DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 5 Maj 2020

Page 28

TEST // SCANIA L360

LASTBIL I ØJENHØJDE Det lavt placerede førerhus på Scania L360 giver mange fordele, bl.a. gode ind- og udstigningsforhold for chaufføren samt et glimrende udsyn i bytrafikken.

N

Finn Bjerremand [fba@dtl.eu]

år man ser en Scania, hvor det første bogstav i typebetegnelsen er et L, kan man ikke undgå at blive lidt nostalgisk. I gamle dage var det første bogstav i typebetegnelsen på en Scania-Vabis og senere en Scania nemlig altid et L, og det stod selvfølgelig for Lastvagn. Nu står L-benævnelsen for et chassis med Scanias lavtplacerede førerhus. Denne serie er designet til at køre i byer med meget blandet trafik omkring sig. Det unikke er, at førerpladsen er lavt placeret, og det indvirker både på ind- og udstigningsforholdene og på trafiksikkerheden, fordi chaufføren næsten sidder i øjenhøjde med voksne cyklister. Den lave placering

28 | DANSKE VOGNMÆND | MAJ 2020

giver sammen med city-ruden i bunden af højre dør et fortrinligt udsyn hele vejen rundt. Samtidig ser det også ud til, at det godt kan finde anvendelse ved kørsel uden for fast vej. DANSKE VOGNMÆND har haft et fireakslet eksemplar til rådighed for en prøvekørsel under danske forhold.

Rummeligt førerhus Førerpladsen er rigtig fin. Alt er placeret inden for rækkevidde, og cockpittet er, som vi kender det fra andre Scania-modeller. Gulvet i førerhuset befinder sig 1 m over jorden. Når håndbremsen er trukket, knæler vognen, så gulvet bare er 89 cm over jorden, og med et trinbræt giver det fine ind- og udstigningsforhold.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.