Klitboernes tre blæksprutter
Af KB Nielsen
De sad praktisk talt på en sæk med op til et par millioner… Havde cykler, kommode og karlekammerskab på taget... Fisken sprællede i bagagerummet... Skaffede leverpostej til hundene… Købte på øjemål en blomstret sommerkjole til en klitbo…
I 75 år har Møllers blå busser været noget af en livsnerve for klitboerne. Tre ældre herrer mødtes for nylig for at udveksle historier fra den tid, de sad bag rattet i de populære og livsvigtige blå busser. 78-årige Aksel er den ældste. Han startede bag rattet i 1957. Søren på 77 år kom til i 1960, og i 1964 satte Vagn sig for første gang ind på førersædet. Det blev til et par hyggelige timer i selskab med de tre chauffør-veteraner om store og små oplevelser på Klitten, hvor de kom tæt på de lokale og fik venner for livet.
Posten skulle ud Hver morgen kl. 06.30 afgik den første bus fra Ringkøbing, og på hele ruten stod postbudene og ventede. I vinterperioden stod vognmand Svend Olsen i Hvide Sande på spring for at få morgenchaufførens melding, om han skulle ud med sandsprederen eller sneploven. Midt på dagen blev der transporteret store mængder pakkepost fra Ringkøbing og sidst på dagen omvendt posten fra Hvide Sande til Ringkøbing. Det var dog de private pakker til beboere langs hele ruten, der som de tre fortæller, gav »lidt« forsinkelse i henhold til køreplanen – og fare for koffein-forgiftning. Det var nemlig sådan, at de private pakker var pr. efterkrav, så der skulle jo afregnes her og nu. Og det kunne godt tage sin tid at finde pungen frem, i øvrigt efter at chaufføren først var blevet budt på en kop kaffe og en snak. Men som de tre fornøjeligt slår fast: Vi havde jo heller ikke så travlt dengang! P-pillerne Afsender Ringkøbing Løveapotek stod der på utallige af de private pakker, som chaufførerne havde med på ruten, og på langt de fleste pakker lød adressen på et mandenavn. De moderne tider gjorde dog også sit indtog på Klitten – og chaufførerne måtte finde en grimasse, der kunne passe, når afregningsprisen lød på 23,60 kr. Så var p-pillerne på vej, og ofte var det moderen, der modtog pakken til datteren. »Hvad er det nu for noget, det her« lød spørgsmålet i en noget kras toneleje fra moderen. »Det ved vi sandelig godt«, bemærkede chaufføren, der straks kørte videre uden at blive budt på kaffe…
11
Ywl o æ Kle’t
13
