5.6 John Hattie – Synlig læring Professor John Hattie har gennem forskning og en omfattende metaundersøgelse dokumenteret, at en feedback kultur med tydelige og troværdige lærere og dialog mellem elever, er det som har den største effekt i relation til at øge elevens læring. Hattie angiver, at der skal arbejdes systematisk med de faktorer som har allerstørst betydning for elevens læring (Hattie, 2015). Både elev og lærer skal kunne se den synlige effekt de har på læringen. Eleven skal være synlig for læreren, men eleven skal også lære at blive egen lærer, hvilket knytter til begrebet selvregulering, eller livslang læring. Denne selvregulering er et samspil mellem elevens engagement, selvtillid og kontrol. (Hattie, 2015, s. 23).
5.7 Jan Tønnesvang og Nanna B. Hedegaard – Vitaliseringsmodellen Tønnesvang og Hedegaard beskriver fire rettetheder, som motiverer og udvikler eleven (Tønnesvang & Hedegaard, 2015, s. 5). -
Se mig som den jeg er (selvhenførende rettethed)
-
Lad mig høre til ligesom dig (fællesskabshenførende rettethed)
-
Giv mig passende udfordring (mestringshenførende rettethed)
-
Vis mig hvad jeg kan blive (andenhenførende rettethed)
En forudsætning for at disse fire rettetheder udvikles er, at man forsynes med en tilpas ”mængde psykologisk ilt” (Tønnesvang & Hedegaard, 2015). Den psykologiske ilt understøtter og vitaliserer, og opstår f.eks. gennem den måde eleven føler sig understøttet, forstået eller tilpas udfordres på. Manglede psykologisk ilt kan finde sted hvis f.eks. eleven udfordres over evne, eller ikke føler et tilhørssted. Tønnesvang taler om et ”optimalt frustrerende sted”, som det vitaliserende miljø, og herved et miljø som realitetsafstemmer (Tønnesvang & Hedegaard, 2015).
6 Analyse Gennem dataindsamlingen er der fremkommet en lang række fund, som alle knytter an til problemformuleringen i den ene eller anden grad. For at kunne danne mig et overblik over disse fund, har jeg kategoriseret og sammentrukket dem, og derved lavet en kondensering til den videre analyse. Analysen inddeles i tre kategorier; ”betydningen af tydelige læringsmål”, ”hvad styrker elevens motivation” og ”SKP som fænomen”. Denne kategorisering af hovedfund er baseret på mine
11
