12
3.2 Om oplevelsen af kreativitet til at finde på nye ideer Selvforståelse Informant A siger, at kreativitet for hende er at ”tænke uden for boksen.” (A, s.3) Informant B bruger samme udtryk; ”at tænke ud af boksen, at tænke ud af, hvad har vi af muligheder er og hvad kan vi” (B, s.4), mens C fortæller formulerer kreativitet som ”at få nogle nye tankegange på nogen opgaver.” (C, s.3) Fælles for de to førstnævnte informanter er at de kobler spørgsmålet til en handling i praksis, mens C taler om kreativitet på et mere generelt plan. Informant A deler to eksempler; det ene omhandler et produkt, hun har hørt om (en særlig badehætte) og i det andet eksempel bruger A sig selv som eksempel, da hun finder på en løsning til en mand, der har brækket benet, men ikke kunne komme i bad derhjemme grundet dårlige arbejdsforhold for personalet. B fortæller om en praksis med en liftbruger, der skal have afføringsmiddel, hvor hun finder på en anden måde at hjælpe ham på for at understøtte hans oplevelse af livskvalitet. C fortæller om en rute, hun har overtaget fra en kollega, hvor hun kan se, at hun kan gøre tingene smartere eller få brug for tværfagligt samarbejde. Kritisk commonsense-forståelse Kreativitet forstås af alle informanterne som en handling, der leder til en ændring til det bedre. Deres udsagn kan tolkes som en forståelse om, at de som aktører i et omsorgsfelt kan gøre en forskel for de borgere, de er ansat til at hjælpe. På trods af, at A og B, udtrykker sig via den almenkendte boks-metafor, formår de at sætte handling på udtrykket, der har direkte forbindelse til deres fagområde, og som har en stor betydning for borgeren. Udsagnene kan desuden ses som en måde, de oplever sig selv som fagperson, da både A og B er kilden til forandringen for borgeren. C udtrykker sig mere vagt, men udtrykker en forståelse af kreativitet, der handler om, at der findes flere muligheder, når en opgave skal løses eller en borger, der skal mødes i sine behov. Teoretisk forståelse Tanggaard mener, at kreativitet forudsætter, at man er på det rette sted med den rette ide på det rette tidspunkt, men at det også handler om at ideen skaber værdi for andre. (2009) Både A og B oplever anerkendelse af deres ideer fra de borgere, de ændrede handlinger er rettet mod, men mindst lige så vigtigt ifølge Tanggaard, - også fra andre medarbejdere. A møder eksempelvis støtte til sin ide fra teamlederen, mens B oplever anerkendelsen fra sin vejleder. Ifølge Tanggaard producerer mennesker netop nye ideer i praksisfælleskaber, der indebærer, at den enkelte faktisk ved noget om noget, for at kunne forandre det til det bedre. Denne læringsproces sammen med andre, indeholder både tid og en kombination af praksis og refleksion, kalder Tanggaard mesterlæren. (Ibid.) En tænkning om læring, der både kan foregå i skolekonteksten og i praksis, og som er medvirkende til, at eleven uanset kontekst, lærer kreativitet. Alle tre informanter trækker samarbejde, sparring og dialog frem i deres eksempler på kreativitet. Dette understøtter Tanggaard, da hun pointerer at et miljø, der fordrer dialog og plads til at begå fejl, er en vigtig forudsætning for at lære kreativitet. (Ibid.) Hvordan oplever social og sundhedsassistenteleven, at hun kan anvende de personlige egenskaber, der er centrale for social innovation i sin praksis?
