Professionsviden kan deles op i fem punkter med yderligere underpunkter.
a. Faglig viden (Undervisningsfagene). b. Fagdidaktisk viden (Viden om elevernes tanker om faget, viden om faglige opgaver og forklaringsviden). c. Pædagogisk-psykologisk viden (Viden om effektiv klasseledelse, viden om evaluering og viden om læringsprocesser). d. Organisationsviden. e. Vejledningsviden (Albrechtsen, 2013, s. 40). 10.2. Undersøgelsesbaseret professionel læring.
I den professionelle læring der opstår i PLF, skabes der en professions viden igennem undersøgelse af praksis. De to finske psykologer Paavola & Hakkarainen kalder det at skabe viden sammen med andre for Videnskabelsesmetaforen. Denne type viden, som de kalder for trialogisk, skabes gennem et professionelt samarbejde, og resultatet er en fælles produktiv læring. (Albrechtsen, 2013., s. 55).
Timperley betragter den professionelle lærer ud fra en teori om adaptiv ekspertise, som beror på at lærerne selv søger ny viden til løsningen af problemer, som deres nuværende viden ikke kan løse. Timperley har opsat syv punkter som støtte for teorien om adaptiv ekspertise (Albrechtsen, 2013., s. 57). Hovedparten af punkterne sætter fokus på at den enkelte lærer eller fællesskab skal være mere proaktiv i at løse udfordringer i undervisningen, for derved at fremme læringen for eleverne. De syv punkter indeholder ord som engageret, hvilke forandringer der kræves i den professionelle viden, færdigheder for at levere en god undervisning, selvregulerende lærende, påtager sig ansvar og lederroller m.m. Jeg vil nu beskrive den cykliske model over læreres professionelle læring fig. 8. Modellen beskriver en fremgangsmåde, hvorpå lærerne kan undersøge deres pædagogiske praksis.
Den cykliske model består af fem faser, hvoraf faserne et, to og fem benævnes som undersøgelsesdelen. Fase tre og fire benævnes gennemførelsesdelen. Her beskrives lærernes udvikling og gennemførelse af undervisningen. I den første fase undersøges der hvilken viden/færdigheder der er nødvendige, for at eleverne kan nå målene. Herefter går man til anden fase, hvor den tidligere måde at undervise eleverne på granskes. Hvad virkede og hvad virkede ikke, alle svar begrundes. Til sidst, i fase to, identificeres den viden/færdighed, som PLF har brug for at løse elevernes nye læringsbehov. Tredje fase bruges til at tilegne sig den nye viden og færdigheder, som der er behov for. Dette kan gøres gennem diverse litteraturstudier, læringsvideoer, kurser og konsulentbesøg m.m. Det vigtigste er, at lærerteamet deler deres forståelse af den nye viden gennem samtaler og diskussioner. Den nye viden præsenteres og afprøves over for eleverne i den fjerde fase. Den femte og sidste fase benævnes også vurderingsfasen. I denne fase vurderer man, om indsatsen har haft den 19
