24 ___ Gamtofte Kirke
–
(DK) J.A. Jerichau var en dansk kunstner – primært billedhugger. Han blev født samme år som Dankvart Dreyer, og de gik på Kunstakademiet samtidig, hvor de konkurrerede intenst. Jerichau tog til Rom og fik en international karriere. Han blev gift med kunstneren Elisabeth Baumann. Jerichau blev udnævnt til æresborger i Assens i 1881 og døde i 1883. Komponist Jacob Gade blev født i Vejle i 1879. Han komponerede i 1925 Tango Jalousie, som er en af de mest populære og mest spillede melodier, der nogensinde er komponeret. I 1943 flyttede han til Thorøhuse syd for Assens, hvor han boede indtil sin død i 1963.
Jacob Gades Legat
uddeles i dag til unge talentfulde musikere – det bygger på hans formue og indtjener stadig royalties på hans musik. Klaus Berntsen sad i Folketinget for Venstre i 51 år. Først fra 1873 til 1884, hvor han var valgt i Bogense og derefter fra 1886 til 1926, hvor han var valgt i Assens. Han er dermed det længst siddende folketingsmedlem nogensinde. Der står en statue af Berntsen på Torvet i Assens. Verner Panton blev født i 1926 i Gamtofte lidt øst for Assens. Han var en af de mest toneangivende designere i 1960’erne. Hans væsentligste indsats lå inden for møbler og lamper, hvor han eksperimenterede med nye former og kraftige farver og udnyttende de seneste nye materialer og produktionsmetoder. Stål, plastik, og glasfiber var nogle af hans yndlingsmaterialer. Verner Panton døde i 1998. Karen Bach Nøhr blev født i 1933 og var fra 1994 til 2001 amtsborgmester i Fyns Amt. Hendes politiske karriere startede i kommunalbestyrelsen i den daværende Glamsbjerg Kommune. Hun sad i hovedbestyrelsen i Radikale Venstre i 42 år frem til 2021. Britta Schall Holberg (1941 – 2022) var medlem af Folketinget i 20 år og var i to perioder hhv Indenrigs- og Landbrugsminister. Hun tog initiativ til oprettelsen af Etisk Råd i 1987 og var frem til sin død en ivrig samfundsdebattør både lokalt og på landsplan. Britta Schall Holberg boede hele sit voksne liv på Hagenskov Gods lidt uden for Assens. Peter Brandes blev født i Assens i 1944. Han er autodidakt maler, grafiker, billedhugger og fotograf. Peter Brandes’ billedkunst er abstrakt og ofte i brunlige farver, og hans kunst kredser ofte om temaer fra kristendommen og den antikke græske mytologi