→
DTL’S VERDEN // GENERALFORSAMLINGER
NYT ANSIGT I DTL’S BESTYRELSE Der var i år kampvalg til bestyrelserne i såvel DTL som DTL-A. Efter endt afstemning kunne Morten D. Andersen fra Hadsund kalde sig nyt bestyrelses medlem i begge bestyrelser. Claus Perregaard [cpe@dtl.eu]
V
Elektronisk generalforsamling
algene til DTL’s og DTL-A’s bestyrelser forløb uden problemer under lørdagens generalforsamlinger, der i år blev afviklet delvist elektronisk fra DTL-hovedkvarteret på Grønningen i København. DTL-formand Martin Danielsen udtrykte tilfredshed oven på afviklingen. - Vi fik afviklet generalforsamlingerne på en rigtig udmærket måde, og alt har fungeret efter hensigten på de givne betingelser. Nu glæder jeg mig til, at vi kan komme i gang med bestyrelsesarbejdet i den nye bestyrelse. Jeg vil gerne byde Morten D. Andersen velkommen til bestyrelsesarbejdet i DTL og DTL-A. Det er en erfaren vognmand, der træder ind i bestyrelsen fra i dag. Og samtidig vil jeg gerne rette en kæmpe stor tak til Poul Jørgensen for mange, mange års bidrag til at tale vognmændenes sag, ikke mindst i DTL-bestyrelsesarbejdet, sagde Martin Danielsen, der blev genvalgt som formand, da den nye bestyrelse konstituerede sig. Han fortsatte: - Det bliver et spændende år, vi går i møde, fordi der er så mange ubekendte for branchen på grund af COVID-19. Så jeg er meget tryg ved, at vi har fået så stærk og driftssikker en bestyrelse, for vi vil uden tvivl blive tvunget til både nytænkning og svære beslutninger og dispositioner.
På grund af de mange foranstaltninger og begrænsninger for fysisk fremmøde, der gælder, valgte bestyrelserne at afvikle de to generalforsamlinger delvist elektronisk. - Jeg mener ikke, vi kunne have afviklet generalforsamlingerne på anden måde, hvis vi skulle overholde både myndighedernes retningslinjer og foreningens vedtægter. sagde administrerende direktør, Erik Østergaard, og udtrykte håb om, at næste års generalforsamling kan forløbe som DTL-vognmændene kender det – og sætter pris på: - Jeg håber da meget, at medlemmerne snart kan samles igen, sådan som vi er vant til at samles i DTL, sagde direktøren. Eneste tilsendte indlæg til DTL-generalforsamlingen stod oldermand Jørgen Kjeld Jensen for, men grundet de særlige omstændigheder måtte det på dagen oplæses af DTL-formand Martin Danielsen. Indlægget stod naturligvis for oldermandens egen regning.
De nye bestyrelser Såvel DTL’s som DTL-A’s bestyrelse ser efter valg og konstituering nu således ud: Martin Danielsen (formand), Jens H. Petersen (næstformand), Lars V. Andersen, Winnie Grant, Ole Bang Jensen, Henrik Jørgensen, Kristian Skov Petersen (ikke DTL-A), Per Rasmussen og altså nyvalgte Morten D. Andersen. Ny suppleant for Morten D. Andersen er Henning Lauritsen. ■ Generalforsamlingen vedtog uændret kontingent.
DTL'S HOVEDTAL Resultat 2018 (t.kr.)
Resultat 2019 (t.kr.)
Budget 2020 (t.kr.)
Indtægter
25.451
26.909
26.994
Udgifter
-29.011
-29.981
-29.424
744
3.481
2.581
Finansielle udgifter
-1.666
-140
-140
Resultat før skat
-4.881
269
11
0
0
0
-4.481
269
11
Finansielle indtægter
Skat af årets resultat Årets resultat efter skat
Ny mand i DTL’s bestyrelse og i DTL-A’s bestyrelse er Morten D. Andersen, der også er formand for Skørping-Arden Vognmandsforening. Det mangeårige medlem af de to bestyrelser, Poul Jørgensen, blev ikke genvalgt. Foto: Niels Møller Madsen.
MAJ 2020 | DANSKE VOGNMÆND | 23