DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 5 Maj 2020

DTL-Magasinet

DANSKE VOGNMÆND NR. 5 | 2020 | 22. ÅRGANG

MILJØZONER:

KR ANBILER NEJ TAK LARS KØRER ­C ORONAAFFALD

MR. TRAFIKSIKKERHED OPGRADERER

NYT ANSIGT I DTL’S BESTYRELSE MAJ 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 1

→→

INDHOLD

”Jeg tror, at den samlede miljøbelastning ved at bygge og ophugge to biler, der hver skal køre ti år, er væsentlig højere end belastningen ved at bygge én bil, der skal holde 20 år.”

Vognmand Frank Segall, Esbjerg

10

INDHOLD 8 MILJØZONEREGLER PRESSER VOGNMÆND Nye miljøzoneregler kan koste den enkelte vognmand millioner.

14 LARS KØRER CORONAAFFALD Lars Skipper har coronakrisen igennem kørt hospitalsaffald til forbrændingen.

16 EU HAR IKKE GLEMT KLIMAET Situationsrapport fra DTL’s mand i Bruxelles, Torsten Laksafoss Holbek, NLA.

18 MR. TRAFIKSIKKERHED OPGRADERER Kim Ancker har omsider modtaget sin nye supersikre Scania nu med hjertestarter.

HJERTESTARTER. Tjek

vognmand Kim Anckers nye Scania R520 V8, der helt i overenstemmelse med vognmandens ry er spækket med sikkerhedsudstyr, ikke mindst en hjertestarter hvis en eller anden på hans vej i trafikken skulle få et hjertetilfælde.

18

NY HJEMMESIDE. DTL’s hjemmeside har

fået et gevaldigt løft, der skal forbedre kommunikationen med eksisterende og potentielle medlemmer og skabe mere synlighed omkring arbejdet i hele organisationen.

20

20 NY DIGITAL FACADE TIL DTL

28 LASTBIL I ØJENHØJDE

DTL polerer profilen med ny hjemmeside, præsentationsfilm og interaktiv pjece.

Finn Bjerremand prøvekører en Scania L360, der brillerer i bytrafikken.

22 GENERALFORSAMLINGER FØR CORONAEN

30 TRAILERENS LASTEEVNE ER VIGTIG

Syv vognmandsforeninger nåede at holde generalforsamling, inden landet lukkede.

DANSKE VOGNMÆND ser nærmere på en ny let AMT TGL400-tippeladstrailer.

23 NYT ANSIGT I DTL’S BESTYRELSE

34 FIK NEDSAT STOR ARBEJDSMILJØBØDE

DTL holdt historisk generalforsamling via internettet i skyggen af coronakrisen.

Stædighed lønner sig. Vognmand vandt en halv sejr over Arbejdstilsynet.

26 TILPAS DINE FORSIKRINGER

36 NY FERIELOV: SAMTIDIGHEDSFERIE

Tjek om dine forsikringer passer til dine aktuelle aktiviteter, anbefaler If.

Få styr på, hvordan samtidighedsferie hænger sammen.

27 PACEMAKEREN KOSTEDE NÆR KORTET

38 STOR SPREDNING I RESULTATET

Hjælp fra DTL sikrede vognmand kørekortet og forretningen.

DTL’s økonom Morten Pernø fremlægger årets konjunkturundersøgelse.

Ansvarshavende redaktør: Adm. dir. Erik Østergaard. Redaktion: redaktør Niels Møller Madsen (DJ), redaktionsmedarbejder Selina Dravnfeldt, Thomas Rumph, Finn Bjerremand, Morten Lindbo og Claus Perregaard. Annoncekontakt: Vendemus ApS, tlf. 7222 7080, mail: kontakt@vendemus.dk. Layout og tryk: KLS PurePrint A/S. Kontrolleret oplag: 3.442. Abonnement: kr. 495,- ekskl. moms. ISSN 1902-5173. Medlem af Danske Medier. Adresse: DTL Magasinet, Grønningen 17, st., 1270 København K. Tlf. 7015 9500, www.dtl.eu, e-mail: dtl@dtl.eu. Forsidefoto: Niels Møller Madsen.

Artikler i DTL Magasinet udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s holdning.

2 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

FIND DTL

på Facebook og Linkedin og giv os et ’like’

→

LEDER

HVEM TALER TRANSPORTERHVERVET NED?

I

årevis har jeg måttet lægge øre til kritik fra andre organisationer om, at DTL ”taler erhvervet ned”, fordi vi har holdt et stædigt fokus på social dumping og de organisation­ er og virksomheder, der har lukreret på og spekuleret i unfair konkurrence.

Med Covid-19 stod det pludselig klart for alle, hvor vital og afgørende en rolle, danske vognmænd og chauffører spiller også under kriser for at opretholde forsyningsbehovene og dermed en rimelig normalitet. Deres betydning er blevet anerkendt og fremhævet fra højeste sted.

Midt i en ekstrem og meget alvorlig situation har godstransporterhvervet altså markeret sig positivt.

De samfundsmæssige kerneopgaver som transporterhvervet yder hver eneste dag, blev pludselig blotlagt og synliggjort i ekstrem-situationen.

Set i det lys er det forstemmende at opleve ITD i store annoncer i landsdækkende aviser at slå plat på Covid-19-situationen. I store annoncer i hundredetusindkronersklassen forsøger de at bilde befolkningen og politikerne ind, at man ikke kan gennemføre en præcisering af godskørselsloven på grund af corona-krisen. For at redde deres ubetydelige arbejdsgiverforening, som er langt fra toneangivende på det danske transportmarked, fylder de det offentlige rum med fake news og slår plat på den alvorlige situation, Danmark står i. Man skulle ikke tro, at man kunne agere så takt- og smagløst.

Dermed har ITD igen bidraget til at ”tale erhverv­ et ned” – netop som det stod stærkere end længe.

Først lægger de som organisation hus til Kurt Beier, H.P. Therkelsen og konsorter, som afsløres i alvorlige lovovertrædelser. Og derpå bruger de Covid-19 som begrundelse for ikke at gennemføre nødvendig og relevant lovgivning i Danmark.

Med Covid-19 stod det pludselig klart for alle, hvor vital og afgørende en rolle, danske vognmænd og chauffører spiller også under kriser for at opretholde forsyningsbehovene og dermed en rimelig normalitet. Deres betydning er blevet anerkendt og fremhævet fra højeste sted.

Jeg må derfor sige meget klart: Det er ikke DTL, der har bidraget til erhvervets dårlige ry og de deraf følgende rekrutteringsproblemer mv. Det er tværtimod brugen af lavtlønschauffører, systematisk konkurrenceforvridning og ikke mindst de mange dårlige sager om vilkårene for udenlandske chauffører, der igen og igen har været ødelæggende for erhvervets renommé. ITD føjer simpelthen spot til skade med deres annoncer imod præciseringer i godskørselsloven.

Derfor kan jeg også love DTL-medlemmerne, at DTL fortsat vil sætte fokus på det enorme og vanvittigt betydningsfulde bidrag, den danske transportsektor lægger i vores samfund. Ligesom vi konsekvent vil afsløre og afdække de mekanismer, de julelege og de udspekulerede bestræbelser, der foregår i visse virksomheder og organisationer og på den løndumping og konkurrenceforvridning, der ødelægger erhvervets image.

Lad mig minde om, at det var et samlet Folketing, der bad arbejdsmarkedets parter komme med et bud på en løsning oven på Kurt Beier-skandalen. Og den enighed, et massivt flertal af partier lagde frem for flere måneder siden efter mange forhandlinger og møder, står i skærende kontrast til ITD’s forsøg på at tegne et billede af lovsjusk og hastværk.

At ITD så benytter Covid-19-situationen til at fremme deres dårlige sag er decideret smagløst og pinligt. Det er alt andet end fremmende for erhvervet, der om nogen har vist sin betydning og helt vitale funktion under de seneste mange ugers nedlukning. Lad os holde fast i erhvervets solide indsats – på ordnede forhold.

Adm. direktør Erik Østergaard MAJ 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 3

→→

KORT NYT

SÆRLIG TILSYNSINDSATS I ­VEJGODSBRANCHEN I 2020 Når Arbejdstilsynet tager på aktionsdage i vejgodsbranchen i 2020, vil de tilsynsførende særligt se på chaufførernes ergonomiske arbejdsmiljø og risikoen for arbejdsulykker.

Chauffører og andre ansatte inden for vejgodstransport har tre gange så stor risiko for at komme ud for en alvorlig ulykke som ansatte i alle andre brancher i gennemsnit. Samtidig giver deres opgaver med at løfte og bære en øget risiko for at få ondt i arme, ryg eller skuldre. Det giver smerter og sygefravær.

Kilde: BAU Transport og engros

Foto: Scanpix.

HUSK AT ­UDBETALE SÆRLIG OPSPARING

NYE TOILETTER PÅ VEJ

I MIDT- OG NORDVESTJYLLAND I den kommende tid anlægger Vejdirektoratet to nye toiletbygninger ved rastepladserne Draget på Rute 11 syd for Hurup og Toogaarddal på Rute 13 nord for Viborg.

- Adgang til toiletter er en afgørende del af den service, vi ønsker at give trafikanterne på hele det overordnede vejnet. Vores analyser har vist, at der har manglet toiletbygninger på henholdsvis rute 11 og rute 13, og derfor har vi besluttet at anlægge nye toiletter dér, siger områdechef Gertrud Knudsen fra Vejdirektoratet.

Det er planen, at de nye toiletter står klar til trafikanterne, inden ferietrafikken begynder med skolernes sommerferie.

Kilde: Vejdirektoratet

Chauffører, der er omfattet af Transport­ overenskomsten, opsparer løbende særlig opsparing. Frem til 1. marts 2020 udgjorde opsparingen 4 procent af den ferieberettig­ ende løn, og fra den 1. marts 2020 udgør den 5 procent. Ved overenskomstfornyelsen 2020 er reglerne for udbetaling af særlig opsparing ændret sådan, at den del af den særlige opsparing, som medarbejderen ikke har disponeret over, udbetales af virksomheden på følgende måder: Særlig opsparing ud over 4 procentpoint udbetales løbende sammen med medarbejderens løn.

For så vidt angår de 4 procentpoint på særlig opsparing, opgøres saldoen og skal udbetales ved udgangen af juni måned og ved kalenderårets udløb samt ved fratrædelse. Den enkelte medarbejder og virksomheden kan dog aftale, at det samlede bidrag til særlig opsparing udbetales løbende sammen med lønnen eller to gange om året ved udgangen af juni og ved kalenderårets udløb.

Kontakt DTL’s arbejdsgiverforening, hvis du har spørgsmål til de nye regler.

Kilde: DTL’s arbejdsgiverforening, DTL-A

HUSK AT AFSPRITTE HÆNDER FØR IND- OG UDSTIGNING Der kan falde påbud og bøder, hvis der ikke findes håndsprit til brug for chaufføren i førerhuset, når Arbejdstilsynet kontrollerer lastbilerne ude på vejene. Ifølge Arbejdstilsynets vejledning skal chaufførerne afspritte hænder ved ind- og udstigning.

Læs mere på www.at.dk Kilde: Arbejdstilsynet

4 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

Gennemprøvet, nemt og sikkert.

Tank med mobilen.

Vil du høre mere? Så ring til OK’s transportteam på 89 32 25 40.

20807

Hos OK kan dine chauffører tanke og betale med sms. Sikkert og supernemt. På den måde undgår du glemte, beskadigede og mistede tankkort. Det er en hjælp for dine chauffører og dine folk hjemme på kontoret. I en travl hverdag er det mere end OK.

→

KORT NYT Foto: Niels Møller Madsen.

SAGT & SKREVET Tror der er mere end to toiletter

”Og det med at der kun er to toiletter, tror jeg ikke passer.”

Aabenraas bormester Thomas Andresen (V) udtaler til Lastbilmagasinet, at han ikke kan huske, hvor mange toiletter, der er til rådighed for de mere end 200 lastbilchauffører, der hver weekend opholder sig på toldpladsen i Padborg.

En svinesti

GRØN ERHVERVSRABAT PÅ STOREBÆLT For at tilskynde virksomhederne til at benytte de mest miljøvenlige køre­ tøjer og for at forenkle erhvervsrabatterne på Storebæltsforbindelsen bliver rabatterne nu omlagt, så der kun gives rabat ved brug af de mest miljøvenlige køretøjer. Fremover gives der kun rabat til køretøjer, der som minimum opfylder Euronorm 6. Rabatten vil fremover være 13 procent. Samtidig bliver den omsætningsbestemte rabat afskaffet, så alle erhvervskunder får den samme rabat uanset hvor mange ture, der køres over Storebælt.

Den grønne erhvervsrabat træder i kraft den 1. oktober 2020.

Kilde: Transport- og Boligministeriet

Følgende kategorier af kørekort samt beviser, som udløber i perioden 1. marts til 30. juni 2020, bliver forlænget til den 31. oktober 2020 - dog kun til kørsel inden for D ­ anmarks grænser: • Kørekort udstedt til følgende kategorier, samt på et kørekort til erhvervsmæssig person­befordring: C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D, D/E. • Chaufføruddannelsesbevis udstedt til visse førere af køretøjer i vejtransport.

• Uddannelsesbevis til førere af køretøjer til vejtransport af farligt gods.

• Sikkerhedsrådgiver­ bevis.

• Kørekort, hvorpå det er anført, at indehaveren er godkendt til at drive virksomhed som kørelærer.

• Legitimationskort om adgang til regulering af færdslen i forbindelse med særtransporter.

Kilde: Færdselsstyrelsen

6 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

Lastbilchauffør og medlem af Dansk Folkeparti i Aabenraa, Robert Andersen, til Lastbilmagasinet, om forholdene på toldpladsen i Padborg.

H.P. Therkelsens værdier

”Min opgave bliver først og fremmest at fastholde de gode værdier i firmaet.”

Michael Riis, nyansat direktør for H.P. Therkelsen, i pressemeddelelse. H.P. Therkelsen vakte senest opsigt i oktober sidste år, da tre af virksomhedens medarbejdere blev dømt for dokumentfalsk i forbind­ else med ulovlig cabotagekørsel.

Foto: Scanpix.

GYLDIGHEDEN PÅ EN RÆKKE KORT OG BEVISER FORLÆNGES

”Det er en svinesti. Det har det været i flere år.

Det er så uhumsk og trist, som noget kan være.

Ud over det, er det en plads, der skal kunne bruges af de chauffører, der skal have stemplet deres toldpapirer, men det er umuligt at parkere derinde i weekenderne, hvor der er fyldt op af udenlandske biler.”

Afregning ved kasse 1

”Der skal være afregning ved kasse et, hvis vognmænd underminerer konkurrenterne med horrible lønninger.”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) i pressemeddelelse, da regeringen fremsatte lovforslaget om aflønningskrav for chauffører, der kører i Danmark.

Først den ene vej…

”Vi har flere gange opfordret transportministeren til at genbesøge den her regel, for den har virkelig skabt nogle uhensigtsmæssige og utryghedsskabende problemer i erhvervet. Det har ministeren rigidt afvist. Nu er der så en anledning, hvor Kommissionen hjælper ministeren på vej.”

ITD’s adm. direktør, Carina Christensen, til Altinget om EU-Kommissionens advarsel til Danmark om 25-timers-parkeringsreglen.

…og så den anden vej

”Vi mener, at Danmark skal arbejde for at bevare 25-times reglen, men vi savner i det hele taget politisk handling i forhold til for alvor at løse problemstillingen omkring manglende rastepladser.”

ITD’s formand, Christian Sørensen Madsen, i pressemeddelelse om EU-Kommissionens advarsel til Danmark om 25-timers-parkeringsreglen.

Komplet trans port -løsni ng M i n d re t i d p å a d m i n i s t r a t i o n

Skift til transportbranchens foretrukne regnskabsprogram og få 25% rabat på e-conomic det første år, som medlem af DTL.

Læs mere på e-conomic.dk/dtl

e-conomic er en del af Visma, der er en af Europas førende softwarevirksomheder. Med skræddersyede, digitale løsninger, hjælper Visma hver dag små og store virksomheder med at skabe en effektiv og succesfuld forretning. Det er det, vi brænder for. www.e-conomic.dk

→

ERHVERVSPOLITIK // MILJØZONER

NYE MILJØZONE­REGLER PRESSER VOGNMÆND DTL foreslår, at der i forbindelse med debatten om lovforslaget om skrappere miljøzoneregler laves en analyse af reglernes konsekvenser for specialkøre­tøjer samt, at der udarbejdes klare retningslinjer for dispensationer fra reglerne.

Morten Lindbo [mol@dtl.eu]

V

ognmænd med kraner, slamsugere og andre specialkøretøjer har udsigt til at komme i en alvorlig økonomisk klemme, hvis Folketinget vedtager et foreliggende lovforslag med nye, skrappe miljøzonekrav.

Lovforslaget er ganske enkelt ikke ordentligt belyst i forhold til konsekvenserne for vognmænd med specialkøretøjer og deres betydning for luftkvaliteten, mener DTL - Danske Vognmænd.

- Vi vil derfor foreslå, at der i forbindelse med debatten om lovforslaget stilles forslag om analyse af miljøbelastning fra specialkøretøjer og arbejdsbiler for at få et oplyst grundlag for at vurdere konsekvenserne ved at give dispensationer for disse grupper af køretøjer, siger DTL’s adm. direktør Erik Østergaard.

- Desuden foreslår vi, at der bliver aftalt klare retningslinjer for dispensationer. Det kunne fx være, at køretøjer, der opfylder Euro4 og er opbygget som specialkøretøj eller benyttes som arbejdskøretøj, skal kunne søge om dispensation til at køre ind i miljøzonerne, mod at de betaler en afgift pr. dag, fortsætter Østergaard.

DTL’s forslag ligger på linje med tiltag i andre større byer og med internationale miljøpolitikker, hvor der henvises til øget incitament ved afgifter.

Der er gode grunde til at tage visse forbehold i regeringens planer, fremhæver DTL-direktøren: - Slamsugere, betonpumper osv. er dyre at opbygge, idet de skræddersyes til de konkrete opgaver og funktioner, og derfor indeholder meget og helt speciel teknik. De

8 | DANSKE DTL MAGASINET VOGNMÆND | DECEMBER | MAJ 2020 2019

udgør en større samlet miljøbelastning i selve opbygningen end fx en sættevognstrækker.

Afskrivningen og levetiden på køretøjerne er længere, og en nyerhvervelse tager ikke alene meget lang tid, men er også langt dyrere end en standard lastbil.

Økonomisk byrde i en krisetid Erik Østergaard advarer om, at hvis man pålægger disse køretøjers vognmænd at skulle erhverve Euro6-biler lige om lidt, så påfører man dem en økonomisk byrde i millionklassen. De eksisterende biler mister nemlig øjeblikkelig værdi, vognmændene taber penge på at vente på en ny, og de skal investere

massivt i opbygning af specialudstyret mv.

- Særligt nu, hvor vi midt i Covid-19-situationen allerede ser et globalt økonomisk tilbageslag af voldsom styrke, og ordrebogen skrumper, eller forventes at gøre det, overalt i samfundet. Er det virkelig nu, Folketingets politikere vil svække de dele af erhvervslivet, der ofte er vitale for infrastrukturprojekter, store byggeprojekter mv., der holder tusindvis af andre beskæftigede? spørger Erik Østergaard.

Læs også ”Miljøzoner: Kranbiler - nej tak” på side 10-12 ■

Står det til regeringen, skal lastbiler med Euronormen 4 eller ældre fra den 1. juli 2020 have påmonteret partikelfiltre, hvis de skal køre i miljøzonerne i Danmarks fem største byer. DTL mener ikke, at lovforslaget er ordentligt belyst i forhold til konsekvenserne for vognmænd med specialkøretøjer og deres betydning for luftkvaliteten. Foto: Kranfører Carsten Alsted.

I-Save sætter nye standarder for brændstoføkonomien

Alex Andersen Ølund A/S testede to Volvo FH 460 med I-Save, der blandt andet er udstyret med Volvos D13TC-motor med Turbo Compound-teknologi.

Direktør Tommy Andersen var imponeret over, at de nye lastbiler fra Volvo i gennemsnit kørte cirka 4,7 kilometer per liter, og i perioder endda over 5 km/l, hvilket har givet en besparelse på hele 7 procent i forhold til tidligere Volvo-lastbiler i vognparken.

Se mere på volvotrucks.dk

Volvo FH MED I-Save

→

ERHVERVSPOLITIK // MILJØZONER

MILJØZONER:

KRANBILER - NEJ TAK

10 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

Vognmand Frank Segall fra Esbjerg bliver ramt af de nye skærpede miljøzone­regler, som er på vej. De partikelfiltre, som hans Euro4-kranbiler efter reglerne skal have monteret, virker nemlig ikke, fordi bilerne det meste af tiden kører lavt belastet med få omdrejninger. Og dispensation er det usikkert, om han kan få.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

E

t af de steder, vognmand Frank Segalls kranbiler hjælper elforsyningen mest, er inde i midtbyen af Odense. Og det er der, Miljø­ styrelsen ligger.

- Så hvis deres lys går ud en dag, kan det være, jeg kan få en dispensation til at køre over og skifte en transformator, siger Frank Segall og griner.

Vognmanden bokser lige nu med netop Miljø­styrelsen om at få dispensation, så han kan fortsætte med at udføre kranarbejde i landets fem største byer med sine tre Euro4-kranbiler uden at skulle eftermontere partikelfilter. Det skal han nemlig, når de nye skrappe miljøzonekrav træder i kraft den 1. juli. Loven om de skærpede miljøzoneregler ventes vedtaget i begyndelsen af juni af et bredt flertal i Folketinget.

En lang række af DTL’s medlemmer har vognparker med dyre opbygninger, der udfører specialiserede funktioner. Såsom fx skraldebiler, slamsugere og kranbiler. Biler, der ikke kører så mange kilometer, og derfor holder meget længere end traditionelle lastbiler. Og derfor nu bliver mødt med kravet om at få eftermonteret partikelfiltre, hvis de skal kunne køre i miljøzonerne.

Usikkert om filtre virker

Chauffør Michael Frandsen viser én af Frank Segalls kranbiler, som i sin tid kostede 5,5 millioner kroner. Den viste model er ti år gammel, men har kun kørt 116.000 km.

Ifølge Frank Segall kan den fint køre endnu ti år. Og får han dispensation fra kravet om at påmontere partikelfilter, kan bilen også fortsat køre ind og arbejde i miljøzonerne i Danmarks fem største byer.

Det eneste, som Miljøstyrelsen indtil nu har meldt ud vedr. dispensation, handler om prisen på installation og montering. Hvis den løber op i mere end 90.000 kroner, kan man få dispensation. Driftstab under installationen og årlige eftersyn er ikke indregnet. Nok et parameter er, at filtret ikke kan monteres på køretøjet.

Men det er slet ikke nok for Frank Segall. For ifølge vognmandens filterleverandør kan filtret nok monteres, men det er højst usikkert, om partikelfiltre overhovedet virker på biler, der som Segalls kører med lav belastning og få omdrejninger, når motoren kun trækker kranen. Hvilket den gør det meste af tiden.

- De biler, vi taler om her, har så få timers kørsel og så meget stilstandsarbejde, at motorerne for det meste står og kører lavt belastet, mens vi kraner. Ved den driftsform er driftstemperaturen for lav, og filtret soder derfor til. Temperaturen skal jævnligt op i løbet af dagen, så man får brændt partiklerne af. Holder vi flere dage og arbejder med kran, så soder filteret til, og så vil der opstå fejl og tilstopning, som forhindrer, at vi kan køre derfra, siger Frank Segall, der har underrettet Miljøstyrelsen om, at filterleverandøren ikke kan love, at filtrene virker efter hensigten.

Det, forventer han, kan give dispensation, så han fortsat kan udføre opgaver i de byer, som er omfattet af miljøzonereglerne: København, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg.

Må undvære servicen Uden filtre og uden dispensation må Frank Segalls trofaste kunder i landets miljøzoner kigge langt efter MAJ 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 11

→

ERHVERVSPOLITIK // MILJØZONER

den service, de er vant til at få fra vognmandsforretningens højt specialiserede kraner.

- Det er sjældent, vi kommer i miljøzonerne. Men når vi kommer, er det fordi kunderne efterspørger vores specielle køretøjer. Det bliver et problem for dem, der regner med, at vi kan løse opgaver for dem på trange steder, nede i kældre eller inde i snævre baggårde, hvor en transformator eller andet udstyr skal flyttes, siger vognmanden, der kører videre også selv om, det skulle mislykkes at få dispensation.

- Men vi må så takke nej til opgaver i byer med miljøzoner. For det kan aldrig betale sig at købe nye kranbiler for de få opgaver, vi har i de områder, og jeg vil ikke risikere at gøre den daglige drift usikker ved at montere partikelfiltre på de eksisterende biler, siger han, der anslår, at han maksimalt har brug for at køre ind i miljøzonerne op til 30 gange pr. kranbil i kranbilernes beregnede restlevetid som er syv til ni år. Altså cirka tre gange om året pr. bil.

- Det er så lidt, at forureningen fra dem end ikke kan måles. Det er ikke rimeligt at kræve, at vi skal investere 80-90.000 pr. bil for at køre i områderne, og vi derudover har udsigt til en masse driftstekniske problemer, siger han.

Skidt for miljøet at skrotte for at bygge nyt Frank Segall mener, at det er skidt ud fra en miljøsynsvinkel at skrotte fuldt funktionsdygtige og vedligeholdte højteknologiske biler. Køretøjerne kører ikke ret meget og bliver derfor gamle uden at være slidt op. Og han sætter spørgsmålstegn ved, om miljøregnestykket går op i sidste ende. Den ti år gamle Scania-kranbil, som DANSKE VOGNMÆND fik præsenteret, har bare kørt 116.000 km og er således langt fra slidt op endnu.

- Jeg tror, at den samlede miljøbelastning ved at bygge og ophugge to biler, der hver skal køre ti år, er væsentlig højere, end belastningen ved at bygge én bil, der skal holde 20 år. Også selv om den måske forurener en anelse mere i den sidste del af sin levetid.

Det kunne være rart, hvis vi fik nogle klare signaler fra Folketingets miljøudvalg og fra miljøministeren om, at hvis den eller den situation er til stede, så kan man få dispensation.

Vognmand Frank Segall

Savner signaler fra ministeren Indtil nu har ingen Euro4-biler fået dispensation, så de kan køre ind i miljøzonerne efter 1. juli 2020.

- Loven giver ganske vist adgang til dispensation.

Men indtil videre ser den adgang teoretisk ud. Det kunne være rart, hvis vi fik nogle klare signaler fra Folketingets miljøudvalg og fra miljøministeren om, at hvis den eller den situation er til stede, så kan man få dispensation. Fx burde der da gives dispensation, hvor filtre ikke giver mening. I min dialog med Miljø­ styrelsen og folketingspolitikere har jeg ikke kunnet få normer for andet end filterprisen, siger Frank Segall.

Miljøminister Lea Wermelin har skrevet til DTL - Danske Vognmænd og Dansk Erhverv, at hun har tillid til, at Miljøstyrelsen kan håndtere vurderinger af mulige dispensationer. Men det er ikke rimeligt at give embedsmænd ansvar for at tage politiske beslutninger, mener Frank Segall.

- Miljøministeren og Miljøudvalgets medlemmer har ansvaret for at beslutte, hvilke retningslinjer Miljøstyrelsen skal give dispensationer efter. Og så skal Miljøstyrelsen herefter arbejde efter disse retningslinjer. Sådan må den politiske proces være, siger han. ■

VÆR OPMÆRKSOM PÅ…

• om eftermontering af partikelfiltre er et problem for skadesdækning i forhold til dine forsikringer eller servicekontrakter. Et eventuelt motorhavari som følge af et eftermonteret filter kan nemlig være undtaget fra dækning i nogle forsikringsaftaler eller servicekontrakter.

• om oplysningerne om dine køretøjer i Motorregisteret er korrekte, herunder om den angivne Euronorm og oplysninger om filtermontering er rigtig. Fra den 1. juli digitaliseres kontrollen af miljøzoner ved, at der automatisk indhentes oplysninger om køretøjet i Motor­registeret. DTL er opmærksom på, at der desværre er eksempler på, at der er mangler angivelse af fabriks- eller eftermonterede filtre for nogle lastbiler i Motorregisteret.

12 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

Dansk erhvervslivs nye betalingsløsning på de europæiske betalingsveje.

EuroBizz.

Vejen frem i Europa.

EuroBizz er en betalingsløsning fra BroBizz, der gør livet lettere på de europæiske betalingsveje for dansk erhvervsliv. EuroBizz klarer vejbetalingen for køretøjer over 3.500 kg med én og samme enhed. Det sikrer hurtigere gennemkørsel i udvalgte betalingsanlæg, mindre administration i form af én udbyder på tværs af store dele af Europa samt, ikke mindst, en konkurrencedygtig pris.

Læs mere på eurobizz.com eller kontakt os på 70 80 79 76 / eurobizz@brobizz.com og hør mere om dine muligheder.

→→

CORONAKRISEN // AFFALD

LARS KØRER CORONAAFFALD

Mens resten af samfundet spritter hænder, holder afstand og håber på det bedste, kører Lars Skipper fra Henrik Tofteng a/s i rutefart mellem hovedstadens hospitaler og Amagerforbrænding i sin lastbil lastet med klinisk affald.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

14 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

L

æs efter læs af brugt smittebefængt overtrækstøj, handsker, mundbind, sprøjter osv. fra kampen mod coronavirussen har Lars Skipper kørt på Amagerforbrænding de sidste par måneder. Som chauffør for Henrik Tofteng a/s er han en af de mere anonyme krigere i kampen mod den lumske virus.

Og opgaven har ikke været uden omkostninger for ham. Selv om han ikke selv har været smittet. Heldigvis.

- Min kone har KOL, så mens jeg laver det her arbejde, er det slut med at kramme. Jeg kan have smitten på mig, og det ville udsætte hende for alt for stor risiko. Så vi holder afstand. For tiden er det også slut med at grille med vennerne, fortæller Lars Skipper og trækker beklagende på skuldrene.

Lars Skippers arbejdsdag begynder ved to-tiden om natten. Han henter sin røde Renault-lastbil hos firmaet i Brøndby kl. 02.45 og kører så ud på sin første runde til hovedstadens hospitaler. Når bilen er fyldt, går turen til Amager Bakke, hvor læsset ryger direkte i forbrændingen. Tre sådanne ture gennemfører han typisk mandag til fredag.

En historie for sig selv

- Min kone har KOL, så mens jeg laver det her arbejde, er det slut med at kramme. Jeg kan have smitten på mig, og det ville udsætte hende for alt for stor risiko, siger chauffør Lars Skipper, der igennem hele pandemien har kørt i rutefart med klinisk affald mellem Region Hovedstadens hospitaler og Amagerforbrændingen.

DANSKE VOGNMÆND møder Lars Skipper på Amager Bakke efter dagens sidste rundtur til regionens hospitaler. Han viser beredvilligt affaldets sidste rejse fra lastrummet i lastbilen til transportbåndet, der fører direkte ind i forbrændingsanlægget. Selv er han naturligvis iført éngangshandsker og mundbind, mens han håndterer de store papkasser med affaldet.

Lastrummet er en historie for sig selv. Det er udviklet, så affaldet skal håndteres mindst muligt af menneskehånd, og ikke mindst er det indrettet, så det passer præcist med afleveringen på hospitalerne og modtagelsen på Amager Bakke.

Affaldet afleveres i store og kraftige papkasser, der passer nøjagtigt ind i lastrummet. Bilen kan have 32-33 af den slags kasser à maksimalt 70 kilo med ad gangen. Kasserne står i to lag. De øverste står på hylder, der kan sænkes og hæves. Ruller på gulvet gør, at Lars Skipper let kan skubbe kasserne ind, når han henter på hospitalerne og direkte ud på transportbåndet, når han læsser af hos forbrændingen.

Fra affaldet forlader hospitalerne, til det ender i brændekammeret på Amager Bakke, håndteres det således kun af én person: Lars Skipper.

- Den der kasse er desinficeret på hospitalet, siger han og peger på et mærke på en af kasserne, inden den får det sidste skub ud på båndet.

Kun én mand i kontakt med affaldet Henrik Tofteng a/s har haft udbuddet med kørsel af klinisk affald fra Region Hovedstadens hospitaler i fire år. Bilen blev købt og indrettet specielt til udbuddet, fortæller Mikkel Tofteng, salgschef i Henrik Tofteng a/s.

- Førhen blev affaldet kørt i minicontainere til Amagerforbrændingen, hvilket var en god løsning for både hospital og transportør, men sikkerhedsmæssigt uforsvarligt over for Amagerforbrændingens medarbejdere. Ved det seneste udbud kom der en lang række minimumskrav. Blandt andet at bilen skulle have indbygget vejesystem. Man skulle kunne køre kasser i to etager uden at stable dem. Og det hele skulle foregå uden brug af paller osv., siger Mikkel Tofteng, der oplyser, at bilen er så integreret med systemerne hos hhv. hospitaler og forbrændingsanlæg, at den umiddelbart kun kan bruges i denne sammenhæng.

Henrik Tofteng a/s har haft kørslen for Region Hovedstaden i fire år, og skulle firmaet ikke vinde udbuddet næste gang, kan rullerne i bunden af lastrummet dog afmonteres, så bilen kan bruges til almindelige transportopgaver.

Hverdagen så småt på vej tilbage Modsat hvad man skulle tro, har coronakrisen ikke overbebyrdet Lars Skipper med arbejde.

- Hospitalerne har jo haft skåret ned på deres øvrige aktiviteter for at være parat, hvis epidemien skulle gå amok. Så det har faktisk betydet mindre klinisk affald i marts og det meste af april. Men nu kan jeg mærke, at kasserne er blevet tungere, og det betyder, at hospitalerne så småt er begyndt på deres almindelige opgaver igen, siger Lars Skipper.

Sidste kasse er rullet ud på båndet. Lars Skipper smider éngangshandsker og mundbind på kassen, der forsvinder ind i anlægget. Inden turen går hjemad til Albertslund, skal han forbi Brøndby, hvor lastrummet bliver desinficeret grundigt med 140 grader varm damp. Og han selv får sig et bad og skiftet tøj.

Sådan slutter alle Lars Skippers arbejdsdage. ■

FAKTA Bilen er en Renault fra Volvo Truck Center Taastrup. Opbygningen er foretaget hos Lavmands A/S i Ringsted. Bilen er derefter modificeret på Henrik Tofteng a/s’ eget værksted, Phoenix Danmark i Brøndby.

MAJ 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 15

→

ERHVERVSPOLITIK // EU-KLUMME

EU HAR IKKE GLEMT KLIMAET Foto: Scanpix.

Coronakrisen har ikke bremset ­arbejdet med EU’s ambitiøse klima­ dagsorden, beretter direktøren for Nordic Logistics Association i sin EU-klumme. Og det betyder vidt­ gående krav til transportbranchen.

Ifølge Frans Timmermans, næstformand i EU-Kommissionen, er der trods pandemi­krisen mere end nogensinde før behov for en ambitiøs klimaindsats.

Torsten Laksafoss Holbek, adm. direktør i NLA [tlh@nla.dk]

K

limadagsordenen er lige nu et af de store politiske emner i Bruxelles, hvis ikke det største. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, satte tyk streg under klimapolitikken, da hun lancerede sine politiske retningslinjer sidste år. Og hendes næstformand, Frans Timmermans, som er ansvarlig for netop klimapolitikken, fulgte op, da han for nyligt gæstede Europa-Parlamentets transportudvalg via videolink for at tale om fremtiden for transportsektoren i lyset af klimapolitikken og Kommissionens såkaldte European Green Deal.

Grøn pagt: Transportsektoren skal nedbringe emissioner hurtigere Green Deal, den grønne pagt for Europa, skal indfri ambitionen om at gøre Euro16 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

pa til det første klimaneutrale kontinent senest i 2050. EU-landende skal altså som helhed opnå nul nettoemissioner primært ved at reducere CO2-udledningerne og investere i grønne teknologier. I marts 2020 tog Kommissionen det første store skridt ved at fremlægge et forslag til en klimalov, der skal sikre, at alle EU-politikker og dermed alle sektorer af samfundet og økonomien bidrager til at indfri klimaambitionerne. Herunder ikke mindst transportsektoren, hvor Kommissionen fokuserer på, hvordan Europa skal nedbringe emissionerne fra transport yderligere og hurtigere. Der venter altså en lang række lovforslag, som skal realisere ambitionerne og sikre den grønne omstilling.

Frans Timmermans løftede bl.a. sløret for Kommissionens planer om at skubbe på en øget elektrificering af transportsektoren ved at booste infrastrukturen med op til tre millioner nye ladestandere fra 2030.

Kommissionen forbereder netop nu det direktiv, som skal forbedre Europas infrastruktur for ladestandere og tankstationer til alternative brændstoffer, såsom batterier, naturgas og brint. Forslaget ventes i starten af 2021. Og der er mere i vente fra den kant. For selvom transporterhvervet ligesom andre sektorer også er ramt af krisen, så kommer den aktuelle coronakrise altså ikke til at lægge en dæmper på lovgiverne i Bruxelles. Tværtimod. Timmermans

lod meget klart forstå, at selvom Europa står midt i en pandemikrise, så er der nu mere end nogensinde før behov for en ambitiøs klimaindsats.

Fælles opråb fra nordiske, tyske og franske vognmænd NLA har kvitteret for Timmermans' optræden i transportudvalget ved at bakke op om den nødvendige grønne omstilling.

Men samtidig har vi en meget konkret opfordring til Kommissionen og parlamentarikerne i transportudvalget. Derfor har NLA sammen med vores venner fra henholdsvis den franske og tyske vognmandsorganisation, FNTR og BGL, meldt klart ud: Vi støtter den grønne omstilling, men der er brug for en tydelig køreplan og klare investeringssignaler.

Med andre ord bør lovgiverne fokusere mere på, hvordan og med hvilke teknologier man sikrer den grønne omstilling.

Den stærke fokus på elektrificering af transport er givetvis det rigtige for persontransport og -biler, mens det er mere kompliceret for de tunge køretøjer. Der kommer vi ikke uden om flydende drivmidler som HVO og biogas i en lang årrække endnu og på længere sigt fx brint.

Det vil give transporterhvervet den sikkerhed, der behøves for at foretage langsigtede investeringer samtidig med, at man giver de nødvendige økonomiske incitamenter til branchen. ■

DTL medlem?

Tjek dine fordele!

Få alle dine fordele!

Bliv forsikret i If Som medlem af DTL får du: • Personlig rådgivning af specialister, der sikrer, at du bliver korrekt forsikret.

• Belønning for godt skaderesultat med DTL Skadebuffer.

• Dækningsgaranti: Har du modtaget forkert rådgivning, dækker vi altid din skade.

• Dine egne DTL-repræsentanter i skadeudvalget, hvor DTL altid har det sidste ord!

Årets forsikringsselskab If er kåret af Autobranchen Danmark.

• Op til 20% rabat på private forsikringer.

Kom hurtigt videre

Med dig hele vejen!

14731 If CA 020420

Ring til os på 70 12 12 32 og book et møde – helt uforpligtende! Se alle dine fordele på if.dk/dtl

Niels Møller Madsen.

→→

TEKNIK // TRAFIKSIKKERHED

MR. TRAFIKSIKKERHED

OPGRADERER Vognmand Kim Ancker fra Ortved har netop modtaget en af Danmarks sikreste lastbiler. Iblandt meget andet sikkerhedsudstyr er den udstyret med hjertestarter.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

H

jertestarteren fremviser vognmand Kim Ancker ikke uden en vis stolthed. Den er det nyeste værktøj i Kim Anckers store arsenal af sikkerhedsforanstaltninger.

Alt sammen samlet i den spritnye blå Scania R520 V8, der lyser op hjemme på gårdspladsen i Ortved ved Ringsted.

En grim oplevelse for et par år siden er baggrunden for, at hjertestarteren har fået fast plads i Kim Anckers bil: - En varevogn slingrede og gik så i stå foran mig en dag på vejen. Jeg og en håndværker, som også kom forbi, fandt en mand med hjertestop på bilens gulv. Vi fik manden ud. Vi gav ham hjertemassage og kunstigt åndedræt i de 20 minutter, der gik, til politi og ambulancefolk kom og tog over. Desværre døde manden efterfølgende på hospitalet. Oplevelsen har sat sig, og jeg har tænkt, om en hjertestarter måske kunne have gjort forskellen dengang. Så skulle jeg nogensinde komme ud for noget lignende igen, har jeg nu hjertestarteren med mig, siger Kim Ancker.

I forvejen har Kim Ancker i årevis kørt i rød Volvo spækket med sikkerhedsudstyr, hvoraf det meste var dyrt indkøbt ekstraudstyr. Samtidigt har han understøttet firmaets chauffør, Henning ”Baloo” Olsen, der har rejst land og rige rundt for at undervise i trafiksikkerhed.

Det årelange fokus på trafiksikkerhed indbragte i 2018 Kim Ancker titlen som Årets Transportvirksomhed. Den gamle røde Volvo er nu skippet af og erstattet af Scaniaen.

18 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

- Jeg ville gerne have fortsat med Volvo, men de leverede på det tidspunkt kun automatisk nødbremse på deres to- og treakslede biler og ikke på biler med fire aksler. Og det var en fireakslet med nødbremse, jeg var på jagt efter, forklarer Kim Ancker om skiftet af bilmærke til DANSKE VOGNMÆND.

Otte kameraer med mere Scaniaen skulle egentlig have været i drift for lang tid siden. Men så brændte det elektriske system af, og det forsinkede både opbygningen og malingen af bilen. Så leveringen trak ud.

- Nu håber vi så, at uheldene er forbi, siger Kim Ancker, der fortsat arbejder på at lære alle den nye bils mange features.

I flæng kan nævnes: Otte kameraer hele vejen rundt om bilen sender billeder til hele tre skærme i kabinen. En radar slår alarm, hvis et eller andet befinder sig på højre side af bilen, når den sætter i gang og ved lave hastigheder. Et blik på en stor skærm over døren ved passagersædet giver et fuldstændigt overblik over, hvad der har udløst alarmen. Gule blinklys gør blændende opmærksom på, at her er en bil, der arbejder. På vejen sikrer en vognbaneassistent, at kursen bliver holdt. ACC (adaptiv cruise control) sørger for, at bilens fart er afpasset den forankørende, og skulle vedkommende foran bremse pludseligt op, sørger AEB-nødbremsesystemet for at bremse lastbilen med en reaktionstid, som ingen mennesker kan hamle op med. Hill hold sørger for, at bilen ikke pludselig løber den forkerte vej ved igangsætning op ad bakke.

Vognmand Kim Ancker med den hjertestarter, som er fast inventar i hans nye Scania R520.

Otte kameraer overvåger området hele vejen rundt om bilen. Over døren i passagersiden sidder en stor monitor, som kan vise op til fire billeder fra kameraerne.

Typisk vil billedet vise vejen langs bilens højre side. I kombination med bilens rader, som er placeret midt på højre side, giver det en ekstra sikkerhed ved højresving.

Teknikken Chassiset er et R 520 8x2*6 med V8-motor, der yder 520hk og 2.700 Nm på ren SCR. Bilen er udstyret med fire aksler med dobbelte foraksler, træk på én bagaksel og en styrbar støtteaksel bag den trækkende

aksel. Herpå er monteret et R-dagførerhus på fuld luftaffjedring og med normal højde tag.

Det indvendige udstyr i bilen omfatter bl.a. to Premium-sæder, begge med armlæn, varme og ventilation, V8-læderpakke, 6 kW oliefyr, LED-lyspakke, chaufførpakke +, 7”-infotainmentskærm med navigation, Bluetooth og DAB-radio, elektronisk taglem, tonede ruder, lamineret siderude og regnsensor. Bag førersædet er der plads til, at Kim Ancker kan få sig en kort lur på de længere ture.

Sawo har udført opbygningen på bilen med en Nopa FTPL 320 lodret pendeltip og en HIAB X-HiPro 302 E-6 CD-kran. Opbyggerteamet hos Scania Ishøj har klargjort bilen med detaljer som blitzblink, rotorblink og blitzbro, arbejdslys og Norges-bogie.

Mosegaards Autolakering har stået for lakering af både bil og kærre, mens Karl-Johan Buur har plysset bilen. ■ MAJ 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 19

→→

DTL'S VERDEN // HJEMMESIDE

DTL PRÆSENTERER NY DIGITAL FACADE DTL har lanceret en ny hjemmeside, som skal sikre forbedret kommunikation med eksisterende og potentielle medlemmer og mere synlighed omkring arbejdet i hele organisationen. Den nye side ledsages af en digital pjece samt en præsentationsvideo bl.a. om DTL's politiske arbejde og medlemsservice.

Thomas Rumph [tru@dtl.eu]

D

e fleste besøgende på DTL's webadresse, dtl.eu, vil bemærke, at DTL’s hjemmeside har fået nyt udseende. Fx kan man i levende billeder opleve DTL-boss Erik Østergaard med pondus forklare, hvordan DTL arbejder for det danske transporterhverv. Går man selv på opdagelse i indhold og features, vil man se, at DTL har fået en markant online-ansigtsløftning. Helt fremme på forsiden ligger nu

20 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

bl.a. kurser og arrangementer sammen med nyheder.

Flere af de kommercielle medlemstilbud præsenteres også i kort form. Alt sammen leveret i nyt design.

Skal skabe synlighed og fastholde opmærksomhed Adm. direktør Erik Østergaard forklarer hensigten med DTL’s nye digitale profil.

- Kampen om synlighed og opmærksomhed og ikke mindst fastholdelse af opmærksomhed er ben-

DTL I FILMFORMAT OG PJECEFORM I DTL's nye præsentationsvideo kan man opleve adm. direktør Erik Østergaard i et svedigt træningslokale med en boksering fortælle om arbejdet med at sikre og forbedre danske vognmænds vilkår.

Filmen henvender sig til vognmænd, som i en kort pause i en travl hverdag kan se filmen. Derudover skal filmen appellere til yngre, nystartede eller relativt nye vognmænd og forklare, hvad DTL kan som brancheorganisation.

Sammen med filmen skal DTL's nye digitale pjece, som også udkommer på tryk, i kompakt og overskuelig form give en større forståelse hos eksisterende og potentielle medlemmer af, hvad DTL arbejder med og tilbyder.

Pjecen samler meget af DTL’s øvrige materiale, som nu findes ét sted.

Den nye film ligger på forsiden af DTL's hjemmeside, på Youtube og på DTL's Facebook-side.

Pjecen kan ligeledes findes på DTL's hjemmeside.

hård. En langsom side, der er svær at finde rundt i med oplysninger, der ikke altid er opdaterede… Det dur bare ikke. Nu er det enklere at finde de politiske mærkesager og nemmere at finde frem til svar på sine spørgsmål. Og så har vi lagt vægt på mere billede og lyd og kortere og mere præcise tekster. Det behov findes i højere grad i dag end for bare syv-otte år siden, og det hensyn har vi selvfølgelig også både overfor eksisterende og potentielle medlemmer.

Hjemmesiden er også ofte det DTL-vindue, som

journalister og andre møder første gang. Og som alle ved, så betyder førsteindtrykket noget.

Han påpeger, at den nye side også er en hensigtserklæring og visitkort.

- Vi har ønsket at fortælle, hvem vi er, og hvad det er, man som DTL-medlem får for sine kontingentkroner: Nemlig en topprofessionel varetager af sine interesser. En organisation som hver dag tager kampene på vegne af medlemmerne. Og som fortæller både medlemmer og fremtidige medlemmer, at alle medarbejdere i DTL er håndplukket på grund af lige netop deres kompetencer, hvad enten det gælder rådgivningen af medlemmerne eller armlægningen med politikerne.

Webudvikleren: Hurtigere, nemmere og simplere Hjemmesiden er udviklet af bureauet Procore, som ligger i Lystrup nord for Århus, og som DTL har samarbejdet med igennem flere år. Ejer Morten Kragh Jensen forklarer, at DTL’s nye hjemmeside er en markant forbedring fra brugerens perspektiv, når man skal finde rundt, fordi man allerede på forsiden kan se ”dybere” ned i siden ved hjælp af navigationen.

- Navigation er et kapitel for sig, som er styret af indholdet på siden og publikums behov. Det handler om at skabe en hurtigere vej ned til det, der er relevant. DTL’s nye hjemmesides primære navigation er ”helt ren” med kun ét niveau modsat den gamle, som havde to. Vi har lavet en ”mega-dropdown”, der fylder hele billedet, så man ikke bliver forstyrret af det bagvedliggende.

Mobilversionen er mere dog traditionel, hvor man kun ser ét niveau af gangen, siger han, og forklarer at søgefunktionen og de resultater, der kommer frem, skal opfattes som en del af navigationen.

- Vi bliver mere og mere vant til at søge. Hvor mange gange om dagen søger man ikke på Google, fremfor at navigere rundt i forskellige menuer?

Det er rart at kunne gå direkte. På DTL’s nye side er der forskellige ikoner for indholdstyper, så man lettere kan navigere, finde og orientere sig. Skal man fx finde noget om organisationen, kan man let finde det, siger han.

Ny side til nye tider Tilbage på direktionskontoret reflekterer Erik Østergaard over den nye sides værdi i den aktuelle situation.

- Coronakrisen er jo kommet bag på alle, og jeg tror, de fleste har oplevet, at det er kommet på tværs af stort set alle planer. Vi kommer med stor sandsynlighed også til at opleve en længerevarende økonomisk krise. I den situation har vognmændene mere en nogensinde brug for en stærk organisation, der kan tage dialogen med politikerne, informere og rådgive korrekt og rettidigt, og som hver dag arbejder på at sikre, at det danske transportmarked fungerer på fair og ordentlige vilkår, siger han. ■ MAJ 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 21

→

→

DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLINGER

GENERALFORSAMLINGER FØR CORONAENS TID Hvor en række vognmandsforeninger har måttet ­udskyde årets generalforsamlinger på grund af coronakrisen, n ­ åede en stribe vognmandsforeninger tidligt på året at få afviklet deres.

Claus Perregaard [cpe@dtl.eu]

Fælles for foreningernes generalforsamlinger og beretninger var fokus på foreningernes liv, medlemstal, aktiviteter i året og lokale udfordringer suppleret med iagttagelser og konstateringer af nationale og europæiske regler og lovgivning med betydning for vognmændene.

Holstebro Vognmandsforening Foreningen har haft et uforandret medlemstal og et uændret aktivitetsniveau sammenlignet med tidligere år. Men særligt 112-dagen foran Musikteatret i Holstebro med deltagelse af omkring 600 børn fra kommunens skoler samt et fællesarrangement med Vestjyllands Vognmandsforening på Østergårds Hotel i Videbæk, bør fremhæves fra beretningen. Af større politiske sager var der debat om de vanskelige og urimelige betingelser for dyretransportører, både hvad angår klippekortsordning­ en og vurdering af transportegnethed.

Vestjyllands Vognmandsforening Foreningen konstaterede, at antallet af nye medlemmer og medlemmer, der havde forladt foreningen af andre årsager end ophør, går lige op. Formandens beretning gav en fyldig vurdering af godstransportmarkedet og konjunkturerne, som de så ud inden coronakrisen. Derudover konstateredes det, at DTL var kommet igennem med højere hastighed for lastbiler på motortrafikveje og ud for tættere bebyggede områder. Formand­ ens beretning noterede sig også nye regler for højden på lastbiler, der er blevet hævet fra 4 meter til 4,10 meter. Kapacitetsproblemer22 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

ne på rastepladserne, overhalingsforbuddet og særtransportbekendtgørelsen var også blandt emnerne for dagen.

Odsherreds Fragt- og Vognmandsforening Foreningen har haft en mindre afgang af medlemmer, men har også budt velkommen til et ny ansigt i foreningen, der har haft et stort aktivitetsniveau med både egne arrangementer, faglige som sociale, og flittig deltagelse ved en række DTL-­ arrangementer. Politisk lagde beretningen vægt på problemerne med for få rastepladser og manglende faciliteter, samt udfordringerne med lavtlønschauffører.

Skørping-Arden Vognmands­ forening Foreningen har afholdt gode arrangementer med stor tilslutning, både fagligt og socialt. Politisk lagde formandens beretning vægt på DTL’s arbejde for at dæmme op for social dumping og kampen med at reducere skadevirkningerne af de skærpede bødestørrelser for sikkerhedskritiske fejl.

Sønderjyllands Vognmands­ forening På generalforsamlingen fyldte balladen om Toldpladsen i Padborg fortsat. Det samme gjorde et farceagtigt forløb i Sønderborg Kommune, hvor man måtte gennem hele tre licitationsrunder om renovationsindsamlingen på grund af regnefejl i kommunen. Der var stor tilfredshed med, at

DTL nu huserer alene på regionskontoret i Vejle, og der var tilslutning til det fortsatte arbejde i både EU og Folketinget med at dæmme op for unfair konkurrence.

Thy Vognmandsforening Hos foreningen har det i 2019 skortet på bygge- og infrastrukturprojekter. Der var stadig et håb om, at Hanstholm Havn i lighed med projekterne i Skagen, Hirtshals og Thyborøn vil skabe øget aktivitet for vognmandsbranchen i området. Men nedgang i fiskeriet i Hanstholm dæmper forventningerne.

Vognmandsforeningen har haft et beskedent tab på medlemssiden, men en øget flåde af biler og øget lønsum. Af politiske emner fyldte særligt særtransportbekendtgørelsen, men også lokalt trafiksikkerhedsarbejde med børn og bedre lokale løsninger, fx rundkørslen med plads til særtransporter til og fra Hanstholm Havn fyldte.

Østjyllands Vognmandsforening Bestyrelse og forening har haft et højt aktivitetsniveau, og der foreligger allerede en liste over kommende arrangementer for foreningens medlemmer. Beretningen konstaterede blandt andet, at transportuddannelserne oplever øget efterspørgsel ikke mindst på grund af ”Job i Transport”.

Der efterlystes klarere og mere håndfaste sigtelinjer fra politikerne på den grønne dagsorden, og der blev udtrykt håb om effekten af varebilslovgivningen, så der kan komme ordnede forhold i den del af branchen. ■

→

DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLINGER

NYT ANSIGT I DTL’S BESTYRELSE Der var i år kampvalg til bestyrelserne i såvel DTL som DTL-A. Efter endt afstemning kunne Morten D. Andersen fra Hadsund kalde sig nyt bestyrelses­ medlem i begge bestyrelser.

Claus Perregaard [cpe@dtl.eu]

V

Elektronisk generalforsamling

algene til DTL’s og DTL-A’s bestyrelser forløb uden problemer under lørdagens generalforsamlinger, der i år blev afviklet delvist elektronisk fra DTL-hovedkvarteret på Grønningen i København.

DTL-formand Martin Danielsen udtrykte tilfredshed oven på afviklingen.

- Vi fik afviklet generalforsamlingerne på en rigtig udmærket måde, og alt har fungeret efter hensigten på de givne betingelser. Nu glæder jeg mig til, at vi kan komme i gang med bestyrelsesarbejdet i den nye bestyrelse. Jeg vil gerne byde Morten D. Andersen velkommen til bestyrelsesarbejdet i DTL og DTL-A. Det er en erfaren vognmand, der træder ind i bestyrelsen fra i dag. Og samtidig vil jeg gerne rette en kæmpe stor tak til Poul Jørgensen for mange, mange års bidrag til at tale vognmændenes sag, ikke mindst i DTL-bestyrelsesarbejdet, sagde Martin Danielsen, der blev genvalgt som formand, da den nye bestyrelse konstituerede sig. Han ­fortsatte: - Det bliver et spændende år, vi går i møde, fordi der er så mange ubekendte for branchen på grund af COVID-19. Så jeg er meget tryg ved, at vi har fået så stærk og driftssikker en bestyrelse, for vi vil uden tvivl blive tvunget til både nytænkning og svære beslutninger og dispositioner.

På grund af de mange foranstaltninger og begrænsninger for fysisk fremmøde, der gælder, valgte bestyrelserne at afvikle de to generalforsamlinger delvist elektronisk.

- Jeg mener ikke, vi kunne have afviklet generalforsamlingerne på anden måde, hvis vi skulle overholde både myndighedernes retningslinjer og foreningens vedtægter. sagde administrerende direktør, Erik Østergaard, og udtrykte håb om, at næste års generalforsamling kan forløbe som DTL-vognmændene kender det – og sætter pris på: - Jeg håber da meget, at medlemmerne snart kan samles igen, sådan som vi er vant til at samles i DTL, sagde direktøren.

Eneste tilsendte indlæg til DTL-generalforsamlingen stod oldermand Jørgen Kjeld Jensen for, men grundet de særlige omstændigheder måtte det på dagen oplæses af DTL-formand Martin Danielsen. Indlægget stod naturligvis for oldermandens egen regning.

De nye bestyrelser Såvel DTL’s som DTL-A’s bestyrelse ser efter valg og konstituering nu således ud: Martin Danielsen (formand), Jens H. Petersen (næstformand), Lars V. Andersen, Winnie Grant, Ole Bang Jensen, Henrik Jørgensen, Kristian Skov Petersen (ikke DTL-A), Per Rasmussen og altså nyvalgte Morten D. Andersen.

Ny suppleant for Morten D. Andersen er Henning Lauritsen. ■ Generalforsamlingen vedtog uændret kontingent.

DTL'S HOVEDTAL Resultat 2018 (t.kr.)

Resultat 2019 (t.kr.)

Budget 2020 (t.kr.)

Indtægter

25.451

26.909

26.994

Udgifter

-29.011

-29.981

-29.424

744

3.481

2.581

Finansielle udgifter

-1.666

-140

-140

Resultat før skat

-4.881

269

11

0

0

0

-4.481

269

11

Finansielle indtægter

Skat af årets resultat Årets resultat efter skat

Ny mand i DTL’s bestyrelse og i DTL-A’s bestyrelse er Morten D. Andersen, der også er formand for Skørping-Arden Vognmandsforening. Det mangeårige medlem af de to bestyrelser, Poul Jørgensen, blev ikke genvalgt. Foto: Niels Møller Madsen.

MAJ 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 23

→→

DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLINGER

EN VERDEN I UVISHED DTL’s årlige generalforsamling blev i år afviklet over internettet. Beretningerne bar tydeligt præg af den uvished om fremtiden, der hersker under coronakrisen. Men det var også beretninger om et veltrimmet DTL, en sund økonomi og nye store sejre.

Morten Lindbo [mol@dtl.eu]

H

vor længe vil det vare ved? Vil økonomien rette sig? Hvad bliver de langsigtede konsekvenser? Hvor længe kan forretningen klare det økonomisk?

Spørgsmålene står i kø – svarene lader vente på sig.

Sådan lød det retorisk i formand Martin Danielsens beretning, der i forvejen var sendt ud til de delegerede. ”Som vognmænd står vi hver dag med disse spørgsmål helt inde på livet. Omkring os styrtbløder også nogle af vores kunder. Nye procedurer for at hente og aflevere

DTL’s ledelse fra venstre: næstformand Jens H. Petersen, formand Martin Danielsen og direktør Erik Østergaard.

Foto: Lisbeth Holten.

24 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

godset, forskellige forholdsregler fra kunde til kunde. Det er helt nyt territorium for mange af os. Det er svært at se COVID-19 som andet end det største anslag mod vores hverdag siden seneste finanskrise,” fastslog DTL-formanden.

DTL-organisationen udviste heldigvis før krisen en stabil lønsum i medlemskredsen, en beskeden, men reel medlemsfremgang i forhold til året før og en tendens til lidt flere større medlemmer. Med andre ord er der tale om en ret veltrimmet organisation, en fornuftig økonomi, store politiske sejre og et erhverv med fornuftigt gang i hjulene.

Men i dag ser situationen anderledes og mere usikker ud: ”Det er derfor også med betydelig alvor, at jeg adresserer jer i dag. Jeg kender ikke en eneste vognmand, ikke et eneste DTL-medlem, som ikke er blevet dybt påvirket af COVID-19. Det kan være privat. Eller som vognmand og forretningsdrivende.

Eller begge dele.”

DTL- formanden rettede samtidig en stor tak til medlemmerne og deres medarbejdere: ”Hvis der er én ting, som den krise har vist alle i landet, så er det, at godstransport og pakkedistri-

bution i alle afskygninger: levende dyr, fødevarer, affald – alt – er helt afgørende for at holde vores samfund i gang.”

Martin Danielsen opfordrede medlemmerne til at holde sig orienteret hos DTL via de informationskanaler, der står til rådighed. Alle DTL-medlemmer bliver nemlig med indførelsen af en ny hjemmeside automatisk abonnenter på DTL’s nyhedsbreve, presseklip og pressenyheder.

Ny hjemmeside DTL-formanden blev fulgt op af næstformand Jens H. Petersen i hans første beretning som næstformand til DTL-medlemmerne: ”Siden sidst, vi mødtes til generalforsamling, er der blevet arbejdet intenst med en ny hjemmeside,” oplyste næstformanden fra Hanstholm, og fortsatte senere: ”Den nye hjemmeside skulle gerne være nemmere at finde rundt i, mere logisk – og ikke mindst, så bliver den meget bedre at komme til via sin mobiltelefon. De lukkede siders indhold er for det meste gjort tilgængeligt – og log-in funktionen gjort nemmere.

Alt i alt skulle det gerne gøre det nemmere og mere praktisk at hente oplysninger på DTL’s hjemmeside.”

Den største sejr i nyere tid Adm. direktør Erik Østergaard kunne i sin beretning til medlemmerne ude i landet fortælle om den største sejr, DTL har hevet hjem i nyere tid: Den snarlige realisering af EU’s vejpakker, og en politisk

aftale om den danske godskørselslov og aflønning på danske vilkår af udenlandske chauffører. ”Vi har arbejdet stenhårdt for de sejre, trykket på alle de knapper, vi kunne, forsynet positivt stemte politikere med input og argumenter og lagt arm og presset de mere modvillige.

Vi har holdt gryden i kog i medierne og lagt alt det tænkelige pres, vi kunne. Det er DTL, der har sikret, at den sag ikke gik i glemmebogen,” lød det fra en tilfreds DTL-direktør, der påpegede, at DTL har været oppe imod en østeuropæisk lobby med alliancer i Padborg og på Christiansborg og Bruxelles.

DTL nåede også i 2019/20 inden coronakrisen at være deltager i regeringens klimapartnerskab for transport, hvor DTL’s formand har præsideret som næstformand: ”Jeg er helt klar over, at COVID-19 i en periode vil sætte klimadagsordenen tilbage. Men det er kun for en tid. Der er slet ingen tvivl om, at det er en massiv og langvarig udfordring for vores planet og dermed også for vognmændene, både privat og erhvervsmæssigt. Og vi kommer til at være helt fremme i interesserevaretagelsen for jer, når dagsordenen igen levner plads til andet end coronavirus.”

En sag, der kom til at fylde meget i 2019, var regeringens stramning af sanktionerne for sikkerhedskritiske fejl på køretøjer. ”Gennem intensiv dialog med ministeren, Færdselsstyrelsen og politiet fik vi nogle præciseringer og garantier på plads. De skrækscenarier, som nogle turnerede rundt med, holdt ikke stik,” påpegede Erik Østergaard. ■

DTL-A: En aftale er en aftale Ingen havde forudset, at arbejdsgiverne skulle opleve, at det meste af samfundet måtte lukke ned bare ti dage efter, at arbejdsmarkedets parter blev enige om en fornyelse af transportoverenskomsten.

Men en aftale er nu en gang en aftale, fastslog formand for DTL’s arbejdsgiverforening, Martin Danielsen i sin årlige beretning, som blev afholdt virtuelt fra Grønningen 17 i det centrale København. ”Vi har i lighed med de øvrige arbejdsgiverorganisationer indgået en aftale uden andet forbehold end DA’s godkendelse. Og den fik vi som sædvanlig med det samme. Vi sætter ikke som betingelse for vores forlig, at de indgås under forudsætning af uændrede forhold. Det samme gælder den modsatte vej: Når vi først har indgået en aftale, så skal den overholdes.

Uanset om det senere går godt eller skidt i forhold til parternes forventning ved aftalens indgåelse. Det er den danske model i en nøddeskal,” sagde Martin Danielsen.

Arbejdsgiversiden havde indholdsmæssigt hellere set, at værdien af den særlige opsparing kunne være konverteret og indgå direkte i timelønnen. ”Men som nævnt kan vi dog nu aftale, at den udbetales løbende samtidig med lønnen, så selvom det er en omvej, har vi næsten nået vores mål. Det er slet ikke så ringe,” påpegede Martin Danielsen.

DTL–A er heller ikke meget for beskyttelsen mod opsigelse af sygemeldte medarbejdere med mindst tre års anciennitet. ”Dét er en bestemmelse, vi vil møde udfordringer med i praksis,” fremhævede DTL-A-formanden.

MAJ 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 25

→

FORSIKRINGER // CORONAKRISEN

TILPAS DINE FORSIKRINGER TIL CORONAKRISEN Nogle vognmænd har travlt, andre oplever stilstand. Coronakrisen sætter sit spor. Derfor er det vigtigt, at dine forsikringer passer til dine aktuelle aktiviteter.

Kommunikationschef Birgitte Ringbæk, If Skadeforsikring [birgitte.ringbaek@if.dk]

STATSLIG HJÆLPEPAKKE OMFATTER OGSÅ UDGIFTER TIL FORSIKRINGER Virksomheder, som har mistet mindst 40 procent omsætning som følge af coronavirus/ COVID-19 kan søge kompensation for faste udgifter, herunder også forsikringer, via statslig hjælpepakke.

Ordningen er foreløbigt gældende for perioden 9. marts til 8. juli.

Transportbranchen fokuserer lige nu på at holde gang i omsætning og likviditet. Husk også at tage forsikringerne med i regnestykket.

- Som DTL’s forsikringspartner vil vi minde vognmændene om at huske at tilpasse deres forsikringer til den konkrete situation. Det gælder om at være korrekt dækket og om, at man ikke betaler for mere end nødvendigt. Vi klarer nemt ændringerne over telefonen, så du ikke behøver bruge tid på papirarbejde, forklarer Anette Willadsen, teamleder hos If Erhverv, hvor DTL-forsikringsrådgiverne er klar til at hjælpe.

Vær opmærksom på disse forhold:

Hvis du har ændringer i omsætningen Din ansvarsforsikring og din fragtførerforsikring bliver prissat med en procentsats af din årlige omsætning. Husk derfor altid at orientere os om væsentlige ændringer i din omsætning. Hvis omsætningen falder, så falder prisen på din forsikring også.

Hvis du afskediger/ansætter medarbejdere

If Skadesforsikring anbefaler, at man husker at tilpasse sine forsikringer til den konkrete situation. Det gælder om at være korrekt dækket og om, at man ikke betaler for mere end nødvendigt.

Det kan være nødvendigt at afskedige medarbejdere eller ansætte flere i en periode. Her er det vigtigt at justere arbejdsskadeforsikringen, så medarbejderne er dækket, og I kun betaler for de medarbejdere, der er ansat. Arbejdsskadeforsikringen er lovpligtig og dækker dine medarbejdere, hvis de kommer til skade, mens de er på arbejde. Giv os besked løbende, så sørger vi for, at ændringerne gælder med det samme.

Foto: Niels Møller Madsen.

Hvis lastbiler og varebiler står stille Der er ingen grund til at betale fuld forsikring for biler, som står stille. Få en stilstandsforsikring, så er bilerne forsikret mod fx brand og hærværk. Når bilerne skal i drift igen, kan vi hurtigt ændre forsikringen.

Hvis du har nye aktiviteter Vi oplever vognmænd, som tager nye kundegrupper og opgaver ind. Det kan fx være en vognmand, som vælger at transportere andre varegrupper. Det er vigtigt at give os besked, så vi kan ændre din branchekode, så du fx ikke betaler for meget for din ansvarsforsikring.

Hvis du har en skade Sker der en skade, så hjælper vi dig og dine ansatte.

Ring til os på 70 12 12 32 eller anmeld skaden online. Vi overtager ansvaret, så du trygt kan koncentrere dig om din virksomhed. Følg skaden online og send kontaktinfo til skadebehandleren via Mine sider.

Hvad med driftstabsforsikringen?

Vi får mange spørgsmål om, hvorvidt driftstabsforsikringen dækker i forhold til coronakrisen. Det gør den ikke. En driftstabsforsikring dækker tabt indtjening på grund af skade på maskiner, inventar, varer eller bygninger.

Ring til os – vi er klar til at hjælpe - Hos If sørger vi for, at du som DTL-medlem er rigtigt forsikret i forhold til dit aktuelle behov. I denne coronatid er vi ekstra opmærksomme, fordi forholdene i markedet hele tiden kan ændre sig, så husk, at vi kan tilpasse forsikringerne fra dag til dag, siger Anette Willadsen.

Ring til If på 70 12 12 32 mellem kl. 8 og 16. DTL-specialisterne hos If kender din branche og giver dig personlig og professionel vejledning. Ring hellere en gang for meget. ■

26 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

→

KØREKORTET // FORRETNINGEN

Pacemakeren havde nær kostet kørekortet Vognmand Knud Erik Søndergaard fra Nykøbing Mors fik en uvelkommen fødselsdagsgave fra politiet, da han fyldte 70: Nej til fornyelse af erhvervskørekortet. Heldigvis sluttede historien ikke der.

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

Ved 70-års fødselsdagen skal folk have fornyet kørekortet. Det gælder også erhvervskørekortet. I de fleste tilfælde er der tale om en formalitet, og kortet bliver uden videre fornyet. Men ikke i vognmand Knud Erik Søndergaards tilfælde. Og det havde nær kostet ham den ellers sunde vognmandsforretning med to lastbiler og en ansat og en afløser.

Politiets Administrative Center (PAC), som står for fornyelsen af kørekort, faldt over, at Knud Erik Søndergaard for mange år siden fik indopereret en pacemaker. Og med den slags i kroppen må man åbenbart ikke køre erhvervskørsel efter 70-års fødselsdagen. Og det fik Knud Erik Søndergaard at vide.

Vognmandens kone Marie Søndergaard husker tilbage: - Afslaget på fornyelsen af Knud Eriks erhvervskørekort kom som en stor overraskelse. Det troede vi ikke, der ville være problemer i. Vi har haft forretningen i 50 år, vi har jubilæum den 1. juli. Uden kørekortet ville vi blive tvunget til at lukke en sund forretning. Knud Erik er stadig aktiv og vil fortsat gerne ud at køre. Så vi sov ikke i flere nætter i de to-tre måneder det tog, til sagen endelig blev afklaret. Det var en meget usikker periode, siger Marie Søndergaard.

Ny regel En ny regel, som blev indført i 2017, betyder, at folk med en ICD (avanceret pacemaker) indopereret, godt kan få almindeligt kørekort, men ikke erhvervskørekort. En sådan fik Knud Erik Søndergaard sat ind for mange år siden på grund af noget hjerteflimmer. Dengang fik han oven i købet lægernes ord for, at han ville bevare erhvervskørekortet, selv om han havde pacemaker. Ellers ville han slet ikke have den indopereret, fortæller Marie Søndergaard.

- Vi anede ikke, hvem vi skulle kontakte eller, hvad vi skulle skrive. Så kom vi i tanke om at ringe til DTL, siger hun.

Herfra blev de to bedt om at søge lægernes ord

for, at pacemakeren ikke burde stå i vejen for fornyelsen af erhvervskørekortet.

- Vi tog til Aalborg Sygehus, hvor vi fik den besked, at der egentlig slet ikke var grund til, at Knud Erik havde ICD’en indopereret, og de tilbød at slukke den. Så lægerne kunne ikke se nogen grund til, at Knud Erik ikke skulle kunne få fornyet erhvervskørekortet.

Lægernes besked blev bilagt det høringssvar til PAC, som DTL udarbejdede på vegne af vognmandsparret.

Sagen endte lykkeligt: De nye oplysninger fik PAC til at ændre opfattelse, Knud Erik Søndergaard fik fornyet erhvervskørekortet og kører igen i sin lastbil.

Forretningen blev reddet.

- Jeg ved ikke, hvad vi skulle have gjort, hvis vi ikke havde kontaktet DTL. Det var en kæmpe hjælp specielt fra DTL’s John Roy Vesterholm. Det havde været så ærgerligt, hvis vi skulle have lukket vores ellers sunde forretning, siger Marie Søndergaard. ■

Afslaget på fornyelsen af erhvervskørekortet kom som en stor overraskelse for vognmandsparret Marie og Knud Erik Søndergaard, der uden kørekortet ville blive tvunget til at lukke en sund forretning.

MAJ 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 27

→

TEST // SCANIA L360

LASTBIL I ØJENHØJDE Det lavt placerede førerhus på Scania L360 giver mange fordele, bl.a. gode ind- og udstigningsforhold for chaufføren samt et glimrende udsyn i bytrafikken.

N

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

år man ser en Scania, hvor det første bogstav i typebetegnelsen er et L, kan man ikke undgå at blive lidt nostalgisk.

I gamle dage var det første bogstav i typebetegnelsen på en Scania-Vabis og senere en Scania nemlig altid et L, og det stod selvfølgelig for Lastvagn.

Nu står L-benævnelsen for et chassis med Scanias lavtplacerede førerhus.

Denne serie er designet til at køre i byer med meget blandet trafik omkring sig.

Det unikke er, at førerpladsen er lavt placeret, og det indvirker både på ind- og udstigningsforholdene og på trafiksikkerheden, fordi chaufføren næsten sidder i øjenhøjde med voksne cyklister. Den lave placering

28 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

giver sammen med city-ruden i bunden af højre dør et fortrinligt udsyn hele vejen rundt.

Samtidig ser det også ud til, at det godt kan finde anvendelse ved kørsel uden for fast vej.

DANSKE VOGNMÆND har haft et fireakslet eksemplar til rådighed for en prøvekørsel under danske forhold.

Rummeligt førerhus Førerpladsen er rigtig fin. Alt er placeret inden for rækkevidde, og cockpittet er, som vi kender det fra andre Scania-modeller. Gulvet i førerhuset befinder sig 1 m over jorden. Når håndbremsen er trukket, knæler vognen, så gulvet bare er 89 cm over jorden, og med et trinbræt giver det fine ind- og udstigningsforhold.

Inde i førerhuset er pladsen begrænset af, at der skal være plads til motoren, helt som i gamle frembyggede lastvogne. Det er prisen for at konstruere vognen med et så lavt placeret førerhus. Motorkassen fylder en del, men der er den nødvendige plads til føreren og passageren. Toppen af motorkassen kan benyttes til opbevaringsbakker, eller man kan få sat to ekstra sæder ind, så der fx kan være plads til fire personer tværs over.

Alternativt kan der være en køje, og pladsen er egentlig god specielt med det høje førerhus, som prøveeksemplaret er udstyret med. Fra gulvet ved førerpladsen og til loftet er der ikke mindre end 2,03 m, og i området over motorkassen er der 1,43 m, så der er tale om et virkelig rummeligt førerhus.

Selv om førerhuset er så lavtplaceret, gav det under prøvekørslen ikke anledning til nogen bemærkninger ved kørsel uden for fast vej. Men vognen er selvfølgelig ikke beregnet til at køre jord fra en gravemaskine i uvejsomt terræn, hvor der kan være store niveauforskelle. Til det formål bør der vælges et P- eller et G-førerhus. Førerhuset er ophængt med det, der i Scania-terminologien kaldes luft-komfort, og det var meget behageligt at køre i vognen også på ujævn vej.

Førersædet er fornuftigt specificeret med bl.a. justerbar lændestøtte, som aktiveres med to kontakter, og sammen med de andre gode indstillingsmuligheder var det let at finde en god kørestilling. Førerhuset har gode aflæggemuligheder med indvendige skabe. Det er ganske fortrinligt.

Effektiv maskine

Scania L360 klarer sig godt med den kvikke motor, både når den kører op af grusgraven med fuld last og på den efterfølgende tur ud i blandet trafik.

Maskinen i L360 er en femcylindret DC09 127 360 i en Euro 6-version med en topeffekt på 360 hk ved 1.900 o/m og et højeste drejningsmoment på 1.700 Nm, der er til stede i omdrejningssegmentet fra 1.050 til 1.350 o/m. Det er ganske fint til vognens størrelse, og med fuld last klarer den sig ganske fint. Motorer med fem cylindre har ellers aldrig været noget hit i lastvognsbranchen. Men denne Scania-motor har en rigtig fin gangkultur, og man tænker ikke over cylinderantallet, når man sidder bag rattet og kører derud af.

Transmissionen er GRS905R range-/split-gearkasse med 12+2 fremadgående gear og integreret retarder.

Til at klare skiftearbejdet og betjeningen af koblingen er vognen også udstyret med Opticruise-gearskifte, som klarer det helt efter bogen, så man kun har en bremsepedal og en speederpedal at træde på.

Under prøveturen, der omfattede snart alle typer vej både i byen og på landet, efterlod vognen en god fornemmelse. Den klarer sig godt med den kvikke motor, både når den kører op af grusgraven med fuld last, hvilket var 32,7 tons totalvægt, og på turen ude i blandet trafik. Gearskiftet fungerer upåklageligt og meget præcist.

Fireakslet med fuld luftaffjedring Denne Scania er en L360 med betegnelsen

B8x2/*6NBL, hvor B står for forvognschassis, 8 står for antallet af hjul, 2 for antallet af drivhjul, mens 6 står for antal styrende hjul. / og * står for, at der er en tvangsstyret støtteaksel både for og bag drivakslen. N står for normal chassishøjde, B står her for fuld luftaffjedring og L for førerhusversionen lavtbygget.

Chassisrammen er en dobbeltramme af typen F957, og chassisets fire aksler omfatter en ni tons foraksel og en tripelbogie bagerst, hvor drivakslen i midten er en 11,5 tons aksel, mens de to øvrige aksler er 7,5 tons aksler. Ved lovlig belastning, hvor den tilladte totalvægt er på 32 tons, fordeler akseltrykkene sig med henholdsvis 6,5 tons, 11 tons og 6,5 tons på tripelbogien.

Akselophænget med luftaffjedring på alle aksler giver en virkelig fin vejbeliggenhed, og vognen ruller bare blødt hen over ujævnhederne. Det er rigtig fint, og takket være styring på første, anden og fjerde aksel kører vognen også meget præcist ud af vejen samtidig med, at den kan manøvrere rundt som ingenting.

Bagakslen er udstyret med et R780-bagtøj, der har en gearing på 2,92:1, og under min prøvetur føltes det ganske passende i forhold til såvel motorstørrelsen, som blandede vejtyper og totalvægten.

Der er bogielift på den første og den sidste aksel i tripelbogien og mulighed for hjælp til igangsætning med læs ved dårligt føre, hvor der kan overføres vægt fra de to aksler til drivakslen.

Alle aksler er udstyret med skivebremser, og bremsesystemet omfatter både Hill hold, ESP, og elektronisk håndbremse. Dertil kommer AEB (nødbremse), ACC (adaptiv cruisecontrol), samt AICC med en deaktiverings-hastighed på 0 km/t, som betyder, at ACC har fuld virkning, indtil vognen holder stille. Desuden er der også LDW (sporassistent), som advarer, hvis man uforvarende er på vej ud over de hvide vognbanelinjer.

JOAB-kroghejs Opbygningen består af et JOAB-kroghejs type L 24 Ecodrive, der er et både kraftigt og smidigt hejs, som giver en høj grad af anvendelsesmuligheder.

Til at trække hydraulikpumpen, der leverer den hydrauliske kraft til JOAB-hejset, er der monteret et motorkraftudtag af typen ED 120 P, som kan yde op til 600 Nm. Joab-opbygningen omfatter en automatisk udskudsbar underkøringskofanger, som takket være automatikken betyder, at føreren ikke pludselig risikerer at stå til en frakendelse af førerretten, fordi underkøringskofangeren ikke er tilstrækkeligt langt ude, når der køres med en lang container.

Omvendt sørger automatikken også for, at kofangeren bliver trukket ind, inden ladet tipper. Det er smart udstyr. ■ MAJ 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 29

→→

TEKNIK // MIN NYE TRAILER

TRAILERENS LASTEEVNE ER VIGTIG

DANSKE VOGNMÆND kigger nærmere på en ny trailer, som Kristian Rytter A/S i Svenstrup netop har fået leveret. Konklusionen lyder, at traileren er yderst brugervenlig og kundespecifik. Den byder samtidig på mange flotte finesser.

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

30 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

E

n moderne tippeladstrailer skal både være rummelig, kunne tippe stabilt, laste meget, være stærk samt kunne manøvrere, hvor der er lidt plads. Parametre der er svære at opnå høj score på samtidig.

Et eksempel på en sådan tippeladstrailer er den AMT TGL400, der er leveret af MTDK A/S til Kristian Rytter A/S i Svenstrup.

Der er tale om en 37 m3 letvægts-tippeladstrailer, designet til transport af sten og grus.

Med en maksimal totalvægt på 48 tons og en egenvægt på blot 7,74 tons kan den ved anvendelse af en trækker med optimalt skammeltryk laste 40,26 tons. Det må absolut siges at være flot.

Chassis og aksler Chassiset er konstrueret med to længdevanger i stål, der er svejset op til I-profil med kraftige tværvanger og to solide kryds som forstærkninger.

Der er monteret cyklistværn og en klapbar underkøringskofanger i stål med en bred stænklap. Der er to indbyggede trækøjer med i bagenden af længdevangerne, så der kan bugseres uden, at der behøver at blive ødelagt noget.

I bagenden er der en akselgruppe med fire BPW-aksler med tromlebremser hængt op i luftaffjedring. De tre første aksler er faste, mens den bageste aksel er medstyrende med et udsving på op til 15 grader samt integrati-

on af drejeakslen over baklys og automatisk låsning ved kørsel over 45 km/t.

Den forreste og den bageste aksel kan desuden løftes for at give en god fremkommelighed ved igangsætning under vanskelige forhold. Det samlede tilladte akseltryk er 30 tons og hver aksel belastes med op til 7,5 tons ved fuld last.

I forenden af chassiset er kongetappen monteret på en 8 mm stålplade med forstærkede tværvanger, som kan klare et lovligt tryk på op til 18 tons. Kongetappen er samtidig placeret lige under tipcylinderens nedre fæste, et forhold der er med til at sikre god stabilitet ved tipning. Afstanden fra kongetappen til den forreste aksel er 5,2 m, mens de fire aksler er placeret med en individuel afstand på 1,31 m.

Der er monteret to støtteben i en afstand af 2,715 m fra kongetappen, mens tiprøret i bagenden, som ladet tipper omkring, sidder så tæt som muligt på den bageste aksel med en afstand på blot 0,476 m og er med til at sikre en høj grad af stabilitet ved tipning.

Bremseanlægget, der også omfatter to 100-liter lufttanke i aluminium, er udstyret med ABS/EBS/RSP samt integreret vægtsystem og en hæve-/sænkeventil til luftaffjedringen, så der kan højdetilpasses.

Dækmonteringen består af otte stk. i størrelsen 385/65 R 22,5 og med M+S-mærkning.

Lysanlægget er designet i forhold til ISO3731 og består af et 24-volts anlæg, hvor alle lamper er af LED-typen. Der er to femkammer Mercedes-baglygter, og

Kristian Rytter A/S’ nye trailer med den endnu nyere trækker Mercedes Actros. Forsmækken skråner fremad parallelt med tipcylinderen.

MAJ 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 31

→

TEKNIK // MIN NYE TRAILER Den nye trailer er udstyret med Mercedes-baglygter, så det harmonerer med den nye Mercedes Actros, der trækker traileren.

desuden er der to baklys, sidemarkeringslys i begge sider, slingrelamper af typen Stor Ermax, nummerpladelys samt to arbejdslamper ved støttebenene.

Ladet og siderne Ladet er 9,243 m langt og bygget i skrå position, så forsmækken ligger skråt fremad parallelt med tipcylinderen. Det er konstrueret i aluminium af en slidstærk kvalitet af typen ALMgMn ligesom profilsiderne og bagklappen. Bunden er konstrueret i en 6 mm alu-plade med en tværgående samling, samt tværvanger i U-profil, der er placeret med en afstand på maksimalt 400 mm, og som samtidig støtter på chassiset med gummiklodser.

Siderne er bygget i 350 mm plankeprofil med en tykkelse på indersiden på 3,9 mm og en tykkelse på ydersiden på 2,3 mm og i en højde af 1,63 m.

Forsmækken er tilsvarende konstrueret i en 5 mm aluminiumsplade med kraftige L-vanger for at kunne klare de enorme påvirkninger fra fæstet til tipcylinderens top. Stemplet er et italiensk Binotto i

en forstærket version, og der opereres med et maksimalt hydraulisk arbejdstryk på 200 bar.

I bagenden er der en tophængt bagsmække, som er bygget i plankeprofil med en kraftig kantramme.

For at sikre maksimal åbning ved tipning er hængslerne flyttet 20 cm frem, og bagklappen er uden kanter og en gennemgående bund.

Bagenden er udstyret med en skuffe, som sørger for, at godset kommer langt nok ud ved tipning, og totallængden inklusiv skuffen er på 11,157 m. Ladets udvendige bredde er i fuld bredde på 2,55 m og i toppen er kassen afsluttet med kraftige alu-profiler med skrå kanter. Til at sikre at bagsmækken forbliver lukket under kørslen, er der integreret et mekanisk lukkesystem i bagenden. Ladet tipper med en vinkel på 50 grader, og koblingshøjden er 1,17 m, hvorved totalhøjden når op på 3,14 m.

I bagenden er der en udtræksstige under skuffen og der er to udvendige og to indvendige trin på bagklappen, så det er let at komme op og tilse godset.

For at sikre at godset lettest muligt skrider ud af ladet, er der monteret hvid plastbelægning i bunden og op af siderne. Tilsvarende er der for at have en længere holdbarhed blå PEHD 2000 mm plastikbelægning i hver side. I bagenden af ladet er de to bageste sektioner af plastbelægningen af typen PEHD 2000, og det er skruet fast med undersænkede skruer og svejset sammen med tværgående samlinger.

Rullepressening På toppen er der monteret en automatisk Ecotop-rullepresenning fra Spørring Karosserifabrik.

Den kører over fra højre side og fungerer ved hjælp af en el-hydraulisk pumpestation. Den betjenes let med en fjernbetjening og er med til at spare på brændstof ved, at presenningen altid let kan rulles over ved aktivering af en kontakt, hvorved den også bliver lagt på hver gang. Med tom vogn er der et stort gab på en åben vogn uden presenning og det koster dyrt i brændstof. Samtidig skal chaufføren aldrig bakse med presenningen. Det tæller godt på arbejdsmiljøsiden. ■

Vi gratulerer med et solidt valg

Nordic Trailer A/S Bredskiftevej 22 - 8210 Århus V Telefon: 86 57 19 77 ∙ www.nordictrailer.com

32 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

NYHED FRA PALFINGER DANMARK

MEDBRINGERTRUCKS OG LIFTE MEDBRINGERTRUCKS • Klar til jobbet – hvor som helst og når som helst • Montering bag på køretøjet – eller mellem akslerne • Ekstraordinær mobilitet • Klar til brug på 30 sekunder

LIFTE • Vælg mellem 40 forskellige lifte • Nem og bekvem betjening • Mange års erfaring giver høj driftsikkerhed

Kontakt salgschef Brian Jørgensen på + 45 51 56 10 11 og hør nærmere

Palfinger Danmark Stensgårdvej 21 M, 5500 Middelfart

- gør hverdagen lettere!

www.palfinger.dk MAJ 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 33

→→

ARBEJDSGIVER // ARBEJDSMILJØ

FIK NEDSAT STOR ARBEJDSMILJØBØDE 34 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

Ved hjælp af stædighed og hjælp fra DTL-A fik Helle Aa nedbragt en bøde fra 75.000 til 50.000 kroner. En vigtig principiel sejr, mener hun.

Grønhøj Vognmandsforretning ApS ved Karup hev en halv sejr i land, da de med hjælp fra DTL og Dansk Erhverv fik nedsat en klækkelig arbejdsmiljøbøde.

S

Niels Møller Madsen [nmm@dtl.eu]

Finn Bjerremand [fbj@dtl.eu]

tædighed og vedholdenhed lønner sig.

Og så er det godt af have sin organisation i ryggen, når man kommer i clinch med myndighederne. Det er et par af pointerne i en bødesag, som Grønhøj Vognmandsforretning ApS var involveret i sidste efterår.

En medarbejder kom under arbejdet ved et tag til at overtræde arbejdsmiljøloven.

Det takserede Arbejdstilsynet til en bøde til vognmanden på 75.000 kroner. Hjemme på vognmandsforretningens kontor undrede de sig over bødens størrelse. Administrationschef Helle Aa fortæller: - Vi havde fået en bøde fem måneder før. Den betalte vi, som alle autoritetstro borgere gør. Så ærgrelsen over den bøde sad stadig i os, da vi fik en ny bøde.

Med den anden bøde var det klart, at der var sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Men så lagde de noget på, fordi vi lige havde fået en bøde. Og derudover insisterede de på, at vi var 11 ansatte, da vi fik bøden.

Og det forhøjer bøden yderligere.

På kontoret kastede de sig over Google, og det stod snart klart, at de havde noget at have betænkelighederne i.

Sammensat bøde En arbejdsmiljøbøde er sammensat af forskellige dele.

En grundbøde og derudover kan bøden blive forhøjet ved skærpede omstændigheder fx ved gentagelsestilfælde. Dertil kommer en såkaldt differentieringsbestemmelse, der betyder, at antallet af ansatte afgør, om bøden skal forhøjes yderligere eller ej.

I Grønhøj Vognmandsforretnings tilfælde foretog Arbejdstilsynet en sådan differentering. Er der under ti ansatte i virksomheden, skal bøden ikke forhøjes.

Men Arbejdstilsynet påstod, at der i første kvartal af 2019 var ansat 11 i virksomheden. Derfor blev bøden på 50.000 kroner forhøjet med 50 procent til 75.000 kroner.

Det havde været korrekt, hvis virksomheden havde ti eller flere medarbejdere ansat. Eller hvis overtrædelsen fandt sted i første kvartal. Problemet er bare, at tidspunktet for overtrædelsen var i tredje kvartal 2019, og på det tidspunkt var der ansat otte medarbejdere i Grønhøj Vognmandsforretning.

- Reglerne kan godt virke komplicerede og med mange detaljer. Tæller konerne på kontoret fx med?

Gør deltidsansatte? Et simpelt opslag på virk.dk viste, at vi var 7-9 medarbejdere i tredje kvartal sidste år, hvor overtrædelsen af arbejdsmiljøloven fandt sted.

Men det var juristen hos Arbejdstilsynet ikke enig i.

Hun påstod, at der var 11 medarbejdere i virksomheden. Det skulle jeg så sidde og diskutere med hende.

Men det er jo ikke raketvidenskab det her. De oplysninger uploader vi i alle mulige indberetninger til det offentlige. Så er det dejligt, at man kan ringe til DTL og få fat i en jurist, som ved, hvad hun snakker om, siger Helle Aa.

DTL og Dansk Erhverv ind i sagen Og der var lige, hvad hun gjorde. Hun kontaktede DTL, som viste videre til arbejdsmiljøafdelingen hos Dansk Erhverv. Her klagede chefkonsulent Trine Lykke Loughran fra Dansk Erhvervs arbejdsmiljøafdeling til Arbejdstilsynet på vegne af virksomheden.

- Vi ville ikke anerkende forhøjelsen af bøden, fordi der ikke var 11 ansatte på overtrædelsestidspunktet.

Ser man på bemærkningerne til loven, er det nemlig antallet af ansatte på overtrædelsestidspunktet, der afgør bødestørrelsen. Og hos Grønhøj Vognmandsforretning var der på det tidspunkt kun otte medarbejdere. Det førte Dansk Erhverv bevis for. Selv om det egentlig er Arbejdstilsynets opgave og ikke vores at dokumentere den slags, siger Trine Lykke Loughran.

Arbejdstilsynet endte med at give Grønhøj Vognmandsforretning og Dansk Erhverv medhold, og nedsatte bøden fra de 75.000 kroner til 50.000 kroner.

- Arbejdstilsynet forvalter reglerne forkert og ser ud til altid at tage udgangspunkt i antallet af ansatte i første kvartal, når bødestørrelsen skal vurderes. Så det holder vi øje med fremover. Og så er det beklageligt, at Arbejdstilsynet ikke af egen drift nedsætter bøden, når der bliver gjort opmærksom på, at virksomheden har ni eller færre medarbejdere. Det er bekymrende, at der skal så stor indsats fra virksomheden og os til for at få anerkendt, at bøden var for høj. De skal dokumentere sagen, det skal virksomheden eller vi ikke, siger Trine Lykke Loughran, som råder virksomhederne til ikke kun at vurdere, om man har overtrådt reglerne eller ej, og om man anerkender bøden men også tjekke, om bødestørrelsen er i overensstemmelse med reglerne.

Godt med kompetente folk på kontoret Grønhøj Vognmandsforretning er heldig med at have et par kompetente ansatte på kontoret, som har tid og energi til at undersøge, om en sådan arbejdsmiljøbøde er i orden. Det har langt fra alle vognmænd.

Udfaldet af sagen - at bøden blev nedsat - var en lettelse.

- Det føltes godt, at vi fik ret over for en påståelig jurist. Så det var en god, principiel sejr. Det er rigtig fint, at vi har DTL og Dansk Erhverv i ryggen. Kommer der en næste gang, gør jeg igen fodarbejdet for at se, om det er ret og rimeligt og ringer, hvis der er noget, slutter Helle Aa, der råder kollegaerne i branchen til at sætte sig ind i reglerne, så de undgår at overtræde dem. ■ MAJ 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 35

→→

ARBEJDSGIVER // NY FERIELOV

FERIELOV: SÆRLIG OVERGANGSORDNING TIL SAMTIDIGHEDSFERIE Ved overgangen fra forskudt optjening og afholdelse af ferie til samtidighedsferie har det været nødvendigt med en overgangsordning, hvor der gælder helt særlige regler.

Dette skyldes blandt andet, at der opstår et overskud af ferie, der skal håndteres, som følge af overgangen mellem de to feriesystemer.

Juridisk konsulent Josefine Bjødstrup, DTL-A/Dansk Erhverv [jbb@danskerhverv.dk]

Overgangsordningen sikrer, at medarbejderen får udbetalt overskudsferien, når han eller hun går på pension. Overgangsordningen betyder, at de fem ugers ferie, som optjenes fra 1. september 2019 til 31. august 2020, bliver ”indefrosset” i en særlig fond, Lønmodtagernes fond for tilgodehavende feriemidler.

Fonden sikrer, at medarbejdernes overskudsferie indefryses og inflationssikres til den dag, han eller hun når pensionsalderen.

Arbejdsgiver kan og må aldrig udbetale overskudsferien direkte til medarbejderen.

Det er fonden, der udbetaler feriemidlerne til medarbejderen, når han eller hun har opnået ret til at få overskudsferien udbetalt. Det vil som udgangspunkt være, når

medarbejderen går på pension eller i visse tilfælde før, hvis medarbejderen forlader det danske arbejdsmarked før, pensionsalderen er nået.

Overgangsordningen sikrer også, at vi får rykket ferieårets start fra den 1. maj til den 1. september fra 2020.

Sommerferien 2020 – ”miniferieåret” I perioden fra den 1. januar til den 31. august 2019 optjenes 16,64 feriedage, hvis medarbejderen er ansat i hele perioden.

Disse dage skal medarbejderen bruge til at holde sommerferie i miniferieåret, der løber fra 1. maj til 30. september 2020. Hvis

medarbejderen ikke når at holde alle 16,64 feriedage i miniferieåret, bliver de resterende dage automatisk overført til afholdelse i ferieafholdelsesperioden frem til og med den 31. december 2021. Det er derfor vigtigt, at du husker at få varslet noget ferie til afholdelse i miniferieåret, hvis ikke du ønsker, at dine medarbejdere skal have ekstra ferie med ind i første ferieafholdelsesperiode med samtidighedsferie.

Læs mere om indefrysningsperioden Læs mere om håndteringen af feriemidlerne for indefrysningsperioden i Dansk Erhvervs notat om overgangsordningen, som kan findes på www.danskerhverv.dk ■

Overskudsferie

Der optjenes 16,64 feriedage 2019

2020

1. jan.

2021 1. sep.

1. maj

2022 1. sep.

1. maj 1. sep.

uttede 31. aug. 2019 sl ioden. optjeningsper

Miniferieår fra 1. maj - 30.sep. 2020.

Der kan afholdes 16,64 feriedage

1. sep.

Gode råd til fastholdelse af medarbejdere Det er ærgerligt og dyrt, når en god medarbejder forlader virksomheden. Nogle gange er det ikke til at undgå. Medarbejderen skal bare videre mod noget andet. Men hvis det kunne have været undgået, er der ledelsesmæssige fokusområder, du kan være opmærksom på, der kan hjælpe til at fastholde medarbejderen.

Dialog Dialog er især en afgørende nøgle i fastholdelse. Ikke alle medarbejdere kommer til dig, hvis de mistrives. Det kan være på grund af udfordringer i privatlivet, eller 36 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

det kan være relateret til jobbet. Måske er medarbejderen overbelastet, eller der kan være samarbejdsproblemer.

At få talt med medarbejderen engang imellem kan derfor gøre en forskel. Det kan være så enkelt som at spørge, ”hvordan har du det?” eller at holde en mere formaliseret samtale, hvor du kan dykke lidt ned i, hvordan det går med jobbet, og om medarbejderen er glad for sit job.

Anerkendelse Derudover er anerkendelse et væsentligt fokusområde, når du gerne vil fastholde en

god medarbejder. Uanset hvor meget selvtillid, vi har, og uanset hvor selvkørende, vi kan virke, så har vi alle brug for anerkendelse fra vores leder, specielt hvis vi ofte er alene på vejene, og ikke har kollegaer omkring os. Anerkendelse viser, at vores indsats både er bemærket, men også at vores indsats har en betydning for virksomheden. Anerkendelse er derfor en vigtig drivkraft og med til at medarbejdere fastholder motivation og trivsel. ■

Kom på forkant med næste virksomhedskontrol

Tacho Online er gratis for dig som er DTL-Medlem Få din medlemsfordel ring til DTL på 70 15 95 00

DTL-Medlem Oprettelse: 0 DKK Abonnement: 0 DKK Pr. Chauffør: 0 DKK Pr. køretøj: 0 DKK Hotline: 775 DKK pr. år

Andre Virksomheder Oprettelse: 299 DKK Abonnement: 115 DKK Pr. Chauffør: 7 DKK Pr. køretøj: 7 DKK Hotline: 775 DKK pr. år

- et DTL selskab

→

KONJUNKTURUNDERSØGELSE 2020 // REGNSKABSTAL

FORTSAT STOR SPREDNING I RESULTAT Efter sidste års fald ovenpå flere års fremgang er væksten i resultatet pr. beskæftiget i vognmandsvirksomhederne nu stagneret.

Morten Pernø, økonom i DTL [mpe@dtl.eu]

DTL’s konjunkturundersøgelse for 2020 viser, at det gennemsnitlige resultat pr. beskæftiget for vognmandsvirksomheder, som ikke er personligt ejede, har vist tegn på stagnation forud for COVID-19-krisen. I 2019 er indtjeningen faldet med 0,2 procent til 60.599 kroner mod 60.749 kroner pr. beskæftiget i 2018, hvilket efterfølger et fald på 4 procent fra 2017 til 2018.

Fra 2016, hvor resultatet pr. beskæftiget nåede sin hidtidige top siden 2003 på 69.282 kroner, er faldet på 12 procent til 60.599 kroner i 2019. I forhold til bunden i 2009 er resultatet pr. beskæftiget i 2019 dog stadig mere end 2,5 gange så højt.

Især virksomheder med 10-25 ansatte har oplevet nedgang i indtjeningen fra 2018 til 2019, så deres resultat nu kun er på niveau med resultatet i 2006 og 2007. Også virksomheder med mere end 50 ansatte har oplevet et mindre fald.

Omvendt har virksomheder med 26-50 og især 2-9 ansatte, som sidste år havde den stærkeste tilbagegang, oplevet en fremgang i resultatet pr. beskæftiget i 2019.

Flere faktorer kan forklare den overordnede udvikling, som i sagens natur både afhænger af virk100.000

somhedernes resultat og beskæftigelse. De senere års forbedring formodes ikke mindst at skyldes en reduktion i beskæftigelsen, mens de seneste par års nedgang omvendt kan tilskrives, at virksomhederne begyndte at ansætte flere medarbejdere i takt med, at en ny højkonjunktur vandt indpas.

Den mangel på arbejdskraft, som en del virksomheder har oplevet i de senere år, har også bevirket, at kapaciteten ikke har kunnet udvides, og at det har kunnet være nødvendigt at sige nej til yderligere ordrer og derved medført et tab af indtjening.

Ud over transport fra A til B leveres også serviceog logistikydelser som kranarbejde, materieludlejning, spedition, varedistribution, oplagring af gods, lagerstyring, logistikrådgivning og -optimering mv.

En lavere aktivitet inden for service- og logistik­ ydelserne vil derfor også have en negativ effekt på det samlede resultat, ikke mindst udviklingen inden for kranarbejde, herunder i tilknytning til bygge- og anlægsbranchen.

Opbremsning i byggeriet Den seneste konjunkturanalyse fra Dansk Byggeri fra oktober 2019, dvs. før COVID-19-krisen, konklude-

Resultat i kroner pr. beskæftiget 2004 til 2019

80.000 60.000 40.000 20.000 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009

2010 2011

2012 2013 2014 2015 2016 2017

-20.000 2 til 9 ansatte 38 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

10 til 25 ansatte

26 til 50 ansatte

51+ ansatte

2018 2019

19-krisen om en ophævelse af anlægsloftet i kommunerne og regionerne i 2020 og en mulighed for kommuner og regioner for at forudbetale for leverancer under en million kroner, der sker inden 1. juli 2020, værktøjer, der kan hjælpe byggeriet og dermed entreprenørvognmændene på vej.

Også regeringens forslag om at renovere de almene boliger for 30 milliarder kroner allerede fra 2020, der blev fremsat 1. maj 2020, kan være til hjælp, forudsat, at det vedtages. På trods af COVID-19-krisen er renten derudover fortsat relativt lav, hvilket også hjælper ved finansieringen af bygge- og anlægsprojekter.

Omvendt er byggeriet afhængigt af den generelle udvikling i dansk økonomi, hvor COVID-19-krisen aktuelt sætter sit tydelige spor, jf. Finansministeriets foreløbige opgørelse over omkostningerne ved krisen, hvor bygge og anlæg foreløbig har haft en anslået nedgang i værditilvæksten på 9 procent og et fald i beskæftigelsen på 7.100 personer eller 3,7 procent. ■

rede, at bygge- og anlægsbranchen allerede da havde udsigt til at skulle bevæge sig baglæns i 2020 og 2021, idet manglen på vejprojekter og et faldende boligbyggeri ville trække ned, mens private boligrenovationer ville holde hånden under væksten.

Aktiviteten og beskæftigelsen så iflg. analysen ud til at være toppet i 2019, og de kommende år ville byde på et mere mudret billede. Især i anlægsbranchen ville der være et hul i 2020 som følge af, at den tidligere regerings plan for igangsættelse af nye større trafikale infrastrukturprojekter som veje og metrostrækninger er bortfaldet uden at være afløst af en ny samt venten på igangsættelsen af Femern Bælt-forbindelsen.

Opbremsningen skal dog ses på baggrund af en ubrudt fremgang i de seks foregående år, og den 24. april 2020 annoncerede Transport- og Boligministeriet, at byggeriet af Femern Bælt-tunnelen igangsættes fra 1. januar 2021.

Samtidig er de aftalte tiltag som følge af COVID­-

FORTSAT STOR SPREDNING MELLEM TRANSPORTTYPER I år opnås det største resultat pr. beskæftiget i affaldstransport med 90.225 kroner, hvilket er en vækst på 4 procent, mens transport af byggeelementer m.v. og grus, sten m.v. med 85.641 kroner og 81.719 kroner også fortsat ligger højt i 2019. Men her er der tale om et fald på hhv. 10 og 14 procent fra 2018, som afspejler, at højkonjunkturen har toppet i bygge- og anlægssektoren.

Sidste års svagest præsterende, dagligvarer, har i år oplevet den største fremgang med mere end en fordobling af resultatet, efterfulgt af landbrugs- og gartneriprodukter, der sidste år havde den største nedgang.

Derimod har møbel- og tæppetransporter og blandet palleteret stykgods, som sidste år fik rettet markant op på resultatet, i år blot oplevet hhv. en stagnation og et fald. Også kurértransport m.v. har oplevet et fald i resultatet i år.

Resultat pr. beskæftiget fordelt på transporttype – 2019 i forhold til 2018 Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel

Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Møbel- og tæppetransporter

Dagligvarer (kølede og ikke-kølede)

Specialtransporter (inkl. sværgods) Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster)

Grus, sten, sand, jord

Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning)

0

20.000 2018

40.000

60.000

80.000

100.000

2019

MAJ 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 39

→

KONJUNKTURUNDERSØGELSE 2020 // DYRETRANSPORTØRER

DYRETRANSPORTØRER ER UNDER PRES Antallet af vognmandsvirksomheder, der udfører transport af levende dyr, er praktisk talt halveret over de seneste 10 år. Årsagen er bl.a. klippekortsordningen, urealistiske krav til chaufførerne, alt for høje bøder samt konsolideringer.

Morten Pernø, økonom i DTL [mpe@dtl.eu]

Set over det seneste årti er antallet af danske dyretransportører faldet ganske betragteligt. Antallet af virksomheder er blevet næsten halveret fra 35 i 2010 til blot 21 i 2019. Det er et fald på 40 procent set over perioden som helhed. Frem til 2018 var nedgangen endda på hele 60 procent til blot 14 virksomheder.

Presset på dyretransportørerne fremgår også af, at andelen af virksomheder, hvor denne transport er vigtig for omsætningen, ud af det samlede antal virksomheder, som udfører transporten, er halveret fra 30 procent i 2010 til 15 procent i 2019.

Det er et tegn på, at vognmænd mindsker deres fokus på transporttypen for i stedet at udvide deres aktiviteter ind på andre områder, hvor forretningsbetingelserne er mere tålelige.

Et yderligere tegn på presset på transporttypen er, at transportørerne af levende dyr kun har haft beskedne positive erfaringer med udviklingen i indtjeningen og transportpriserne i det forløbne år.

nelse. Regler som fortsat lægger et urimeligt ansvar på vognmændene og chaufførerne, som i praksis ikke har mulighed for at foretage en tilstrækkelig kontrol.

Samtidig er bøderne uforholdsvis høje: Ved en førstegangsforseelse, hvor myndighederne under en kontrol konstaterer dyr med sår, skader eller sygdom i lastbilen, pålægges chaufføren en bøde på 6.000 kroner og vognmanden en bøde på 13.000 kroner.

Anden gang fordobles bøderne til hhv. 12.000 og 26.000 kroner og så fremdeles.

Den manglende attraktivitet af ovennævnte markedsvilkår kan forklare nedgangen i antallet af virksomheder og betydningen i omsætningen for denne transporttype. Også konsolidering er en vigtig årsag. ■

Transportører presset af høje bøder De danske dyretransportører har dels været under pres fra den såkaldte klippekortsordning, der blev indført i 2007, og som indebar, at personer, som beskæftigede sig med transport af levende dyr, og som inden for en periode på tre år gjorde sig skyldig i tre overtrædelser, blev betinget frakendt retten til at beskæftige sig med dyretransport og idømt betydelige bøder. Ordningen er blevet afskaffet i 2020, men har i perioden frem hertil indvirket negativt på både chaufførernes og vognmændenes arbejdsmiljø i form af øget stress og mistrivsel samt skævvredet konkurrencen i transporttypen, idet ordningen var rettet mod danske og ikke udenlandske vognmænd.

Transportørerne har også været presset af reglernes urealistisk høje krav om, at chaufførerne skal kunne vurdere transportegnethed, selvom disse ikke har en veterinær- eller landbrugsuddan40 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

Dyretransportørerne har, selvom chaufførerne hverken er veterinær- eller landbrugsuddannede, været presset af reglernes urealistisk høje krav om, at chaufførerne skal kunne vurdere dyrenes transportegnethed. Foto: Niels Møller Madsen.

Figuren viser den voldsomme tilbagegang i antallet af virksomheder, som udfører transport af levende dyr fra 2010 til 2019.

Fremgangen i antallet fra 2018 til 2019 kan tilskrives, at et større antal virksomheder har deltaget i konjunkturundersøgelsen i år end sidste år, idet antallet af deltagere svinger fra år til år.

Kilde: DTL-Konjunkturundersøgelse 2020.

Udviklingen fra 2010 til 2019 i antal virksomheder, der transporterer levende dyr 40 35 30 25 20 15 10 5 0 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Antal virksomheder, som transporterer levende dyr Antal virksomheder, hvor transporten af levende dyr udgør mere end 25 procent af omsætningen

Internationale transporter i fald mod bunden Andelen af DTL-medlemmer, som udfører internationale transporter, har været faldende siden begyndelsen af 2000-tallet. Hvor lidt mere end hver fjerde vognmandsvirksomhed havde internationale kørsler i 2004, er det i 2019 kun hver ottende, der udfører sådanne transporter. Det viser DTL – Danske Vognmænds Konjunkturundersøgelse 2020. Årsagen til faldet skal findes i den stadig hårdere konkurrence fra udflagede danske og udenlandske vognmandsvirksomheder, hvor aflønningen af chaufførerne er væsentligt lavere end hos de danske vognmandsvirksomheder, der er forpligtet til at overholde de danske regler og overenskomster.

Konkurrencen fra lavtlønslande som især Polen, Rumænien, Bulgarien og andre østeuropæiske lande har afløst Tyskland som hovedrolleindehaver og har medført, at

danske lastbilers internationale konkurrenceevne er blevet undermineret.

Både statistikken fra det tyske vejtransportpoliti Bundesamt für Güterverkehr (BAG), som er pålidelig, da den baserer sig på trafikanternes faktiske betalinger af den tyske vejafgift (Maut), samt Vejdirektoratets trafiktal for lastbiltrafikken over grænserne viser, at det netop især er biler fra Polen og andre østlande, som i stadig stigende grad dominerer i trafikken ind i Danmark målt ved indregistreringslandet for den trækkende enhed.

De danske vognmænd er derfor blevet udkonkurreret på de internationale markeder med undtagelse af de øvrige nordiske lande, som har sammenlignelige aflønningsforhold for chauffører som de danske.

Andelen, som alene eller næsten udelukkende udfører ren national kørsel, er derfor steget fra, at næsten 3 ud af 4 vognmænd kørte på denne måde i 2004 til at tæt på 9 ud af 10 nu gør det. Det er således især den rent nationale kørsel, som nu dominerer DTL-medlemmers kørsel. ■ MAJ 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 41

→

NAVNE & NOTER

DTL - Danske Vognmænd har netop indgået en samarbejdsaftale med Multi:IT, som er leverandør af software til vognmænd, spedition og logistik. Multi:IT leverer bl.a. værktøjet Truckplanner, som kan håndtere booking og disponering, kommunikation med chauffør, elektronisk underskrift, fakturering og integration med kundernes regnskabs- og lønprogram.

Formålet med aftalen er at tilbyde DTL’s medlemmer let adgang til Truckplanner. Muilti:IT tilbyder bl.a. flere køretøjer i deres standardpakker samt billig fælles undervisning i DTL-regi, så det ikke bliver en stor økonomisk byrde for transportvirksomheden at komme i gang.

Et underprodukt til Truckplanner er Autotracking, hvor man kan følge sine biler via gps, ligesom man også har udarbejdet en lønfortolker. DTL-medlemmer opnår rabat på disse produkter.

Se mere på www.truckplanner.dk og www.autotracking.dk

Får du for lidt udbetalt, når du går på pension?

IAA 2020 ER AFLYST Coronakrisen er årsagen til, at årets IAA-messe i Hannover nu er aflyst. Arrangørerne oplyser, at den næste IAA-udstilling for erhvervskøretøjer bliver i Hannover i september 2022. Billedet er fra IAA 2018.

ØGET RABAT HOS CIRCLE K Foto: Niels Møller Madsen.

MED MULTI:IT

Foto: Finn Bjerremand.

SAMARBEJDSAFTALE

Circle K hævede pr. 1. april rabatterne på diesel og AdBlue for DTL's medlemmer. Er du DTL-medlem og allerede kunde hos Circle K, får du automatisk glæde af rabatten, hver gang du tanker.

Er du endnu ikke kunde hos Circle K, så ring til Circle K's DTL-VIP-hotline på 70 136 136 og hør, om der er et godt tilbud til dig.

Måske er det de nemmeste penge du har tjent i dit liv?

Foto: Finn Bjerremand.

Kunne du også tænke dig en personlig gennemgang, så du sikrer dig bedst muligt og ikke går glip af hundrede af tusinder i udbetalt pension – så send en mail til Séren på seren@seren.dk, så får du gratis og uforpligtende afklaret, om du har den rette løsning.

ELMIA LASTBIL FLYTTES TIL JUNI 2021 Serén forsikringsmægler APS • Strandvejen 102B, 5th 2900 Hellerup Tlf. 71 99 71 50 seren@seren.dk • www.seren.dk

42 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

Nordens største transportudstilling Elmia Lastbil i Jönköping skulle egentlig have fundet sted i år. Men på grund af corona­ krisen er arrangementet nu flyttet til 2. til 5. juni 2021. Billedet er fra Elmia Lastbil i 2018.

Foto: Niels Møller Madsen.

VELKOMMEN

VELKOMMEN TIL BARTELS TRANSPORT

GODSTRANSPORTENS KVINDEDAG ER UDSAT NOK EN GANG

Godstransportens Kvindedag, som egentlig var planlagt til at løbe af stablen i maj, blev først udsat til september. Men nu er dagen udsat indtil videre på grund af coronakrisen. På billedet er chauffør Denise Altenburg, som har været med i taskforcen om flere kvinder i transporterhvervet.

- Min far var vognmand, så det ligger i blodet, fortæller Claus Bartels, der sammen med broderen Michael Bartels er mændene bag Bartels Transport i Ringsted. Virksomheden arbejder bl.a. med flytning og transport af stykgods. Claus Bartels har tidligere været medlem af DTL og har valgt igen at melde sig ind, idet Michael Bartels er tilmeldt et af DTL’s vognmandskurser.

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Vognmands­­ foreningen Vendsyssel

Vestjyllands Vogn­ mandsforening Vognmand Jesper V. Sørensen Chr. Berg Vej 7 7330 Brande

Fyns Vognmands­ forening

Foto: EUC Lillebælt.

Agerholm Transport ApS Stubbekøbingvej 10 4840 Nørre Alslev

Vognmandslauget

Aicha Transport ApS Gyldenrisvej 24, 2. tv 2300 København S Nordic Food Supply ApS Lygten 2C 2400 København NV

Sjællands Vogn­ mandsforening

Specialforeningen for Kurér- og Varebils­ transportører

Nordskov Transport Blæsenborgvej 2 4130 Viby Sj.

I marts kunne EUC Lillebælt i Fredericia lukke nok et kuld nyslåede godschauffører ud. De syv, som bestod svendeprøven, er bagerst fra venstre: Erik Storm Hansen, Thise Mejeri, Thorkild Askov Andreasen, K. ­Hansen Transport, Peter Vium Knudsen, Horsens Kommune, Morten Hvid Sørensen, Kloster A/S samt Jørgen Noer, Randers. Forrest: Herluf ”Luffe” Møller, N.C. Christensen & Sønner og Daniel Larsen Firouzian, Gartneriet Rosborg Bellinge A/S.

Storstrøms Vogn­ mandsforening

Axelgaard Højager 30 5270 Odense

Fod Trucking ApS Vinde Helsingevej 24 4281 Gørlev

NYE GODSCHAUFFØRER

Foto: Scanpix.

JI Transport Dronningholmsvej 74 9690 Fjerritslev

Roland Transport Hovedgaden 10 4262 Sandved

Bartels Transport Otterstrupvej 3 4100 Ringsted Odell Danmark Sdr. Strandvej 23 3770 Allinge

Asmussen Transport ApS Aabybro Kurertjeneste Galpestykket 219 Nørremarksvej 41 4000 Roskilde 9440 Aabybro

DTL’S ARBEJDSGIVERFORENING Aabybro Kurertjeneste Nørremarksvej 41 9440 Aabybro

Vognmand Morten Dahl ApS Dalagervej 10 7884 Fur

Michael Rasmussen Rødovre Parkvej 191 2610 Rødovre

MAJ 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 43

→ Sorteret Magasinpost SMP

ID nr. 42310

Truck of the Year 2020.

Den nye Actros.

Al henvendelse: Dansk Transport og Logistik Grønningen 17, st.

127 København K Telefon 70 15 95 00

Vi er stolte af, at den nye Actros har vundet „Truck of the Year 2020“ og takker vores kunder for mange års loyalitet!

Alle taler om det. Vi gør det. Den nye Actros.