Grobund nr. 1, 2020 by SAGRO

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

01 | 2020

Drømmen om fødegården er truet Lovforslag giver dødsstød til nøjsomt landbrug Side 6

Forsikringsrådgivning var 30 mio. kr. værd Hårdt psykologisk spil om erstatning efter brand Side 20

Brians grise bliver spist af amerikanere Glæde over nyt, stort marked Side 14

Foto: Torben Worsøe

INDHOLD

Drømmen om fødegården er truet

Lovforslag giver dødsstød til nøjsomt landbrug

”Jeg ser ikke trusler – kun muligheder” Stor konference om bæredygtighed

Brians grise bliver spist af amerikanere

Glæde over adgangen til nyt, stort marked

Råd om forsikring var 30 mio. værd

Hårdt psykologisk spil om erstatning efter brand

Af Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening GROBUND Grobund nr. 1 · 2020 Udgiver: SAGRO Nupark 47 7500 Holstebro Birk Centerpark 24 7400 Herning Majsmarken 1 7190 Billund John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7021 2040 info@sagro.dk www.sagro.dk

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 7660 2115 lsn@sagro.dk Steen Ancher Tlf. 9629 6617 sta@sagro.dk Annoncer: Line Hostrup Rathe Tlf. 9629 6612 lhk@sagro.dk Forsidefoto: Lilli Snekmose Næste Grobund: 12. februar 2020 Oplag: 18.500 stk. Layout: Heidi Toft Hönger, SAGRO Tryk: Rosendahls, Esbjerg

3 Holdning og handling 4 I felten for medlemmerne 6 Drømmen om fødegården er truet 8 Kartoffelkrigere har kæmpet under regntiden 10 GPS-jordprøver giver værdi – ska’ vi vædde? 11 Nu også krav om kemisk APV 12 Bæredygtigt jordbrug i SAGRO-land 14 Brians grise bliver spist af amerikanere 16 ”Jeg ser ikke trusler – kun muligheder” 18 Landmænd planter træer og skaber naturkorridorer 19 Staldskole for kalvepassere 20 To daglige fodringer giver højere tilvækst 22 Undgå hængekøjen i ydelseskurven 23 Mere plads til kalve, kvier og køer 24 Positivt dilemma for svineproducenter 25 SAGROs kunder er gået digitalt 26 Grisene er testpiloter 27 Nyt fokus på pattegrisedød 28 Forsikringsrådgivning var 30 mio. kr. værd 30 Set i bakspejlet 31 Kalender

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Alle landmænd jeg kender, tjekker foderregningen. Og når fakturaen fra maskinforhandleren dukker op, bliver den også gransket. Hvorfor er det ikke på samme måde en selvfølge at tjekke de vandløb, der afvander ens marker? Og hvorfor er der så mange landmænd, der faktisk forsømmer at holde deres private vandløb vedlige? Den slags spørgsmål rumsterer i mit hoved, efter at jeg i to dage har været på vandløbssyn sammen med Esbjerg Kommunes folk. Vandløbssynet gjaldt selvfølgelig de offentlige vandløb, og specifikt de steder, hvor lodsejerne var utilfredse med vandløbsvedligeholdelsen. Somme tider diskuterede vi nogle få centimeter bund, som lodsejerne krævede fjernet fra bunden. Men vendte jeg mig 180 grader og kiggede op ad de private vandløb, der har tilløb til vandløbet, så det ofte sørgeligt ud med piletræer og anden bevoksning i og langs vandløbet. For mig er det logik, at man regelmæssigt skal holde sine egne vandløb lige så godt vedlige, som

HOLDNING OG HANDLING

Vandløb er også DIT ansvar man stiller krav om, at kommunerne skal vedligeholde de offentlige vandløb! Det er da helt klart også i landmandens egen økonomiske interesse. Uden ordentlig afvanding af markerne taber man 2.000-5.000 kr. pr. ha. Derfor er det ikke særlig genialt, hvis man lader stå til. En anden kæmpeudfordring er, at så godt som ingen landmænd har sat sig ordentligt ind i de regulativer, der gælder for de lokale, offentlige vandløb. Uheldigvis fører det alt for ofte til, at en landmand baserer sine forventninger og krav til kommunen på de forhold, han kan huske, der engang var i vandløbet, og hvor det virkelig kunne trække noget vand! Den slags søde minder kan man desværre ikke bruge til ret meget. Jeg har nu været med til en masse præcise GPS-opmålinger af både vandløbsdybde og -bredde, og de

viser rigtig tit, at der er MERE plads i vandløbet, end regulativet foreskriver. De forringelser, lodsejerne oplever, skyldes ikke, at de husker forkert. De skyldes, at vandløbsvedligeholdelsen tilbage i amtets tid, og også senere, er udført af pragmatiske entreprenører med upræcise metoder, som under oprensning har trukket for meget op af vandløbet. De tider kommer vi ikke tilbage til. I dag sørger GPS-målinger for at ramme det præcise niveau. Betyder det, at kommunerne er fejlfrie? Nej, det gør det ikke. I Esbjerg kom vi sidste år igennem med et ønske om, at kommunen foretog en intern undersøgelse. I december gik kommunen selv i pressen med resultatet: Vandløbsvedligeholdelsen var forsømt i 19 vandløb. Nu har både forvaltning og politikere i Esbjerg Kommune tydeligt demonstreret, at man er klar til at tage ansvar, og at man får rettet op.

"Den slags søde minder kan man desværre ikke bruge til ret meget."

Hvor efterlader det landmanden? Ja, den ansvarlige landmand fører selv tilsyn med sine vandløb og reagerer, hvis det er nødvendigt. Derudover får han styr på regulativerne og forbereder sig på den revision, der kommer. Vi kan håbe, at klimaudfordringerne bliver en løftestang. Med en forventet øget mængde regn, vil presset på vandløbene stige, og det kalder på, at der tages større hensyn til afvandingsinteresserne. Det kan være klogt at få vurderet, om der er basis for en lokal reguleringssag med det formål at få et helt nyt regulativ. Sådan en beslutning vil kræve konsulentbistand, og den kan man få hos SAGRO. Naturligvis på kommercielle vilkår. Forresten kunne andre kommuner vist med fordel ligesom Esbjerg sætte en intern undersøgelse af vandløbsvedligeholdelsen i værk!

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

POLITISK ARBEJDE

I felten for medlemmerne Fremtidens lokale krisehjælp Landboforeningerne bag SAGRO ønsker at tilbyde nødlidende medlemmer krisehjælp efter lukning af SEGES’ hotline pr. 1. januar 2020. Hjælpen består af op til 5 timers gratis rådgivning af henholdsvis faglig eller personlig karakter. Rådgivningen ydes af SAGROs medarbejdere. Timerne kan bevilliges til økonomisk trængte medlemmer i krise. Henvendelse kan ske til

SAGRO henviser i øvrigt til to medarbejdere, som fortsat kan kontaktes, hvis du generelt ønsker socialrådgivning, der ikke skal ydes som kriserådgivning. Det er:

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

højere enhed. Fra landbrugets side er målet at blive enige om indsatser, der ikke forringer afvandingen, og at man begynder de steder, hvor et samlet vandråd kan bakke op.

Fødevareordførerens første besøg i en svinestald Sydvestjysk Landboforening fortsætter indsatsen med at introducere Anders Kronborg (A), Esbjerg, for det fødevareerhverv, han nu er tæt på som formand for Folketingets Fødevareudvalg. I december var René Ditlevsen fra landboforeningens bestyrelse vært, da Anders Kronborg for første gang nogensinde var på besøg i en svinestald.

Søger multifunktionel jordfordeling ved Kongeåen

Ulla Bækman Politisk chef ubh@sagro.dk Tlf. 9629 6604 Mobil 4040 1466

Karen Aagaard Økonomirådgiver kaa@sagro.dk Tlf. 9629 6724 Mobil 6024 6369

Bente Bendix Socialkonsulent og coach mail@bentebendix.dk Tlf. 2896 7712

§3-indgreb rammer kulturenge

Esbjerg Kommune er sammen med Sydvestjysk Landboforening klar til at søge den pulje, der sidst i marts bliver frigivet til multifunktionel jordfordeling. Der er 150 mio. kr. i puljen, som i 2018 blev afsat som et led i tørkepakken til landbruget. Multifunktionel jordfordeling skal medvirke til at løse nogle af de mange problemer med klimagasser. - Man kan sige, at vi nu får lejlighed til at øve os på Kongeåen, for erfaringerne herfra kan bruges andre steder, hvor en omfordeling, så jord tages ud af drift, vil være vejen frem, siger Stine Bundgaard, politisk rådgiver i SAGRO.

Jysk Landbrug i Bruxelles

Som du kan læse på side 6-7 i dette blad, så har miljøminister Lea Wermelin søsat et forslag om at forbyde brug af gødning og kemikalier på §3-beskyttede arealer. Landbrug & Fødevarer arbejder på et høringssvar, og i den forbindelse efterlyses eksempler. Læs på næste side, hvordan forbuddet rammer en over 100 år gammel driftsform, som den unge landmand, Christian Ø. Nielsen, har set frem til at fortsætte i Billum Enge. Får et forbud mod gødning af §3-arealer alvorlige konsekvenser for din produktion, så tag hurtigst muligt kontakt til miljørådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj, SAGRO, som indsamler eksempler i samarbejde med Landbrug & Fødevarer.

Bestyrelsen fra Jysk Landbrug var i januar på studietur til Bruxelles for at få indtryk af, hvordan lobbyvirksomheden fra dansk landbrugs side foregår. Desuden var der besøg i Copa, den europæiske sammenslutning af landmænd, som arbejder på at finde fælles holdninger til landbrugspolitiske forslag. Copas præsident er i øvrigt Martin Merrild.

Vandløbsindsats for mange millioner Om kun et år skriver vi 2021, hvor den 3. vandområdeplan skal sættes i værk. I vandområdeplanerne skal der ske en række indsatser, der forbedrer vandmiljøet i vandløb, der har en målsætning om en god økologisk tilstand. Til at vejlede kommunerne er der nedsat 23 vandråd over hele landet. Ejerforeningerne bag SAGRO deltager aktivt i vandrådsarbejdet og søger indflydelse på, hvor vandløbsindsatserne placeres i vores landsdel. Hovedvandopland Vadehavet Nissum Fjord Ringkøbing Fjord

Den økonomiske ramme 46.212.000 kr. 16.468.000 kr. 25.532.000 kr.

Minimumsindsats 345 km 119 km 188 km

Arbejdet i vandrådene løber frem til den 22. september 2020, hvor kommunerne skal meddele de planlagte indsatser til Miljøstyrelsen. Vandrådene er bredt sammensat, og der er mange interesser, der skal gå op i en

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Ekstra kompensation til lodsejere Selvom meget gik galt i et af de tidligste vådområdeprojekter, nemlig naturgenopretningen ved Fjederholt og Vorgod Å tilbage i 2011-2012, så har sagen nu fået en afslutning, som alle er tilfredse med. Der er blevet rettet op på de utilsigtede virkninger af projektet, som gjorde, at vandet stemmede op i baglandet i stedet for i åen. Og som blandt andet fik vandingsmaskiner og mejetærskere til at køre fast på markerne. Klagerne er blevet taget seriøst, og løsninger er fundet i god dialog med både lodsejere og de grønne organisationer, siger Helle Borum.

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488

H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Naturstyrelsen har påtaget sig det økonomiske ansvar, og herfra er der nu som afslutning på sagen udbetalt yderligere kompensation oven i den éngangserstatning, der allerede er udbetalt til lodsejerne.

Der bliver bl.a. på SEGES arbejdet på nye projekter inden for markvandingsområdet, hvor målet for alle er, at sikre den fremtidige mulighed for markvanding af afgrøderne i de tørre år.

Vandrådsmøde 18. februar

Kampvalg er et sundhedstegn

Herning-Ikast Landboforening og Familielandbruget VESTJylland inviterer i samarbejde med Herning og Ikast-Brande Kommuner og områdets 10 vandløbslaug alle laugsmedlemmer til et fælles vandrådsmøde, hvor kommunernes vandløbsmedarbejdere også deltager. Det foregår den 18. februar. Efter det fælles møde er der separate generalforsamlinger i de enkelte vandløbslaug. Alle medlemmer har fået en dagsorden tilsendt. Husk der er tilmelding senest den 17. februar.

Marts måned er generalforsamlingstid i foreningerne bag SAGRO. Bestyrelserne forbereder lige nu, hvordan generalforsamlingerne på en god måde kan give medlemmerne føling med, hvad der er blevet arbejdet med det forgangne år. Hvor det landbrugspolitiske fokus skal ligge det kommende år, er det i høj grad op til medlemmerne at sætte deres præg på. Og lad gerne diskussionen starte på generalforsamlingen. Sæt en aften af til at give med- og modspil til de kolleger, der lige nu gør en indsats for fællesskabet via deres bestyrelsesarbejde. Og har du lyst til at komme med på holdet, så mød op! Kampvalg er et sundhedstegn! Se i kalenderen på side 31, hvornår der er generalforsamling i din landboforening eller familielandbrugsforening.

Struer ser på vandløbsregulativer I december tog Struer Kommune hul på arbejdet med revision af regulativerne for de offentlige vandløb. Det er besluttet at tage et vandløbssystem ad gangen. På et indledende møde var der en god dialog, hvor deltagerne kom med input til udkastet til nyt regulativ. I mødet deltog Robert Lynge Andersen fra Holstebro Struer Landboforening, formanden for teknik- og miljøudvalget, Marianne Bredal, repræsentanter for Orbicon og kommunens vandløbsmedarbejdere.

Griseliv og jubilæumsgrise i Holstebro Holstebro Struer Landboforenings 200 års jubilæum i år bliver en stor event. Eller rettere en hel stribe forskellige farverige og fornøjelige markeringer. Omkring 1. marts slipper foreningen for eksempel 20 grise løs på en mark ved Måbjerg Kirke. Her vil de gå som en slags levende udstilling, hvor skoler, børnehaver og forbipasserende inviteres til at få ny viden om grise og deres liv. Frem til den 15. maj går grisene og vokser sig store og slagteklare, for derefter at ende deres liv som grillede jubilæumsgrise, som serveres af landboforeningen i forbindelse med arrangementet ”Landbruget kommer til byen” på Storetorv og tilstødende gader.

Odderbæk Vandløbslaug Den private fond, 15. Juni Fonden, tildelte i sidste måned 200.000 kr. til Odderbæk Vandløbslaug ved Thyregod. Her har lodsejerne i 20 år arbejdet med naturgenopretning i et område, der efterhånden omfatter 3.000 ha. Jysk Landbrug havde sammen med Vejle Kommune og Danmarks Naturfredningsforening indstillet lauget til naturprisen, som gives til initiativer, der har medvirket til at sikre og forbedre kvaliteten af Danmarks natur. Laugets formand, Niels Clemmensen, fik prisen overrakt i forbindelse med Plantekongressen den 14. januar. Under hans formandskab er projektet blevet udviklet og udvidet med for eksempel et græsningsselskab, oprensning af mange vandhuller, etablering af næsten 37 km vandrestier, og et udstillings- og madpakkehus er blevet opført ved Thyregodlund Præstegård. Niels Clemmensen beder nu medlemmer af lauget om at komme med forslag til, hvordan der kan blive skabt mere værdi for Odderbæk for de 200.000 kr.

GEUS-udtalelser skabte usikkerhed Taskforce Markvand har reageret på, at der sidste år kom forvirrende meldinger om grundvandet. Fra Danva, vandselskabernes forening, lød det, at grundvandet er steget 1 meter de sidste 30 år, og dermed udgør en stor risiko for oversvømmelser. GEUS, Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, advarede tværtimod om, at grundvandsstanden i Danmark efter to års tørke er faretruende lav, og der blev varslet restriktioner på vandforbruget. - Den slags skaber usikkerhed, også blandt embedsmænd, der skal forvalte vandressourcerne til markvand, siger H.C. Gæmelke, der er medlem af Taskforce Markvand for Jysk Landbrug. Gruppen arrangerede derfor i december et møde med GEUS, hvor ”alle blev klogere”. - Det er altid godt at snakke sammen. Det giver en helt anden fornemmelse for, hvad vi hver især går og tumler med, og hvordan vi kan påvirke verden omkring os med forskellige udtalelser, siger H.C. Gæmelke efter mødet. Beregningsmodeller for markvandings betydning for grundvand og vandløb er ikke 100 % præcise, så bordet rundt var der enighed om behovet for mere viden.

Odderbæk slynger sig gennem et landskab af enge.

Niels Clemmensen er formand for Odderbæk Vandløbslaug, der i dag tæller 100 lodsejere.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Drømmen om fødegården er truet En god, gammeldags nøjsom form for landbrug kan ikke fortsætte, hvis lovforslag om §3-områder vedtages.

Om vinteren er dyrene på stald.

250 stude henter selv foderet på de frodige kulturenge om sommeren.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

BILLUM - Fire dage før jul er Christian Østergård Nielsen (29 år) ved at sætte sin underskrift på papirer, der vil overdrage halvdelen af hans forældres gård ved Billum vest for Varde til ham. Men samme dag hører han, at miljøminister Lea Wermelin vil indføre et forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning af §3-arealer. - Bliver det vedtaget, så skrider hele grundlaget under den bedrift, min far har drevet her, og som jeg drømmer om at føre videre. Christian er 5. generation på ejendommen, og engene har i hele hans families tid været en stor del af driften og udgjort en stor værdi. Gården har 150 ha, og af dem er de 50 ha såkaldte kulturenge, der i måske århundreder har været gødet, afgræsset og brugt til høslæt. Men græsmarkerne er blevet §3-areal, fordi de senest har været lagt om i 1960’erne. - Hvis vi ikke længere må give markerne en passende, lav mængde gødning, som vi altid har gjort, så er der ikke grundlag for at drive det landbrug, jeg kender og holder af, forklarer han. Christian har lys i øjnene, når han beskriver det ”nøjsomme” landbrug, som det er: - Vi har ikke så mange dyr i forhold til arealet, og grundlaget er, at dyrene selv henter det meste foder lige uden for døren. Derfor er kulturengene lige så vigtige for ham, som kornmarker er for andre landmænd. - Det vil være så brandærgerligt, hvis vi må opgi-

PLANTER ve. Efter min mening har det en stor naturmæssig værdi, at vi om sommeren har 250 stude til at afgræsse kulturengene. Fuglene og insekterne nyder virkelig godt af det. Nogle af markerne har, så vidt Christian og hans far ved, aldrig været lagt om. Han er med på, at driftsformen også kan fortsætte uden gødning og kemi, men det vil reducere udbyttet så meget, at økonomien ikke hænger sammen efter nogle år. - Nu spredes studenes gødning fra vinterhalvåret jo også på arealerne, og det vil de jo forbyde. Konsekvensen vil være, at vi skal gå drastisk ned i antal dyr, for jeg kan ikke bare købe ekstra jord.

Håber at påvirke I sidste ende resulterede Christians overvejelser alligevel i, at han valgte at skrive under, så han fra 1. januar har drevet gården i et I/S med sin far. - Jeg grublede meget over det, og jeg valgte med hjertet mere end med forstanden. Jeg håber og tror på, at der findes en løsning. Han undrer sig over, at der som udgangspunkt ikke er nogen erstatning til de landmænd, der bliver ramt. Selv forventer han et dyrknings- og værditab på flere millioner kr.

- Det er da urimeligt. Det er jo reelt en ekspropriation, siger han, og understreger i samme åndedræt, at kompensation ikke løser hans problem. Han ønsker mest af alt, at kulturenge tages ud af forslaget, som derefter kun vil omfatte øvrige §3-arealer. Af lovforslaget fremgår det, at kulturengene udgør 10 %, altså 37.500 ha ud af i alt 375.000 ha, som berøres. - Alternativt håber jeg, at jeg kan få en dispensation, hvis det værste skulle ske, og Folketinget vedtager lovforslaget. - Jeg er vokset op med den her driftsform. Det har jeg et stærkt bånd til, og så laver vi et rigtig godt produkt, som bliver værdsat af mange mennesker. At drosle bedriften ned til et dyrehold, der kunne modsvare kravene i den nye lov, vil forrykke den fine balance, der nu er i tingene, mener han. Driften vil blive urentabel og ineffektiv, og afgræsningen vil gradvist ophøre.

FAKTA Bedriften har 300 stude ad gangen (fra kalv til 2½ år). Årligt afsættes der 500 slagtekalve til Himmerlandskød og 120 stude til Grambogård. 150 ha – heraf 50 ha kulturenge. Desuden er der forpagtet 75 ha. Engene bruges til afgræsning og høslæt. På øvrige marker dyrkes korn, kartofler og majs.

FAKTA Miljøminister Lea Wermelins forslag vil gøre det ulovligt at sprøjte og udbringe gødning på §3- beskyttede arealer. Desuden skal det heller ikke være lovligt at omlægge arealerne og for eksempel så kulturgræs og kløver. Ændringerne vil være en såkaldt erstatningsfri regulering. Lovforslaget ventes fremsat i Folketinget ved udgangen af marts.

Sagt om lovforslaget ”Sådan noget som sprøjtnings- og gødskningsforbud på kulturenge kommer helt sikkert ikke til at gøre forskel for specielt mange rødlistede arter.” Morten D.D. Hansen, naturvejleder ”Hvis der ikke er penge til erstatning, bør kulturenge undtages eller (bedst) tages ud af naturbeskyttelsesloven inden indførelse af et generelt sprøjte-, gødnings- og oppløjningsforbud for §3-områder.” Michael Stoltze, biolog og forfatter ”Hvis landmanden ikke må gøde engarealerne, vil græsindholdet blive væsentligt ringere og foderværdien falde ganske væsentligt. Det vil betyde, at der ikke vil være økonomi overhovedet i at have kreaturer på græs på engene. Derfor vil det her forbud mange steder gøre engarealerne mere skade end gavn.” Anders Panum, Landbrug & Fødevarer MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Kartoffelkrigere har kæmpet under regntiden I dette efterår var intet, som det plejer at være. I hvert fald ikke for kartoffelavlerne. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

Optagning med 4-rækket Dewulf selvkørende på bælter. Det eneste sted man kunne færdes i disse marker var i bunden af de fastkørte spor…

Langtfra alle kartofler fra høsten 2019 er kommet op af jorden. Mens regnen blev ved med at falde, måtte de fleste kartoffelavlere gang på gang give op midt i kartoffeloptagningen. - Så snart der var en chance på en tørvejrsdag, så har vi set de her fantastiske kartoffelkrigere gøre grejet klar og køre ud for at tage kartofler op. Og så efter måske 20 rækker, så måtte de give op. Men dagen efter har de prøvet igen, næsten uanset vind og vejr, siger Anette Møller Sørensen, afdelingsleder i SAGROs kartoffelteam. Mange gange troede rådgiverne, at nu var løbet kørt, men til alt held har frosten aldrig for alvor sat ind i denne vinter, og derfor lykkedes det avlere at tage kartofler op helt indtil den 9. januar, hvor den sidste af kartoffelfabrikkerne lukkede ned for sæsonen. - Kartoflerne har faktisk set pæne ud, selvom de har stået i vand siden august. Bare de blev kørt direkte til fabrikken, så var også de sidste kartofler i orden, fortæller en anden af SAGROs kartoffelrådgivere, Birgitte A. B. Andersen. Der er dog ingen tvivl om, at avlerne har mistet udbytte og at der generelt var for lavt stivelsesniveau. Men alvorligst er det, at avlerne har haft helt

vanvittigt store omkostninger på optagningen og slidt voldsomt på materiellet. Rådgiverne har eksempler på, at avlere har haft udgifter 10.000 kr. pr. ha for at få bjærget kartoflerne, så selvom de får 30.000 kr. pr. ha, kan det være, at overskuddet er væk, når alle andre dyrkningsomkostninger lægges til. Dyrt har det også været for avlere, der har valgt at bruge bæltekøretøjer, ekstra traktorer som trækkraft – eller lejet udstyr til at pumpe vand væk fra markerne. - Mange avlere har fået nogle prøvelser, for det er stressende, når kartoffeloptagningen er trukket ud i månedsvis. Men vi har i hvert fald lært noget om, at rettidighed er vigtigt. Det kan hurtigt give bagslag, hvis man i starten af høstperioden liiige vil vente lidt for at få den sidste vækst med. Mange har brændt fingrene på den taktik, siger Birgitte A. B. Andersen. Rådgiverne taler også om, at de er blevet ekstra opmærksomme på at rådgive avlerne til at tage kartoflerne op i den rigtige rækkefølge, så marker med risiko for vandmætning, bliver taget før andre marker. Midt i katastrofeåret kan man så i øvrigt konstatere, at der er store geografiske forskelle på, hvor hårdt avlerne er blevet ramt. Mens mange har kæmpet og stridt, er der andre, der har fået avlen i hus stort set til tiden og uden de store problemer.

Pumpede vand væk i en uge Nød lærte kartoffelavlerne at tænke kreativt. TEKST: Jesper Kjelde Planterådgiver Tlf. 7660 2169 · jjk@sagro.dk

GRINDSTED – Hos Henrik Delcomyn Hansen stod kartoflerne i vand langt hen på efteråret. Om det nu var desperation eller et lyst indfald vides ikke, men den pressede kartoffelavler fik en idé, som det lykkedes ham at gennemføre med succes. Han pumpede vand fra en mark på 5-6 ha en hel kilometer væk. På det tidspunkt han fik ideen, stod vandet ½ til ¾ op i en brønd, hvor der var tilledning fra to dræn-

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ledninger. Henrik lejede en pumpe til sænkning af grundvand. Pumpen kan pumpe op til 80 m3 vand væk i timen. Der blev dog reduceret i kapaciteten, da vandet skulle pumpes langt. Så der er pumpet ca. 50 m3 væk pr. time. Fra pumpen tilkoblede han en fødeslange og monterede det til en jordledning, der normalt bruges til markvanding. I enden af markvandingsledningen tilkoblede han hydranthoved og slange, sådan at vandet blev ledt i en grøft ca. 1 km væk fra brønden. Han lod pumpen køre en uge, dvs. 24 timer i 7 dage – det svarer til 8.400 m3 vand. Det gjorde de 5-6 ha mark farbar, og han kunne nu høste sine kartofler.

En god forretning Pumpen forbrugte 25 liter dieselolie/døgn og kostede 400 kr./døgn at leje. Det tog 4 timer at montere slanger og pumpe mv. Så i alt en udgift på ca. 5.000 kr. Der var værdier i marken på 35.000 kr. pr. ha. Altså blev kartofler for 200.000 kr. reddet med en indsats på 5.000 kr. At pumpe vandet væk var altså ikke bare godt tænkt – det var også en god forretning.

PLANTER

"Søren Krogh Kristensen fortsætter med kartofler efter to svære år: ”Jeg må jo kunne lide det,” siger han."

Ny kartoffelavler ramte to ekstrem-år i træk

Her sluttede festen! Til trods for at jorden er sandet og normalt tørrer godt, så måtte de sidste 20 tdr. kartofler opgives.

HEJNSVIG – Lige siden oktober har Søren Krogh Kristensen fra time til time kendt vejrprognoserne for sit lokalområde. Hele tiden på spring til at udnytte selv den mindste chance for at få kartofler hentet op fra de muddervåde marker. - Der har været en masse tidsspilde og mange frustrationer. Mentalt er du på hele tiden. Det er strengt at sætte udstyret op og så igen og igen blive tvunget til at køre hjem, siger Søren. Optageudstyr råder han ikke selv over på Bøgelund Landbrug. Han har en kammerat, der også er avler, og han har optageren, som de to koordinerer brugen af. 2018 var første år, Søren havde kartofler, og den sæson var historisk tør, så sommeren blev brugt på at vande, vande og vande. I 2019 har han så måtte slås med ”regntiden”. - Omkostningerne har været voldsomme. Ikke mindst til arbejdsløn. I 2018 blev vi så til gengæld belønnet med et kanongodt udbytte. I 2019 var udbyttet lavt, men til gengæld med 1 % mere stivelse. Når jeg gør omkostningerne til optagning op pr. tønde kartofler, så bliver det trods alt alligevel ikke så meget højere i år. Søren fik alle kartofler op, på nær 20 tønder, så det er billigt sluppet, mener han. Til gengæld kørte han kartofler op et godt stykke ind i december. Han har ikke fortrudt, at han har købt leveringsrettigheder svarende til 30 ha kartofler. - Min mavefornemmelse siger mig, at det trods alt er en god beslutning. Der er så meget fremgang og udvikling inden for stivelse, og jeg tror det har værdi at være med her, siger han.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER MILJØ

GPS-jordprøver giver værdi – ska’ vi vædde? Her bliver et raskt væddemål afgjort. Se om landmanden eller rådgiveren vinder! TEKST: Hans Jeppe Andersen Chef for SAGRO Planter & Miljø Tlf. 7660 2170 · hja@sagro.dk

I efteråret talte jeg med Hans Peter Jensen om jordprøver. Hans Peter driver sin ejendom nord for Billund med svineproduktion og planteavl, på noget let jord, jb 1. Det har han gjort i en årrække nu, med rigtig fine udbytter og et godt resultat. Det er Marie Uth der er planterådgiver hos Hans Peter, og de senere år har de diskuteret, hvad der kunne være årsagen til nogle misvækstpletter i marken. Kalkningen på ejendommen er normalt sket på baggrund af almindelige jordprøver, hvor der så er tildelt 3 tons kalk pr. ha.

stor forskel i den mængde kalk, der skal spredes pr. ha. Fra 0 tons til 7 tons pr. ha. Samlet blev kalkmængden til Hans Peters marker reduceret med en tredjedel. GPS-prøverne kommer netop til sin ret, når der er variation på markniveau. Det er der næsten altid, men det kommer tit som en overraskelse. Også for rådgiverne! Men kan det svare sig? Det har Marie Uth regnet

     

  

  

  

GPS-jordprøver er dyrere Kunne GPS-jordprøver være en idé? Her tager vi 2 prøver pr. ha, udtaget med 12-15 stik pr. prøve og fordelt i et ”gitternetværk” ud over hele marken. Det er klart, at det er noget dyrere end at tage 2-3 prøver pr. mark. Både udtagning og analyser. Fordelen er, at man får etBilledtekst... kalktildelingskort, der giver Arkivfoto. mulighed for at graduere kalktildelingen – så der gives rette mængde på rette sted! Jeg forstod jo godt Hans Peters skepsis, når jeg kom med et forslag, der var tre gange så dyrt, bare i jordprøver. Så jeg var indstillet på, at lade det komme an på en prøve. Og det var Hans Peter også. Så vi indgik et væddemål: Hvis ikke GPS-jordprøverne samlet set gav en merværdi, så skulle han ikke betale mere end for almindelige jordprøver.

Meget mindre kalk På kortet over markerne 95 - 98, og hvordan prøverne ligger fordelt ud over marken og med reaktionstal. Der er forholdsvis stor variation i markerne og mellem markerne, og det betyder, at der er

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

  

Dos/ha 0,0 250,0 750,0 1250,0 1750,0 2000,0 2250,0 2750,0 3250,0 3750,0 4250,0 4750,0 5250,0 5750,0 6250,0 6750,0 7000,0

på. I tabellen er der lavet en sammenligning, hvor den samlede udgift til prøver, analyser, kalk og udbringning er beregnet pr. ha. ved standardkalk og magnesiumkalk. Hendes beregning viser, at der er en merudgift pr. ha med GPS-jordprøver i niveauet 50 – 100 kr. afhængig af kalktype. Giver det så alligevel en merværdi at tage GPSjordprøver? Jeg vinder ikke væddemålet med Hans Peter alene ved at se på de direkte omkostninger. Omvendt, så skal den graduerede tildeling af kalk, altså rette mængde på rette sted, blot bidrage til et merudbytte på 1 tdr. korn pr. ha, så er merprisen på 50 - 100 kr. pr. ha tjent hjem! Over tid (en del år!) vil variationen i marken delvis udjævnes, og derved undgås mangelsymptomer eller problemer med alt for  høje reaktionstal. Så i første omgang vandt   Hans Peter vores væddemål – men jeg er sikker på, at GPS-jordprøver og den graduerede tildeling, vinder over tid. Og så vinder Hans Peter igen.

  





           

Jordprøvetype

Alm.

GPS

Jordbrugskalk

691 kr./ha

800 kr./ha

Magnesiumkalk

840 kr./ha

910 kr./ha

Kalktype

Hans Peter Jensen, Billund. Arkivfoto.

MILJØ

Nu også krav om en kemisk APV Læs her om de nye regler, der trådte i kraft i 2019. Alle virksomheder, der anvender kemi, er omfattet.

TEKST: Nina Laudal Jensen Miljørådgiver Tlf. 9629 6637 · nlj@sagro.dk

Den 1. juli 2019 trådte der nye regler i kraft på APVområdet. Der har tidligere været krav om udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger (APB). Der indføres nu nye regler, hvor der stilles krav om udarbejdelse af en kemisk APV. Den kemiske APV er en risikovurdering, hvor der også er fokus på oplæring og instruktion i brugen af farlige og sundhedsskadelige stoffer og materialer. Alle virksomheder, der anvender kemi, er omfattet. Vurderingen skal omfatte alle de farlige stoffer og materialer, der håndteres på arbejdspladsen.

Få styr på den kemiske APV Ryd op i jeres produkter

• Fjerne de produkter, der ikke længere anvendes • Undersøg om faremærkede produkter kan erstattes med et ikkefaremærket produkt

Lav en liste over alle farlige produkter

• Alle medarbejdere skal have adgang til listen

Opdater sikkerhedsdatabladene

• Indhent sikkerhedsdatablade hos leverandør

Få overblik over arbejdsprocesserne

• Hvor ofte og hvordan håndteres de farlige stoffer og materialer

Risikovurder de forskellige arbejdsprocesser fra liste over farlige stoffer og materialer

• Undersøg hvor farlige stoffer og materialer er • Er der f.eks. risiko for indånding, hudkontakt eller stænk i øjne? • Vurder om det er muligt at udskifte de farlige stoffer og materialer med nogle, som er mindre farlige • Undersøg hvordan risikoen kan sænkes f.eks. ved brug af værnemidler eller udsugning

Instruktion af medarbejdere skal indeholde:

• Hvordan skal arbejdet udføres • Hvordan skal farlige stoffer og materialer håndteres og hvilke værnemidler skal bruges • Hvordan ydes der førstehjælp hvis der sker en ulykke

Nu en del af den almindelige APV Den kemiske APV er helhedsorienteret, og risikovurderingen foretages derfor ud fra de konkrete arbejdsprocesser, der er på arbejdspladsen. Den kemiske APV er en del af den almindelige APV og skal revideres løbende, dog mindst hvert tredje år. Oversigten her på siden er ikke udtømmende, og vil du have hjælp til din kemiske APV, kontakt da undertegnede eller mine kolleger Marius Christensen, Esbjerg eller Erik Kjeldsen, Holstebro.

Arbejdsgiveren skal løbende føre tilsyn med, at de ansatte udfører arbejdet og beskytter sig, som de er blevet instrueret i. Instruktion og oplæring er lederens ansvar, og lederen skal sikre, at medarbejderen kan udføre arbejdsopgaverne sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Den mundtlige instruktion og oplæring understøttes af skriftligt materiale, når der anvendes særligt farlige produkter eller arbejdsprocesser. Skriftligt materiale kan f.eks. være video, piktogrammer eller instruktion vedhæftet produktet. Arbejdstilsynets vejledning kan findes her

Modernisering af stalde 2020 Slagtesvinestalde

Kvægstalde

Landbrugsstyrelsen og ministeriet arbejder intenst på ordningen for at få den klar, da der indkom krav om kraftige justeringer til udkastet, der var udsendt i høring. • Pulje: 85 mio. kr. til etablering af stalde • Ansøgningsperiode: Fra 3. marts til 5. maj 2020 (risiko for udsættelse) • Tilskudssats: 20 % af standardomkostning - 25 % når gylleforsuring indgår • Projektperiode: 2 år med mulighed for forlængelse til den 31. december 2022 • Indsatsområder: Nybyg (51 mio. kr.) og tilbyg (34 mio. kr.) • Modenhedskriterier: Pt. ingen trods stærkt ønske fra L&F for at undgå spild af tilskudskroner.

Landbrugsstyrelsen arbejder på ordningen, og den forventes i høring i foråret 2020. • Pulje: 85 mio. kr. hvoraf 20 mio. kr. øremærkes til økologer • Ansøgningsperiode: Juni til august 2020 (risiko for udsættelse) • Tilskudssats: 20 % af standardomkostninger • Projektperiode: Formodentlig 2 år med mulighed for forlængelse til den 31. december 2022 • Indsatsområder: Formodentlig etablering og totalrenovering af staldpladser • Modenhedskriterier: Er ikke oplyst.

For yderligere information og hjælp til ansøgning kontakt: Maria Eugster Klug tlf. 7660 2372, mek@sagro.dk eller Søren N. Sørensen tlf. 9629 6857, sns@sagro.dk

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

Bæredygtigt jordbrug i SAGRO-land I SAGRO har vi fokus på at bevare og løfte frugtbarheden i landbrugsjorden, da det er hele landbrugets forretningsgrundlag. TEKST: Niels Holmgaard Planterådgiver Tlf. 9629 6936 · nih@sagro.dk SAGRO Planters aktiviteter i 2020 er præget af ønsket om at spille en aktiv rolle for et bæredygtigt jordbrug. Det får du indtryk af, når du ser denne oversigt over vores forsøg, demonstrationer og arrangementer, som vi kort præsenterer her, og som alle har relation til emnet.

Efterafgrødekampen I efterafgrødekampen er vi i fuld gang med at undersøge hvilke efterafgrøder, der er specielt gode på sandjorden, og hvordan vi kan udnytte efterafgrøderne til at forbedre jordens frugtbarhed. Det hele skal ses i lyset af behovet for et bredere arts-

valg, end reglerne i dag giver os mulighed for. Efterafgrødekampen afsluttes i høsten 2020, og vi afventer resultatet med spænding. I forlængelse af efterafgrødekampen, er der planer om at etablere et forsøgsareal, hvor der skal afprøves forskellige efterafgrødestrategier i kombination med diverse dyrkningsstrategier. De endelige forsøgsplaner foreligger ikke, og vi vil rigtig gerne have input fra praktikerne. Mange landmænd har selv erfaringer fra nogle mindre ”forsøj”, og det er en rigtig god idé at teste forskellige tiltag i mindre skala, så man finder ud af, hvad der virker rigtig godt på ens egen jord, og hvilke arter, såmetoder og såtidspunkter, der er den bedste kombination på markerne. Vi skal bare huske at dele denne viden, og være ærlige omkring det, som kun lykkes hvert andet år.

Hele arealet er etableret samme dag. I midten ser man tydeligt, hvordan parcellerne med kvælstoffikserende planter i efterafgrødeblandingerne er i god vækst, mens alt det blege rundt om er olieræddike, der ikke fikserer kvælstof.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Pløjefri etablering Pløjefri etablering af afgrøderne er et meget efterspurgt tema for tiden. Der ses nogle fordele i konceptet, blandt andet i forhold til tidsforbrug, ukrudtshåndtering og ikke mindst risikoen for vind- og vanderosion. SAGRO vil i 2020 fokusere på optimering af pløjefri etablering af majs, specielt på undtagelsesbrug. Her kan man se frem til et arrangement i løbet af året, hvor vi vil evaluere på årets forsøg.

Gylletrappe og køreskader SAGRO har haft fokus på gylle i demonstrationer og forsøg i flere år, og det fokus fortsætter i 2020. Vi har anlagt et stort forsøgsareal til gylleforsøg i vintersæd, hvor vi med en ”gylletrappe” vil undersøge den optimale kombination af husdyrgødning og supplerende handelsgødning i foråret.

PLANTER

Parceller i Efterafgrødekampen: Imponerende frodighed og mangfoldighed, til stor glæde for jordfrugtbarheden og de vilde insekter. Foto: Niels Holmgaard

Forsøgene bliver vist frem i juni måned. Når vi taler om gylle, kan vi ikke undgå at tale om køreskader og deres påvirkning af udbyttet. SAGRO har i GUDP-projektet Commit påvist statistisk sikre udbyttetab i køresporene ved nedfældning af gylle til vårbyg. Disse forsøg gentages i 2020 og bredes også ud på flere arealer. Der etableres desuden et stort demonstrationsareal i 2020, hvor der sættes fokus på køreskader. Det sker ved et gratis arrangement i maj måned. Her vil vi blandt andet se på dæktryksregulering og muligheder for at vælge en gylleudbringning, der er mere skånsom for afgrøden og jorden. Vi vil også se, om efterafgrøder kan hjælpe på at genoprette jorden.

Alternativ til efterafgrøder Landbrugsstyrelsens arbejder med et nyt pilotprojekt, hvor grønne marker tæller som efterafgrøder uanset om det er spildkorn, ukrudt, vintersæd eller efterafgrøder, der gror på marken. Vi følger spændt med, og når der kommer mere information om det, vil vi efterspørge landmænd, der tør stille op, og måske bidrage til en nemmere og mere fleksibel løsning i fremtiden. Et andet alternativ til efterafgrøder, der er på trapperne i Landbrugsstyrelsen, er graduering af handelsgødning.

Præcisionsjordbrug Mange pile peger mod præcisionsjordbrug, så det er på høje tid, at I landmænd prioriterer uddannelse og indfasning af teknik, som blandt andet gør det muligt at graduere gødningstildelingen.

Derfor prioriterer vi i SAGRO, at dette er et fokusområde, hvor vi skal kunne hjælpe jer godt i gang. I denne måned starter vi et forløb om præcisionsplanteavl. Det vil klæde deltagerne rigtig godt på til at drage fordel af morgendagens muligheder inden for præcisionsteknik i planteavlen. Kontakt gerne planterådgiver Jens Peder Pedersen, SAGRO, for at høre mere om forløbet, så er du klar til at udnytte den dobbelte bundlinje, for der er også et økonomisk afkast. Følg med på SAGROs hjemmeside og i TILVÆKST Grovfoder og TILVÆKST Salgsafgrøder i løbet af sæsonen, hvor yderligere information og indbydelser bliver præsenteret. God dyrkningssæson til alle!

Få styr på dine forsikringer • • • •

udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold

KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk

... DIN forsikringsrådgiver

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKOLOGI

Brians grise bliver spist af amerikanere Friland har som det eneste europæiske firma fået lov at eksportere økologisk kød til USA. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk BRØRUP - Økologisk svineproduktion har hårdt brug for nye markeder. I forhold til efterspørgslen er der alt for mange, der kan levere økologiske grise, og det har presset afregningsprisen ned på et niveau, hvor den er lavere end landmandens produktionspris. Som producent har Brian Holm været med så længe, at han har set både op– og nedture – og han er bekymret. Da det sidste år lykkedes Friland at få hul igennem til det amerikanske marked, tøvede han derfor ikke med at slå til. Det er i USA, der talmæssigt er allerflest økologiske forbrugere, så det er et virkelig attraktivt marked.

TEMADAG Tirsdag den 25. februar er der temadag om udendørs grisehold hos SAGRO i Billund SvineRådgivningen står bag arrangementet, hvor blandt andre Brian Holm er på programmet for at fortælle om dette eksempel på global afsætning. Blandt de andre programpunkter er truslen om afrikansk svinepest, muligheden for udendørs hjemmeavl og muligheder og udfordringer i forhold til zinkfri produktion. Medarbejdermotivation er der også indlæg om, lige som der er flere indlæg om forbrugerpræferencer og afsætningsmuligheder. Se fuldt program HER

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Det har taget to år for Friland at forhandle en aftale på plads, for der er både handelsaftaler, certificering og en masse specifikke krav, som amerikanerne kræver overholdt. Og alt skal dokumenteres. For Brian Holm og to andre danske økologiske svineproducenter har det været noget af en mundfuld. Men i efteråret kom eksporten i gang, og i år forventer Brian Holm, at kød fra 12.000 slagtesvin fra hans produktion kommer til at tage turen over Atlanterhavet. - Det føles måske ikke klimamæssigt rigtigt. Vi arbejder jo en masse med bæredygtighed i Friland, så at sejle kød tværs over Atlanten giver ikke en god mavefølelse. På den anden side – der er mange klimaparadokser, og hvem har svaret på, hvad der er det rigtige at gøre, spørger Brian Holm, der blankt erkender, at lige nu er det glæden over at

have fået adgang til et nyt, stort marked, der fylder mest.

Dokumenteret fri for antibiotika De amerikanske opkøbere er på jagt efter svinekød, der er dokumenteret fri for antibiotika. Og det er, hvad Brian Holm og de to andre danske producenter nu har omstillet sig til at levere. - Vi havde som udgangspunkt et meget lavt forbrug, så det har ikke krævet de store ændringer, fortæller Brian Holm. Ikke alene skal smågrise og slagtesvin aldrig have været behandlet med antibiotika, producenterne skal også dokumentere, at heller ikke soen i minimum 40 dage før faring, har fået behandlinger. Dyr, der nødvendigvis må behandles med antibiotika, udgår af Amerika-produktionen. - Landbrugsstyrelsen certificerer os, og det er

Friland har store forventninger Øko-aftalen med USA har banet vejen for kød fra konventionelle frilandsgrise.

monstergodt, at der er en statslig blåstempling. Det hele hviler nemlig på en handelsaftale mellem USA og EU, og vi landmænd skriver under på en kontrakt, hvor vi lover at overholde betingelserne, forklarer han. Det er typisk den samme person, der kontrollerer, at Brian overholder certificeringen, som også udfører økokontrollen. Han har også haft besøg af en fælleseuropæisk inspektion med repræsentanter fra USA og Canada, som har til opgave at skabe et fælles kontrolgrundlag. - Det var en vanvittig god dag, hvor jeg fik stor respekt for det faglige niveau hos de folk. Der er store geografiske forskelle – det er jo ikke det samme at have økologiske grise gående ude om sommeren i Grækenland og i Sverige om vinteren, og det er ikke nogen enkel opgave at få reglerne ensartet!

Ikke sjovt af få for lidt Dagligdagen på Brians farm er ændret på grund af den nye produktion, og arbejdsgange har måttet lægges helt om. - Tro mig, det har givet bøvl! Vi har en masse ekstra registrering, og i det hele taget er produktionen blevet mere tidskrævende. Men vi er motiverede, og både min driftsleder og medarbejderne synes, at konceptet er spændende. Økonomien vil han ikke gå i detaljer med, men ”jeg får mine løbende omkostninger dækket – og nu er der også lidt til mig.” - Friland anerkender, at produktionen er mere krævende, og det er prisen sat retfærdigt efter. Det har også været motiverende for os, siger han og tilføjer med et skævt smil: - I længden er det jo ikke sjovt at få for lidt, for det man laver!

Da Frilands sælgere først fik foden inden for på det amerikanske marked, kastede det hurtigt en ny aftale af sig. - Vi håbede, at det blev lettere at finde flere og større kunder, når vores salgsfolk først havde fået hul igennem. Og nu er det lykkedes at indgå en aftale med en stor fastfood-kæde, der driver mere end 2.500 restauranter på tværs af USA. Kæden er interesseret i vores konventionelle Frilandsgris, og de første containere er netop sendt afsted, fortæller kommunikationsansvarlig i Friland, Kasper Frank. Kasper Frank mener kun, det er begyndelsen, for det amerikanske marked er kæmpestort. Og at det er lykkedes at lande aftaler for både økologiske og konventionelle frilandsgrise, lover godt. Kasper Frank mener kun, det er begyndelsen, for det amerikanske marked er kæmpestort, og at det er lykkedes at lande aftaler for både økologiske og konventionelle frilandsgrise, er meget positivt. Ganske vist har USA luftet planer om en told på al grisekød fra EU, og sådan en told vil også ramme Frilands eksport. - Vi har regnet på det, og gør de alvor af den nye told, vil det stadig være økonomisk fornuftigt for os, siger Kasper Frank. Frilands største eksportmarkeder er fortsat Tyskland, Frankrig og England.

FAKTA For at Friland kan levere slagtesvin til USA skal producenten leve op til krav om: • Ingen brug af antibiotika • Ingen brug af animalsk foder, fx ingen fiskemel • Pattegrisene øremærkes med små blå NOP-øremærke (for det amerikanske National Organic Program). • Certificering i henh. til Global Animal Partnership – det er en dyrevelfærdscertificering • Færre spalter og et større strøet areal • Større totalarealkrav pr. dyr end de danske økologiske arealkrav (ca. 5-10 % mere plads pr. dyr) • Supermarkedskæden Applegates eget tykke regelsæt Vi havde et meget, meget lavt antibiotikaforbrug. Den store ændring er, at nu skal vi dokumentere, at de dyr, der går til eksport, aldrig har set antibiotika, fortæller Brian Holm.

Brian Holm har samlet investeret ca. 1,5 mio. kr. for at honorere kravene.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

SAGRO

”Jeg ser ikke trusler – kun muligheder” Kun ved at blive en del af løsningen på klimaudfordringerne, kan landmænd få del i fortjenesten. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

gøre dansk landbrug fuldt klimaneutralt, så gør ny viden det hele tiden mere sandsynligt, at målet kan nås, mener Thor Gunnar Kofod. Inden for et par år, vil der være programmer, så landmænd kan blive rådgivet om klimaaftryk og miljøbelastning, når de taler med deres planterådgiver – på samme måde, som de i dag bliver det om mark- og gødningsplaner. - Vi skal jo dokumentere, hvad vi gør, understregede han.

20 tons hvede pr. ha - Et grønnere og klimaneutralt landbrug er en kæmpe mulighed. Nu skal vi tage ejerskab. Det kan vi gøre, fordi vi ejer vores egne andelsselskaber. Og er vi en del af løsningen, får vi også som producenter en del af overskuddet. Inden 2050 skal dansk landbrug ved hjælp af innovation og nye teknikker være i stand til at øge udbytterne, så hvede minimum giver 20 tons pr. ha. Uden nogen form for pesticider.

FAKTA I en fyldt sal på Skarrildhus fik henved 100 landmænd i januar inspiration til at gå hjem og sætte mere fokus på at gøre deres bedrift klimaneutral. Bag arrangementet stod SAGRO, Familielandbruget VEST-Jylland, Holstebro Struer Landboforening, Herning-Ikast Landboforening, Jysk Landbrug, og Sydvestjysk Landboforening.

BÆREDYGT OG I

LØ

- Det er den rejse, vi skal på, og i Landbrug & Fødevarer vil vi forsøge at styre tingene, så landmænd kommer til at tjene penge på det, forsikrede viceformanden.

ED GH

KLIM A

Thor Gunnar Kofod slog den optimistiske tone an, da han i januar mødte henved 100 landmænd til klimakonference på Skarrildhus. For godt nok er det nemt at miste pusten, når nye miljøkrav, ekstremt ambitiøse politiske forventninger og en bred offentlig opinion sætter erhvervet under pres. Men næstformanden i Landbrug & Fødevarer ser gode muligheder for, at erhvervet som aktiv medspiller kan vende udviklingen til sit eget bedste. Noget af det, han sætter sin lid til, er bedre management, bedre udbytter, nye staldsystemer, andre afgrøder, for eksempel græsprotein, som der er store perspektiver i. Kvægsektoren skal overleve på at være verdens mest klimaeffektive – og på den afgørende betydning, kreaturer har for biodiversitet og natur. Selvom ingen i dag kender de løsninger, der skal

ER FOR FREM

Lone Andersen, Familielandbruget VEST-Jylland, følte sig næsten blæst bagover af Connie Hedegaards inspirerende oplæg.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ske vi er. Derfor står vi tilbage, mens andre løber med dagsordenen, sagde han. Fra klimachefen på SEGES, Hans Roust Thysen, fik han dog lovning på, at et klimaberegningsværktøj, som SEGES arbejder på, vil være klar til test i slutningen af 2020.

Connie Hedegaard Formand for tænketanken Concito - I er gode og effektive som fødevareproducenter, så hvem er bedre end jer til at vise andre vej? Opgaven er jo at brødføde flest muligt på mindst muligt areal. Det vil handle om at binde CO2 i jord og skove og at udtage lavbundsjorde – og jeg tror jo, at det er vejen til, at I får grønt lys til mere intensiv dyrkning på de robuste jorde. Connie Hedegaard talte også varmt om, hvordan et klimaneutralt landbrug kan blive Danmarks næste store eksporteventyr, som vil skabe job, vækst og velstand i landet. - Men det er ikke en 10-årsplan. Vi skal skynde os, for der er andre ude i verden, der har set mulighederne, og som også har indset, at det kan betale sig at være med på bæredygtighedsdagsordenen.

Solvejg Horst Petersen Virksomhedsrådgiver i SAGRO Udviklingen inden for slagteri- og mejerisektor går stadig mere i retning af, at de mest bæredygtige landmænd belønnes med den højeste pris for deres produkter. - Men ret ryggen! I gør allerede en masse, nu handler det bare om, at I skal gøre jer lidt mere umage og desuden få lagt en langsigtet plan, sagde hun. Som helt konkrete fokuspunkter anbefalede hun blandt andet landmændene at stoppe spild (for eksempel foderspild), at udnytte næringsstofferne bedre, at arbejde med jordfrugtbarheden, at passe på naturen og øge biodiversiteten. Og sidst men ikke mindst: At stræbe efter at blive økonomisk mere robuste.

Kasper Clausen Arla-leverandør og deltager i konferencen - Det har været godt at blive skubbet til, for jeg har ikke været dygtig nok til at sætte et mål og have en strategi for bæredygtighed. Det var superinspirerende at høre, hvordan Thise Mejeri arbejder med forholdet til forbrugerne og deres ønsker.

NOT SO FUN FACTS

– sagt på konferencen: 1/3 af alle fødevarer ender som madspild. 2 ud af 3 bananer bliver aldrig spist.

Kristian Karlshøj Ausumgaard - Hvis du kan aflevere et landbrug, som næste generation har lyst og mulighed for at drive videre, så er du bæredygtig!

Jørgen L. Tørnæs Landmand og deltager i konferencen - Jeg sluser gylle ud tidligt, jeg leverer til biogas og jeg etablerer minivådområder. Men vi mangler værktøjer, der kan beregne, hvor gode og fantasti-

Et amerikansk firma har lanceret ”The impossibel burger”. Kødet er erstattet af kunstigt kød fremstillet af gærceller og blodlegemer. Efter sigende smager det godt og er saftigt. Kun 4 % af industriens overskudsvarme bliver brugt. Den danske afgiftsstruktur forhindrer, at mere overskudsvarme gør nytte.

Løsninger for fremtiden FNs verdensmål blev på konferencen omsat til den enkeltes hverdagsmål. Her er et par eksempler: Nina Svanborgs hverdagsmål:

Lone Andersens hverdagsmål:

1. Vil undgå madrester – alt skal bruges.

1. Vil forbedre affaldssorteringen på bedriften.

2. Hvis foder kan hentes ude i naturen af dyrene selv, så er der bedre end at hente foder hjem.

2. Vil fortsat give plads til flex-jobbere og skoledrenge.

3. Gå mere i genbrugstøj. ”Min vest har sidst siddet på et får”, lød det grinende fra den pelsklædte fåreavler.

3. – Og være god ved manden! (Trivsel er også bæredygtighed!)

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

PLANTER

ØKOLOGI

Landmænd planter træer og skaber naturkorridorer i markerne Skovlandbrug er svaret på mange udfordringer – men EU’s tilskudsregler er på tværs. TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk FORUM – Ved at plante træer, gør vi noget for at modarbejde klimaændringerne. Det straffes vi for. Jeg synes det skriger til himlen, at man kan miste EU-tilskud, hvis man tager noget af marken ud af omdrift for at plante træer. Bjarne Larsen, økologisk landmand i Forum ved Esbjerg, er en af de indtil videre ganske få landmænd, der er begyndt at eksperimentere med

17 M VALNØD

32 M

F O R AG

ÆGTE KASTANJE

HASSEL

ÆBLE, PÆRE & BLOMME

skovlandbrug. Og selvom han er irriteret over, at erne er plantet i dobbelt-rækker med 32 meter hans tiltag for naturen ikke bliver belønnet, men imellem, og i disse mellemrum vil der typisk blive at skovlandbrug tværtimod giver træk i støtten, dyrket en økologisk kornafgrøde. så er han fast besluttet på at fortsætte. For han 80 % af frugtudbyttet forventer han at afsætte via tror på, at han med træer skaber en varig kultur, selvpluk, mens resten og hassel og valnød sælges som forbedrer CO2-bindingen og biodiversiteten i til en grossist. agerlandet. En dansk hotelkæde har vist interesse for at lave Når han råber op i forhold til landbrugsstøtten, så most og cider af Bjarnes æbler, så her er der måske er det et forsøg på at påvirke EU’s kommende fælogså en afsætningsmulighed. les landbrugspolitik. Her er en såkaldt bruttoarealmodel i spil, og den bliver bakket op fra mange Marker uden liv i midten sider, blandt andet af Økologisk Landsforening og For Bjarne er det egentlige mål med skovlandbruLandbrug & Fødevarer. Modellen vil gøget at skabe bedre vilkår for det vilde dyreliv, uden re op med, at landmænd motiveres til at at give køb på effektivitet og udbytte. CASE: FORUM ØSTERGAARD opdyrke arealer blot for at opnå tilskud. Han er meget motiveret af, hvad en biolog konHvis marker i stedet får lov at ligge hen, staterede, da han undersøgte Bjarnes mark, inden eller der plantes træer til skovlandbrug, træerne blev plantet. så vil det gavne biodiversiteten. - Fra læhegn og skel og cirka 30 meter ud i marken - Jeg håber fornuften sejrer, så det blistødte han på fugle, sommerfugle, biller osv. Men ver forhandlet ind som en del af EU’s midt i marken var der ingenting! Bjarne Larsen driver Forum Østergaard, et økologisk planteavlsbrug på 200 hektar ved Esbjerg. 160 ha af disse er i omdrift og dyrkes med dels kløvergræs og frøgræs, dels maltbyg, brødrug, grynhavre, landbrugspolitik fra 2021, siger Bjarne De store, rektangulære marker, som Danmark er raps og vårhvede til konsum. På Forum Østergaard vil Bjarne Larsen gerne drive et landbrug, der i højere grad tager hensyn til natur og klima. Larsen. domineret af, har skubbet til en tilbagegang i dyreverdenen. - Skovlandbrug er et system, hvor der er plads til Har plantet 1.100 træer naturen, men hvor markdriften stadig er effektiv. Selv har han ikke villet vente. Sidste år Træerne står i striber på 8 meters bredde. Imellem plantede han op mod 1.100 frugt- og dem er der 32 meter mark med faste kørespor, der nøddetræer på et 14 ha stort areal. Træ-

FRUGT OG NØDDER I KOMBINATION MED KONSUMKORN

1.100 frugt- og nøddetræer er plantet på en mark på 14 ha. Bjarne Larsen er overbevist om, at skovlandbrug gør en positiv forskel for klima og biodiversitet.

Mellem dobbeltrækkerne af træer skal der dyrkes en kornafgrøde.

Hasselnødder er både sunde og delikate og buskene er desuden et godt habitat for småfauna. De kan med fordel integreres i skovlandbrug, som her på Wakelyns Farm i England, hvor der dyrkes kornafgrøder og græs mellem rækker af hassel.

I efteråret 2019 har Bjarne Larsen etableret et skovlandbrug på 16,4 hektar. Der er tale om et allé-system, hvor rækker af frugttræer og hasselbuske veksler med korn og andre markafgrøder dyrket i baner mellem træerne. PLANTETAL OG DESIGN Der er plantet i alt 800 frugttræer, 280 hasselbuske samt enkelte valnødde- og kastanjetræer i rækken med hassel. Det tilplantede areal udgør ca. 2,1 ha fordelt på fem lige store plantager. Træer og buske er plantet i dobbeltrækker à otte meters bredde (hver dobbeltrække udgør én plantage), dvs. med fire meter mellem de to trærækker i hver plantage. Hasselbuskene er plantet i en indbyrdes afstand à fire meter, mens frugttræerne er plantet med seks meters afstand i rækken. På hver side af de dobbelte trærækker er der et arbejdsareal på to meter fra stammen og ud til naboafgrøden. Banerne med afgrøder er 32 meter brede, hvilket sammen med brede foragre tillader nem adgang med maskiner og redskaber og dermed en effektiv markdrift.

FORAGER

17 M

26 | EN GUIDE TIL SKOVLANDBRUG

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

ARTER OG SORTER Halvdelen af frugttræerne er æbletræer. Resten er ligeligt fordelt mellem pærer og blommer. Hertil kommer hasselnød-

debuske samt enkelte valnødde- og kastanjetræer. FØLGENDE SORTER ER VALGT: • Æble: Discovery, Rød Aroma, Cox Holstein, Rød Belle de Boskoop, Bramley • Pære: Anna, Carola, Concorde, Conference, • Blomme: Opal, Jojo, Haganta, Hanka, Haroma • Hasselnød: Lambert Filbert, Zellernød, Gustavs Zellernød, Emoa • Valnød: Alma, June, Nordals, Fernor • Kastanje, ægte: Marigoule, Rousse de Nay TILSKUD Økologisk arealtilskud er 870 kr./ha. Det er muligt at få et tillæg på 4.000 kr./ha for arealer med frugt og bær på betingelse af et vist plantetal, et mindsteareal på 0,3 ha, samt at arealet dyrkes plantagemæssigt. Designet tilgodeser disse betingelser, idet hver plantage (dobbeltrække) udgør et areal på 0,44 ha, og plantetallet overstiger det krævede (se artsliste med krav til plantetal på side 13). Det samlede arbejdsareal for systemet overstiger de 20 %, som er maksimum for at kunne modtage grundbetaling, men er af Landbrugsstyrelsen accepteret, da det samlede design dyrkningsmæssigt giver mening. 27 |

Fotos: Henrik Hindby Koszyczarek, www.okologisk.nu

Derfor elsker klimaet træer Træer binder CO2, og træernes rødder vil samtidig forhindre kvælstofudvaskning. Dødt ved og løv formuldes og bidrager til jordens nærings- og kulstofindhold.

er tilpasset en gyllevogn på 16 meter og en mejetærsker på 8 meter. Jeg vil spare energi og slitage, fordi jeg skal køre mindre på marken fremover, forklarer Bjarne Larsen. Det samlede udbytte af kornafgrøden regner han ikke med ændrer sig, selvom der nu står træer på marken. Forklaringen er, at afgrøderne tæt ved de 8 meter brede naturkorridorer får læ og varme, så de giver et højere udbytte.

Meget lovende økonomi Driftsøkonom Lars Just Elnegaard, SAGRO, har regnet på økonomien. I Bjarne Larsens tilfælde er det med økonomens ord ”næsten for godt”, for

Bjarne Larsen vil etablere plukselv om nogle år. Men noget frugt skal ende som nedfaldsfrugt – det er et bidrag til det vilde dyreliv og naturens kredsløb.

selv med udgifter til træer, plantning, hegning, pasning osv. så vil bedriften øge sit nuværende DB2 fra 4.000-6.000 kr. pr. ha til 18.000 kr. pr. ha. - Ud fra et økonomisk perspektiv, så ser skovlandbrug meget lovende ud, konkluderer Lars Just Elnegaard. Det gælder også hos Mads Helms i Ejstrupholm. Han har valgt pil, rødel og morbær, selvom han trækkes i støtte, fordi skovlandbruget her skal passe sammen med hans økologiske mælkeproduktion. Træerne er plantet på rækker tværs gennem en afgræsningsmark. Om et par år, når træerne er store nok, kan hegnet om træerne fjernes, så dyrene

kan græsse frit under og af træerne. Der skal også klippes løvhø som foder til dyrene, og endelig bliver der lavet flis, der bruges til strøelse i staldene. Lars Just Elnegaard har hos Mads Helms beregnet et DB2 på 8.900 kr. pr. ha. Et markant løft i forhold til det eksisterende dækningsbidrag. Det er dog baseret på, at Mads vil opnå en højere mælkepris ved Them Mejeri, som har vist interesse for at producere en højværdimælk af mælken fra skovlandbruget. Skulle den plan gå i vasken, vil bedriftens DB2 ikke blive forbedret, men være uændret, viser beregningerne.

FAKTA

www.landsyd.dk

På www.okologi.dk kan du ved at søge på ordet ”skovlandbrug” finde oplysninger om en netværksgruppe om emnet. Der findes også en guide og et inspirationskatalog, som kan downloades HER På Facebook eksisterer der desuden en gruppe om skovlandbrug. I december deltog 60 interesserede i en temadag om skovlandbrug hos Bjarne Larsen. Projektet hedder InTRÆgrer, og det fortsætter her i 2020. Her kan du rekvirere materialer

Vil du vide mere? Vil du vide mere om økonomien i skovlandbrug, kan du kontakte Lars Just Elnegård, tlf. 7660 2187 eller mail: ljn@sagro.dk.

Brug LandSyd til optimering af din ejendomsstruktur gennem sammenlægning, arealoverførsel og udstykning Skal du omlægge jord mellem dine ejendomme eller frastykke et overflødigt bygningssæt? Har du brug for rådgivning om landbrugslovens regler? Har du et stykke natur, som du gerne vil sælge til en ikke-landmand? Har du svært ved at finde rundt i gamle drænkort? Så lad os kortlægge dem for dig, så du kan se dem direkte på din telefon.

Kontakt en af vores specialister og få en uvildig rådgivning Se mere på vores hjemmeside www.landsyd.dk eller på linkedin, hvor du også kan finde kontaktoplysninger til vore mange dygtige medarbejdere.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

Serie om mælkefodring af kalve: 1. Kalve får ikke diarré af for meget mælk 2. To daglige mælkefodringer giver højere tilvækst 3. Mælk fra sut eller skål 4. Vand - det billigste og bedste fodermiddel Følg serien i kommende numre af Grobund.

To daglige mælkefodringer giver højere tilvækst Med et højt og stabilt optag af mælk, vokser kalvene mere og udvikler et stærkt immunforsvar, så de bliver mere modstandsdygtige over for sygdomme. TEKST: Terese Myhlendorph-Jarltoft Kalve- og slagtekalverådgiver Tlf. 2311 8618 · tja@sagro.dk

Der er flere væsentlige vilkår, der gør sig gældende ved valg af antallet af daglige mælkefodringer. Høje mælkemængder over én daglig fodring kræver tilvænning (fysisk udvidelse af løben). Mælk

FAKTA Om Terese Myhlendorph-Jarltoft Kalve- og slagtekalverådgiver Terese Myhlendorph-Jarltoft er uddannet husdyragronom og har arbejdet som kalveog slagtekalverådgiver samt med kalverelaterede udviklingsprojekter i 10 år. I øjeblikket arbejder Terese, sideløbende med sine rådgivningsopgaver, på et ph.d.-projekt, hvor hun bl.a. søger at optimere spædkalves immunforsvar.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

har en passagehastighed på 3 timer, dvs. én daglig fodring resulterer i 21 timer i døgnet på tom mave. En kalv, der ”går i seng” på tom mave, har, særligt i de kolde vintermåneder, svært ved at holde på varmen - og immunforsvaret svækkes. De fleste malkekvægsproducenter tildeler mælk to gange dagligt, men der er altså også nogle, der tildeler én daglig mælkefodring. Ved lav mælkemængde, dvs. 6 liter mælk pr. dag, viser studier, at kalve trives lige godt, om de tildeles én eller to daglige mælkefodringer. Hvis kalvene skal fodres efter deres biologiske potentiale for vækst i deres første 4 leveuger (dvs. 20 % af kropsvægt), resulterer én daglig mælkefodring i en fysisk begrænsning. Høje mælkemængder over én daglig fodring, øger risikoen for overløb af mælk fra løben til vommen, hvilket resulterer i fejlgæring, diarré samt tab af næringsstoffer. To daglige udfodringer er at foretrække, hvis der ønskes en høj tilvækst samt modstandskraft i kalvens første 4 leveuger. Én daglig mælkefodring kan lykkes

under forudsætning af, at kalvene er ældre end 4 uger, at kalvene fortsat tilses minimum to gange dagligt, og at alt andet generelt er i orden. Vær dog opmærksom på, at Dyrevelfærdsmærket kræver mindst 2 daglige mælkefodringer. Referencer kan udleves ved henvendelse til forfatteren.

De tre vigtigste budskaber 1. Kalve yngre end 4 uger, har kun begrænset udnyttelse af energi fra andre fodermidler end mælk 2. Mælk har en passagehastighed på 3 timer, dvs. én daglig mælkefodring giver 21 timer på ”tom mave” 3. To daglige fodringer er nødvendige for at praktisere mælkefodring efter biologisk potentiale for vækst

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK

Medlem af:

Mælkeproduktionsejendom med tilladelse til 140 køer + opdræt

Natur-/jagt og planteavslejendom med 46 ha

Nyhed

Kvægbrug, Tvedvej 16, 7490 Aulum Mælkeproduktionsejendom med tilladelse til i alt 140 køer + opdræt. Til ejendommen hører i alt 47,53

Natur-/jagt og planteavlsejendom, Skærlund Mosevej 12, 7330 Brande 45,8 ha natur-, plante- og deltidsejendom, som er roligt beliggende omkranset af gamle træer og skov.

mindre parceller på henholdsvis 0,4 ha og 1,4 ha ligger lidt længere væk fra ejendommen, hvor det

for Brande med gode handelsmuligheder og særdeles gode vejforbindelser.

ha, der primært er placeret omkring ejendommen og med god bonitet og mulighed for vanding. 2

ene stykke udelukkende er naturareal. Det støtteberettigede areal udgør ca. 41,92 ha, heraf er ca. 3,6

Jordarealet fordeler sig med ca. 35,4 ha ager, ca. 8 ha eng, skov og naturareal. Restarealet er gårds-

ha permanent græs. Resten er gårdsplads, have vej m.v. Besætningen er primært RDM, som er kryd-

plads, vej, markskel m.m. Arealet er beliggende ved ejendommen bortset fra ca. 8 ha dels eng og ager

set med bl.a. Holstein, og der produceres årligt ca. 9.436 kg EKM pr. årsko, som leveres til Arla.

Der medfølger mindre maskinpark til at varetage arbejdsopgaverne omkring fodring og lidt af arbejdsopgaverne i marken. De større arbejdsopgaver så som gyllekørsel, ensilering og såning lejes maskinstationen til. Præsentabelt stuehus fra 1934 med et boligareal på 170 m², hvoraf de 60 m² findes på 1.

salen. Boligen er løbende blevet moderniseret og fremstår præsentabel med facade i røde sten samt betontagsten. Boligen er beliggende i god afstand til Aulum, og haven er placeret med god udsigt over ejendommens marker. Sagsnr. 500-1367 Kontant:

10.900.000

Boligareal:

170 m²

Energimærke:

Ejendommen er beliggende ca. 4 km nord for Blåhøj, hvor der er skole og idrætshal, og ca. 11 km syd

beliggende nord-øst for ejendommen. Arealerne er velegnede til kartofler og med særdeles gode jagtog naturoplevelser bl.a. med strejfende kronvildt.

Boligen er fra 1908 og er total renoveret indvendig i 2015 efter brand, udnyttet i 2 plan, opført i røde

sten, ca. 130 m² bebygget areal. Boligen er bl.a. udnyttet med entré, badeværelse, køkken alrum/stue, mellemgang, 2 værelser og disponibelt rum. Loftetagen er udnytte med stor stue og stort gavlværelse Ældre driftsbygninger i form af lade, stald og maskinhus med stålspær. Sagsnr. 500-1305 Kontant:

4.900.000

Hektar:

130 m²

Boligareal:

Energimærke:

Hektar:

32,6 ha landbrugsjord sælges

Ca. 54 ha landbrugsjord sælges

Økologisk kvægbrug ved Lindknud

Landbrugsjord, Nørreåvej 10, 7451 Sunds

Landbrugsjord, Hjøllundvej 26, 7400 Herning

Kvægbrug, Kjeldbjergvej 7, 6650 Brørup

32,6 ha landbrugsjord beliggende ca. 8 km nordvest for Sunds.

Jorden er beliggende ca. 3 km fra Arnborg by i Herning kommune.

Økologisk mælkeproduktionsbedrift bestående af hovedejendom-

Arealet kan vandes og er særdeles velegnet til kartofler, som har

Her er ca. 42,23 ha agerjord, ca. 6,50 ha permanent græs og det re-

arrondering og en dejlig bolig fra 2009 i 2 plan.

Det tilskudsberettigede areal udgør ca. 31,2 ha. været afgrøden i 2019.

Arealet skal enten drives sammen med en anden landbrugsejendom eller arealoverføres. Sagsnr. 5001318J

Der medfølger ca. 54 ha velarronderet jord, som ligger samlet. sterende areal på ca. 5,33 ha er vej, eng, natur m.v.

Der medfølger 48,73 betalingsrettigheder uden tillæg.

Jorden udstykkes fra en større landbrugsejendom på Hjøllundvej 26, 7400 Herning.

Arealet skal enten drives sammen med en anden landbrugsejendom eller arealoverføres. Sagsnr. 5001291J Kontant:

4.450.000

Hektar:

Kontant:

6.150.000

Hektar:

men på 103 ha og en bygningsløs ejendom på 73 ha, med en god

Der er pt. 145 årskøer. Kostalden er med 123 sengebåse, dybstrøelsesareal og 2 x 8 De-Laval malkestald. Ungdyrstald med plads til 100 kvier på dybstrøelse og foderlade/maskinhus på 1.290 m², 3 køresiloer samt 2 gylletanke på hhv. 1.000 og 1.500 m³.

Jorden består af 155,2 ha grovsandet jord, der kan vandes, 7,3 ha

eng, ca. 5 ha skov og restarealet er bygningsparcel, natur, læhegn m.v. Sagsnr. 500-1241

Kontant: Boligareal:

29.975.000 284 m²

176

Hektar:

Energimærke:

JYSK

Jørn Lauritsen

Allan Elsted Hansen

Jens Ravn

Frederik G. Hansen Salg & vurdering

Salg & vurdering

Tlf.: 2334 7068

Tlf.: 2557 9851

Tlf.: 2422 9900

Tlf.: 2989 4029

Tlf.: 6175 7188

Ejendomsmægler MDE

Salg & vurdering

Claus Brødbæk

LandboGruppen

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

KVÆG

Mere plads til kalve, kvier og køer – så snart der er råd! Staldskole går i dybden med dyrevelfærd i økologisk mælkeproduktion - og tager koens følelser alvorligt. TEKST: Karsten Jensen Kvægrådgiver Tlf. 9629 6840 · kkj@sagro.dk

I et projekt støttet af Mælkeafgiftsfonden opfordres landmænd til at sætte dyrevelfærd på dagsordenen i forbindelse med møder i Staldskolen. Ideen er, at deltagerne gennem diskussioner skal få et mere klart billede af, hvad der kan forbedre dyrevelfærden, og hvor det giver bedst mening at sætte ind. En lokal staldskolegruppe bestående af 5 landmænd og 3 af deres medhjælpere tog emnet op ved et staldskolemøde for nylig. En række udsagn blev sat i forhold til dyrets biologiske funktion (er dyret sundt og trives), dyrets følelser (smerte og ubehag) og endelig dyrets muligheder for at leve så naturligt et liv som muligt. Når vi for eksempel tager kalven fra koen et døgn efter fødsel, kan det påvirke kalvens trivsel, og både ko og kalv føler smerte ved adskillelsen. Og det er ikke naturligt for ko og kalv, at de kun har ét døgn sammen.

Bedre dyrevelfærd i mælkeproduktionen I gruppen er der enighed om, at det kan være godt for kalven at blive hos moderen i nogle dage efter fødsel, selvom der kan være store praktiske pro-

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

blemer med at skaffe plads til, at det kan lade sig gøre. Vi skal passe på ikke at ”menneskeliggøre” vores husdyr. Til gengæld skal det have høj prioritet, at kalvepasserne har tid og plads til at skabe en god relation til kalven, når den tages fra. Denne tidlige menneskelige prægning af kalven er vigtig.

ning, er der større risiko for indtrængning af bakterier i yveret. Deltagerne kunne altså sagtens finde forslag til, hvordan forbedring af dyrevelfærd kan løse problemer i den daglige produktion. Værten vil følge op på og igangsætte de foreslåede tiltag.

For højt celletal – har det relation til dyrevelfærd?

Mere plads til dyrene!

Et af de problemer, gruppen sammen med værten slog ned på, var forhøjet celletal hos malkekøerne på den bedrift, vi besøgte. Efter en livlig diskussion, var der enighed om, at forbedring af dyrevelfærd for køerne kan være med til at sænke celletallet. Ved at etablere et udeareal i tilknytning til stalden, så dyrene frit kan gå ud og ind hele døgnet, opnår man en lavere belægningsgrad. Det vil få dyrenes stressniveau til at falde og dermed øge sundhedstilstanden. Opsætning af et ekstra drikkekar giver dyrene bedre mulighed for at få dækket deres væskebehov, når de har lyst til at drikke. En ændring af drivveje i forbindelse med malkning, så køerne går direkte ud til frisk foder på foderbordet efter malkning, giver en mere naturlig rytme for køerne. Pattekanalen får tid til at lukke sig, inden koen går hen for at lægge sig i sengebåsen. Hvis koen derimod lægger sig hurtigt efter malk-

Landmænd kan og bør forbedre dyrevelfærden, og det er vigtigt løbende at arbejde med det i hverdagen, mener gruppen, der umiddelbart slog ned på følgende: • Rolig omgang med dyrene • Flyt altid dyrene mindst 2 og 2 sammen, så de ikke kommer til at føle sig alene. • Hold øje med steder i stalden, der kan give skader på dyrene (og få det fikset). Til slut fik deltagerne spørgsmålet, hvad de ville gøre omkring dyrevelfærd, hvis økonomien i mælkeproduktionen blev kraftigt forbedret (+ 50 øre pr. kg mælk). Svaret var entydigt: Skabe mere plads til dyrene! Både for kalve, kvier og køer – og ikke mindst skal kælvningsfaciliteterne opprioriteres.

ØKOLOGI

Undgå hængekøjen i ydelseskurven Sæt dig som mål, at du fra i år ikke vil have et stort ydelsesfald, når afgræsningen går i gang. TEKST: Louise Hilligsøe Kvægrådgiver Tlf. 7660 2377 · lkh@oerd.dk

Et nyt år med nye mål. ØkologiRådgivning Danmark inviterer igen i år alle interesserede med i vores ”Eliteafgræsning”, hvor vi gør vores bedste for at hjælpe økologiske mælkeproducenter med at indfri deres mål. I foråret inden afgræsningssæsonen starter, mødes deltagerne og sætter et mål for ydelsen og græsoptaget hen over sommeren. Vi lægger en plan for antal besøg, og hvor mange foderkontroller vi skal føl-

ge op med. Ideelt set bør der være en foderkontrol om ugen, men realistisk set er det i perioden fra maj til august hver anden uge, og derefter en gang i måneden. Ud fra foderkontroller optimerer vi hele tiden fodringen i forhold til græssets næringsstofindhold. Det betyder ikke en ny foderplan hver anden uge – det betyder blot, at vi hver gang forholder os til, om der skal justeres en smule op eller ned i den andel af næringsstoffer, vi kan styre – dem i foderplanen. Kraftfoderniveauet er gerne betydeligt lavere først på afgræsningssæsonen i forhold til midt og sidst på sæsonen. Deraf behovet for de hyppige opfølgninger. Ud fra foderkontrollerne og supplerende oplysninger taster vi rådgivere oplysninger ind i et opfølgningsark, hvor

Tabel 1. Alle besætninger er stor race med konventionel malkning

Ved sidste foderkontrol: Græsoptagelse Græsoptagelse til dato Dage mellem afgræsning Restbeløb Celletal Året til dato Opnået ydelse i forhold til forventet gns Udbytte i afgræsningsmarken Ha/ko opnået Gns. Dage mellem afgræsning Mælkepris gns. Foderpris gns Restbeløb (gns) Dage på græs

Anonym besætning

Sammenligningsgruppe 6 besætninger

Gennemsnit alle 34 besætninger

3 1.603 5 54,3 117.000

2,7 1.256 13,7 53,4 181.000

2,2 1.118 9,7 56 198.235

107,1 5.682 0,36 5 3,42 1,68 62,41 194

101,5 5.819 0,37 11,8 3,34 1,81 57,76 188

99,7 5.997 0,3 9 3,39 1,85 59,9 182

Gennemsnit

Laveste

Højeste

1.118

478

2.290

6,1

2,8

11,0

5.994

2.032

8.953

99,7

89,8

109,3

59,90

49,60

71,80

Foderpris (kr./kg TS)

1,85

1,55

2,26

Mælkepris (kr./kg)

3,39

2,99

4,36

Græsoptagelse (kg TS/ko) Græsoptagelse (kg TS/ko/dag) Udbytte på afgræsningsarealer (kg TS/HA) Opnået ydelse Restbeløb (kr./ko/dag)

Mest muligt græs i køerne 2019 gennemførte 34 besætninger eliteafgræsning. Det vil sige, at der rettidigt blev lavet foderkontroller, så datagrundlaget var tilstrækkeligt. I tabel 1 kan ses nogle af resultaterne fra 2019. Det skal siges, at besætningen med det største optag også formåede at øge årsydelsen hen over sommeren, men generelt var der ikke i de 34 besætninger en tydelig sammenhæng mellem ydelse og græsoptag, så en høj græsoptagelse er ikke lig med en lavere ydelse. Målet er derfor ikke bare at få mest muligt græs i køerne uden overhovedet at tænke på ydelsen – det skal hænge sammen. Målet for ydelse og græsoptag sættes også ud fra, hvor mange ha, der ligger til afgræsning, markernes mulige græsvækst m.m. Udbytte på græsmarkerne er inkl. eventuelle slæt taget på afgræsningsmarkerne. Under planlægning af afgræsningssæsonen sættes der mål om ydelse, som tidligere nævnt, ud fra en prognose. Som det fremgår af tabel 1, blev målet for ydelse stort set nået i de fleste besætninger. Når vi snakker økonomi, kan der også hentes penge på god afgræsningsmanagement og ved at have fokus på selvforsyning (mindst muligt indkøbt foder). I tabel 2 kan vi også se restbeløb, foderpris og mælkepris. Restbeløbet lå rigtig pænt i en god andel af besætningerne - 2 besætninger lå over 70 kr./ko/dag og 7 besætninger lå over 65 kr./ko/dag.

FAKTA

Tabel 2.

Eliteafgræsning 2019

de deltagende besætninger benchmarkes med hinanden.

Kvægrådgiverne i ØkologiRådgivning Danmark er klar til at oprette nye afgræsningsgrupper. Er der blandt konventionelle bedrifter et ønske om at være med, så kan det også lade sig gøre. Eventuelt kan der være grundlag for at danne en selvstændig gruppe. Kontakt kvægrådgiverne på tlf. 7660 2334

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

ØKONOMI

Positivt dilemma for svineproducenter Når der er penge til at polstre sig, hvordan vælger man så den klogeste metode? TEKST: Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk

Siden begyndelsen af 2019 har mange svineproducenter befundet sig i en højkonjunktur med fornuftige priser på svinekød og smågrise. Med de gode tider oplever landmændene en kraftig styrket likviditet. Det stiller flere i et uvant dilemma, for hvordan anvender man den kærkomne overskudslikviditet, så bedriften bedst muligt bliver rustet til en fremtidig lavkonjunktur? Overordnet kan der vælges mellem følgende muligheder: • Spar pengene op • Nedbring gælden • Selvfinansier investering Hvis man vælger at spare pengene op, risikerer man negativ rente, typisk 0,75 % p.a. Man kan vælge at købe værdipapirer, hvilket er forbundet med risiko og omkostninger. Husk, der er tale om driftskapital, som hurtigt skal kunne stilles til rådighed for bedriften igen, hvis det bliver nødvendigt. Spørg altid din økonomirådgiver om, hvorvidt anbringelse kan give problemer for virksomhedsordningen. Fordelen ved opsparing er, at det er en meget tilgængelig reserve, som virksomheden

hurtigt kan råde over. Ulempen er, at det let koster lidt penge at opspare driftskapital i forhold til gældsnedsættelse. Mange har behov for at nedbringe gælden. I første omgang skal man nedbringe den kortsigtede gæld i banken. Start med kassekreditten og banklån med kortest restløbetid. Hvis der fortsat er likviditetsoverskud, kan banklån med længere løbetid indfris. Det er ikke nødvendigvis optimalt at begynde at indfri realkreditlån, fordi disse lån generelt er en billig finansieringsform. For den enkelte landmand vil en gældsnedbringelse i princippet kunne give anledning til lavere renter og bidragssatser på den resterende gæld på grund af en bedre soliditet. Det forbedrer igen muligheden for at modstå fremtidige økonomiske nedgange. Ulempen ved at bruge overskudslikviditeten til gældsnedsættelse er, at man ikke nødvendigvis kan få lånet/kassekreditten igen, hvis der bliver behov for det. Selvfinansiering af investeringer er en sidste mulighed. Her er det yderst vigtigt, at investeringen er lønsom, det vil sige at den skal tilføre virksomheden værdi i de efterfølgende år. Hvis pengene først er brugt til investeringer, er de ikke til rådighed igen i dårlige tider. Belåning af friværdien er måske slet ikke mulig og et salg kan medføre store tab.

Styrk det finansielle beredskab

fra banken viser, at det kan være afgørende for bedriftens fremtid, at der er likviditetsreserver til rådighed. Grove tommelfingerregler for minimumskrav til finansielt beredskab, pct. af normaldækningsbidraget: Specialiseret smågriseproduktion.....................60 % Specialiseret slagtesvineproduktion.................30 % Integreret produktion......................................... 40 % Malkekøer.............................................................. 10 % Slagtekalve.............................................................15 % Korn, grovfoder......................................................15 % Frø, raps, kartofler................................................20 % Kravene kan modereres, hvis der er stor skatteevne. Eksempel: Dækningsbidrag smågriseproduktionen: 2.800.000 x 60 %:................................... 1.680.000 kr. Dækningsbidrag markbrug: 400.000 x 15 %............................................. 60.000 kr. I alt ......................................................1.740.000 kr. Det kan altså være store beløb, der bør være til rådighed som reserver, hvis man skal være sikker på at kunne modstå prisudsving m.m. Den enkelte bør finde sin egen kombination af de tre nævnte muligheder for at anvende sin overskudslikviditet. Samtidig må man glæde sig over, at det er et positivt problem, der arbejdes med.

De seneste års erfaringer med at skaffe likviditet

Ulovlige aktionærlån TEKST: Palle Høj Direktør, SAGRO Tlf. 9629 6650 · pah@sagro.dk

Erhvervsstyrelsen offentliggjorde den 4. november 2019 en vejledning om blandt andet revisorers pligt til at foretage underretning til bagmandspolitiet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), i til-

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

fælde, hvor der kan være mistanke om hvidvask – herunder ulovlige lån. Af vejledningen fremgår, at revisorer skal foretage indberetning til Hvidvasksekretariatet hos SØIK i alle tilfælde, hvor de konstaterer ulovlige lån hos deres kunder. Indberetningspligten gælder, uanset om kunden har til- eller fravalgt revision/udvidet gennemgang og dermed også i rene assistancetilfælde. På grund af revisorers tavshedspligt må de ikke orientere deres kunder om sådanne indberetninger.

Indberetningspligten gælder for alle ulovlige lån uanset disses størrelse, og uanset om lånet efterfølgende er indfriet, ændret til løn eller fordringen er udloddet. Revisor har desuden pligt til at indberette til SØIK, hvis der er fejl eller mangler i selskabets ejerregister hos Erhvervsstyrelsen. Som revisor er man altså, foruden at være revisor for selskabet/kunden, af myndighederne også pålagt at være offentlighedens tillidsrepræsentant.

ØKONOMI

SAGROs kunder er gået digitalt Landmænd i SAGROs område er blandt de flittigste brugere af digitale regnskabsløsninger. TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk SAGROs kunder er i den grad kommet med på bølgen, når det handler om at bruge de muligheder, der ligger i digitale muligheder som e-faktura, regnskabsprogrammet Summax, eOverblik og Dashboard. Siden 2013, hvor e-arkiv blev lanceret, bruger nu mere end 20 % af SAGROs kunder muligheden for at oprette og bruge et elektronisk arkiv. Endnu større har interessen dog været for at kunne få meget aktuelle KU-posteringer fra bankerne. Her er omkring hver tredje SAGRO-kunde nu kommet med på vognen. Når først landmændene vælger at gå den digitale vej, er der en række muligheder, der åbner sig, og som gør den administrative hverdag meget lettere. Det handler om, at der kan oprettes e-arkiv, at bilag let kan scannes, bilag kan arkiveres, betalinger kan foregå digitalt, og med Summax kan bogføringen, fakturering og arkivering foregå digitalt.

Det sikrer, at brugerne dels får et godt overblik selv, men lige så vigtigt er det, at tallene kan indgå i den dialog, som landmændene har med deres rådgivere. Med aktuelle og opdaterede regnskabstal åbner der sig nemlig gode muligheder for at reagere hurtigere på oplysningerne og bruge dem som et ledelsesværktøj på bedriften.

Frontløberne fortsætter SAGROs kunder ligger endda helt i front, når der er tale om brugen af eOverblik og Dashboard. Det er grafiske fremstillinger af den økonomiske situation her og nu på gården. Små 100 af SAGROs kunder har efterhånden afprøvet værktøjerne på deres bedrifter. Både eOverblik og Dashboard er under løbende tilpasning ud fra de erfaringer, brugerne gør sig, og de udfordringer, de møder. - Men de brugere, vi har i gang med det, ser potentialet i det hurtige overblik, det giver dem, siger digitaliseringskonsulent i SAGRO, Rasmus Nielsen. På sigt vil det blive et rigtigt godt værktøj i dialogen mellem landmændene og deres rådgivere.

"Landmænd ser potentialet i at få det hurtige overblik digitalt." Rasmus Nielsen, digitaliseringskonsulent, SAGRO

Totalrådgivning der dækker byggeprojektet fra start til slut ✓ Kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Bygherrerådgivning ✓ Myndighedsbehandling ✓ Teknik‐ og energirådgivning ✓ Licitation ✓ Tilskudsansøgninger

✓ Boligbyggeri ✓ Skadesopgørelser ✓ Beholderkontrol

Vi giver altid et godt tilbud – og deltager gerne i en uforpligtende snak – kontakt os på 9713 1211

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

GRISE

Grisene er testpiloter 4.000 grise tester foder for producenter. TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk

HERNING – På en ellers traditionel svineproduktion hos Sven Agergaard ved Herning, går nogle tusinde grise og er med til at teste foder og måske finde løsninger for fremtidens foder. Det er SvineRådgivningen, der i 2015 etablerede TestGris med henblik på at tilbyde foderproducenter muligheden for at teste deres foder. Det har både danske og udenlandske producenter nu taget til sig i et omfang, så testfaciliteterne på de såkaldte Flex-tests er optaget et år frem.

Test på tilvækst I praksis fungerer testene ved at testgrisene får de foderblandinger, som TestGris-kunderne ønsker at afprøve. De ansatte hos Sven Agergaard passer grisene, som den øvrige besætning, og herudover

vejer de grisene hver anden uge for at se, hvordan de forskellige foderblandinger påvirker deres tilvækst. - Med 4.000 grise til hver testkørsel, får vi en stærk statistisk sikkerhed for vores forsøg, siger Dorthe Carlson, der er forsøgsleder på TestGris. Det er faktorer som blandingernes effekt på grisenes tilvækst og foderudnyttelse, der er af interesse for fodervirksomhederne. Virksomhederne bruger testmulighederne som en del af deres udviklingsarbejde, mens andre har brug for at kunne dokumentere indhold og effekt i forhold til en EU-godkendelse. Atter andre bruger tests til at benchmarke deres produkter i forhold til konkurrenterne. Hertil kommer, at der er meget fokus på at finde alternativer til brugen af zinkoxid. Det har i mange år været brugt som et middel til at reducere udbrud af diarré efter fravænning og således få gang i grisenes foderoptagelse og

tilvækst. Men da der er tale om et tungmetal, som er uønsket på markerne, er det forbudt at bruge fra juni 2022. Derfor er der stor interesse for at finde et effektivt alternativ.

Flest fra udlandet I dag er der faktisk flest udenlandske virksomheder, der lader deres foder teste, fordi TestGris er en unik mulighed for at få foderet testet af en uvildig part under danske produktionsforhold. En del af testresultaterne bliver efterfølgende gjort offentligt tilgængelige og kan blandt andet ses på SvineRådgivningens hjemmeside.

Dorthe Carlson, forsøgsleder på TestGris. Foto: Grovvarenyt GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

GRISE

Nyt fokus på pattegrisedød

Smågrise – hele vejen rundt

PattegriseLIV vol. 2.0 er i gang – og yderligere to hold staldskoler starter senere. TEKST: Allan Mikkelsen SvineRådgivningen Tlf. 2949 6853 · abm@sraad.dk For første gang i mere end ti år var der i 2018 en stigning i den totale pattegrisedødelighed. Landsgennemsnittet i 2018 ramte nemlig 22,5 % dødelighed, efter kurven i mange år ellers har været støt faldende. Branchen har lovet, at vi kan reducere dødeligheden til 20 %. Derfor er der nu sat et nyt projekt PattegriseLIV vol. 2.0 i gang - i samarbejde mellem den lokale rådgivning og SEGES.

11 landmænd deltager

de endnu mere intensivt og målrettet med deres pattegriseoverlevelse hen over foråret 2020. Hver af de deltagende besætninger får 5 rådgivningsbesøg, hvor den enkelte besætning er i fokus. Der laves handlingsplaner efter hvert besøg, hvor det afklares, hvad der målrettet skal arbejdes med inden næste besøg. Derudover afholdes 5 staldskoler, hvor de farestaldsansvarlige opdateres med nyeste viden og kommer med indspil til hinandens problemstillinger i dagligdagen. Vi ser frem til at følge arbejdet og resultaterne heraf. Efter sommerferien er vi klar til at sætte to nye hold smågriseproducenter i gang med PattegriseLIV, og her får nye mulighed for at være med og høste gode erfaringer fra projektet.

Vi søger besætninger, der ønsker at være med i vores nye koncept Elite Smågrise. Kontakt SvineRådgivningen og hør mere, hvis du ønsker: • En toptrimmet produktion med tjek af arbejdsrutiner • Fokus på foderøkonomi og dermed bedre bundlinje • Afdækning af de flaskehalse i besætningen, som kan være en stopklods for at lykkes, -vi kigger på hvilke investeringer, der er nødvendige for at komme i mål • Deltagelse i staldskole, som er et unikt forum sammen med andre producenter med samme fokus • At se frem mod juni 2022, når der ikke mere må bruges zink For at være med skal du have lyst til at gøre en indsats og prøve ting af. En valid E-kontrol er nødvendig, og vejehold af grisene skal igangsættes. Tilvæksten de første to uger bruges som benchmark til andre deltagende besætninger, og vi har referenceværdier fra vores forsøgsstation Skjoldborg. Har du lyst til at høre nærmere, så kontakt SvineRådgivningens Team Ernæring/Grise i Vækst på tlf. 7015 1200.

Fra SvineRådgivningen deltager 14.500 søer fordelt på 11 landmænd. De har alle valgt at arbej-

DLR Kredit - når der skal realkredit til at realisere drømmen Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit

Hurup Thy

Område 67 Hans Henrik Kjær Højsetvej 12 6534 Agerskov 22 28 10 33 hhk@dlr.dk

Område 68 Kristian Clausen Frydendalsvej 11 Nordenskov 6800 Varde 24 22 99 68 kc@dlr.dk

Område 70 Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov 24 22 99 70 sis@dlr.dk

Område 72 Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted 24 22 99 72 stl@dlr.dk

Område 74 Torkil Kvartborg Bjalderbækvej 7 7400 Herning 20 41 51 08 97 14 34 24 tk@dlr.dk

Område 76 Anders Mejdahl Agerskovvej 6 Hygum 7620 Lemvig 24 22 99 16 am@dlr.dk

Område 78 Thorvald Mortensen Følvigvej 7 Vile 7870 Roslev 24 22 99 22 tm@dlr.dk

Område 80 Peter Ejnar Stræde Sønderbyvej 3 Stauning 6900 Skjern 24 22 99 50 pst@dlr.dk

Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern 24 22 99 53 flm@dlr.dk

Nykøbing M

Harboøre

Skive Vinderup

Lemvig

Struer

Viborg

Holstebro

Ulfborg

Ringkøbing

Hvide Sande

Område 61 Jens Hasling Frandsen »Agentoft« Jelsvej 37 6630 Rødding 24 22 99 61 jhf@dlr.dk

Silkeborg Bording

Herning

Odder

Brande Give

Esbjerg

Fanø

Grindsted

67 Ribe

Samsø

Vejle

Fredericia

Vejen Kolding

Vamdrup Rødding Christiansfeld

Mandø

Rømø

Horsens

Ølgod

Varde

Blåvand

Århus

Them

Skjern

Gram

Skærbæk

Haderslev

Højer Tønder

www.dlr.dk

er realkredit

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

FORSIKRING

Forsikringsrådgivning var 30 mio. kr. værd Brand og et trægt forsikringsselskab var ved at tappe energien af ejer af herregård.

Foto: Flemming Karlsen, Lolland-Falsters Folketidende

TEKST: Steen Ancher, kommunikationschef Tlf. 9629 6617 · sta@sagro.dk NYKØBING FALSTER - Selvfølgelig tvivler man undervejs, men jeg er blevet holdt oppe af min stædighed og de rådgivere, jeg har haft. Thomas Højgaard, Orupgaard på Falster, fik den 22. april 2015 det skræmmende telefonopkald, at hans hønseri på 4.000 kvadratmeter brændte. Det blev starten på en lang og krævende periode med slagsmål med forsikringsselskabet Topdanmark om erstatningen. - Jeg er så lykkelig for, at vi havde DLBR Forsikring med, for uden dem var vi blevet kørt fuldstændig bag af dansen, siger Thomas Højgaard. Et årelangt forløb og retssager endte i efteråret 2019 i et forlig og en samlet erstatning på 30 mio. kr. - kort før endnu en retssag var berammet. Thomas Højgaard tvivler på, at det var gået hans vej uden professionel hjælp.

Kan jern brænde? Men tilbage til april 2015: Thomas Højgaard troede ikke sine egne ører, da hans børn ringede, at der var brand i hans bare 10 år gamle hønseri.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

- Det var jo jern det meste, så hvordan skulle det kunne brænde, tænkte han. Da han var sluppet ud fra et møde og fri af trafikken i København og små fire timer senere nåede til Falster, var bygningen på 4.000 kvadratmeter jævnet med jorden, og samtlige 30.000 høns var døde. En taksator for Topdanmark kom til stede fire timer senere, og i mellemtiden havde Thomas Højgaard selv kontaktet Niels Flade fra DLBR Forsikring, der i forvejen er hans rådgiver på forsikringsspørgsmål. En uge efter branden blev der afholdt møde med Topdanmarks taksator. Thomas Højgaard og hans rådgivere lagde op til en straks-opgørelse, men forsikringsselskabet valgte at hjemtage tilbud på nyt byggeri, selvom det indebar en udgift til nye tegninger, og at Topdanmark desuden skulle betale et driftstab på 230.000 kr. månedligt frem til et nyt hønseri stod færdigt. Først i januar 2016 var bygningsopgørelsen færdig. Bygningerne blev vurderet til 17,2 mio. kr., og der gik så frem til årsskiftet, før licitationen og kontraktforhandlinger var på plads.

Topdanmark lukker kassen Efter branden beslutter Thomas Højgaard at ændre bedriften til økologi. I april 2016 standser Topdanmark udbetalingen af driftstab, da de mener, at perioden er udløbet. Efter et møde, genoptages erstatningen dog, men stopper igen i september 2016, da Topdanmark mener, at selskabet ikke er orienteret om Højgaards planer om at skifte til økologi, og at byggeriet ikke svarer til det, der er brændt. Thomas Højgaard får igen assistance fra DLBR Forsikring, men Topdanmark kan ikke overbevises, og sagen ender derfor hos advokaterne. Thomas Højgaard stævner Topdanmark, og oplever at forsikringsselskabet kommer med ”den ene obskure påstand efter den anden”. - Det er meget et psykologisk spil, hvor det virker som om, de prøver at køre mig ned, og det kunne de nok også have gjort, hvis jeg ikke havde haft rådgiverne ved min side, siger Thomas Højgaard Topdanmark mener i øvrigt heller ikke, at Thomas Højgaard er berettiget til at få driftstabserstatning i den periode, kommunen har behandlet sagen. Forsikringsselskabet refererer til, at der på kommunens hjemmeside er angivet en sagsbehandlingstid på 14 dage og vil derfor ikke betale i

FORSIKRING Billeder fra den voldsomme brand i hønseriet ved Nykøbing Falster i 2015. Fotos: Claus Hansen, Lolland-Falsters Folketidende

de fem måneder, det tog at komme gennem den kommunale behandling. - Heldigvis havde vi dokumentation for alt, hvad vi havde gjort med at sende ind og rykke kommunen, så det kunne ses, at det ikke var os, der havde forsinket forløbet, siger Thomas Højgaard. Tre uger før den berammede retssag henvender Topdanmark sig om et forlig. Thomas Højgaard indvilliger i at få 4,7 mio. kr. i erstatning for driftstab, hvor han ellers havde krævet 5,3 mio. kr. Hertil kommer så renter af beløbet på 8 % i proces-perioden, i alt 600.000 kr. Det beløb afviser Topdanmark i første omgang at betale, men med DLBR Forsikrings mellemkomst anerkender Topdanmark efterfølgende kravet.

Endnu et slag Sideløbende med tvisten omkring driftstab, stod et slag omkring dyrene, der var brændt inde. Top-

Thomas Højgaards råd til alle - uanset bedriftens størrelse – er at have en rådgiver med sig omkring forsikringer. Brug en forsikringsrådgiver, siger Thomas Højgaard. Det koster – men det lønner sig.

FAKTA DLBR Forsikringsmægler er uafhængig af forsikringsselskaberne og varetager alene kundens interesser.

- Det har været et stort pres at køre to retssager. Jeg er jo et almindeligt menneske, der ejer en virksomhed, der aldrig plejer at føre retssager. Hvis jeg ikke havde haft professionel hjælp med det forsikringsmæssige, ved jeg da ikke, hvor det

Håndbog

Ellen Mar

Håndbog

ie Kaae

for enke

Opslagsb ogen for dig, der vil de økonom have et ove iske konsek rblik ove venser af r at miste sin partne r.

for enke

Muligheden for særeje Oprettelse af testamente Formuedeling ved skilsmisse og dødsfald Regler om de økonomiske forhold i ægteskab/papirløst samliv Arvelovens regler om arv til ægtefælle, samlever m.m.

ie Kaae

Tænk, hvi s din ma nd, børnen ikke kom es far, plu hjem. Det dselig en er tanker dag , man hel st skyder Men det fra sig. er klogt at tænke mu nødvendig ligh eden ige e forholdsr nnem og egler, som tage testament f.eks. opr e. ettelse af Lever du i et parfor hold, vil alene. Hva én af jer en dag bliv d er de øko e nomiske hvordan konsekven griber ma ser, og n alt pap irarbejdet an? Her er hån dbogen, som giver dig reglerne. et overbli Bogen for k over alle tæller, hvo levende rdan du som partner er den efterstillet, og kan forber hvordan ede sig på man rent juridisk en dag at være ale ne.

Se mere på www.dlbrforsikring.dk

Ellen Mar

• • • • •

Det koster – men det lønner sig

Et stort pres

Få et GRATIS familietjek – hvor vi bl.a. gennemgår:

var endt, siger Thomas Højgaard. Min fornemmelse er, at forsikringsselskaber prøvede at presse mig i håbet om, at jeg ikke havde råd til at sige nej til deres tilbud.

danmark mente, at de reelt ikke tilhørte Orupgaard, fordi hønnikerne blev betalt af løbende i takt med, at de producerede æg. Den sag endte i byretten, og Thomas Højgaard er tilfreds med, at Topdanmark blev pålagt at udbetale en erstatning på 5,4 mio. kr. Efterfølgende forsøgte Topdanmark ifølge Thomas Højgaard at slippe for at betale renter af 5,4 mio. kr. i den periode, der var gået med tvisten. Men efter at DLBR Forsikring blev bragt på banen igen, indvilligede Topdanmark i at betale beløbet på de 600.000 kr.

Forfatteren:

Ellen Mar ie Kaae er advokat mange års med erfaring i dødsbobe og testamen handling tsskrivning.

Hun kan kontakte s på ems@tellus.d k eller tlf. 76 60 23 30. Se også advo katfirmaets hjemmes www.tellu ide s.dk

Få et G R eksem ATIS p opslag lar af ”Håndb sbogen og for enker”

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

SET I BAKSPEJLET

kommer Vi er helt oppe at flyve – og det temmelig , lille s vore ser du du også, hvis tationsfilm. anderledes og lidt skæve præsen

Klik og se filmen

New York Times sendte en journali danske svineproducenter har kun st til Danmark for at finde svar på, hvordan net Resultatet var en stor artikel med sænke antibiotikaforbruget til et minimum. bl.a. Søren Søndergaard.

De følelsesmæssige hin dri Hos SAGRO i Esbjerg hør nger kan være store, når livsværket skal sælge te s. økonomi og jura i relatio Erik Winther Andersen og 90 andre om psykol ogi, n til generationsskifte.

ker il kvit og frit hente to flas triber i 2020, kan fra apr med ingredienser fra nas fau t såe får der , Alle gget GROs huse. Øllen er bry faunastribe-øl i et af SA k. er.d rib ast aun w.f ww på faunastriber. Læs mere

SAGROs kampagne om arbejdssikkerhed samlede i november 130 til en aften, hvor flokken her gav gode råd. Christine Hansen Birkegaards fortælling om arbejdsulykken, hvor hun mistede sin forlovede, gjorde størst indtryk.

”Vi skal ikke holde op med at producere kød. Vi skal bare producere kødet på en ordentlig måde.” Sagt af Tom Axelgaard, pioner indenfor svineproduktion i Østeuropa, på velbesøgt møde i Jysk Landbrug.

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

KALENDER Læs flere detaljer om arrangementerne på www.sagro.dk Samme indhold som ovenstående møde. Dog er der her oplæg ved Filip Friis, der har købt en ejendom i familiehandel. (Erstatter Nikolaj Bjerrums indlæg) Tilmelding senest den 2. marts på tlf. 7021 4000 eller www.sagro.dk.

FEBRUAR

Fra 200 km i timen til 2 km i timen Lørdag den 29. februar kl. 10.00 - 12.00 hos Bjarne Hansen, Tykhøjet Vej 52, Give

Jysk Landbrug inviterer til kaffebordsmøde om overgangen fra aktivt landmandsliv til tilværelsen bagefter. Socialrådgiver Bente Bendix deltager i mødet. Efter mødet er der mulighed for at ”sparke dæk” ved en større samling af veterantraktorer.

MARTS

Workshops med Ida Auken og Tommy Ahlers Mandag den 2. marts kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, Herning

Over en workshop på godt to timer skal deltagerne komme med klimatiltag, innovationsmuligheder og bæredygtighedsideer til, hvordan landbruget kan bidrage til at nå regeringens 70 %-målsætning og landbrugets ambition om at være klimaneutral i 2050. Arrangeret i samarbejde mellem Tænketanken Frej og foreningerne bag SAGRO. Tilmelding sker ved mail til Niels Kristian Fruergaard nkf@sagro.dk senest 14. februar.

Møde med Fødevareminister Mogens Jensen og Martin Merrild Mandag den 2. marts kl. 19.00 Birk Centerpark 24, Herning

Kom og hør om forårets varmeste politiske emner og deltag i debatten. Foreningerne er vært ved kaffen.

SENIORKLUBBER

Generalforsamlinger Tilmelding senest fredag den 28. februar på tlf. 7021 2040 eller på arrangørernes hjemmesider: Herning-Ikast Landboforening, Jysk Landbrug, Holstebro Struer Landboforening, Sydvestjysk Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland

Køb af landbrug – perspektiver for fremtiden Tirsdag den 3. marts kl. 17.30 – 21.30 hos SAGRO, Nupark, 47, 7500 Holstebro

Hvilke muligheder er der for etablering, og hvordan ser indtjeningsmuligheder ud fremover. Og hvilke ejerformer er relevante? v/ virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen, SAGRO. Desuden oplæg ved Nikolaj Bjerrum, der har købt gård i fri handel, og Morten Jacobsen, der driver gård sammen med en investor. Flere af SAGROs rådgivere har indlæg om finansiering m.m. Se fuldt program på www.sagro.dk. Tilmelding senest den 2. marts på tlf. 7021 4000 eller www.sagro.dk.

Køb af landbrug – perspektiver for fremtiden Torsdag den 5. marts kl. 17.30 – 21.30 hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Holstebro Struer Landboforenings Seniorklub

Rundvisning på virksomheden og en indføring i Boumatics historie. Der er tilmelding senest torsdag den 19. marts til Jørgen og Frida på tlf. 2943 8103 eller 2040 7588.

Højskoledag og generalforsamling

Brørup Landboforenings Seniorer

Mandag den 16. marts kl. 13.30 hos SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro Forstander på seniorhøjskolen i Nr. Nissum, Maria Kangas Christensen, holder foredrag om Finland. Efter kaffen er der generalforsamling.

Rundvisning på Holstebro Museum

Grundtvig og højskolen

Onsdag den 19. februar kl. 13.30 (Bemærk tidspunkt) Brørup Markedsrestauration, Markedsvej 7, Brørup Foredrag ved forstander på Askov Højskole, Rikke Holm. Efterfølgende er der valg til bestyrelsen.

Sydvestjysk Landboforening Torsdag den 12. marts kl. 19.15 (spisning kl. 18.30) hos SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg V Indlæg ved borgmester Erik Buhl, Varde Kommune.

Familielandbruget VEST-Jylland Mandag den 16. marts kl. 19.30 (spisning kl. 18.30) hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Jysk Landbrug Tirsdag den 17. marts kl. 19.15 (spisning kl. 18.30) hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Holstebro Struer Landboforening Onsdag den 18. marts kl. 19.00 (spisning kl. 18.15) hos SAGRO, Nupark 47, 7500 Holstebro Herning-Ikast Landboforening Torsdag den 19. marts kl. 19.00 (spisning kl. 18.00) hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning

Årsmøde i Faggruppe Deltid Tirsdag den 31. marts kl. 18.00 hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund

Årsmøde med valg til Faggruppe Deltid. Indlæg ved naturplejer Michael Baun, Fanø. Tilmelding senest 27. marts på tlf. 7021 2040 eller www.sagro.dk.

LandboSenior Herning

Foredrag med Falkemanden

Fredag den 21. februar kl. 13.30 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Vi får besøg af Falkemanden, Flemming Sanggaard, der fortæller om sit ophold i Nordnorge som deltager i TV-programmet ”Alene i Ødemarken”. Hør om alt det, der ikke kom med i udsendelsen.

Generalforsamling

Onsdag den 18. marts kl. 11.00 hos SAGRO, Birk Centerpark 24, 7400 Herning Dagsorden ifølge vedtægter. Der serveres smørrebrød. Efter frokost fortæller Ole Westergaard oplevelser fra en tur på 1.600 km til Cambodia på motorcykel – sammen med 23 andre.

Torsdag den 16. april kl. 13.30 Museumsvej 2B, 7500 Holstebro Rundvisning på det genåbnede museum. Tilmelding til Inger på 9746 1372 eller Erik på 9746 8468 eller gerne på mail senest den 8. april. Pris: 150 kr. for entré, rundvisning og kaffe.

Besøg på Riber Kjærgård Landbrugsskole

Sydvestjysk LandboSenior

Besøg på Flyvestation Skrydstrup

Generalforsamling

Onsdag den 15. april Tilmelding er nødvendig af hensyn til kaffen. Nærmere info på tlf. 2043 1606 eller mail: gudrunnielsen@hotmail.com

Onsdag den 19. februar kl. 9.30 i Bording Hallen Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen fortæller journalist Kurt Jørgensen, Herning, ud fra emnet: ”Da Danmark blev moderne”.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

”Humor og muntre oplevelser fra kirkens verden”

Generalforsamling

Torsdag den 27. februar kl. 13.30 på Kjærgård Landbrugsskole Efter generalforsamlingen fortæller forstander Kaj Abrahamsen om sit virke. Kaffe på foreningens regning.

Varde Landboforenings Seniorklub

Årsmøde

Tirsdag den 25. februar kl. 14.00 hos SAGRO, John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter årsmødet fortæller Peder Chr. Ottosen om sit spændende liv. Foredraget har titlen ”Kend fortiden, lev i nutiden og virk for fremtiden”. Tilmelding senest fredag den 21. februar hos SAGRO på tlf. 7021 2040.

Besøg på Boumatic (tidl. Strangko) Tirsdag den 24. marts kl. 13.30 på Boumatic, Jernvej 2, 6900 Skjern

Onsdag den 18. marts kl. 14.00 Kjærgårdsvej 31, 6740 Bramming Foredrag ved forstander Kaj Abrahamsen over emnet ”Landbrugselever til en ny verden i landbruget”. Der bliver også mulighed for rundvisning på skolen. Tilmelding er nødvendig af hensyn til kaffen.

Årsmøde

Mandag den 16. marts kl. 13.30 hos SAGRO, Majsmarken 1, 7190 Billund Efter årsmødet fortæller sognepræst Trine Lydeking om besøg ved Amish-folket, hvis livsstil og livsholdninger næsten er som i 1600-tallet.

Hedeboernes Seniorklub

Generalforsamling

Tirsdag den 10. marts kl. 13.30 i Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10, 7490 Aulum Dagsorden ifølge vedtægterne.

Ikast-Bording LandboSenior

Onsdag den 11. marts kl. 9.30 i Bording Hallen Fhv. sognepræst Kai Bohsen, Ikast, fortæller, hvordan humor og muntre oplevelser i stor stil findes i den kirkelige hverdag. Humor er simpelthen en måde at overleve på. Ingen tilmelding. Pris 60 kr.

”Med sol og megen glæde”

Onsdag den 15. april kl. 9.30 i Bording Hallen Freelance-museumsformidler ved Ringkøbing-Skjern Museum, Lisbeth Lunde Lauridsen, fortæller om Kaj Munk. Hans liv og virke giver anledning til eftertanke, og hans livsglæde og humor får smilebånd og lattermuskler rørt hos de fleste. Ingen tilmelding. Pris 60 kr.

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET · GROBUND

HOLSTEBRO Nupark 47 7500 Holstebro

HERNING Birk Centerpark 24 7400 Herning

BILLUND Majsmarken 1 7190 Billund

ESBJERG John Tranums Vej 25 6705 Esbjerg Ø

”Stille salg” Vi sælger flere og flere ejendomme og ofte i fuld fortrolighed. Vil du sælge, så er det NU – vi har køberne. Vi har travlt – 100 handler i 2019

– Vi hjælper dig i mål, når du vil sælge

JYSK

LandboGruppen Kontakt os på tlf. 7660 2333 i Esbjerg eller på tlf. 9629 6505 i Herning

Grobund nr. 1, 2020

Articles inside

Set i bakspejlet

Forsikringsrådgivning var 30 mio. kr. værd

Kalender

Nyt fokus på pattegrisedød

Grisene er testpiloter

Positivt dilemma for svineproducenter

SAGROs kunder er gået digitalt

Staldskole for kalvepassere

Landmænd planter træer og skaber naturkorridorer

Mere plads til kalve, kvier og køer

Jeg ser ikke trusler – kun muligheder

Undgå hængekøjen i ydelseskurven

Brians grise bliver spist af amerikanere

Nu også krav om kemisk APV

Holdning og handling

Bæredygtigt jordbrug i SAGRO-land

Drømmen om fødegården er truet

GPS-jordprøver giver værdi – ska’ vi vædde?

I felten for medlemmerne

Kartoffelkrigere har kæmpet under regntiden