Hvad laver en klitfoged?
Af Hanne Kvist Jensen
Nedenstående beretning indledes med et besøg hos tidligere klitfoged Lis Hornbæk.
Da jeg besøgte Lis en eftermiddag, fortalte hun om sit liv som Klitfoged og med klitarbejdet. Hun startede i 1936 da hun kun var 14 år. Hun »måtte« være med to eftermiddage om ugen, nemlig tirsdag og fredag eftermiddag fra 13-16 efter konfirmationsforberedelsen. Plantesæsonen strakte sig kun over 14 dage til 3 uger og lønnen var på 2 kr. pr. dag. Det var en ære at være med og hun plantede sammen med sin storesøster Johanne. Mændene gravede planterne op og bundtede dem, og der var 12 bundter pr. hold pr. dag. Det var i øvrigt kun pigerne der hjalp med plantearbejdet, da drengene hjalp deres fædre med fiskeri o.l. Distrikterne var delt op sådan at de klitgårde der havde jord op til klitterne, sørgede for beplantning og pålægning af kvas her og de klitgårde som ingen jord havde op mod klitterne skulle hjælpe til. I 1967 overtog Anker Hornbæk (Lis’ mand) jobbet som klitfoged. Men det var Lis der sty-
rede plantearbejdet. Anker hjalp med kvasarbejdet. En ting Lis ikke ville tage sig af, var kontakten med sommerhusejere, »de er ikke til at snakke til rette« og Lis fortæller videre, »den eneste gang Anker har haft sin klitfogedkasket på, var engang der var tændt bål uden for et sommerhus«. Der var der brug for lidt ekstra myndighed! I 1980, efter Ankers død, overtog Lis klitfogederhvervet, det var både nemt og praktisk, da hun kendte til arbejdsopgaverne. Det vakte vældig opsigt, da man mente hun var den første og eneste kvindelige klitfoged inden for erhvervet, hvilket gav anledning til en stor artikel i den lokale avis. Distrikterne var nu delt op på en anden måde. Lis’ område rakte fra den nordlige del af Tingodden til den sydlige bygrænse og hed Årgab Nord. Lis’ plantehold var på 6-8 personer, man ringede bare til Lis og spurgte om der var plads til en mere på holdet. En af de store opgaver/udfordringer Lis har stået for, var arbejdet efter stormen i november 1981. De var lige blevet færdige med efterårets arbejde og havde alle stået og beundret det nyplantede område og Lis udtaler: »det ligner et helt broderi«. Den følgende morgen skulle Lis og Jenny (en fra planteholdet) op og se hvor hård havet og vinden havde været ved klitterne. Det blæste stadig kraftig og man kunne ikke se en hånd for sig for sandflugt. De kom efter møje og besvær op på klitten. Men ak og ve – alt det nyplantede var forsvundet i havet, klitten stod som en mur ned i det frådende Vesterhav. Det viste sig, at der var forsvundet »20 skridt«, som Lis udtrykte det, denne ene nat.
11
Ywl o æ Kle’t
27
