12
TEM A : E N TRE PRE N ØR S K A B
A AU MATC HM AK E R
TEMA ENTREPRENØRSKAB
”EN MENTORS ROLLE ER AT TILFØRE MERVÆRDI” Q & A M E D I VÆ R K S Æ T T E R - M E N T O R E R N E P A L L E L . N I E L S E N O G H E N R I E T T E V O N P L AT E N - H A L L E R M U N D . AF MONA BJØRN DE BLIVER KALDT ET MENTOR POWERTEAM. MED SPARRING, NETVÆRK OG ERFARING GØR PALLE L. NIELSEN (P) OG HENRIETTE VON PLATEN-HALLERMUND (H) EN FORSKEL FOR AAU-STARTUPS. SAMMEN HAR DE I ET ÅR COACHET IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHEDEN HOP DENMARK, HVIS PRODUKT ER SPECIALDESIGNEDE TERAPEUTISKE LEGEFORLØB, SOM BIDRAGER TIL STÆRKERE BØRNEFÆLLESKABER I FOLKESKOLER.
HVAD BIDRAGER DU MED SOM MENTOR? OG HVAD FORVENTER DU AF DINE MENTEES? P: Jeg har et stort professionelt og personligt netværk, som jeg gerne sætter i spil til fordel for mine mentees. Jeg sætter strategiske møder op med indflydelsesrige personer. Til gengæld for at de må trække på mit netværk, kræver jeg, at de er velforberedte. At de har gjort sig klart, hvad de vil have ud af mødet, og hvad de kan tilbyde til gengæld. Derudover går jeg op i teamledelse, så jeg beder dem tage Belbins personlighedstest, og så spiller vi rollespil over fiktive konfliktsituationer, der kan opstå i teamet. Det støtter dem, når de møder modgang i virkeligheden. H: Som mentor trækker jeg blandt andet på min professionelle erfaring i coaching af erhvervsledere. Jeg er i min coaching strategisk, kommercielt og salgsmæssigt arbejdende. Hvis vi øver på et pitch, der skal gives foran et erhvervspanel, bliver jeg ved at stille mine mentees spørgsmål, til de kan formulere deres budskab helt klart. Salgsopgaven er den, de har sværest ved at få gang i.
HVORFOR FALDT VALGET PÅ HOP OG HVORDAN INDLEDTE I SAMARBEJDET? P: Jeg faldt for det gode pitch, HOP gav på et Mentor Summit på AAU. Jeg kunne forstå det, de ville. På det personlige plan kan jeg relatere til leg som redskab til inklusion, fordi jeg er forælder til et barn, der har
prøvet at stå uden for fællesskabet. Fra første møde har vi arbejdet systematisk med konceptet. Det er vigtigt for mig, at teorien bag konceptet bliver praksisnær for de lærere og skoleledere, der er målgruppen. H: Jeg vælger generelt på baggrund af, om jeg tror på ideen, jeg får pitchet. Det er vigtigt for mig, at dialogen er god, og at jeg får følelsen af, at vi kan få det sjovt sammen. Det er alt sammen til stede i HOP’s tilfælde, og det er et ekstra plus, at Palle også bød sig til som mentor. Han sprudler og skaber energi. På vores møder stiller jeg skarpe og detaljerede spørgsmål. Jeg vil til benet af konceptet og sikre mig, at vi alle har den samme opfattelse af det.
HVAD TILFØRER I SOM MENTORTEAM OG HVORDAN HAR I PÅVIRKET HOP? P: Henriette og jeg har stor respekt for hinandens faglighed, og vi er forskellige i vores tilgang. Jeg vil gerne køre i et højt tempo og Henriette trækker den anden vej. Det giver plads til refleksion. Hvorfor skal kunderne købe netop HOPs produkt? Det får jeg dem til at tænke over ved hjælp af f.eks. videoer af Tedtalks og teoretisk materiale. De fire unge i HOP kan meget mere end de selv tror, og jeg forsøger at give dem selvtillid, når de tvivler på projektet. H: Både Palle og jeg går ind til mentoropgaven med ærlighed og engagement. Vi putter ikke med noget. Jeg indtager ofte rollen som den kontante og vedholdende, og jeg tror, det er godt, at teamet hører, at Palle og jeg
HENRIETTE VON-PLATEN-HALLERMUND MENTOR, HOP