[04]
Landet på kryds & tværs
Kirkerne åbner: Viborg Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Ingelis Jensen
SÅ ÅBNEDE VIBORG Adventistkirke igen med sin første gudstjeneste sabbatten den 23. maj efter nedlukningen i forbindelse med Corona-pandemien. Hver anden bænk var afspærret med tape, og de 20 deltagere og medvirkende fordelte sig på de ledige bænke og platformen. Kasper Carstensen holdt sin debut-
prædiken, og fællessangene havde musikledsagelse på guitarer og violin. Julian Gudmundsson glædede forsamlingen med en solosang akkompagneret af sønnen Daniel på guitar. Alle var glade for at kunne være tilbage i kirken igen.
Genåbning af kirken i Aarhus Tekst og foto: Tenna Gamborg
DET VAR TORSDAG den 7. maj og tid
Adventnyt nr. 4 august 2020
for offentliggørelse af statsministeriets planer for genåbningsfase 2. Vi sad opmærksomt derhjemme og fulgte med, og stor var overraskelsen, da det blev bekendtgjort, at folkekirken og øvrige trossamfund var en del af denne fase. Vi måtte genåbne fra den 18. maj. Vores præst, Thomas Rasmussen, indkaldte gudstjenestegruppen, musikergruppen samt besty relsen til et møde (hvor vi selvfølgelig holdt afstand), så vi kunne planlægge genåbningen på en tryg og kontrolleret måde. Vi afventede og modtog retningslinjer både fra kirkeministeriet og Adventistkirkens unionskontor. Dem tog vi med til mødet samt div. målebånd og tommestokke. Aftenen gik med at måle alle rum op, beslutte om nogle rum skulle lukkes af, beslutte at flytte rundt på nogle af sabbatsskoleklasserne, flytte stole og stolerækker osv. Det hele endte op med, at stolene nu står i tre sektioner placeret med to meters af-
stand imellem rækkerne. I ydersiden er der pladser til dem, der f.eks. er i risikogruppen og gerne vil sidde for sig selv. Der blev desuden lavet en video til Facebook, der viser, hvordan det ser ud, når man møder op i kirken igen, og hvilke forholdsregler vi har taget. Vi har sat skilte op med gode råd omkring corona, angivelse af max antal personer i hvert lokale. Der er flere stationer med håndsprit og altid to dørvagter – nu omdøbt til vores velkomstteam – som modtager alle og vejleder omkring håndsprit, og at der skal være tre stole imellem dem, man ikke bor i hus med. Sabbatten den 23. maj var vi således klar til kirkegang og salmesang igen og slog dørene op på vid gab. Mange er mødt op igen i kirken efter corona isolationen og har udtalt, at de føler sig trygge ved at komme i kirke. Vi har heldigvis god plads i kirken i Århus – der er også plads til dig.