Specialkompasset-magasin9-sept2021-vest

Page 14

Her bærer man glæden uden på tøjet Tekst og foto: Peter Christensen

Tekst og foto: Peter Christensen

Jeg har efterhånden besøgt virkeligt mange skoler over hele landet, men sådan en modtagelse har jeg alligevel aldrig fået før. Det er en modtagelse, der siger rigtig meget om skolen: den emmer af omfavnelse, glæde og imødekommenhed. Jeg møder dem allerede inden indkørslen til skolen, eleverne fra Kvie Sø Efterskole i deres orange sikkerhedsveste, der kan ses på god lang afstand. De er på vej tilbage fra det smukt beliggende Pandekagehuset med udsigt over Kvie Sø, tæt på Ansager, en lille by tæt mellem Varde og Grindsted. De unge mennesker er tydeligvis mætte, glade og godt tilpas med det hele. De giver mig i hvert fald en særlig modtagelse, da nogle af dem står i indkørslen og glade vinker til mig, den fremmede: velkommen til Kvie Sø Efterskole. ”Det vil jeg gerne, jeg elsker at snakke med nye mennesker,” udbryder en storsmilende Sophia og springer op, da hun bliver spurgt om hun vil tale med journalisten. ”Må Annika også være med,” spørger hun og symboliserer på den måde endnu en gang den nævnte imødekommenhed. Det må Annika selvfølgelig godt. Vi vender tilbage til de to senere i artiklen.

Kognitive udfordringer Lars Lærkesen Holm er forstander og han fortæller om skolen, dens baggrund og om elevernes udfordringer. ”Det er jo blot vores andet elevhold vi har. Skolen blev etableret i august 2019. Bestyrelsen, som startede skolen, ønskede at der også skulle være et tilbud her i Jylland til den målgruppe af unge, vi har på Kvie Sø Efterskole,” fortæller Lars Lærkesen Holm. Gruppen af elever er en bred vifte af unge med særligt svære udfordringer. Det kan være autisme, Downs eller

14

s pecial kompasset

unge med hjerneskade. Fælles for dem er, at de har svært ved at håndtere selv mindre dagligdags opgaver, som normalt fungerende unge håndterer på rutinen. ”Nogle af de unge har store problemer socialt, nogle har store problemer med hukommelsen og svært ved at huske, andre har problemer med adfærden. Vi har her på skolen en god bemanding og en meget specialiseret medarbejdergruppe, der kan hjælpe de unge. Vi er ikke uvant med, at andre specialskoler henviser forældre til os, hvis opgaven bliver for svær for dem at håndtere.” Skolen har såvel uddannede speciallærere, der har arbejdet med området i mange år, almindeligt læreruddannede og i enkelte tilfælde også anden uddannelse. Fælles for alle er, at de skal kunne arbejde rummeligt og anerkendende med eleverne. De skal, når tingene går anderledes end de var tænkt, have øje for elevernes ressourcer og naturligt kunne stille sig spørgsmålene: hvad gjorde jeg forkert, spurgte jeg rigtigt, hvor gik jeg galt med opgaven, hvad pressede eleven? Og lige præcis det er en afgørende anderledes tilgang til de unge end automatreaktioner som: eleven havde en dårlig dag, eleven var bare sur og irriteret, eleven hører ikke ordentligt efter.

Struktur og mindre enheder Kvie Sø Efterskole har i skrivende stund godt 60 elever, fuldt belagt vil der være 70 elever på skolen. Skolens bygninger er indrettet uden den store samlende spisesal, fordi mange af eleverne ikke vil kunne håndtere « til ba ge ti l ind h o l d

side 16

»


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.