Kim Bak: Feedback for læring på gartneruddannelsen. DEP 2019

Page 17

læringsprocessen over opgave og sin egen læreproces, dvs. evnen til selvregulering (Jakobsen, Lausch & Sørensen, 2016, s. 28). Opgaven formuleres efter hvilke læringsmål og niveau eleven skal tilegne sig, samt hvordan de tre vidensformer er repræsenteret i forhold til målopnåelse. Det er her feedbacken skal tænkes ind i elevens arbejdsproces med opgaven. Det er vigtigt, at eleverne modtager den nødvendige feedback, når de er i processen. Ex. hvis eleven har brug for feedback på procesniveau for at kunne samarbejde med andre elever, er det vigtigt at feedbacken gives i det øjeblik, at eleven oplever problemer med samarbejdet, så den rigtige læringsstrategi kan komme i brug (Jakobsen, Lausch & Sørensen, 2016 s. 29). Den sidste del i modellen omhandler Arbejds- og læreproces. Her skal læreren have fokus på de læreprocesser som er med til at binde den teoretiske viden og den praktiske kunnen sammen, så eleven bliver en selvreflekterende kompetent praktiker. Processerne kan være de kropslige, faglige, kommunikative, sanselige m.m. (Jakobsen, Lausch & Sørensen, 2016, s. 31).

9.2.

Refleksion over egen læring.

Feedback behøver nødvendigvis ikke at komme fra læreren. John Hattie har gennem sin forskning fundet ud af at den mest effektive måde at forbedre elevens præstation på er, at lære eleverne at vurdere sig selv (Brønd et al., 2015, s. 36). Vurderingen tager udgangspunkt i de tre feedbackspørgsmål og -niveauer. I taksonomierne har eleverne et visuelt redskab, som viser hvilke tiltag, der skal til for at øge læring. Preben O. Kirkegaard beskriver, at for at eleven skal kunne vurdere sig selv og sin egen indsats, kræver det at denne er oplært i forskellige læringsstrategier. ”Læringsstrategier er tanker, følelser og handlinger, som eleven kan aktivere for at håndtere en opgave” (Andreassen. et al. 2014, s. 205), men først skal læringsstrategierne læres. Jeg vil her nævne tre læringsstrategier, som kan bruges sammen med de tre vidensformer og de tre niveauer hvor feedbackbegrebet bruges. Memoreringstrategier kan være notatteknik, vendespil, udvælge og understrege vigtige pointer i en tekst eller opgave. Her er det vidensmålet, som er i fokus sammen med opgaveniveauet. Sociale læringsstrategier handler ”om at lære eleverne at søge hjælp og samarbejde med andre elever om hvordan principperne for en opgave skal løses” (Andreassen, et al. 2014, s. 218). Disse strategier har fokus på færdighedsmål og

Skema 5. Sammenhængen mellem feedbackspørgsmålene, -niveauerne, vidensformerne og deres læringsstrategier.

16


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.