingen kan længere være i tvivl om, at Danmarks biodiversitet er udfordret. Landbruget har gennem mange år forgæves forsøgt at vende udviklingen ad frivillighedens vej, men Bent Rasmussen, specialkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug mener, at dagligvarekæderne har god mulighed for at hjælpe markernes vilde plante- og dyrearter.
»Landmændene vil egentlig gerne, og med buræg så vi hvordan kæderne nærmest fra dag til dag kunne fjerne buræggene ved at stille krav til producenterne. Vi kan gøre det samme med naturhensyn,« siger Bent Rasmussen, som derimod har svært ved at se effekten af naturkreditter.
»Det får vi ikke flere agerhøns af. Vi skal have gjort naturen målbar, og vi er ved at udvikle et værktøj, der kan måle på de arter, der gennem generationer har tilpasset sig til livet i landbruget.«
KÆDERNE HAR ET MEDANSVAR
Flere pensionsselskaber og jordbesiddende fonde har forstået alvoren
og er begyndt at arbejde mere seriøst med at begrænse tabet af arter, og landets største dagligvarekæder har også erkendt, at de har et medansvar for at give naturen en hjælpende hånd og bremse den biodiversitetskrise, som de selv bidrager til.
Kigger man på dagligvarekædernes initiativer på den front, har de ifølge Rasmus Vincentz, som er stifter af Habitats, hidtil været af mere symbolsk karakter i form af beplantninger rundt om lagerbygninger og hovedsæder og forskellige samarbejder med grønne organisationer.
EU OG FN VISER VEJEN
Habitats har specialiseret sig i at rådgive virksomheder og kommuner, der ønsker at skabe plads til mere biologisk mangfoldighed, og efter hans vurdering er dagligvarehandlen stadig noget fodslæbende, når det gælder bildiversitetstiltag, der har en reel effekt.
»Detailkæderne laver mange små søde tiltag med uddeling af frø, men det er helt utilstrækkeligt, når op mod 90-95 pct. af deres naturaftryk stammer fra de varer, som de sælger. Der er behov for anderledes seriøse planer, og det går den rigtige vej, men det går bare alt for langsomt,« siger Rasmus Vincentz, som derimod både roser EU og FN for at løfte biodiversiteten højt op på den politiske agenda.
Senest via den globale biodiversitetsaftale, som blev vedtaget på COP15 i december, og EU’s biodiversitetsstrategi for 2030, som er en
samlet, ambitiøs og langsigtet plan for at beskytte naturen og standse nedbrydningen af økosystemer.
»Når vi laver kontrakter med virksomheder, betinger vi os, at indsatser for biodiversitet på udearealerne følges op med forankringer inde i selve organisationen og blandt medarbejderne,« siger Rasmus Vincentz.
EFTERLYSER PEJLEMÆRKER
Både Salling Group og Coop ved godt, at det ikke længere er nok at så græs på taget af en flagskibsbutik eller uddele blomsterfrø til kunderne, hvis de for alvor ønsker at hjælpe naturens mange truede dyre- og plantearter.
På et temamøde om frugt og grønt, som Økologisk Landsforening arrangerede i begyndelsen af marts, udpegede de øverste CSR-ansvarlige fra begge dagligvarekoncerner klimaet, biodiversiteten og menneskerettighederne som de tre vigtigste indsatsområder på CSR-fronten.
»På samme måde som med CO 2aftrykket, har vi også et ansvar for, at vores varer ikke har et højt naturaftryk, og der er det nødvendigt, at vi går ind og kigger på hele værdikæden, men vi mangler nogle redskaber at navigere efter,« siger Thomas Roland, CSR-chef i Coop.
Han sporer en voksende bevidsthed om biodiversitet blandt fødevareproducenter, som eksempelvis arbejder med regenerativt landbrug og skovlandbrug, men det frikender ikke kæderne for et ansvar.
»Jeg kunne godt forestille mig
fremtidige krav til producenterne om en markdrift, der tager mere hensyn til naturen. Når der kommer klimaaftryk på varer, kan vi efterspørge varer med lavere aftryk. Men før vi har en lignende mulighed på biodiversitet, er det svært for os at agere i de værdikæder, der virkelig betyder noget,« siger Thomas Roland, som i den forbindelse efterlyser en form for biodiversitetsmærkning, som kæderne kan bruge til at markedsføre produkter, der tager særligt hensyn til biodiversiteten.
LAD OS STYRKE Ø-MÆRKET
Et selvstændigt biodiversitetsmærke er ikke Økologisk Landsforenings livret, oplyser Sybille Kyed, landbrugsog fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL).
»I ØL vil vi meget gerne sætte mere fokus på, hvordan landbruget kan gøre mere for biodiversiteten, og at biodiversiteten i agerlandet også er vigtig. Men vi vil gerne advare mod at skulle lave endnu et selvstændigt mærke. Vi taler om fødevarer, og her har vi behov for at fremme et mere bæredygtigt system, der er et godt bud på fremtidens landbrug. Og det er det, Ø-mærket skal signalere, så vi skal hellere styrke Ø-mærket end lave endnu et selvstændigt mærke,« siger Sybille Kyed.
I den forbindelse peger hun på, at EU har varslet et kommende bæredygtighedsmærke.
»Hvis vi får et klimamærke, så vil det være meget oplagt at bygge en
biodiversitetsmærkning på klimamærket, så klima ikke står alene. Det kan være to parallelle skalaer med inspiration i det franske Planet Score,«foreslår Sybille Kyed.
ØKOLOGIEN SPILLER EN ROLLE Klimaspecialist i Salling Groups CSRafdeling Kenneth Fredslund Hansen erkender, at biodiversitet er en kompleks størrelse at håndtere for dagligvarehandlen.
»Vi er godt på vej med klima, og vi er nu ved at se på, hvordan vi skal håndtere biodiversitet,« siger han, med henvisning til at landets største dagligvarekoncern i løbet af få uger forventer at få sin klimaplan godkendt af den uafhængige klimapartner Science Based Targets initiative.
»Når det gælder biodiversitet, har vi haft flere økologiske initiativer på tegnebrættet, men det seneste år har været det muliges kunst, hvor vi har været nødt til at rette sortimentet ind efter kundernes efterspørgsel, så lige nu har vi ikke en stor forkromet masterplan for biodiversitet,« siger Kenneth Fredslund Hansen.
Han er dog overbevist om, at økologien vil spille en vigtig rolle i de fremtidige bestræbelser på at øge biodiversiteten.
Han peger også på, at hvis den nuværende udvikling i retning af en mere plantebaseret kost fortsætter, kan det i teorien blive muligt at frigive mere landbrugsjord til natur, da der skrues ned for den arealkrævende animalske produktion.
og andre insekter, som hjælper med at krydsbestøve afgrøder som raps, kløver og hestebønne.
NYT FRA INTERNATIONALT
CENTER FOR FORSKNING I
ØKOLOGISK JORDBRUG OG
FØDEVARESYSTEMER
KRONIK
YOKO DUPONT
SENIORFORSKER, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AARHUS UNIVERSITET
BENT RASMUSSEN
SPECIALKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG
Biodiversitet er kvidrende fugle i og omkring marken, summende insekter, agerhøns, harer og andre større dyr, som lever i agerlandet, foruden mangfoldigheden af planter, svampe og andre mere eller mindre synlige organismer. Biodiversitet er variationen af liv.
Naturens mangfoldighed har værdi, selvom det er svært at måle i kroner og ører. Men en del af markbiodiversiteten har økonomisk værdi: Det gælder for eksempel fugle, edderkopper, snyltehvepse og andre dyr, som naturligt lever af skadedyr, der angriber vores afgrøder; og bier
Kan vi hjælpe de nyttige organismer i landbrugsdriften, kan vi nedbringe tab pga. skadedyr eller øge produktionen af insektbestøvede afgrøder.
Har vi en høj mangfoldighed af nyttedyr, er vi også mere sikre på en stabil ”ydelse” fra naturen. Er forholdene dårlige for bladluseædende mariehøns et år, så kan biologisk bekæmpelse f.eks. opretholdes, hvis der findes andre naturlige fjender på marken, såsom svirrefluer, hvor nogen har larver, der også lever af bladlus.
Men biodiversiteten – både den nyttige og mere generelle - er ofte udfordret i intensivt opdyrket landbrugsland, hvor der er få uforstyrrede steder til fødesøgning, redepladser, og andre krav til levesteder for vilde arter.
Opdyrket land udgør over halvdelen af landarealet i Danmark. Desuden er danske landbrugslandskaber typisk mosaikker af dyrkede marker, adskilt af markskel, levende hegn, og andre småbiotoper, som udgør vigtige levesteder for vilde dyr og planter.
Mange organismer er dog ikke begrænsede af menneskeskabte eller naturlige grænser, men bevæger sig mellem dyrkede og udyrkede områder, og på tværs af bedrifter. Biodiversitet på marken afhænger med andre ord af den biologiske mangfoldighed, som lever i de tilstødende naturlige arealer - og omvendt.
Derfor mener vi, at en helhedsorienteret tilgang er en nødvendighed for at forbedre levevilkår for nyttedyr og andre vilde arter, som lever i og omkring marker i landbrugslandet.
Hvis naturlige organismer får plads i de dyrkede arealer, vil den nyttige biodiversitet til gengæld hjælpe med at øge vores produktion. Det er tankegangen bag tilgangen ”land-sharing”, altså at både naturen og landbrugsdrift skal deles om pladsen på landbrugsarealer. Dette
ses ofte i kontrast til ”land-sparing”, hvor produktionen intensiveres for at øge udbyttet på dyrket jord, hvilket kan frigive plads til ren natur.
Organic+-projektet arbejder på at fremme biodiversitet i landbrugslandskaber på tværs af dyrkede marker - samt små og større arealer med natur.
Helt konkret undersøger vi ved hjælp af computersimulering, hvordan bestande af udvalgte
landbrug og en berettigelse på tallerkenen.
Når man følger pressen og de sociale medier, kan man komme i alvorlig tvivl, om koen har en fremtid i landbruget og på vores tallerken. Det er dog ikke en tvivl, jeg deler, eller som de økologiske landmænd og virksomheder bør have. En ko, der primært lever af græs, har af rigtige mange gode grunde en central plads i det bæredygtige
Køer på græs er med til at sikre en god og levende jord. De giver mere liv både under jorden og over jorden. De giver alsidighed og dynamik og flere levesteder i såvel det dyrkede som det udyrkede land og gør dermed fødevaresystemet mere robust over for ændringer, afvigelser fra normalen og ekstreme hændelser, om det er meget nedbør, tørke eller angreb fra såkaldte skadedyr, der kan true en høst.
Køer på græs er med til at sikre stabil kulstoflagring.
Den stabile kulstoflagring er både vigtig med hensyn til at nedbringe klimaaftrykket og for
den dyrkningssikre og robuste dyrkningsjord, der kan modstå både tung nedbør, storm og tørke og stille næringsstoffer til rådighed for planterne med hjælp fra jordens mikroorganismer.
Dyr på græs har færre sygedage. Det er godt for dyrene, men det er så sandelig også godt for os mennesker, da det giver et lavere forbrug af antibiotika.
WHO forudser stigende udbredelse af antibiotikaresistente bakterier, og at 10 millioner mennesker vil dø som følge af infektionssygdomme, der ikke kan behandles, når vi når til år 2050. Det er flere, end der vil dø af cancer.
Græs i sædskiftet gør sædskiftet mere robust og overfor ukrudt og
Tankegangen bag konceptet ”landsharing” - som illustreret - er, at både naturen og landbrugsdriften skal deles om pladsen på landbrugsarealer. Dette ses ofte i kontrast til ”land-sparing”, hvor produktionen intensiveres for at øge udbyttet på dyrket jord, hvilket kan frigive plads til ren natur. Illustration: Morten Telling
organismer (nytteinsekter, pattedyr og fugle) udvikler sig i digitaliserede landskaber. Simuleringer af scenarier med og uden forskellige biodiversitetstiltag og over 20-50 år giver et fingerpeg om, hvordan landbrugstiltag kan påvirke vilde arter og dermed biodiversitet regionalt og på lang sigt.
Ser vi muligheder for at forbedre landbrugsområder som levesteder for vilde organismer, er praksisfællesskab en nærliggende strategi til at fremme biodiversitet. Det vil sige et samarbejde mellem landmænd i samme område, så både landbrug og natur er integreret over et større område.
Hertil kommer samarbejdet gennem værdikæden af landmænd, forhandlere og forbrugere, så alle trækker på samme hammel mod et større naturhensyn. Her kan man tale om en helhedsorienteret tilgang i bred forstand!
Organic+ er del af Organic RDD7-programmet, som koordineres af ICROFS og har fået tilskud fra GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
er dermed med til at holde sprøjten væk.
Græs i sædskiftet er blandet med kløver systemets egen kvælstofmotor og helt uafhængig af destabiliserende geopolitiske stridigheder.
I den danske natur er det græssede landskab truet af tilgroning. Det kan en ko på græs stoppe, samtidig med at den trækker nye næringsstoffer ind i kredsløbet.
Kød, mælk og ost rummer vigtige næringsstoffer, bidrager med gode spiseoplevelser ikke at forglemme, og når kød, mælk og ost kommer fra dyr på græs, indeholder de flere sunde fedtsyrer.
Selvfølgelig indeholder fremtidens landbrug og tallerken fortsat køer. Altså hvis de kommer på græs.
Hvad fremtidens landbrug ikke indeholder er køer holdt på stald og fodret med majs, raps og soja. Den slags køer kan vi lige så godt erstatte med laboratoriekød og mælk. De gør intet godt, men øger landbrugets klimaaftryk og tager pladsen fra naturen.
Lige straks afvikler Økologisk Landsforening i samarbejde med de økologiske mejerier årets Økodag. Det er køernes og økologernes festdag, den skal vi fejre og lade os bekræfte i, at køerne også har en berettigelse i fremtiden, når bare vi gør det rigtigt. Vi vil få færre dyr, men til gengæld dyr, der gør dyrkningssystemet bedre. Vi vil spise mere planterigt, men ledsaget af få, men gode produkter fra dyr, der har et godt liv, og som spiller en positiv rolle.
Brugen af almindelig husdyrgødning medfører ofte en ringe start på sæsonen for afgrøderne på markerne, fordi kvælstoffet i gødningen først bliver tilgængeligt senere på sæsonen. Afgasset gødning fra biogasanlæg kan være et grønnere alternativ, som samtidig sikrer større udbytter. Økonomien sætter dog begrænsninger for udviklingen.
UDBYTTER
AF SOLVEJ LYBY TOLSGAARD
Mens snakken om klima og landbrug fortsætter blandt politikere, medier og landmænd, arbejder forskere i stedet på at skabe resultater, der kan sikre et mere klimavenligt landbrug i fremtiden:
»Det handler grundlæggende om, at planteavlsudbytterne skal op, og samtidig skal gødningen udnyttes optimalt, så der sker så lille et tab af næringsstoffer som muligt. Så optimerer man klimaprofilen, især hvis man samtidig kan stabilisere og øge jordens kulstofindhold,« fortæller Erik Fog, der er chefkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
I samarbejde med Aarhus Universitet og Seges Innovation har han arbejdet på projektet ClimOptic. Et projekt, der undersøger, om afgasset gødning fra biogasanlæg kan bruges som et effektivt gødningsalternativ til almindelig husdyrgødning.
For økolog Niels Tvedegaard, der driver det 557 ha store landbrug Harridslevgård nordøst for Randers, giver det nye projekt god mening. Hans bedrift har været udgangspunktet for de klimaberegninger, der er udført undervejs:
»Klimadagsordenen fylder jo rigtig meget, så jeg synes, at det er interessant at undersøge, hvordan vi som landmænd kan optimere vores landbrug både økonomisk og klimamæssigt for fremtiden. Desværre er de fremtidige rammevilkår meget usikre, og dermed er den fremtidige økonomi usikker. Mere usikker end jeg nogensinde har oplevet i min landmandskarriere. Det bremser udviklingen i projektet,« fortæller Niels Tvedegaard, mens han skimter ud over sine marker fra køkkenvinduet.
GODE RESULTATER
Den afgassede gødning fra biogasanlægget laves ved at blande kløver-
Niels Tvedegaard, der driver det 557 ha store landbrug Harridslevgård nordøst for Randers, samarbejder med Aarhus Universitet og Seges Innovation om et projekt, der undersøger, om afgasset gødning fra biogasanlæg kan bruges som et effektivt gødningsalternativ til almindelig husdyrgødning. Foto: Solvej
græs og gylle. Blandingen afgasses, hvorefter det er muligt at separere en flydende og en fast del.
I den flydende del af gødningen er indholdet af ammonium så højt, at den kan bruges som en effektiv start-gødning først på sæsonen. De resterende tørre dele kan i stedet bruges som effektiv fosforgødning.
Aarhus Universitet har stået for at gennemføre markforsøg med de forskellige gødningstyper, og resultaterne er lovende:
»I forsøgene blev det påvist, at de separerede og flydende gødninger har en meget høj gødningseffekt i forhold til almindelig husdyrgødning. Den faste tørrede gødning har en meget lav kvælstofeffekt. Fordelene ved denne form for gødning er, at den transporteres langt og uden tab, så den kan bruges der, hvor den gør mest gavn for eksempel på fosforfattige jorde,« forklarer Erik Fog.
MERE USIKKER FREMTID
Til trods for de positive forsøgsresultater kæmper Niels Tvedegaard for at bevare optimismen hjemme på Harridslevgård. Den usikre verdenssituation med både krig og stigende inflation fylder meget for den garvede landmand:
»Renten er meget usikker, og vi aner lige nu ikke, hvordan rammerne for det klimaregulerede landbrug ser ud i fremtiden. Ikke engang den nærmeste fremtid. Jeg skal ikke gå med dårlig smag i munden for ikke at gøre mere lige nu. Jeg mener, at vi landmænd har et klimaansvar, men det er svært at finde rundt i, hvad der er ret og rimeligt. Jeg tror ikke, at politikere eller forskere er enige om, hvad der er det rigtige at gøre.«
For Niels Tvedegaard handler det derfor mere om at overholde de regler, der er gældende lige nu:
»Mit fokus lige nu er på at overholde de regler, der er. Det handler f.eks. om, at man skal have mindst 50 pct. kulstofopbyggende afgrøder i sit sædskifte. Det er jo med til at rykke på klimafronten her og nu. Jeg tror også, at det bliver mere attraktivt at dyrke græs i fremtiden. Det har en god forfrugtsværdi, der kan sænke gødningsforbruget, hvilket også har positive klimaeffekter,« fortæller han.
Niels Tvedegaard håber, at ClimOptic-systemet vil komme til sin ret i fremtiden, når tingene er mere stabiliserede og verdenssituationen vender igen.
TRE FORSKELLIGE SCENARIER
De succesfulde markforsøg har dog ikke været nok for forskerne i projektet, og derfor har de også inddraget beregninger fra klimaværktøjet ESGreenTool for at undersøge økonomien i projektet.
Beregningerne, der er foretaget på baggrund af Niels Tvedegaards bedrift, er lavet ud fra tre forskellige scenarier.
»Jeg dyrker allerede kløvergræs, men jeg tror også, at det i fremtiden vil blive mere attraktivt at dyrke græs. Lige nu kan man for eksempel
ansøge om et ekstra tilskud på 1.500 kr. pr. ha for vedvarende græs,« fortæller Niels Tvedegaard.
I scenario 1 erstattes 30 ha vårkorn med kløvergræs, som høstes og sendes til biogasanlægget. I scenariet bringes den afgassede gylle dog ikke tilbage til bedriften.
I scenario 2 byttes den almindelige husdyrgylle ud med flydende separeret gødning fra biogasanlæg med højere kvælstofudnyttelse, men der dyrkes ikke kløvergræs på bedriften.
I scenario 3 kombineres de to ovenstående. Det vil sige, at der dyrkes kløvergræs på bedriften, som høstes og sendes til et biogasanlæg, hvorefter den afgassede gylle købes tilbage til bedriften.
Scenario 1 giver samlet set en klimareduktion på 18,2 ton CO2ækvivalenter, mens reduktionen for scenario 2 og 3 lyder på hhv. 26 ton og 40,3 ton.
»Det er således bedst at kombinere de to tiltag, hvor man selv dyrker kløvergræsset og køber den afgassede gylle tilbage igen. I beregningerne er kulstoffet i jorden ikke beregnet med, da klimaværktøjet ikke tager højde for, at kulstoffet i afgasset gødning er mere stabilt og derfor favoriserer kulstofindholdet i rå gødning,« fortæller Erik Fog.
Den nye type gødning bliver altså ikke spredt ud på de økologiske marker lige foreløbig på grund af økonomien. Det skyldes primært, at de fleste landmænd i dag modtager gratis husdyrgødning, og at der derfor ikke er incitament til at gå ud og købe en anden type gødning.
De tre scenarier er således forbundet med økonomisk tab, der spænder fra -128.000 kr. i scenario 1 til -215.700 kr. i scenario 3.
»Det er super vigtigt, at vi får lavet forskning og forsøg som dette, så vi kan rykke os på klimafronten. Desværre er økonomien lige nu så usikker, at jeg ikke tør investere penge i et biogasanlæg, og så rykker den del jo ikke lige nu,« fortæller Niels Tvedegaard.
Selvom den økonomiske situation ikke tilgodeser investeringer i ClimOptic-systemet lige nu, ser Erik Fog dog muligheder i den afgassede gødning i fremtiden:
»Hvis man gør sig det tankeeksperiment, at husdyrgødning i fremtiden vil have en pris, der svarer til indholdet af næringsstoffer svarende til deres værdi i handelsgødning. Og hvis man samtidig antager, at biogasanlæggene kan levere afgasset gødning til en mindre pris pr. tons end prisen på husdyrgødning, fordi gasværdien i de leverede biomasser kan dække den del af omkostningerne, så bliver regnestykket for at dyrke kløvergræs til biogas og anvende afgasset gødning et helt andet.«
ClimOptic-projektet er støttet med midler fra GUDP og Promilleafgiftsfonden og er en del af Organic RDD4. Programmet er koordineret af Icrofs.
Folketinget vil udtage 100.000 ha lavbundsjord fra omdrift, men der er endnu lang vej mod målet. Et nyt værktøj skal give landmænd et bedre overblik over tilskudsmulighederne.
Af hensyn til klimaet har et flertal i Folketinget besluttet, at der skal udtages 100.000 ha kulstofrige lavbundsjorder og randarealer inden 2030.
Der er dog fortsat lang vej til målet, og derfor lancerer Fødevare- og Miljøministeriet et nyt screeningsværktøj, som skal give et samlet overblik over tilskudsordningerne og vise, hvilke lavbundsarealer der vil bidrage til den største klima- og miljøeffekt.
Det glæder minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V):
»I 2021 var vi et bredt flertal i Folketinget, som satte os for at udtage op mod 100.000 hektar lavbundjord
ANNONCE
som et led i den grønne omstilling af landbruget. Det er lige dele ambitiøst og kompliceret, fordi der er rigtig mange ordninger og aspekter at tage højde for. Det har også vist sig ikke at være uden udfordringer, og vi har derfor en opgave i at hjælpe indsatsen bedre på vej ved at gøre det langt mere gennemskueligt for ansøgerne.
Af den årsag glæder jeg mig over, at vi nu samler kræfterne endnu bedre på tværs af styrelserne, så det bliver nemmere at opnå tilskud gennem én fælles portal. Med det nye kort skaber vi nu en væsentlig større sammenhængskraft i den samlede udtagningsindsats, og det er helt afgørende for, at vi når vores politiske mål i Landbrugsaftalen.«
FLERE SIDEEFFEKTER
Miljøminister Magnus Heunicke (S) lægger vægt på, at effekterne ikke kun er en lavere CO2-udledning, men også giver bedre forhold for både vandmiljøet, naturen, instekter og plantearter samt forskellige træk- og ynglefugle.
»Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for hurtigst muligt at komme i mål med flere klima-lavbundsprojekter. Jeg er derfor glad for det nye værktøj, som
Brænder du for at blive selvstændig grøntsagsproducent, tilbyder vi en oplagt mulighed for at komme sikkert og godt i gang som forpagter.
Korsmedergaard er fornyeligt overtaget af os, Anja og Claus. Vi ønsker at lægge vores kræfter i æggeproduktionen og markdrift af bælgsæd til konsum. Korsmedergaard har været økologisk i over 20 år og med en god grøntsager produktion. Beliggenheden er 2 km fra Randers, og Korsmedergaard har et fantastisk godt ry og en velbesøgt gårdbutik i dag.
Ring til os på 24450541 og lad os få en snak –så byder vi på kaffe.
gør det nemmere for kommuner og lodsejere at få styr på detaljerne om de mulige projekter, så vi hjælper processen bedre på vej,« siger han.
MERE ENKELT
Indtil nu er klima- og miljøeffekter samt mulige barrierer for at udtage lavbundsarealer først blevet belyst efter en såkaldt forundersøgelse, men fremover bliver det med det nye screeningsværktøj muligt på en enkel måde at få overblik over, om et areal kan være relevant allerede inden forundersøgelsen.
Det nye kort gør det muligt at screene lavbundsarealer for deres potentiale til udtagning gennem både Landbrugsstyrelsens og Miljøstyrelsens tilskudsordninger. Hidtil har det udelukkende været muligt at orientere sig særskilt hos de respektive styrelser, men med det nye fælles kort vil der derfor fremover være større sammenhæng og kortere fra idé til opstart af et lavbundsprojekt.
Det nye screeningskort kan tilgås på Udtagningskort.dk. Kortet er udviklet i et samarbejde mellem Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Danmarks Miljøportal.
Af produktion kan vi tilbyde følgende: 5 stk. tunneldrivehuse med vandingsanlæg på i alt ca. 1500 m2, 7 ha frugtplantage med æbler, pære, blommer, kirsebær og hyldeblomster. 1-3 ha eller mere jord til grøntsager også med vandingsanlæg. Vi kan tilbyde gødning fra høns til næring i jorden, og vi har desuden flere ting fra den gamle produktion til hjælp i opstarten.
Afsætning foregår igennem gårdbutik og salg til restauranter, torvehandlere og mange forskellige opkøbere. Her er altså en komplet kundeliste at starte op med, der garanterer jeres afsætning…
Vi tænker om dig/jer: I er interesseret i økologi, værner om kvalitet og er klar til at nyde det frie liv som selvstændig.
I opstarten kan vi være behjælplige med timer, I kan arbejde i vores æggepakkeri og derved holde en fast indtægt.
Selv om parret bag jerseygården Sønderfenner kom ind i økologien på et uheldigt tidspunkt, er de efter kun to år som nyomlagte mælkeproducenter klar til at debutere som Økodagsværter.
»Økodag. Se øko-køerne komme på græs den 16. april kl. 12«, står på et stort banner, som er spændt ud over en bigballe. Den er placeret helt ud til den trafikerede rute 11 mellem Ribe og Tønder og er umulig at overse for de mange lokale borgere og turister, som dagligt passerer forbi.
Bag halmballen dukker landbruget Sønderfenner frem. Et skilt med Naturmælks karakteristiske blomsterkransede ko viser, at gården er leverandør til det Sønderjyske mejeri, hvis tankbiler årligt henter 1,2 mio. - 1,3 mio. kg mælk fra Sønderfenner.
I år er det 19. gang, at Økologisk Landsforening og de økologiske mejerier inviterer forbrugerne til Økodag. Men det er første gang, at det unge landmandspar Jens og Tanja Rasmussen har fundet vej til foreningens Danmarkskort over værtsgårde. Men selv om forberedelser giver ekstra travlhed i en i forvejen lidt for travl hverdag, ser parret frem til at få besøg af ca. 1500 gæster, når køerne skal på græs, og næsten halvdelen af pladserne er allerede booket.
»Vi har altid været en åben gård, uanset hvem der kommer forbi, og vi glæder os til at møde de mange glade mennesker herude på gården og vise dem nogle dyr, som har det godt,« siger Tanja Rasmussen.
Hun håber, at Økodag kan være med til at gøre forbrugerne lidt klogere på, hvorfor det giver god mening at betale lidt ekstra for den økologiske mælk, og parret gør alt, hvad de kan for at få en vellykket debut som Økodagsværter.
Tanja Rasmussen er uddannet køkkenassistent og folkeskolelærer og forsøger at lave aftaler med de mange frivillige, så de stort set bliver selvkørende på dagen, så hun og Jens Rasmussen kan koncentrere sig om gæsterne.
PØLSER OG PÅLÆG AF EGNE DYR
»I går havde vi møde med nogle lokale spejdere, som skal hjælpe os med at sælge ristede pølser og brød til Økodag,« forklarer Tanja Rasmussen, som byder på sen formiddagskaffe ved spisebordet i køkken-alrummet.
Hun er chefen i stuehuset, mens Jens Rasmussen er bossen i landbruget, og han skal lige være færdig med
at blande foder til køerne og ordner et par ting ude i stalden, så alt er klar til, at 20 dyrlæger senere på dagen kommer ud på gården for at holde kursus om malkerobotter.
Jens Rasmussens vækkeur ringer hver morgen kl. 04.00, og denne dag har været lidt ekstra stressende, da en lokal vognmand uventet dukkede op tidligt om morgenen for at hente to køer til slagtning.
»De bliver slagtet på Danish Crowns kreaturslagteri i Holsted, og så bliver kødet leveret til den lokale slagter Holsted Kød. De skal lave 1600 grillpølser, nogle spegepølser og noget hakket kød, som vi skal sælge til Økodag,« siger Tanja Rasmussen, som er i dialog med Vadehavsbageriet om at få bagt et større parti pølsebrød.
HAN KENDER DYRENE PÅ YVERET
»Dansk Holsteiner« står der på et skilt over porten på gavlen af stalden, men det er falsk varebetegnelse, og er et levn fra nogle af de tidligere ejere.
For siden Jens og Tanja Rasmussen i 2018 investerede et tocifrede mio i drømmen om eget landbrug, har Jens Rasmussen for alvor udnyttet mulighed for at dyrke sin passion for avlsarbejdet med det Jerseykvæg, som i dag har fortrængt de sortbroge-
Gården, som ligger knap tre km sydvest for Ribe, blev omlagt til økologi i 2021 og begyndte at levere mælk til Naturmælk.
• Besætning: 160 Jersey køer Indvejninig 1,2-1,3 mio. kg
• Kvier: 160
• Areal: 203 ha
• Afgrøder: græs, byg og rug
• 1 elev og skoledrenge som medhjælpere
de køer fra alle staldens sengebåse.
Gennem årene har han solgt 12 dyr til VikingGenetics, hvilket ifølge Tanja Rasmussen er et kvalitetsstempel på hans passionerede avlsarbejde.
»Jens kan kende alle køerne på deres yver, så det er lidt underligt, at han endnu ikke har lært, hvor håndklæderne ligger,« griner Tanja Rasmussen og sende et drilsk smil mod gemalen, som netop er kommet ind fra stalden og tager et tiltrængt hvil i
Selv om Sønderfenner byder på halmlegeplads, hoppekøer, pedaltraktorkørsel og mulighed for at sidde på nogle af gårdens maskiner, er der næppe meget som kan konkurrere med muligheden for at klappe en kalv. Foto: Jakob Brandt
en stol ved køkkenbordet, hvor han sætte lidt ord på parrets to første år som økologer.
GIFT OG OMLAGT TIL ØKOLOGI
Grundlaget blev skabt i 2021. Det år blev parret gift, mens gården blev omlagt til økologi. Oprindeligt havde de en mundtlig aftale med Arla, men Naturmælk lå hele tiden i baghånden. Som nyetablerede i landbruget måtte parret dog acceptere lidt mal-
urt i mælketanken, da Naturmælk ikke helt kunne følge med Arlas voksende afregningspriser i 2022.
Hidtil har indtjeningen derfor ikke helt levet op til de positive forventninger, som økologikonsulenterne gav løfter om, før parret besluttede at omlægge til økologi.
Som leverandør til et mejeri, der stiller ekstra krav til sine leverandører, både når det gælder klima, biodiversitet og dyrevelfærd, ærgrer det
parret, at der ikke er flere penge til at belønne producenterne for deres ekstra indsats for et mere bæredygtigt landbrug.
»Det kan bedre gå for ældre andelshavere, som har fået nedbragt gælden. For os betyder det, at vi ikke får afdraget så meget på gælden og har færre muligheder for at investere i driften.«
DER ER STYR PÅ SIKKERHEDEN
Normalt plejer Jens Rasmussen at komme ind ved 7-tiden for at spise morgenmad sammen med parret to sønner på to og fire år, inden de ryger i børnehave og dagpleje, og for det meste slutter hans arbejdsdag i stalden først ved 18-tiden, når Tanja Rasmussen og børnene venter med aftensmad og lidt familietid.
De seneste uger har parret haft ekstra travlt. Dels fordi gårdens eneste elev er på tre ugers kursusophold i udlandet, dels fordi der er overraskende mange ting, som skal være på plads, før man er klar til at åbne gården for 1.500 gæster.
Det gælder både i forhold til parkeringsvagter og sikkerheden på gården, hvor de har haft besøg af en mand fra Seges, som har gennemgået hele gården.
»Et landbrug med store maskiner og store dyr er en farlig arbejdsplads, så der er mange steder, som vi skal dække af,« fortæller parret, som i første omgang havde planer om at tage imod 3.000 gæster.
»Siden valgte vi at reducere antallet til det halve. Så kan vi altid skalere op til næste år, når vi har flere erfaringer,« lyder den fælles vurdering i køkkenet, hvor parret glæder sig over, at Naturmælk sender en bemandet foodtruck, som skal stå for uddeling af smagsprøver til de mange gæster.
»Nu skal vi bare have kontaktet hjemmeværnet, så vi kan høre, om de kan hjælpe med parkeringsvagter,« siger Jens Rasmussen.
DRØMMER OM BED & BREAKFAST
Da gården kun ligger knap tre km sydvest for Ribe Domkirke, håber han, at en del af gæsterne vælger at tage cyklen.
Placeringen så tæt på Ribe betyder, at parrets fremtidsdrømme både går i retning af at etablere gårdbutik og bed & breakfast, men der skal også være tid til at fintune landbruget.
»Køernes ydelse ligger allerede over gennemsnittet, men vi vil gerne blive blandt de allerbedste, og der er mange ting, som vi stadig kan optimere for at blive bedre til den økologiske drift,« siger den jyske landmand, som nyder arbejdet med de godmodige jerseykøer, som han ser frem til at sende på græs.
Som søn af en slægt, som har arbejdet i landbruget, lige så langt han kan huske tilbage, har han aldrig været i tvivl om, at han skulle arbejde med landbrug.
»Køerne har godt af frisk græs og motion, og de får sundere klove, når de kommer ud,« forklarer han om køerne, som fornemmer, når det bliver varmere i vejret og det snart er tid til, at der igen bliver åbnet for stalddøren.
Mens fire ud af fem konventionelle malkekøer aldrig kommer på græs, er deres økologiske kusiner sikret mindst et halvt
år på græs, og faktisk kan hver tredje øko-ko se frem til 7-9 måneder under åben himmel.
Økodag nærmer sig og forårsfornemmelserne har allerede meldt sin ankomst i flere af de økologiske kostalde rundt om i landet, hvor økologerne på de varmeste forårsdage kan opleve køerne sende lange blikke mod den blå himmel og de grønne græsmarker, som venter til Økodag, når køerne kommer på græs for første gang i år.
»De gamle køer, som har været på græs før, ved godt, hvad det handler om,« siger Erik Andersen, kvægchef hos Økologirådgivning Danmark, som roser økologerne for at holde dyrene ude i længere tid, end økologireglerne forlanger.
Ifølge reglerne skal de økologiske
køer være på græs fra 15. april til 1. november, når vejrforholdene, jordbundens tilstand og dyrenes fysiske kondition tillader det. Men faktisk er næsten hver tredje øko-ko ude under åben himmel i 7-9 måneder.
Det fremgår af en særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for Økologisk Landsforening på basis af statistisk materiale fra landbrugs- og gartneritællingen 2020.
DET ER FOR DYRENES SKYLD
Ifølge Erik Andersen er det nok mest korrekt at skrive ’under åben himmel’ frem for ’på græs’, for når udesæsonen bliver længere end syv måneder, vil der sjældent være ret meget græs at komme efter, da man når ud over græssets sædvanlige vækstsæson.
Men ifølge den garvede kvægrådgiver er det ikke ensbetydende med, at det ikke giver god mening at lukke køerne ud på marken i ydersæsonen, så længe landmanden sørge for at give dyrene tilstrækkeligt med foder, når de vender tilbage til stalden efter en tur i marken.
»Det er godt for køerne at få motionen og det er samtidig med til at nedsætte smittetrykket blandt dyrene, når de kommer ud,« siger Erik Andersen, som har arbejdet med kvæg i 40 år.
At holde dyrene ude i længere tid kan gøre det lidt nemmere at holde
Ifølge økologireglerne skal økologisk kvæg være på græs fra 15. april til 1. november, når vejrforholdene, jordbundens tilstand og dyrenes fysiske kondition tillader det.
Dyrene skal være på græsningsarealet mindst seks lyse timer dagligt i denne periode.
Hvis du vurderer, at dine udearealer ikke er klar til afgræsning, fx pga. jordbundens tilstand, har du mulighed for at vente med at lukke dyrene på græs. Men det skal altid ske på baggrund af en konkret vurdering af de lokale forhold.
I forbindelse med økologikontrol skal det tydeligt fremgå af husdyrlogbogen, hvornår dyrene har fået adgang til græsarealer. Derfor skal du huske at notere udbindingsdatoen i. Hvis dyrene ikke bliver lukket på græs fra 15. april, eller du bliver nødt til at afbryde perioden med adgang til afgræsning, skal du også notere en begrundelse for dette samt eventuelt vedlægge fotodokumentation.
rent i stalden, men da græsningstrykket i ydersæsonerne hurtigt bliver alt for højt, giver ’græsningen’ efter hans vurdering sjældent noget nævneværdigt fodertilskud i ydersæsonerne.
»Det er ikke noget økologerne gør for at højne produktiviteten, for der er stort set ikke noget græs at æde, men derfor er det alligevel positivt, at køerne kommer ud,« fastslår den jyske kvægrådgiver, som vil blive overrasket, hvis det er blandt de landmænd, som går efter at opnå
de højeste mælkeydelser på 12.00013.000 kg om året, at køerne får lov til at være ude i længere tid, end reglerne foreskriver.
»Når nogle økologer holder køerne ude i længere tid, er det for dyrenes skyld. Fordi dyrene kan lide at være ude – ikke for at tjene på det,« siger han.
Forbrugere, som ved selvsyn ønsker at opleve, hvordan de økologiske køer reagerer, når de kommer på græs, kan booke billet til Økodag.
Fem af de 46 værtsgårde er allerede fuldt booket, og hvis vejret bliver godt forventer Økologisk Landsforening tæt 150.000 gæster til Økodag.
Tilmeldingerne til Økodag strømmer ind til Økodag, hvor der i år er plads til ca. 150.000 gæster, og projektleder
Malene Jensen fra Økologisk Landsforening, oplyser at godt en tredjedel af pladserne er booket.
Det populære forbrugerevent, som dermed igen i år ser ud til at blive et tilløbsstykke. Dagen bliver i øjeblikket markedsført via mælkekartoner og diverse digitale kampagner og det har fået folk tidligt på banen for at sikre sig en ’gratis billet’.
”Der er allerede fem gårde, som er fuldt booket, så hvis man har ønsker om at komme ud på en bestemt gård,
er det en god ide at booke plads nu,” siger Malene Jensen.
Det er tredje år, at hun står i spidsen for Økodag, og hun har erfaring for, at mange venter til efter påske med at bestille, men hun forventer, at der bliver plads til alle, som har lyst til at se køerne danse.
KIRKE FYLDER STOR BUS
»I år har vi bl.a. fået henvendelse fra Vallensbæk Menighedsråd, som har bestilt en bus med 80 pladser. De skal besøge Tranegård ved Helsinge, og det er fedt, at Økodag på den måde er blevet et udflugtsmål,« siger Malene Jensen, som er blevet kontaktet af flere, som ønsker at få hjælp til at finde den rigtige gård i lokalområdet.
Også et nordjysk ældrecenter er parat til at sende en busfuld ældre borgere til økodag , og det er ifølge Malene Jensen det bedste bevis på, at Økodag rammer bredt.
»Vi har efterhånden mange års erfaring med at arrangere Økodag, og hvor vi tidligere gik meget op i at få flest muligt gæster og slå nye rekorder, har vi år sammen med værterne
Malene Jensen glæder sig over, at næsten 55.000 borgere allerede havde booket billet til Økodag, da avisen gik i trykken. Nu håber hun bare på godt vejr, så de sidste pladser bliver besat. Foto: Thor Hampus Bank
og deres mejerier fundet ud af, hvor mange gæster der er plads til på hver enkelt gård,« siger Malene Jensen.
Hun er også blevet kontaktet af det canadiske mejeri L’Ancêtre. Det er Canadas største producent af økologisk ost og smør, som drømmer om at kopiere Økodag. Det canadiske mejeri er skabt
af ti økologer i delstaten Quebec, og mejeriets direktør, Pascal Désilets, har henvendt sig til Økologisk Landsforening for at blive klogere på, hvordan foreningen og de danske mejerier har formået at få succes med at etablere et event som Økodag, der i rekordåret 2015 fik næsten en kvart mio. danske forbrugere til at tage på landet for at se køerne danse.
Fødevareministeren forventer at kunne præsentere en strategiplan efter sommer, så regeringen kan nå sin målsætning om at fordoble økologien frem mod 2030.
Den mangeårige vækst i det økologiske areal har ramt muren, men står det til regeringen er der tale om en kortvarig stagnation. Der er nemlig en økologisk strategiplan på vej, som forventes klar efter sommer. Det fortalte fødevareminister Jacob Jensen (V) til Økologisk Landsforenings generalforsamling.
Her fastslog han, at denne regering har fastholdt den forhenværende S-regerings målsætning om at fordoble både arealet, forbruget og eksporten inden for økologi frem mod 2030.
»Vi vil se på, hvordan vi kan lykkes med fordoblingsmålet sammen med jer og forskningsinstitutionerne, Vi skal undersøge, hvordan eksisterende indsatser kan bidrage til økologien, og om noget kan gøres bedre,« sagde han til den økologiske forsamling.
ØNSKER INPUT TIL STRATEGI
Han koblede samtidig dagsordenen med at gøre spisevanerne mere planterige sammen med økologien og opfordrede økologerne til at komme med input til det politiske arbejde, da det er vigtigt for udformningen af strategien.
»Jeg vil ikke bare sidde og lave en strategi baseret på teori. Den skal også bunde i virkeligheden, så jeg har brug for input,« forklarede han til Økologisk Nu efter sit oplæg.
Det er stadig for tidligt at løfte sløret for konkrete tiltag i strategien, men Jacob Jensen sagde, at den skal gå på flere ben, som skal skubbe på efterspørgslen af økologi, så man sikrer, at der er en afsætning, i takt med at produktionen øges.
»Jeg vil gerne inddrage den offentlige del, der står for en stor del af efterspørgslen, og så skal vi skabe mere bevidsthed om, hvad økologien er, og se, på hvordan vi får endnu flere til at interessere sig for den - fx i forbindelse med uddannelse. Så der skal oplysning, uddannelse og regelsanering til. Og så skal der selvfølgelig være en økonomisk ramme, og det har vi for eksempel sørget for med Plantefonden,« sagde ministeren.
Læs hele artiklen på www.økonu.dk
Der er nu sat navne på de 29 medlemmer af repræsentantskabet, og så har den nye, mindre bestyrelse i Økologisk Landsforening konstitueret sig.
LEDELSE
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
De syv bestyrelsesmedlemmer i den nye bestyrelse har nu konstitueret sig, og dermed har Økologisk Landsforening fået sin nye og noget mindre bestyrelse, som før den nye struktur bestod af 13 personer.
Genvalgt som forperson er Louise Køster, og næstforpersonen er fort-
sat Sten Dissing. De øvrige medlemmer er Leif Friis Jørgensen, Mette Winther Nielsen, Claus Bindslev, John Wagner Nielsen og Steffen Blume Bertelsen.
Bestyrelsens medlemmer har det juridiske ansvar for foreningens drift og varetager de økologiske producenters, virksomheders og forbrugeres interesser over for samarbejdspartnere, myndigheder, politikere m.fl.
Forpersonen vælges direkte på generalforsamlingen, resten udpeges af de 29 medlemmer i repræsentantskabet, som blev konstitueret på Økologisk Landsforenings generalforsamling i begyndelsen af marts.
10 af disse medlemmer er udpeget af fagudvalgene, 12 er valgt fra
de fire medlemsgrupper i foreningen (landbrug, virksomheder, professionelle køkkener og forbrugere) og de sidste seks fritvalgspladser er valgt på generalforsamlingen. Det 29. medlem er forperson Louise Køster, som samtidig blev genvalgt som formand for de kommende to år uden modkandidat.
• Louise Køster, forperson
• Sten Dissing, næstforperson
• Steffen Blume Bertelsen
• Leif Friis Jørgensen
• John Wagner Nielsen
• Claus Bindslev
• Mette Winther Nielsen
• Lars Bredahl, forperson for Æg- og Fjerkræudvalget
• Finn Tang, forperson for Mælkeudvalget
• Søren Bilstrup, forperson for Planteavlsudvalget
Helge Bülow, medlem af Frugt-, Bær- og Grøntudvalget
• Randi Vinfeldt, forperson Griseudvalget
• Nanna Thomsen, medlem af Lokalt salg og Gårdbutiksudvalget
• Michael Kjerkegaard, næstforperson for Kød- og Naturgræsudvalget
• Mona Carøe, forperson for Udvalget for Professionelle Køkkener
• Jens Madsen, forperson for Virksomhedsudvalget
• Kristina Due, forperson for Ulandsudvalget
• Louise Køster
• Sten Dissing
• Tina Unger
• Leif Friis Jørgensen
• Brian Nybo
• Erik Vithner
• Birte Brorson
• Johanne Schimming
• Bertel Hestbjerg
• Michael Allerup Nielsen
• René Due Jessen
• Jens Krogh
• Rasmus Vestergaard Madsen
• Rikke Lundsgaard
Jan C. Rathcke
• Mette Winther Nielsen
• Peter Wissing
• Steffen Blume
• Trine Krebs
Økologisk Landsforening undrer sig over, at der ikke er afsat markedsmidler til økologien i regeringens udspil til en ny finanslov. Regeringen har ellers gentaget sin ambition om at fordoble økologien.
FINANSLOV 2023
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
Det er ikke mere end få uger siden, at fødevareminister Jacob Jensen (V) på Økologisk Landsforenings (ØL) generalforsamling talte om regeringens mål for økologien: En fordobling af arealet, eksporten og forbruget i 2030.
Det er dog svært at få øje på målsætningen, når man læser regeringens finanslovsudspil, mener Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL.
»SVM-regeringen svigter den grønne omstilling i landbruget med sit forslag til ny finanslov, idet der ikke er afsat ekstra midler til at opnå den fordobling af det økologiske areal og omsætning, som den ellers har skrevet ind i regeringsgrundlaget.
Det er ikke bare sørgeligt, det er også uklogt. Det er dog et plaster på såret, at der trods alt er afsat til penge til økologiforskning,« siger hun.
INGEN NYE MIDLER
Siden 2021 er der ikke aftalt »nye« midler på finansloven til økologi bortset fra den årlige aftale om fordeling af forskningsreserven, hvor der
de seneste år er blevet afsat 50 mio. kr. til økologiforskning.
Sybille Kyed er særligt ærgerligt over, at der ikke er afsat nye midler til markedsfremme og påpeger, at økologien både bidrager til at beskytte drikkevandet og vandmiljøet, og at fordoblingen af arealet er skrevet ind som et klimavirkemiddel i landbrugsaftalen.
På generalforsamlingen fortalte Jacob Jensen også, at han forventer at præsentere en strategiplan for økologien efter sommer, så man kan nå fordoblingsmålet.
Regeringen har i forvejen flertal for finanslovsudspillet, men i et interview med Politiken har finansminister Nicolai Wammen (S) gjort det klart, at den vil invitere de resterende
Finansminister Nicolai Wammen (S) har præsenteret et finanslovsudspil, der skuffer Økologisk Landsforening.
Foto: Morten Fauerby
SVM-regeringen svigter den grønne omstilling i landbruget med sit forslag til ny finanslov.
SYBILLE KYED, LANDBRUGS- OG FØDEVAREPOLITISK CHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING
partier til forhandlinger, inden finansloven gennemføres. Forhandlingsreserven er på 200 mio. kr. og dermed væsentligt lavere end de foregående år. I 2020 var den på 2,1 mia. kr., i 2021 på 1,5 mia. kr. og sidste år på 1,2 mia. kr. Det lavere beløb skyldes, at der allerede er forhandlet aftaler om fx en akutplan for sundhedsvæsnet og en Ukraine-fond.
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet flere metoder til at indfange og nedbryde PFAS, men mangler fortsat at samle teknologierne til én fælles løsning, og her spiller biomasse en vigtig rolle.
PFAS
AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK
12 forskere fra Aarhus Universitet arbejder på at løse et af tidens store miljøproblemer, nemlig den udbredte forurening med PFAS, der er svært nedbrydeligt. Det skal bl.a. ske ved hjælp af et genanvendeligt biokulfilter og solenergi.
De mest gængse måder at filtrere drikkevand for PFAS i dag er via filtrering med enten aktivt kul-filter, ionbytnings-filter eller med en spe-
cialdesignet membran. Disse muligheder filtrerer PFAS fra vandet, men destruerer ikke stofferne. Filtrene er derfor alle midlertidige, idet de skal sendes til forbrænding for at destruere det akkumulerede PFAS eller ender på lossepladser.
Forskningsgruppen Water Engineering Innovation på Aarhus Universitet arbejder på en mere bæredygtig og permanent løsning. Målet er et filter, der konstant indfanger og nedbryder PFAS og regenererer sig selv, og som kan installeres f.eks. ved drikkevandsboringer eller ved rensningsanlæg. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Ph.d.-studerende Charlotte Skjold Qvist Christensen, der er en del af holdet, arbejder på at udvikle biokulfilteret, der skal kunne erstatte det gængse aktive kulfilter. Det skal produceres af restbiomasse, som eksempelvis halm fra landbruget. En udfordring er at øge biokullets overfladeareal.
»Vi er oppe på ca. 600 m2 overfladeareal pr gram, og dermed nærmer vi os kraftigt aktiveret kul. Jo større areal jo bedre, for jo mere PFAS kan binde sig til overfladen,« siger hun.
FULD SKALA OM TRE-FIRE ÅR Sammen med en række andre mekanismer såsom en fotokatalysator skal biokulfilteret kunne fjerne al PFAS fra det gennemstrømmende
vand, og forskergruppen har allerede på laboratorie-niveau bevist, at deres teknologi kan indfange og fjerne over 99 pct. PFAS og nedbryde 53 pct.
»Så nu arbejder vi på at optimere fotokatalysatoren, finde ud af hvilke metaller, der virker bedst under hvilke forhold osv.,« siger Allyson Leigh Junker, der også er ph.d.-studerende i gruppen og netop arbejder med den
Ph.d.-studerende Charlotte Skjold Qvist Christensen (tv), adjunkt Zongsu Wei (midt) og ph.d.-studerende Allyson Leigh Junker (th), alle en del af forskningsgruppen Water Engineering Innovation på Aarhus Universitet, der arbejder på en simpel, bæredygtig måde til at komme PFAS til livs.
Foto: Nicolai Hildebrand
fotokatalytiske del af teknologien.
Zongsu Wei, der er lektor og leder forskningsgruppen på Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi, tilføjer:
»Og så skal vi teste teknologien i renset spildevand. Derefter designer vi en samlet flowreaktor og tester projektet i pilotskala. Forhåbentlig kan det hele integreres i fuld skala i løbet af tre-fire år.«
Forperson Louise Køster satte fokus på økologiens svære tid ved Økologisk Landsforenings årlige generalforsamling. Hun aner dog lys forude.
Det har ikke været et let år for økologerne, som har oplevet en sjælden opbremsning i væksten, og økologien er nu under pres.
Det erkendte Louise Køster, da hun og Sten Dissing, hhv. forperson og næstforperson i Økologisk Landsforening, gav deres årsberetning til foreningens generalforsamling.
»Vores medborgere står med en pung, der er lettere end før, og det betyder færre og billigere varer i kurven, når de handler,« sagde Louise Køster.
Hun minder om, at årets gang bør give stof til eftertanke, og at de svære vilkår kan skubbe til opfindsomheden og styrke det økologiske fællesskab.
»2022 blev et år, hvor alle kendte faktorer pludseligt blev til ubekendte, og hvor markedet ændrede sig fra den ene dag til den anden. Alligevel oplever vi i foreningen en ukuelig fightervilje blandt alle jer, der driver forretning – om det er landbrug, virksomhed eller køkken,« sagde hun.
SER POSITIVE TEGN
Hun er derfor overbevist om, at økologien vil komme stærkt igen, og hun ser allerede de første tegn på, at det så småt kan være ved at ske allerede nu:
»Mennesker og samfundsstrukturer tilpasser sig. Det har vi til alle tider gjort. Allerede nu ser inflationens vilde vinde ud til at løje af, forbrugertilliden vender langsomt tilbage og vi får endnu bedre manøvrerum til i fællesskab at sætte ind på de dagsordener der har været svære at få på forsiden, her mens økonomien har presset.«
AFDÆMPET NÆSTFORPERSON
Mere afdæmpet til forventningerne den kommende tid var næstforperson Sten Dissing:
»Nu er jeg jo jyde, og vi er lidt mere afdæmpede af natur. Så jeg er med på at være positiv, men også anerkende at 2022 har været svært. Vi ved, at nogle familier – øko-forbrugere – har valgt dele af økologien fra, fordi husholdningsbudgettet blev barberet helt ned. Vi ved også, at nogle virksomheder og producenter har været pressede til det yderste. Og vi ved også at nogle har måtte lukke helt og holdent, og det gør os ret bedrøvede,« sagde han.
Det forgangne år har været hårdt for de økologiske producenter, som har haft hvert sit at kæmpe med, samtidig med at inflationen har været en udfordring for dem alle.
Et markant fald i efterspørgslen på økologisk svinekød, lukning af bedrifter og reduktioner i besætningerne fortæller om et hårdt år for de økologiske griseproducenter. Og Randi Vinfeldt, forperson for Svineudvalget i Økologisk Landsforening, tør ikke tro på, at situationen vender allerede det kommende år.
»Vi håber, at det bliver bedre næste år, men vi ved det ikke. At tro kan
man gøre et andet sted, men det bliver ikke her. Salget af økologisk grisekød er faldet 20 pct. Vi vil ikke have, at folk spiser mere kød - det skal bare vælge det økologiske, hvor grisene har gået ude og haft det dejligt,« sagde Randi Vinfeldt i forbindelse med Griseudvalgets årsmøde i Økologisk Landsforening i begyndelsen af marts.
SER ET MINDRE FALD
Problemet er ikke som sådan afregningsprisen, selvom den er faldet 23 pct. siden det høje niveau i 2021problemet opstår, når foderpriserne samtidig er steget med 70 pct.
»Så er bytteforholdet blevet så dårligt, at vi ikke rigtig tjener noget på det. Derfor har vi også det seneste år måttet sige farvel til nogle kolleger. Nogle er stoppet helt, mens andre har skåret voldsomt i deres produktion,« sagde Randi Vinfeldt,
som betegner det forgangne år som »et tungt år«:
»Det har ikke været særlig sjovt, men det hjælper lidt, at lyset kommer med foråret, og fuglene synger, og så er det jo bare sjovt at arbejde med grise.«
Udvalget aner dog en mindre justering i foderpriserne i form af et mindre fald, men det er stadig usikkert, hvilket leje priserne kommer til at ligge i.
Hun var ikke ene om at berette om hårde tider, da udvalgene i Økologisk Landsforening holdt årsmøder fredag og lørdag i forbindelse med foreningens generalforsamling. De samme røster lød på Mælkeudvalgets og Æg- og Fjerkræudvalgets årsmøder.
Lars Bredahl, forperson i Æg- og Fjerkræudvalget, varslede på forhånd
tilhørerne om, at der ville være en del negative sager at berette om, men han nægtede at lade det præge hans afsluttende ord og viste derfor til sidst et slide med lidt opløftende nyt; foderpriserne er nedadgående, det samme er inflationen, økologien ser stadig ud til at være fremtidens marked, når man spørger rundt om i branchen, på slagterierne og i detailhandlen, og sidst, men ikke mindst, så er det ved at være forår.
Spoler vi tilbage i oplægget før den positive afslutning, fortalte Lars Bredahl om sager vedrørende brystbensfrakturer, fugleinfluenza, inflation og PFAS.
»Det er så skidt som det kan være,« sagde han om økonomien blandt producenterne.
»Vi har gennem længere tid kommunikeret om, at bytteforholdet for æg er horribelt. Det er almindeligt kendt at vi har en overproduktion.
PFAS-forureningen i foder og på græsningsarealer blev diskuteret på flere årsmøder, da udvalgene i Økologisk Landsforening mødtes i forbindelse med foreningens generalforsamling.
Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
salget og fortsatte:
»For æg ser det faktisk ikke så galt ud. Vi ender nok på 2019-niveau, altså tiden før corona, og det er ikke så slemt, for faldet kommer fra et niveau, hvor salget var usædvanligt højt, fordi alle ville til at bage.«
For mælkeproducenterne var det et kontrastfyldt år. For nok tjente mange rigtig pænt, da priserne steg, men det var også et år med udfordringer, man gerne havde undværet, fortalte udvalgsforperson Finn Tang.
»PFAS, 4 pct.’s brak - der har været nok af ting at se på, og lige pludselig blev emnet om CO2-afgiften meget nærværende. Hvor man først troede, at det måske var noget, der kom engang i fremtiden, er det pludselig tæt på,« sagde Finn Tang.
Oven i hatten kom Arla for nylig med en melding om at nedskalere den økologiske mælkeproduktiondet lader dog ikke til at have rystet Finn Tang synderligt.
»Når man arbejder med noget meningsfuldt, er det ikke det store problem, om det går op eller neddet er ikke noget, som påvirker min hverdag. Det handler om det lange træk. Vi ændrer ikke tingenes tilstand natten over eller på et enkelt år, og derfor giver de voldsomme udsving heller ikke anledning til de store panderynker, men det er da alligevel træls pludselig at må sige farvel til måske 100 mio. kg mælk og X antal tusinde hektar økologisk drevet jord. Men så er man nødt til at vende sin tankegang om og sige til sig selv, at der er en lift i bunden, så vi kommer helt sikkert opad igen, for bevægelsen nedad er også en dynamik i sig selv,« sagde han.
DEBAT OM ERSTATNINGSFOND
Hvad angår kravet om 4 pct. brak handler det om de nye naturkrav, der har vist sig at have utilsigtede konsekvenser fx for økologer, som i forvejen har lagt arealer om til natur.
Selv om omsætningen i Økologisk Landsforening sidste år ikke levede op til budgettet, kom foreningen ud af det seneste regnskabsår med et resultat, som var en lille mio. kr. bedre end forventet.
Trods en stram økonomi, kom Økologisk Landsforening ud af 2022 med et resultat på 966.000 kr., og på foreningens generalforsamling udtrykte ØLdirektør Helle Borup Friberg glæde over det positive resultat.
Som frontfigur for en grøn ngo, der arbejder med flere bundlinjer, noterede hun også med tilfredshed, at regnestykket 1+1=3 giver mening, når man måler på det aftryk, som ØL i det forgangne år har formået at sætte på økologien via samarbejdet med foreningens associerede selskaber.
»Det betyder, at vi sætter et større aftryk på økologien, end foreningen tidligere kunne gøre alene,« sagde hun med adresse til ØkologiRådgivning Danmark og Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
»Jeg er meget tilfreds med, at vi lander et resultat, som er bedre end budgetteret. Det betyder, at vi har skabt en større økonomisk soliditet. Det giver foreningen ro på bagsmækken, men det ændrer ikke ved, at driften endnu ikke er tilstrækkelig bæredygtig,« lød
Helle Borup Fribergs overordnede kommentar til regnskabet.
Set udefra lignede regnskabstallene brikker til en pæn succeshistorie, da IT- og økonomichef Kirsten Back-Holck fremlagde regnskabstallene i konferencesalen på ’Posthuset’ i Horsens.
DET KOMMERCIELLE BEN HALTER
Foreningens samlede omsætning faldt i 2022 med 1,9 mio. kr. til 47,3 mio. kr., mens egenkapitalen voksede til 6,9 mio. kr., og et resultat på en lille mio. kr. lyder umiddelbart flot efter et år med krig og høj inflation, hvor foreningen havde budgetteret med at gå i nul.
Når Kirsten Back-Holck alligevel ikke er helt tilfreds med tallene, hænger det især sammen med, at omsætning blev lavere end forventet.
Det skydes primært, at det kniber med at få gang i foreningens nye kommercielle ben, der bl.a. omfatter salg af konsulentydelser og etablering af partnerskaber med detailhandlen.
Disse aktiviteter skal skabe flere frie midler til Økologisk Landsforening, hvor tilskud fra landbrugets fonde sidste år bidrog med 67 pct. af omsætningen. Men ifølge Helle Borup Friberg har foreningen et godt billede af, hvilke håndtag ØL skal trække i for at skabe en endnu stærkere økonomi i de kommende år, hvor medlemsrekruttering og -fastholdelse bliver nøgleord.
GENNEMTRÆK I FORENINGEN »Resultatet på en mio. kr. er naturligvis positivt, men når vi ender med et overskud, skyldes det i høj grad besparelser på løn, efter et år, hvor
der har været en del gennemtræk i medarbejderstaben,« sagde Kirsten Back-Holck.
Ifølge årsrapporten for 2022 blev antallet af medarbejdere sidste år reduceret med otte fuldtidsstillinger. Det skyldes dog primært, at foreningen i løbet af 2021 vinkede farvel til 17-18 medarbejdere, som blev indlemmet i det nyetablerede Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Flere af de tilbageblevne medarbejdere søgte sidste år nye udfordringer, og sparet løn i forbindelse med perioder med ubesatte stillinger gav de væsentligste bidrag til en samlet besparelse i personaleudgifterne på 1,5 mio. kr.
STRAMT BUDGET I 2023
»Det er selvfølgelig positivt, at vi formåede at inddæmme årets manglende indtjening ved at realisere engangsbesparelser for ca. to mio. kr., men det koster tid og ressourcer at finde nye medarbejdere og integrere dem i organisationen,« sagde hun.
Samtidig erkender ØL-ledelsen, at det trækker store veksler på de øvrige ansatte, når der er huller i bemandingen. Så på længere sigt er det ikke en farbar vej at spare sig til sorte tal i regnskabet, og ledelen forventer at der i 2023 kommer mere gang i de kommercielle aktiviteter.
Men mådehold bliver også en dyd i indeværende år. Det stod klart efter en gennemgang af budgettet for indeværende år, som ifølge Kirsten Back-Holck igen bliver af den stramme type.
Læs mere på Økonu.dk
Inflationen gør det hele værre, så vi er ramt af den perfekte storm på økonomien. Når 85-90 pct. af alle æg, der bliver solgt, sælges på tilbud, gør det det sværere for producenter, der sælger direkte til kunderne at holde prisen oppe,« fortsatte han og viste så billeder fra tilbudsaviser, der reklamerede for økologiske æg til 15 og 20 kr.
»15 kr. for ti økologiske æg er en hån mod det, vi står for. Æggene bør egentlig koste 35-40 kr., men man vænner forbrugerne til, at de skal koste 15-20 kr.«
Både salget af økologisk kyllingekød og æg er faldet. Foreløbige estimater lyder på, at kødsalget ender på 2016-17-niveau; fra ca. 160 mio. kr. i 2021 til ca. 120 mio. kr. For æggenes vedkommende er salget faldet fra knap 800 mio. kr. i 2021 til godt 700 mio. kr.
»Vi tror på, at det nok skal komme op igen,« sagde Lars Bredahl om kød-
PFAS er miljøsagen, der har vist sig at vokse sig større og større, og det har efterladt mælkeproducenterne med en masse spørgsmål.
De venter med spænding på den screening, der er iværksat for at finde ud af, hvor udbredt PFAS er i miljøet, og dermed hvilken risiko der er ved at bruge naturlige råstoffer i sin produktion og lade dyrene gå ude.
Et centralt spørgsmål, som blev diskuteret i den forbindelse, var, hvor man som producent står økonomisk, hvis ens dyr har for høje værdier af PFAS og derfor må destrueres. Får man erstatning? Og fra hvem?
På mødet foreslog nogle producenter, at man internt oprettede en form for erstatningspulje, men næstforperson i Økologisk Landsforening Sten Dissing argumenterede imod, med henvisning til at det ikke er producenternes ansvar at betale for skader skabt af forurening med stoffer, som har været godkendt af myndighederne.
Thomas Roland (t.v.) var lydhør for flere af ønskerne fra de økologiske producenter, og ordstyrer Trine Krebs (t.h.) havde travlt med at styre spørgsmålene fra salen under temamødet på Jørgensens Hotel.
Foto: Jakob Brandt
I forhold til mejeriprodukter, ville det være utænkeligt, at der stod udenlandsk mælk på hylderne, men når vi taler om frugt og grønt, er der tale om det rene vilde Westen. Hvis der kommer noget billigt fra udlandet, så ryger den danske æbleproducent ud.
Landets to største dagligvarekoncerner er åbne for at styrke samarbejdet med de danske producenter af økologisk frugt, bær og grønt, men prisen vil altid spille en væsentlig rolle for, hvilke varer der kommer på hylderne.
FRUGT OG GRØNT AF JAKOB BRANDT
De danske producenter af økologisk frugt, bær og grønt oplever et voksende pres fra billige udenlandske varer, og lidt hårdt trukket op advarer flere fra branchen om, at de danske dagligvarekæder er nødt til at tager et større ansvar for at gøre rodfrugter, æbler og bær fra danske økologer tilgængelige for kunderne.
Gør de ikke det, vil det ifølge flere producenter være vanskeligt at opretholde og udvikle den hjemlige produktion.
For at diskutere branchens alvorlige udfordringer, havde Økologisk Landsforening i forbindelse med foreningens generalforsamling i Horsens inviteret Henrik Vinter, CSRdirektør i Salling Group, og CSR-chef Thomas Roland fra Coop til temamøde på Jørgensens Hotel, hvor der blev skudt med skarpt fra flere af de økologiske producenter i salen.
En af dem var hvidløgsavler Lotte
Lei:
»I forhold til mejeriprodukter, ville det være utænkeligt, at der stod udenlandsk mælk på hylderne, men når vi taler om frugt og grønt, er der tale om det vilde Vesten. Hvis der
kommer noget billigt fra udlandet, så ryger den danske æbleproducent ud. Hvem tror I kan leve af at sælge varer til kæderne hvert andet år? Der er nødt til at ske noget nybrud. Jeg føler mig som David mod Goliat, når jeg skal ind og forhandle med jeres indkøbere, og jeg har ikke nogen, som dækker min ryg,« sagde forpersonen for Frugt-, Bær- og Grøntudvalget i Økologisk Landsforening.
Hun er træt af at høre på alle de fine ord fra kædernes CSR-afdelinger, for så efterfølgende at opleve, at der sidder folk i deres indkøbsafdelingerne og »gør det beskidte arbejde«, når der skal forhandles kontrakter:
»Det lyder rigtig positivt, når I kommer med jeres oplæg om jeres økologiske salg (læs side 19, red.), men jeg vil gerne tale om danske grøntsager. I løbet af de næste fem-ti år skal et generationsskifte ske hos op mod 80 pct. af de danske gartnere, og jeg synes, at I skal tage hjem og snakke med jeres indkøbere og høre, hvem de forestiller sig, der skal producere de danske grøntsager i fremtiden,« sagde Lotte Lei.
GANG
Under mødet løb mikrofonen tør for strøm, men det formåede på ingen måde at lægge låg på talelysten. Flere af tilhørerne benyttede lejligheden til at efterlyse mere mod hos landets største dagligvarekoncerner, som de opfodrede til at indgå længerevarende samarbejds- eller partnerskabsaftaler med de danske producenter.
Aftalerne er nødvendige for at holde liv i den hjemlige produktion, som i øjeblikket er hårdt presset af varer fra lande med lavere produktionsomkostninger.
Med den grønne speedsnakker
Det handler om at løfte blikket fra vores grøntsagsbede, kølemontre og indkøbskurve og tage fat i de lidt større tandhjul, som kan skabe en forandring, som er til gavn for alle.
TINA UNGER DIREKTØR, SCT. HANS HAVE
Tine Krebs som moderator nåede debatten rundt om mange af de velkendte problematikker, som gennem flere år har fyldt meget blandt de hjemlige producenterne af økologisk frugt, bær og grønt. De efterspurgte sikker afsætning til priser, de kan leve af, mens kæderne fastholder, at konkurrencen gør det vanskeligt at satse på danske varer, så længe der er kæder, som tilbyder langt billigere udenlandske alternativer.
Tina Unger, som er medlem af Økologisk Landsforenings nye repræsentantskab, slog fast, at meget af kritikken af dagligvarekædernes fokus på lave priser er udtryk for en urgammel diskussion, og hun mener, at det er på tide, at aktørerne i hele værdikæden holder op med at pege fingere ad hinanden:
»Det handler om at løfte blikket fra vores grøntsagsbede, kølemontre og indkøbskurve og tage fat i de lidt større tandhjul, som kan skabe en forandring, som er til gavn for alle.
Vi bør tænke mere på, hvad der gi-
ver mening og arbejde sammen om at skabe en bredere alliance,« sagde hun og nævnte reduceret moms på økologi som et oplagt eksempel.
VI SKAL BRUGE FAIR PRISER
Snakken om moms fik Thomas Roland på banen:
»Det er en fugl på taget. Jeg tror ikke på den. Vi har talt om det med politikerne i mange år, og hvis vi skal gøre det det på økologi, vil statskassen komme til at mangle fire mia. kr. Fjerner vi momsen på frugt og grønt, er prisen kun to mia. kr., så jeg ville skulle grave langt efter argumenterne for det,« sagde Coops CSR-chef.
Står det til Coop, er der mere fornuft i at fjerne momsen på al frugt og grønt.
»På den måde er der sikret en social balance. Så er det ikke kun prisen på de dyre økologiske varer, vi skal give en hånd, men på de sunde varer, så er det også nemmest at komme igennem med i forhold til EU-lovgivningen.«
Frem for at skrue på momssatsen, tror Thomas Roland dog mere på en model, hvor priserne skal afspejle de reelle priser for samfundet til at sikre rent grundvand, biodiversitet, dyrevelfærd m.m., og dermed er han helt på linje med holdningen i Økologisk Landsforening
»Det er et politisk spørgsmål. Det rejser vi gerne,« sagde CSR-chefen.
Både Henrik Olesen og Thomas Roland erkendte, at især de danske væksthusgartnerier har været ekstremt hårdt ramt på grund af de høje energipriser, da der er grænser for, hvor store prisforskelle forbrugerne vil acceptere for at få danske varer, og det er ikke kædernes eneste et dilemma.
»På flere grøntsagstyper har vi af pladshensyn truffet et valg om kun at have en økologisk variant, men nu oplever vi, at prisforskellen på flere varer mange gange nærmer sig 100 pct. og så begynder vores indkøbere at ryste på hånden og spørge, om vi har truffet det rigtige valg,« sagde Thomas Roland.
Henrik Olesen nikkede:
»At vi sidder her i dag, er udtryk for, at vi synes, at det er ene god ide at snakke sammen, men i sidste ende handler det i bund og grund om at kigge på, hvad kunderne vil have og give dem det. Vi er nødt til at se på, hvad det er kunderne vil have. Det er der, det hele starter og slutter,« sagde Henrik Olesen og mindede Lotte Lei om, at det i historien fra Det Gamle Testamente var hyrdedrengen David, som vandt kampen mod kæmpen Goliat.
VÆK FRA DE GULE PRISER Udfordringen er nu at få David og Goliat til at arbejde sammen om at skabe et dagligvaremarked, hvor det er naturligt at betale den reelle pris for fødevarerne, og Thomas Roland efterspurgte hjælp så det bliver naturligt for forbrugerne at betale den reelle pris for varerne.
»Vi har konstrueret et rum, som siger til vores kunder, at du er et godt fjols, hvis ikke du går efter den gule pris. Hvis du går ind i en lækker restaurant, har du konstrueret et andet rum for at få din mad. I en gårdbutik vil du gerne bekræftes i, at den er drevet af folk med hjerteblod bag, så du kigger slet ikke på prisen. Vi har brug for jeres hjælp til at finde ud af, hvordan man som kunde bliver belønnet for at tage andre valg end bare at gå efter den gule pris,« lød udgangsbønnen fra Thomas Roland.
MARKEDSKLUMME
AF MALENE JENSEN PROJEKTLEDER, ØKOLOGISK LANDSFORENINGSøndag den 16. april åbner vi stalddørene for køerne på Økodag, hvor vi tager imod cirka 150.000 gæster på 46 økologiske værtsgårde.
Økodag har i mange år været en festdag for de økologiske mælkeproducenter og mejerier, og i en tid med kriser, krig og usikkerhed er det ekstra aktuelt, at noget er, som det plejer at være. For Økodag handler stadig om dyrevelfærd og formidling af, hvad økologien er og kan.
Økodag er et smukt billede af økologien i højeste potens – køer, der kommer på græs, glade børnefamilier og stolte landmænd, der viser deres bedrifter frem. Økodag formidler værdierne bag økologien. Værdier, som vi ikke kan tage for givet, at forbrugerne kender.
For noget er nemlig ikke, som det plejer at være. Som konsekvens af kriserne har forbrugerne øget fokus på pris, mens værdierne glider i baggrunden, når forbrugerne skal vælge mellem økologiske og konventionelle varer fra køledisken. Vores fornemste opgave er at være med til at gøre forbrugerne bevidste om, at det GØR en forskel, hvilke varer de kommer i indkøbskurven. I den indsats spiller Økodag en stor rolle.
I år er det mere tydeligt, at økoloigen lokomotiv har brug for støtte. For mens salget af økologisk mælk er steget i 10 år, blæser der lige nu andre vinde, og derfor er Økodag mere relevant end nogensinde.
JENSEN,
PROJEKTLEDER, ØKOLOGISK LANDSFORENINGØkodag er nemlig ikke kun en festdag for køer, landmænd og gæster. Eventet skal også støtte et marked. Sådan har det altid været, men i år er det mere tydeligt, at økologiens lokomotiv har brug for støtte. For mens salget af økologisk mælk er steget i 10 år, blæser der lige nu andre vinde, og derfor er Økodag mere relevant end nogensinde.
De 46 værter er ambassadører for Økodags relevans. Det er dem, der stiller sig op den 16. april og viser økologien og dens værdier frem på vegne af alle økologiske producenter. Det er modigt, prisværdigt og så er det hårdt, for det er et stort arbejde at afholde Økodag. Derfor skylder vi dem også allerede her et par uger før Økodag en stor tak.
Heldigvis ved vi, at det er et arbejde, der lønner sig. For en ting er, at Økodag giver en masse glade gæster, der forhåbentlig vil købe mere økologisk mælk. Vi ved også, at det giver værterne en påmindelse om, at økologien kan noget særligt. Det er der syv værter, der ikke har oplevet endnu, fordi de er værter for første gang.
På flere af de nye Økodags-gårde har næste generation overtaget driften. Det er opløftende, at der er unge landmænd, der vil økologien, og det er glædeligt, at de også vil tage Økodags-stafetten. Det skaber fornyelsen, og det sikrer, at der er en ny generation, der kan løfte økologien ind i den næste tidsalder.
Til sidst vil jeg opfordre jer til at tage til Økodag. Det giver mig et smil på læben, når jeg tænker på de gange, jeg har oplevet køernes skraben på stalddøren i minutterne op til, at de kommer på græs. Det kuldegys vil jeg gerne dele med jer - med det økologiske fællesskab.
Landets to største dagligvarekoncerner forstår ikke helt den krisesnak, som flere økologiske producenter har luftet gennem de seneste måneder. Både Salling Group og Coop vurderer, at økologien står godt rustet til fremtiden.
DETAILHANDEL
AF JAKOB BRANDT
Landets største dagligvarekoncerner kan ikke helt genkende den krisestemning, som flere økologiske landmænd gav udtryk for på ved flere af årsmøderne i kølvandet på generalforsamlingen i Økologisk Landsforening.
Hverken Coop eller Salling Group deler den aktuelle bekymring for det økologiske hjemmemarked for økologiske fødevarer, og selv om økologien aktuelt oplever lidt modvind, mener de grundlæggende, at fremtiden for økologien tegner positivt.
Det stod klart efter et temamøde, som Økologisk Landsforening holdt på Jørgensens Hotel i Horsens. Efter et år, hvor det økologiske salg har kørt lidt i bakgear, havde foreningen inviteret Thomas Roland, CSR-chef i Coop og Henrik Vinther Olesen, CSRdirektør i Salling Group, til en snak om
mulighederne for at skabe nye alliancer og samarbejder mellem producenterne og detailhandlen, som kan være med til at løfte salget af økologiske produkter fra danske økologer.
ØKOLOGIEN ER EN KÆMPE SUCCES
Henrik Vinther Olesen fra Salling Group, som driver både Netto, Føtex og Bilka.
»Min påstand er, at vi stirrer lige lukt ind i gabet på en kæmpe succes. Intet andet land i verden har formået at flytte salget af økologiske varer lige så meget som Danmark. Det er en kæmpe succes, som både producenter, detailled, forbrugere og staten kan bryste sig af,« sagde Henrik Vinther Olesen.
»Lige nu er vi udfordret af et ’økonomisk bræk’, Det udfordrer os i en situation, hvor vores egenproduktion er så lav, så vi er nødt til at hente flere varer i udlandet, men jeg tror ikke på, at det er udtryk for, at danskerne er ved at vende økologien ryggen,«sagde CSR-direktøren.
Han oplever, at økologi stadig er et bevidst valg for mange forbrugere, som er loyale over for Ø-mærket.
»Derfor har vi heller ikke set et ret stort fald i vores salg af økologiske varer,« sagde Henrik Vinther Olesen.
Hos Coop ser Thomas Roland også temmelig optimistisk på den aktuelle
markedssituation – ikke mindst, når det gælder frugt og grønt, som var hovedtemaet for temamødet i Horsens, der havde tiltrukket både store og små primærproducenter.
»Frugt og grønt er en af de kategorier, som er økologiens succeshistorier, som også i krisetider er bedst til at holde fast i salget, og jeg tror, at 35 pct. af alt det frugt og grønt, som vi sælger, er økologisk, og det ser ikke ud til, at salget er i markant tilbagegang,« sagde Thomas Roland.
Han har forståelse for, at især danske væksthusgartnere på grund af de høje energipriser i øjeblikket kan føle sig udfordret af billige importvarer fra Sydeuropa, men han betonede, at Coop gerne vil have flere danske produkter.
»Men når vi kigger på, hvor stor en andel, som økologien udgør af vores samlede salg, synes jeg, at det ser fornuftigt ud, og jeg kan ikke se den krise, som alle taler om.«
Den vurdering begrunder han med tal over volumen af det økologiske salg.
»Hvis vi ser på hele kategorien og måler i styk, udgjorde de økologiske varer i 2021 17 pct. af samtlige varer. I kriseåret 2022 var tallet kun dalet til 16,7 pct. Det betyder, at vi kun har tabte 0,3 procentpoint i andel. Det, synes jeg, ser fornuftigt ud, i forhold til hvad vi kunne have forventet,« sagde han. Læs mere på økonu.dk
MADFESTIVAL: Food Festival 2023 har indledt jagten på udstillere. Arrangørerne fra Food Organisation of Denmark forventer op mod 30.000 gæster på Tangkrogen i Aarhus fra 1.-3. september, som byder madoplevelser, smagsprøver, workshops og stande. Da arrangørerne oplever skærpet konkurrence om den madinteresserede forbrugers opmærksomhed, har de i år indledt jagten på udstillere tidligere end normalt. /JB
Læs mere på Økonu.dk
ARLA SKAL BRUGE MERE
ØKOKOLOGISK A2-MÆLK
MEJERI: Markedet for økologisk småbørnsernæring baseret på såkaldt A2-mælk vokser i Kina, og ifølge Landbrugsavisen forventer Arla at have seks nye leverandører klar inden årsskiftet og forventer at rekruttere flere økologer, der kan levere A2-mælk til det hurtigst voksende segment inden for småbørnsernæring i Kina, hvor Arla markedsfører brandet Arla Baby&Me ® Organic. /JB
Læs mere på Økonu.dk
MADFESTIVAL: Gentænk madsystemet! Sådan lyder opfordringen fra det madpolitiske samlingspunkt Madland, som i år for fjerde gang inviterer til Madland Festival med gårdbesøg, fællesfrokost, samtaler og cirkulær fredagsbar i København og omegn. Både producenter, købmænd, kokke, forskere, studerende, mediefolk samt alle madborgere i Danmark, som spiser med omtanke, er inviteret med, når Madland Festival bliver afviklet over fire dage fra torsdag 20.- søndag 23. april. /JB
Læs mere på Økonu.dk
BÆREDYGTIGHED: Sustainable
Änglamark var ny på listen i år og slog vinderen fra de sidste to år, REMA 1000 væk fra førstepladsen på en liste som tydeligt indikerer, at forbrugerne forbinder økologi med bæredygtighed. Brand Index kårer Coops Änglamark-mærke som det mest bæredygtige danske brand foran Rema 1000 og Lego. 12.000 danskere har været med til at kåre Änglamark, som vinder, og ikke færre end fem af listens elleve øverste brands er rene økologiske fødevareproducenter. /JB
Læs mere på Økonu.dk
DETAILHANDEL: Irmas rolle i dansk detailhandels historie skal foreviges. Det mener Nationalmuseet og Københavns Museum. Derfor er de to museer gået sammen om at indsamle genstande fra Irma til museerne. Alle borgere kan indlevere genstande, så længe de kan knytte en personlig fortælling til genstanden. Hvis du ønsker at give en Irmagenstand skal du henvende dig til Københavns Museum. /JB
Om et halvt år afholdes Økologisk Høstmarked, og derfor søger Økologisk Landsforening værter fra hele landet, som vil byde danskerne indenfor og vise den økologiske produktion frem.
HØSTMARKED
Mangler du en god anledning til at markedsføre økologien og ikke mindst din egen bedrift? Så er Økologisk Høstmarked, der afholdes første weekend i september, en oplagt mulighed.
På Stengården har man været så glad for at deltage, at Elisabeth Rasmussen og hendes mand Jens Otto har budt gæster inden for på bedriften i nu over 20 år.
»Vi er en meget alsidig bedrift og lever af at sælge produkter direkte til forbrugerne, så for os er det en slags høstfest for vores kunder. Der er selvfølgelig noget direkte markedsføring i det, men det er også i høj grad markedsføring af økologien, hvor vi har mulighed for at svare på nogle af de spørgsmål, som forbrugerne ikke får svar på ellers. Vi kan
vise frem, hvad vi gør her, og fortælle mere om både vores og generelt den økologiske produktion,« forklarer Elisabeth Rasmussen.
KICKOFF PÅ STENGÅRDEN
Godt nok finder næste høstmarked først sted om knap et halvt år, men arrangøren Økologisk Landsforening er allerede nu ved at arrangere begivenheden og leder derfor efter ca. 40 gårdbutikker jævnt fordelt i hele landet, som ønsker at åbne for besøgende enten både 2. og 3. september eller blot én af dagene.
»Vores overordnede formål med høstmarkedet er at bidrage til at afsætte flere økologiske fødevarer, og vi håber, at arrangementet samtidig kan hjælpe folk med at øge deres viden om den lokale økologiske produktionsform. Det gør man bedst ved at lade dem besøge en gård. Derudover er det også med til at skabe et fællesskab blandt de deltagende gårdbutikker,« siger Malene Jensen, projektleder hos Økologisk Landsforening.
Fællesskabet bliver kickstartet ved et fælles informationsmøde, som afholdes på netop Stengården d. 26. april.
»Der kan man komme, hvis man véd, at man vil deltage, men man er også meget velkommen, hvis blot man er nysgerrig – man forpligter sig
ikke til noget, selvom man kommer til informationsmødet,« understreger Malene Jensen.
Ifølge hende er det vigtigste for en vært blot, at man har lyst til at åbne sit sted for gæster – der er ikke behov for store attraktioner eller utallige aktiviteter.
Stengården er blandt de større høstmarkedsværter, hvor omtrent 40 personer – både ansatte og frivillige – hjælper til i løbet af weekenden, da der typisk kommer ca. 3.000 gæster.
Gården har som regel boder med smagsprøver, der bliver solgt mad fra caféen, og gæsterne kan hjælpe med at bage deres egne pizzaer i en pizzaovn.
Derudover er der rundvisninger, en halmlegeplads og en såkaldt hønseklatningskonkurrence, hvor to høns står på en plade med 100 felter, og så spiller man på, hvilket felt de klatter på.
START I DET SMÅ
Elisabeth Rasmussen advarer dog nye værter mod at blive for ambitiøse og gabe over for mange aktiviteter.
»Mit første råd til nye værter er at lade være med at ville lave for meget. Hold det nede i nogle få aktiviteter, for folk kan godt lide, at der ikke er 1.000 forskellige ting, de skal nå.
Vores erfaring er, at det er populært at have ro på. Og sørg så for at være godt bemandet, så man ikke ender med at løbe rundt for at hjælpe med praktiske ting. Hellere færre gode aktiviteter end mange, hvor nogle så bliver forsømt,« siger hun.
LAV KORTE RUNDVISNINGER
Hendes erfaringer har vist, at det er en god idé at dele rundvisninger op i meget små fagspecifikke dele, så frem for at have lange rundvisninger, hvor alle dele af bedriften besøges på én tur, har hun og hendes mand valgt at lave flere korte ture, eksempelvis en rundvisning i hønsegården eller på marken for at plukke gulerødder.
Derudover har de gennem årene udarbejdet informationstavler, som kort forklarer nogle af de fagbegreber, de færreste forbrugere formentlig kender – eksempelvis hvad efterafgrøder er, fortæller Elisabeth Rasmussen og tilføjer:
»Der kommer mange forskellige typer mennesker til høstmarked, og nogle vil gerne nørde lidt, så det er godt, at der er lidt information til dem, og det er min opfattelse, at folk generelt godt kan lide det. Vi laver også en lille maskinudstilling, hvor vi fx viser, at her er en radrenser og forklarer, hvad man bruger den til.«
Uhhmami og Frank Lantz vandt ”Best New Product Award 2023” på BioFachmessen, og serien af veganske granulater har på rekordtid åbnet døren til udlandet på vid gab for den kulinariske madiværksætter.
Ikke færre end 35.000 besøgende fra 135 lande havde mulighed for at stemme, da gæsterne på verdens største økologiske fødevaremesse skulle kåre ’Årets bedste produktnyhed 2023’ i seks forskellige fødevarekategorier. Det var derfor en utrolig glad og stolt Frank Lantz, som et par uger efter hjemkomsten fra BioFach fik beskeden om, at hans serie af grøntsagsgranulater løb med prisen i kategorien ’Andre dagligvarer’.
Det er kun et halvt år siden, at han lancerede den nuværende serie af otte veganske smagsgivere, som erstatter smage som ost, trøffel og kylling m.fl.
De skal gøre livet lidt nemmere og maden mere smagfuld for veganere og andre, som sværger til en grøn kost, og nu er poserne allerede på vej ind på markedet i otte lande, oplyser Frank Lantz.
»Vi mærker tydeligt, at udlandet er længere fremme på plantetrenden, fx i Tyskland, hvor der er stor appetit på vores produkter. Vi har hele tiden troet på, at Uhhmami har en plads både nationalt og internationalt, og at vi skulle være kompromisløse i forhold til kvalitet, ingredienser og smag.
Men jeg må sige, at jeg er overrasket og megastolt over, at der bliver taget så godt imod vores produkter, og at vi kan vinde en pris blandt flere tusinde nye produkter fra hele verden,« siger Frank Lantz.
FIK FØRSTE PRIS PÅ SIAL
Det er anden gang, siden han sidste efterår lancerede Uhhmami-serien i udlandet, at hans produkter modtager en international pris. Første gang var på Sial i Paris, som er verdens største fødevaremesse. Her kårede en jury af franske kokke serien som bedste nye produkt i kategorien ’Restaurant & catering produkter’.
I Danmark kan man købe Uhhmami-produkterne i Meny-kæden og hos landets største foodservicekæder, og Frank Lantz fortæller, at den store opmærksomhed fra de udenlandske messer, allerede har gjort serien til et hit i udlandet.
Han eksporterer således Uhhmami til otte lande: Frankrig, Tyskland,
Det er nu flere uger siden, at de godt 30 udstillere på den Danske fællesstand på BioFach vendte hjem til Danmark efter fire udbytterige dage på den internationale økologimesse i Nürnberg.
Normalt plejer fagmessen at tiltrække ca. 50.000 indkøbere og andre med interesse i at spotte de nyeste globale fødevaretrends og nye leverandører. I år kom der knap 36.000 fra xx lande, og selv om det er ca. 30 pct. færre end før corona-pandemien i en periode lagde låg på de fysiske messer, var deltagerne på den danske fællesstand godt tilfredse med udbyttet.
Det fremgår tydeligt af de evalueringer, som eksportteamet i Økologisk Landsforening efterfølgende har fået tilsendt.
Tilbagemeldingerne viser, at alle enten er tilfredse eller meget tilfredse med udbyttet. To ud af tre udstillere var så tilfredse, at de allerede nu tilkendegiver, at de agter at deltage på BioFach 2024.
Belgien, Østrig, Sverige, Norge, Ecuador og Vietnam, og han forhandler i øjeblikket med yderligere en håndfuld lande om lanceringer.
»Nu giver vi den gas, og jeg har droppet alt andet for at få gang i salget til udlandet.«
AFSÆT I DET KLASSISKE KØKKEN
»Jeg udviklede Uhhmami-serien for at gøre det nemt og lækkert at spise plantebaseret. Veganske og vegetariske retter bygger ofte på en masse besværlige elementer, der skal løfte smagen og give dybde, fx at fermentere eller grille grøntsager. Uhhmami-granulaterne er ’umamibomber’, som på et øjeblik kan give de intense, dybe og runde smage, som mange jagter i en travl, grøn hverdag,« forklarer Frank Lantz.
Han er oprindelig uddannet kok og har arbejdet som madiværksætter i årtier, og det kommer ikke bag
Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening, at Uhhmami serien i år følger i fodsporene på iværksætterne fra danske Copenhagen Sparkling Tea Company.
Et år efter at flaskerne med mousserende te i 2017 blev lanceret, løb iværksætterne bag Sparkling Teakonceptet i 2018 med en tilsvarende pris i drikkevarekategorien på BioFach, og selskabet har siden udviklet sig til en solid millionforretning
med kunder i flere lande.
Nu håber Frank Lantz, at hans Roskilde-baserede startup-virksomhed kan få en lignende succes, og som kender af det europæiske økologimarked vurderer Pernille Bundgård, at han har gode kort på hånden i forhold til at få succes i udlandet.
»Frank Lantz har i den grad ramt et hul i markedet, både når det gælder foodservice og detailhandel, og særligt i udlandet, hvor de er noget længere i deres rejse mod en plantebaseret hverdag,« forklarer Pernille Bundgård.
På den danske fællesstand var Frank Lentz en af de danske udstillere, som tiltrak sig størst opmærksomhed, og da han tog hjem efter fire travle dage i Nürnberg, havde han fået masser af nye kontakter, som han håber at kunne veksle til et større eksporteventyr.
»BioFach var en fantastisk messe. Den er i en liga for sig og udmærker sig ved at have mange engagerede kunder, som på forhånd har tilvalgt økologien og dermed også en vis kvalitet,« siger Frank Lantz.
SMAGEN ER I EN ANDEN LIGA
»Der findes smagsgivere og fonder i forvejen, så produktet er genkendeligt, men kvalitets- og smagsmæssigt er Uhhmami bare i en anden
liga,« siger Pernille Bundgård.
Hun tillægger det også stor betydning, at hele Uhhmami-serien signalerer, at der er tale om et konceptet, som er gennemtænkt fra start til slut:
»Kvaliteten vidner om et gedigent håndværk. Granulaterne er nemme at bruge, og indpakningen er gennemtænkt i lækkert design og leveres i størrelser, der passer til både detail, foodservice og fødevareindustrien.«
JEG HAR RAMT DET RIGTIGE
Frank Lantz forklarer, at det var et meget bevidst valg, da han efter kort tid på det danske marked valgte at få designbureauet AM Copenhagen til at udvikle et helt nyt emballagedesign, som kan begå sig på det internationale marked.
Frank Lantz blev et kendt navn i restaurationsbranchen, da han i 1994 købte Krogs Fiskerestaurant på Gammel Strand i København, og han har siden drevet flere forskellige spisesteder.
Sideløbende har han udviklet brødprodukter for bl.a. 7-Eleven og
SAS og lavet plantebaseret pålæg til Irma. Ikke alle projekter er gået helt, som han håbede, men han er ikke i tvivl om, at han med Uhhmami-serien har ramt det helt rigtige.
Læs mere på Økonu.dk
»Det er superdejligt, at udstillerne er tilfredse, og at mange allerede nu oplyser at de er klar til BioFach til næste år,« siger Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.
To ud af tre udstillere oplyser, at de har fået kontakt til tyske detailkæder, mens halvdelen har fået interessante kontakter til værtslandets foodservicegrossister, og mange oplever, at deres muligheder for at finde udenlandske kunder er blevet forbedret.
Ifølge Pernille Bundgård er det bl.a. de danske producenters særlige innovative tilgang, deres kompromisløshed omkring kvalitet og evnen til at ramme en trend, som imponerer i udlandet.
»Selv om der var lidt færre gæster, end der plejer, oplevede jeg en fantastisk energi og et godt sammenhold på den danske stand. Messen viste mig, at der er mange danske virksomheder, som tror på eksporten og er villige til at gøre det arbejde, der skal til for at komme til udlandet,« siger Pernille Bundgård, som igen i år arrangerede den danske fællesstand sammen med eksportnetværket Bio Aus Dänemark.
Hun forventer, at Danmarks økologieksport i 2022 voksede med ca. fem pct., og efter BioFach er hun meget fortrøstningsfuld med hensyn til eksportudviklingen.
»Det virkede som om, at det var de mest seriøse indkøbere, som deltog på BioFach, og jeg tror, at eksporten fortsætter med at vokse,« siger hun.
Det er blevet dyrere at følge myndighedernes opfordring til at spise en mere plantebaseret kost. Det fremgår af Forbrugerrådet Tænks årlige pristjek på økologisk frugt og grønt, som ellers gennem flere år har vist faldende priser.
Da Forbrugerrådet Tænk i februar gennemførte sit årlige pristjek på økologisk frugt og grønt, stod det klart, at priserne for andet år i træk er steget efter flere års konstant fald. Forbrugerorganisationens pristjek omfatter 11 produkter, og de indsamlede salgspriser viser, at gennemsnitsprisen for at fylde kurven med de 11 udvalgte varer sidste år steg med 3,6 pct. Året forinden var priserne også steget en del, og på to
for, at producenterne får en bedre afregning, er der ifølge Helle Bossen, chefkonsulent i markedsafdelingen i Økologisk Landsforening, tale om en positiv tendens, men samtidig giver hun udtryk for, at det ikke giver meget mening at fremhæve de kæder, som er billigst med økologi uden samtidig at forholde sig til, hvor og hvordan grøntsagerne er produceret.
»Det er unuanceret at lave pristjek, som slet ikke inddrager andre kvalitetsparametre end pris,« siger hun til Økologisk Landbrug med henvisning til økologiens positive effekt på bl.a. biodiversitet, dyrevelfærd og rent vand.
ØL EFTERLYSER FAIR PRISER
Helle Bossen peger desuden på, at det tegner et forsimplet billede, bare at finde de billigste priser på tomater eller æbler, da der findes mange forskellige sorter og kvaliteter, som har indflydelse på prisen.
Vælger en kæde eksempelvis udelukkende at sælge udenlandske varer, vil den ofte kunne tilbyde en lavere samlet pris på kurven med grøntsager
ske grøntsager fra danske producenter på hylderne, men hvis alternativet er konventionelle varer, foretrækker vi udenlandsk økologi,« siger Helle Bossen.
»Grundlæggende ønsker vi, at butikkerne indfører fair priser, som afspejler alle omkostningerne ved at producere varerne. På den måde sikrer man sig også, at der bliver råd til at give producenterne en ordentlig afregning.«
Omvendt erkender Helle Bossen, at forbrugerne i øjeblikket er blevet meget prisfokuserede, og at pris-
logiske sortiment, og det kan have en positiv effekt på salget,« vurderer Helle Bossen, som i den forbindelse glæder sig over, at både Salling Group og Coop på et temamøde om økologisk frugt og grønt, som Økologisk Landsforening afholdt tidligere på måneden, gav udtryk for, at de er villige til at kommunikere flere af værdierne bag de økologiske varer på emballagerne.
Det skal give kunderne en større forståelse for, hvorfor det giver god mening at betale lidt mere for økologiske gulerødder, bær og æbler mm.
KRAFTIG PRISSTIGNING
I det aktuelle pristjek fra Forbrugerrådet Tænk er Netto, Lidl og Coop365
Danskerne skal bruge lidt flere penge for at fylde tallerkenen med økologiske grøntsager og frugter viser nyt pristjek, men ifølge Økologisk Landsforening giver det ikke meget mening ensidigt at fokusere på priserne uden også at medregne gevinsterne for miljø, natur og dyrevelfærd, som følger med, når man køber Ø-mærkede varer. Arkivfoto: Moment Studio
Discount de eneste supermarkeder, der har en pris, som er lavere end gennemsnittet af sidste års pristjek.
»Der er tale om en kraftig prisstigning på økologiske varer, og det er interessant at se, at der er enkelte supermarkeder, der kan holde prisen. Det tyder på, at det er muligt at holde lavere priser på økologisk frugt og grønt, men at der er mange supermarkeder, der har valgt ikke at gøre dette. Disse prisforskelle håber jeg, forbrugerne vil reagere på,« siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen.
Hos Netto, som er det billigste supermarked i pristjekket, koster det kun 117,60 kr. at fylde kurven, mens gennemsnitsprisen lå på 146,05 kr.
ØKODAG
Tid: 16. april, kl. 10:00-14:00
Som noget nyt skal man i år booke billet som gæst på www.økodag.dk.
Arrangør: Økologisk Landsforening
HØRKRAM-MESSE 2023
Tid: 18.-19. april, kl. 10:00-17:00
Sted: Lokomotivværkstedet, 2450 København
Arrangør: Økologisk Landsforening
INFO-MØDE OM ØKOLOGISK HØSTMARKED
Tid: 26. april, kl. 16:00-19:00
Sted: Stengårdens Økologiske Gårdbutik, Høveltevej 40, 3460 Birkerød
Arrangør: Økologisk Landsforening
LÆR AT LAVE FODERKONTROL I DMS, 3. MODUL
Tid: 5. maj, kl.9:30-13:00
Sted: Majsmarken 1, Billund
Arrangør: ØRD i samarbejde med Sagro Kvæg
Pris: 2.500 kr. plus moms pr. modul. Ved tilmelding til alle tre moduler er prisen 6.000 kr. plus moms.
Tilmelding: Senest 29. april til Linda Sølbech Kristensen, lkr@oerd.dk eller tlf. 76 60 24 61
ØKO-MARKDAG
En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk
• 42 års DOK-forsøg viser: biodynamisk giver mest kulstofopbygning.
• Foredrag på Vejle Bibliotek 30/3.
• Havekursus på Hertha ved Århus 15/4. Foredrag i København 22/4. Podcast om biodynamisk fødevarekvalitet.
• Gratis omlægningstjek for økologer. Se mere på www.biodynamisk. dk
Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer
Tid: 15. juni
Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Icrofs og DLBR-økologirådgivere
stængler og mistrives. Jeg plukker et par blade og kan konstatere, at det er fosformangel.
Jeg tager en jordprøve og foreslår at tildele noget fosfor i form af kød og benmel eller struvit. En udgift for landmanden, men også en indtægt i form af forventet højere udbytte og sundere planter. Jeg skriver en konsulenterklæring og pakker støvlerne ned i bagagerummet. End of story
økologiske holder sig til at gøde jorden.
I jord er fosfor meget lidt bevægelig og hårdt bundet. Ville den gode løsning være at stimulere planternes rodtæthed og fremme mykorrhizasvampen? Netop svampene har jo evnen til at frigive og transportere hårdt bundne næringsstoffer via deres hyfer og gøre dem biotilgængelige. Og biotilgængelighed er et nøgleord i økologisk dyrkning.
om, hvilke planter der succesfuldt interagerer og via fælles rodmasse får frigivet og fordelt en større andel af fosfor. Det handler om jordens levende biomasse, og hvilken mangfoldighed der kendetegner denne.
Marktur. Jeg tager støvlerne på, og vi vandrer sammen til åstedet. Planterne står med oprette rødlige
ANNONCE
Men på vej hjem i bilen nager tvivlen mig. Var det en god løsning? Var det en økologisk løsning?
Traditionelle løsninger er kendetegnet ved at gøde planterne, mens
Det handler ikke om, hvor meget fosfor jorden indeholder, men om hvor meget fosfor der recirkuleres i jordens organiske pulje. Det handler
Jeg vender bilen og får trykket lidt for hårdt på el-pedalen - nu skal der handles. Kompost med et højt indhold af VAM-sporer spredt i et tyndt lag, kombineret med såning af en bælgplante mellem rækkerne udgør nu min second opinion
En udgift for landmanden, men også en indtægt i form af forventet højere udbytte og sundere jord.
Hvad er det, jorden mangler for at kunne levere den fosfor, planterne har behov for, er det egentlige spørgsmål. At tildele mere fosfor er næppe en holdbar løsning i et større miljøfølsomt perspektiv. Men at fremme det liv i jorden, som kan klare denne opgave synes at være tættere på økologiens principper.
Økologiske løsninger er kendetegnet af en holistisk tilgang. Det er ikke en enkelt faktor, der er årsag og løsning på problemet, men flere faktorer og flere handlinger. Udfordringen er at sætte ord og handling på den gode løsning.
VED ØKOLOGISK HØSTMARKED 2023
Vil du åbne dørene til din fantastiske økologiske gårdbutik?
Den 2. og 3. september inviterer vi forbrugerne til at besøge jeres økologiske gårdbutikker over hele landet.
GRATIS EVENT
Mød de andre værter den 26. april
Læs mere og tilmeld dig som vært på: tinyurl.com/hostvaert2023 eller scan QR koden
GRATIS EVENT: Kom til en inspirerende eftermiddag og hør mere om de økologiske forbrugere, lokalt salg og Økologisk Høstmarked fra A-Z. – sidste frist for tilmelding er den 18. april. Se program og tilmeld dig her: tinyurl.com/hostevent2023
STØTTET AF:
Kontakt: Malene Jensen
Projektleder 40633515| mje@okologi.dk
