Eliteidrætsudøvere har også brug for ungdomsuddannelse // Christina Qvistgaard
Selvom man er blandt de bedste af de bedste i sin sport – behøver man ikke at gå glip af ungdomsuddannelsen. På handelsgymnasiet Niels Brock har eliteidrætsudøvere fra et utal af forskellige sportsgrene deres egen linje med fleksibelt skema, der giver plads til både træning, stævner og økonomiafleveringer. Det er en kliché, at det er godt at have en uddannelse at falde tilbage på. Ikke desto mindre er det også fuldstændigt sandt. For uanset om man er landsholdspiller i fodbold, svømmer eller fægter, slutter karrieren en dag og skal erstattes med noget andet. De sportsudøvere, der har taget en ungdomsuddannelse, har den platform, der er nødvendig for at starte en ny karriere. Det gælder bl.a. eleverne fra Niels Brock. Men inden da, skal der også være god plads til sporten. Og det har HHXerne fra Niels Brock, fortæller studievejleder Ulla Legaard Justesen. De fleksible skemaer betyder, at eleverne møder senere nogle dage, så der er plads til morgentræning og slutter tidligere andre dage, uddyber studievejlederen.
Simon Christoffersen, 18 år, 2.g – sejlads Jeg kommer fra Sydfyn, hvor der også er sejlads, men i de olympiske klasser, er der ikke de samme muligheder der. Så jeg tog beslutningen om at flytte til Hellerup og gå i skole her. Det var lidt en knald eller fald beslutning. Hvis jeg var kommet i en dårlig klasse, ville det have været svært. Men jeg har fået mange nye bekendtskaber og kendte også en del fra Oure Idrætsefterskole. Jeg træner mandag, onsdag, torsdag, lørdag og søndag, hvor jeg typisk er i sejlklubben efter skole og frem til sent, så jeg bruger meget tid på det.
”De får luft til det de skal,” fastslår hun. ”Det betyder også at ca. 15 procent af undervisningen foregår virtuelt og de får længere tid til afleveringer. Lærerteamet er trænet til at undervise de her elever og har forståelse for, at de ofte er væk til stævner.”
At gå i den her klasse betyder, at vi alle sammen er meget ligeværdige. Vi har alle sammen viet vores liv til vores sport, og det er der mere forståelse for. Vi prioriterer på andre måder. Jeg har fx ikke ret meget tid til at gå i byen. Den forståelse, der er fra lærerne, betyder også rigtig meget. Men uddannelse kommer først for mig, fordi jeg tænker langsigtet. Sejlsport er ikke den mest rentable forretning.
For eleverne er det ikke kun friheden til at dyrke deres sport, der fylder. Også muligheden for at dyrke det sociale med ligesindede jævnaldrende er et plus.
Når jeg færdig her bliver det sejladsen, der skal prioriteres. Man skal virkelig ville det, for en olympisk kampagne fx kan koste op mod 1 million kroner.
”Det giver dem noget andet at gå i de her klasser,” forklarer Ulla Legaard Justesen. ”Typisk drikker de ikke og på den her måde, føler de ikke et pres ved at andre drikker. Det betyder meget for eleverne, at de andre har det samme mindset.”
Ida Laulund, 17 år, 2.g – basketball Jeg ville rigtig gerne et sted hen, hvor jeg kunne kombinere sport og uddannelse. Det med at være sammen med andre, der forstår det, giver noget helt andet. Man kan godt være venner, selvom vi alle har træning. Der er en forståelse for, at man skal noget andet og ikke er med til festerne.
For nogle af sportsudøverne er det ikke helt nok med 15 procent virtuel undervisning. For unge på kontrakter i udlandet, atleter med skæve træningstider eller når pludselig succes giver mere fravær, er muligheden for endnu mere online undervisning attraktiv. Derfor har Niels Brock søsat HHX Hybrid, der starter op i august 2023. Her kommer størstedelen af undervisningen til at foregå virtuelt med en fordeling på 60, 70 og 80 procent på henholdsvis 1., 2. og 3.g. ”Der er en stor efterspørgsel på den her mulighed,” fortæller Ulla Legaard Justesen. ”Det kan fx være for elever, der har fået kontrakt med store klubber i udlandet, men det er også for elever, der træner herhjemme.” Og selvom HHX Hybrid er online skal eleverne ikke helt snydes for klasseoplevelsen, understreger studievejlederen. ”Vi vil gerne have, at de er her i starten, så de lærer hinanden at kende og får det sociale element, som alle unge mennesker har brug for.”
40
Idrætsudøverne fortæller:
Jeg valgte HHX, fordi jeg interesserer mig meget for matematik, mere end de andre naturfag. Jeg var her til åbent hus, da jeg gik på efterskole, og det lød virkelig fedt. Min træning foregår mandag efter skole til 21-22 tiden og så har jeg morgentræning tirsdag og torsdag og også om eftermiddagen. Mine lærere er meget fleksible og forstår, hvis jeg har brug for lidt ekstra tid, når der fx er samling med landsholdet. Man skal også vise, at man vil uddannelsen og lave sine ting, når man har fået udsættelse. Det har ikke været noget problem for mig. For mig er det vigtigt at få en uddannelse, fordi jeg kommer ikke til at lave det her de næste 10 år. Nogle får scholarships til at spille i USA og bliver halvprofessionelle, og det er også en mulighed, men jeg vil gerne have noget at falde tilbage på.