Færøerne - Tourist Guide 2022

Page 32

SMAG PÅ FÆRØERNE

#faroesefood Ny Nordisk Mad

Smag på Færøerne

Oplev den uforglemmelige smag af nogle af verdens fineste, friske råvarer. Den høje kvalitet af mange færøske råvarer bygger for en stor del på de langsomme vækst­betingelser, som hersker så langt nordpå. Det kolde klima giver vegetationen lov til at trække saft og kraft ud af jorden, for siden at blive spist af fårene. Dette bidrager til at producere specielt velsmagende, økologisk kød, hvoraf en del bliver lufttørret til den færøske delikatesse, skærpekød. For eksempel er den færøske torsk anerkendt over hele verden for dens saftige struktur. Øerne producerer også store mængder opdrættet laks og skaldyr og hummer i mindre mængder til eksport. De betragtes af mange Michelin restauranter som blandt de bedste i verden og får velfortjent en fremtrædende plads på deres menukort.

Konservering af færøsk mad Gennem århundrederne var den eneste måde at overleve de hårde vintre på Færøerne simpelthen at 32

have nok at spise. For at sikre holdbarheden blev meget kød lufttørret eller saltet. Det var et almindeligt syn at se lam eller havfugle hænge i et tremmet træskur for at fange den bedste vind – en fremgangsmåde, som stadig bruges den dag i dag. Kødet blev spist med kogte kartofler og roer. For at undgå mangelsygdomme som skørbug, forårsaget af mangel på C-vitamin, blev kosten suppleret med vilde urter og græsser. I klippesprækker, grøfter og mellem huse, hvor de er beskyttet mod vejret, findes den frodigste og mest mangfoldige vegetation. Her vokser vikingeurten hvan, som er rig på C-vitamin, brændenælden med dens rige mineral- og jernindhold og urten med det passende navn skørbuggræs, hvis syrlige blade kan kompensere for manglen på friske grøntsager. På marker og i køkkenhaver dyrkes kartofler og roer, som tit er så saftige som pærer.

Del din rejse: @visitfaroeislands #faroeislands #visitfaroeislands


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.