Sportsfiskeren nr 9 2011

Page 52

Bøger og DVD'Er FOR SPORTSFISKERE

The fish and the fly bliver en trilogi

Makkerparret Morten Øland og Niels Vestergaard er igen ude med fluestangen og kameraet. De har kastet sig over det spændende fiskeri med fluer, der imiterer landinsekter og andet svømmende kryb på overfla-

den. Filmen er, som titlen antyder, nummer tre i serien, og den er som de to foregående film bygget op over en fiskedel og en fluebindingsdel – et meget velfungerende koncept. Vi følger lige i hælene på Morten Øland, når han besøger spændende fiskevande i Danmark samt drømmedestinationer i udlandet – såsom Grønland og New Zealand. Morten tager os med ind i sine interessante overvejelser i forhold til imitation/provokation, og i en lang række af fiskesituationer skaber et opsigtsvækkende fluevalg overraskende resultater. I disse fiskesituationer finder vi den første af filmens rigtig stærke sider. Filmen beskriver på fornemmeste vis, hvordan man fisker tørfluerne både passivt og aktivt i stillestående vand – en feature som formidles optimalt via filmmediet. Eksempelvis får vi lov at opleve tørfluefiskeri efter havørred i fjorden – super spændende, og lige til at blive fiskesulten af. Niels Vestergaard er som sædvanlig innovativ med sit kamera og mandsopdækker Morten på alle leder og kanter. En af de vinkler, der virker allerbedst, er undervandsoptagelserne, hvor man er i fiskens perspek-

tiv. Her får man en tydelig fornemmelse af, hvad fisken ser, og den livlighed som de valgte bindematerialer giver fluen. Filmens anden stærke side er fluebindingsdelen. Her har man droppet de meget omhyggelige og snørklede beskrivelser af bindematerialer, som ofte forekommer i film om fluebinding. I stedet fokuserer man på selve bindeprocessen. Vil man have bindeopskriften, kan man på filmens hjemmeside printe en liste over de brugte materialer. Filmen er i samme høje kvalitet som de foregående to film i serien, og holder til fulde hvad den lover i form af fantastiske fiskeri, fisk, natur, og fluer. En dejlig film der både giver lyst til nye fisketure og aftner ved fluestikket. Set af Thomas Bjerre Larsen Titel: The Fish & The Fly 3, terrestrials Spilletid: „The Fish & The Fly“ 50 min. og „Tying the Terrestrials“ 50 min. Sprog: Engelsk med danske, svenske, norske og tyske undertekster Pris: 199,Yderligere info: www.wideopen.dk

Moderne geddefiskeri

I november udkommer to nye film om geddefiskeri. Pike Secrets 1 og 2 er produceret af Niels Vestergaard og præsenterer en lang række moderne metoder til at lure gedder på kunstagn. Filmene er bygget op omkring Gordon P. Henriksen som vært. Gordon tager os med til en masse spændende geddelokaliteter, hvor vi præsenteres for forskellige metoder, og møder en række garvede geddefiskere fra ind- og udland. Pike Secrets 1 starter hjemme i Gordons fiskeværelse, der bugner af geddegrejer, og man fornemmer hurtigt, at her er en mand,

52 Sportsfiskeren

der virkelig brænder for geddefiskeri. I de første afsnit præsenteres man for „kystfiskeri“ efter brakvandsgedder med store flash-spinnere og små jerkbaits. Herefter går turen til Sverige, hvor vi møder Stefan „Trumman“ Trumstedt, som øser af sin viden omkring jerkbaitfiskeri efter storgedder. Pike Secrets 2 er bygget op på samme måde som 1’eren. Her præsenteres vi blandt andet for kastefiskeri med swimbaits, shads samt bombarda og flue. Derudover kommer vi også med ud og trolle gedder på en stor dansk sø. Der er tale om to velproduceret film, der formår at blande fiskeri og stemning, så det aldrig bliver trivielt. Filmene kommer godt omkring en lang række forskellige „nye“ agntyper. Lige fra forholdsvis „simpelt“ bredfiskeri, som blot kræver en enkelt stang og en håndfuld kunstagn, til hardcore trollingfiskeri med seks stænger og diverse elektroniske hjælpemidler. Der er med andre ord noget for enhver smag. Filmene henvender sig særligt til folk, der i forvejen har lidt erfaring med geddefiskeri, men som søger ny inspiration. Af samme grund går man ikke i detaljer med, hvilke

grejer der specifikt skal anvendes til de enkelte metoder. Det der fokuseres på er hvilke fisketeknikker, der er optimale til de enkelte agntyper. Filmene er med engelsk tale. Dette fungerer overordnet set fint, men der er desværre enkelte tilfælde, hvor engelskkundskaberne delvist hindrer en effektiv formidling. Niels Vestergaard filmer – vanen tro – i massevis af vinkler, og der er rigtig mange flotte sekvenser i filmene. Derudover er der nogle spændende undervandsoptagelser, der både viser geddens fødesøgning, samt hvordan den hugger på agnene. Kort sagt: To fede geddefilm, der gav lyst til at befri sig fra sofaen og drøne ned til den nærmeste geddesø. Set af Kasper Rasmussen Titel: Pike Secrets 1 & 2 Spilletid: 2 x 60 minutter + ekstramateriale Sprog: Engelsk med danske, svenske, og tyske undertekster Pris: 169,Yderligere info: www.wideopen.dk

09 // November 2011

N


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.