Formål med analysen Bikubenfonden har indgået aftale med Curo Capital (herefter kaldet Curo) om at foretage en bæredygtighedsanalyse af Bikubenfondens investeringsportefølje. Formålet med denne analyse er:
1.
at give Bikubenfonden et overordnet indblik i hvorledes den nuværende portefølje er sammensat ud fra en bæredygtig vinkel
2. herigennem at give Bikubenfonden indsigt i en række forskellige perspektiver af bæredygtighed. Indsigterne kan være med til at klarlægge, hvilke aspekter af bæredygtighed, der er vigtigst for Bikubenfonden i relation til investeringerne 3. at efterfølgende bruge analysen som grundlag for en strategisk drøftelse hos Bikubenfonden om, hvordan porteføljens bæredygtighed skal afspejles fremover samt hvilke tiltag, der evt. skal foretages for at nå dertil
Analysen er inddelt i to overordnede sektioner: første del analyserer Bikubenfondens likvide portefølje bestående af aktie- og obligationsporteføljer. Anden del af analysen evaluerer private equity porteføljen gennem en vurdering af de enkelte private equity forvalteres tilgang til bæredygtighed på et overordnet niveau. Endeligt konkluderes samlet på analysen og oplæg til næste skridt for Bikubenfonden præsenteres.
3