BØRN OG UNGE
TEKST CASPAR HAARLØV FOTO LARS H. LAUERSEN
Kontakten til livet tændes med en robot MØD NOGLE AF DE BØRN, UNGE OG VOKSNE, SOM BRUGER ROBOTTERNE TIL DAGLIG
Lungeforeningens robotter får børn og unge ud af isolation på trods af lungesygdomme og infektionsfare. Robotterne kan ikke meget i sig selv, men når kontakten tændes, er børnene igen en del af livet i timerne, i frikvarterne og efter skole.
Lisbeth Venø Kruse, overlæge, lektor, Ph.d. og ansat på Børn og Unge afdelingen, Aalborg Universitetshospital Ingen stiller spørgsmålstegn ved, at hvis man har forstuvet en ankel, så skal man bruge krykker for at kunne komme i skole. Robotten er den krykke, som disse børn har brug for, for at leve op til skolens krav om fremmøde og indlæring. Så jeg er meget begejstret! De børn, som jeg har henvist til at få en robot fra Lungeforeningen, er inden for to kategorier: Den ene er børn, der har svær lungesygdom, og som skal starte i skole. Der kan være mange sygedage, og de er ofte mere trætte end andre børn. De kan også risikere at måtte blive hjemme fra skole, hvor der er øget risiko for at blive smittet og få infektioner. Den anden gruppe er unge på de sidste klassetrin, som nærmer sig eksamen, og som ikke kan deltage fuldt ud i skolen. De er i en alder, hvor det ikke er lige meget, om man kun er i skole 3-4 dage om ugen. Det er vigtige år, og de mister vigtig skoletid, hvilket kan have store konsekvenser for resten af deres liv.
Vibeke Kjeldgaard, pædagog for Magnus, der sidste år afsluttede niende klasse ved hjælp en robot: Han var med, selvom han ikke var der. Det vil jeg gerne anbefale til andre. Robotten giver eleven en følelse af at være med, selvom man ikke er det. Pludselig kunne Magnus være med i diskussionerne. Han har både lavet gruppearbejde og givet flere fremlæggelser gennem robotten. Det har været godt også for fællesskabet. Klassen har accepteret robotten, som om den var Magnus. På et tidspunkt lavede de en musikvideo, hvor de skulle danse. Så dansede de bare med robotten. De har også slæbt den med til basket. Så stod han bare og råbte ad dem: ”Pas på ryggen, Aksel!”
Lena Lykke Jeppesen, antropolog og projektleder i Lungeforeningen på projektet ’Robotter i klasseværelset’ Når børnene fortæller, at deres kammerater er gode til at hilse på robotten om morgenen, så er det jo faktisk ikke robotten, de hilser på, det er deres kammerat. Det har været fantastisk at opleve, hvor stor en forskel robotterne kan gøre for det enkelte barn – eller den unge. Vi tænder jo i virkeligheden blot for en videosamtale på hjul. Pludselig er barnet tilbage i klassen og kan se sine kammerater og være med til timen og komme med på udflugt. Vi håber i Lungeforeningen, at vores projekt kan være med til at bane vej for, at disse typer løsninger kan hjælpe mange flere børn – uanset grunden til, at de har for højt fravær. s . 2 8 Lungenyt 03 2021
