Ældre Sagen AKTIV juni 2020

AKTIV FRIVILLIGBL ADET | JUNI 2020

MED HANDLEKRAFT SKABER VI FORANDRING – OGSÅ I CORONAENS TID

Vi forandrer fordi vi har handlekraft Dette Aktiv er ikke helt, som det plejer, fordi verden har set anderledes ud. Og når jeg skriver i datid, er det et håbefuldt udtryk for, at de store adfærds­ ændringer, vi først blev inviteret til og dernæst på­ lagt, har virket. At vores handlekraft har skabt de nødvendige forandringer. Coronaen har påvirket os alle. Når det er sagt, så er bladet længe undervejs i trykken – vi er ved påsken i skrivende stund. Det betyder, at du i dag kan sidde med et blad i ­hånden i en verden, som jeg lige nu slet ikke tør ­sætte ord på. Det er skræmmende tider, men jeg har ­alligevel set Ældre Sagen, lokalafdelinger og hele ­organisationen, træffe afgørende beslutninger med ro og en forståelse for fællesskabets bedste. Vores civilsamfund har vist, hvad vi kan, når vi står sam­ men. Krisetider er triste for den enkelte, der mister, og for fællesskaber, der bliver usikre. Men jeg er stolt over at se, hvordan I finder løsninger og søger sammenhold på nye måder.

I begyndelsen af 2020 planlagde vi, at dette nummer af Aktiv skulle fokusere på handlekraft og forandring, for vi kan ingenting forandre, hvis vi ikke handler. Trods den uforudsigelighed og frygt, som corona har ført med sig, så ser jeg lige nu handlekraft, og jeg ser forandringer. Ældre Sagen var nogle af de første til at lukke samvær ned i dets fysiske form, da virus tog fat. Det må i nogles øjne have set drastisk ud, men hurtigt viste myndighedernes udmeldinger, at vores færd var vejen frem. At vi skal stå sammen, men i denne situation hver for sig. Og hvor har I frivillige h ­ usket den første del – at stå sammen på ikke-­fysiske m ­ åder.

Der er sørme langt fra en besøgsven, som insisterer på at holde kontakt over telefon, til h ­amstring i supermarkeder. Og interessen for ældretelefonen er simpelthen rørende. Tak for ­indsatsen!

Uanset hvordan corona vil påvirke vores fremtid, helbred og økonomi, vil vi også stå sammen på den anden side. Jeg frygter, at en i forvejen presset og underprioriteret ældrepleje vil blive endnu mere udsat. Vi er bestemt beredte til det nødvendige arbejde for ældres vilkår.

Landsformand Preben Staun ps.lb@aeldresagen.dk

14

21

12

04 Vores kontakt trods corona

Over hele landet har vi holdt fast i hinanden på nye måder

06 8 dage med Storm

Lokalformand deler sin dagbog fra coronaens første dage

08 Bisidder-Berys største ønske

Tidligere hjemmehjælper kæmper for ældres værdighed

10 Bisiddere ser besparelserne

Ældreplejen er skåret drastisk, og det ved bisidderne

12 Walter og Voldboligerne

Derfor kan andre blomstre op, når en it-café flytter ud

6

14 Hvorfor kun én slags boldspil?

De mixer niveauer og genrer for at blive glade i bolden sammen

18 Vægaviser får de stille i tale Opskriften på borgermøder, hvor alle kommer til orde

22 Inge mistede besøgsven Tabet skulle bearbejdes, før hun tog skridtet igen

24 Annette om samfundssind Frivilligklumme om en hel generation af protester

26 Kom med på booking

Velkommen til den digitale tilmeldingsløsning

28 Når Ældre Sagen samarbejder Snorresgade 17-19 2300 Kbh S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

Spis sammen! Frivillige skaber succes på tværs af organisationer

Redaktør Ea Ørum aktiv@aeldresagen.dk Oplag 20.000 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk vahle+nikolaisen

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

Deadline for næste blad 31. juli 2020

30 Landet Rundt

Få en ligning til velvære, inspiration til ny ketcher og sunde retter

JUNI 2020

3

Sådan håndterede vi i nedlukningens første dage i slutningen af marts.

Et kernepunkt i Ældre Sagen er at hjælpe de svageste ældre – så hvad gør man, når man ikke må ses?

Vi ho kontak corona

Første telefonmøde “Vi er endnu ikke kommet til den sociale dimension af den her krise. Lige nu er vi i fuld gang med det praktiske.

Vi aflyser arrangementer, og der er deltagere, som skal have penge tilbage. Vi skal alle bruge det næste stykke tid på at finde ud af, hvordan vi gør tingene under de nye vilkår. Det gælder også bestyrelsen. Vi har holdt vores første telefonmøde, og det gik rigtig godt. Vi er organiseret sådan, at formandskabet består af formand, næstformand, sekretær og kasserer, og vi er i tæt og jævn dialog hen ad vejen. Nogle har prøvet sådan noget telefonmøde før, og for en enkelt var det første gang. Det er skægt, det ender jo i kaos, hvis alle taler samtidig. På sigt overvejer vi måske også at arbejde med videomøder. Så på den måde rykker det her os også videre, i forhold til det vi plejer.”

Palle Skov, formand på Amager

Sender omsorgsbrev til frivillige “Næsten med det samme fik vi fat i alle besøgsvennerne og fortalte, at de meget gerne måtte ringe til deres værter, også på andre tidspunkter end der, hvor de skulle have været på besøg. Vi har informeret vores tryghedsopkaldere, oprettet en it-hotline, og vi har fået lavet et brev til alle vores frivillige, hvor vi spørger, hvordan det går hos dem.

For frivillige betyder den her nedlukning også afsavn, og de må meget gerne ringe, hvis de har spørgsmål. Kommunen har desuden bedt os formidle et hotlinenummer i vores lokale nyhedsbrev, så det gør vi. Men det når jo kun dem, der bruger de medier. Alle de andre ved vi faktisk ikke, hvordan vi skal komme i kontakt med. Vi er åbne for idéer, for vi står sådan lidt på herrens mark. Min største bekymring lige nu er de svage ældre, for de bliver virkelig ramt af det her, og det er bare så synd.”

Brita Thrane Vibæk, formand i Odense

4

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

O

nsdag d. 11. marts lukkede Ældre S­agen alle aktiviteter over hele landet ned. Med øjeblikkelig ­virkning. Men det betød ikke, at der intet skete i landets lokalforeninger. Tværtimod. For nu begyndte den store opgave med at bevare kontakten mellem alle frivillige og de mange, som n ­ yder godt af og i den grad har brug for frivilliges indsats.

En, der fik rigtig travlt, var lokalformand i Langeskov-Munkebo, Louise Qaavigaq. Hun havde nemlig under to timer til at aflyse foreningens årsmøde, som skulle have været afviklet samme dag.

Men det blev langt fra den største udfordring. Og det fik lokalformanden i tænkeboks. For en ting var straks at sætte aktivitetsledere til at ringe rundt, tilbyde indkøb, tryghedsopkald, hundeluftning og telefonsupport på it. Men hvordan kommer man fra Ældre Sagen i kontakt med alle de svageste borgere i en coronatid?

lder t under krisen

Handler før en vis herre får sko på “Jeg plejer at være hos Alice et par timer hver onsdag. Hun er 85 år. Vi drikker kaffe, spiser et stykke kage og sludrer.

Jeg er meget glad for at komme hos hende. Hun var godt nok også ked af det, da hun fik at vide, at vi ikke skulle ses før til juni. Men sådan må det være, for jeg ville have det forfærdeligt, hvis jeg smittede hende. Jeg kan godt blive lidt bekymret for, om hun kan tabe humøret, og derfor ringer jeg til hende formiddag og eftermiddag, hver dag. Jeg er også begyndt at handle for hende. Det kan hendes nabo nemlig ikke længere på grund af det her. Jeg har astma, KOL og diabetes, så jeg tager mine forholdsregler. Jeg er i Netto, før en vis herre får sko på, og jeg sætter varerne på Alices trappesten, ringer på og går væk. Så bærer hun det selv ind.

Jeg glæder mig til, vi må være sammen igen.”

Tove Andersen, frivillig i Fredensborg

Dem, som ikke er medlem af Ældre Sagen og derfor ikke får nyhedsbrev, læser pressemeddelelsen i den lokale avis eller kommer ud og ser opslagene med tilbud om hjælp?

For at nå ud til flere har Louise sat gang i en facebookside for lokalafdelingen.

“Jeg kender en ældre kvinde på 88 år, som er på Facebook. Hun bruger det til at følge med i, hvordan hendes olde- og børnebørn har det. Måske vi kunne få fat i nogle der.”

Men de vises sten er ikke fundet, som Louise udtrykker det, og hun tænker videre, også efter coronatiden. For de, der har brug for hjælp, skal vide, der findes nogle, som gerne vil være der for dem. Og hun har jo god tid til nu at komme på muligheder, som hun selv konstaterer. Selvom hun også lige har gang i en indsamling af donationer fra lokalområdet, så der kan komme påskepakker på dørtrinnene til dem, som sidder alene.

TEK ST TE A SLE T V ED

Indkøb uden hyggesnak “Jeg køber ind for Grethe hver 14. dag, og det fortsætter jeg med. Hun er 100 år, laver selv mad og holder sit hus. Da jeg havde handlet i torsdags, stillede jeg det på hendes dørtrin, ringede på og gik så helt ud til postkassen. Hun vinkede bare til mig henne fra døren, og så viftede hun sådan med hånden til, at jeg bare skulle gå. Jeg gik hen i bilen, men derfra kunne jeg jo se, at hun næsten ikke kunne løfte poserne. Der er flere liter mælk og yoghurt og alt muligt. Men hun er godt nok frisk ellers, jeg holder sådan af vores snakke, som vi plejer at have. Det er et socialt afsavn for os begge, men hun er virkelig i risikogruppen, så jeg forstår godt, hun fejede mig væk. Jeg har ringet lidt til hende indimellem. Det går fint, jeg er ikke bekymret for hende, bare hun får alle sine varer, så er hun glad. Hun elsker at lave mad, det er noget af det eneste, hun har tilbage, som hun kan.”

Hanne Møller-Christensen, frivillig i Fredensborg

JUNI 2020

5

Da corona lukkede hele Danmark ned:

8 DAGE MED JØRGEN STORM F

or lokalformanden fra Ledøje-Smørum var det hårdt at lukke frivilligindsatsen ned – for de, der får hjælp, har jo brug for den, som han siger. Men den pensionerede oberst har holdt hovedet koldt fra sin kommandostation. Faktisk så koldt, at han besluttede sig for at føre dagbog. Aktiv har fået lov til at kigge med. ”Tirsdag d. 10. marts om eftermiddagen er jeg til det, der viser sig at være vores sidste kaffemik, inden det hele lukker ned. Det foregår hver anden tirsdag i måneden, hvor vi samles om kaffe og brød med en pianist. Vi synger sange, jeg fortæller historier, kort sagt – vi hygger os. Om morgenen havde jeg overvejet, om vi skulle aflyse, men lederen af Porsebakken Plejecenter er tidligere sygeplejerske, og hun sagde, “Jørgen, du skal komme. Vi har så mange beboere, som har glædet sig,” siger Jørgen Storm.

Efter kaffemikken bliver forsamlingshuset, hvor Ældre Sagen har en del aktiviteter, lukket. Jørgen skriver derfor ud til alle, der er rette vedkommende, og fortæller, at bl.a. det næste ‘Danmark spiser sammen-arrangement’ er sparket til hjørne. ”Det er jeg virkelig ked af. For der har vi samlet enlige og ensomme ældre til et gratis måltid og en hyggelig aften, hvor vi orienterer om, hvad Ældre Sagen, menigheden og flere andre foreninger kan byde på,” siger han. Herefter tager en gammel vane fra forsvarstiden over, og Jørgen ­begynder at føre logbog.

6

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Onsdag d. 11. marts Jeg er spiseven på plejecenteret hver onsdag. Igen rådfører jeg mig med lederen, og vi gennemfører. Jeg ved, hvad det betyder for beboerne. Herefter går det stærkt. Om eftermiddagen får vi alle besked om at lukke alt ned indtil 1. juni. Jeg er forberedt på det, så jeg får hurtigt sendt mail ud til bestyrelsen og plejecenteret. Jeg sender også en besked til Frederiksborg Amtsavis, så det kan komme ud til alle berørte.

Torsdag d. 12. marts Jeg orienterer Egedal Kommunes operative kriseberedskab om, at Ældre Sagen lukker totalt ned for alle aktiviteter og om konsekvenserne af det. Her sidder nemlig lederen af hjemmeplejen og plejecentrene – dem, der plejer at regne med os. Det er vigtigt, de ved, at vi ikke kan hjælpe med det, vi plejer. Jeg opdaterer hjemmesiden og skriver det lokale nyhedsbrev for Ældre Sagen.

FORTA LT TIL TE A SLE T V ED FOTO JON A S K LITGA A RD ( A RK I V FOTO)

Fredag d. 13. marts Sidst på dagen sender jeg tilbud til plejecenteret om hjælp, fx telefonopkald fra spisevenner til beboerne. Vi kan også komme med gamle dvd’er, buketter med blomster, alt muligt, som kan gøre noget i de ældres hverdag. Jeg skriver også, at hvis vi kan ordne teknikken, vil jeg gerne læse H.C. Andersens eventyr ude i forhallen, som jeg plejer. Vi skal bare bruge et webcamera, så jeg kan komme op på skærmene i de forskellige afdelinger, hvor beboerne kan samles og hygge sig.

Lørdag d. 14. marts

Tirsdag d. 17. marts

Der kommer svar fra plejecenteret. De er glade for beskeden og er straks gået i gang med at høre beboerne, hvem der vil have opkald fra en spiseven.

Jeg foreslår, at jeg kan skrive et brev, der kan komme i stedet for mig om onsdagen sammen med en buket forsytiaer, så personalet kunne læse det op til frokost med en frisk hilsen udefra? Løbende, som jeg får svar på behovet for telefonopkald, fordeler og koordinerer jeg her fra “kommandocentralen” i mit hjem.

Jeg tænker meget på vores beboere på plejecenteret.

Og de mennesker, der sidder alene hjemme og er bange.

Jeg ved, der er et stort antal ensomme, som virkelig er i klemme nu. Når jeg er ude at handle, er det med det store smil på og masser af optimisme, men det rammer jo ikke dem, der sidder derhjemme. Det er frygteligt ikke at kunne gøre noget for dem nu. Jeg er selvfølgelig også skræmt over coronaen, men i mine fyrre år i Forsvaret har jeg kørt ufatteligt mange øvelser på, hvad vi gør, når det hele brænder på. Den erfaring nyder jeg godt af nu.

Søndag d. 15. marts

Onsdag d. 18. marts

I dag er lidt stille. Jeg sætter bestyrelsen i gang med at tænke. Når det her engang er over­stået, skal vi i gang så hurtigt som muligt. Derfor skal vi lægge program for efteråret, så vi kan komme ud med noget lyst og positivt, når tågen letter. En bieffekt af det her er jo, at vi til efteråret skal bruge alle de penge, vi ikke bruger nu.

Hvis jeg lige nu skal sige noget godt om situationen, så er det, at den bringer sammenhold, og det skal vi gøre alt for at bevare, så snart vi lukker aktiviteter op i Ældre Sagen igen. Vi skal demonstrere, at vi vil indsatsen og gerne vil have flere med ombord. Jeg ved, at mine lokale frivillige tripper for at komme i gang igen. Men tiden må også gå med andet nu, så i dag har jeg købt et keyboard. Nu vil jeg lære at spille klaver. Det har jeg egentlig altid villet. Jeg har fået det samlet og er gået i gang med at øve "Dengang jeg drog afsted".

Mandag d. 16. marts Jeg er som en løve i bur. Det går op for mig, at hvis jeg er i live, når jeg står på valg igen, så stiller jeg op. Den her stilhed er ikke til at holde ud, selvom jeg pusler rundt, får ryddet op i alverdens ting, jeg har haft liggende. Jeg kan også mærke, at min søde nabo til den ene side er påvirket af situationen. Hun ringer på sære tidspunkter, og så snakker vi. Vi glæder os, til det bliver lidt varmere, så vi kan tage et glas rødvin over hækken. Nu gælder det om at holde hovedet oven vande, ellers synker vi.

JUNI 2020

7

Bisidderen har et ønske:

MERE VÆRDIGHED TIL ÆLDRE Af Ida Albek Tønning Fotograf Berys private arkiv eg tænker tit tilbage på dengang, jeg selv var hjemmehjælper. Hvis du var visiteret til rengøring, var der aldrig nogen, der stillede spørgsmål. Som hjemmehjælper havde jeg tiden til at udføre mine opgaver, og der var ovenikøbet også

8

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

tid til en spadseretur med den ældre,” fortæller Bery Dybgaard, der arbejdede i hjemmeplejen fra 1975 til 1986.

Hun er i sin uniform på billedet.

I dag er situationen en helt anden.

Siden 2008 er der skåret 7,5 millioner hjemmehjælpstimer, og det betyder,

at færre og færre ældre bliver visiteret til hjemmehjælp. I 2017 gik det ud over 73.000 ældre, der ikke fik den hjælp, de havde behov for. ”Da jeg var hjemmehjælper, havde borgerne ikke brug for en bisidder, for man fik tildelt den rette hjælp. Der

efterspørgsel på hjælp. Bisidderne før mig havde måske en til to opgaver om året, men sidste år var jeg oppe på 20 bisidderopgaver, så det er noget af en omvæltning.”

I dag er Bery den eneste frivillige bisidder, men lokalafdelingen er på udkig efter flere frivillige. Opmærksomheden på Bery og hendes bisidderkræfter kommer særligt fra Koldings lokale ugeavis. Her sørger lokalafdelingen for at annoncere en gang om måneden, så Koldings borgere ved, hvordan de kan få fat på hende.

kom ikke lige pludselig en visitator forbi og sagde, at nu kunne den ældre selv tage strømper på. Dengang var det os i hjemmeplejen, der vurderede, om den ældre var i bedring eller ej, og det stolede man på. Det var jo os, der kendte den ældres behov,” siger Bery.

Flere har brug for hjælp Bery startede som besøgsven og tryghedsopkalder i Kolding lokalafdeling.

For to år siden blev hun også bisidder – en ”personlig motivation” trak i hende. Som 30-årig blev Bery nemlig selv langtidssyg og løb flere gange panden mod muren i sundhedssystemet. ”Det var en hård tid, hvor jeg virkelig godt kunne have brugt en, der var med ved lægesamtaler og kunne huske alt det, der blev sagt og gjort. Derfor tænkte jeg, at jeg som bisidder i Ældre Sagen kunne være noget for andre, og det får jeg lov til, for der er stor

Engang var Bery hjemme­hjælper. I dag er hun frivillig bisidder og oplever, at flere og flere har brug for hjælp, fordi besparelserne i hjemme­plejen vokser og vokser.

Bery åbnede visitators øjne Besparelserne inden for ældreplejen er tydelige i Berys virke som bisidder, hvor hun oplever, at flere og flere kontakter hende for at få hjælp – både ældre og pårørende. ”Det bliver værre og værre, jo mere kommunerne skal spare. Jeg oplever, at de i kommunerne forsøger at give ældre så lidt hjælp som muligt. Bliver der ikke strammet op omkring ældreplejen, bliver der i endnu højere grad brug for os i fremtiden. Allerede nu er ældre udsat for et kæmpe svigt.”

Den seneste tid har Bery været bisidder for en ældre herre, der ligesom så mange andre oplever ikke at få den hjælp, han har brug for. ”Visitatoren kørte rundt med ham og mente, at han både kunne støvsuge og tørre støv af selv. Så bad jeg visitatoren stille sin bærbare computer, lægge spørgeskemaet fra sig og i stedet rejse sig for at gå en tur rundt med den ældre og se, hvordan han egentlig klarede sig i eget hjem. Manden kunne dårligt stå på sine egne ben. Jeg ved godt, at visitatoren ikke gør det ’med vilje med vilje’, men at de er pressede fra deres chefer i kommunen,” siger Bery.

Hun er uforstående overfor de mange besparelser, der først og fremmest går ud over ældres værdighed, men i den grad også gør det udfordrende at være hjemmehjælper. ”I dag er alle hjemmehjælpere simpelthen så stressede. Dengang jeg var hjemmehjælper, kom jeg hos den samme håndfuld. Det var menneskeligt og personligt,” siger Bery og understreger flere gange, hvor trist hun synes, hele situationen er. ”Jeg håber, der kommer lidt tilbage fra den tid. Nu er det ikke værdigt.”

JUNI 2020

9

Så store er besparelserne i hjemmeplejen Ældre Sagens frivillige bisiddere kæmper for, at ældre får den rette hjælp trods de mange bespar­elser, der præger ældreplejen. Antallet af ældre, der visiteres til hjemmehjælp, er nemlig kun faldende.

Siden 2008 er der samlet set skåret 7,5 millioner hjem­ mehjælpstimer. Antallet af svage hjemmeboende ældre, der får hjemmehjælp til praktiske opgaver, er næsten halveret fra 2007 til 2017. Ældre Sagen har været med til at påvise, at 40.000 svage ældre i alderen 67-87 ikke fik hjælp i 2007, og at det tal i 2017 var steget til 60.000.

Ældre Sagen arbejder politisk for, at det store svigt anerkendes. Det er vigtigt at understrege, at frivillige ikke skal tage slæbet, når offentlige budgetter skrider.

Men at frivillige er uundværlige og skaber ­glæde for de mange, der mærker besparelserne, er uomtvisteligt.

Bisidderne spiller alligevel en rolle i det økonomiske puslespil, når de bl.a. deltager i visitationer. Flere af dem, som Aktiv har været i kontakt med, fortæller, at de er med til at påpege alt det, som visitatorerne ikke har råd til at se.

BISIDDERE PEGER PÅ MANGLENDE HJÆLP

Skal ældre have hjælp, skal en visitator fra kommunen på besøg

10

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Her er en visitator fra kommunen

­DERFOR ER VI B ­ ISIDDERE Mød tre af Ældre Sagens frivillige bisiddere, der på forskellig vis kender til besparelser i ­hjemme­plejen, og som hver især kæmper for, at ældre får den hjælp, de er berettiget til. Ældre Sagens frivillige bisiddere kan ud over at være med til visitation deltage i anden ­sagsbehandling og lægesamtaler, og deres viden er guld værd ældrepolitisk.

Pårørende rækker ud på vegne af de ældre

Ældre får ikke den rette hjælp

Politikerne og systemet fejler

Bente Ritter, bisidder i Brøndby:

Bery Dybgaard, bisidder i Kolding:

Peder Pedersen, bisidder på Midtfyn:

Bente oplever, at ældre, som står i en svær visitationssituation, har vanskeligt ved at række ud. ”Jeg havde en bisidderopgave for en kvinde, der sad i kørestol, og som var livstruende syg. Hun havde fået stillet en ældrebolig til rådighed, men det var en alt for kortsigtet løsning. Snart ville hun have brug for meget mere hjælp. Det blev til en klagesag, hvor jeg under genvisitatio­ nen spurgte, hvad planen ville være på sigt, når hun blev mere dårlig. Her var svaret genind­ læggelse på flexplads. Og det holdt jo ikke med hendes udsig­ ter. Hun landede derfor på en plejehjemsplads, hvor hun har fået den hjælp, hun har brug for.

Familien takkede mig bagefter.”

De fleste af Berys sager handler om, at ældre ikke får den rette hjælp, for systemet fungerer ikke, som det skal, som hun selv siger. ”Jeg var bisidder for en ældre herre på 86 år med rygproblemer, der pludseligt havde fået frataget sin hjemmehjælp. Jeg fik stablet en ny visitation på benene og oplevede en ærgerlig og nedvær­ digende adfærd fra visitatoren, der ikke tog ham seriøst. Det lød, at hvis manden selv kunne tørre sin køkkenvask af, så kunne han også gøre sit toilet rent. Heldigvis fik han sin hjemmehjælp tilbage, dog i et begrænset omfang. Det er et eksempel på, hvordan systemet forsøger at tørre den af på ældre selv, fremfor at give dem den hjælp, de har brug for.”

Peder kan nikke genkendende til de mange besparelser på hjemme­hjælp og ældreplejen generelt. Men han vil også huske os på, at hjemmehjælperne gør et kæmpe stykke arbejde. ”Jeg er altid positiv over for hjemmehjælpen, for det er jo ikke dem, man skal skælde ud på. Det er politikerne og syste­ met bag, der er noget galt med.

Jeg vil gerne rose de mange medarbejdere på gulvet, der altid kommer med godt humør. Når jeg er ude som bisidder, sørger jeg for at tale ordentligt, for med det gode humør kommer jeg langt. Det har blandt andet resulteret i, at jeg har et godt forhold til visitatorer, demens­ rådgivere og hjemmehjælpere.”

Visitationen afgør, om der skal gives hjælp

TEK ST IDA A LBEK TØNNING

En frivillig bisidder fra Ældre Sagen kan hjælpe i visitationen

JUNI 2020

11

Walter og den anderledes it-café Ny it-café er flyttet ud af Ældre Sagen og ind hos Voldboligerne, der er en almen boligforening for ældre. For hjælpen skal nærmere dem, som virkelig har brug for den.

Af Charlotte Kjærholm Fotograf Olafur Gestsson

M

idt i København, tæt på Christianshavns volde, ligger en række røde murstensbygninger i fem etager. Bygningen kaldes Voldboligerne, og her bor udelukkende ældre, der har fået tildelt en bolig af Københavns Kommune. Og hver mandag kl. 16.00 er der liv og glade dage i Voldboligernes festlokale, når Ældre Sagen afholder it-café for beboerne.

Som noget helt nyt stiller Ældre Sagen i City nemlig op med et stærkt team suppleret med en it-sagkyndig fra Amager-afdelingen. Holdet af frivillige begyndte i januar, og initiativet har siden vist sig at være tiltrængt. Det er

12

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

Walter Planhof, som står bag. Han er tidligere it-konsulent og har som frivillig stået for Ældre Sagens it-caféer mange gange før. Det er dog første gang, han rykker ud, som han siger: “Det er jo et helt nyt koncept, forstået på den måde, at der findes it-caféer mange steder, hvor folk skal komme, men det er første gang, vi kommer ud til dem, der har brug for det. Det er nøglen i det,” forklarer han.

Sammen med en række it-frivillige klarer Walter alle forespørgsler i tæt samarbejde med bestyrelsesformanden for Voldboligerne, Bjarne Wagner.

Fleksible it-frivillige Nogle af de frivillige udgør it-caféen i beboerlokalet, andre er oppe i lejlighederne hos beboerne. It-caféen er aldeles fleksibel – også i selve bygningen.

Det var Bjarne Wagner, der sammen med beboer Gunnar Perner henvendte sig til Ældre Sagen sidst i oktober for at høre, om det var muligt at komme ud til beboerne, i stedet for at de skulle møde op i en it-café længere væk.

“Jeg synes, det lød spændende at lave en anden slags it-café nær dem, der har brug for hjælpen, og i november gik vi i gang med at finde it-frivillige. Jeg satte en annonce i Ældre Sagens medlemsblad og annoncerede efter nogle, som ville være med,” forklarer Walter. Og de rette frivillige dukkede heldigvis op.

Walter understreger vigtigheden i, at samarbejdet med Voldboligerne er stærkt. Han og Bjarne arbejder tæt sammen for at sætte rammerne, fx rundsender Bjarne en blanket, hvor beboerne kan ønske hjemmebesøg. Typisk handler det om at sætte et fjernsyn til eller få hjælp til en stationær PC. Hjemmebesøg er også oplagt, hvis beboeren er dårligt gående. Bjarne leverer blanketterne videre til Walter, som så uddelegerer opgaverne til de it-frivillige.

Hjælp kommer i alle aldre Der møder løbende hjælpende hænder ind til dagens itcafé. En af dem er nyuddannet tekno-antropolog, og hun har sin første vagt som frivillig. Hun taler begejstret om samspillet mellem mennesker og teknologi. Inden længe får Walter sat hende i gang med at hjælpe en beboer og siger, at en anden yngre kvinde også er it-frivillig. Almindeligvis er de dog noget ældre, forklarer Walter, der med stor succes har samlet det nye team."

“Min fornemmelse er, at mange af dem, der går på pension og efterløn, er meget ressourcestærke. De siger, at de ikke føler sig gamle, selvom de er gået på pension.” Han fortsætter med et stort grin. “Vi er jo heller ikke gamle. Vi er modne! Jeg føler mig ikke gammel, og jeg fylder snart

75 år. Jeg tror, der kommer flere og flere i den alder, som synes, det kan være lidt kedeligt at være på pension.”

Værdig digital læring Den gode stemning er ikke til at tage fejl af i it-caféen. Bodil, der bor i Voldboligerne, venter på at få hjælp. Hun har svært ved at uploade billeder af sin hund til en hundegruppe, som hun er medlem af på Facebook. Hun bruger sin telefon meget og fortæller, at hun faktisk har en ubrugt computer stående. ”Jeg var tryg ved min gamle computer, og nu har jeg fået en ny, som jeg ikke kan finde ud af – nu overvejer jeg, om jeg skal i gang,” siger hun.

For Walter handler det ikke om størrelsen på it-problemet. Han tager det hele seriøst. Det handler om at bevare værdigheden blandt dem, han hjælper: “Nogle har børn og børnebørn, der kan hjælpe, men mange ældre oplever, at de ikke altid er den bedste hjælp, for de er ikke tålmodige nok. Og de ældre kan ikke lide at sige, at de ikke forstår det. I it-caféen hjælper vi på en værdig måde. Vi er tålmodige og tager det i det tempo, beboeren har brug for,” forklarer han og spørger, om vi er færdige.

Det kribler nemlig i fingrene på ham for at komme i gang med at hjælpe i beboerlokalet.

Telefon: Flere og flere henvendelser handler om smartphones, der kan bruges til stadig flere formål, men som desværre skal udskiftes, og det kan være besværligt at lære en ny telefon at kende.

Fjernsyn: I dag sætter man ikke bare et fjernsyn i antennestikket, og så kommer der kanaler på skærmen.

Computer: Hvad enten det er en bærbar eller stationær, handler mange udfordringer om at sætte en ny computer op.

JUNI 2020

13

” Man bliver ba glad i bolden”

14

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

re

”D Leg er vigtigere e regler, når motio nd ns i Haderslev møde ­holdet s fo få pulsen op med r at b spil, konkurrence old­ å­ nd o kammeratskab. g

u skal ramme bolden,” lyder det kækt fra modstanderholdet på den anden side af hegnet, da en lille gul bold flyver forbi ketsjeren og ud over banestregen. Det er en mørk og kold mandag eftermiddag i marts, men gråvejret bemærker man ikke til motionsholdspil i Haderslev Hallen. Her er stemningen let, og de femten kroppe i midten af rummet har pulsen oppe. Der er varmet op til forskellige boldspil, som varierer fra gang til gang. I dag er det volleyball, floorball og pickle­ball, som er en blanding af tennis og badminton, men hvor hegnet er sænket, og bolden er rund og af plastik.

Arme og ben skal strækkes ud, før spillet går i gang, for der bliver gået lidt til den, når konkurrenceånden sætter ind. Holdet er åbent for alle niveauer og er netop egnet til deltagere over 65 år. Henrik Bjerregaard, der er styrmand, understreger flere gange, at det handler om at mærke efter i kroppen, så skaderne udebliver: ”Vi flyver jo ud i det, men alle får at vide, at de ikke skal præstere mere, end de kan,” siger han.

Henrik har været frivillig hos Ældre Sagen i mere end ti år og har haft idrætshold lige så længe. I 2017 fik han muligheden for at deltage i et kursus, som Ældre Sagen udbød om motionsholdspil. Som han forklarer det med et glimt i øjet, sagde han ja til at stå for holdet, efter han ”fik twistet armen om på ryggen”. Der kom straks hjælpende hænder til, og holdet voksede. ”Deltagerne opdager ikke, de motionerer. De leger,” siger han.

Variation er nøglen Henrik står i den ene ende af hallen, hvor han er i gang med at instruere i pickleball. Det er første gang, de fire spillere på banen prøver det, og der grines af vildfarne bolde og missere. ”Vi gør ikke så meget ud af reglerne lige nu. Det handler mere om at få en fornemmelse for bolden. Prøv at se – de skruer lige så stille op for tempoet selv. Jeg har slet ikke sagt noget til dem,” siger han og peger mod de fire pickleballspillere, der rigtigt nok ligner nogle, som er ved at få greb om spillet. I den anden ende af banen er en intens omgang floorball i gang, og der jubles med armene over hovedet, da det ene hold laver et hattrick og får bolden forbi målmanden for tredje

TEK ST S A R A JUS TE SEN FOTO JON A S K LITGA A RD

JUNI 2020

15

”Jeg er gammel sportsmand, og så er det jo dejligt, at jeg ikke behøver at stoppe helt, fordi jeg er blevet ældre, men kan komme her”

gang i streg. Efter 20 minutter er det tid til at bytte, og holdene splitter op og finder nye formationer.

Variationen er noget af det, der gør det sjovt, påpeger Paul Jørgensen, som udover det ugentlige boldspil også går til svømning og i det hele taget er glad for Ældre Sagens sportstilbud: ”Jeg er ikke frivillig endnu, men jeg går og overvejer at stille op som suppleant i bestyrelsen,” siger han. Det har helt klart spillet en rolle for ham at være med på de forskellige hold og på den måde få indblik i, hvad det vil sige at være frivillig.

Altid sportsmand En anden, der ved præcis, hvad det vil sige at være frivillig, er Orla Phillipsen.

Han har haft et langt sygdomsforløb med to blodpropper i lungerne og strålebehandling mod kræft, og det at være frivillig har hjulpet ham ”op fra dybet,” som han selv siger. Han har været fri-

16

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

villig på holdet i to år. Der er plads til at være med, selvom kroppen ikke kan det samme, som den kunne før: ”Jeg er gammel sportsmand, og så er det jo dejligt, at jeg ikke behøver at stoppe helt, fordi jeg er blevet ældre, men kan komme her. Og så passer det mig fint, at jeg samtidig kan give en hjælpende hånd. Her er virkelig et fantastisk kammeratskab.” I dag er han dommer for volleyballkampen midt i hallen. Med et skarpt øje på bolden og en arm i vejret uddeler han point og peger vinderen ud.

Timen er ved at være færdig efter tredje rotation, og alle hjælper til med at pakke ned. Janne Skellgaard trækker hen mod bænkene. Hun er idrætskoordinator i lokalafdelingen og udbryder med et smil, ”man bliver bare glad i bolden.”

Hun er ikke i tvivl om, at den lette omgangstone, fællesskabet og muligheden for variation er årsagerne til, at holdet fungerer så godt. Det kan nemlig virke en smule afskrækkende, hvis man ikke ved, hvad det her med ”motionsholdspil” går ud på, som hun siger.

Og selvom man nok ikke kommer udenom, at man skal have et minimum af fysik for at kunne være med, er der også plads til, at kroppen skranter. ”Hvis man har en dårlig skulder, springer man bare nogle af spillene over. Det vigtigste er, at man kommer forbi og ser holdet selv, for så virker det ikke skræmmende,” siger Janne.

Hun har én opfordring til alle, der overvejer at starte på holdet: ”Prøv det, prøv det, prøv det”.

Vil du vide mere om motion i Ældre Sagen, så kontakt Karin Schultz, kas@aeldresagen.dk, der er vores Sundheds- og idrætskonsulent.

JUNI 2020

17

H

un var træt af den traditionelle måde at afholde borgermøder på. De eneste man hørte, var erfarne talere – for det meste veltalende mænd, som Hanne Meyer siger. Hun er formand for lokalafdelingen i Esbjerg og koordinationsudvalget. Hun blev faktisk så træt, at hun udtænkte en ny mødeform, der ville lade alle komme til orde: Borgermøder med vægaviser. Og de blev en kæmpe succes, som mellem

100-120 mennesker engagerer sig i, når der er sørget for annoncering i lokalavisen og på det lokale bibliotek. Foreløbig er fx kommunalvalg og varslinger om lukning af offentlige institutioner brugt som anledninger til at mødes. Derudover har borgermøderne ingen dagsorden.

Alle og alt er velkomne Inden deltagerne møder op, har Hanne og bestyrelsen plastret væg-

gene til med papirer og forskanset sig med skriveredskaber til deltagerne. Det foregår i en sal på biblioteket. De arbejder ud fra en model, hvor ”ting i byen der ikke fungerer” er omdrejningspunktet. Emnerne dukker op undervejs, for borgermøderne skal være et forum, hvor ingen problemer er for små eller fejes under gulvtæppet.

Mødet inddeles i forskellige faser, og Hanne starter med kritikfasen.

Da Esbjerg Kommune foreslog at lukke tre biblioteker, lavede Hanne en visions­ workshop med godt 30 deltagere. Her skrev folk ned, hvad biblioteker kan bruges til, og hvor lang afstanden til et bibliotek maksimalt må blive. Det blev sendt til bibliotekschefen og fik en cen­ tral plads i høringssvaret til politikerne.

Bibliotekerne er stadig åbne.

18

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

TEK ST CH A RLOT TE K JÆRHOLM ILLUSTR ATION VA HLE+NIKOL A ISEN

“Jeg kan spørge, hvad de er utilfredse med, og så går det ellers i gang. Det er som i en myretue. Her er det den enkelte og vægavisen, som er i fokus. Så tager vi en samtale i plenum om de ting, folk har skrevet. Der bliver en herlig dialog mellem deltagerne, når de går rundt læser, hvad andre har delt på vægaviserne. Nogle af emnerne går vi i dybden med, og der er mulighed for at stille spørgsmål til det skrevne,” forklarer Hanne.

Her bruges med Hannes ord ”den sociale fantasi”, hvor deltagerne går rundt og kigger på, hvad de andre har skrevet – de tænker nyt sammen. Der er også mulighed for at skrive videre på vægaviserne, hvis man bliver inspireret.

Vender bøtten Dynamik og dialog er centralt i processen, mener Hanne, og det er netop derfor vigtigt, at alle kan komme til orde gennem vægaviserne, for når der opstår dialog mellem deltagerne, frigives ofte inspiration til flere idéer.

“Jeg ordner forslagene i temaer, når alle har skrevet deres tanker ned. Det kan være kollektiv trafik, tilgængelighed forskellige steder i byen, kontakt med sygehuse. Alt får

plads,” siger hun og tilføjer, at netop det element er afgørende: "Alle skal føle sig hørt."

Næste fase på b ­ orgermødet er at tænke ud af de sædvanlige rammer. Her stilles spørgsmålet, hvad drømmer vi om, hvis der ingen begrænsninger er? Det kan volde problemer i begyndelsen, men det lykkes altid at sætte folks fantasi i gang og få deres perspektiver, forsikrer Hanne. Næste skridt er at vende bøtten, for hvad kan man så gøre for at løse problemerne?

“Vi skal også finde konstruktive forslag, men i første omgang må man bruge sin fantasi. Hvad kunne man tænke sig, hvis der ingen grænser var? Det må godt være lidt flyvende,” siger Hanne.

I den sidste fase finder deltagerne i fællesskab ud af, hvilke ideer de vil give videre til politikerne, og 14 dage efter inviterer de politikerne til et møde, hvor de deltagere, der har lyst, fortæller om forslag, problemer og løsninger. Ældrepolitisk involvering Og politikerne møder op, når Ældre Sagen inviterer, er Hannes erfaring.

I forbindelse med både kommunalvalg og regionsvalg dukkede alle

partier op til borgermøder med forslag udarbejdet på baggrund af vægaviserne. På den måde får borgene indflydelse og sætter fingeraftryk på fremtiden.

“På mødet med politikerne får vi et indtryk af, hvilke barrierer der blokerer for at igangsætte vores forslag. Det kan være økonomi, men det kan også være et udtryk for en traditionel tankegang,” siger Hanne.

Hun har naturligvis også politisk indblik fra samarbejdet med andre ældrepolitiske frivillige.

Hanne tilpasser processen til hvert enkelt borgermøde, så alle kan blive hørt. Vægaviserne er bestemt kommet for at blive.

Vægaviser er store, tomme ark, der hænges op, og del­ tagerne instrueres i mødets proces og deler løbende tanker med pen på papiret.

JUNI 2020

19

ÆLDRE SAGENS ALSIDIGE DEMENSINDSATS I TAL Der er 115 demensansvarlige ­fordelt i 95 lokalafdelinger, og i hvert fald 141 lokal­afdelinger har a ­ ktivi­teter, der favner ­demensramte. 113 lokalafdelinger har demens­caféer og -mødesteder, og der­udover bringer besøgsvenner med hunde stor glæde for mange demensramte på plejehjemmene, ligeså gør "skubberne", og der laves haver og danses. Så er der også motions­venner og spise­venner, telefon­stjerner og bisiddere.

Mange gør en stor forskel for demensramte, selvom de ikke er direkte demensfrivillige.

Måske en idé?

En særlig form for kontakt mellem frivillige, demensramte og pårørende har vist sig at være afgørende for succesen i Holbæk.

Vi ringer flere gange G

ode rutiner kan være svære at fastholde i vanskelige perioder. Særligt hvis man bliver syg med demens, kan vaner smuldre. Men i Holbæk er det lykkedes at samle og fastholde godt 15 demensramte og deres pårørende til en ugentlig samtalecafé hver lørdag. Her deler deltagerne livshistorier og holder gang i kreativiteten.

Connie Madsen, der er demensansvarlig i Holbæk og tovholder for caféen, fortæller, hvordan den har fået så stabil og fin opbakning. ”Når vi får at vide, at nogen måske har lyst til at være med, ringer vi til dem et par dage i forvejen og sørger for, at de ved, hvad de kan bruge caféen til. Kontakten til den demensramte og deres pårørende er virkelig afgørende for os,” siger Connie.

Hun forklarer, hvor vigtigt det er at lægge kræfterne i den første og direkte kontakt til mennesker i den demensramtes personlige netværk og til lokale og professionelle sundhedsfaglige personer, der arbejder med demensområdet. ”Løbesedler og annoncer når vi ikke så langt med, fordi vi skal skabe tillid, og der sjældent er overskud til at undersøge mere generelle tilbud. Vores tilbud skal derfor være

20

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

målrettede. Alfa og omega for os er at få kontakt til de demensspecialister, der kommer i hjemmene, så de kan fortælle, hvad samtalecaféen kan,” siger Connie.

I Holbæk har de valgt, at deltagere ikke behøver tilmelde sig, men at de bare kan dukke op på Holbæk Bibliotek, hvor caféen afholdes. Erfaringen er nemlig, at planlægning bliver uoverskuelig, både for den demensramte og de pårørende. Og samtalecaféen skal altid komme på pluskontoen. Beslutningen kræver til gengæld fleksibilitet og engagement fra frivillige. Aktiviteterne i caféen trækker også absolut på frivilligkræfter, for det, som de fremmødte har lyst til på dagen, præger tiden sammen, forklarer Connie: ”Vi går meget op i at spørge ”hvad kunne I tænke jer?”, og svaret er som regel aktiviteter, hvor man laver alle mulige forskellige kreative ting,” siger hun.

Selvom samtalecaféen er centreret omkring samtaler og livsfortællinger, spænder aktiviteterne bredt. Fra at male på sten til at spille dart. Det vigtigste er at gøre det overskueligt for de demensramte og deres pårørende at mødes i hyggelige rammer.

TEK ST S A R A JUS TE SEN

Tak til vågerne – fra en pårørende i Tårnby Marianne Aunels mor døde sidste efterår, 90 år gammel. I de forudgående fem nætter havde vågere siddet hos moderen, mens Marianne fik nattero til at finde kræfter. ”Det fungerede upåklageligt. Det er sjældent, man har mulighed for at sige farvel og følge nogen hele vejen. Det fineste ved vågetjenesten er, at dén mulighed fik jeg.”

Marianne beskriver, at vågerne tog over på en måde, så familien fik tillid til, at vågerne ville gøre alt for at kontakte dem, så de kunne være der, når døden indtraf. ”Nogle af dem arbejdede stadig, og en af dem havde været hjemme hos min mor før som sosu-assistent – hun våger i sin fritid. Det er jeg stadig meget imponeret over,” siger Marianne.

ÆLDRE SAGENS VÅGETJENESTE I TAL Ud af Ældre Sagens 215 lokal­ afdelinger tilbød 72­­lokalafdelinger vågning i 2019. Nogle lokal­afdelinger er gået sammen, så der findes 49 vågetjenester, og flere ­samarbejder med Røde Kors for at hjælpe så mange som muligt. I 2019 blev der våget 14.050 timer og ved 975 ­døende. I 2018 blev der våget hos 763 døende i 12267 timer.

Vågerne har i 2019 altså våget hos 212 flere døende og i 1.783 flere timer end i 2018. De fleste døende, som vågerne er hos, er 70 år eller ældre. Sådan ser det ud hvert år, vi dykker ned i vågetallene. I 2019 havde 85 % af de døende pårørende, mens 15 % var helt uden p ­ årørende.

17 % af de døende havde en de­ menssygdom. I 2018 havde 20 %

en demenssygdom. Vi har ikke nogen forklaring på, hvorfor det har ændret sig. I 2019 oplevede 8 ud af 10 vågetjenester, at de ikke alene støttede den døende, men også pårørende, der kan få en tiltrængt pause, imens vågerne holder øje.

Der er mange grunde til at våge.

Tak, fordi I gør det!

Conny og Helle er vågere i Tårnby Conny Kristensen og Helle Fyrsting har I mødt før i Aktiv, og billedet er taget sidste vinter. Over de seneste tre år har de opbygget vågetjenesten i Tårnby. Begge er tidligere sygehjælpere, så de er vant til at arbejde med ældre og syge mennesker. ”I begyndelsen var det min opfattelse, at vi udelukkende var der for døende, men det har ændret sig. Vi aflaster pårørende i en udmattende proces,” siger Helle.

Lige nu er det primært hjemmeplejen, der kontakter dem. At flere skal kende til muligheden for vågning, er derfor et mål. Pårørende finder nemlig tiltrængt ro ved aflastningen, selvom nogle kan være skeptiske i starten, forklarer Helle: ”Det kan være voldsomt at lukke en fremmed ind, når døden fylder, ofte siger de først ja, når de ikke længere magter mere, men bagefter får vi meget, meget positiv respons.”

JUNI 2020

21

Inge mistede sin besøgsvært

– og gode ven gennem 16 år

I

nge Juul Kristensens mand Svend Erik var lige fyldt rundt med stor fest. Det var dagen derpå, og morgenbordet var dækket med morgenbrød og levende lys, men Inge havde ikke hørt fra sin besøgsvært Niels Peter, som hun plejede. Noget var galt, så Inge og Svend Erik udskød morgenmaden. De satte sig ind i bilen og kørte af sted mod Niels Peters hjem, hvor ingen åbnede døren. Politiet kom, og Niels Peter blev fundet død i sit soveværelse. ”Niels Peter var alene og havde ingen familie, men i 16 år havde han været en fast og stor del af vores liv,” fortæller Inge.

I dag er det over 20 år siden, Niels Peter gik bort.

Niels Peter som familie Inges mand, Svend Erik, finder et fotoalbum frem fra reolen, og Inge viser gladeligt billeder af Niels Peter. På et af dem sidder han med Inge og Svend Eriks to hunde og smiler stort til kameraet. ”Niels Peter var som familie – en dejlig bedstefar. Han var aldrig alene, hverken til jul, påske eller fødselsdage. Vi var tit på kirkegården med blomster til hans forældres grav eller en tur nede i byen for at drikke te,” siger Inge. Det var 16

22

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

gode år og et helt specielt venskab, fastslår hun. ”Det slog hårdt, da han døde, for vi havde et tæt forhold. Efter Niels Peters død sagde jeg faktisk til mig selv, at besøgsven, det skulle jeg aldrig være igen.”

Pause efter tabet Inge havde brug for tid til at komme sig over tabet af Niels Peter, og hun var glad for, at hun have sin mand, Svend Erik. ”Det er vigtigt at tale om sorgen og give den tid, når man mister.

Man skal ikke bare fare ud til en ny besøgsvært. Ofte har man brug for en pause. Det havde jeg i hvert fald.”

Hun lagde rollen som besøgsven på hylden, men kun for en tid. Løftet om aldrig at skulle være besøgsven igen kunne hun ikke holde.

Efter Niels Peters død blev Inge ramt af en blodprop, og derfor gik der næsten 20 år, hvor Inge ikke var besøgsven. Men en dag i Frederikssund lokalafdeling blev hun spurgt, om hun ikke havde lyst til at være besøgsven igen. ”Du er så god til ældre. Du er sød og rar. Har du ikke lyst til at prøve igen, spurgte en fra Ældre Sagen.

Lysten til at hjælpe andre mennesker trak i mig, og jeg blev besøgs-

ven på ny for to ældre kvinder,” fortæller Inge.

Nyt og andet Inge var godt klar over, at det ikke ville blive det samme med hendes nye værter som med Niels Peter, men hun fortæller, at hun har været glad for, at hun sagde ja. ”Det endte selvfølgelig med, at jeg blev gode venner mine to besøgsværter,” siger Inge.

Desværre gik den ene besøgsvært, Gerda, bort for snart tre år siden. ”Gerda hun var altså skøn, en dejlig bedstemor, ligesom Niels Peter. Hun var så taknemmelig, når jeg kom på besøg. Det slår hårdt, når en besøgsvært går bort, for man får jo en form for tilknytning.”

I dag er Inge stadigvæk besøgsven og besøger sin besøgsvært hver anden tirsdag. Selvom tiden med coronavirus har sat en stopper for fysiske besøg, holder hun stadig kontakten med sin besøgsvært over telefonen og sikrer sig, at hun har det godt. ”Jeg synes, det er vigtigt, at vi hjælper hinanden. Og bliver vi bedre til det, så tror jeg i sidste ende, at færre ville være ensomme,” opfordrer Inge.

TEK ST IDA A LBEK TØNNING FOTO ÓL A F UR GE S T S SON

JUNI 2020

23

F R I V I L L I G K L U M M E N

Annette ser på alle tiders

samfundssind Af Annette Guildal, frivillig på Frederiksberg og fast frivilligskribent i Aktiv

D

a jeg var ung – engang i stenalderen – var det normen at ­protestere.

Mod stort set alt. Altid var der en eller anden overmagt, der ødelagde det hele for den lille mand. Det være sig på hjemmefronten, hvor manden (troede han) bestemte, på undervisningssiden, hvor læreren kunne dele lussinger ud med rund hånd, og professorvældet, uha, de var skræmmende alle de midaldrende undervisere med hjemmestrikkede trøjer over slidte fløjlsbukser.

Der var meget i samfundet, man var utilfreds med og protesterede imod, det meste var faktisk ”samfundets skyld”, som popgruppen TV2 engang så rammende sang.

På afstand kan det virke lidt patetisk med al den protesteren i 60’ernes og 70’ernes Danmark, hvor meget jo faktisk gik som smurt, sådan samfundsmæssigt. Den vigtige lære, jeg vil frem til, er, at der blev handlet og protesteret, så vi kunne forandre et lidt stillestående samfund mod nye tider. Hatten af for det.

Samfundet skal nemlig stadig have vores handlekraft at føle. I dag protesteres der verbalt i medierne. Det der med protestmarcher er ligesom gået lidt af mode, og selvom de fleste verbale protester drejer sig om nære problemer – nedlagte busruter, kollegier, der støjer, larm fra udendørs­ arrangementer – er der også god gang i debatten på sociale medier om større samfundspolitiske udfordringer.

Sygehusvæsnet især skaber debat. Det er et plaget væsen, der har svært ved at finde plads til ældre, både helt bogstaveligt og i mere overført betydning. Vi bliver flere og flere, og vi ender sikkert alle i en eller form i den offentlige pleje. Men plejen er efter-

24

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

hånden baseret på en ikke ubetydelig hjælp fra pårørende, samtidig med at de alt for tit bliver holdt uden for, når det gælder store spørgsmål om behandling af deres nære og kære. Mange pårørende føler en stor afmagt over for… ja, samfundet. Der bliver ikke flere ressourcer eller bedre råd fremover, vi er simpelthen flere, der forlanger mere. Ældre Sagen er altid i front, når der diskuteres politiske tiltag, som ikke tilgodeser ældre. I det tidlige forår skete der ekstraordinært store ting i samfundet, hvor der i den grad var brug for vores samfundssind. Jeg føler mig egentlig ret stolt af at være medlem af og frivillig i en organisation, der som en af de første i landet og uden tøven valgte at aflyse alle arrangementer i en temmelig lang periode pga. corona. Det blev først og fremmest gjort for at beskytte ældre i Danmark.

Nogle protesterer, andre handler.

Vi mange frivillige i Ældre Sagen handler. Vi tager problemerne op og gør noget ved dem. Lad mig give nogle eksempler: Ældres ensomhed (besøgsvenner), ældres sundhed (seniorrettet motion), ældres velfærd (rådgivning på alle planer), ældres pleje (bisiddere ved visitationen).

Alt sammen indsatser, der forandrer livet for mange ældre, som har brug for hjælp, både i og efter en coronatid.

Klummen er udtryk for skribentens holdninger.

Æresbeviser tildeles en frivillig, der har ydet en særlig indsats.

GURLI ANDREASEN Ejby, Bjæverskov og Borup Gives for en helt ekstraordinær indsats i Ældre Sagen. Har ydet stor indsats gennem alle årene som igangsætter og tovholder hos telefonstjernerne, søndagscaféen, stolegymnastik og som tilrettelægger af ture.

En indsats helt ud over det forventede.

TOMMY GEDSØ Gedsø, Nyborg og Ullerslev Gives for en helt ekstraordinær indsats i Ældre Sagen. Har ydet en stor arbejdsindsats gennem mange år, især som kasserer i afdelingen, hvor regnskaberne har været ført med kyndig hånd. Tommy har også været leder af motionsaktiviteter i de seneste syv år. Der er kommet mange nye tilbud under hans ledelse.

En indsats helt ud over det forventede.

BIRGIT LAUGESEN Nyborg og Ullerslev Gives for en helt ekstraordinær indsats i Ældre Sagen. Har været meget aktiv i lokalbestyrelsen i 15 år, hvor hun har styret de kulturelle tilbud med fast og kærlig hånd og har medvirket til at styrke området. I en årrække var Birgit også kontorfrivillig. En indsats helt ud over det forventede.

JØRGEN DAMØ Præstø Gives for en helt ekstraordinær indsats i Ældre Sagen. Som formand for lokal­ bestyrelsen i mange år og som del af bestyrelsen med mange beføjelser og en bred viden, som lokalafdelingen har haft stor gavn af. For altid at have god kontakt i kommunen både som medlem af ældre­ rådet og som kommunalpolitiker. Især har bisidderrollen betydet meget. Vi sætter stor pris på indsatsen. En indsats helt ud over det sædvanlige.

ANNI G. WALTHER Aalborg Gives for en helt ekstraordinær indsats for Ældre Sagen. Har som formand for lokalafdelingen sørget for, at der er sket en massiv fremgang i medlemstallet og en stor vækst i antallet af aktiviteter. Samtidig er samarbejdet med Aalborg Kommune og med ældre- og handicapforvaltningen blevet udbygget og styrket. I formandsperioden er der sket en udvikling af det nye GPS-system til sporing af mennesker med demens. Alt i alt en indsats for Ældre Sagen helt ud over det sædvanlige og forventede.

JUNI 2020

25

JANUAR

MARTS

JUNI

SEPTEMBER

FEBRUAR

2

29

10

14

28

NOVEMBER

16 AUGUST

31 JULI

13 49.138

bookingtilmeldinger i 2019

29.689

bookingtilmeldinger i 2018

APRIL

20 FEBRUAR

12

Sådan kommer I med på

BOOKING-

LØSNINGEN D

atasikkerhed og brugervenlighed er de to væsentligste årsager til, at alle 215 lokalafdelinger (over tid) skal bruge booking til registrering af deltagere.

I Aarhus har lokalafdelingen kastet sig over den ny måde at håndtere tilmeldinger på – bookingløsningen. De er kommet godt fra start, og den nye digitale løsning har åbnet for nye muligheder.

Marianne Schou er medlem af bestyrelsen i Aarhus og har en lederfunktion på forkontoret i aktivitetscentret i Aarhus Midt, hvor de bl.a. administrerer kurser.

Bookingløsningen bruges både på nettet af kursister, og det er også bookingværktøjet, som lokalafdelingen har fingrene i på forkontoret. Marianne er derfor blevet bookingansvarlig: ”Vores gamle it-system fungerede egentlig udmærket, men at flere kan tilmelde sig samtidig, er et nyt og fint tiltag. Hvis man vil til bridge, er det jo godt, at man også kan tilmel-

65 %

flere tilmeldinger via booking fra 2018 til 2019

de sin makker. Det manglede vi før og har nu fået positive tilbagemeldinger på,” siger hun.

Aarhus er en meget stor lokalafdeling, og de har før haft deres eget it-system, hvor de også har håndteret tilmeldinger, så hverken brugere eller lokalafdeling oplever afgørende forskelle med det nye bookingsystem. Og så alligevel, for ligesom nye tiltag gør nogle ting nemmere, spænder nye love om datasikkerhed også ben – noget, der før var tilladt, er i dag ulovligt. Ingen må nemlig længere sælge data om os, som vi ikke selv har givet tilsagn til. De nye regler skal Ældre Sagen selvfølgelig også overholde, og derfor er bookingmodellen udviklet til forskellige lokalafdelingers behov og tilpasses løbende.

Med formanden på tourné Alle i Aarhus har opdaget det nye bookingsystem, mener Marianne. For hvis de ikke har set det med egne øjne, har de mødt formanden for lokalafdelingen, Tove Jørvang, eller

MAJ

DECEMBER

JANUAR

31

4

22

MAJ

OKTOBER

6

17

73 %

større omsætning via booking fra 2018 end i 2019

JULI

DECEMBER

6

12 Omsætning i 2019 9.700.000 kr.

Marianne, som begge har tournéret og fortalt om overgangen til det nye booking-system. ”Vi delte os op og over to uger, fra mandag til fredag, tog vi rundt til flest mulige kurser, så både kursuslederne og kursisterne fik klar besked. Vi appellerede til, at folk skulle huske medlemsnummeret. Og d. 25. november, hvor folk tilmeldte sig, gjorde rigtig mange det hjemmefra på nettet,” siger Marianne.

Der kom stadig mange forbi forkontoret, som havde brug for hjælp, måske også for hyggens skyld, og der var sørget for kaffe og småkager. ”De, som ikke havde medbragt medlemsnummeret, fik et rart sted at vente. Med det gamle system registrerede vi folk på telefonnummeret, og det var selvfølgelig nemmere at fremskaffe. Medlemsnummeret er ikke en oplysning, vi altid kan søge frem selv,” siger hun og påpeger, at det er nemt i det nye bookingsystem at tilmelde et medlem, hvis man har medlemsnummeret, og ligeledes er det nemt for brugere at booke, hvis de har deres medlemsnummer.

Til gengæld er det blevet sværere at håndtere ikke-medlemmer, som jo af gode grunde ikke har et medlemsnummer.

Ikke-medlemmer og udfordringer Det er lovkravet om datasikkerhed, der gør, at telefonnummeret ikke længere er ”søgbart” i systemet, og det er derfor heller ikke muligt at søge på ikke-medlemmer i det nye system. En konsekvens er derfor, at ikke-medlemmer skal registreres hver gang på ny, når de tilmelder sig. Marianne kan heller ikke søge på navn eller anden data, der er knyttet til personen, som ikke hører til i Aarhus Midt ( fordi Aarhus er stor, er der flere lokalafdelinger).

SEPTEMBER

7

MARTS

10

”Vi har i Aarhus også brug for at indberette ikke-medlemmers fødselsdage, for kommunen har brug for oplysningerne i forbindelse med tilskud til pensionister og efterlønnere. Det prøver vi også at finde en løsning på,” siger Marianne.

På den positive sider nævner hun, at betaling med kort og kontanter markeres i systemet. Mobilepay kommer med senere.

Bogføring er altså blevet mere enkelt. ”Og så er der den nye arrangementsoversigt. Her får man et godt overblik. Vi kan se tidspunktet for kurset, og hvor mange tilmeldte der er. Vi kan også se, hvilke kurser et medlem går til, enten via søgning i arrangement eller ved at søge på personen, når vi altså har medlemsnummeret. Og vi kan genudskrive tilmeldingsbekræftelser.

Det kunne vi faktisk heller ikke i det gamle.

Det er også hjælp til kursuslederen, som vi selvfølgelig stadig sender deltagerlister til,” siger Marianne.

Omsætning i 2018 5.600.000 kr.

JUNI

30 FEBRUAR

Sådan er det med booking: • Bookingsystemet administrerer tilmeldinger til lokal­afdelingens arrangementer. Både dem, der kommer fra hjemmesiden, og dem, en bookingfrivillig kan logge ind og sætte på deltagerlisten.

• Bookingsystemet tager både hånd om dem, der er digitale og selv kan tilmelde sig via hjemmesiden, og dem, som hellere vil ringe eller møde op og tilmelde sig.

• Både hjemmesidetilmelding med og uden betalingsmodul er mulig.

• Hvis en lokalafdeling vil i gang med bookingsystemet, skal lokal­afdelingen henvende sig til sekretariatets Frivilligservice.

Hvis lokalafdelingen vil registrere betalinger, så skal regnskabsafdelingen ind over.

NOVEMBER

• Bookingsystemet bliver løbende udviklet.

Lokalafdelingen bestemmer selv, hvor mange muligheder den vil tage i brug.

25

11

Samarbejde FÅR OS TIL AT SPISE SAMMEN Uden en krone på lommen fik Rigmor organiseret fællesspisning i Nørre Lyndelse.

I

den lille by Nørre Lyndelse nær Faaborg mødes 54 lokale en gang om måneden til fællesspisning. Arrangementet er en anledning til at lære andre at kende, end dem man plejer at sige hej til i Brugsen.

Initiativet til fællesspisning opstod under projektet Sikkert Seniorliv, der er finansieret af Trygfonden.

Sikkert Seniorliv har til formål at højne ældres sundhed og glæde.

Rigmor Sand er frivillig og repræsenterede Ældre Sagen ved et møde i Sikkert Seniorliv, hvor hun skulle komme med idéer, der lokalt kunne få fællesskab til at spire.

Gør det, de er bedst til Først brændte Rigmor varm på et madlavningskursus for enlige mænd, men til mødet blev det tydeligt, at det slet ikke var det, der var brug for. I stedet skulle hun skabe noget, som alle kunne deltage i.

En projektleder fra Sikkert Seniorliv holdt efterfølgende et møde med kommunens lokalråd, og der fandt hun to andre frivillige, som også gerne ville samarbejde med Rigmor.

28

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

“Vi blev enige om, at i lige præcis Nørre Lyndelse ville der være interesse for fællesspisning,” siger Rigmor.

Konceptet var simpelt og afprøvet før. En af de andre frivillige, Else, havde nemlig lavet nøjagtig samme form for fællesspisning i nabobyen Nørre Søby. Karin var den anden frivillige.

Hun etablerede hurtigt kontakten til kulturhuset, hvor spisningen finder sted. I første omgang fik de lokalerne stillet til rådighed gratis. I dag betaler de en symbolsk husleje.

Sammen er de en stærk enhed med stort kendskab til lokalbefolkningen. De har erfaring med at lave fællesspisning og er gode til at organisere. Det har altså været en fordel at samarbejde med nogle, som ikke er fra Ældre Sagen.

Ingen svaler Treenigheden blev hurtigt enige om to succeskriterier for fællesspisningen: De tre kvinder skulle kunne klare det selv, og arrangementet måtte ikke blive en enlig svale. ”Vi har valgt ikke at lave maden selv. Det gør tingene lettere. Hvis vi selv stod med det ansvar, ville vi ikke være synlige under spisningen,

men i stedet stå i køkkenet, når folk mødes. Leveringen af maden gør det lidt dyrere. Vi er landet på 85 kr. pr. person,” siger Rigmor.

Siden begyndelsen for godt to år siden er der kommet flere frivillige til, som er med til at dække borde og rydde op bagefter. Og det er ikke kun frivillige, der er strømmet til. Deltagerne står også i kø.

Udsolgt!

I begyndelsen blev fællesspisningen annonceret i lokalavisen, og der blev lagt flyers hos lægen og i sognehuset, men det er ikke længere nødvendigt. Mange tilmelder sig næste sammenkomst, når de er til fællesspisningen. Andre ringer og booker billetter.

"Selvom man bor i en lille by og ofte ser hinanden, er det sjældent, man får talt sammen. Det vil de deltagende rigtig gerne, og det har spisningerne givet mulighed for, så nu er der udsolgt hver gang,” siger Rigmor.

Fællesspisningen har siden begyndelsen af 2018 fundet sted første fredag i hver måned, og man skal altså være hurtigt for at få fingrene i en af de 54 spisebilletter.

DANMARK SPISER SAMMEN ER UDSAT TIL UGE 45 Følg med på aeldresagen.dk/dss2020 og læs mere om søgepuljer og evt. ændringer.

Anbefalingerne til Danmark Spiser Sammen er foreløbig, som de plejer: Inviter gerne flere ind i fællesskabet, vær synlige værter og brug meget gerne lokale samarbejdspartnere.

ORGANISERING Måske I kan lægge ud med eftermiddagskaffe i sognestuen, så er faciliteterne på plads.

Her kan I sondere terrænet sammen og finde sammen om at organisere.

HANDLEKRAFT STÆRKT TEAM

Tal med en central person, fx byens præst, som ved, hvad der foregår i området, eller brug lokalrådet.

Styrk jer med andre.

Arbejd sammen med andre organisationer, når I er flere stærke foreninger på samme felt.

OVERSKUD Musik er dejligt!

Syng gerne sammen.

Sørg for sanghæfter, som Rigmor gør, så alle kan være med.

RIGM

TEK ST CH A RLOT TE K JÆRHOLM FOTO L A R S SK A A NING

OR

JUNI 2020

29

”Det er vigtigt at være engageret i noget andet end sig selv”

S

undhed har mange facetter. Det handler ikke kun om at spise sundt og løbe en tur i ny og næ, men også om evnen til at håndtere både fysisk og psykisk modstand i livet. Og det er præcis, hvad de arbejder med hos Sundhedsstudiekredsen i Allerød. 20 kvinder i alderen 65 til 85 år mødes en gang om måneden for at styrke egne og hinandens værktøjer, så de bedre kan mestre hverdagens udfordringer. For i takt med at belastningerne melder sig med alderen, kan det være nødvendigt at forandre sin tilgang, forklarer Alis Moss, der er tovholder for gruppen: ”Når vi mødes, er målet at styrke vores ressourcer – det er faktisk omdrejningspunktet. At have venner og netværk styrker også modstandskraften. Og vi skal helst grine hver gang. Det er vigtigt, det der med at være engageret i noget andet end sig selv, og når man griner, flytter blikket sig,” forklarer hun.

Alis arbejdede med sundhedsfremme, før hun gik på pension, og hun har stadig et passioneret forhold til de forskellige måder, vi kan holde os sunde på.

Holdet, der fejrer 10-årsjubilæum i år, arbejder med det, Alis kalder ”Sundhedsbrøken R/B”. I brøken er B de belastninger, man møder i livet, både fysisk og mentalt, og R er de ressourcer, man har til at håndtere dem med. ”B skal være mindre end R. Vi kender alle nogle, der vælter, fordi de ikke har modstandskraft. Og så kender vi dem, der kan alverdens ting, fordi de har det her overskud. De kan være meget musikalske eller bruge meget tid i haven. Man skal glemme sig selv en gang imellem,” forklarer Alis.

Det månedlige møde i Sundhedsstudiekredsen skydes i gang med en runde, hvor alle kan få luftet deres tanker. Herefter fokuserer gruppen på ét aspekt af sundhed med et oplæg eller en anden aktivitet. De kommer hele kroppen og sindet rundt, og det kan handle om alt fra kurser i hjertestartere eller et teater-

30

A K TI V FOR FRI V ILLIGE

ALLERØD

stykke om demens. Der er sådan set ikke grænser for, hvilke sundhedsemner de kan tage op, og alle er med til at bestemme, hvad de skal behandle: ”Det er vigtigt at få involveret hele gruppen. Jeg prøver at få dem til at føle, at de selv har indflydelse.

Alle har fra begyndelsen været nysgerrige på at lære nyt. Derudover er vi alle meget forskellige og heldigvis for det,” siger Alis, og understreger, at det er vigtigt at huske på, at sundhed er et fælles ansvar: ”Vores sundhed har vi alle sammen selv et ansvar for, men det har samfundet i høj grad også. Det er slet ikke kun en selv. Når vi er sunde, har vi noget at give – og noget at stå imod med,” slår Alis fast.

ALIS’ ØVELSER • Lær nyt, få oplevelser og vær engageret • Bliv bevidst om, hvad der giver glæde, og skriv gode oplevelser ned • Humor og et godt grin hjælper altid. Det er rart at kunne le af egne fejl • Giv plads til hvile, søvn og tid til fordybelse • Samvær og nærvær med familie, venner og nye bekendtskaber – gerne i alle aldersgrupper • Opsøg kulturelle oplevelser eller vær kreativ med håndarbejde og havearbejde • Bliv bevidst om, hvad der dræner for energi, og undgå disse ”energitappere” • Lær strategier til at håndtere livets vanskeligheder • Rør dig med dans og bevægelse i naturen

L A NDE T RUNDT A F BRIT T JENSEN

Pickleball kan ikke købes på glas

VALBY

P

Sport i sunde retter

S

MARIAGER

und mad behøver hverken at være besværligt eller dyrt at lave. Det beviser de på Det Sunde Madhold i Mariager lokalafdeling, hvor omdrejningspunktet er at blive inspireret til nye måder at lave sund mad på. De mødes en gang om måneden, fortæller ­Susanne Gommesen, der er koordinator for holdet: ”Det er dejligt, at folk opdager, at det der med sund mad slet ikke er så besværligt, at det er billigt, og at det ikke tager så lang tid, som mange tror,” siger hun.

Hun forklarer, at hun sørger for, at alle er indforstået med, hvad der menes med sund mad, før de begynder på holdet. Det er nemlig vigtigt at være præcis i sin beskrivelse af, hvad det egentlig går ud på. ”Lige da jeg startede holdet, sagde nogle, at de ville lave mormormad, og så måtte jeg jo sige, at det kommer vi altså ikke til at lave på det her hold. Nu er der gået sport i at lave sunde retter,” siger hun.

I begyndelsen kom Susanne selv med opskrifter, men i dag laver deltagerne på skift – to og to sammen – mad til andre. Det er med andre ord et madhold, hvor det sociale betyder en hel del: ”Det er bare stjernehamrende hyggeligt,” siger Susanne.

ickleball er givetvis ikke kendt af de fleste og bør ikke forveksles med syltede grøntsager, men i Valbyhallen er pickelball-kampe blevet vundet og tabt i to år. John Lester, der er aktivitetsleder for badminton og pickleball i Valby lokalafdeling, blev oprindeligt introduceret til spillet af nogle andre, som også bruger hallen. De havde lært at spille pickleball i USA og spurgte John, om det ikke var et spil, hans hold kunne være interesseret i. De prøvede det, og her to år efter er 12 af dem blevet hængende: ”Det er sjovt, at det er en anden form for boldspil med nogle andre bevægelsesmønstre end i badminton. Og man får mindst lige så meget sved på panden,” siger John.

Spillet minder meget om badminton, men nettet er sat ned, og i stedet for en fjerbold bruges en rund plastikbold. Og det er ifølge John de små forskelle, der gør det sjovt. Så selvom det kan være lidt afskrækkende at introducere et spil, folk ikke kender, mener han, at man bare skal afprøve det. Der skal nok være nogle, som bider på, opfordrer John.

OM PICKLEBALL: • Pickleball er en blanding af badminton, tennis og bordtennis • Der spilles på en badmintonbane, men nettet er sænket til tennishøjde • Udstyret er en pickleball-plastikbold og et bat til pickleball, som er noget større end et bordtennisbat • Det egner sig både til inden- og uden­dørs samt til single og double

JUNI 2020

31

I det spæde forår fik mange en ny besøgsven Ældre ­Sagen har nemlig med hjælp fra Codan kørt en kampagne for at få endnu mere fokus på ensomhed. Målet var også at knytte bånd mellem flere besøgsvenner og besøgsværter.

For Lau Jensen, der er 83 år, betød det, at han mødte Bente Nyons. Hun siger

selv kort og godt: "Som besøgs­ven prøver jeg at skabe nogle oplevelser, der giver mere liv.”

Tak til jer, der skaber kontakt – også i tider med afstand. Fotografiet af Bente og Lau er naturligvis taget inden pandemien og nedlukningen.

BESØGSVENNER

FØR OG UNDER CORONA Yrsa ringer og ringer, når nu vi ikke kan mødes Yrsa Eriksen blev aktivitetsleder for besøgstjenesten i Vejle i begyndelsen af året – samtidig med ­kampagnen for flere besøgsvenner, som hun selv siger: ”Og wauw, for en interesse. I løbet af januar og februar meldte der sig 19 nye besøgsvenner, og efter en artikel i lokalavisen kom omtrent lige så mange nye værter. Jeg har naturligvis ikke nået at få alle interviewet og “parret” endnu her i marts. Så de værter, som endnu ingen ven har fået, har jeg tilbudt en ­telefonsnak, indtil de får en rigtig besøgsven. Seks vil gerne ringes op og tale om alting og ingenting, foråret, ­familien, sig selv, ­sygdomme, ensom­ heden, og hvordan det går. Jeg har aftalt med dem, at jeg ringer hver

mandag. For mange er weekenden nemlig lang. Og efter nu godt en uge i coronaens tegn har ensomme mange tanker og spørgsmål, og de helt store eksistentielle problemstillinger dukker også op til overfladen.

På fotografiet holder Yrsa fri fra tele­ fonerne nær fjorden på en af de første forårsdage.Tusinde tak til alle jer, der holder sammen – også hver for sig.

DANMARK SPISER SAMM

EN

er flyttet til uge 45.

Læs mere om søgepuljen og følg med i ev t. ændringer på www.aeldresag en.dk/ dss2020

AKTIV FRIVILLIGBL ADET | JUNI 2020