Mariann Olsen: Implementering af prøver og test i AMU. DEP 2019

Diplomuddannelse i erhvervspædagogik Afgangsprojekt - Erhvervspædagogik, aktivitetsnummer 664119026 Vejleder: Birgitte Helbæk Marcussen

Mariann Salskov Olsen Studie nummer: 260327 Antal anslag: 57.477

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen

Indholdsfortegnelse Indledning .......................................................................................................................................................... 3 Kontekst ......................................................................................................................................................... 3 Problembeskrivelse ....................................................................................................................................... 3 Samfundsperspektivet ............................................................................................................................... 3 Skolens perspektiv ..................................................................................................................................... 4 Min undervisning ....................................................................................................................................... 4 Problemformulering .......................................................................................................................................... 5 Teori og Metodeafsnit ....................................................................................................................................... 5 Jeg vil i min opgave arbejde Hermeneutisk. .............................................................................................. 5 Teori og metode anvendelse i opgavens analyse 1 ....................................................................................... 6 Hermeneutikken og den hermeneutiske cirkel .......................................................................................... 6 Den Handlingsrettede Forskningstype....................................................................................................... 6 Teori og metode anvendelse i opgavens analyse 2 ....................................................................................... 6 Den klassisk-rationelle tilgang til forandringer ......................................................................................... 7 Aktionslæring ............................................................................................................................................. 7 Teori og metode anvendelse i opgavens analyse 3 ....................................................................................... 7 Tilrettelæggelse og helhedsmodellen ........................................................................................................ 7 Kompetencer og Social Konstruktion ......................................................................................................... 7 Analyse afsnit .................................................................................................................................................... 8 1. Analyse af AMU Systemet - Samfundspolitisk perspektiv ......................................................................... 8 Hvorfor er det så vigtigt at teste – kan historien om AMU fortælle mig det? ........................................... 8 I Bakspejl og Krystalkugle AMU i 50 år ...................................................................................................... 8 Forståelse for udviklingen arbejdsmarkedets parter ................................................................................. 9 Spørgeskemaspørgsmål og svar fra Uddannelsesnævnet ....................................................................... 10 Fortolkning af svarene fra Uddannelsesnævnet ...................................................................................... 11 Fra velfærdssamfund til konkurrencestat ................................................................................................ 12 Teori og metode anvendelse i Analysen .................................................................................................. 12

Mariann Salskov, Learnmark

1

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen Ny forståelsesramme for mig som underviser ......................................................................................... 13 2. Analyse af AMU Prøver – Implementering og Skolens perspektiv........................................................... 13 I proces mod målet .................................................................................................................................. 14 Implementering gennem Aktionslæring .................................................................................................. 15 Udfordringerne i vores Projekt ................................................................................................................ 15 3. Analyse - planlægning af et fag med prøve ............................................................................................. 18 Når der foreligger en prøve, vil det så påvirke min undervisningsplanlægning? .................................... 18 Prøven og mit eget didaktiske arbejde .................................................................................................... 18 Nye rammefaktorer og læreprocessen .................................................................................................... 20 Kompetencer kan ikke måles ................................................................................................................... 21 Prøven som en social konstruktion .......................................................................................................... 21 Lærerrollens Dimensioner ............................................................................................................................... 22 En Refleksion ............................................................................................................................................... 23 Konklusion ....................................................................................................................................................... 23 Kildehenvisninger: ........................................................................................................................................... 24 Empiri liste: .................................................................................................................................................. 24 Kildehenvisninger Teori og Metoder: .......................................................................................................... 25 Bilag ................................................................................................................................................................. 26 Bilag 1. Spørgsmål til Uddannelsesnævnet - HAKL – Skema med fuldt svar ........................................... 26 Bilag 2: Opgaver i samarbejde med Ledelsen – Opgaveliste og processkema ........................................ 26

Mariann Salskov, Learnmark

2

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen Indledning Kontekst Den 29.oktober 2017 indgik Regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale om mere fleksibel voksen-, efter og videre uddannelse.

Trepart III – Styrket adgang til opkvalificering samt kvalitet og fleksibilitet i AMU er centrale elementer i aftalen.

Test og prøver skal bidrage til, at læringsudbyttet for deltagerne øges. Samtidig skal test og prøver øge tilliden til kvaliteten af AMU og til den bedømmelse, der sker på uddannelserne.

Denne aftale skal effektueres imellem 2018 og 2021, og alle skoler er nu i gang med at udvikle test og prøver i de fag skolen udbyder.

Test og prøver skal være færdige senest ved udgangen af 2020, hvis et fag herefter ikke har en tilknyttet test eller prøve må det ikke anvendes til undervisning.

Jeg er AMU-lærer på Learnmark og har været tilknyttet skolen som lærer siden 2009. Jeg arbejder med en bred vifte af kurser og kursusdeltagere, fra ledere der kan være højtuddannede, til unge EGU elever der har haft svært ved skolegang og måske ikke været i stand til at tage en 9. klasse, men som har fået en praktikplads og nu er berettiget til AMU uddannelse. Jeg har i min diplom uddannelse været optaget af Erhvervspædagogisk udvikling, og det er stadig det jeg brænder for.

Problembeskrivelse Jeg er optaget af, at der kommer Test og Prøver i AMU systemet.

Samfundsperspektivet Jeg forestiller mig, at det vil give nogle negative konsekvenser for de elever, som har det svært med eksamener, og som vælger at bruge AMU uddannelse, så de kan dygtiggøre sig uden at skulle til eksamen.

Det er min erfaring som underviser, at kursister der har haft udfordringer i skolesystemet tidligere i livet eller har det bogligt vanskeligt generelt, er bange for eksamen. Det får mig til at rejse et centralt spørgsmål.

Hvordan skal vi forberede kursisterne på at de skal til en prøve? Tidligere kunne vi tilrettelægge uddannelsen, så alle havde en chance, for at lære det der er beskrevet i formålsbeskrivelsen.

Jeg syntes, at det er bekymrende at et uddannelsessystem, som i så mange år, har været en god mulighed til ufaglærte for at lære, nu skal pålægges krav om færdigheder indenfor kompetenceområder, som ikke kan måles i et skolesystem. Det har tidligere været målet, at alle har skullet have mulighed for at gå i skole, uden at der er eksamenskrav.

Min forståelse af AMU er, at værdien ved denne skoleform, er at man kan dygtiggøre sig, uden at det skal handle om at bevise noget. Samtidig må jeg jo erkende, at der er mange krav til arbejdsmarkedet i dag, og at vi konstant skal følge med i en udvikling som også rammer ufaglærte.

Mariann Salskov, Learnmark

3

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen Fra velfærdsstat til konkurrencestat er også en af faktorerne bag trepartsforhandlingernes udmøntning, og en tekst som ”Det langsigtede mål er, at flere på arbejdsmarkedet kan dokumentere deres kompetencer og dermed øge muligheden for mobilitet og tilpasning på arbejdsmarkedet”, har jeg stor respekt for. Men jeg mener også, at vores forståelse af, at vi i Danmark stadig ser på velfærdsstaten med ligeværd og lige mulighed i forhold til kompetencer, og som konkurrencestat i lighed med andre konkurrencestater, er et perspektiv vi skal værne om. Problemet er bare at AMU uddannelse pludselig ikke er for alle, hvis vores elever ikke kan bestå en prøve.

Skolens perspektiv I trepartsforhandlingerne står der ”at test/prøver kan være med til at øge tilliden til den bedømmelse, der foregår på kurset og til de beviser, der udstedes”. Det er et helt rimeligt krav, at virksomhederne og arbejdsgiverorganisation kan forvente, at kursisterne kan det der står på beviset, men hvorfor kan man ikke have tillid til at lærerne som underviser, har kompetencen til den vurdering. Er det et mistillidsvotum for lærerne?

Jeg vil også med denne opgave undersøge, om og hvordan vi som skole kan give dispensationer, i forhold til de kursister vi gerne vil sælge kurser til, men som vi på forhånd er bekymret for, ikke kan bestå en prøve.

Der er rigtig mange ufaglærte, som er så alvorligt ordblinde eller bange for eksamen, at det faktisk er grunden til at de er ufaglærte, hvordan kan man forestille sig, at de vil på kursus, hvis der er en prøve.

AMU-skolen er også en forretning.

Min undervisning I min praksis som lærer, vil det blive en udfordring for mig ikke at lade mig styre af prøven, når jeg skal planlægge min undervisning? Jeg vil gerne have at mine elever skal bestå. Det er en ny opgave, f.eks. når jeg skal undervise i personlig udvikling, som jo er meget individuelt.

I min undervisning i klasserummet er det naturligt for mig at tilrettelægge min undervisning så målformuleringen respekteres og de mål der er beskrevet læres. Jeg har i mange år tilrettelagt min undervisning i samarbejde med virksomheder, som måske har ønsket mere fokus på et emne end på andet i et fag, hvor de har kunnet se et behov i virksomheden. Jeg forudser en begrænsning ved indførelse af prøver, i vores ellers så roste samarbejde med samfund og arbejdsgivere i AMU-skolen.

Når jeg læser i trepartsforhandlingerne at ”Anvendelse af test/prøver kan bidrage til, at læringsudbyttet for kursisterne styrkes” får jeg lyst til at spørge hvorfor og hvordan? Og det vil jeg gerne høre parternes begrundelse for at vurdere. I min undervisning kan det blive en begrænsning. Jeg at vant til, at sætte min egen didaktiske ramme for indhold, mål og vurdering. Jeg har endnu ikke tilrettelagt undervisning, hvor der er lavet en test, men det skal jeg inden mit afgangsprojekt er afsluttet, og jeg vil i en analyse af det arbejde, finde ud af, om jeg har ret i min bekymring.

Mariann Salskov, Learnmark

4

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen Problemformulering Hvordan kan jeg som underviser i AMU bidrage til AMU-systemets ambition om uddannelse til alle, hvor decentralisering, udvikling af personlige kompetencer og åben proces med andre aktører, stadig er et værdisæt?

Hvordan kan jeg bidrage til en udviklingsproces hvor implementering af procedurer bliver et ensartet fællesskab, og hvor prøveafholdelse bliver en integreret del af vores undervisnings praksis?

Kan jeg tilrettelægge min undervisning med et krav om bestået centralt bestemt prøve, og stadig sikre det rette niveau og indhold for min kursist?

Teori og Metodeafsnit Formålet med mit projekt er at skabe viden, som jeg og vi i mit team kan bruge til at understøtte den udviklingsproces, vi er i gang med i forhold til at vi senest d. 1.1.2020 skal teste vores kursister med en centralt bestemt prøve.

Jeg vil arbejde med mine egne fordomme og undersøge intentioner hos de politiske beslutningstagere. Jeg vil finde ud af hvordan jeg kan arbejde med implementering af prøver i mine fag, samtidig med at jeg fastholder den gode relation og kvalitet til kursister og kunder.

Jeg har valgt flere teorier og metoder som alle er optegnet i Kilde henvisningen sammen med link til artikler og anden Empiri.

Jeg har i mit projekt valgt at undersøge forandringen i 3 niveauer Mikro-, Meso-, og Makroniveau (Steen Beck 2016), Jeg har valgt Hermeneutikken den Kvalitative Metode hele vejen igennem min opgave (Niels Gilje 2017) Jeg har valgt at præsentere resten af min teori i sammenhæng med de tre analyser jeg har lavet på Makro-, Meso-, og Mikroniveau.

Jeg vil i min opgave arbejde Hermeneutisk.

Den kontekst jeg har beskrevet i min indledning og problembeskrivelse, er farvet af mine fordomme og af den historie, jeg har i min praksis som AMU-lærer.

Jeg er klar over, at der vil være fordomme i forhold til AMU-test, både hos mig og mine kollegaer, som jeg skal være opmærksom på, når jeg arbejde med mine analyser. Der vil være samfundshistoriske og politiske perspektiver, som jeg må sætte mig ind i. Jeg er klar over at jeg i en forandring som denne, kan blive subjektiv i min vurdering af værdien af AMU-test, da jeg oplever et indgreb i min pædagogiske frihed. Ser jeg objektivt på udviklingen og behovet for dokumentation i forhold til konkurrencestaten, må jeg finde en form, som jeg kan arbejde med i mit daglige arbejde som lærer.

Mariann Salskov, Learnmark

5

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen Teori og metode anvendelse i opgavens analyse 1 Første analyse skal gøre mig klogere på det samfundspolitiske perspektiv i forhold til AMU´s berettigelse og i forhold til behovet for at indføre prøver. Jeg har hentet empirien i en artikel i Jubilæumsbladet 50 år i AMU af i Villy Howard Pedersen som er tidligere uddannelsesdirektør i undervisningsministeriets afdeling for erhvervsrettet voksenuddannelse. Jeg har i artiklen mulighed for at få en indsigt i den historiske udvikling i AMU, som er den forståelse jeg som underviser planlægger min undervisning ud fra.

Hermeneutikken og den hermeneutiske cirkel Jeg vil undersøge udfordringen i at indføre prøver og test i AMU, ved at anvende den hermeneutiske cirkel som beskrevet af Andreas Beck Holms teorier om hermeneutik, og hermeneutikkens relevans for forståelsen af menneskelig aktivitet som gennemgående teori. Jeg anvender den hermeneutiske cirkel udviklet af Schleiermacher, til at arbejde med de forskellige perspektiver i samfund, skolen og min undervisning. Jeg vil tilføre Diltheys teorier om åndsvidenskaber, da det for mig giver mening, at udvikling handler om vilje, handlinger, tro, frygt og drømme. Jeg kan ved hjælp af tekster omkring AMU`s historie finde indsigt i den historie, som er en væsentlig del af min opfattelse af hvordan AMU bør udbydes.

Jeg vil derudover bruge viden fra Diltheys teorier om åndsvidenskaber til at analysere det menneskelige aspekt i vores modstand i mod test og prøver. Der har været tradition for mulighed for læring uden eksamensangst. For at undersøge hvorfor der er truffet beslutninger om at indføre test og prøver, har jeg kontaktet Uddannelsesudvalget og stillet dem nogle spørgsmål, som vil indgå som en del af empirien i analysen. Den sidste del af empirien er hentet i artiklen om konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik.

Den Handlingsrettede Forskningstype Jeg har anvendt den forstående og den handlingsrettede forskningstype af Launsø, Rieper og Olsen i denne analyse. For at forstå AMU`s historie og forklare den indsats der har kendetegnet AMU skolen i netværket mellem det politiske system, arbejdsmarkedets parter, skolerne og deres undervisere, er det nødvendigt at forstå de processer og kontekster der antages at producere bevis for kompetencer.

Ved at anvende den handlingsrettede forskningstype, kan jeg arbejde med implementeringsprocessen for mig og mine kolleger samtidig med, at jeg undersøger og faciliterer udviklingsarbejdet vi er midt i.

Parallelt med mit projekt indføres test og prøver, hvor der undervejs skal evalueres på udviklingen i forhold til erkendelser, barrierer og eventuelle succeser, både hos mig, mine kollegaer og hos kursisterne.

Teori og metode anvendelse i opgavens analyse 2 Min anden analyse skal hjælpe mig med at implementere anvendelse af prøver i vores daglige arbejde som lærere eller virksomhedskonsulenter på Learnmark. Det betyder, at jeg samtidig med, at jeg sammen med mine kolleger er i en udviklings og forandringsproces, vil forsøge at analysere det arbejde vi laver. Jeg har derfor brug for teorier og metoder, hvor der samtidig med udviklingsprocessen, som jeg har påtaget mig at facilitere, også er en læringsproces, hvor vi vil få brug for hinandens fokusområder og kompetencer.

Mariann Salskov, Learnmark

6

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen Den klassisk-rationelle tilgang til forandringer Man kan måske finde det underligt at jeg vælger en forandringsmodel (anvendt teori Anita Mac og Sabine Madsen (red) Forandringsforståelse – Balance mellem proces og resultat), som er forholdsvis udynamisk når jeg samtidig vil arbejde hermeneutisk, men jeg mener, at jeg fint kan lave hermeneutiske loops mellem trinene på modellens anbefalede grundform, hvis proces jeg tydeliggør i min analyse. Der er et klart defineret mål, som vi ikke kan påvirke, at der er et så klart defineret mål og tidsramme, er et vilkår som jeg må forholde mig til i min processtyring, jeg har derfor i analysen valgt at sammensætte den Klassiskrationelle teori, i et skema hvor udfordringer, indsatser og målstyring kan følges.

Aktionslæring I vores udviklingsproces ligger en læring, som jeg gerne vil bringe ind i min opgave og i vores forståelse af det arbejde vi laver. Jeg har valgt at bruge (Benedicte Madsens Aktionslæringens DNA), og teorien omkring kommunikationsmodellen og det reflekterende team. Jeg har i Analyse 2 beskrevet min anvendelse i processen og de pædagogiske virkemidler. Aktionslæring som reflekteret læring i fællesskab, hvor læringen er real-life-real-time projekthandlinger, er helt i samspil med vores projekt. Alle mine kollegaer i projektet har et ejerskab, og vi har alle en forpligtelse til at bidrage med vores kompetencer og fokusområder til et fælles resultat. Som det vil fremgå af analysen, har vi i teamet forskellige fokus og videns områder.

Teori og metode anvendelse i opgavens analyse 3 I Opgavens analyse 3 vil jeg undersøge min egen planlægning af et fag hvortil der nu er udviklet en prøve.

Jeg skal i december undervise i arbejdsmiljø, et fag som jeg kender rigtig godt og har undervis i mange gange. Der er mange perspektiver som jeg skal forholde mig til. Hvordan skal jeg tilrettelægge min undervisning, når en prøve nu skal være en del af indholdet? Kan man overhovedet måle de kompetencer som jeg underviser i? og hvordan er prøven konstrueret?

Tilrettelæggelse og helhedsmodellen Jeg vil i denne analyse anvende Helhedsmodellen (Hiim og Hippe 1999) som teori og metode til planlægning af min undervisning. Ved at bruge helhedsmodellen kan jeg få alle kategorierne ind i min didaktiske planlægning. Jeg skal forholde mig til prøven som ny rammefaktorer, og herefter finde ud af hvordan den skal påvirke mit indhold. Hvordan vil den påvirke læreprocessen, særligt hos dem som bliver bekymrede, over at der ligger en prøve forude, kan det have en betydning.

Kompetencer og Social Konstruktion Når jeg underviser i mine fag, har jeg ofte fat i yderste kreds af Kronblade i (Illeris Kompetenceblomst), jeg bliver derfor inspireret af Illeris kapitel om ”Kompetencer kan ikke måles”, jeg har i min analyse beskrevet dilemmaet i forhold til prøven som multiple choice test.

En anden spændende teori som også giver mig inspiration i min undersøgelse af mit eget arbejde er (Andreas Beck Holms kapitel om Social konstruktion i bogen Videnskab i virkeligheden). Når jeg tilrettelægger min undervisning konstruerer jeg en forståelse af faget, som er afgørende for at bestå

Mariann Salskov, Learnmark

7

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen prøven. I analysen fremgår mit dilemma og mine overvejelser i forhold til at være med til, at forme en bestemt forståelse af virkeligheden.

Analyse afsnit 1. Analyse af AMU Systemet - Samfundspolitisk perspektiv Hvorfor er det så vigtigt at teste – kan historien om AMU fortælle mig det?

Jeg vil undersøge baggrunden for at indføre AMU prøver. Som beskrevet i min problembeskrivelse under samfundsperspektivet, vil vi risikere at nogle af vores AMU-elever ikke kan bestå en AMU test.

Hvis vi skal beskrive den historiske udviklingen i AMU, kan der findes statistikker, som kan beskrive antallet at deltagere, antallet af prøver der er bestået m.v. på AMU-kurser i gennem snart 60 år, det er ikke denne talmåling jeg er interesseret i. Jeg kan ikke gennem tal, statistikker og anden form for survey analyse, undersøge behovet for prøver og test eller facilitere udviklingsprocessen frem mod kravet, som er politisk vedtaget, og som vi ikke undgår.

Jeg har brug for at undersøge historien og traditionen for udviklingen i AMU. Jeg har brug for at forstå forhistorien og begrundelsen for at ville indføre test, og for at skabe en proces i min undersøgelse, vil jeg som beskrevet i mit metodeafsnit anvende en hermeneutisk tilgang og den forklarende og den handlingsrettede forskningstype.

Jeg har valgt i min Empiri at anvende en artikel af Villy Hovard Pedersen, uddannelsesdirektør i Undervisningsministeriets Afdeling for erhvervsrettet voksenuddannelse. Artikel AMU i 50 år, Side 3 file:///C:/Users/Bruger/Documents/DEP%20Erhvervspædagogik/Afslutningsprojekt/AMU_50_aar_jubilaeu m.pdf I Bakspejl og Krystalkugle AMU i 50 år Villy Hovard Pedersen, beskriver et system i stadig udvikling, et system som er tilpasningsorienteret og som er på forkant med samfundsudvikling og krav i forhold til arbejdsmarkedet behov.

Citat fra artiklen: ”Historien om AMU viser et uddannelsessystem, som i ekstrem grad formår at tage bestik af nye udfordringer og hele tiden matcher – og i de bedste perioder også er en anelse på forkant med – de nye kompetencekrav, der opstår.

Forskningsbaseret udvikling – I min tid i AMU-systemet har jeg været optaget af at lade AMU’s udvikling bygge på solid faglig indsigt – ofte skabt gennem større forsknings- og udviklingsprojekter. Lad mig blot nævne tre”.

Mariann Salskov, Learnmark

8

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen 1. For det første arbejdet med at indføre mål- og rammestyring i et system, der tidligere var meget centralt styret. Det var første skridt på vejen mod at give den enkelte uddannelsesinstitution frirum og fleksibilitet til at komme tættere på brugerne.

2. For det andet har ’Almenkvalificeringsprojektet’ haft stor indflydelse – på to dimensioner. Den ene er, at man virkelig fik udviklet ideen om de processuelle og de personlige kompetencer. Den anden er, at projektet med sin brede involvering lagde kimene til en anden måde at tænke AMU-uddannelse på 3. For det tredje går der en rød tråd fra projektet ’Den gode leverance’ til forskningsprojektet ’Arbejdspladslæring’. Her blev den forståelse grundlagt, at AMU ikke blot er et veldefineret uddannelseprodukt, men skal have plads til at udfolde sig i en mere åben proces sammen

med andre aktører.

Der er 3 elementer i Villy Hovard Pedersens artikel om AMU`s historie som peger på det helt grundlæggende i forhold til AMU´s berettigelse, og som jeg har en bekymring for, at de nye prøver kommer til at påvirke.

1. ”den enkelte uddannelsesinstitution frirum og fleksibilitet” Bliver det nu taget fra os igen ved centralt bestemte test?

2. ”De processuelle og de personlige kompetencer”, hvordan vil man teste og afprøve personlige kompetencer i en elektronisk eller papir test?

3. ”forskningsprojektet ’Arbejdspladslæring’” ” en mere åben proces sammen med andre aktører” Samarbejde med arbejdspladserne vil det nu begrænses af at der indføres test, da vi ikke på samme måde kan tilgodese de ønsker virksomhederne har i forhold til specifikke behov på lige præcis deres arbejdsplads?

For af få svar på disse spørgsmål må jeg undersøge baggrunden for indførelse af test og prøver. Det kunne helt bestemt være interessant at høre hvad Villy Hovard Pedersen ville sige om AMU prøver, men jeg har i denne analyse valgt at analysere et kort udsnit af Villy Hovard Pedersens artikel i 50 år i AMU systemet, og så i stedet henvende mig til Uddannelsesnævnet, med de spørgsmål der rejser sig, da de sidder med i trepartsforhandlingerne.

Når jeg vil forholde mig til Villy Hovard Pedersen beskrivelse af AMU, er det udsprunget af mit behov for at starte ved det kendte, AMU i 50 år er mit AMU og min kontekst.

Forståelse for udviklingen arbejdsmarkedets parter Hvilke samfundsmæssige krav kan være årsagen til at der indføres AMU-prøver? nogle af disse kan vi finde i Trepartsaftalen for 2017. Styrket brug af test/prøver i AMU, side 14 file:///C:/Users/Bruger/Documents/DEP%20Erhvervspædagogik/Afslutningsprojekt/trepartsaftaleiii_endelig.pdf Spørgsmål jeg som underviser ikke kan lade være med at stille til aftalen er: 1. Kan anvendelse af AMU-prøver bidrage til, at læringsudbyttet for kursisterne styrkes?

2. Test/prøver kan være med til at øge tilliden til den bedømmelse, der foregår på kurset og til de beviser, der udstedes?

Mariann Salskov, Learnmark

9

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen To væsentlige spørgsmål, som i trepartsaftalen fremstilles som faktuelle resultater af Indførelse af AMUprøver. Da jeg gerne vil kikke ind i krystalkuglen, må min undersøgelse dels tage afsæt i de historiske perspektiver og tekster, som jeg kan finde i AMU`s historie, og dels i trepartsaftalen 2017. Begge vedhæftet som link i oversigt over Empiri.

Jeg arbejder primært inden for fag der er udviklet af HAKL, her har der ikke været tradition for at lave prøver, så med det nye tiltag i trepartsaftalen ”Styrket brug af Test og Prøver i AMU” kunne det være interessant at vide hvilke tanker Uddannelsesnævnet har gjort sig.

Jeg har for at få svar på nogle af de spørgsmål der rejser sig haft kontakt til Uddannelsesnævnet Handel, Administration, Kontor og Lager – Susanne Clemmensen Svarene er vedhæftet i sin fulde form som Bilag 1. Spørgsmål til Uddannelsesnævnet - HAKL Spørgeskemaspørgsmål og svar fra Uddannelsesnævnet

1. Hvordan bliver virksomhederne klædt på til at sende medarbejdere på kursus?

Vi oplever som skole, at virksomheder sender medarbejdere på kursus ved nedgang i produktion eller kundetilgang. Det jeg oplever, er at medarbejderen blot skal aktiveres, så virksomheden undgår opsigelser og kan beholde dygtige medarbejdere. Uddrag af svaret fra HAKL, ”En central målsætning i trepartsaftalen er, at der skal være én indgang til voksen- og efteruddannelsestilbuddene. Det skal være lettere at finde relevante efteruddannelsestilbud til voksne”. Jeg fortolker dette lille uddrag af et godt langt svar, at man også vil arbejde med et mere tydeligt indhold i AMU fagene, jeg oplever ikke at jeg helt får svar på mit spørgsmål.

2. Hvordan motiverer vi kursister med eksamensangst til at gå på kursus når, der er en prøve?

Dette spørgsmål vil jeg også stille mine kollegaer, men jeg syntes det er et væsentligt spørgsmål, som parterne måske ikke kan svare på, men som de forventeligt har haft en dialog omkring og hvad er der kommet ud af det? ”På mange AMU-kurser er slutmålene og dermed prøven kendt på forhånd, så indførelsen af prøver behøver ikke at være et problem for kursisterne”. Det er et enormt praksisnært spørgsmål fra lærerværelset, og jeg syntes det er væsentligt, at få fortalt hvilke bekymringer vi har som undervisere. Svaret fra HAKL viser, at man fra politisk hold ikke har forholdt sig til eksamensangst på samme måde, som jeg gør som underviser.

3. Kan anvendelse af AMU-prøver bidrage til, at læringsudbyttet for kursisterne styrkes?

Hvordan tænkes læringsudbyttet styrket som det fremgår af trepartsaftalen 2017, hvad menes der med denne hypotese? ”Man kan sige, at prøver kan bidrage til at underviseren får konkret feedback på elementer i sin undervisning og derigennem skærper undervisningen og kursisternes læringsudbytte styrkes”.

Mariann Salskov, Learnmark

10

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen Dette uddrag af svaret fra HAKL tolker jeg, som et forsøg på at hjælpe læreren til at blive skarpere, jeg vil dog vove den påstand, at det er for sent at skærpe sin undervisning, når den er slut, og jeg vurderer stadig at det er en hypotese, at læringsudbyttet styrkes ved at indføre AMU prøver.

4. Hvordan og hvorfor vurderer man at Test/prøver kan være med til at øge tilliden til den bedømmelse, der foregår på kurset og til de beviser, der udstedes?

Ja, den må vi så som lærere og undervisere tage på os, det kan opleves som en kritik af praksis som hidtil leveret. Men ser vi positivt på det, kan det også være en hjælp til os, så vi ikke står med en kursist der ikke kan forstå, at vi ikke kan udlevere et uddannelsesbevis. ”Det hænger sammen med, at undervisernes bedømmelse af kursisten sker på baggrund af en prøve, der er ens for alle, uanset hvilken institution og hvilken underviser kurset gennemføres hos, og hvor bedømmelsesgrundlaget og bedømmelseskriterierne er kendt på forhånd”. Og det er i dette svar, jeg syntes at prøverne kommer i vejen for AMU`s historiske indførelse af decentralisering som beskrevet af Villy Hovard Pedersen.

5. Har man i trepartsforhandlingen, overvejet risikoen for en undervisning, som vil rette sig imod testen?

Learning for Test. Risikerer vi at undervisningen bliver rettet direkte mod testen for at undgå dumpere? Det er vores opgave som undervisere at minimere den risiko, samtidig vil vi gerne sikre at vores kursister ikke er de ”dårligste”. ”Trepartsaftalen fastlægger, ”at prøverne skal knyttes op på den enkelte uddannelses tilrettelæggelsesform og indhold”, og dette skal altid være udgangspunktet for udvalgenes arbejde”. Dette uddrag af svaret fra HAKL, forstår jeg som en politisk ramme omkring det arbejde der ligger til grund for punktet omkring styrket brug af test og prøver i trepartsaftalen. Og vi er tilbage ved at være fastlåste i forhold til vores pædagogiske frihed.

I analyse 3 laver jeg en analyse af mit eget arbejde i praksis. Jeg skal udvikle et fag til undervisning i december, hvor der foreligger en prøve, jeg vil her få mulighed for at lave en evaluering i praksis af mine vurderinger i forhold til det politiske perspektiv.

Fortolkning af svarene fra Uddannelsesnævnet Jeg har ved udarbejdelsen af spørgeskemaet anvendt aktionsforskning. Det betyder, at jeg har udviklet spørgsmålene på baggrund af et bestemt udviklingsprojekt. Jeg har kombineret mit spørgeskema med en opringning, hvor jeg fik tilsagn om besvarelser. Jeg har på den måde sikret mig, at min kilde har været aktiv i arbejdet med trepartsaftalen, og har den indsigt der er væsentlig, for at jeg kan skabe validitet i min analyse.

Jeg har svarene i min analyse fra Uddannelsesudvalget HAKL, jeg er opmærksom på at, HAKL er en af flere parter i trepartsforhandlingerne, det er derfor vigtigt, at jeg vurder kilden inden jeg præsenterer spørgeskemaet og dens svar, som et dokument der kan stå alene i forhold til arbejdsmarkedets parter.

Mariann Salskov, Learnmark

11

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen Besvarelserne giver mig, som er den tætteste kilde jeg som underviser kan komme på en henvendelse til det politiske system, et grundlag for at arbejde videre med min forståelse af udviklingen. Det er muligt at en henvendelse til Villy Hovard Pedersen ville give mig et mere nuanceret billede, men det er min plads i denne opgave og tid ikke til, så jeg vælger én version.

Jeg har valgt en skriftlig kilde, det har betydet, at jeg kan bruge spørgeskemaet som en del af mit empiriske grundlag i denne analyse sammen med uddraget fra Villy Hovard Pedersen. I den næste analyse vil jeg igen bruge svarene, men som et fundament for en analyse af skolens og mine kollegaers arbejde med AMU prøver.

Fra velfærdssamfund til konkurrencestat Jeg har læst teksten Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik, baggrund, intentioner og funktionsområder af Ove K. Pedersen, og herunder lavet min egen fortolkning af endnu et delelement i baggrunden for indførelse af test og prøver. file:///C:/Users/Bruger/Documents/DEP%20Erhvervspædagogik/Afslutningsprojekt/Ove%20K.%20Pederse n,%20Konkurrencestaten%20(1).pdf Jeg læser ud af teksten, at et væsentligt argument for udvikling af test og prøver i AMU systemet, er vores konkurrenceevne uden for Danmarks grænser. Der hersker derfor et ønske om udvikling af komparative fordele ved uddannelse og efteruddannelse. Ved at udvikle målbare status prøver og test ved kursusafslutning eller som realkompetencevurderinger synliggør man kompetenceniveau. Der skal altså etableres mange indgange til alle på alle kompetenceniveauer, herunder vores AMU kursister.

Teori og metode anvendelse i Analysen Jeg har valgt at arbejde med Hermeneutikken, som kan dele og samle elementer i en forståelsesproces. I denne analyse har jeg valgt at arbejde med flere dele, som har skabt en ny forståelsesramme for mig. Men også denne analyse er blot en del af den udviklings proces, jeg er i gang med.

Ved at drage en parallel fra artiklen af Villy Hovard til mit eget liv som underviser, er der en mening med de 3 nævnte udviklingsprojekter, der er genkendelighed og traditon for udvikling som giver pædagogisk frihed og mulighed for samspil med aktører på arbejdsmarkedet. På den måde bliver det ikke et problem for mig at komme ind i den hermeneutiske cirkel.

I min fortolkning af Villy Hovards artikel har jeg ingen fordomme, det har jeg derimod i tolkningen at hypotesen i trepartsaftalen og her har Gardemar teori om moderne hermeneutik og den hermeneutiske cirkel af Schleiermacher hjulpet mig til at samle dele til en ny forståelse.

AMU i 50 år: Min forståelse af AMU

Spørgsmål og svar fra HAKL

Mariann Salskov, Learnmark

Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik

Ny forståelse af intentionen med Test og prøver i AMU

12

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen Jeg har ved at finde dele i spørgsmål og svar fra HAKL og artiklen ”Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik” skabt en ny kontekst for mig.

Jeg har brugt to forskellige forskningstyper, dels for at skabe forståelse hos mig selv for den udvikling, der vil påvirke min daglige praksis væsentligt og dels for at skabe en handling, som skal hjælpe mig til at arbejde konstruktivt med AMU prøverne.

Ny forståelsesramme for mig som underviser Da jeg ikke kan påvirke om der kommer prøver i AMU, er jeg nødt til at arbejde med min kritiske tilgang i et handlingsfelt, hvor jeg må få det bedste ud af situationen. Det betyder, at jeg ved at bruge den handlingsorienterede forskning og aktionslæring, også kan arbejde med formative evalueringer.

I denne analyse er det vigtigt for mig, som lærer at undersøge min modstand og formativt evaluere de forandringer der finder sted i den udviklingsproces, jeg er i gang med. Ved at forsøge at forstå nødvendigheden af indførelse af prøver, for at kunne være med i EU samarbejdet som konkurrencestat, bliver det mere praksisnært for mig. Den tætte dialog med uddannelsesnævnet, har betydet en mulighed for at stille spørgsmål og få et samspil, med dem som har beslutningsmyndighed.

Det der nemt kunne være blevet brok over noget nyt, er nu blevet en start på en udviklingsproces for mig som underviser. Jeg har stadig en bekymring i forhold til de svageste på arbejdsmarkedet og jeg har stadig en bekymring i forhold til learning to test, som vil begrænse vores mulighed for virksomhedstilpasset undervisning.

Samtidig kan jeg se, at det vil skabe en større ensartethed, så hvis man som medarbejder skifter job, har man samme prøve på uddannelsen som enhver anden ansøger.

2. Analyse af AMU Prøver – Implementering og Skolens perspektiv Mail – Fredag 23-08-2019 14:31 Peter Hjortdal Igangsættelse af test og prøver i AMU nærmer sig med hastige skridt.

Jeg frygter lidt at de mange forskellige testformer, formater og platforme der anvendes, får en negativ effekt på vores aktivitet.

Dels vil der være nogen af vores kursister der bliver skræmte af ordet test, og dels risikerer vi at undervisningen bliver rettet direkte mod testen for at undgå dumpere.

Det kan i værste fald gå ud over kvaliteten og fleksibiliteten i undervisningen.

Vi har selv været med i udviklingen af tests både på Bygge-anlæg, HAKL og Industriens uddannelser, og efterhånden som testene bliver godkendt i ministeriet, træder de i kraft en måned efter godkendelsen.

Det betyder at henover efteråret vil flere og flere test blive godkendt og træde i kraft.

Og så skal de altså anvendes, og kursister skal bestå for at få kursusbevis.

Der er dog mulighed for dispensation under særlige omstændigheder. Herom senere.

Mariann Salskov, Learnmark

13

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen

Mailen herover er fremsendt fra min chef, som er uddannelsesleder på Learnmark. Det skaber nogle bekymringer hos os som undervisere, og jeg vil i denne analyse undersøge hvilke greb, vi som undervisere kan gøre, for at imødegå kravet om prøver, samtidig med at vi som professionelle lærere sikrer os de understøttende processer vi har brug for, for ikke at blive en forsamling af brokkere.

I proces mod målet Den klassisk-rationelle tilgang til forandringer, Forandringsforståelse (Mac og Madsen, 2017) da forandringens mål er klart beskrevet, vil jeg anvende tanke gangen som er beskrevet i de 6 punkter, som kan realiseres trinvist.  Identificer mål (forandringens mål)  Undersøg forskellige måder at indfri målet på (handlealternativer)  Konsekvensvurder handlealternativer (konsekvensberegning)  Vælg det optimale (optimering)  Informer de berørte (handleredskab)  Implementer (praktiser) Vi skal arbejde med AMU prøver, forandringens mål kan forfølges i lineære processer, da der pt. udvikles prøver til alle fag, dette arbejdes kan følges og efterhånden som prøverne er godkendte skal de bruges. Det vil sige vi må ikke undervise i et fag uden prøve, hvis prøven er lavet og godkendt i uddannelsesnævnet.

Jeg vil gerne ved denne analyse undersøge forskellige måder at nå målet på, og det vil jeg gøre i et samarbejde med mine kollegaer så jeg kan få analyseret organisationens proces i implementeringen af prøver.

Vi vil ved vores teammøde den 07.11.19 arbejde med konsekvensvurdering af handlealternativer i forbindelse med nødvendige aktiviteter og initiativer i implementeringsarbejdet og også have fokus på valg af det optimale i vores udviklings proces og der med i fællesskab arbejde med implementering, af en procedure for gennemførelsen af AMU-prøver, som kan hjælpe os både i praksis og i vores mentale forståelse og læring i forandringen.

Inden vi kan Implementere vores måde at arbejde med prøverne på, er der mange udfordringer, procedurer og beslutninger der skal tages som vi ikke har kompetencen til, det betyder at vi må henvende os til vores ledelse og foreslå et samarbejde.

Konsekvensvurdering af handlealternativer Vores opgave lige nu er processen dertil, og den udvikling vi som undervisere skal gennemgå. Her rejser sig en masse spørgsmål som vi må arbejde med, for at få et overblik over de bekymringer vi har.

På Team dagen tog jeg opgaven som tovholder, jeg har indsat min præsentation som QR kode under Kildehenvisningerne, den kan også ses her.

Mariann Salskov, Learnmark

14

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen

Implementering gennem Aktionslæring Til mit arbejde med at analysere processen i vores arbejde med implementering af prøver bruger Aktionslæring af (Benedikte Madsen, 2010). Når jeg vil bruge Madsen i denne opgave er det fordi læringsperspektivet i udviklingsprojektet er et væsentligt fokusområde.

Når jeg beskriver min gruppe af kollegaer som vores Team, er det vigtigt at forholde sig til, at vi har meget forskellige roller i vores daglige arbejde. To af mine kollegaer i Teamet underviser kun meget lidt, deres primære funktion er at besøge virksomheder og sælge kurser. To andre er lærere i åbent værksted og har selv udviklet en del prøver til eget fagområde som er IT og regnskab, herudover er vi tre lærere som underviser i en meget bred målgruppe af kursister, vi har planlagt rigtig mange undervisningsforløb i Lean, Ledelse, arbejdsmiljø m.v., vi har ikke udviklet prøver.

Vi har alle i Teamet forskellige fokus og videns områder, hvilket jeg vil tydeliggøre i det næste afsnit. Vi har i vores Team mulighed for at hjælpe hinanden til læring. Jeg vil gerne lære noget af dem som har udviklet prøver, og kan jeg hjælpe virksomhedskonsulenterne til, at være klædt bedre på til besøg.

Ved at anvende kommunikationens trekantens fælles tredje (Madsen 2010) i en dialog for læring og forståelse, kan jeg f.eks. i en dialog med en kollega, der har udviklet prøver, få en læring, som kan hjælpe mig i planlægningen af min næste undervisningsopgave.

Jeg vil for at beskrive den videre proces vende tilbage til vores Team møde den 07.11.19, og de tre konsulentroller i VIA-modellen (Madsen 2010). Jeg har, da jeg er i gang med denne opgave, påtaget mig flere roller på vores Teamdag. Jeg påtager mig opgaven som rammekonsulent. Jeg har lavet invitationen, præsentationsmaterialet og sat rammen for gennemførelse af dagen, jeg har påtaget mig at være ordstyrer og har uddelegeret referentopgaven som en bordet rundt opgave.

I løbet af dagen opdeler jeg mine kollegaer i tre små grupper, så de arbejder ingen for eget fokusområde.

Emnet de arbejder med er svarene fra Uddannelsesnævnet HAKL. Jeg udnævner mig selv til gruppekonsulent, og går rundt i grupperne for at svare på de spørgsmål, der måske kan opstå.

Da mine kollegaer vender tilbage til møderummet, påtager jeg mig rollen som samtale konsulent, mine to kollegaer fortæller om deres tolkning af svarene, de andre fire udgør det reflekterende team (Madsen 2010, figur 3.7). Denne proces lader sig kun gøre fordi vores team som tidligere beskrevet har 3 forskellige opgaver i forhold til arbejdet med AMU prøverne, og vi derved kan få ny vigtig viden, ved at reflektere over hinandens forskellige fortolkninger af svarene fra HAKL. Med denne viden opstår igen behovet for et samarbejde med ledelsen, det er mange beslutninger vi ikke har kompetencen til at tage.

Udfordringerne i vores Projekt Vi har på et Team møde identificeret en række udfordringer, som vi forudser ved indførelsen af prøver i vores undervisning, og som vi er nødt til at arbejde med. På Teamdagen gik vi systematisk vores

Mariann Salskov, Learnmark

15

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen udfordringer igennem. Helt praktisk afsatte jeg en halv time til hver udfordring, det var vigtigt at nå alle, da det er forskelligt, hvad vi finder vigtigt. Det var derfor vigtigt, at jeg havde en klar ramme for dagen, så ingen skulle gå hjem, uden at få noget med fra dagen. Vi fik behandlet alle punkter, og jeg har påtaget mig at lave et overblik over den proces, vi nu skal i gang med. Der er 6 punkter, men jeg vælger i min opgave at arbejde videre med 3.

1. Hvordan forbereder vi kursisterne på prøven?

2. Hvordan forbereder vi virksomhederne?

3. Hvordan kan vi arbejde med dispensationer?

Udfordringerne som vi er optaget af har jeg arbejdet ind i Forandringsmodellen udviklet af EMU, desværre er den fjernet fra nettet, men jeg har anvendt den flere gange, blandt andet i min opgave i Erhvervspædagogisk udviklingsarbejde, hvor den var en del af Pensum. Den skaber en god metode for mig, når jeg vil følge progressionen i vores arbejde ved at beskrive Udfordringer, Indsats, aktiviteter, delmål, mål og virkninger på længere sigt.

Første punkt i forandringsmodellen er Indsats jeg har valgt at beskrive vores indsats som Definition af udfordringen på team møde den 07.11. 19 Udfordringen giver anledning til spørgsmål som skal besvares af ledelsen. Definitionen af udfordringerne er resultatet af vores teamarbejde, og de tre små fokusgrupper i teamet arbejder med at undersøge forskellige måder at indfri målet på.

De Aktiviteter vi igangsætter i forhold til involvering af ledelsen, skal vi have beskrevet. Forventningen til deres indsats, vores anbefalinger til opgavens løsning og en konsekvensvurdering af de handlemuligheder vi sætter i proces. Der vil i de 3 udfordringer være forskellige handlemuligheder, jeg har indsat dem i Forandringsmodellen forholdsvis enslydende, men under teksten ”Spørgsmål og forslag til procedurer beskrives af Lærerne og ledelsen kontaktes, ligger der en præcision af initiativer. Vi har i vores team nu delt opgaverne imellem os og har planlagt aktiviteternes næste fase.

Et delmål for at nå målet er at få handleredskaber udarbejdet, vi skal have ledelsens medvirken til udarbejdelse af procederer, informationsskrivelser til kursister og virksomheder. Og vi skal som undervisere vide hvor vi kan finde lovgivning og vejledninger om dispensationer. Lige nu fylder dette emne en del, da der ikke er taget stilling til dispensationer, men blot udmeldt at det generelt ikke må forekomme, og slet ikke for hele kursushold. Dette kan få en betydning for eksempel for nogle af de unge EGU elever, jeg har refereret til i min indledning.

Målet i processen er for mit team lige nu, at vi får ledelsen på banen så de kan støtte op om de udfordringer vi står i, og hjælpe os med de beslutninger der skal tages på Organisations niveau, når vi skal informere virksomheder, kursister og måske får brug for at dispensere.

Mariann Salskov, Learnmark

16

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen Samtidig er der nogle prøvegennemførelsesproblematikker, som jeg slet ikke er kommet ind på i denne opgave, da jeg endnu ikke har overblik over kompleksiteten. Dette kan være en del af min mundtlige eksamen, da jeg skal gennemføre et kursus i arbejdsmiljø december, hvor der nu er lavet prøve til. Men også her, har vi brug for at få ledelsen i tale og samarbejde.

Virkningerne på længere sigt skulle gerne blive en hverdag for os som lærere og virksomhedskonsulenter, hvor vores forståelse for AMU nu indeholder en prøve, og hvor det bliver naturlig praksis for os at informere kursister og virksomheder om mulighederne i AMU med en prøve som et kompetenceløft til uddannelsen. Liste over opgaver og læsbar skema er vedhæftet som bilag 2.

Udviklingsproces i implementering af prøverne – Skema

Jeg har en forventning om, at vi ved aktivt at deltage i forandringsprocessen med et ønske om samarbejde med ledelse og andre ansvarlige for indførelse af prøver, kan lære af processen. At vi kan skabe en Implementeringsface, hvor vi kan praktisere vores undervisning og forankre de nye arbejdsmåder i kulturen. Ønskeligt kunne en virkning på længere sigt være en ny kontekst, hvor vi naturligt har prøver i vores fag, og hvor procedurer, planlægning, og administrative systemer ikke påvirker kvaliteten af vores undervisning.

Mariann Salskov, Learnmark

17

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen Ved at binde en klassisk-rationelle tilgang til forandringer sammen med aktionslæring, får jeg lavet loops hvor min hermeneutiske tænkning igen ved de forskellige delelementer i skemaet danner nye helheder.

Hver gang vi har undersøgt handlealternativer eller lavet konsekvensberegninger, kan vi arbejde videre med indsats og delmål.

3. Analyse - planlægning af et fag med prøve Når der foreligger en prøve, vil det så påvirke min undervisningsplanlægning?

Det spørgsmål har jeg stillet mig selv flere gange, og den 2.12.19, skal jeg undervise i Arbejdsmiljø 1.

Arbejdsmiljø 1 og arbejdsmiljø 2 er fag som jeg kender rigtig godt. Jeg har i 2014 sammen med en kollega fra en skole på Sjælland, udviklet målformuleringen i begge fag. Begge fag bruges i Fælles kataloget, det betyder at alle AMU områder i Undervisningsministeriet bruger fagene, altså er det ikke blot HAKL, men også Transport, Industri m.v. Det er fag som dækker bredt og anvendes af faglærer, som både kan være tømrer, Lastbilschauffører, produktionsmedarbejdere, kontorassistenter eller ledere.

Man kan sige, at uanset hvilken faglig baggrund man har, må kravene til arbejdsmiljø da være de samme på alle arbejdspladser. Omvendt vil de fleste kunne forstå, at sådan er det ikke, når jeg underviser en gruppe lastvognschauffører er omgangstonen og forventningen til et godt arbejdsmiljø et ganske andet, end når jeg underviser offentligt ansatte kontorassistenter.

I mål formuleringen fra undervisningsministeriet står der: Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan medvirke til udvikling af et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø inden for eget jobområde på baggrund af viden om risikofaktorer.

Deltageren kan bidrage med forslag til at fremme et godt arbejdsmiljø fx i forbindelse med APV, årlig arbejdsmiljødrøftelse, arbejdsmiljørundering mv.

Deltageren kan indhente og anvende informationer, fx interne politikker og retningslinjer på arbejdspladsen, relevant lovgivning, vejledninger og materiale fra fx Arbejdstilsynet og Branchearbejdsmiljørådene.

Som man kan se, er målformuleringen sat ind i en bred ramme, så man som undervisere har pædagogisk frihed til at planlægge sin undervisning under hensyntagen til målgruppe.

Prøven og mit eget didaktiske arbejde I denne opgave vil jeg analysere mit eget arbejde. Jeg vil anvende Hiim og Hippes Helhedsmodel, da det første der møder mig, når jeg går i gang med min planlægning er ændrede rammefaktorer, og der vil være forhold i forandringen til anvendelse af prøver, som vil påvirke alle kategorier i helhedsmodellen og min didaktiske planlægning.

Mariann Salskov, Learnmark

18

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen Jeg skal forberede kursisterne på, at de skal til prøve, jeg er nødt til at planlægge min første morgen anderledes end jeg hidtil har gjort, det er der ikke så meget nyt i, da vi ofte har haft et virksomhedsønske at tage hensyn til, men reaktionen fra kursisterne har en betydning.

Relationen til mine kursister har altid været et væsentligt element for mig i min undervisning, og jeg er nu ved at klæde mig selv på mentalt, til at møde den modstand og bekymring nogle elever kan have. Det er en del af min nye ramme, at jeg skal kunne omfavne ”prøveangst”. En anden rammefaktor er tiden til prøven på kursets sidste dag, jeg er endnu ikke sikker på hvordan det skal gennemføres, som jeg har beskrevet i analyse 2 er procedurer for gennemførelse af prøver en del af det samarbejde, vi har igangsat med vores ledelse. Men jeg skal have min undervisning planlagt og jeg skal undervise om lidt, så i første omgang må jeg sætte min egen ramme.

Målet med faget fremgår af målformuleringen og min opgave bliver nu at sammensætte et fagligt indhold, som betyder at mine kursister kan gå hjem med viden og færdigheder i forhold til et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø inden for eget jobområde og kendskab til, hvor de kan finde lovgivning, vejledninger og andet materiale. Når jeg gennemgår mit fag, som jeg har undervist i rigtig mange gange de sidste 5 år, skal jeg pille noget ud for at få plads til prøven, det giver mig lidt udfordringer i forhold til de forventninger jeg har til min egen kvalitet. Samtidig er det en ramme, som jeg ikke kan ændre på, og jeg må vurdere hvilket indhold i min undervisning kursisterne kan undvære og stadig nå målet for faget.

Udfordringen i min undervisning opstår i forbindelse med mødet med spørgsmål og svar i prøven. Her bliver jeg voldsomt udfordret – I spørgsmål 1 står der ”Hvad er den største risikofaktor i det psykiske arbejdsmiljø?”. Det første spørgsmål der rammer mig er risikofaktor i forhold til hvad?

Det er jeg nødt til at finde ud af, før jeg kan undervise i det, og jeg drager en tur på nettet. Det bedste bud på et svar, når jeg søger på risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø, finder jeg ikke overraskende på arbejdsmiljøweb.dk. Her står beskrevet en del gode råd i forbindelse med stress og trivsel, men ikke en dokumentation for, at jeg kan undervise mine kursister i, at stor arbejdsmængde og tidspres er den største risikofaktor i det psykiske arbejdsmiljø.

Mariann Salskov, Learnmark

19

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen Jeg har nu et dilemma, mine kursister skal bestå prøven, jeg kan ikke på 14 dage få en prøve ændret, som er godkendt i uddannelsesnævnet og lagt på undervisningsministeriets hjemmeside. Så nu begynder jeg at planlægge min undervisning i forhold til prøven.

Der kommer 39 kursister fra en stor virksomhed over 2 kursusgange de første den 2.12.19, det er produktionsfolk, herunder produktionsledere, tillidsrepræsentanter, samarbejdsrepræsentanter, gruppeledere m.v. og jeg kan kun håbe på, at de ikke som jeg, begynder at undersøge evidens for at stor arbejdsmængde og tidspres er den største risikofaktor.

Jeg får brug for at kortlægge kursisterne læringsforudsætninger. Nogle vil i forvejen kende dele af det faglige indhold, og kan være med til at tale for en prøve aflæggelse. Jeg kan prøve at finde allierede, som kan hjælpe mig med at gøre frygten for prøven hos nogen, til noget der kan udholdes. Samtidig er det også i denne gruppe, jeg kan møde dem, som kan stille spørgsmålstegn ved de påståede korrekte prøvesvar.

Nye rammefaktorer og læreprocessen Hvad kan jeg som underviser gøre, for at sikre mig at læreprocessen for mine kursister ikke bliver styret af, at der en prøve som afslutning på kurset, det er tanker der fylder meget hos mig lige nu.

Jeg er i gang med at planlægge mit fag, og jeg må erkende, at svarene på prøven indgår som en væsentlig del af min undervisningstilrettelæggelse. Jeg har hver gang, jeg har valgt et fagligt emne, sikret mig at mine kursister slutter emnet af med en læring, som leder frem mod det rigtige svar i prøven. F.eks. planlægger jeg en metode, hvor kursisterne skal arbejde i grupper og ud fra den præsenterede teori, vurdere hvad den største risikofaktor er i det psykiske arbejdsmiljø. De skal præsentere mulighederne i grupper på flipover i plenum for resten af holdet. Under præsentationerne vil jeg lægge vægt på stor arbejdsmængde og tidspres som væsentligste risikofaktor, og sikre mig, at det står på minimum en flipover med en ring om, så det kan huskes. Altså er jeg i fuld gang med Teaching to Test, men mine kursister skal ikke ”ikke bestå”.

Det vil sige, at jeg i læreprocessen kan blive styrende i en retning med AMU-beviset som mål. Samtidig har jeg en sideløbende dialog med undervisningsnævnet om evidens for de svar, som jeg selv underviser mine kursister i.

Da jeg endnu ikke har gennemført faget, er det vanskeligt for mig at vurdere undervisningsprocessen i forhold til målene for undervisningen og i forhold til kursisternes læring, det kan blive en del af min mundlige eksamen, i hvert fald er jeg til den tid blevet klogere på praksis, når de første undervisninger med prøver er gennemført.

Det som jeg kan vurdere, er min egen tilrettelæggelse. Her har jeg stadig en bekymring i forhold til kursister med eksamensangst, og så er den praktiske gennemførelse af prøven kommet til at fylde mere. Jeg kan, når

Mariann Salskov, Learnmark

20

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen jeg laver min forberedelse, ikke tage højde for, kursister der bliver kede af det, når de ikke består. Skal der være plads til det, eller skal de bare alle have besked i e-boks, så kan de læse det på et stykke papir.

Det kan måske forekomme for empatisk, at jeg går op i, hvordan et ikke bestået bliver modtaget, men med mine 10 år i dette system ved jeg, at der er mange stærke faglige ”med hænderne skruet rigtigt på” men bogligt skrøbelige mennesker som videreuddanner sig via AMU.

Kompetencer kan ikke måles Sådan lyder en af Knud Illeris overskrifter i bogen Kompetence, Hvad, Hvorfor, Hvordan? Det gør mig nysgerrig, er der her en sammenhæng mellem Illeris teori og min vurdering i forhold til måling af kompetencer i mine fag som er Arbejdsmiljø, Kommunikation og Ledelse. ”Medvirke til udvikling af et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø inden for eget jobområde på baggrund af viden om risikofaktorer”.

Risikofaktorer kan være stress, kommunikation, konflikthåndtering og samarbejde. Kompetencer indenfor disse områder omfatter personlighedstræk. Personlighedstræk kan vi måske måle i nogen grad i personprofiler, hvor vi kan få et billede af en persons foretrukken adfærd, men samme profiler viser også, at vi bliver nødt til at måle forskelligt på forskellige profiltyper, da vi mennesker har forskellige strategier for foretrukken adfærd. Der er meget der taler for at adfærd påvirker kompetencen og hvilken er så den bedste? Er det bedst at være direkte og ekstrovert i sin kommunikation og samarbejde, eller er det bedst at være reflekterende og introvert? Hvordan skal disse spørgsmål og svar måles i en multiple choice test?

I Illeris udvidede Kompetencebegreb præsenterer han kompetenceblomsten, I dette helhedsbillede har Illeris i de yderste kronblade præsenteret kompetence elementer, som understøtter kompetencerne i de fag jeg underviser i, og som jeg hvis de skal måles, vil anbefale måles ved at udvikle nogle cases og så lade kursisterne vise situationsbestemt kompetence.

Disse vurderinger kan ikke bidrage til min planlægning af faget den 2.12.19, men måske kan jeg ved de erfaringer jeg nu gør, bidrage til den evalueringsproces der skal gennemføres i 2020, som ifølge trepartsforhandlingerne er evaluerings- og implementeringsåret.

Prøven som en social konstruktion Når jeg underviser mine kursister i den forståelse, at arbejdsmængde og tidspres er den største risikofaktor i forhold til psykisk arbejdsmiljø, er det en konstruktion af et resultat, som er skabt af mine kollegaer der har udviklet prøven. Som lærere kan vi blive enige om at undervise i et fag med fælles resultater, og vores kursister kan gå fra kurset, med den virkelighed vi har konstrueret til dem.

Når jeg tidligt i denne analyse referer til forskellen på oplevelsen af et godt arbejdsmiljø mellem f. eks. lastvognschauffører og offentligt ansatte kontorassistenter, er det ikke grebet ud af den blå luft.

Mariann Salskov, Learnmark

21

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen

Jeg havde lavet opgave hvor en gruppe lastvognschauffører skulle lave en præsentation, og skriveren skrev forkert på flipoveren, det afsted kom en hurtig bemærkning fra en anden i gruppe som udbrød ”Din klaphat” hvorefter der var en vældig grinen og morskab med at få rettet fejlen. At blive kaldt en ”Klaphat” var ikke noget problem her. Jeg så at ”en klaphat” blev en hyggelig reference til fadøl, klap, og brølen når pukken går i mål på ishockeybanen.

Ved en opgave hvor en gruppe administrative fra kommunen skulle lave en præsentation, blev der også skrevet forkert, men reaktionen var en ganske anden. Bemærkning blev ”Det er helt OK, det kan vi rette” en stemning hvor fejlen blev et fælles ansvar, som gruppen assertivt fandt en løsning på.

Jeg er ikke sikker på at en bemærkning om en klaphat, her havde haft samme positive effekt på stemningen, og jeg ser disse forskellige konstruktioner af kommunikation og samarbejde, som en social konstruktion af en fællesforståelse af godt arbejdsmiljø.

For at sikre mig at mine kursister kan bestå en prøve, hvor disse forskellige sociale konstruktioner skal kunne indgå i en prøve, som er ens for alle, må jeg bidrage til det ved at konstruere en sandhed, som mine kollegaer i Uddannelsesnævnet har gjort nødvendig. Jeg må nødvendigvis også pointere, at denne sandhed ikke er forkert, den er blot ikke så entydig som prøven kræver.

Lærerrollens Dimensioner I dette projektet har jeg arbejdet i 3 lag. Jeg har undersøgt det samfundspolitiske perspektiv, jeg har sammen med mine kollegaer igangsat en udviklingsproces omkring skolens procedurer i forhold til gennemførelse af prøver, og jeg har planlagt et fag med afsluttende prøve.

For at skabe et overblik og undersøge perspektiverne i de 3 lag i min opgave, har jeg valgt at bruge en matrix af (Steen Beck 2016) hvor jeg kan beskrive Makro-, Meso-, og Mikroniveau i forhold til rammer og kontekst.

Makroniveau Samfundspolitisk perspektiv Politik Samfundsudvikling

Det gældende Trepartsforhandlinger 2017 - Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (20182021)

Mesoniveau Skolens perspektiv

Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og Økonomi videreuddannelse.

Organisationsudvikling Prøver udviklet og godkendt af

Mariann Salskov, Learnmark

Det gyldige Processen påbegyndt ved samarbejde med skoler og Uddannelsesnævnet Implementering krævet igangsat på skolerne.

Prøver afholdes i alle AMU fag fra 1.1.2020 Gennemførelse af skolens udbudte fag fra 1.1.2020, da manglende gennemførelse har en økonomisk konsekvens.

Det mulige Evaluering af prøverne samtidig med gennemførelse på skolerne i 2021.

Kritik af Prøveindhold, som beskrevet i analyse 3 Strategiske beslutninger Team samarbejder på tværs af fag.

Udvikling ag prøver til alle fag.

Informationer om

22

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen

Mikroniveau Mit perspektiv som underviser Kursistens læring Personlig udvikling som underviser

uddannelsesnævnet skal tages i anvendelse.

Gennemførelse af prøver fra 2.12.19.

Planlægning af indhold i mit fag under nye rammeforudsætninger.

Tilrettelæggelse af undervisning med metoder så kursisterne har mest mulig læring og hjælp til at bestå.

organisatoriske beslutninger Samarbejde med ledelse for at få synlig deltagelse, rammesætning, og ansvarspåtagelse i forhold til den udfordring jeg har i mit arbejde som underviser.

En Refleksion Denne opgave er baseret på kvalitative analyser og handlingshermeneutik (Niels Gilje 2017). Jeg har valgt at arbejde på 3 niveauer, og har brug for at binde alle disse dele sammen til en helhed. I min anvendelse af handlingshermeneutikken tillader jeg mig at inddrage mine egne subjektive selvfortolkninger og ”stærke vurderinger” i mit projekt.

Jeg kan igen bruge den hermeneutiske cirkel og placere Makro-, meso-, og mikroniveau analyserne som dele i skabelsen af nye helheder. For hver analyse jeg har lavet, har jeg fået en ny forståelse for intention og kontekst. Jeg har undervejs måttet forholde mig til mine egne fordomme og forforståelser. Jeg er klar over at mine forudsætninger og kontekst er anderledes, end politikere der tage beslutninger og skriver lov.

For at samle alle trådene i mine analyser må man forstå delene som væsentlige konstruktioner, som alle har en påvirkning, på det arbejde jeg laver, når jeg underviser mine kursister i klasserummet. Det er efterhånden som projektet er skrevet frem blevet stort, og jeg har fat i mange tråde, men for mig og for det ansvar jeg har, når jeg underviser mennesker, ser jeg det ikke muligt at undvære noget. Alle dele indeholder helheder, og samlet set har jeg 3 dele, som i løbet af december måned skal samle sig til en ny helhed. En ny forståelse, en ny kontekst, en ny horisont.

Konklusion Jeg står midt i processen med implementering af Prøverne i mine AMU fag, udvikling af procedurer i samarbejde med kollegaer og ledelse, og forandringsprocessen som er en transitionsfase hos mig selv, hvor jeg i en læringsproces, finder ud af at planlægge mine fag.

Jeg oplever stadig en modstand hos mig selv i forhold til forandringen, samtidig har dette projekt og de krav opgaven har stillet til mig om, at fordybe mig i min egen forforståelse og mine egne fordomme, bragt mig ind i en udviklingsproces, hvor jeg ikke længere blot ser prøverne som en negativ forandring, men også som en mulighed for nogle til, at få et papir på kompetencer, som kan bruges som fundament måske endda merit i forhold til at læse videre.

Mariann Salskov, Learnmark

23

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen Jeg har i min problemformulering forholdt mig til 3 spørgsmål som har stor betydning for mig som underviser. Når jeg kikker på disse spørgsmål nu 2 måneder senere, må jeg komme til den konklusion at jeg endnu ikke har alle svarene, men jeg er i gang med at finde dem.

Jeg har påbegyndt to af mine spørgsmål i problemformuleringen med et hvordan, altså en forventning til mig selv om at finde ud at samle handlinger, intentioner og perspektiver i min undervisningsverden, på flere niveauer., som skal bringe mig videre i min udviklingen af min opgave som underviser Jeg er midt i processen, men min analyse af det politiske samfundsperspektiv, har bragt mig en forståelse af intentionen med indførelse af AMU-prøver, der er mange handlinger der mangler at gøres, og mine bekymringer er ikke modbevist. Mit værdisæt som underviser med ambition om uddannelse til alle, udvikling af personlige kompetencer og åben proces med andre aktører er intakt, men i en ny kontekst, og med andre krav til mig som underviser.

Sammen med mine kollegaer er jeg i gang med at få sat rammen for prøver, som en del af vores planlægning og praksis som undervisere, vi er midt i det og det ville være ønskeligt om ledelsen ville prioritere mere tid til samarbejdet med os.

Jeg er ved at planlægge mit første fag med prøver og har som beskrevet i analyse 3 mødt de første alvorlige udfordringer.

Jeg vil til den mundtlige eksamen være meget klogere, dels har jeg gennemført mine første fag med prøver, og dels forventer jeg, at vi har samarbejdet med ledelsen etableret.

Jeg vil i klasserummet sammen med mine kursister finde ud af om prøver har den værdi som politikkerne tillægger den, nu har jeg klædt mig selv godt på til dialogen og til modstand når og hvis den kommer.

Kildehenvisninger: Empiri liste: Villy Hovard Pedersen, artikel I Bakspejl og Krystalkugle, 50 år med AMU – Jubilæumsavis, side 3 Undervisningsministeriet september 2010 file:///C:/Users/Bruger/Documents/DEP%20Erhvervspædagogik/Afslutningsprojekt/AMU_50_aar_jubilaeu m.pdf Trepartsforhandlinger 2017 - Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021) Styrket brug af test/prøver i AMU, side 14

Mariann Salskov, Learnmark

24

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen file:///C:/Users/Bruger/Documents/DEP%20Erhvervspædagogik/Afslutningsprojekt/trepartsaftaleiii_endelig.pdf

Ove K. Pedersen, Artikel Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik - Baggrund, intentioner og funktionsområder file:///C:/Users/Bruger/Documents/DEP%20Erhvervspædagogik/Afslutningsprojekt/Ove%20K.%20Pederse n,%20Konkurrencestaten%20(1).pdf

Videoklip fra Teamdagen den 07.11.19 Klippet præsenterer indholdet på vores Teamdag i forbindelse med indførelse af AMU prøver. Analyse 2.

Kildehenvisninger Teori og Metoder: Laila Launsø – Olaf Rieper – Leif Olsen: Forskning om og med mennesker Kap. 2 – Forskningstyper, s. 16 Tabel 2.1 Oversigt over forskellige forskningstyper Kap. 4 – 4.8 Forskningsdesign, s. 95 Munksgaard 7. udgave Andreas Beck Holm: Videnskab i Virkeligheden Kap. 6 – Hermeneutikken, s. 83 Fig. 6.1 Den Hermeneutiske Cirkel, s. 87 Kap. 8 – Socialkonstruktivisme, s. 121 Samfundslitteratur, 1. udgave, 6. oplag 2016 Anita Mac og Sabine Madsen (red.), Artikel, Forandringsforståelse Balance mellem Proces og resultat Kap 2. – Det forandringsteoretiske landskab – mellem mål og proces Den klassisk-rationelle tilgang til forandringer s.26 Samfundslitteratur, 1. udgave

Mariann Salskov, Learnmark

25

EKSAMENSOPGAVE – Afgangsprojekt Test og Prøver i AMU-skolen Benedicte Madsen m.fl., Aktionslæringens DNA VIA-modellen i pixi-udgave, s. 85 Fig. 3.7 Aktionslæring efter VIA-modellen, s. 94 VIA SYSTIME 2010, 1. udgave Hilde Hiim & Else Hippe: Undervisningsplanlægning for faglærer Kap 2. Helhedsmodellen og de didaktiske kategorier, s. 27 Helhedsmodellen s. 30 Hans Reitzels Forlag, 2. udgave 8. oplag Knud Illeris: Kompetence – Hvad, hvorfor, hvordan?

Kap. 9: Kompetencer kan ikke måles, s. 135 Fig. 2 Kompetenceblomsten s. 66 Samfundslitteratur 2. udgave 3. oplag Steen Beck, Pædagogikum, Mellem Teori og Praksis Lærerrollen mellem undervisning, organisation og samfund, s. 91 Fig. 10 Lærerrollens dimensioner, s. 96 Frydenlund, 1. udgave, 1. oplag 2016 Järvinen & Mik-Meyer (red.) ((2017): Kvalitativ analyse. Syv traditioner.

Kap. 6. Niels Gilje: Hermeneutik teori og metode Hans Reitzels Forlag, 1. udgave 1. oplag

Bilag Bilag 1. Spørgsmål til Uddannelsesnævnet - HAKL – Skema med fuldt svar Bilag 2: Opgaver i samarbejde med Ledelsen – Opgaveliste og processkema

Mariann Salskov, Learnmark

26

Bilag 1. Spørgsmål til Uddannelsesnævnet - HAKL Baggrund - Forskningsspørgsmål Vi oplever at virksomheder sender medarbejdere på kursus ved nedgang i produktion eller kundetilgang. Det jeg oplever, er at medarbejderen blot skal aktiveres, så virksomheden undgår opsigelser og kan beholde dygtige medarbejdere. Hvordan hænger det sammen med ønsket om Test.

Interview spørgsmål Hvordan bliver virksomhederne klædt på til at sende medarbejdere på kursus?

Dette spørgsmål vil jeg også stille mine kollegaer, men jeg syntes det er et væsentligt spørgsmål, som parterne måske ikke kan svare på, men som de forventeligt har haft en dialog omkring, og hvad er der kommet ud af det. Grundtanken om AMU for alle, hvad med dem som frygter skolen.

Hvordan motiverer vi kursister med eksamensangst til at gå på kursus, når der er en test?

Svar af Susanne Clemensen, 26.09.2019 En central målsætning i trepartsaftalen er, at der skal være én indgang til voksen- og efteruddannelsestilbuddene.

Det skal være lettere at finde relevante efteruddannelsestilbud til voksne.

Derfor etableres en national platform, baseret på UddannelsesGuiden og Efteruddannelse.dk, der dermed bliver omdrejningspunktet, når voksne skal søge information og vejledning i forbindelse med valg af efter- og videreuddannelse og tilmelde sig konkrete kurser og evt. godtgørelsesmuligheder. Det er den platform, vi nu kender som voksenuddannelse.dk, som stadig udbygges, og som følges af en styregruppe med parterne repræsenteret.

Desuden skal vejlederne i ministeriets eVejledning hjælpe flere voksne uddannelsessøgende og virksomheder med at få viden, overblik og afklaring over relevante VEU-tilbud.

HAKL deltager også i amukurs.dk der stadig har et stigende antal besøgende. eVejledning og voksenuddannelse.dk mm. gør det naturligvis ikke alene.

Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, HR- og uddannelseskonsulenter i virksomhederne, på skolerne og hos parterne spiller også en vigtig rolle.

Det er nok vigtigt at holde fast i at prøver på AMU ikke svarer til prøver på f.eks. EUD og HHX. På mange AMUkurser er slutmålene og dermed prøven kendt på forhånd, så indførelsen af prøver behøver ikke at være et problem for kursisterne. Og en del kurser er allerede i dag certifikatbelagte.

Trepartsaftalen fastlægger, at ”prøveafholdelsen skal ske i naturlig forlængelse af kurset i et enkelt format”, og det er efteruddannelsesudvalgenes ansvar at

Hvordan tænkes læringsudbyttet styrket, som det er skrevet i trepartsaftalen, er der et projekt eller en undersøgelse som beviser denne hypotese.

Hvordan kan anvendelse af AMU-prøver bidrage til, at læringsudbyttet for kursisterne styrkes?

Ja, den må vi så som lærere og undervisere tage på os, det kan opleves som en kritik af praksis som hidtil leveret. Men ser vi positivt på det, kan det også være en hjælp til os, så vi ikke står med en kursist der ikke kan forstå, at vi ikke kan udlevere et uddannelsesbevis. Nu er det prøven der afgør det.

Hvordan og hvorfor vurderer man at Test/prøver kan være med til at øge tilliden til den bedømmelse, der foregår på kurset og til de beviser, der udstedes?

Learning for Test. Risikerer vi at

Har man i

udvikle prøverne. Udviklingen af prøverne skal ske i samarbejde med institutionerne. Både parterne i efteruddannelsesudvalgene og institutionerne har et godt billede af målgruppen for kurserne.

Der gives ikke karakterer, men underviseren skal vurdere på baggrund af prøven, om kursisten har bestået/ikke-bestået i lighed med hidtil, nu blot med den forskel at underviseren sjal basere sin vurdering af kursisten på baggrund af en prøve. Det er ikke tanken med indførelsen af prøver, at der skal stilles højere krav til bedømmelsen af kursisterne for at udstede et uddannelsesbevis end hidtil.

TUP-15 har bl.a. haft fokus på hvordan man kan øge kursusisternes læringsudbytte, og det har vi i HAKL også haft gennem vores TUP-projekter om digital læring med før-test og sluttest. Man kan også sige, at prøver kan bidrage til at underviseren får konkret feedback på elementer i sin undervisning og derigennem skærper undervisningen og kursisternes læringsudbytte styrkes. Ligesom de fleste kursister alt andet lige vil tage større ejerskab for egen læring, når de ved at undervisningen afsluttes med en prøve.

Det hænger sammen med, at undervisernes bedømmelse af kursisten sker på baggrund af en prøve, der er ens for alle, uanset hvilken institution og hvilken underviser kurset gennemføres hos, og hvor bedømmelsesgrundlaget og bedømmelseskriterierne er kendt på forhånd. Det skal kursisten gøres opmærksom på, inden prøven går i gang. Jeg tror ikke det er tilliden til bedømmelsen ift. den enkelte underviser som sådan men mere arbejdsmarkedsuddannelserne som helhed ift. anden uddannelse og efteruddannelse.

Det ved jeg ikke om man har. Men for

undervisningen bliver rettet direkte mod testen for at undgå dumpere?

Det er vores opgave som undervisere at minimere den risiko, samtidig vil vi gerne sikre at vores kursister ikke er de ”dårligste”.

trepartsforhandlingen, overvejet risikoen for en undervisning, som vil rette sig imod testen?

mange AMU-kurser er slutmålet jo kendt på forhånd og dermed også prøven. Men de fleste vil nok mene, jeg tror ligefrem der er forskning som fastslår dette, at undervisningen i et eller andet omfang vil rette sig imod prøven. På godt og ondt. I HAKL har vi været meget bevidste om, at prøven skal være udformet på en måde, så prøven ikke bliver styrende for de værktøjer, eksempler eller metoder, der undervises efter, medmindre de er alment gyldige. Trepartsaftalen fastlægger, at ”prøverne skal knyttes op på den enkelte uddannelses tilrettelæggelsesform og indhold”, og dette skal altid være udgangspunktet for udvalgenes arbejde.

I praksis betyder dette, at prøverne har til formål at undersøge, om deltageren har opnået de fastsatte mål med arbejdsmarkedsuddannelsen.

Afprøvningen skal således ske i forhold til den handlingsorienterede målformulering, og dermed den eller de kompetencer, som kurset leder frem til, og de elementer af viden og færdigheder, der er beskrevet i målformuleringen.

Bilag 2: Opgaver i samarbejde med Ledelsen

Udviklings proces i implementering af AMU-prøver Hvordan forbereder vi kursisterne?         



Peter er forespurgt om regler og rettigheder i forhold til klager og rammer. Peter er enig i at det er en skole/ledelses opgave at beskrive procedure for test/prøve.

Der skal laves en vejledning for lærer/underviser for gennemførelse – gældende for alle AMU forløb.

Kan vi tvinge deltagere til at gå op til prøve?

Er der en M/K der varetager kvalitet.

Kan vi bede kursisten om at blive efter kl. 15.24?

Hvordan og hvor giver vi svar om bestået/ikke bestået.

Hvad skal feedbacken minimum indeholde og hvad må den ikke indeholde?

Hvordan forholder vi os til den tid der bruges på test, rette test og feedback til kursisten? Foregår det i den afsatte forberedelsestid?

Det skal defineres hvem der er ansvarlig for de forskellige opgaver omkring testprocessen: Forudgående information om prøver, omprøver, klage mv til deltager og evt. virksomhed.

Fremsendelse af de forskellige typer af dokumentation for: Bestået/ ikke bestået, deltaget, dispensation etc.

Hvordan og hvem står for kvalitetssikring af procedurer omkring test og prøver?

Hvordan klæder vi virksomhederne på? 

  

Vi har brug for en standard der beskriver, hvordan vi gør det. Hvad vil vi sige til virksomhederne i forhold til, hvorfor der er prøver? Hvad er den værdi man får, når man har været til prøve. Både som medarbejder og som virksomhed. Hvem har ansvar for at sikre at informationen gives?

Hvordan får vi kundens behov til at passe med de test vi har? Vi skal have kunder i butikken, ellers ender det med at vi slet ikke skal afholde test.

Hvad er strategien i forhold til Learnmark og AMU kontra IDV. Dette skal forlægges Niels Yde. Har virksomhederne bedt om denne ”paratviden”-test i forhold til deres medarbejdere?

Hvordan håndterer vi Åbent Værksted?    

Hvornår på dagen lægger vi test. Efter hvert modul (som kan slutte på et hvilket som helt tidspunkt i løbet af dagen), eller samlet sidst på dagen?

Hvis kursisterne tager prøverne løbende, kan det være svært at kontrollere om kursister der har taget en prøve kl. 10:00, giver svarene til en prøve som en anden kursist skal tage kl. 12:00.

På åbent værksted bruges standard materiale. Derfor skal det sikres at materialet indeholder svar på de spørgsmål der stilles.

Omprøver må tages umiddelbart efter en evt. ikke bestået prøve, men man skal tilmeldes en omprøve. Hvordan håndteres dette i praksis?

Hvad gør vi med de kurser der ikke er prøver til efter 1. januar?   

Har vi overblik over disse kurser.

Ikke prøver på kurser med under ½ årselev eller hvis de ligger i arkiv Mangler prøve skal der konstrueres en, som sendes til uddannelsesudvalg

   

Hvis ikke der ligger en prøve må kurset ikke afvikles???????

Hvem udskriver prøven og hvem skal registrere prøve – resultaterne og hvem arkiverer og hvem sletter??? (underviser/Kursussekretær/Kim Clausen) Procedure for håndtering af klage?

Hvordan tænkes prøveåret 2020?

Hvordan kan vi arbejde med dispensationer?    

        

EGU-elever og prøve-situation – kursister skal søge om prøve-fritagelse o UVM: Skal være individuel vurdering Der må ikke være en ”mønster” over dispensationsansøgninger Er AMU for EGU og IGU? Skal der søges generel dispensation for elever fra EGU og IGU grundet faglige og sproglige udfordringer?

Hvad kan være grundlaget for en dispensation? o Manglende sproglige færdigheder o Psykiske problemer?

Hvem er bemyndiget til at give dispensation? o Arbejdsgiver? Underviser? Leder?

Hvornår søges i forhold til kursusstart og prøve? Frist? Skal være afklaret inden kursus-start Dispensation må ikke være hovedreglen Hvordan håndteres ”vil-ikke”-kursisten Regler for dispensation skal orienteres ved generel orientering inden kursus-tilmelding?

Deltagere skal selv have taget stilling inden kursustilmelding I kursus-indkaldelse bør/skal det fremgå om der gennemføres prøve eller er søgt om og givet dispensation.

Underviser skal orienteres om kursisten skal til prøve eller ej Der gives ikke mulighed for generel dispensation til en virksomhed ved et virksomhedstilpasset AMU-kursus?

Hvordan klæder vi os selv mentalt på?     

Skabe en ensartet måde at give tilbagemelding – uanset om man har fået eller ikke fået bevis.

Svært at give 19 kursister individuelle svar. Man skal bruge tid på at håndtere forskellige reaktioner på ikke at få et bevis.

Vi kan give alle besked om at de får svar / bevis, mulighed for omprøve i deres E-boks.

Hvem og hvordan håndteres omprøver? Skal læreren involveres? Hvor sidder man fysisk? Man skal tilmeldes hos kursussekretæren. Dette skal fremgå allerede ved kursusindkaldelsen sammen medskrivelsen om prøver og dispensation.

Behov for procedurebeskrivelser, vedtagelser for ensartethed så nogle lærer ikke bruger en eftermiddag og andre sender i e-boks

FORMÅL

Udvikling af en forandrings proces frem mod AMU prøven Facilitering af en teamopgave i forbindelse med implementering af AMU prøver Teori (Mac og Madsen) Forandringsforståelse – mellem proces og resultat – Den klassisk–rationelle tilgang til forandringer

UDFORDRINGER

INDSATS

AKTIVITET

DELMÅL

MÅL

VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT

Handlemuligheder i forhold til information til kursisterne.

1. Hvordan forbereder vi kursisterne på prøven?

2. Hvordan forbereder vi virksomhederne?

3. Hvordan kan vi arbejde med dispensationer?

Definition af udfordringen på team møde den 07.11. 19 Udfordringen giver anledning til spørgsmål som skal besvares af ledelsen

Definition af udfordringen på team møde den 07.11. 19 Udfordringen giver anledning til spørgsmål som skal besvares af ledelsen

Definition af udfordringen på team møde den 07.11. 19 Udfordringen giver anledning til spørgsmål som skal besvares af ledelsen

Spørgsmål og forslag til procedurer beskrives af Lærerne og ledelsen kontaktes.

Lærerne udarbejder anbefalinger til ledelsen omkring procedurer

Spørgsmål og forslag til procedurer beskrives af Virksomhedskonsulenter ne og ledelsen kontaktes.

Virksomhedskonsulenter ne udarbejder anbefalinger til ledelsen omkring procedurer

Spørgsmål og forslag til procedurer beskrives af Lærerne og ledelsen kontaktes.

Lærerne udarbejder anbefalinger til ledelsen omkring procedurer

Konsekvensberegninger i forhold til kursistens reaktion på at skal til prøve.

Handleredskaber, skal der udarbejdes informationsskrivelser, beskrevne procedurer, eller andre handleredskaber

Handlemuligheder i forhold til information til kursisterne.

Konsekvensberegninger i forhold til virksomhedens reaktion på prøver til medarbejderne Handleredskaber, skal der udarbejdes informationsskrivelser, beskrevne procedurer, eller andre handleredskaber

Handlemuligheder i forhold til information til Lærerne Konsekvensberegninger i forhold til kursist angst, ordblindhed eller virksomhedens ønske om særlig tilrettelæggelse af kursus indhold Handleredskaber, lovgivning og andre bestemmelser i forhold til fritagelse.

Dokumentation for godkendelser af dispensationer.

Der skal laves en vejledning for lærer/underviser for gennemførsel

Handleredskaber Foldere og informationsskrivelser hvor anvendelse og gennemførelse at test beskrives

Lovgivning, vejledninger skal være læsbare og tilgængelige.

Vejledning og skemaer til virksomheder og kursister

En kontekst hvor vores forståelse for AMU nu indeholder en prøve, og hvor det bliver naturligt for os at informere kursister og virksomheder om mulighederne i AMU med en prøve som et kompetenceløft til uddannelsen.