miljø og fiskepleje
Brobyggeren fra Tuse Peter Henriksens visionære arbejde med Tuse Å har dannet skole og skabt resultater gennem tæt samarbejde mellem lokale myndigheder og engagerede foreningsfolk.
Biologen. Peter Henriksen undersøger smoltvandringen i et sydsjællandsk vandløb
Af Henning Pedersen hp@sportsfiskeren.dk
Vi parkerer i græsset og stiger ud af bilerne. På den anden side af vejen er det skov og krat, men lyden af det klukkende vandløb når over til os og fortæller, at her har Kalvemose Å sit løb. – Sådan var det ikke for 25 år siden, da vi lavede det første restaureringsprojekt her ved åen, fortæller biolog Peter Henriksen. – Dengang var vandløbet tavst, det var sandet og reguleret, men vi kunne se potentialet og tog fat på arbejdet. Vi går over vejen og gennem krattet og finder åen, som snor sig varieret mellem træerne. Dybe huller afløses af lavvandede, stenede gydebanker, som taler deres tydelige sprog om en udvikling, der har gået i den rigtige retning.
16 Sportsfiskeren
Det var karussens skyld
Peter Henriksens interesse for natur, fisk og lystfiskeri går helt tilbage til den tidlige barndom. Hans far fiskede, og det samme gjorde en lidt ældre kammerat, der tog den 6-årige Peter med ud til en lokal mose. Her blev han instrueret i at hive til, hvis proppen gik under vandet. Det gjorde den pludselig, og Peter fik en karusse på land, og så var han solgt. Det var spændende, hvad der gemte sig under den mørke vandoverflade, og udstyret med fiskestang, ketcher, spande og akvarier begyndte han at aftvinge søer og moser deres hemmeligheder. Fangsterne kom med hjem, og han var ved at drive sine forældre til vanvid med alle sine akvarier og spande med dyr, padder og fisk, især når disse indbyggere forlod deres tiltænkte opholdssteder og blev fundet under senge og sofaer.
– Jeg havde en stor frihed som barn. I dag ville børn nok ikke få lov til det samme, siger Peter og fortsætter: Forældre ville vel få nervesammenbrud ved tanken om børn, der står ude på den gyngende kant ved mosen, men vi kom ikke galt afsted og fik en naturlig respekt for naturen. Det var ikke kun ferskvandet, der trak, for familien havde et sommerhus ved Sejerøbugten, hvor ferierne blev brugt til at gå på jagt med et rejenet på det lave vand. Senere fik de sommerhus ved Holbæk Fjord, og Peter fik en egen båd i gave på sin 7-års fødselsdag. Med den som udgangspunkt lærte han fjorden at kende, når han fiskede, sejlede, dykkede og satte garn og ruser. Sammen med faderen, der havde sin egen båd, dørgede de efter havørred og hornfisk. De fangede ål med glib og blussede dem i sommernætterne.
09 // November 2011
N
