Ywl 2011 by Strandbygaard A/S

4 3 . Å R GA N G

Foto: Johannes Tarp

· 2011

YWL O Æ KLÉT Udgives af Erhvervssamvirke Vest 2011 43. årgang R E DA K T I O N : Gurli Jensen, Niels Lauridsen, Jesper Clausen Gunnar Pedersen, Holger Villadsen

5 KÆRE ALLE Af Jørgen Iversen, Formand for Erhvervssamvirke Vest og Holmsland Klit Turistforening 9 JULENS AFGØRENDE ORD! Af Thomas Kristensen, Sognepræst 1 3 K L I T B O E R N E S T R E B L Æ K S P R U T T E R Af KB Nielsen 1 9 KLITTER OG SANDFLUGT PÅ HOLMSLAND KLIT Af Sven Wodschow, Naturstyrelsen, Oksbøl 2 7 H VA D L AV E R E N K L I T F O G E D ? Af Hanne Kvist Jensen 3 5 D E R E R S Å M E G E T AT F O R T Æ L L E Af Peter Josephsen 5 1 N I E L S D AV I D S E N : L E G E B A R N E T, D E R V A R S P E J D E R L E D E R O G » K O M M U N A L D I R E K T Ø R « Af Ole Tang, Journalist i Skive. Født og opvokset på Holmsland 6 3 SØVEJEN MOD VEST H A V N E U D V I D E L S E 2 0 1 1 / 2 0 1 2 Af Steen Davidsen 7 1 Å R E T M E D T O R D E N S K J O L D O G H A N S S O L D AT E R Af Anders Madsen 7 7 ÅRETS GANG I BILLEDER 2011

Erhvervssamvirke Vest i den gamle Holmsland kommune samt redaktionen af »Ywl o æ Kle’t« ønsker læsere og annoncører en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

KLITTENS ØMRER

v/ Sedad Hanic Nørregade 16 · 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 2020 4

Vi ønsker glædelig jul og godt nytår

Ywl o æ Kle’t

Kære Alle

Af Jørgen Iversen, formand for Erhvervssamvirke Vest og Holmsland Klit Turistforening

Endnu et år er ved at være gået, og hvilket år! Havnen i Hvide Sande undergår store forandringer med helt ny Sydmole og forlængelse af Nordmolen med nye molehoveder. Det er smukt at se arbejdet skride frem og det nye havneindløb tage form. Indløbet bliver både dybere og nemmere at passere, og giver store forventninger til trafikken ind og ud af Hvide Sande Havn, og de aktiviteter, trafikken fører med sig, det være sig indenfor fiskeriet, de traditionelle havnehåndværk, men også aktiviteter til gavn for turismeerhvervene rundt om Fjorden, og ikke mindst aktiviteter som har forbindelse til industrierhvervene i området. På Nordhavnen er 3 store vindmøller under opstilling. Møllerne ejes af lokale interessenter og en fond, der har til formål at understøtte erhvervstiltag på Hvide Sande Havn til gavn for turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er også på Nordhavnen der vil blive anlagt en ny kaj, hvor store skibe kan laste og losse, og der vil være mulighed for at opbevare gods i transit. Det har fra starten været og er fortsat håbet, at man kan etablere anlæg i Ringkøbing

og Velling til brug for lastning og losning, så man med en fuldt udbygget Søvejen Mod Vest kan opnå en sand vandmotorvej til at fragte gods ind og ud af området på en måde som både er økonomisk og miljømæssigt optimal. Arbejdet med Søvejen Mod Vest har også ført andet godt med sig. Således har en række virksomheder sammen med Hvide Sande Havn og Erhvervssamvirke Vest stiftet Hvide Sande Service Group, som skal arbejde for opgaver til medlemsvirksomhederne – nye og større opgaver som Søvejen Mod Vest og udvidelsen af Hvide Sande Havn forventes at skabe mulighed for. Også turismeerhvervene forventes at få gavnlig effekt af Søvejen Mod Vest simpelthen fordi mennesket – turist eller ej – finder det vigtigt at disponere miljømæssigt optimalt og kan se værdien af at området investerer i miljørigtige tiltag. Det er også baggrunden for at der arbejdes ihærdigt på at formå RingkøbingSkjern Kommune til at arbejde for etablering af cykelsti rundt om Fjorden. Det ville være et godt signal at sende, at man kan komme hele vejen rundt på cykelsti – også på Sydklitten. Der er også udvikling i Turismeerhvervenes talerør i kommunen, Ringkøbing Fjord Handels- og Turistråd, som har besluttet sig for at genopfinde sig selv. Ringkøbing Fjord Handels- og Turistråd startede som Ringkøbing Fjord Turistråd da 4 kommuner rundt om Fjorden i sin tid etablerede Ringkøbing Fjord Samarbejdet. Ved den lejlighed etablerede man et Udviklingsråd og et Erhvervsråd, som lå i Lem, og et Turistråd som skulle ligge i det daværende Holmsland Kommune – naturligt nok eftersom det er her, turismen er koncentreret og medarbejderne har den umiddelbare nærhed til erhvervet.

Ywl o æ Kle’t

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår Klittens Auto Østergade 3 • 6960 Hvide Sande • Tlf.: 97316006

Forbrugere og samarbejdspartnere ønskes en dejlig jul og et lykkebringende nytår

Vi ønsker glædelig jul og godt nytår

v. John F. Andersen Holmsland Klitvej 45 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 21 44 Biltlf. 30 97 31 97

Søndervig Vandværk Søndervig Landevej 13 6950 Ringkøbing

KOTT FRITID

Vi ønsker alle en god jul samt et godt nytår.

Ywl o æ Kle’t

Ved kommunesammenlægningen nedlagde man Udviklingsrådet, og Turistrådet fik handelen i kommunen ind i medlemsskredsen. I sammenlægningsaftalen fastholdt man geografien og skrev ind at aktiviteterne skulle være placerede i det gamle Holmsland Kommune. Nu går Rådet efter en nyorganisering, hvor handelen formentlig organiserer sig i de lokale handelsforeninger, som altid har været gode til at samarbejde om formiddagen og konkurrere om eftermiddagen og sådan at Turismen organiserer sig i det nuværende Ringkøbing Fjord Handels- og Turistråd. Der skal nok en navneændring til, og man har langsigtede planer om en stærkere professionalisering og kommercialisering. Sidste år skrev jeg en del om Videncenter for Kystturisme som en gruppe mennesker og organisationer i gennem et par år har arbejdet på at stable på benene i det gamle Rådhus i Hvide Sande. Det har længe ligget fast, at Videncentret placeres på Kirkevej 4 i Hvide Sande. Det har endvidere fået en finanslovsbevilling over 4 år, og forventes at give et tiltrængt løft til langsigtede investeringer i kystturismen. Og så viser hele fødslen noget om, hvad fællesskab om at opnå et mål og det at løfte i flok kan føre med sig. Tak til borgmester og viceborgmester og den kommunale direktion for hele vejen igennem forhandlingerne med ministeriet og regionerne at have stået fast på og til slut fået igennem, at Videncentret placeres i Hvide Sande. TuristGruppen Vestjylland som beskæftiger sig med Vestkystturismen har også gennem en årrække været placeret i Hvide Sande, og det ser alt i alt ud til, at Ringkøbing-Skjern Kommune bliver væsentligt styrket på turismeområdet, og i Hvide Sande får et omdrejningspunkt for turismeudvikling – beliggende centralt i kommunens og Vestkystens mest tu-

rismeintense område fra Nymindegab til Vedersø og fra Blåvand til Limfjorden. Siden 2008 har der været arbejdet intenst på at skabe såkaldte mikrodestinationer. Det går ud på at den gæst, som kommer til Destination Ringkøbing Fjord, oplever lokale forskelligheder og særkender. Det er et stort og langsigtet arbejde, og Holmsland Klit Turistforening er gået i forvejen og har gennem de senere år etableret en række fortællinger af historier fra lokalområderne. Historierne tager udgangspunkt i det lokale og er historier, enhver af os kunne have lyst til at fortælle til en gæst. Ringkøbing Fjord Handels- og Turistråd arbejder sideløbende hermed på at forny turistinformationen, så den tager udgangspunkt i tidssvarende teknologi, og det er håbet, at man kan integrere de lokale bidrag i det nye system, så gæsten allerede ved informationsskærmen kan få et indtryk af, at der er meget forskelligt at byde på rundt Ringkøbing Fjord, og altså meget at gå på opdagelse i. Der er mange flere udfordringer at tage fat i, end disse spalter levner plads til og jeg tror, vi har en spændende og foranderlig tid i vente. Men det er essentielt, at vi får udviklingen spændt for vores fælles fremdrift fremfor at vi skal spæne efter den. Jeg vil gerne rette en tak til de sponsorer, som har støttet udgivelsen og til Ywl O Æ Klet -Udvalget, som har gjort det igen. Uden disse var udgivelsen ikke mulig. Endelig vil jeg på vegne bestyrelsen ønske en glædelig jul og et godt nytår til alle.

Ywl o æ Kle’t

Glædelig jul og godt nytår!

Vi er et lokalt udlejningsbureau og har over 17 års erfaring med udlejning af sommerhuse ved Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Vi er ikke de største - og ønsker heller ikke at blive det – men med ca. 350 sommerhuse til udlejning har vi et godt overblik og styr på udlejningen af det enkelte sommerhus. Som lokalt udlejningsbureau sørger vi for maksimal indtjening og desuden yder vi en rigtig god service over for dig som husejer. Sønder Klitvej 20, Årgab 6960 Hvide Sande Tel 9732 4695 • Fax 9732 5695 • post@danwest.dk

www.danwest.dk

Alle ønskes glædelig jul samt godt nytår

Glædelig jul samt godt nytår

BYENS

AUTOCENTER v/ Palle Thøgersen

B & J TRANSPORT A/S

Danavej 5 6960 Hvide Sande

v/ Johannes Tarbensen Jannavej 2, 6960 Hvide Sande

Tlf. 9731 1070

Ywl o æ Kle’t

Julens afgørende ord!

Af Thomas Kristensen Sognepræst

Faktisk fylder de bare en kort linje: »I dag er der født jer en Frelser i Davids by; han er Kristus, Herren«. Frelser, Kristus, Herren! Tre afgørende navne i opfyldelsens døgn. – Forud er der gået en lang periode med forberedelser til juledøgnet. Og nu sker det! Han kommer! Kristus! Herren! Frelseren! Han kommer, da tiden er moden til at gå ud til hele verden med dette navn og dets budskab. Kristus, Herren, kommer i frelsens døgn som Guds gave for at genrejse en falden og fortabt menneskeslægt. Gud giver sin Søn som den bedste julegave til os for at frelse os fra den syndens byrde og ødelæggelse, der har truet os lige siden Adams og Evas dage. Og for at give os ny frimodighed til at leve. For selv om alt ikke er blevet nyt endnu, så får vi dog lov til, i troen på julens Frelser, at være og regne os for nye skabninger. Den største julegave til os er Frelseren fra Gud! Men glem heller ikke den anden store julegave: Du selv og dit medmenneske har fået ny værdi! Genfunden som du er af Gud!

Juledøgnet blev et omvæltende døgn. For Maria og Josef! Og for hyrderne, som først af alle får lov at høre om begivenheden! Og nu lyder dette glædesbringende budskab så igen denne jul ud over jord. – Her på Klitten vil vi gerne lægge dette julebudskab hen til hver især af os helt personligt: Tænk, nu er det dig, der er i fokus for Guds hengivenhed. Nu er det dig, han giver sin Søn hen for! Denne store glæde bærer stadigvæk i vore dage de samme tre navne, som englen kom med til hyrderne i deres dage, nemlig navnene: Frelser, Kristus, Herren! Den nyfødte er Frelser! Han er en forløsende Frelser, vil løse os ud af syndens og dødens og Djævelens magt. Stærke magter, som vi ikke selv kan klare, som Jesus også slår sig til blods på, men overvinder! – Han er en forsonende Frelser, som betaler med sit liv for hele verdens synder. Korset anes allerede i det fjerne. Og lyder da også med i nogle af juledagenes evangelier. Den nyfødte er dernæst Kristus. Han kom betids til at opfylde og fuldende alle løfterne. Helt tilbage fra løftet til Eva om den person i hendes »slægt, der skulle knuse slangens hoved«. Også sidenhen i Gammel Testamente blev han omtalt, når folket skulle indgydes nyt håb! Jesus vil forny alle slægter i det gudsbillede, vi havde tabt. Også os! Sidst, men ikke mindst, er Jesusbarnet Herren. Netop navnet »Herren« er Guds eget navn, som nu af englen også gives til barnet i Betlehem. Navnet over alle navne! Som det sidenhen skrives. Det er altså Gud selv, som er kommet til vor jord! Tankemæssigt kan vi ikke rumme dette mægtige, som sker i julen. Men vi kan med hele den kristne verden tro og tilbede ham,

Ywl o æ Kle’t

KLINIK FOR FYSIOTERAPI v/ Lone Johnsen Bøndergaard Parallelvej 55 · 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 14 39

 Sko  Ravsmykker  Tasker  Punge  Modesmykker – kom ind og kig

Glædelig jul og godt nytår

Maritta Sko

Metheasvej 8 - 6960 Hvide Sande – Tlf. 9731 1468

Glædelig jul og godt nytår Murermester Lars Viborg Pedersen Nørregade 48 a - Hvide Sande PARALLELVEJ 63 . HVIDE SANDE TLF. 97 31 22 61

❄

❄ ❄ ❄

❄

Bil 2343 6141

Vi ønsker alle ❄ ❄ ❄ ❄ nytår❄❄ en rigtig glædelig jul og et godt ❄ ❄ ❄ ❄ ❄ ❄ ❄

❄

Nordhavnskaj 11 · 6960 Hvide Sande · Tlf. 9731 1822 www.hvss.dk

Ywl o æ Kle’t

❄ ❄

❄

som kom den første jul. Sådan som vi gør med både salmer og bønner i kirken. – Englenes sang og takkebøn julenat må være den smukkeste, der nogensinde har lydt på vor jord. Men fantastisk er det, at i Guds øren lyder sang og bøn fra din mund, og dit hjerte, lige så smukt! Uanset hvordan din og min stemme ellers lyder, så vidner vores julesang jo om taknemlighed for det, Gud gjorde for os til jul…

Synge og takke – og mest af alt lytte! Ja, vi skal lytte – for troen kommer af det, der høres! Julens store glæde tager bolig i os hver gang, vi hører om ham, som er Frelseren, Kristus, Herren! Det vil også ske i år!

Ywl o æ Kle’t

Vi ønsker alle vore kunder EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR

Gå på julegaveindkøb hos din lokale møbelhandler Tlf. 97 31 16 59 Parallelvej 78 · Hvide Sande www.kmt-hvidesande.dk kmt@postkasse.net

Glædelig jul og godt nytår

autoforum Ringkøbing A/S

Sjællandsgade 3, 6950 Ringkøbing Tlf. 97 32 42 22 www.autoforum.dk

A T E R · Tlf. nr. 97 31 14 57 Kontortid: Efter aftale

E-mail: hvidesande@advodan.dk www.advodan.dk

Hvide Sande Idrætsforening

Kontakt os evt. via EIK: mi@ringkoebing.advodan.dk

Vi er yderligere repræsenteret med kontorer i: Give · Herning · Ringkøbing · Thorsminde · Thyborøn

Glædelig jul og godt nytår til alle medlemmer

Vi har mere end 25

års erfaring i byggebranchen

www.jk-byg.dk Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul - samt et godt nyt år mød os på

Blomstervænget 32, 6950 Ringkøbing Bandsbyvej 42, Holmsland Tlf. 97 32 27 55 · Bil 40 16 28 55 Tlf. 97 33 70 90 · Bil 20 22 77 90

Ywl o æ Kle’t

Klitboernes tre blæksprutter

Af KB Nielsen

De sad praktisk talt på en sæk med op til et par millioner… Havde cykler, kommode og karlekammerskab på taget... Fisken sprællede i bagagerummet... Skaffede leverpostej til hundene… Købte på øjemål en blomstret sommerkjole til en klitbo…

I 75 år har Møllers blå busser været noget af en livsnerve for klitboerne. Tre ældre herrer mødtes for nylig for at udveksle historier fra den tid, de sad bag rattet i de populære og livsvigtige blå busser. 78-årige Aksel er den ældste. Han startede bag rattet i 1957. Søren på 77 år kom til i 1960, og i 1964 satte Vagn sig for første gang ind på førersædet. Det blev til et par hyggelige timer i selskab med de tre chauffør-veteraner om store og små oplevelser på Klitten, hvor de kom tæt på de lokale og fik venner for livet.

Posten skulle ud Hver morgen kl. 06.30 afgik den første bus fra Ringkøbing, og på hele ruten stod postbudene og ventede. I vinterperioden stod vognmand Svend Olsen i Hvide Sande på spring for at få morgenchaufførens melding, om han skulle ud med sandsprederen eller sneploven. Midt på dagen blev der transporteret store mængder pakkepost fra Ringkøbing og sidst på dagen omvendt posten fra Hvide Sande til Ringkøbing. Det var dog de private pakker til beboere langs hele ruten, der som de tre fortæller, gav »lidt« forsinkelse i henhold til køreplanen – og fare for koffein-forgiftning. Det var nemlig sådan, at de private pakker var pr. efterkrav, så der skulle jo afregnes her og nu. Og det kunne godt tage sin tid at finde pungen frem, i øvrigt efter at chaufføren først var blevet budt på en kop kaffe og en snak. Men som de tre fornøjeligt slår fast: Vi havde jo heller ikke så travlt dengang! P-pillerne Afsender Ringkøbing Løveapotek stod der på utallige af de private pakker, som chaufførerne havde med på ruten, og på langt de fleste pakker lød adressen på et mandenavn. De moderne tider gjorde dog også sit indtog på Klitten – og chaufførerne måtte finde en grimasse, der kunne passe, når afregningsprisen lød på 23,60 kr. Så var p-pillerne på vej, og ofte var det moderen, der modtog pakken til datteren. »Hvad er det nu for noget, det her« lød spørgsmålet i en noget kras toneleje fra moderen. »Det ved vi sandelig godt«, bemærkede chaufføren, der straks kørte videre uden at blive budt på kaffe…

Ywl o æ Kle’t

En for venlig tysker Ved 16-tiden var dagens nyheder fra Ringkjøbing Amts Dagblad klar til at ryge ud af vinduerne til abonnenterne. I sirlig rute-orden modtog Møller-chaufførerne aviserne, så de kunne lande det korrekte sted på ruten. Det gik også fint, indtil en miljøbevidst tysk turist en dag dukkede op på Klitten og så adskillige aviser »ligge og flyde« langs ruten. Resolut gav han sig til at rydde den vestjyske natur og afleverede alle aviser i Hvide Sande. Hele stakken blev så igen afleveret til buschaufføren, der sagde nogle gloser, der bestemt ikke bare lige kunne oversættes til turistvenlig tysk. Der blev heller ikke sagt pæne ord til en chauffør-kollega, som dummede sig gevaldigt på dagbladets kontor. Det var nemlig sådan, at når pedellen på dagbladet afleverede dagens nyheder ved busserne, havde han også en gratis avis med til alle busserne. Og hvorfor så betale for avisen, når man kan læse den gratis oven i købet midt i arbejdstiden. På dagbladets kontor meddelte den pågældende chauffør, at han altså ikke mere agtede at holde bladet, da han jo kunne læse den ganske gratis i bussen. Resultatet blev: Ikke flere gratis aviser i Møllers Busser. Og den pågældende chauffør blev »skudt« af de andre Møller-chauffører

Stol på chaufføren Stod der en stol ved vejsiden, ja så vidste chaufføren, at så kom der en, der skulle med. Når Olga, købmand i Kloster, havde adskillige gæster, der skulle hjem med bussen, var der altid god tid til at takke et par ekstra gange for en hyggelig aften. Olga sørgede nemlig for med et par stykker smørrebrød og en sodavand at »tøve« chaufføren, indtil gæsterne havde sat sig godt til rette i bussen. En sæk med millioner Onsdag var tipsdag, og klokken 17.30 var lukketid for kuponerne, hvorefter de med Møllers busser blev transporteret til postkontoret i Ringkøbing. En vigtig forsendelse, men dem var der nu flere af. En kuffert fra banken var en anden vigtig transport. Den indeholdt samtlige dagens edb-udskrifter og skulle ved ankomsten til Ringkøbing straks videre med bus til Herning. Og så var der lige tys-tys-transporten en gang om måneden. Sækken blev afleveret fra postkontoret i Hvide Sande med besked om at passe ekstra på den. Det var en hel almindelig postsæk, men den dag kunne der godt være et par millioner i sækken. »Vi puttede sækken nederst i stakken af pakker og post og holdt ekstra øje med den«, fortæller de tre bus-veteraner.

Op og ned på taget med cykler og andet gods. Rutebil Ø 39 fotograferet i 50’erne.

Ywl o æ Kle’t

Undulaten stjal kortene De tre chauffører kom tæt ind på livet af klitboerne, ikke mindst fordi skolebørnene også benyttede ruten. Kørsel med skolebørn i tre generationer har givet mange minder for de tre chauffører.

og pludselig snuppede undulaten kortene. Du kan ellers tro far blev gal…

En Opel Blitz, der blandt andet blev sat ind, når folk stod i kø for enten at komme ud eller hjem fra Vesterhavet.

Snakken kommer uvilkårligt til at gå på, hvor mange busbilletter man kunne få for sækkens indhold. I 1957 kostede en returbillet fra Ringkøbing til Hvide Sande 4,50 kr. og en timeløn for en chauffør var 4,50 kr. I dag er prisen for en returbillet omkring 78 kr.

Der bliver talt varmt om, når en tidligere skoleelev for første gang skulle med bussen med sin nye kæreste, eller når skolebørn havde været til svømning og lige skulle have hjælp til igen at få det lille Dagmarkors på plads omkring halsen. Og så var der lille Kirsten, som stod sidst i køen, da seks skoleelever skulle med bussen fra Sdr. Lyngvig. Inden hun nåede ind i bussen var munden begyndt at løbe: »Nu skal du bare høre. Du kan tro, at min far var vred i aftes. Undulaten var ude af buret, og far sad og spillede kort – og pludselig snuppede undulaten kortene. Du kan ellers tro far blev gal…« Munden stod ikke stille før ankomst til skolen.

En stribe af de velkendte Møllers Busser.

Ywl o æ Kle’t

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

G. BECH-HANSEN A/S

Enghavevej 21 · DK-6950 Ringkøbing Tlf. 97 32 12 00 · www.bech-hansen.dk

Vi ønsker alle vore medlemmer en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår Iscafeen v/Karen og Henrik

www.esmarch.dk · Bjerregård · Søndervig Tlf. 97 31 50 40

Stormgade 4 · 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 3131

Glædelig jul og godt nytår Vognmand Aksel Jensen Højbjergvej 60 · Kloster · 6950 Ringkøbing Tlf. 97 33 70 12 · Fax: 97 33 70 64 Bil tlf. 21 49 68 04 · Fax 51 39 15 33 e-mail: aksel-vognmand@jensen.mail.dk

Ywl o æ Kle’t

Jeg skal altså ha’ en kjole De tre sørgede for, at klitboerne en gang om ugen fik leveret en ny film til biografen. De sørgede også for, at fiskernes fangster blev transporteret blandt andet til Ringkøbing, hvorfra det gik videre med tog. I starten lå fisken bare og skvulpede rundt i åbne kasser i bagagerummet, men med tiden blev det noget mere hygiejnisk i flamingokasser. Det var ikke så svært for chaufførerne at købe leverpostej med til nogle af klitboernes hunde, værre var det, da en dame på et halvt hundrede år bestilte en blomstret sommerkjole.

en dame på et halvt hundrede år bestilte en blomstret sommerkjole

Chaufføren mødte op hos Hertz og rakte både hænderne ud til siden og opad for at forklare personalet nogenlunde, hvor stor kjolen skulle være. Det endte med, at en langt om længe blev udvalgt pakket pænt sammen og på næste tur afleveret til damen. »Det er lige min smag og den passer perfekt. Tak skal du ha«, lød det fra damen. En anden opgave lød: »Køb lige et gulvtæppe til en mellemstor stue«. Det blev også klaret med en stor tak for hjælpen. Stormvejr og havgus Når hoteller og pensionater på Klitten bød turisterne velkommen til sommerlandet, fik chaufførerne ekstra travlt og ofte sved på panden. De store riskufferter, som sommergæsterne medbragte, blev slæbt op på bussens tag, og cyklerne røg samme vej. Det værste var dog den dag, hvor der pludselig skulle findes plads til 26 cykler på bussens tag. En flok turister skulle på cykeltur fra Hvide Sande til Søndervig, men da de skulle hjem var vinden taget til i retning af stormstyrke, så turisterne valgte hjemturen med Møllers Busser. Det var i det hele taget godt, at Møller havde så mange busser, for på en flot sommersøndag stod folk i kø for at komme til Søndervig. Fem-seks stykker blev sat ind på ruten og alle var glade, lige indtil havgusen kom: Så var der kæmpe kø den anden vej. Når turisterne drog hjem igen sidst på sæsonen, faldt travlheden op og ned på bussens tag drastisk, men så steg denne aktivitet igen 1. november, der jo var skiftedag hos bønderne. Nu var det ikke riskufferter, der blev slæbt up stairs, men derimod tjenestefolks kommoder og karlekammerskabe!

Hvad mon der er i postsækken? Nul og niks, men sådan var det ikke før i tiden, hvor chaufførerne næsten sad oven på millionerne. Fra venstre ses Vagn, Søren og Aksel.

Ywl o æ Kle’t

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

Torben Møller · J. P. Nielsensvej 5 · 6950 Ringkøbing Telefon 97 32 10 22 · Fax 97 32 16 08

Toften 2 - 6830 Nr. Nebel Tlf. 75 28 82 88 - 97 31 20 73 Fax 75 28 80 54

Frisøren i

SØNDERVIG

E-mail: annoncer@vesterhavsposten.dk redaktion@vesterhavsposten.dk

» - kig ind og få en tid, eller bliv klippet med det samme...«

Se hele avisen hver uge på

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår

www.vesterhavsposten.dk

Tanja, Lena og Inger LoDBergSVej 159 · Tlf. 9731 2602 www.frisorenisondervig.dk

HUSK! Vi har julens bagværk

Julens småkager Bagt efter gamle opskrifter med de gode råvarer 20 stk. .......... kun kr.

35,-

kom selv med kagedåsen og få

Nørregade 50 Tlf. 97 31 11 14

Ywl o æ Kle’t

÷ 10 %

Klitter og sandflugt på Holmsland klit

Af Sven Wodschow, Naturstyrelsen, Oksbøl

»Hvis her var vin, som her er vand, og hvis her var sukker, som her er sand – så var det Kanaens land«. En gammel og ironisk beskrivelse af Holmsland Klit som et fattigt land, hvor det flyder med vand og sand. Dobbeltironisk fordi samme vand og sand mange år senere anses for rig natur og danner grundlag for guldgivende turistnæring. Men det er en anden historie, her gælder det vand og først og fremmest sand. Vandet, bølgerne forsyner stranden med sand, vinden overtager transporten og opbygger ved sandflugt klitlandskabet. Under stormfloder eroderes klitterne af bølgerne og forårsager med vindens hjælp yderligere sandflugt. Således er skabt et næsten ubrudt bælte af klitter langs hele Jyllands vestkyst Sandflugt har utvivlsomt altid fundet sted, men i skiftende omfang. Flere steder kan man i klitten se spor af tidligere vækstlag, der vidner om stabile perioder men også om de efterfølgende katastrofer hvor sandflugt har ødelagt dyrkningsmulighederne. Det er imidlertid ikke kun naturens eget slid der skaber sandflugt, Den menneskeskab-

te sandflugt opstår på grund af kørsel og græsning, samt brug af klitvækster til tækning og brændsel. Klager fra landmænd og præster over direkte og indirekte at få deres indkomstgrundlag forringet strømmer ind i det 15.- 17. århundrede. Der udstedes en række forordninger med forbud mod beskadigelse af plantevæksten, kun undtagelsesvis omtales egentlig sandflugtsdæmpning. I 1792 kom en egentlig sandflugtsforordning med påbud om at udføre dæmpningsarbejder. dvs. pålægning af afslået lyng og plantning med hjelme og træer. Ansvaret for de enkelte arbejder blev placeret såvel hos ejerne som hos de enkelte embedsmænd – herredsfogeder, opsynsmænd og klitfogeder og senere sandflugtskommissærer. Dæmpningsarbejdet skulle udføres som pligtarbejde og ikke blot af klitsognenes beboere men også af nabosognene. I 1852 bortfaldt det upopulære pligtarbejde og i 1867 blev gennemført en gennemgribende ændring af lovgivningen. I statens regi blev der oprettet en særlig administration »Klitvæsenet« med en klitinspektør som øverste leder til varetagelse af den nye lovgivning og forvaltning af de sandflugtsstrækninger som staten erhvervede til træplantning enten ved frivillig afståelse eller ved ekspropriation. Klitinspektoratet blev placeret i Vejers. Da der omkring århundredeskiftet begyndte at blive interesse for udnyttelsen af kysten til forskellige former for ferieliv, som medførte et hidtil ukendt slid på klitterne, skærpedes lovgivningen i 1935. Nu blev fredninger udvidet til at gælde alle havklitter med nogle få undtagelser omkring havne, fyr og stærkt be-

Ywl o æ Kle’t

Vi ønsker en glædelig jul og et godt nytår P. J. P. Murer- & Entreprenørforretning A/S Aut. Kloakfirma • Numitvej 16 • 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 10 66 • Fax 97 31 17 58 www.pjpbyg.dk E-mail: info@pjpbyg.dk

Klittens Borgerforening ønsker alle borgere på Klitten

en rigtig glædelig jul samt et godt nytår Medlemsskab af Borgerforeningen koster kun 175,- kr. pr. husstand – af kontingentet går 50,- kr. til Hvide Sande Bys 100 års jubilæum

Ywl o æ Kle’t

byggede klitområder. Ændringen havde, om end ikke som hovedmotiv, dog en baggrund i naturfredningsmæssige ønsker om at friholde kysten for privat udnyttelse, der kunne begrænse adgangen til strand og klit for en bredere befolkning. I 1961 bliver Sandflugtsloven moderniseret. Nu er strandbredden på Jyllands vestkyst og et næsten ubrudt bælte langs denne på 100-500m bredde fredet. Fredningerne er motiveret med sandflugtens bekæmpelse, og der ligger i filosofien bag lovens bestemmelser en anerkendelse af, at klitlandskabet er en levende landskabsform undergivet stadige ændringer. De fredede områder ønskes derfor principielt friholdt for faste anlæg, der nødvendiggør stabile tilstande. Desuden søger man at reservere et råderum for udførelse af dæmpningsarbejder med henblik på bedst mulig beskyttelse af tilgrænsende arealer.

Staten afholder 2/3 af udgifterne til sandflugtsdæmpningen på private arealer, mens kommune og amt afholder 1/6 hver. I 1971 bliver Klitvæsenet sammenlagt med Statsskovvæsenet der to år senere blev til Skovstyrelsen Den lokale administration af sandflugtsloven flytter fra Vejers til Oksbøl I 1985 bliver Skovstyrelsen lagt sammen med Fredningsstyrelsen til Skov- og Naturstyrelsen I 1992 bliver Sandflugtsloven nedlagt men får sine egne paragraffer i Naturbeskyttelsesloven især i paragraf 8, hvor hovedbudskabet er at tilstanden på klitfredet areal ikke må ændres. Det betyder samtidig et farvel til sandflugtskommissionerne og klitfogederne idet arbejdet bliver overtaget af statsskovdistrikterne. Oxbøl Statsskovdistrikt bibeholder dog på grund af afstandene klitfogederne på Holms-

Mange steder er der bygget for tæt på klitten og katastrofen lurer som her i Bjerregård, hvor en hård nordvesten på en nat beseglede sommerhusets skæbne.

Ywl o æ Kle’t

Nordhavnskaj 31 – 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 2710 – www.lystfiskeren.dk

Rødspættevej 5 . 6960 Hvide Sande . Tel. 9731 1355

Ywl o æ Kle’t

part of the Aker group

land Klit. Der er på det tidspunkt stadig 10 klitfogeder på strækningen mellem Nymindegab og Hovvig. Samtidigt med sandflugtsloven forsvinder også den særlige bevilling, og indgår nu som en del af den samlede driftsbevilling for de lokale skovdistrikter. Kommunerne refunderer stadig 1/6 af udgifterne for dæmpning på privatejet areal mens amterne slipper. I 2003 fastlægges den nye klitfredningslinje som følge af Kystloven fra 1994. I tiden op til fastlæggelsen har der været usikkerhed med hensyn til hvor den nye linje skulle gå, idet Strandbeskyttelseskommissionen nogle steder havde foreslået at flyttet den længere mod vest, Miljøministeren valgte dog til sidst stort set at bibeholde den gamle linjeføring. Klitfredningslinjen er nu fastlagt digitalt på matrikelkortet og det er den der gælder. De gamle pæle er nu kun vejledende. I 2007 oprettes By- og Landskabsstyrelsen herunder Miljøcenter Ringkøbing. Miljøcenteret overtager administrationen af Naturbeskyttelseslovens klitfredningsbestemmelser fra Oxbøl Statsskovdistrikt der dog samtidig skifter navn til Blåvandshuk enhed under Skov- og Naturstyrelsen. Sandflugtsarbejdet varetages fortsat af klitfogederne under Blåvandshuk. I 2010 sammenlægges Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen til Naturstyrelsen. Miljøcenteret i Ringkøbing bliver til Naturstyrelsen Vestjylland – Vand og Natur og bibeholder lovadministrationen, i Oksbøl hedder

vi nu Naturstyrelsen Blåvandshuk og står fortsat for sandflugtsarbejdet ved hjælp af de 4 klitfogeder der er tilbage på strækningen Hanne Jensen har udvidet sit arbejdsfelt helt ned til Bjerregård. Jakob Hornbæk fra Hvide Sande til og med Nr. Lyngvig, Erling Christensen Nr. Lyngvig til Klegod og Leif Tarbensen fra Søndervig til og med Hovvig. I 2001 blev vi i en rapport fra Naturrådet om naturens tilstand bebrejdet at vi næsten havde gjort vores arbejde med at dæmpe sandflugten for godt, klitterne var blevet til et ingeniørværk – man savnede den mere dynamiske klit. På vestkysten anses den slags udtalelser for københavnerier og kætterske udtalelser. Når man bor på en smal landtange har man ikke brug for at se hvidt sand, det ligger i blodet at der skal dæmpes. Vi inviterede en repræsentant for Naturrådet til Havrendingen, der ligger nord for Skodbjerge ved Haurvigbåken. Et af de 5 steder, hvor havet brød igennem tangen i 1825 og skabte en såkaldt havrending. Her har vi siden stormfloden i 1981 undladt at dæmpe, for at se hvordan det ville udvikle sig. Kritikken fra Naturrådet forstummede, her kunne man opleve klitter i fri dressur. Det gjorde den lokale kritik næsten også. I starten fik vi at vide vi skulle skamme os, at de hvide bjerge var en skændsel, at vi burde vide bedre og at man snart måtte køre over Ringkøbing til Hvide Sande når man kom syd fra. Selv vores egne klitfogeder var kritiske, men kun til en vis grænse for de har siden hentet i hundrede tusindvis af hjelme på arealet i årene der er gået,

Ywl o æ Kle’t

Vi ønsker alle vore kunder og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

SyDVESTJySK FISKERIFORENING

Lodbergsvej 36- Søndervig Tlf. 9733 8900 · Fax 9733 8901

Havnegade 7 - 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 19 35 - Telefax 97 31 26 21

www.beachbowl.dk info@beachbowl.dk

PLUS-ART

Alle vore kunder ønskes en glædelig jul og godt nytår

Vi takker for godt samarbejde i det forgangne år  Salg, service og reservedele til YANMAR dieselmotorer og Mariner, Suzuki og Honda påhængsmotorer  Alt i bådudstyr  Aut. YANMAR forhandler fra 9-1050 hk

Hvide Sande Båd- og Motorservice

BMS HVIDE SANDE

Gl. Havn, 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 1877

Gitte og Erik Nielsen

Ywl o æ Kle’t

hjelme trives nemlig bedst med sandflugt. Og Sønderklitvejen, den er stadig farbar. Måske har vi også gjort det for godt omkring Hvide Sande, byen lever knap nok op til sit navn længere. En stor indsats af klitfoged Martin Sørensen og siden Henry Madsen og Hanne Jensen fik gjort den hvide ørken man ser på fotos fra 1945 og helt op til 1970erne, grøn. I en årrække var flere klitområder afspærret for at give dem fred.

Dæmpningsindsatsen er størst i de områder hvor bebyggelsen ligger tættest på klitten dvs. Søndervig og Årgab. I de senere år har fire grundejerforeninger i Bjerregård og Hovvig meget glædeligt taget medejerskab til klitterne og deltager aktivt i sandflugtsbekæmpelsen på store plantedage. I takt med faldende bevillinger er det måske vejen frem, for som Erna Timmer engang skrev her i heftet: La vos værn æ’klet.

Ywl o æ Kle’t

Glædelig jul!

Kontor og tilmelding: Tlf. 9690 8820 · Fax: 9731 2938

Ywl o æ Kle’t

Hvad laver en klitfoged?

Af Hanne Kvist Jensen

Nedenstående beretning indledes med et besøg hos tidligere klitfoged Lis Hornbæk.

Da jeg besøgte Lis en eftermiddag, fortalte hun om sit liv som Klitfoged og med klitarbejdet. Hun startede i 1936 da hun kun var 14 år. Hun »måtte« være med to eftermiddage om ugen, nemlig tirsdag og fredag eftermiddag fra 13-16 efter konfirmationsforberedelsen. Plantesæsonen strakte sig kun over 14 dage til 3 uger og lønnen var på 2 kr. pr. dag. Det var en ære at være med og hun plantede sammen med sin storesøster Johanne. Mændene gravede planterne op og bundtede dem, og der var 12 bundter pr. hold pr. dag. Det var i øvrigt kun pigerne der hjalp med plantearbejdet, da drengene hjalp deres fædre med fiskeri o.l. Distrikterne var delt op sådan at de klitgårde der havde jord op til klitterne, sørgede for beplantning og pålægning af kvas her og de klitgårde som ingen jord havde op mod klitterne skulle hjælpe til. I 1967 overtog Anker Hornbæk (Lis’ mand) jobbet som klitfoged. Men det var Lis der sty-

rede plantearbejdet. Anker hjalp med kvasarbejdet. En ting Lis ikke ville tage sig af, var kontakten med sommerhusejere, »de er ikke til at snakke til rette« og Lis fortæller videre, »den eneste gang Anker har haft sin klitfogedkasket på, var engang der var tændt bål uden for et sommerhus«. Der var der brug for lidt ekstra myndighed! I 1980, efter Ankers død, overtog Lis klitfogederhvervet, det var både nemt og praktisk, da hun kendte til arbejdsopgaverne. Det vakte vældig opsigt, da man mente hun var den første og eneste kvindelige klitfoged inden for erhvervet, hvilket gav anledning til en stor artikel i den lokale avis. Distrikterne var nu delt op på en anden måde. Lis’ område rakte fra den nordlige del af Tingodden til den sydlige bygrænse og hed Årgab Nord. Lis’ plantehold var på 6-8 personer, man ringede bare til Lis og spurgte om der var plads til en mere på holdet. En af de store opgaver/udfordringer Lis har stået for, var arbejdet efter stormen i november 1981. De var lige blevet færdige med efterårets arbejde og havde alle stået og beundret det nyplantede område og Lis udtaler: »det ligner et helt broderi«. Den følgende morgen skulle Lis og Jenny (en fra planteholdet) op og se hvor hård havet og vinden havde været ved klitterne. Det blæste stadig kraftig og man kunne ikke se en hånd for sig for sandflugt. De kom efter møje og besvær op på klitten. Men ak og ve – alt det nyplantede var forsvundet i havet, klitten stod som en mur ned i det frådende Vesterhav. Det viste sig, at der var forsvundet »20 skridt«, som Lis udtrykte det, denne ene nat.

Ywl o æ Kle’t

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår Jens Chr. Slot Røjklitvej 18, Holmsland · 6950 Ringkøbing Tlf. 9733 7333 · Mobil 2177 8958 · Fax 9733 7334

Glædelig jul og godt nytår

Niels Nielsen ApS Aut. VVS-installatør & kloakmester

ønsker alle glædelig jul og godt nytår

Søndervig Landevej 1 Holmsland 6950 Ringkøbing Tlf. 97 32 57 00 Biltlf. 40 41 17 54

Søtangevej 1 · 6950 Ringkøbing · Tlf. 97 333 500

www.adventure-park.dk

– deT peRfekTe STed Til Sjov og hygge

SALON m/k v/LENE THOMSEN KLøvErMarKEN 10 · KLOSTEr 6950 riNgKøbiNg

Tlf. 9733 7300 28

Ywl o æ Kle’t

s. 18

Det er svært at acceptere selvom man er født og opvokset på Vestkysten. Nu var kystdirektoratet også med til klitsyn. De skulle køre og jævne sand på de steder hvor der var forsvundet mest af klitterne. Det gav ekstra plantearbejde det følgende år, der startede sæsonen allerede i august. Det var også i disse år bølgebryderne, parallelt med stranden, blev anlagt. Det viste sig, trods megen skepsis fra lokalbefolkningen, at være en god ide. Stranden blev de efterfølgende år meget bredere og havet har ikke været inde og »æde« af klitterne, i dette område. Til klitsynet var der også 2 repræsentanter fra Klitvæsenet (nuværende Naturstyrelsen), overklitfogeden (kommunens repræsentant) 1 repræsentant fra amtet og så selvfølgelig Lis. Man var først ude at kigge på klitternes tilstand, så var der dækket op til frokost i stuen hos Lis, derefter de »hårde forhandlinger« om, hvor mange penge der skulle afsættes til klitarbejdet. Lis holdt hårdt på at der skulle rigelig med penge til. For det første var det vigtigt at der blev plantet i alle huller og langs klitfoden i hele distriktet og for det andet havde hun dygtige og pligtopfyldende folk. Det skulle belønnes.

Alle skrev timeseddel og afleverede den når man var færdig med arbejdet. Lis var hos overklitfogden, hvor hun fik en check med det totale beløb. Efterfølgende var hun i banken og få den vekslet, så kunne hun gå hjem og fordele pengene til den enkelte klitarbejder. Lis satte en ære i at beløbet passede nøjagtig, det kunne godt tage lidt tid »at få kabalen til at gå op«. Der var selvfølgelig glæde i de små hjem, når kvinderne kom hjem med lønposen. Det var jo tæt på jul, hvor det altid var/er rart med en ekstra skilling. Ja faktisk var pengene brugt på forhånd. Julekataloget fra Daells Varehus var nemlig ankommet med posten, og div. julegaver var bestilt. Så udbetalingen af lønnen passede lige med når posten kom med varerne. I efterårsferien var der altid en del unge med til at slæbe kvas. Man skulle være fyldt 15 år og det år hvor der var flest med var de 18 inkl. plantepigerne. Kvaset blev leveret på stranden af den lokale vognmand med en gummiged. Der kunne ligge nogle ordentlige dynger og det var ikke altid på det aftalte sted, det var blevet lagt, alt ligner jo hinanden på stranden, så det var rart at være en flok til at slæbe. Det var uvant arbejde for de unge mennesker, sådan en hel dag at slæbe kvas. Hun sørgede for at alle skiftedes til

Planterne køres ud. Foto: A. Haines.

Ywl o æ Kle’t

at slæbe lige langt og grave render til kvaset, for dengang gravede man render, hvori man »plantede« fyrgrenene. På denne måde byggede man en ny klitrække op. For der var ingen kære mor. Ingen kunne snyde sig om ved det. Lis var en hård, men retfærdig arbejdsgiver. Min egen tid i klitterne! I 1990, da det var dårligt økonomisk at have mink, talte vi om derhjemme i familien, at det ville være godt, hvis jeg kunne finde et lille ekstra job, hvor der stadig var plads til at jeg kunne være med på farmen i spidsbelastningsperioder. Jeg havde igennem mine 2 nabokoner, Lis og Ellen (de var med på planteholdet) hørt om arbejdet med at plante i klitterne. Jeg ringede til Lis Hornbæk (daværende klitfoged i Årgab). Ansættelsen krævede hverken skriftlig ansøgning eller ansættelsessamtale, nej jeg kunne bare møde op, Lis mente nok, der var arbejde til en mere. Vi arbejdede sammen to og to, ellers skiftedes vi til at plante alene. Opstart altid 1. september, bare ikke hvis det faldt på en mandag (gammel overtro). Jeg var noget spændt. Jeg pakkede min rygsæk med kaffekop, madpakke og regntøj – vi blev ikke hjemme for en smule regnvejr. Mødetid 8.30 på aftalt sted på den 3 km strækning, som var under Lis. Spaden var vores planteredskab, den skulle med på cyklen. Så mødtes vi alle på østsiden af klitterne og fulgtes ud, mens vi sludrede om sidste nyt. Vi parkerede vore tasker, nu skulle vi op i klitterne og »skave« dvs. grave planter, vi måtte jo ikke rydde et stort stykke sand for planter, blot tynde ud i dem. Jeg plantede sammen med Anni Mjøkind. Hun var en hård nit, der var ikke så meget forklaring på, hvordan man fandt planterne, men jeg kiggede de andre over skulderen, så kom det helt af sig selv. Vi gravede ca.3 bundter pr. person. Vi bandt dem som gammeldags kornneg, det skulle man også lige øve sig lidt på, inden det lykkedes. Når man havde tabt det 3 gange var det ikke sjovt mere! Arbejdstiden var meget human, det var så heldig at alle boede tæt på, så vi kunne nå 30

hjem i middagspausen, sådan havde det altid været, for kvinderne skulle jo hjem og lave mad til manden. Formiddagen og eftermiddagens højdepunkter var jo kaffepauserne, hvor hele verdenssituationen blev diskuteret, lige fra vore børns ve og vel, fiskeri til fodboldlandskampe. Indimellem blev der også væddet, så vankede der kage til kaffen. Den nye arbejdsstilling gav øm ryg, og det var nemt at finde sin seng om aftenen. Efter en uge havde jeg heldigvis vænnet mig til det. Sådan blev jeg klitfoged! I 1996 begyndte Lis at tale om at stoppe – men hvem skulle/ ville tage over??? Vi havde igen familieråd derhjemme, for jeg syntes, det var forfærdelig, hvis der ikke var nogen, der ville stå for at dette stykke arbejde. Jeg brændte virkelig for dette nye »bijob«. Vigtigheden gik op for mig, når vi kunne se hvilke skader, der skete i løbet af måske kun en nats storm. Jeg kunne slet ikke bære, at dette arbejde ikke skulle fortsætte. Så jeg fortalte Lis, at jeg gerne ville tage over. Det var ikke mange papirer, der skulle udfyldes på grund af skiftet. Disse jobs gik tiest i arv. Lis henvendte sig til vores overordnede i Oksbøl, og dermed havde vi byttet job. Lis ville nemlig gerne være med på planteholdet lidt endnu, blot hun ikke skulde tage beslutningerne. Jeg kunne jo altid spørge hende til råds. Så fra foråret 1997 var det mig, der stod med ansvaret for, hvad og hvor der skulle plantes eller repareres med kvas (fyrgrene). Årets gang i klitterne! Klitarbejdet starter i april- maj måned, hvor vi ruller hø ud under rebstigerne, som ligger på alle nummererede stier, der fører til havet. De første år leverede min far små baller hø eller halm til os. Han kørte med sin lille lastbil rundt til alle stierne og læssede et aftalt antal baller af, hvorefter vi plantepiger kom og slæbte dem op og bredte halmen eller høet under rebstierne. Nu da vi ikke længere bruger små halm/hø baller, men store rundballer med hø, er vi nødt til at have maskinkraft til at transportere dem op på klittoppen. Så træder min

Ywl o æ Kle’t

ældste søn Jesper til og kører høet ud for os. Det der med at køre traktoren op af de, nogen gange, meget stejle klitsider er ikke for sarte sjæle, der holder vi os nogen gange for øjnene, når Jesper »klatrer« til tops. Formålet med at lægge hø under stierne, er at de ikke så nemt sander til, og så er det mere behageligt at gå på. Det sender også et signal om, at man helst skal færdes på de nummererede stier. I mit distrikt,(ca. 7 km) fra Hvide Sande Havn syd, til Nordsø Camping i syd er der ca. 27 stier, som skal gøres klar til sæsonen. Samtidig med forårsarbejdet, planlægger jeg efterårsarbejdet. Jeg vurderer, hvor der skal plantes og pålægges kvas til opfyldning af huller, hvor f.eks. planterne er sandet til eller gået ud efter vinterens blæst. I maj – juni er der klitsyn, hvor jeg får besøg af Sven Wodschow (repræsentant fra Naturstyrelsens kontor i Oksbøl, som vi klitfogeder her på Holmsland Klit hører under). Det er offentligt møde, hvor alle kan deltage. Tiest er det grundejerforeningsmedlemmer, der møder op og folk fra miljø og teknik. Så kører vi ud og ser på klitterne og på de steder, hvor jeg har planlagt, der skal gøres noget. Det er et frynsegode at bo så tæt på sin arbejdsplads, at en spadseretur udgør arbejdet.

Det er jo en fornøjelse en søndag eftermiddag, at gå en tur ved Vesterhavet. Naturen er ganske speciel, åbne vidder, udsigten og lyset er noget helt for sig selv. Det er aldrig ens. Lyset og den friske luft gør noget ved en. Man bliver fyldt med glæde og energi. Dårligt humør kureres nemt med en gåtur ved Vesterhavet. Hvis jeg på mine gåture møder folk/børn, der går uhensigtsmæssig, eller leger i klitterne, kontakter jeg dem, og vi får en snak om det at færdes i klitterne. Det er altid positivt, for der er ingen, der gør det af ond vilje, det er for det meste uvidenhed. Så nærmer september sig, og jeg skal have kontaktet mit plantehold, for at høre om de er klar. I år har vi været 4 m/k. Det er det antal jeg for det meste bruger. Måske mødes vi her hos mig til en kop kaffe, hvor jeg orienterer om arbejdet det kommende efterår. Der er demokrati på arbejdspladsen, så vi taler lidt frem og tilbage om tingene. Det er ikke nødvendigvis et fuldtidsjob, hvis der er en, der skal have fri, planlægger vi efter det. Vi andre kan jo godt arbejde for det. Hele september går med at plante. Det er mest langs klitfoden vi planter, tiest 8-10

Der plantes i lige rækker. Foto: A. Haines

Ywl o æ Kle’t

Glædelig jul samt godt nytår Vognmand

Ole Mathiesen Geflevej 219 • 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 2113 • Mobil 2016 2113

r en Vi ønske jul glædelig dt og et go nytår

Jørgen Jensen

AUTOMOBILER

a/s

Toftvej 4 Gl. Sogn, 6950 Ringkøbing Tlf. 9732 1158 · Biltlf. 4019 2530 www.jj-auto.dk

www.bomidtvest.dk - 97 15 21 55 - Islandsgade 3, 7430 Ikast

Småkager hører julen til... Kan du li’ lugten i bageriet - Det ka’ vi, og derfor er der en duft af friskbagt kvalitetsbagværk flere gange dagligt fra

Hvide sande Bageri v/ Martin Thygesen 6960 Hvide Sande e-mail: info@hvidesandebageri.dk

Tlf. 97 31 10 32 Husk! Hele december måned: Friskbagte brune kager, pebernødder, klejner og sukkerkringler - hver dag

Vi ønsker alle vore kunder en rigtig glædelig jul og et godt nytår 32

Ywl o æ Kle’t

s. 20

rækker under. På den måde bygger vi klitterne op. Planterne henter vi i Haurvig-området. Der er områder hvor klitterne vandrer, der bliver ikke udført plantearbejde. Her er det nemt at grave planter, og det går noget hurtigere, end hvis vi skulle gå og tynde ud i de gamle klitter. Jeg har traktoren med, og de andre kører sammen til et aftalt sted, hvor jeg samler dem op. Vi »skaver« planter hele formiddagen, så er der ca. nok til en uges plantearbejde. Sådan går det meste af september. Sidst på måneden kommer der kvas fra oprydning i skoven, det er blandet kram for en femmer, lige fra store fyrretræer som vi skal 3 mand til at bære, til små grene uden nåle. Men det fylder alt sammen. Her har vi igen god hjælp af Jesper med traktoren. Han kører det ud på stranden og lige så langt op i klitterne, som han kan, så slæber vi det resten af vejen, det kan være en hård tjans. Vi hygger os med det, da vi kan se at det virker. Så er der plantekursus! Den sidst nye udfordring, for mig som klitfoged, er plantekursus tilbud til turister og andre interesserede. Når jeg møder Hvide Sande

boere i byen, siger de, det er godt gjort, at vi kan få folk til at betale for at være med til at plante i klitterne! Det koster nemlig 75 kr for voksne og 25 kr. for børn. Så siger jeg, at al fornøjelse koster penge! Vi planlægger det sammen med turistforeningen, således at folk skal tilmelde sig til turistkontoret senest dagen før kl. 14.00. De sørger for sandwich og drikkevarer, og vi sørger for spader og planter. Kurset er fra 10-13, med indlagt pause på en halv time. Når vi tager afsked med deltagerne, giver de udtryk for, hvor godt det er med en autentisk oplevelse, og at de vil komme tilbage næste år for at se, om planterne er kommet i vækst. Disse plantedage, som har været arrangeret de sidste 3 år, har været fantastiske, folk er utrolig interesserede og arbejdsomme, så det bliver til et godt stykke plantearbejde disse to dage i uge 41 og 42. Så er plantesæsonen vel overstået, vi føler, vi har gjort klitterne klar til vinterens storme. Det er noget af det jeg tænker på hele vinteren igennem, bare der nu ikke kommer en storm eller orkan, det kan nemlig være så slemt, at alt det arbejde, der lige er veloverstået, kan være ødelagt i løbet af en nat.

Kaffepause. Foto: A. Haines.

Ywl o æ Kle’t

KNUD SØNDERGAARD Fiskeeksport ApS 6960 Hvide Sande Telf. 96 59 14 00 Fax 97 31 27 71

Peter Søndergaard, tlf. 96 59 14 01 Ole Søndergaard, tlf. 96 59 14 02

Glædelig jul

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår

Rengøringsspecialisten SUSET Apollovej 94 . 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 17 80 . Biltlf. 40 26 87 80 ✔ Alle former for rengøring ✔ Sommerhusservice

Rengøringsspecialisten

✔ Nyt: Bekæmpelse af skadedyr

Ywl o æ Kle’t

Der er så meget at fortælle

Af Peter Josephsen

Så er det tid igen Pedersen, (Gunnar Pedersen, Min gamle geografilærer fra folkeskolen i Hvide Sande) Det er 3. gang jeg får en opfordring fra dig om at skrive et stykke i Ywl o æ kle´t. Og det gør jeg med glæde, for hver gang man får en sådan opgave dukker der nye ting frem fra gamle dage og dem vil jeg gerne fortælle om. Jeg tror, jeg vil holde mig til den periode hvor vi flyttede fra lægeboligen på Søndergade 6 til Thyge A´s gård i Sønder Lyngvig, det er den gård som siden har været ejet af murermester Jørgen Høj og nu af tømmermester Lars Timmer. Den ligger i læ af en stor klit og er nu nærmest kommet ind i byzonen i det nordlige Hvide Sande Men nu vender vi tilbage til tiden i halvtresserne. Den 9. december 1951 var gårdejer, fisker og strandfoged, Thyge A Thygesen, med ved den ulykkelige redningsbåds-færd. Han var en af fars venner, var den ældste ombord og stod ved motoren. Han var en af klittens store personligheder og han var én af dem der satte livet til, den nat som vi aldrig glemmer. Jeg var 7 år og jeg husker endnu det forfærdelige uvejr. Vi børn kunne mærke

at der var noget meget alvorligt på færde. Der var observeret nødblus fra et skib på havet. Far var flere gange ovre ved redningsstationen på nord-siden. Jeg var med én af gangene. Redningsfolkene ventede på signal om, at de skulle ud til et hollandsk skib i nød, som egentligt ventede hjælp af redningsskibet Switzer fra Esbjerg. På et tidspunkt opfangede redningsfolkene igen nødsignal fra skibet, og de begav sig ud på det voldsomt oprørte hav. Min far og jeg kørte ned til klitterne, vi lå godt i læ og fulgte lyset fra redningsbåden, nogle gange var det oppe, og andre gange var det væk, skjult af en stor bølge. Men pludselig forsvandt lyset helt. Og vi vidste, at der var noget forfærdeligt galt. Far arrangerede rednings-mandskab på land, fik skaffet hestevogne og gjorde klinikken og skadestuen klar til at modtage søfolkene. På hestevogne blev folkene genoplivet på vej til klinikken hvor far tog over. Vi 4 børn havde fået ordre på at lime glanspapir sammen til musetrapper, og aldrig er der blevet lavet så mange musetrapper, men vi kunne jo ikke lade være med at kigge ud af vinduerne fra 1.sal. Der var et virvar af hestevogne, redningsfolk, og hjælpere, og så kom ambulancerne og hentede nogle af de forulykkede. Jeg husker at der var meget stille dernede, vinden hylede men der var dog en sær ro over det hele midt i kaos. Det hele var oplyst af en enkelt gadelygte og vi så mennesker stå i afmagt i baggrunden mens redningsfolk og reddere gjorde deres arbejde. Thyge A gik til, og efterlod sin kone Katrine og mange børn, der var Ruth, Marie, Else og Bent som jeg kender, men der var nok flere. Katrine stod alene med driften af den lille gård der havde 24 tønder land jord på østsi-

Ywl o æ Kle’t

Havnens Røgeri Hvide Sande

Havnens Røgeri - Strandgade 9 - Tlf. 96592500

· · · · ·

ÅB

Røgeri og Fiskebutik Fersk Fisk Fiskeburgere Fiskeﬁlet og Pommes Stjerneskud

Altid friske ﬁsk direkte fra auktionen Fiskeanretninger ud af huset

Ywl o æ Kle’t

den af landevejen ned til fjorden og nogle klitter vest for gården til havet. Det kneb efterhånden for hende at drive gården, og hun spurgte derfor i 1957 min far, Jørgen Josephsen om han var interesseret i at købe bedriften. Hun vidste at fars store interesse var landbrug. De blev enige om en pris for gård og landbrugsjord, men så kom problemet med klitterne bag gården, (der hvor geflevej nu ligger). De blev enige om at han hellere måtte få klitterne med, hvis han til gengæld ville stå for papirerne. Og sådan blev det. Det var en stor omvæltning for os børn, som jo var vant til at have vores kammerater på sydsiden, Det var helt anderledes at flytte til nordsiden, langt fra Hvide Sande centrum (omkring sømands-hjemmet og Kruses kiosk). Fra dag til dag flyttede vi til gården, og der var meget at se til. Gården var med stråtækt stuehus og der var et væld af små rum i stuehuset. Stuehuset er over 25 meter langt og vender nord / syd, med en masse små vinduer ud mod øst med udsigt over engene og Ringkøbing fjord. Gården er Uformet med en kort længe i nord der forbinder stuehus med laden. Her var bygget toilet og koldrum, bryggers. Og nærmest ved laden var hestestalden. Vi overtog to store heste. Hans, en stor jydsk, og Grete der var en ligeså stor Belgier. Det var rigtige arbejdsheste men vi børn brugte dem som rideheste, de var så godmodige og velnærede, Man kunne sidde på dem uden

en saddel, bare en snor omkring livet. Når vi red ned til havet på hest, var det spændende at ride det stejle stykke ned til stranden, så skred vi helt ud på manen og måtte holde fast ved ørerne for ikke at skride af. De var så godt i stand at hvis det havde regnet kunne der stå en lille sø af vand på ryggen.

Grete og Hans, to gode arbejdsheste.

Stald og Lade var bygget i 1940erne af strandingstræ , Thyge A var fisker, landmand og Strandfoged, han hentede strandet træ ved havet og samlede det og stablede det foran gården. Et år var der kolossale mængder godt træ, det var lagt i numre som i april skulle sælges ved strandingsauktion, Det er et næsten ulønnet arbejde at være strandfoged, et tillidshverv. Det er en hævdvunden skik at Strandfogeden har »madammens nummer« det er et nummer

Ywl o æ Kle’t

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Fossanæsvej 22 · 6960 Hvide Sande v/Havnechef Steen Davidsen Tlf. 97 31 16 33

v/Anders & Henrik . 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 18 99 . Fax 97 31 21 27 www.hvidesanderogeri.dk

ALT TIL SØGÅENDE FISKERI

Silde-, tunge-, tobis-, torskeog rødspættevod, Lager i trawlwire, taifun, tovværk. trawl og net Blyliner, flydeliner, flåd, flyder og kugler. Nylonnet, monofilnet, multimonofilnet. Specialværksted for alle typer vod, trawl og net. Taluritsplejsning af wire fra 6 til 32 mm.

…net op til leg Afspærringsnet - Containernet - Legepladsnet Sportsnet - Landbrugsnet - Industrinet

Hvide Sande Vodbinderi Nordhavnskaj 21 · DK-6960 Hvide Sande Telefon 97 31 10 42 · Telefax 97 31 27 60

Ywl o æ Kle’t

ApS

Gården set fra klittoppen med Hvide Sande i baggrunden foto 1958.

som andre ikke må byde over, og det brugte Thyge A til at opkøbe strandingstræ til både en ny kostald og en moderne lade. Stalden lå i den sydlige del af bygningen. Den var med buede brandhvælvinger i røde ildfaste mursten, og ovenpå stalden var plads til al høet. Der var loftluge ned til køernes fodertrug, det var en stor fordel, vi kunne trille en høballe lige ned til dyrene. Nord for stalden lå laden, her var der en bred ladeport både i øst og vest siden, de kunne begge åbnes og vi kunne kører et hølæs ind på tværs af laden. Også i nordsiden var en bred ladeport, her kørte vi kornet ind og stakkede det i den høje lade, så kunne vi altid tærske kornet i vores tærskeværk, når vi skulle bruge korn til foder. Inde i laden var et rum gående fra vest mod øst, hvor vi opbevarede roerne. Roerne kunne læsses ind i rummet udefra gennem en luge i vest. Inde i roe-rummet stod vores roe-rasper. En roe-rasper skærer roerne i tilpas små bidder til køerne. Rasperen har en tromle der drives af en el-motor, Roerne vandrer først gennem den del af tromlen der ryster sand og jord af roen, herefter ender roen i et stort rivejern som rasper den i småstykker. Vi havde også en hånddreven rasper, men den var anstrengende at bruge og det krævede at vi først vaskede roerne for jord. På østsiden af laden var malkehuset der vendte ud til gårdspladsen. Mælken blev hældt gennem en filtersi over i 60 l mælkejunger, Vi kølede mælken ned med rindende vand, der løb ned over jungen. Og så var det om at få

kørt mælkejungerne ned til vejen inden kl 6 om morgenen Vi kunne køre tre til fire junger ned hver morgen. Her blev alle jungerne fra de mange landbrug på klitten kørt til Søholm mejeri i Årgab, og siden, da det lukkede, kom mælken til mejeriet i Kloster. Vores gode nabo Ole Bork var én af dem, jeg husker, der kørte mælken til mejeriet. Vi fik altid en junge med returmælk, det var syrnet mælk, nærmest kærnemælk, resterne efter at mejeriet havde lavet smør af mælken. Vi satte en ære i at levere 1. klasses mælk. Malkemaskinen var en Alfalaval, Det er en aluminiumspand med et tætsluttende låg, vi koblede en vakuumslange til spanden og til et rørsystem som løb ovenover køerne og så var der et godt undertryk i spanden. En ventil lukkede skiftevis vakuum ind i pattesugene i højre og venstre par kopper. Før sugekopperne blev sat på, var vi opmærksomme på, at der ikke var sygdom i yveret. Vi målte kimtal ved problemer. Og afvaskede altid yveret før malkningen. Afregningen for mælken blev sat efter kvaliteten. I hele den vestlige del af stalden stod grisesøerne, der var plads til 5 søer med smågrise. ved siden af var der små båse med plads til spædkalve, vi havde nok altid 5 til 6 fedekalve. Vest for stalden var ajle beholderen Det var en stor cementbeholder med plads til adskillige tusind liter ajle fra dyrene. Den beholder havde vi stor respekt for, Den var overdækket med en 1x1 m stor åbning som blev holdt lukket med et trælåg, undtagen når beholderen skulle

Ywl o æ Kle’t

Glædelig jul og godt nytår

Glædelig jul og godt nytår SLAMSUGNING Peder P. Slot 97 33 71 76 Mogens P. Slot 97 32 32 09 20 33 50 46

v. ANETTE EVERS OLESEN

Svanittavej 56, Hvide Sande Tlf. 97 31 34 99

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår! Vi har altid et godt tilbud på: • Alt indenfor VVS-arbejde • Alt i reparationer • Udskiftning af vandvarmere • Levering og montering af baderumsmøbler i alle prislag

KLITTENS VVS

v/Allan Olsen

Aut. Gas- og Vandmester

Parallelvej 344 - 6960 Hvide Sande - Tlf. 97 31 20 91 - Biltlf. 20 44 20 91

Ywl o æ Kle’t

Fra venstre mod højre ses en ensilage-silo, den hvide bygning er et nybygget maskinhus, foran er hønsehuset. I baggrunden er Ivar Thygesens hus. Ved møddingen står landbrugsvognen og foran ajlekulen ligger en lang trætønde, det er ajlebeholderen. Foto 1962.

tømmes. Vi havde en speciel ajletønde af træ som vi læssede op på hestevognen, og så kunne vi sprede ajlen på marken. Nord for ajlebeholderen var møddingen, lidt herfra var hønsehuset. Vi overtog ca 70 høns af forskellig hønserace, der var hvide og brune og indimellem er et par perlehøns, og altid en stor hane der passede på flokken. Hønsene gik overalt og skrabede. De passede møddingen og lavede sandhuler i klitten, og en skrukhøne gemte sig ofte under nogle fyrretræer og kom først frem når dens 10 æg var ruget ud, så var der nye høns på vej. Vi havde en indhegning til hønsene for at beskytte dem om aftenen mod ræven. Det var nødvendigt. Vi havde en rævehule tæt på gården. Om aftenen fodrede vi hønsene, så fulgte de alle med ind i indhegningen, Om natten sad de alle på deres hønsepind, der var en sagte pludren. Der er ikke noget så hyggelig og fredfuld som høns der er faldet til ro på deres pinde. Når døren var lukket var de i sikkerhed for ræven. Jeg tror ligefrem de nød at blive »puttet«. Hver dag gav de os mellem 40 og 60 æg. Vi samlede dem i bakker og kunne ugentlig levere en hel kasse æg til købmand Frydendahl. Dengang kendte vi ikke til salmonella. Hønsene var sunde og raske, en syg høne var en sjældenhed, og den blev selvfølgelig aflivet. Det bedste vi vidste, var et røreæg, en blomme og 2 teskeer sukker røres til en tyk æggesnaps og nydes med teske, en teske kakao gør den extra god.

Mor var en stor dyreven, så det var lidt svært at aflive en høne. Hun havde ofte et par høns gående i køkkenet, sammen med vores katte, fire hunde og ind imellem en pattegris. Kort efter at vi flyttede til gården, fik vi en pony importeret fra dyrhaven i København, den hed Lise. Min lillesøster Vibeke holdt også meget af dyr, hun havde en ged Mette. Inde i stuen havde vi en papegøje, Jakob som Vibeke siden har arvet. Vi fik også en stor blå Ara, men den måtte vi lade gå tilbage til dyrehandelen. Den var stor og drillede far når han gik forbi den. Så råbte den højt, og ville hakke ham, mens den altid var sød og kærlig overfor mor og mig, Jeg tror det skyldtes at han engang gav den en indsprøjtning, og det husker en papegøje til evig tid. En ara er en meget stor papegøje, den har et kraftigt næb, og knækker en paranød som ingen ting. Så man skulle ikke sætte fingrene hen til den hvis der ikke var gode vibrationer. Figur 4 Tulle, vores yndlingsgris.

Ywl o æ Kle’t

EDGAR MADSEN

FISKEEKSPORT - FILETFABRIK · FISKEFORRETNING

HVIDE SANDE

TLF. 97 31 14 33

Glædelig jul & godt nytår

søndervig Badeland

Vi hjælper gerne med udarbejdelse af QR koder

Lodbergsvej – Søndervig

Kontakt os på tlf. 96 800 700

97 33 91 12

www.danland.dk

Tryk på Strandbygaard.dk

Din El-installatør

Orla Jensen a/s Ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Lev vel med el Ny Til Om

97 31 18 60 Døgnvagt

bygning i kuttere

Ny Til Om

Ywl o æ Kle’t

AUT. HUS- OG SKIBSINSTALLATIONSFORRETNING

bygning i huse og erhverv

Vi havde engang opflasket en griseunge. Vibeke passede den, og den gik frit omkring og gik også efter os ind i køkkenet. Hun vejede til sidst flere hundrede kilo. Hun hed Tulle, hende husker jeg tydeligt endnu, selvom jeg på det tidspunkt var flyttet til kostskolen VGT. Hun endte med at blive en god driftig so i mange år. Hendes børn fik ind imellem lov at gå i en indhegning ved hønsehuset i det frie. Det var en stor omvæltning for os at flytte ind på en aktiv og driftig gård med blandet bedrift. Jeg var 13 år gammel og ville gerne hjælpe til, så meget jeg kunne. Far havde travlt med sin lægepraksis. Han var konstant i arbejde, efter konsultationstiden der gerne sluttede omkring kl 18, havde han vagt. Det betød at han stod til rådighed for klittens borgere i døgndrift. Det var sommetider svært at skifte fra landmandsbeklædning til lægebeklædning. Jeg husker bl. a. at far benyttede store gummistøvler som han kunne træde ned i uden først at tage skoene af. Han fik hurtigt installeret et konsultationsvagtrum på gården, her kunne han klare alle akutte skader og konsultationer og kunne blive på gården og få klaret bedriften. Det var en spændende tid med mange nye opgaver, Jeg var jo den ældste af os 5 søskende, Hanne var 12 år, Tore 10 år, Vibeke 8 år og Fjord var lige kommet til. Jeg følte nok at jeg skulle hjælpe godt til med bedriften og det var meget spændende. Vi havde også hjælp til det daglige, Villy Andersen fra Lyngvig pas-

Far og Ejnar med en lille ny kalv, den hjælpes til verden med et reb om forbenene, der trækkes synkront med veerne. En fødsel er altid den største begivenhed man kan opleve.

sede dyrene også Ejner Jakobsen (Ejner Rap) kom til og var en helt fantastisk støtte for os i mange år. Svend Jensen (siden Svend Taxa) hjalp os med dyrkning af jorden, det var på et tidspunkt hvor far havde overtaget Heeager maskinstation, og den skulle jo også passes. Vi har også haft hjælp af Uffe Drewsen og Vagn Kristensen (Veras Vagn). Nogle gange skulle røgteren have fri, og så var det mig der passede dyrene, det vil jeg fortælle dig om: Klokken 5 startede morgenen så jeg kunne være helt færdig inden kl 8. Om vinteren var køerne i stalden, men om sommeren skulle de hentes ind fra marken. Så stod de og ventede ved indhegningen på marken der hvor Anker Fjord Hospice nu ligger. Det var utroligt nemt at få dem med, de gik i en lang række med førerkoen først og så fulgte de andre efter, Jeg skulle stoppe køretøjer på vejen, mens køerne gik over vejen. De gik alle pænt ind af stalddøren i syd, og gik selv op i deres båse, Vi havde røde køer og sortbrogede korthornskvæg og endte i firsene med Hereford kødkvæg, (det sparede den daglige malkning). Også om sommeren fik køerne kraftfoderpiller og lidt korn, det gav en god mælkeydelse. Vi doserede kraftfoder pillerne med en måleske cirka 1 kg til hver ko, dem der gav meget mælk fik lidt extra, og så snakker man lidt med den enkelte ko, det var hyggeligt. Malkning:. Yverne blev tørret af og så blev malkemaskinen sat på. Hvis patten var øm, sparkede hun selv maskinen af, og så måtte vi malke rent med håndkraft, mælken blev givet til spædkalvene. Mens maskinen trak mælken ud, kunne jeg lige nå at give søerne mad, den bestod af grovmalet korn blandet med surmælk og vand. Det kaldes grutning. Når alle søerne var fodret faldt der ro over stalden. Malkemaskinen klikkede frem og tilbage, mens søerne smaskede maden i sig. Snart var alle 10 køer malket, og så var det tid til at muge ud. De 6 søer havde båse med en soveafdeling og en toiletafdeling bagved, det var påfaldende, så renlige dyrene var. Halmen i soveafdelingen var oftest tør. Vi kunne aflukke soveafdelingerne fra toiletterne og skubbe gødningen sammen bag båsene. Gød-

Ywl o æ Kle’t

Vi ønsker alle en hyggelig jul samt et lykkebringende nytår Du går aldrig forgæves hos boghandleren...

Hvide Sande Boghandel 6960 HVIDE SANDE - TLF. 97 31 13 40

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul

Vejgaard as

øbing · 9674 2600

hViDe sanDe iDRÆts- OG sVØMMehal

ej 1-9 · www.avvejgaard.dk

A.V. Vejgaard as

Parallelvej 2 6960 Hvide Sande Tlf.: 97 31 15 05 Fax nr.: 97 31 19 06

Ringkøbing · 9674 2600 Enghavevej 1-9 · www.avvejgaard.dk

Ywl o æ Kle’t

DANHOSTEL

HVIDE SANDE VANDRERHJEM

Numitvej 5 6960 Hvide Sande Tlf: 97312105

s. 20

Soen Tulle er blevet mor med 8 grise.

ningen blev læsset på trillebøren (støvt). Der var nok 5-6 trillebørelæs morgen og aften. De blev kørt ud på møddingen, op ad en lille planke der var lagt ud Læssene var tunge, og der skulle et godt tilløb til for at trille op på den smalle fjæl, ellers kæntrede trillebøren for tidlig. Vi havde altid en so der skulle føde. Det er den farligste tid for de små nye grise, Vi skulle være hos soen under hele fødslen til alle, fra 8 op til 12 grise, var født. Soen kunne komme til at lægge sig på en lille gris, og så var det sket. Det er ellers imponerende så hurtigt de små nye grise kommer ud af hinderne, de har allerede som spæde en skarp hjørnetand der kan bide hul på hinderne. Og hurtigt finder de mors varme og søger for at få mælk. Når soen lægger til, kommer tit den næste lille gris. Den barslende so fik extra strøelse, og de små grise søgte ind under en varmelampe som vi havde hængt op i svinebåsen de første dage efter fødslen. Når alle grisene var kommet til verden, måtte vi fungere som tandlæge og afbide de nyfødte grises skarpe hjørnetænder, det var ikke så rart. Jeg kan blive ved med at fortælle om den spændende tid på gården. Men, Pedersen jeg vil fortælle om en stor lidenskab vi havde på gården, det var isbåden. Da vi overtog gården i 1957. Var der gode isvintre, og mange fiskere og andre havde bygget isbåde der lå i Mamrelund og Tyskerhavnen. Det var en oplevelse at sejle med en god isbåd, Jeg husker én af de bedste, den var bygget af Viggo Muff, og var beregnet på at kunne bringe garn ud på fjorden til fiskeri. Men ofte blev den nu brugt til

en rask tur på fjorden. Båden var bygget omkring et trækryds, bagtil var styremeden og til begge sider var de lange stålmeder specielt slebet, så isbåden ikke skred sidelæns i frisk vind. Der var en mast og et stort sejl, Masten kunne forlænges så der også kunne monteres et topsejl. Sejlet var nederst fæstet til en bom der svingede fra side til side, alt efter om man kørte i med eller modvind og krydsede. Far havde fået mange ture med isbåd, og da vi så overtog gården, fik vi mulighed for selv at bygge én. Far kontaktede Karl Erik Kristensen og sammen byggede de en helt speciel isbåd. Den havde i siderne bevægelige meder. Mederne var monteret på 10 cm tykke træklodser. På indsiden af klodserne var stålmederne monteret, de var skråtslebne så de skar sig ned i isen under drift. Træklodserne var 80 cm lange og 30 cm høje, og var monteret på en vandret stålaksel således at mederne kunne følge ujævnheder i isen. Udenfor mederne var monteret 10 cm brede stålskinner, der virkede som ski. Isbåden sad aldrig fast i en snedrive, men kunne sejle henover driven på skiene. Karl Erik hjalp os med at få det rette sejl til båden, og så skulle der køres. Det var en virkelig fin isbåd, og den kunne sejle fra de fleste. Vi kunne jo ikke måle hastigheden, men jeg har indtryk af, at vi havde en fart på over 60 km i timen med frisk vind. Jeg tog flere gange en tur tværs over isen til Ringkøbing med båden. Jeg skulle tage mig i agt for våger, specielt omkring Vonåen og ved afvandingsslusen i Hvide Sande. Det var en Lidenskab at køre isbåd, vi var mange i Hvide Sande i de år som byggede og sejlede isbåd. Dengang Pedersen var der rigtigt gode isvintre, Det bedste var nogle gode dage med frost, så isen blev tyk på fjorden, Så måtte der godt komme et par dage med let tø og så stærk frost igen. Så blev isen glasklar og glat. Vi havde selvfølgelig vores træskøjter med. Så vi kunne smutte til land hvis der tilstødte noget. Skøjterne blev fremstillet i Holmsland bl a af smeden Elias Nielsen, de kaldes også holmslandskøjter. Det er skøjter med træbund og en lang mede der er hulslebet og ender fortil i en snabel. Skøjten spændes på med snore eller læderremme og kan sidde på almindeli-

Ywl o æ Kle’t

SuperBest Søndervig ønsker alle kunder og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul og et godt nytår

vi holder åbent 364 dage om året

Hvide Sande Isværk

www.sondervig.dk

Tlf. 97 31 10 67

lle l a er g ju r k ns eli ytå ø Vi glæd odt n en et g og

HVIDE SANDE GENSIDIGE SKIBSFORSIKRING Telefon 97 31 10 12

Telefax 97 31 28 28

Ywl o æ Kle’t

Finn Grus og Louis læsser af. foto 1959.

ge gummistøvler. De ligner meget langrendsskøjter som dem der bruges til konkurrencer, men meget lave. Jeg har mine endnu, dem skiller man sig aldrig af med. De er verdens bedste skøjter, synes jeg. Vores isbåd fik en trist afslutning på sit liv. En dag var far på fjorden i isbåden, Der var en rigtig frisk vind fra øst, og isen var perfekt hård og glasklar, Han havde en vældig fart på og kom ude fra fjorden og krydsede ind imod Sønder Lyngvig med vinden bagtil på sejlet. Men 1 km før kysten tog vinden til og han kunne ikke holde kursen på båden. Den begyndte med voldsom fart at skride sidelæns ind mod kysten, Isen var så hård at mederne ikke kunne skære sig ned. Styremeden bagtil løftede sig op på grund af den kraftige vind. Far valgte at springe af båden og så skred han parallelt med båden ind mod kysten. Han fik vendt sig ved at prøve at bremse med hænderne, således at han skred ind med fødderne først. Først brasede isbåden ind mod kysten og få sekunder efter kom far, og endte få meter fra den sønderknuste isbåd. Dagen efter var han hos Karl Erik for at få bygget en ny båd. Du skal lige høre om vores Grus-eventyr. Dengang i tresserne var det jo tilladt at grave ral ved havet, Det var der på den tid stort behov for. Molen ved Hvide Sande skulle udbygges og der skulle støbes en masse betonblokke. Vi var tre leverandører til molerne,

der var Arne Mathiesen som havde to blå traktorer, Fordson major. Han hentede støbegrus eller, ral både fra nordsiden og sydsiden. Så var der Leo Jensen, søn af Jens Grus, han havde en grøn Deutz og hentede grus fra nordsiden, han kørte ned gennem klitterne ad en vej som lå lige vest for sin fars gård. Og så var der os. Far havde investeret i maskinstation med flere traktorer. Og i dødtid var det praktisk at hente grus ved havet. Ejnar hentede grus på hverdagene, men efter skoletid og i weekenderne var det os unge der kunne tjene en skilling. Vi havde den bedste, dvs den hurtigste traktor af os alle. Den havde et højt landevejsgear som de andre ikke havde. Vi unge der kørte grus op var Finn Grus, Leos lillebror, Louis, (søn af Kr Just) og Jeppe Enevoldsen, (Jeppes maskinværksted) Problemet med at hente grus ved havet var flere, for det første skulle havet have lagt en bunke ral op der var tilpas dyb, så den kunne skovles op uden iblanding af sand. For det andet var det om at komme først til grusbunken, for vi respekterede altid at den først ankomne havde ret til rallet. Ral er tungt, 1 kubikmeter vejer 2,5 tons, det betød at der var grænser for hvor tungt et læs vi kunne køre op over klitten. Vi passede hjulsporet over klitten med halm og kvas men over 1 kubikmeter kunne sjældent trækkes op. Altså ikke før vi unge kom til. Vi tre drenge havde nogle idéer om at få træk på vognens to hjul. Så vil-

Ywl o æ Kle’t

I ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår Hvide Sande Tømrerservice v/Bent Olesen · Trafalgarvej 1 · Mob. 4034 8990

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!

1. klasses kød og pålæg

ANNE-METTE Metheasvej 2 · 6960 Hvide Sande · 9731 3631

v/ Helga & Morten Aggerholm Beddingsvej 2 6960 Hvide Sande Danmark

Tlf.: +45 9731 2511 Fax: +45 9659 1204 e-mail: skibe@hssb.dk

A/S Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri www.seasight.dk Beddingsvej 2 6960 Hvide Sande Danmark

www.hssb.dk

Beddingsvej 2 6960 Hvide Sande Danmark

Tlf.: +45 9731 2511 Fax: +45 9659 1204 e-mail: skibe@hssb.dk

www.seasight.dk

www.seasight-steel.dk

www.seasight.dk 48

Beddingsvej 2 6960 Hvide Sande Danmark

Tlf.: +45 7022 Ywl 1511 Fax: +45 7022 1531 e-mail: info@seasight.dk

o æ Kle’t

Tlf.: +45 7022 1511 Fax: +45 7022 1531 e-mail: info@seasight.dk

www.seasight-offshore.com

le vogn og traktor fungere som et firehjulstrukket køretøj. Far var med på ideen og kontaktede nogle helt fantastiske smede i Tim, Valdemar Kærgård og Holger. De var med på den værste og kunne løse alle opgaver med stål og svejser. Holger husker jeg tydeligt, han tændte sin cigaret med en svejseflamme, og han tændte svejseflammen med sin cigaret, han brændte aldrig næsen, det var jeg meget imponeret over. Jeg husker ham da han kom med vognen, det var bagenden af en gammel lastbil, med Hjul og differentiale, og med en bevaret gearkasse. Gearkassen kunne tilsluttes traktorens kardan og så var det om at finde det gear, vognen skulle stå i, når traktoren feks kørte i 3. gear. Hastigheden for traktor og vogn skulle passe sammen. Hvis vi satte gearet på vognen i 2. gear passede hjulomdrejningerne. Vi havde fået bygget en super god tohjulet vogn koblet på Nuffield traktoren. Det var en opfindelse i sig selv. Og så havde vi pludselig et firehjulstrukket køretøj. Nu kunne vi hente 4 kubikmeter grus af gangen. Dvs 10 tons. Én af os kørte traktoren og en anden stod på vognens trækstang og skiftede gear vognen. Der var ikke noget der hed arbejdstilsyn dengang.

I en weekend kunne Jeppe, Louis, Fin og mig hente op til 10 læs, a 10 tons. Vi blev storleverandør til molerne i Hvide Sande. Alt var læsset med håndskovl, og det var jo nok noget der kom til at knirke i skulderleddene. (det mærker jeg i dag) Men det er i dag en fornøjelse at gå en tur på molerne og se produktionsdatoen på hver stenblok og så tænke at den cementblok har jeg leveret gruset til. Pedersen, det går jo ikke, jeg kan blive ved med at fortælle om min tid på gården. Men jeg skal jo ikke tage pladsen op for andre forfattere. Vi havde lavet mange opfindelser med hjælp fra Valdemar og Holger, ikke alle lige succesfulde men det kan jo ikke altid lykkes. Vi havde en god tid på gården, der var meget at gøre da vi fik maskinstation, Mejetærskeren og de andre markredskaber skulle holdes, renses og smøres og repareres. Jeg havde en lidenskab med kemi, og lavede en del forsøgsopstillinger, men det bliver der ikke plads til at fortælle om. Så var der dengang min bror Tore sprang flagstangen i stykker, og da vi lavede krudt som lavede røgslør i hele bryggerset, men det er også en anden historie, eller da Uffe Drewsen og jeg forsøgte at lægge hønsene ned på en række. De historier må du få en anden gang.

Ywl o æ Kle’t

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår Alle på

v/ Johan V. Hovedskou 6960 Hvide Sande - Tlf. 97 31 29 00

Vi ønsker en glædelig jul og et godt nytår

Ywl o æ Kle’t

Niels Davidsen:

Legebarnet, der var spejderleder og kommunaldirektør Af Ole Tang 55 år Bosat i Skive, journalist på Skive Folkeblad, født og opvokset på Holmsland

Os og de knap så smarte I kælderen huserede tre patruljer – selv sad jeg i muntert lag med hos Odderne, de øvrige knap så smarte grupperinger i vores vurdering, var Hermelinerne og Stenbukkene. Ugentlige møder, trop og patrulje, i kælderen under huset – en lille indledende sang, spejdermæssige aktiviteter inde og ude, byløb, weekendture til hytten i Gammelsogn eller til Davidsens sommerhus syd for Hvide Sande, Kr. Himmelfartsløb, Bøffelhornskamp,

Det virkede som den mest naturlige ting i verden: Når man gik til spejder, så foregik det på Kløvermarken i Kloster – i Davidsens kælder. Sådan var det – ligesom man skulle længere op i Kloster by, hvis man skulle i skole. Personligt tænkte jeg i de år aldrig over, at det var mærkværdigt, at en privat familie vel stillede en tredjedel af deres hus til rådighed for spejderarbejdet – og desuden også brugte bil og ferie på, at andre folks børn kunne komme på ture, på sommerlejre, og få masser af oplevelser i gode kammeraters selskab. Den dag i dag, her 40 år senere, kan jeg i høj grad komme i tvivl, om jeg nogensinde fik sagt tak – det er nok sandsynligt, at jeg glemte det i skyndingen. I 1960’erne var vi rigtigt mange drenge på Holmsland, der gik til spejder – efter et par indledende år som KFUM-ulveunger på Borgen i Ringkøbing, så blev man vel som 11-12årig rykket op som tropsspejder. Vi hørte under Lundenæs Len-division, Ringkøbing Gruppe, Holmsland Trop, og når man gjorde det, så var det kæmner Niels Davidsen, der stod med de fleste striber på.

Niels Davidsen Født 14. februar 1918 i Henne Død 14. juni 1980 i Hvide Sande Gift 17. september 1943 med Lydia – fra Outrup. Hun er født i 1922, og giftede sig igen i 1987 med Hans, bosat i Vivild på Djursland, og kan 1.1.2012 – fejre sølvbryllup (for anden gang). Flytter til Kloster under 2. verdenskrig. Får børnene: Bjarne, født 1944 – i dag læge »emeritus« i Holstebro. Henning, født 1948 – altmulig-mand i Hvide Sande (turisme, lysstøber, handelsstand, varmeværk mv.) Hanne, født 1951 – sekretær, bosat i Hvide Sande Steen, født 1955 – havnechef i Hvide Sande, bosat på Holmsland. Helge, født 1959 – byggesagkyndig i arkitektfirma – bosat i Odder.

Ywl o æ Kle’t

En g d bekendt ønsker glædelig jul PÅ GENSYN I 2012

Kirsten Backs

Klaus Rose

Maranne Olesen

Stormgade 10 / 6960 Hvide Sande / Tlf. 9731 1500 hvidesande@landbobanken.dk / www.landbobanken.dk

Ywl o æ Kle’t

Jens Ole E. Pedersen Kirstine Christensen Mathilde U. Jensen

Jeanette Houborg

Katrine Madsen

Vi ønsker alle en rigtig god jul samt et godt nytår.

Henrik Pagaard

Landbobanken i Hvide Sande vil hermed takke vore kunder for et godt samarbejde i 2011.

Sct. Georg-løb, landspatruljekonkurrence – der var nok at se til for måske 20-25 drenge – med løbende udskiftning, efterhånden som de ældste blev »for store« og der kom nye til. Selv var jeg med i en lille halv snes år, begyndte vel i Ringkøbing omkring 1964 som 8-9-årig, og sluttede i 1972, da jeg skulle på kostskole på VGT i Tarm. I alle de år var Davidsen, hans søn Steen (min patruljefører), Lydia som madmor, Hanne som hjælper – og storebror Henning som rover altid centralt placeret – et kæmpemæssigt u-egennyttigt stykke arbejde blev leveret – og jeg mindes ikke, at der nogensinde var forældre, der kompenserede Davidsen-familien for lys, strøm, varme, husleje mv. Vi betalte vel kontingent til gruppen, desuden en beskeden sum, når vi skulle på ture og lejre, men jeg er 100 pct. sikker på, at det kostede vor tropsfører rede penge at holde spejder-butikken kørende. Her mange år efter kunne jeg have lyst til at give en lille beskrivelse af, hvem Holmsland Kommunes første kommunaldirektør var som menneske – og det siger måske en smule om manden, at han af titel godt kunne kalde sig kommunaldirektør, men han var af en anden tid, så han holdt fast i det gode gamle »kæmner«. Mine kilder, foruden egen hukommelse, har været hans afløser i stolen, Thorleif B. Jensen og sønnen Steen – den af Lydia og Niels’ fem børn, der i alt fald af udseende ligner faderen mest, og den søn, som jeg aldersmæssigt bedst refererede til – og som jeg var spejder sammen med i adskillige år. Kom som møller Lydia og Niels kom til Kloster under krigen – som nygifte, bosatte sig i et hus på Frederiksberg, og Niels skulle arbejde som mølle-bestyrer, hvor møllen var hos familien Christiansen i Bandsby. Han kom til egnen fra Varde-kanten, hvor han var møller-uddannet, og desuden havde taget en del regnskabskurser, ligesom han havde været på Haslev Højskole, hvor han havde fået interesse for spejderarbejdet. Fru Lydia skulle stå for arbejdet på aldersdomshjemmet, »Æ Asyl«, hvor også den kom-

Kollega igennem 20 år, Thorleif B. Jensen: – Davidsen beholdt livet igennem et ungdommeligt sind.

munale forvaltning havde til huse i den ene ende. Her residerede min bedstefar, Peter Tang, hvor han i sin alderdom sad og holdt styr på kommunens indtægter og udgifter, og hvorom der langsomt voksede en egentlig kommunal administration op. Arbejdet på møllen var måske i aftagende – de kommunale forpligtelser voksende, og langsomt overgik Niels Davidsen fra at være mølle-ansvarlig til at få stadig mere at gøre med at servicere sogneråd med formand Jørgen Jørgensen i spidsen og desuden holde styr på finanser og pensioner, mens Peter Tang gik mere på aftægt, men fortsatte med sin gang på kontoret indtil sin død godt midtvejs i 60’erne. 15. august 1960 kom Thorleif Jensen ind som elev ved kommunen, fik dermed Davidsen som chef – og blev kollega de næste 20 år, indtil Davidsen dør i sommeren 1980 i en alder af blot 62 år. Dødsårsagen var en blodprop – og et forvarsel fik han og familien allerede i 1971, da han blev ramt af en blodprop i hjertet.

Ywl o æ Kle’t

Alle ønskes en glædelig jul samt et godt nytår aut. VVs-installatør & Blikkenslager

Morten Krogsager Klostervej 8 · holmsland

97 33 70 10 Biltlf. 23 30 70 10

Peter’s Kloak & anlæg

Vi ønsker vore medlemmer og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår.

• Kloakarbejde • Entreprenørarbejde • Belægningssten • Opstilling af stakit • Havearbejde

Indkøbsforeningen

Peter Mathiesen

AVANCE

Aut. kloakmester Stormgade 82, 6960 Hvide Sande

Tlf. 97 31 32 00 - Biltlf. 40 46 21 04

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår Nørregade 78 – 6960 Hvide Sande – Tlf. 9731 1511* – Fax 9731 3111 – jesperclausen@mail.dk

Ywl o æ Kle’t

Med hurtig hjælp fra bla. Steen og en førstehjælpskyndig nabokone blev han her vækket til live igen, og stoppede bla. straks med at ryge – og fik altså ni år mere at leve i, men blev aldrig helt den samme Niels igen. Davidsen var livet igennem et legebarn, en mand med et lunt glimt i øjet, og en evne til at fortabe sig i mekanikken. Han havde humor, kunne grine af sig selv, og var en fingersnild pilfinger, der gerne skilte børnenes julegaver ad selve juleaften, hvorefter det måske kunne knibe med tiden til at få tanks og elektriske biler samlet igen – til gavemodtagernes udelte utilfredshed. – Vi græd vist alle Efter Niels’ død spurgte jeg engang en pige, jeg kender, og som arbejdede på den kommunale administration, der fra kommunereformen i 1970 blev stadig mere samlet i Hvide Sande – om hendes opfattelse af afdøde.

– Vi var i chok, da han døde, Jeg tror, at de fleste græd. Ingen var uberørt – alle kunne lide Niels. Det var så forfærdeligt, var mere eller mindre ordret hendes beskrivelse. Her 22 år efter er Thorleif Jensen enig. – Niels var vores kæmner, da han dør i 1980, og jeg arbejdede tæt sammen med ham i 20 år – og han var en fantastisk mand – sparsommelig på kommunens vegne, en meget behagelig og betænksom mand, at arbejde sammen med, omsorgsfuld i forhold til sine medarbejdere. Nej, der er ikke meget negativt at sige. Thorleif husker lettere presset kun en enkelt situation, hvor der var skæld-ud i luften. – Det var, mens vi sad i Kloster, og så havde vi en gårdbrand. Det var vores opgave at indringe så mange brandsvende som muligt, og da brugte vi for lang tid på at lede efter listen med navne og telefonnumre på svendene. – Da blev der råbt højt, kan jeg huske.

Davidsens gravsted, som den i dag kan ses på kirkegården syd for Hvide Sande.

Ywl o æ Kle’t

Nybygning og modernisering af sommerhuse og helårshuse efter Deres ønske... Alt i vinduer og døre udenfor standard og reparationer af enhver art udføres...

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår!

Holmsland Tømrer og Maskinsnedkeri Ingvardt Pedersens eftf.

Holmsland - 6950 Ringkøbing - Tlf. 97 33 70 24

Vi ønsker alle vore kunder en rigtig glædelig jul samt et godt nytår

SuperBest, Havnen

SuperBest, Nord

Stormgade 2 · 6960 Hvide Sande Tlf. 96 75 71 00

Parallelvej 68 · 6960 Hvide Sande Tlf. 96 75 71 11

Ywl o æ Kle’t

Først når skuffen var fuld En anden detalje, som i det historiske lys kan virke komisk, var, at Holmsland kommune grundet Davidsens betalingspraksis ofte modtog rykkere – Det var sådan, at vi jo købte ind til skole og alderdomshjem hos de handlende i Ringkøbing siger Thorleif Jensen. – De sendte så en regning, disse regninger blev lagt i en bestemt skuffe. Først når skuffen var fuld af opkrævninger, så tog Niels til Ringkøbing med regningerne, gik i banken og fik pengene, og gik så en runde med sin mappe og fik forholdene bragt ud af verden. Men der kunne godt gå både to og tre og fire måneder, inden skuffen var fyldt, så nogle kom jo til at vente længe på pengene – og det kan jeg huske, at vi moppede ham lidt for. Vi syntes jo ikke, det var rimeligt, at forretningerne skulle vente så længe på deres penge, men det tog Niels helt afslappet på – selv om kommunen absolut var solvent.

I de år fungerede Davidsen også som sekretær for sognerådet – som helt typisk bestod af en bordfuld landmænd, der måske nok havde den gode vilje, men måske ikke altid den lovmæssige indsigt. Det var så kæmnerens ansvar, at der ikke blev vedtaget ting lokalt, der kunne skaffe problemer højere oppe i systemet. – På den måde fik han jo stor indflydelse. Han blev jo spurgt til råds, og et nej eller et ja fra Davidsen betød også som regel et nej/ja fra sognerådet. Jørgen Jørgensen var sognerådsformand indtil 1966 og trak meget på Davidsens kompetencer. Derfra kom Kristian Enevoldsen til, og blev den første egentligt borgmester fra 1970. Han havde større vilje til selv at sætte sig ind i stoffet, så derfra blev Davidsens direkte indflydelse nok mindre, men han var stadig en skattet rådgiver, husker Thorleif Jensen.

Fra huset på Kløvermarken i Kloster foregik spejderaktiviteterne i kælderetagen.

Ywl o æ Kle’t

Bemærk: Inden anvendelse / tryk el. lign. skal udkast godkendes hos Sportigan-kontoret af Lars Christiansen lars@sportigan.dk

HUSK landsdækkende bytteservice i alle tre butikker

Tre stærke kæder til julegaver

se også www.frydendahl.dk

- ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! 58

Ywl o æ Kle’t

Til Hvide Sande I 1973 flyttede familien – de ældste børn var for længst flyttet hjemmefra – til Hvide Sande, da den kommunale administration i Kloster var lukket ned. – Da havde far haft den første blodprop, og som sagt, så mærkede den ham. Og fra den tid var det helt slut med spejderarbejdet. Min opfattelse er, at han satte det i gang omkring krigens afslutning i 1945 – sandsynligvis fordi han var kommet til at kende Anders Grimstrup fra Ringkøbing, der var en drivkraft i spejderarbejdet der, og så Vagn Fomsgaard, der var skatterevisor og også meget involveret i arbejdet, siger Steen Davidsen, der også peger på et højskole-ophold i Haslev i faderens ungdom, og hvor interessen blev vakt. – Jeg er sikker på, at der ikke var noget spejderarbejde i Henne, hvor far var barn og ung, siger Steen – Mor og far havde en naturlig tilknytning til KFUM, der var historisk set KFUM-spejdere i Ringkøbing, og så er der blevet lavet en Holmsland Trop, hvor jeg tror, at deres tanke har været, at det var gode og sunde aktiviteter for de børn, vi blev. »Cirkus Davidsen« Steen husker, at familien foruden mange spejderlejre og ture var nogen af de første på egnen, der camperede – men uden campingvogn. – Vi havde den her Taunus 12M – med en globus på køleren og med et gennemgående forsæde og ratgear. Så blev vi ellers alle mand stoppet ind sammen med pik-pak og habengut – jeg kan huske på en tur, hvor vi var otte personer i bilen: Så gik turen til Harzen eller til Hamburg eller et helt tredje sted – med to sovetelte og et mellemsejl, og derunder stod mor og lavede mad til hele flokken. – Jeg kan huske en ældre mand i nabolaget, som hurtigt fik os døbt »Cirkus Davidsen«, når hele selskabet rullede af sted… Såvel Thorleif som Steen nævner, at Davidsen var og blev et »legebarn« af Guds nåde. – Jeg vil bestemt ikke sige, at han aldrig blev voksen, men han havde hele livet et ungdommeligt og nysgerrigt sind, siger kollegaen. – Han var, hvad jeg vil kalde »tillidsfuld og udviklingsorienteret«. I hjemmet kom sidst-

Sønnen Steen – sit fars udtrykte billede, og den, der stod for genoplivningen, da faderen fik den første blodprop.

nævnte til udtryk ved, at selv om det klart var mors domæne, så var det altid far, der gik foran med køb af nymodens ting som håndmixer, kaffemaskine og senere opvaskemaskine – og det selv om mor under ingen omstændigheder efterspurgte de nymodens hjælpemidler. Også TV var han meget tidlig med. Alt garanteret – fordi det var nyt, spændende og teknisk!, siger sønnen. – Udadtil var det mere udviklingen af Hvide Sande by, der lå ham meget på sinde. Han købte jord, byggemodnede og solgte byggegrunde – nok mere for at understøtte udviklingen end for økonomiens skyld. I hvert fald var det ikke noget, han blev forgyldt af! En stor del af sydbyen – bl.a. det såkaldte »Sahara« – var et resultat at disse aktiviteter, husker Steen Davidsen. Vænnede sig til snapsen – Det var ærgerligt for far, at hans sidste ret så mange år skulle blive præget af den første blodprop. Det hæmmede ham, også psykisk – et eller andet sted blev han bange. Lægen

Ywl o æ Kle’t

FISKERIETS HUS Nørregade 2B 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 26 10

Alle ønskes en glædelig jul samt et godt nytår Jeppes maskinværksted

A/S

Otto Pedersvej 5 . DK-6960 Hvide Sande Telefon 97 31 14 42 . Telefax 97 31 11 77

Belægningsarbejder G Stakitanlæg G Udgravning/minlæsser/ IHI gravemaskine G Sand og grus G Udlejning af container G Bortkørsel af affald

Vi ønsker a Glædelig ju lle en et godt Nyl samt tår

Vestkystens murer-, entreprenør & vognmandsforretning I/S v/Jens & Hans Jørgen Skaaning Pallasvej 32 · 6960 Hvide Sande · Tlf. 97 31 19 54 · Tlf. 97 31 36 12 Mob. 30 97 78 92 · Mob. 40 17 37 35

Ywl o æ Kle’t

anbefalede ham at stoppe med den hidtil evindelige pibe – og det gjorde han straks. Til gengæld blev han anbefalet at starte dagen med en snaps, og selv om han ikke kunne lide det i starten, så tror jeg, at han vænnede sig, siger Steen med et skævt smil – et forhold, som også Thorleif tydeligt husker. – Hans holdning var altid, at det, vi drenge kunne, det kunne han også, kravle på gulvet og lege, kravle i træer – og gå ud på græsplænen og slå et kraftspring og den slags. Det irriterede ham, at den tid var forbi, og blodproppen mærkede ham rent fysisk, så bare en kort gåtur i blæsten kunne tage pippet fra ham – Far var ekstrem tolerant – jeg husker engang, da jeg i en meget ung alder blev afsløret af mor som ryger, og det var ikke godt. Hun lovede mig yderligere repressalier, når far kom hjem, men der skete absolut ingenting. Desuden tog han meget let på, at vi f.eks kørte bil, inden vi havde kørekort, eller at knallerten måske ikke var helt lovlig, husker Steen. En ny Niels Det første barnebarn, der blev født efter Niels Davidsens død i 1980, var netop hos Inge og Steen – og i respekt for bedstefaderens minde kunne drengen jo ikke komme til at hedde andet end Niels. Efter syv års enkestand, så giftede Lydia Davidsen sig 1. januar 1987 med Hans, en pensioneret landmand fra Djursland, og flyt-

Sådan så Niels Davidsen ud i 1974.

tede til Vivild. Her kan hun nytårsdag 2012 fejre sølvbryllup for anden gang – og det er da en grund til at gratulere, og også sende en tak i den retning. Den tak, som faktisk burde tilgå Niels for hans uegennyttige indsats omkring os spejderdrenge, den fik jeg aldrig sagt – og det »flover« mig lidt, den dag i dag, men får jeg chancen, så vil det blive gjort …

Ywl o æ Kle’t

Tlf. 97 31 12 57 Fax 97 31 23 33 . . . ønsker en glædelig jul samt et godt nyt år

Vi ønsker alle en glædelig jul – samt et godt nytår

Hvide Sande Guld & Sølv

PH Service v/Peder Høj

Mellemvej 1 6960 Hvide Sande 97 31 35 99

Tømrer Murer Maler Belægning

Nybygning Tilbygning Renovering Glas arbejde

Vi ønsker alle vore kunder – en glædelig jul og et godt nytår 62

Ywl o æ Kle’t

Søvejen mod Vest Havneudvidelse 2011/2012

Projektet Projektet omfatter følgende delelementer:

Af Steen Davidsen

Søvejen mod Vest er udviklet i et bredt samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Hvide Sande Havn, erhvervsorganisationer, virksomheder og arbejdstagere. Projektet er på én gang et erhvervsudviklingsprojekt og et infrastrukturprojekt. Projektet vil ikke kun bidrage til at fastholde, men også til at udvikle erhvervs- og beskæftigelsesmulighederne i området. Formålet med projektet er at understøtte erhvervsudviklingen i området ved:

• Udvidelse af moleanlæg og besejlingsmulighederne i Hvide Sande Havn – herunder kysttilbagerykning. • Etablering af kajplads og lagerplads på Hvide Sande Havn. • Etablering af vindmøller på Hvide Sande Nordhavn. • Etablering af indog udskibningssted på Ringkøbing Havn. • Etablering af indog udskibningssted i Velling samt forbindelsesvej til industriområdet i Lem. – samt pramsejlads på Ringkøbing Fjord

• at skabe alternative transportformer for industriproduktion fra det midt- og vestjyske område gennem etablering af indog udskibning af varer og godsemner med udgangspunkt i Hvide Sande Havn, • at fremme »grøn« transport ved afløftning af landevejstransport til søtransport, og • at sikre omstillingsmulighederne for Hvide Sande Havn til et bredere forretningsområde omfattende ikke kun fiskerihavn men også godshavn og serviceydelser til offshoreområdet – herunder installationer, forsyning og service.

Ywl o æ Kle’t

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår Nybyggeri Tilbygninger Reparationer

Vi tilbyder Sommerhuse Parcelhuse Forretninger Industrier

HS M

Tilbud og overslag uden forbindende

Hvide Sande Murerforretning ApS Parallelvej 326 - 6960 Hvide Sande - Tlf. 97 31 13 83

www.iversenadvokat.dk Telefon 87 53 81 81 Email ji@iversenadvokat.dk 64

Ywl o æ Kle’t

Som det fremgår består Søvejen mod Vest af flere delprojekter, hvoraf det største er udvidelsen af Hvide Sande Havn samt etablering af tre vindmøller på havnens arealer. De tre vindmøller på havnen etableres af Hvide Sande Nordhavn Møllelaug I/S. Møllelauget er 80 % ejet af »Fonden Hvide Sande Erhvervsudvikling«, der er stiftet af Holmsland Klit Turistforening. De resterende 20 % er ejet af godt 400 private andelshavere, alle bosiddende inden for en afstand af 4,5 km. fra møllerne. Møllelauget betaler Hvide Sande Havn grundleje for møllerne og provenuet anvendes til at finansiere havnens udgifter til de nye anlæg. Strømmen, der produceres af møllerne – ca. 45 MWh årligt – svarer til strømforbruget i de mange sommerhuse på Holmsland Klit, som i øjeblikket opvarmes med el. På den måde kan vindmøllerne både være medfinansierende til søvejsprojektet og danne grundlag for at markedsføre området som et turistområde med klimavenlige energiløsninger. Vindmølleprojektet bidrager desuden til at nå Ringkøbing-Skjern Kommunes målsætning om at blive selvforsynende med vedvarende energi i år 2020. Gennemførelsen De enkelte delprojekter gennemføres i den takt, finansieringen falder på plads, og en række projekter er allerede i fuld gang. Lidt populært sagt kan man sige, at vi er startet udefra med forbedring af besejlingsforholdene, og derefter bevæger vi os ind i havnen med nye kajanlæg, havnearealer og nødvendige vejforbedringer.

Efterfølgende kan vi forhåbentlig rykke længere ind og etablere anlæggene i fjorden.

Havneudvidelsen 2011/2012 Molerne I Hvide Sande er molebyggeriet påbegyndt i foråret 2011 og ventes afsluttet i efteråret 2012. Den 70 meter lange forlængelse af Nordre Læmole er stort set færdig. Anlægget af den nye sydmole er også i fuld gang. Næsten 400 meter af den i alt 700 meter lange mole strækker sig nu ud i havet. Molearbejdet ligger stille i vinterperioden, hvor risikoen for dårligt vejr er for stor. Arbejdet genoptages til foråret og molearbejdet ventes afsluttet i oktober 2012. Når molerne er færdige vil 226.000 ton norske og svenske norit- og granitsten være sejlet ned og bygget ind i molerne. Kernen i molerne vil være fyldt ud med næsten 3.000 betonblokke med en samlet vægt på næsten 15.000 ton. Kysttilbagerykning I perioden juni – september 2011 er der gennemført et meget omfattende sandflytningsprojekt på kysten nord for indsejlingen. Formålet har været at rykke kysten tilbage til den oprindelige position fra før Nordre Læmole blev etableret i 60-erne. Projektet har været nødvendigt for at stabilisere de fremtidige besejlingsforhold når molerne bygges ud. Næsten 1,2 mio. m3 sand er flyttet fra henholdsvis søsiden og landsiden på en ca. 1 km. lang strækning.

Ywl o æ Kle’t

D V

Glædelig jul

DYRLÆGE CENTER VEST Herningvej 74, 6950 Ringkøbing Åben konsultation: Ma, Tors, Fre 16-17 Tirs 16-18 og Ons efter aftale Tidsbestilling til aftaler udenfor åben konsultation alle hverdage 7-14.30

70 22 44 42 Døgnvagt

Nordhavnskaj 12 · 6960 Hvide Sande Tlf. 9731 3322 www.vestvaerftet.dk

Hvide Sande Blikkenslagerforretning Ønsker alle glædelig jul samt et godt nytår Aut. VVS-installatør VARME - VENTILATION - SANITET

Kenneth Lauridsen

Ternevej 2 - 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 10 92 Bil tlf. 20 86 29 87 66

Ywl o æ Kle’t

Sandet er sejlet ned langs kysten syd for Hvide Sande og anvendt til kystfodring. Fremover vil kysten skulle holdes tilbagerykket ved, at der i kampagner – formentlig med 3-5 års mellemrum – gennemføres en tilsvarende oprensning og sandflytning. I det kommende år skal effekten og kystudviklingen følges med henblik på at få fastlagt den fremtidige praksis. Uddybning Samtidig med moleprojektet bliver indsejlingen til havnen uddybet fra 4,5 meter til 6,0 meter. Moler mv. er forberedt for, at der senere kan uddybes yderligere til 7,0 meter, hvis der viser sig behov og forretningsmæssig grundlag for det. Også efter anlæg af de nye moler vil der være behov for løbende oprensning i indsejlingen. Ny Vesthavn I efteråret 2011 er det besluttet at påbegynde detailprojekteringen af etape 1 af den nye Vesthavn. Det forventes, at der er grundlag for etablering af ca. 150 meter ny kaj med 20 – 30.000 m2 nyt havneområde bestående af en 30 – 40 meter bred kajgade med tilhørende bagarealer. Den nye Vesthavn planlægges for en bassindybde på 7 meter. Anlægsarbejdet forventes påbegyndt i marts 2012 og afsluttet sidst på året. Økonomi Hvide Sande Havn forventer, at ovennævnte anlæg andrager en samlet investering på ca. 135 mio. kr. Heraf er der ydet et statstilskud på 36 mio. kr. samt samlet EU/EFF-tilskud på 19,1 mio. kr. De resterende 80 mio. kr. finansieres af Hvide Sande Havn, hovedsagelig ved optagelse af lån, hvor specielt lejemålet til vindmøllerne udgør grundlaget for forrentning og afskrivning af lånet. Vindmøller I skrivende stund er etablering af anlægsveje, kranpladser og møllefundamenter på havnens arealer i fuld gang. De 3 stk. 140 meter høje Vestas V112 møller ventes rejst, så de kan være i drift og koblet på nettet inden udgangen af december 2012. Det er møllelauget der er bygherre på møllerne, mens det er Hvide Sande Havn, der etablerer den nye stiadgang til havet nord for det nye Vesthavnsområde. Ved stiad-

Særligt interesserede kan få meget mere at vide om havneudvidelsen ved at besøge infocentret på Dækmolevej i Hvide Sande. Infocentret er åbent i dagtimerne.

gangen bliver der vejforbindelse til en ny pplads for gæster til Hvide Sande Nordstrand. Hvide Sande Service Group – opfølgning på de nye forretningsmuligheder Moleudbygningen og havneudvidelsen åbner for en række nye perspektiver og muligheder. Nogle af de virksomheder, der også har bidraget til udviklingen af Søvejen mod Vest, har sammen med Hvide Sande Havn arbejdet videre for at se på de nye forretningsmuligheder. Dette arbejde førte til, at der den 10. oktober 2011 stiftedes et nyt erhvervsnetværk »Hvide Sande Service Group«. Foreningens formål er at: • Synliggøre og markedsføre medlemsvirksomhedernes kompetencer og kapaciteter overfor aktørerne i forbindelse med Hvide Sande Havns fortsatte udvikling som fiskerihavn og servicehavn samt havnens udvikling med indog udskibning af varer og større godsemner.

Ywl o æ Kle’t

Glædelig jul og godt nytår ønsker

Skorstensfejermester

Ole Kristensen Glentevej 7, 6950 Ringkøbing Tlf. 97 32 20 39

Omhyggelig betjening Bestil venligst tid TLF. 97 31 16 15

Skorstensfejeren – din energi- og miljøven

BYENS FRISØR HVIDE SANDE

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår

FABRIKSVEJ 14 POSTBOX 44 DK-6960 HVIDE SANDE Phone: +45 97 31 10 45 Fax: +45 97 31 16 77 E-Mail: info@as-scan.com www.as-scan.com 68

Ywl o æ Kle’t

• Afdække markedet, udvikle nye forretningsområder samt etablere kontakt til nye aktører. • Indsamle krav og forventninger til medlemsvirksomhederne fra aktørerne i forbindelse med de aktuelle udviklingstiltag. • Dele viden mellem og gennemføre kompetenceudvikling i medlemsvirksomhederne for at optimere deres samarbejdsmuligheder med aktørerne i forbindelse med de aktuelle udviklingstiltag. Mere end 20 virksomheder og foreninger har tegnet medlemskab for en periode på mindst 2 år.

Søvejen mod Vest og landevejen mod øst – to sider af samme sag Når der tales om transport af gods og varer vil der i reglen være tale om sammenhængende

transportløsninger – altså ofte en kombination af søtransport og landevejstransport. Derfor skal der også være fokus på vejforbindelsen til Hvide Sande havn. Hvide Sande Havn – og Ringkøbing-Skjern Kommune – ønsker vejstrækningen fra Ringkøbing til Hvide Sande opgraderet til statsvej og udbygget efter 2+1 princippet – herunder tilpasset modulvogntogstransport. En sådan løsning vil få stor bred betydning for hele Vestjyllands forbindelse til motorvejsnettet og dermed omverdenen. En ny og velplaceret vestøst akse – ikke kun til Østjylland og videre øst på – men også – og ikke mindst – til vores største samhandelspartner og turistmarked mod syd – Tyskland! Opklassificeringen bør være en naturlig følge/konsekvens af Hvide Sande Havn’s nye status som godstrafikhavn, der jo er en realitet ved udgangen af 2012.

7.juli

20. juli

4. september

24. september

Ywl o æ Kle’t

Glædelig jul samt godt nytår

Glædelig jul og godt nytår Ønskes af

Holmsland Klit

Feriepartner Hvide Sande

Tækkeservice ApS

Nørregade 2 B 6960 Hvide Sande Tlf. 96 593 593

Baggersvej 1, Holmsland 6950 Ringkøbing

Tlf. 9733 7987

www.vesterhavet.dk

Glædelig jul og godt nytår REVISIONSFIRMAET

Chr. Knudsen v/ Jytte Jespersen Stormgade 8, 1. - 6960 Hvide Sande Telefon 97 31 10 22 - Telefax 97 31 13 19

Registrerede Revisorer FRR

Ywl o æ Kle’t

Året med Tordenskjold og hans soldater

Af Anders Madsen

Årets gang i A/S Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri (HSSB) Året startede med færdiggørelse af vinterarbejde på gamle skonnerter, Søværnets sejlskibe Svanen og Thyra samt en større reparation af en norsk motoryacht, som »uheldigvis« havarerede ud for Hvide Sande i efteråret 2010. På nybygningssiden har vi været beskæftiget med færger og serviceskibe. HSSB har altid fokus på at udvikle sig, og 2011 blev ikke nogen undtagelse. I årets løb er der blevet udvidet i samarbejdsrelationerne, bl.a. med etablering af Hvide Sande Supply i samarbejde med AS:Scan og Hvide Sande Skibssmedie. Hvide Sande Supply’s primære opgave er at udføre agentopgaver for rederier, shippingfirmaer og ladningsejere. Derudover har Hvide Sande Supply også været aktiv i forbindelse med etablering af netværket Hvide Sande Service Group, som HSSB i øvrigt forventer vil skabe mere vækst i Hvide Sande. HSSB etablerede også afdelingen Seasight Handling, hvis opgave er at udføre en bred vifte af håndteringsopgaver i og omkring Hvide Sande, både på land og til vands. I den for-

bindelse blev der indkøbt et mindre fartøj, som blev ombygget til supply- og bugserbåd. Seasight Handling har bl.a. haft opgaver i forbindelse med levetidsforlængelse af afvandingsslusen hen over sommeren. Det blev også året, hvor HSSB – og særlig en bestemt person ved navn Kåre Madsen – fik øget opmærksomhed i lokalområdet, bl.a. i årets revy, hvor Kåre fik tilnavnet Tordenskjold og den øvrige besætning på HSSB Tordenskjolds soldater, for at have nedlagt hele den norske flåde i forsommeren. Opmærksomheden skyldtes følgende begivenhed: Søndag d. 1. maj ankom vore gode kunder fra Marineforeningen i Oslo med deres kæreste eje, den bevaringsværdige og uerstattelige minestryger M314 Alta, som er Norges største træskib, 44 m. langt og en vægt på ca. 250 tons. Alta var på værftet i 2008 for at gennemgå en omfattende levetidsforlængelse. Nu havde de så valgt at sejle fra Oslo til Hvide Sande igen, blot for en hurtig kølhaling. De havde kun en uge til værftsopholdet, da de skulle deltage i et arrangement ugen efter i Norge, så alt var planlagt til mindste detalje inden skibet ankom. Mandag d. 2. maj kl. 04:00 skulle skibet igennem slusen på lige vandstand i fjord og hav, og da skibet ikke selv kunne manøvrere igennem slusen pga. for stor tomgangshastighed, skulle HSSB´s bugserbåd »Helle« slæbe den igennem og om til værftets kaj. Herefter påbegyndtes afrigningsarbejdet på dækket straks, inden skibet skulle trækkes op på beddingen. Da skibet var tømt og trimmet, så det ikke havde slagside, blev Alta bugseret i beddingsvognen, og da det var placeret korrekt i forhold til tyngdepunkt og støtter, påbegyndtes optrækningen stille og roligt. Alt gik godt, og da det var

Ywl o æ Kle’t

Vi ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår

Vi ønsker alle vore forbrugere og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår v. Karsten T. Nohns

Vestervang 20 - Kloster 6950 Ringkøbing Telefon 97 33 74 11 Biltelefon 40 38 72 45

Hvide Sande Fjernvarme Numitvej 25 6960 Hvide Sande

Holmsland Klit Turistforening og Erhvervssamvirke Vest

ønsker alle en Glædelig Jul samt et Godt Nytår

Ywl o æ Kle’t

ved at være fri af vandet, besigtigede Kåre Madsen og undertegnede skibets placering og understøtning på vognen, og vi nåede lige at blive enige om, at det stod helt perfekt. Pludseligt begyndte skibet stille og roligt at vælte til styrbord side, og vi kunne intet gøre, andet end at råbe til de ombordværende, at de skulle holde ved. Da skibet havde lagt sig ned på siden, og vi havde sikret os, at ingen var kommet til skade, blev de ombordværende løftet i land, og medarbejdere fra værftet gik ombord for at inspicere skibet for evt. lækager. Dette kan jo desværre ikke gøres i skjul, når værftet nu engang har den meget synlige placering i mellem sluserne. Så der kom hurtigt masser af folk til, og årstiden gjorde også, at der var en del turister i byen, som nok også undrede sig over den måde, vi kølhaler skibe på. Da skibet var sikret hvor det lå, gik vi op på kontoret for at få en kop kaffe, samle tankerne og lægge en plan i ro og fred, uden de mange teorier og gode råd fra tilskuerne, som ikke

lige var specielt kærkomne på dette tidspunkt. Pga. skibets vægt og afstanden fra kajkanten til skibet, skulle der bruges 2 stk. 300 tons mobilkraner til at få det op at stå igen. Krangården i Holstebro blev kontaktet, og efter omrokering af nogle kraner kunne det endelig lykkes at skaffe dem. Efter nogle timers tilrigning af kranerne og drøftelser om, hvordan løftet skulle foretages uden at beskadige fartøjet yderligere, blev det rejst op og kørt i sit rette element igen. Alta blev fortøjet langs kajen, hvorefter dykkere påbegyndte videoinspektion af bunden udvendig. Da beddingsvognen blev totalskadet, og vi ikke kendte omfanget af skader på skinner og fundamenter, besluttede vi først og fremmest at have fokus på at få Alta ud at sejle igen hurtigst muligt, så det blev gjort søklar, hvorefter det sejlede til vore kollegaer, Karstensens Skibsværft i Skagen, for at komme på bedding. Vi sendte 7 mand til Skagen i en

Ywl o æ Kle’t

Med vestjyskBANK i ryggen, kan du roligt handle Vi takker for året, der går på hæld, og glæder os til vi ses i det nye år.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Sund økonomi er, når du ikke behøver tænke på den hele tiden Din økonomi er vigtig. Derfor er det også kun rimeligt, at du har store forventninger til din bank. Forventninger til at den passer ordentligt på dine penge og handler med omtanke. At den skaber solide økonomiske rammer for dit liv og råderum til at handle, når behovet opstår. At den interesserer sig for dig og forstår din situation og dine drømme. Sådan er vi i vestjyskBANK. Solide, ansvarlige og nærværende. En bank med begge ben på jorden, godt plantet i den vestjyske muld med medarbejdere, der er både fagligt dygtige og nemme at snakke med.

Vi skaber værdi for vores kunder ved at bruge vores sunde fornuft og ved at yde en personlig indsats. Det betyder for dig som kunde: En aftale er en aftale – os kan du regne med Personlig engageret rådgivning – du får økonomisk råderum Tilfredshed – du får en solid og en fornuftig løsning, som er tilpasset dig Kontakt vestjyskBANK og hør mere – hos os får du rådgivning i klar tale.

vestjyskbank.dk/hvidesande

Ywl o æ Kle’t

uge for at udbedre alle skaderne, samt udføre de planlagte opgaver. På trods af det store uheld kunne Alta og dets besætning sætte kursen mod Oslo, med kun en uges forsinkelse, takket være velviljen hos medarbejderne i HSSB. Da vi i HSSB altid bestræber os på at gøre kunderne meget tilfredse, sender vi ofte tilfredshedsundersøgelser ud efter større opgaver. Dette var vi selvfølgelig også nødt til denne gang, selvom vi frygtede, at det nok ville blive en af de dårligere vi fik retur. Men tværtimod, rederiet var meget godt tilfreds med måden HSSB havde håndteret situationen på, og de ser frem til at vende tilbage til Hvide Sande igen på et tidspunkt. Denne begivenhed var selvfølgelig ikke uden omkostninger, så vi afventer stadig den store pose penge fra Turistforeningen for showet vi leverede til områdets turister – det er jo vigtigt at turisterne kommer til en levende og autentisk by, hvor der er noget at kigge

på. Mon ikke de turister der fik denne oplevelse med, vil komme igen? HSSB har igennem året også haft flere af Søværnets inspektionsfartøjer af »Diana Klassen« forbi for ombygning af kabysser samt installering af katalysatorsystem i samarbejde med Dansk Teknologi. I skrivende stund har vi netop fået den bevaringsværdige skonnert Svanen fra Norge ind i hallen, for en gennemgribende kølopretning over en periode på 6 måneder. Første kontakt til rederiet omkring dette projekt blev taget for 8 år siden, så det var en stor lettelse, da kontrakten blev underskrevet i foråret. Derudover er Fulton samt Søværnets Svanen og Thyra ankommet for vinteropbevaring og klargøring. Jeg vil til slut benytte lejligheden til at ønske kollegaer, kunder og samarbejdspartnere glædelig jul samt et godt nytår. Tak for samarbejdet i 2011, vi ser frem til nye udfordringer i 2012, uden uheld.

Ywl o æ Kle’t

Vi ønsker en glædelig jul og et godt nytår Hvide Sande El-teknik

v/Poul Poulsen Apollovej 71 . 6960 Hvide sande Mobil 2330 1781 . Mail: mamrelund@paradis.dk

BAKKEVEJ 1 6960 HVIDE SANDE TLF. 97 31 23 00 FAX 97 31 10 41

web+

Dumpers Gummiged Gravemaskine Minidozer Container Jord-, vej-, kloak- og flisearbejde udføres

Alle ønskes en glædelig jul samt et godt nytår

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

Tlf. 9731 1946 · www.apolloweb.dk

Vi ønsker vore kunder og forretningsforbindelser en Glædelig jul og et Godt nytår

Vi ønsker alle vore kunder en glædelig jul og et godt nytår DK-BENZIN KLOSTER AUTO

Hvide Sande El-installation

Klostervej 3, 6950 Ringkøbing Tlf. 97 33 73 55 76

v/Flemming Kirkeby Aut. Installatør

Ywl o æ Kle’t

PLUS-ART

Årets gang i billeder

Raps på Holmsland. Foto: Johannes Tarp.

Nørre Lyngvig Havn. Foto: Kirsten Thomsen.

Ywl o æ Kle’t

Masterclass koncert på Anker Fjord. Foto Gunnar P. Pedersen.

Koncert i Lyngvig Fyr. Foto: Johannes Tarp.

Brd. Price-Fiskens dag. Foto: Kirsten Thomsen.

Ywl o æ Kle’t

Der er stadig fisk i fjorden. Foto: Apollo Media.

Støt brysterne. Foto: Kirsten Thomsen.

Sandskulpturer i Søndervig. Foto Kirsten Thomsen.

Ywl o æ Kle’t

Pensionister på Rhodos. Foto: Mary-Ann Johansen.

En sommernat på Havnen. Foto. Johannes Tarp.

Klittens pensionisters udflugt til Viborg. Foto: Gunnar P. Pedersen )

Ywl o æ Kle’t

Hvide Sande Supply leverer til Hagland Boss. Foto Holger Villadsen.

Hagland Boss tager varer om bord fra Hvide Sande Supply. Foto: Holger Villadsen.

En bunker har mødt sin overmand. Foto Holger Villadsen.

Ywl o æ Kle’t

Luftfoto af byggepladsen. Foto Poul Toft.

En pram på slæb. Foto: Holger Villadsen

Støbning af møllefod. Foto Holger Villadsen.

Ywl o æ Kle’t

Vinter på Tyskerhavnen. Foto: Johannes Tarp.

Vinter på Langsand. Foto: Johannes Tarp.

Slagside. Foto Henrik Kinch.

Ywl o æ Kle’t

Foto: Johannes Tarp

Ywl 2011

Articles inside

Året med Tordenskjold og hans soldater

DER ER SÅ MEGET AT FORTÆLLE

LEGEBARNET, DER VAR SPEJDERLEDER OG »KOMMUNALDIREKTØR «

SØVEJEN MOD VEST HAVNEUDVIDELSE 2011/2012

KLITBOERNES TRE BLÆKSPRUTTER

HVAD LAVER EN KLITFOGED?

KLITTER OG SANDFLUGT PÅ HOLMSLAND KLIT

KÆRE ALLE

JULENS AFGØRENDE ORD