Klitter og sandflugt på Holmsland klit
Af Sven Wodschow, Naturstyrelsen, Oksbøl
»Hvis her var vin, som her er vand, og hvis her var sukker, som her er sand – så var det Kanaens land«. En gammel og ironisk beskrivelse af Holmsland Klit som et fattigt land, hvor det flyder med vand og sand. Dobbeltironisk fordi samme vand og sand mange år senere anses for rig natur og danner grundlag for guldgivende turistnæring. Men det er en anden historie, her gælder det vand og først og fremmest sand. Vandet, bølgerne forsyner stranden med sand, vinden overtager transporten og opbygger ved sandflugt klitlandskabet. Under stormfloder eroderes klitterne af bølgerne og forårsager med vindens hjælp yderligere sandflugt. Således er skabt et næsten ubrudt bælte af klitter langs hele Jyllands vestkyst Sandflugt har utvivlsomt altid fundet sted, men i skiftende omfang. Flere steder kan man i klitten se spor af tidligere vækstlag, der vidner om stabile perioder men også om de efterfølgende katastrofer hvor sandflugt har ødelagt dyrkningsmulighederne. Det er imidlertid ikke kun naturens eget slid der skaber sandflugt, Den menneskeskab-
te sandflugt opstår på grund af kørsel og græsning, samt brug af klitvækster til tækning og brændsel. Klager fra landmænd og præster over direkte og indirekte at få deres indkomstgrundlag forringet strømmer ind i det 15.- 17. århundrede. Der udstedes en række forordninger med forbud mod beskadigelse af plantevæksten, kun undtagelsesvis omtales egentlig sandflugtsdæmpning. I 1792 kom en egentlig sandflugtsforordning med påbud om at udføre dæmpningsarbejder. dvs. pålægning af afslået lyng og plantning med hjelme og træer. Ansvaret for de enkelte arbejder blev placeret såvel hos ejerne som hos de enkelte embedsmænd – herredsfogeder, opsynsmænd og klitfogeder og senere sandflugtskommissærer. Dæmpningsarbejdet skulle udføres som pligtarbejde og ikke blot af klitsognenes beboere men også af nabosognene. I 1852 bortfaldt det upopulære pligtarbejde og i 1867 blev gennemført en gennemgribende ændring af lovgivningen. I statens regi blev der oprettet en særlig administration »Klitvæsenet« med en klitinspektør som øverste leder til varetagelse af den nye lovgivning og forvaltning af de sandflugtsstrækninger som staten erhvervede til træplantning enten ved frivillig afståelse eller ved ekspropriation. Klitinspektoratet blev placeret i Vejers. Da der omkring århundredeskiftet begyndte at blive interesse for udnyttelsen af kysten til forskellige former for ferieliv, som medførte et hidtil ukendt slid på klitterne, skærpedes lovgivningen i 1935. Nu blev fredninger udvidet til at gælde alle havklitter med nogle få undtagelser omkring havne, fyr og stærkt be-
11
Ywl o æ Kle’t
19
