8.3.
Taksonomi som redskab.
Taksonomierne tydeliggør for eleverne hvilken viden, færdigheder og kompetencer de skal have for at kunne blive bedømt på et bestemt niveau, samt hvor i læringsprocessen de befinder sig, og dermed også hvilke skridt der skal tages for at forbedre deres kompetencer (Brønd. Et al., 2015, s. 31). Taksonomier ”Defineres som en klassificering af elementer i et hierarkisk system med over- og underordnede niveauer, hvor et underordnet niveau er forudsætningen for det næste - mere overordnede - niveau” (Brønd. Et al., 2015, s. 5).
Taksonomierne skaber et fælles sprog, der gør kommunikationen af læringen tydeligere, til gavn for både lærer og elever. Taksonomier brugt på den rigtige måde har til formål at støtte både lærer og elever, og ikke at styre dem (Brønd, et al. s. 41). Jeg vil i min beskrivelse en taksonomi tage udgangspunkt i Hiim & Hippes omskrivning af Bloom´s oprindelige taksonomi fra 1956. Hvor Bloom´s taksonomi har fokus på viden- og færdighedsmål, og består af seks niveauer fra viden til vurdering, fokuserer Hiim & Hippes måltaksonomi også på holdningsmål. Måltaksonomien er opbygget af verber, som beskriver elevens progression i opnåelse af de enkelte vidensformer (Skema 3.). Disse tre vidensformer beskrives på de tre niveauer lav, mellem og høj.
Skema 3. Hiim & Hippes måltaksonomi med niveau inddeling.
Elevernes placering på taksonomien bliver på denne måde synlig, og dermed målbar for hvor de er i deres læring. Ydermere bliver det nemmere at målrette undervisningen til den enkelte elev, og den daglige undervisningsdifferentiering vil blive mere effektiv (Wille, 2016, s. 157).
13
