"Stål er DET FEDESTE materiale" En smed er da en, der sætter nye sko på heste! Eller er det? I gamle dage passede den sætning nok meget godt – og der findes også stadig smede, der sørger for den slags, men langt de fleste smede er beskæftiget andre steder. For Daniel Rothmeier var en smed også en, der stod med hammer og ambolt, men hans årelange fascination af metal, gjorde alligevej udslaget i hans valg af uddannelse. ”Da jeg var lille, sad jeg og smed søm ind i et bål og prøvede at hamre på dem bagefter,” fortæller Daniel, der er godt i gang med at afslutte sin smedeuddannelse fra TEC i Ballerup. ”Det er især stål, der fascinerer mig. Det, at det er så stærkt et materiale.” Og han fandt hurtigt ud af, hvor mange ting en smed egentlig skal kunne. ”Mange tror en smed er en, der hamrer løs på en ambolt. Det troede jeg også, men man svejser og bukker og bearbejder. Man kan også arbejde med en laserskærer. En smed er på mange måder en tømrer, man arbejder bare med metal. Det kan fx være, at man skal lave en smedejernsport, hvor man skal svejse delene sammen og måske montere den. Jeg synes, det er fedt at lave noget fra bunden,” forklarer Daniel.
Med fra starten
5. Hvad er særligt spændende? Først og fremmest det med stålet. At det er så hårdt et metal. Jeg har altid synes, metal er spændende. Da jeg var lille smed jeg søm i bålet og prøvede at hamre på dem bagefter. Samtidig kan man gå rigtig meget i dybden med tingene og nørde både matematik og teori. Jeg lærer bedst med hænderne, så det er fedt. Og så er det også spændende pludselig at kunne lave sine egne ting. Jeg har fx lavet mit eget skrivebord. 6. Er der noget, du er mindre glad for? Det er tunge materialer, så det er hårdt for kroppen. Når jeg er færdig, tager jeg nogle år med arbejde, og så kan jeg gå ingeniørvejen, for man kan sagtens læse videre med en EUD.
Undervejs i uddannelsen har Daniel udnyttet sine nyerhvervede kompetencer til både at kreere et skrivebord og bålfad til sig selv. Og især skrivebordet er han glad for. Faktisk så meget, at han beskriver det som et af sine højdepunkter.
7. Hvad skal man tænke over før man vælger den her uddannelse? Først og fremmest om man er bange for fysisk hårdt arbejde, og så kan der også være en halvhård tone.
”Jeg er rigtig glad for det, for det var virkelig en udfordring for mig selv, hvor det gik rigtig godt,” fastslår han. I det hele taget er det med at skabe noget, der ikke bare forsvinder igen noget, der betyder en del for 26-årige Daniel.
8. Hvordan foregår undervisningen typisk? Sidste skoleforløb er der næsten ingen teori, men det veksler lidt. På hvert hovedforløb har man et hovedfokus, som indgår i det afsluttende projekt, som fx kan være et bålfad eller en rygeovn.
”Vi lavede en smedejernsport, og der var jeg med lige fra start til montering. Det med at sætte noget i verden med sine hænder og så køre forbi den på et senere tidspunkt og vide, at den har jeg lavet,” uddyber han. 1. Navn og alder? Daniel Rothmeier, 26 år 2. Hvilken uddannelse og linje går du på? Smed, 3. Hovedforløb, TEC Ballerup 3. Hvorfor valgte du den uddannelse – hvad var det vigtigste? Det startede med at jeg tog STX, og så arbejdede jeg som ufaglært kok i 5 år, og det blev jeg træt af. Jeg havde tænkt på at blive snedker, for jeg har altid godt kunnet lide håndværk, men der er noget med metal. Så det endte med at blive smed.
50
4. Hvad fylder meget på din uddannelse? Der er rigtig meget praktisk. Man er selvfølgelig i lære og arbejder som smed meget af tiden, men når man er på skolen, er det heller ikke skole i traditionel forstand.
9. Hvor meget tid skal man bruge på lektier/opgaver? Stort set ikke noget. Man skal lave rapporter om sine projekter, men dem laver man i skolen. 10. Hvad skal du bruge uddannelsen til – hvad er dit drømmejob? Drømmejobbet har egentlig ikke noget med smed at gøre, men jeg ville gerne lave genskabelser af gamle sværd og knive til museer. En anden mulighed er at blive undervandssvejser. 11. Et godt råd til en, der starter på uddannelsen? Kom i gang med at søge læreplads.